Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.



Relaterede dokumenter
TORPEGÅRD BOFÆLLESSKABET. Et bofællesskab med fokus på biodynamisk jordbrug. et projekt med samfundsmæssigsocialmiljømæssigog

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 Bofællesskab Torpegård Diernæs

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

FORSLAG. Tillæg nr. 13 l Kommuneplan 2013 Bofællesskab Torpegård Diernæs

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Nyt boligområde i Smørumnedre

HORNE VISION elever i Horne skole!

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Indkaldelse af idéer og forslag: Kommuneplantillæg for område til badehotel i Lundeborg. Forudgående høring om ændring af Kommuneplan

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

Politik for Nærdemokrati

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde ved Skarresø, Slagelsevej 40, Jyderup

Ø-politik i Lolland Kommune

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Projekt: Lokalplan for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr L09 for erhvervsområde ved Guldagervej, Hjørring.

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Handicappolitik Ishøj Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Erhvervsstrukturen i Egedal

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Lokal Agenda 21-strategi

Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013 Rin.BE.5. og Rin.R.11.

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Åvangsvej, Holbæk. Dennis Granell

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Lokalplanens indhold... 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 3 Lokalplanens retsvirkninger...

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

SALGSOPSTILLING Erhvervsgrund

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Agro Food Park udvider erhvervsområdet i Skejby

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ændring af Kvæ.T.2 Fjernvarmeanlæg Kværndrup

Strategier i Børn og Unge

1 T T T B1, 5 T H1, 7 T H2, 9 T I1, 11 T R1,

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

Vision, Værdigrundlag og Strategi

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Radikal Politik i Skive Kommune

Godkendelse af forslag til lokalplan for et boligområde i Frisholmparken anden etape, Them

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Kommuneplan Faaborg Offentligt område i Svanninge

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Tillæg nr. 2 til kommuneplan Ny ramme Bol.R.1

Transkript:

Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård. Initiativgruppen ønsker at brede budskabet ud i kredse reelt i alle dele af landet for at finde kommende bofæller, der ønsker at blive en del af Torpegård. Det handler om konkret at få bofæller helst familier med børn med ind i initiativgruppen nu. Idegrundlaget omkring Torpegård skal udvikles yderligere, så Torpegård bliver netop så nuanceret, som det er beskrevet i intentionerne bag Torpegård. Det kan kun ske ved, at der kommer flere kommende bofælles ind i processen så hurtigt som muligt. Initiativgruppen er ikke i tvivl om, at bofællerne findes derude. Målet med borgerbudgettet. For det første. Initiativgruppen ønsker professionel hjælp til målrettet at få kontakt med interesserede mennesker, der kunne tænke sig en fremtid sammen med initiativgruppen på Torpegård. For det andet. Initiativgruppen har klare mål omkring opvarmning og energi i øvrigt. Initiativgruppen har samtidig brug for konkret rådgivning omkring de bedste kombinationer af opvarmning med masseovne, luft til vand, solfangere og solceller. Initiativgruppen ønsker professionel rådgivning omkring alternativ energi. Denne rådgivning skal kunne bredes ud til andre interesserede grupper af borgere som eksempelvis beboere på en villavej i et udbygget kvarter. 1

Samarbejde mellem Torpegård og Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er beskrevet i Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi, at der i 2030 skal være 2000 flere borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er kendt, at det er vanskeligt at tiltrække nye beboere til de områder, der ligge i en vis afstand fra de større byer. Med det mål at tiltrække flere borgere vil det være nødvendigt at fokusere på alle de kvaliteter, der findes i Faaborg og nærmeste omegn. Det vil Initiativgruppen med bofællesskabet gerne gøre noget ved. Faaborg har alle de faciliteter, som familier har brug for i det daglige. Det skal formidles, at Faaborg med nærmeste omegn har noget særligt at byde på, og at vi med bofællesskabet tænker nye tanker og gør noget aktivt og konkret for en mere bæredygtig, miljøvenlig og fællesskabsorienteret fremtid. Samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Initiativgruppen bag Torpegård. Faaborg vil noget med sit samfund. Der er nu et initiativ omkring anderledes boformer. Der kan konkret peges på et initiativ omkring et bofællesskab på Torpegård i Diernæs. Der planlægges for 12 boligenheder, der opføres som et bofællesskab. Der er mulighed for at realisere en drøm om at opføre egen bolig. Faaborg-Midtfyn Kommune kan hjælpe initiativgruppen bag Torpegård med økonomisk støtte via Borgerbudgettet til at engagere professionelle, der kan formidle målrettede oplysninger om vores projekt. Torpegård kan hjælpe Faaborg-Midtfyn Kommune ved at tage skridt til at tilbyde en alternativ boform. Faaborg-Midtfyn Kommune kan dermed fortælle, at der er plads til initiativ og nytænkning. Initiativgruppen bag Torpegård er netop nu i en situation, hvor det er afgørende, at der kommer flere nye bofæller med i den videre planlægning af bofællesskabet. Det er vigtigt: at der så hurtigt som vel muligt sikres, at Torpegård kan realiseres. Det sker kun ved, at der kommer bofæller med i processen nu. at så mange af de kommende bofæller som muligt så tidligt som vel muligt kommer og er med til at præge et nuanceret bofællesskab, der kan favne alle stadier i de liv, der skal leves på Torpegård. 2

at de kommende bofæller så tidligt som vel muligt begynder at arbejde sammen om de indledende stadier af de konkrete arbejder med byggemodning og egentlige byggerier. Derfor skal projektet Torpegård formidles så bredt og så tydeligt som overhovedet muligt. Et leve- og bosted med 12 individuelle boliger og fælles faciliteter. Overordnet vision for Torpegård. Bofællesskabet bygger på en helhedstankegang med et antroposofisk værdigrundlag.. Bofællesskabet ønsker mangfoldighed og bredde på alle måder, både indadtil i fællesskabet og udadtil i kontakten med det omgivende samfund. Det betyder bl.a., at der i bofællesskabet bliver plads til forskellighed hvad angår alder, uddannelse, etnisk baggrund m.v. Bofællesskabet Torpegård danner rammen for indtil 12 boliger. Den enkelte bofælle har sit personlige rum i et fællesskab. Fællesskabet har respekt for den enkelte bofælles personlige værdier og mål med livet. Fællesskabet accepterer forskellige meninger samt religiøse og politiske overbevisninger. Bofællerne omgås hinanden med gensidig respekt, med åbenhed og nysgerrighed overfor nye tanker og ideer. Bofællerne er opmærksomme på hinandens forskellige stadier i livet. Bofællesskabet hviler på frivillighed og fælleskab. Rammer for Torpegård. Torpegård vil med boligenheder, driftsbygninger, aktiviteter i bofællesskabet skille sig ud fra traditionelt nybyggeri på baggrund af et idegrundlag, der med udenoms arealer i biodynamisk pagt med naturen, materialevalg ved byggeri og forsyning bidrager til at vise nyskabende tanker omkring bolig, boform og livsværdier. Det er tanken med Torpegård, at bofællesskabet i høj grad skal være selvforsynende med biodynamiske råvarer. Endelig er det tanken at åbne bebyggelsen for interesserede borgere med de aktiviteter, der følger årstiderne med aktiviteterne ved jordbruget. Der vil være stor fokus på materialevalg. Det er tanken, at byggerierne skal falde ind i landskabet. Bebyggelser på Torpegård vil kunne indpasses i terrænet uden at virke kompromitterende på landskabet. Det vil være terrænet, der på sin vis definerer formgivningen på bygningerne. Materialevalget vil være naturmaterialer. Græs på tagene vil være en oplagt mulighed. Fiberarmerede cementplader og lignende vil ikke blive anvendt. Respekten for naturen vil være fremherskende. 3

Bæredygtige materialer med en logisk livscyklus søges indarbejdet i byggerierne. Ved formgivning af byggerier vil der være opmærksomhed på den synlighed, der vil være i forhold til Diernæs Kirke og de nærmeste bebyggelser. Bofællesskabet skal med op til 12 boenheder være en alternativ boform med fokus på frivillighed, inddragelse af borgere i nærområdet og andre interesserede, respekt for naturen, biodynamisk dyrkning af jorden, alternative energikilder og lignende tiltag. Visionen er således at oprette boligrammer, der via beliggenhed og udformning skaber mulighed for at øge livskvaliteten for beboerne såvel som for det omgivende samfund. Bofællesskabet ønsker at udgøre et levende eksempel på, at bæredygtigt/økologisk byggeri kan fremstå med både et højt æstetisk og et højt funktionelt niveau. Torpegård vil imidlertid søge at integrere boligområder, servicefunktioner, mindre private erhvervsvirksomheder og rekreative naturområder, og samtidig forbedre og beskytte miljøet. Det forhold, at beboerne og områdets brugere kommer tættere på naturen, kan således være med til at øge bevidstheden om, at vi skal passe på naturen og miljøet. Alt det, som bofællesskabet ejer og driver i fællesskab, udgør en ressource. Det kan være et fælleshus, med værksted, køkken, gårdbutik, mulighed for at starte småerhverv og hjemmeproduktion, delebilordning, indkøbsforening, foredrag, kurser, kulturarrangementer, drivhus m.m. I forbindelse med anlæg og drift af fællesfaciliteter kan der eventuelt opstå nye arbejdspladser til ekstern besættelse. Torpegård skal ikke udgøre en biodynamisk enklave, men har tværtimod en ambition om at skabe dialog med det omgivende samfund og dermed blive et vindue mod verden for de økologiske boformer. Torpegård vil gerne fungere som besøgssted for både nationale og internationale interesserede. Landbrug og jordbrug. Torpegård er helt unik. Jorden er drevet økologisk gennem en længere årrække. Med udgangspunkt i hele idégrundlaget for Torpegård er det blandt andet derfor, at det aktuelle projekt kan realiseres på Torpegårds jorde. Det er givet, at geometrien på de ca. 15 tdr. land, som agrene udgør, ikke lægger op til stordrevent landbrug. Bofællesskabet giver således mulighed for at bevare driften af selv et forholdsvis lille landbrugsareal, hvor driften ikke er baseret på traditionelt intensivt landbrug. Landbruget har netop den størrelse, der gør det muligt at bevare en biodynamisk drift i lighed med de oprindelige små landbrug drevet på et kuperet terræn. Det oprindelige kulturlandskab bevares. Landbruget vil således også bidrage til et varieret dyreliv i modsætning til industrialiseret drift med eksempelvis majsmarker, der efterlader markerne golde og bare en stor del af året. Områdets biotop bevares. Der sikres et sundt og livskraftigt grundlag for jord, planter, dyr og mennesker. 4

Torpegård i forhold til nærområdet og offentligheden. Området gøres tilgængeligt for lokale gæster og give oplevelsestilbud til turister. Det skal ske ved at indrette naturlejrpladser for gående og cyklende turister. Der vil også blive mulighed for at overnatte i et shelter. Vi vil indrette bed og breakfast for motoriserede turister, håndværkere etc. Med planer om shelters vil denne tanke underbygge de tiltag, der også i regi af Faaborg-Midtfyn Kommune er på andre steder langs Ø-Havsstien. Et andet tiltag oppe i området vil være etablering af kaffepletter, hvor besøgende kan nyde udsigten. Overskriften er: Mere natur til Offentligheden. En mindre gårdbutik vil ligeledes bidrage til, at der kommer mange til bofællesskabet. Dermed ses der også at være tænkt på turismen. Der arbejdes med en stor grad af åbenhed i bofællesskabet. Derfor tænkes der kulturelle arrangementer, det være sig musik, foredrag, udstillinger, kurser og lignende initiativer med adgang for en bred vifte af borgere. Det er hensigten med Torpegård, at bofællesskabet kommer til at udgøre en stor, aktiv ressource for hele lokalområdet, og at det samtidig vil give inspiration til andre fremtidige byggeprojekter. Organisering Den formelle struktur omkring Torpegård hviler på en andelsforening. Plangrundlag. Der pågår en procedure med offentlighedsfasen for en landzonelokalplan. Landzonelokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets fysiske udvikling. Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013 samt forslag til lokalplan 2015-5, Bofællesskab Torpegård, er nu i offentlig høring. Der henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside. Energi. Det er vigtigt, at boligerne på Torpegård opvarmes uden brug af fossilt brændsel. Det er helt oplagt, at der indbygges masseovne i boligerne. Der er planer om forskellige supplerende energiformer til både rumopvarmning og opvarmning af brugsvand. Der tænkes her på solfangere, varmepumper der arbejder på luft til vand og solceller. Der er forskellige tanker om, hvorvidt eksempelvis solceller bedst placeres på klimaskærmen på den enkelte bolig eller som et centralt anlæg placeret i terrænet. Der er på nuværende tidspunkt ikke detaljerede planer omkring den ideelle kombination af de alternative energiformer, der bidrager til en så co 2 neutral balance som vel muligt. 5

Regnvand. Det er helt oplagt, at der skal udføres installationer, således det vil være muligt at opsamle regnvand til brug ved vanding af urtehaver, husdyr og afgrøder i øvrigt. Regnvand skal samtidigt udgøre et element i terrænet, således der vil være mulighed for at følge den forskellige intensitet af regnvand i forhold til årstidernes gang. Det er desværre kendt, at der må forventes en øget nedbørsmængde, hvorfor regnvand skal ledes bort fra agerland og fællesarealer uden at efterlade erosionsskader. Regnvand tænkes kun rørført i begrænset omfang. Spildevand. Torpegård er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Det er derfor givet i lokalplanen, at spildevand skal afledes til offentligt spildevandssystem. Drikkevand. Der forefindes en boring på ejendommen. Den forventes ikke at kunne levere drikkevand i fornødent omfang til alle de 12 boligenheder. Der påregnes derfor etablering også af offentlig drikkevandsforsyning. 6