Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis



Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt

KEN nr 9518 af 27/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. september 2015

HØJESTERETSDOMMEN OM SYGEDAGPENGE STATUS OG PERSPEKTIVER

Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15

Principafgørelse hjemviste sager

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Højesterets dom af 10. september 2015

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - træning på egen hånd

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

D O M. Sagen angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 23. september 2011.

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Vejledningsmøde om Ankestyrelsens praksisændring på sygedagpengeområdet som følge af Østre Landsrets dom af 4. maj 2018

Ankestyrelsens principafgørelse om opholds- og handlekommune - hjemvisning - borger er flyttet - stedlig kompetence

Ulovbestemt genoptagelse

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - raskmelding - passivitet - ferie - arbejdsgivers partsstatus - partshøring - refusion

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie

Notat om uarbejdsdygtighed - 7

Til KL. Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage nogle sager om ophør af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft

Ankestyrelsens principafgørelse om ældrecheck - efterbetaling - formue - nye oplysninger - genoptagelse - ulovbestemt grundlag

Ugyldige afgørelser i socialretten II

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom

Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M. Afsagt den 4. maj 2018 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne.)).

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Ankestyrelsens principafgørelse om inddrivelse - modregning - afdragsordning - tilbagebetaling - betalingsevne - opkrævning

Indtægter skal fratrækkes i hjælpen til en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse

KEN nr af 01/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019

Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed

D O M. afsagt den 21. april 2017 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Hanne Kildal og Chris Olesen) i ankesag

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. januar 2017

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne. sygedagpengeloven. Bilagsrapport. Marts 2019

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

Ankestyrelsens principafgørelse om rehabiliteringsteam - partsrepræsentant - møde

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 6. november 2018

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Sager mod kommunen. Erstatning for mangelfuld/fejlagtig sagsbehandling i lyset af Ankestyrelsens praksis Advokat Mie Andersen

Arbejdsgang for genoptagelse af sygedagpengesager på grund af ændret praksis for tidspunkt for ophør af sygedagpengeudbetaling

KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

KEN nr af 02/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.

Notat om efterbetaling af sygedagpenge og andre ydelser som følge af praksisændring. Kolding Kommune. 12. januar 2016

Ankestyrelsens principafgørelse ophæves og erstattes af principafgørelse 26-18

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse om særlig støtte - beregning af nettoboligudgift - deling af nettoboligudgift - ejerbolig

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

Ankestyrelsens principafgørelse om integrationsydelse - opholdskravet - EU-/EØS-borgere - danske statsborgere - tilknytning

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag

Ledighedsydelse ved flytning til en anden kommune. 17. juni 2011

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Ved brev af den 29. maj 2016 har I rettet henvendelse til Kolding Kommune med anmodning om,

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Vejledning til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende

Retten i Herning. Udskrift af dombogen DOM

Ankestyrelsens principafgørelse om nødvendige merudgifter - ferie - hjælpere - serviceniveau - efterprøvelse af kommunens skøn

Ankestyrelsens principafgørelse om fleksløntilskud - lønindtægt - skattepligtig værdi - personalegoder - lønloft - fuldtidsløn

KEN nr af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november Indtægter skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen.

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev om Brønderslev Kommunes behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt,

Tilbagebetaling af for meget udbetalt forbedringsboligsikring

Evaluering af revurderingstidspunktet

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

KEN nr 9351 af 15/06/2000 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen

2. Arbejdsgiverens forpligtelser

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

Uddybende beskrivelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandling 2. halvår 2016

Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade Helsingør

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

KEN nr 9336 af 22/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

Transkript:

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt KEN nr 11009 af 11/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. november 2015 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-43796 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning Resumé: Ny praksis Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk på revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Kommunen skal, forinden udbetalingen af sygedagpenge standses, have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge. Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse. I disse situationer er betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere til stede, borgeren vidste eller burde vide dette, og borgeren har derfor ikke haft en berettiget forventning om fortsat at modtage sygedagpenge. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger omstændigheder, som kan medføre tilbagebetaling efter sygedagpengelovens 71, det vil sige at borgeren uberettiget mod bedre vidende har modtaget sygedagpenge. Højesterets dom 1

Højesteret har i dom af 10. september 2015 fastslået, at det ikke var muligt med tilbagevirkende kraft at træffe afgørelse om, at en kvinde ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden ud over tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, stk. 1. Der var inden tidsbegrænsningen truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge af anden aktør. Beskæftigelsesankenævnet havde ophævet anden aktørs afgørelse på grund af kompetencemangel og hjemvist sagen til kommunen. Højesteret fastslog, at ordlyden af den dagældende bestemmelse i sygedagpengelovens 24 sammenholdt med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse af sygedagpengeperioden ( 27-29), samt ordlyd og forarbejder til sygedagpengelovens 28 mest nærliggende må forstås således, at udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved varighedsperiodens udløb, men at kommunen forinden skal have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge dagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Højesteret fandt, at der ikke efter sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger var grundlag for at tillægge kommunens afgørelse virkning tilbage fra varighedsbegrænsningen (nu revurderingstidspunktet). Det forhold, at Beskæftigelsesankenævnet i forbindelse med hjemvisningen af sagen til kommunen anførte, at hjemvisningen ikke umiddelbart ville medføre udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 27, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Da den hjemviste afgørelse var uden retsvirkninger som følge af kompetencemangel, fandt Højesteret endvidere, at den opfattelse, som indholdet af afgørelsen kunne have bibragt pågældende om hendes retsstilling, var uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne kunne beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre med virkning fra et tidspunkt forud for kommunens nye afgørelse. Der var således heller ikke som følge af en hensyntagen til pågældendes forventninger grundlag for at tillægge afgørelsen virkning tilbage fra varighedsbegrænsningen (nu revurderingstidspunktet). Genoptagelse Ankestyrelsens principafgørelser har som udgangspunkt virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen. Undtagelse herfra er, hvis der tidligere har været tale om en forkert fortolkning af loven (en retsvildfarelse) eller ulovlig praksis. På baggrund af Højesterets dom må den tidligere praksis anses for at være baseret på en retsvildfarelse. Som konsekvens af dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge efter tidligere praksis er standset med tilbagevirkende kraft ved revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen. Afgørelser truffet af de tidligere beskæftigelsesankenævn skal behandles af Ankestyrelsen. Genoptagelsen kan føre til, at afgørelsen ændres eller fastholdes eventuelt med en ændret begrundelse, hvis udbetalingen kunne ophøre med tilbagevirkende kraft. 2

Forældelse og modregning Der skal ved behandlingen af en sag om genoptagelse tages stilling til, om der er indtrådt forældelse efter reglerne i lov om forældelse af fordringer. Den løbende udbetaling af sygedagpenge forældes efter tre år. Ankestyrelsen har ikke med denne principafgørelse taget stilling til spørgsmålet om forældelse, da det ikke har været aktuelt i den konkrete sag. Eventuelle forældelsesspørgsmål må afgøres konkret. Der skal desuden tages stilling til, om der er grundlag for modregning, hvis der har været udbetalt eventuelle andre ydelser i den periode, efterbetalingskravet vedrører. Offentliggørelse Genoptagelse af sager på baggrund af Højesterets dom skal ske på myndighedens eget initiativ, hvis det vurderes ikke at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sagerne. Ellers skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor. Ankestyrelsen vurderer, at det vil være en betydelig administrativ byrde for styrelsen at søge at identificere sagerne, og der vil ikke være sikkerhed for, at alle sager ville kunne identificeres. Ankestyrelsen vil derfor informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor. Dette vil blandt andet ske på Ankestyrelsens hjemmeside. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering orienterer kommunerne. De enkelte kommuner skal vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse. Lovgivning: Dagældende lovgivning lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 9. juni 2006 med senere ændringer - 24, 27 og 28. Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015-24, stk. 1, 27, og 71. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015-7a, stk. 1. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt på baggrund af Højesterets dom af 10. september 2015. 3

2. Reglerne Dagældende lov om sygedagpenge, 24, stk. 1, fastslog, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Det fremgik af 28, at før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Nugældende lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt. En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal efter 71, stk. 2, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Det fremgår af 7 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen, senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: F-3-00: Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullation indebærer, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves. Som følge heraf måtte ydelsen genetableres, indtil der forelå en gyldig afgørelse om ophør. En kommune havde truffet afgørelse om, at udbetaling af dagpenge til en kvinde skulle ophøre 4 dage senere. Nævnet konstaterede, at denne bestemmelse ikke kunne anvendes som hjemmel til afgørelse om ophør, og nævnet hjemviste sagen til vurdering af, om revalidering stadig var overvejende sandsynlig i henhold til den relevante bestemmelse. Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke ved den fornyede afgørelse godt 8 måneder senere kunne fastsætte samme ophørstidspunkt som sket ved den hjemviste afgørelse. Kvinden havde derfor krav på udbetaling af et beløb svarende til sygedagpenge i den mellemliggende periode med fradrag af udbetalt kontanthjælp i samme periode. 4

42-13: Det er et ulovbestemt retsprincip, at der skal ske tilbagebetaling af ydelser i tilfælde af dobbeltforsørgelse. Dobbeltforsørgelse forudsætter, at to ydelser dækker samme forsørgelsesbehov eller er en følge af samme begivenhed. Ydelserne skal desuden dække samme tidsrum, og hvis ydelserne var blevet udbetalt på samme tidspunkt, skulle den ene ydelse udelukke eller nedsætte den anden. Hvis en borger ud over sygedagpenge modtager en ydelse, som kan sidestilles med løn, skal borgeren betale sygedagpengene tilbage efter dobbeltforsørgerprincippet. Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: 175-12: Afgørelsen fastsætter retningslinjer for, hvornår udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre, hvis kommunen ikke træffer afgørelse inden tidsgrænsen i 24, stk. 1. 16-15: Fastslår, at kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Afgørelsen fastsætter retningslinjer for, hvordan kommunen skal træffe afgørelse, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst inden tidsgrænsen. Afsnittet om, at kommunen skal foretage revurderingen inden tidsbegrænsningen i 24, stk. 1, er indarbejdet i denne principafgørelse. Afsnittene om, hvordan kommunen skal træffe afgørelse, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, er kasseret. 4. Den konkrete afgørelse Højesteret har den 10. september 2015 afsagt dom om, at du var berettiget til udbetaling af sygedagpenge indtil kommunen havde truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge. Ankestyrelsen har på den baggrund genoptaget sagen til fornyet behandling. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunes afgørelse truffet den 10. november 2010. Resultatet er Du havde ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 10. november 2010. Kravet på sygedagpenge er ikke forældet, da du har taget retslige skridt til at afbryde forældelsen. Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for modregning, hvis du har modtaget andre ydelser. Begrundelsen for afgørelsen 5

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har taget Højesterets dom til efterretning og anerkender, at du har ret til sygedagpenge, til og med den 10. november 2010, hvor kommunen traf en gyldig afgørelse. Dit krav på sygedagpenge til og med kommunens afgørelse af 10. november 2010 er ikke forældet, da du ved at anlægge sag mod Ankestyrelsen har taget retlige skridt, der afbryder forældelsen. Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for modregning, hvis du har modtaget andre ydelser. Sagsfremstilling: Der blev den 21. december 2009 truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen den 31. december 2009. Afgørelsen blev kendt ugyldig af Beskæftigelsesankenævnet på grund af kompetencemangel, da den var truffet af anden aktør. Beskæftigelsesankenævnet hjemviste sagen til vurdering af, om du opfyldte betingelserne for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. Kommunen traf den 10. november 2010 afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. Kommunen vurderede, at ingen af forlængelsesmulighederne var opfyldt og traf afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge fra varighedsbegrænsningens indtræden. Denne afgørelse blev stadfæstet af Beskæftigelsesankenævnet. Ankestyrelsen stadfæstede den 2. september 2011 Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om, at anden aktørs afgørelse var ugyldig. Ankestyrelsen stadfæstede den 23. september 2011 Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre med virkning fra varighedsbegrænsningens indtræden. Sagen blev alene antaget til belysning af, fra hvilket tidspunkt udbetalingen kunne ophøre. Du udtog herefter stævning imod Ankestyrelsen, der blev frifundet ved Østre Landsrets dom af 30. september 2014. Østre Landsrets dom blev ændret ved Højesterets dom af 10. september 2015. Højesteret udtalte i dommen: X Kommune traf den 21. december 2009 afgørelse om, at As ret til sygedagpenge ophørte den 31. december 2009 i overensstemmelse med bestemmelsen om varighedsbegrænsning i sygedagpengelovens dagældende 24. Beskæftigelsesankenævnet fastslog i en afgørelse af 2. september 2010, at kommunens afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen var truffet af en medarbejder ansat ved X Jobservice som led i virksomhedens partnerskabsaftale med kommunen ( anden aktør ). Beskæftigelsesankenævnets afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 2. september 2011. X Kommune havde i mellemtiden den 10. november 2010 truffet en ny afgørelse om, at A ikke havde ret til sygedagpenge efter den 31. december 2009. Denne afgørelse blev den 1. februar 2011 stadfæstet af Beskæftigelsesankenævnet og den 23. september 2011 af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fastslog således i afgørelsen, at X Kommune ikke skal betale sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens udløb den 31. 6

december 2009, selv om der først den 10. november 2010 blev truffet en gyldig afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden var opfyldt, idet Beskæftigelsesankenævnets afgørelse herom ikke blev antaget til principiel behandling. Denne sag angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 23. september 2011, nærmere bestemt om X Kommune den 10. november 2010 kunne træffe afgørelse om, at A ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden ud over den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger, som udløb den 31. december 2009. Ordlyden af den dagældende bestemmelse i sygedagpengelovens 24 taler om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører ved udløbet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, men efter forarbejderne skal bestemmelsen sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse af sygedagpengeperioden ( 27-29), og både ordlyd og forarbejder til 28 må mest nærliggende forstås således, at udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved varighedsperiodens udløb, men at kommunen forinden skal have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge dagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Ankestyrelsen har som nævnt fastslået, at afgørelsen af 21. december 2009 om at standse udbetaling af sygedagpenge til A med virkning fra den 31. december 2009 er ugyldig. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger indebærer dette, at afgørelsen ikke får retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold. Først med X Kommunes afgørelse af 10. november 2010 forelå der en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge truffet af den kompetente myndighed. Afgørelsen gik imidlertid ud på at standse udbetalingen ikke kun med virkning for fremtiden, men allerede fra den 31. december 2009. Højesteret finder, at der ikke efter sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger var grundlag for at tillægge afgørelsen virkning tilbage fra den 31. december 2009. Det forhold, at Beskæftigelsesankenævnet i forbindelse med hjemvisningen af sagen til X Kommune anførte, at hjemvisningen ikke umiddelbart ville medføre udbetaling af sygedagpenge efter lovens 27, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Da afgørelsen af 21. december 2009 som nævnt er uden retsvirkninger som følge af kompetencemangel, finder Højesteret endvidere, at den opfattelse, som indholdet af afgørelsen kan have bibragt A om hendes retsstilling, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne kunne beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre med virkning fra et tidspunkt forud for afgørelsen af 10. november 2010. Der var således heller ikke som følge af en hensyntagen til As forventninger grundlag for at tillægge afgørelsen virkning tilbage fra den 31. december 2009. Højesteret tager herefter As påstand til følge. 7