Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst og forfatter og kendt for sine mange digte, noveller og oversættelser af internationalt kendte tekster. Steen Steensen Blicher voksede op som enebarn, med en mor som var sindssyg. Han havde derfor en tæt kontakt med sin far, Niels Blicher. I 1799 fik han sin studentereksamen og rejste derefter til København for at studere videre. I 1809 tog han sin embedseksamen fra pastoralseminariet. Blicher fik efterhånden en kone, og de levede godt sammen indtil i 1827, hvor han var overbevidst om, at han hustru var ham utro. Utroskab var derfor temaet i mange af hans noveller efterfølgende. I 1830 erne fik han sit gennembrud som forfatter. Han udgav blandt andet Samlede Noveller. Som tiden gik, blev Blicher syg og svag. Dette medførte et forbrug af alkohol. Han døde i præstegården som pensionist. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. 2 Romantikken: Romantikken var en litterær periode, som foregik fra 1800-1875. Perioden før Romantikken var Oplysningstiden (1690-1800). Romantikken ser ind mod en dybere og ophøjet virkelighed. En romantiker er en drømmer eller en fantast. Det er en, der ikke ser virkeligheden i øjnene og lever i sin egen verden. I Hosekræmmeren bliver der især lagt vægt på to romantiske perioder Biedermeier (1825-1845) og poetisk realisme (1845-1855). Biedermeier: I denne periode fokuserer man meget på det harmoniske og idylliske. Perioden er optaget af kærlighed, det varme og hygge. Steen Steensen Blicher bruger blandt andet mange Biedermeier træk i sine fortællinger. I Hosekræmmeren er der anvendt Biedermeiermotiver som kønsroller moderen og Cecilia bliver hjemme og laver det huslige arbejde, mens faderen kører til byen for at sælge hoser. På side 112 står der for eksempel: Hun nikkede venligt, kastede et flygtigt blik hen under bordet, gik ud og kom snart igen med et fad mælk og brød Her sørger Cecilia for, at alle har det godt. Dette er også en del af det huslige arbejde. Faderen, der ryger en lang pibe Dette står på side 114: udtrak derpå af inderlommen en tobakspibe, af baglommen en pung, bankede piben ud på kakkelovnen ved sin side, og stoppede på ny. Her får man beskrevet, hvordan faderen gør sin pibe klar til brug. Poetisk realisme: Perioden her vil gengive en realistisk verden på en virkelighedstro måde. Livssynet er dog stadig romantisk. Forfatteren vender sig mod det virkelige liv omkring ham 1 http://da.wikipedia.org/wiki/steen_steensen_blicher 2 Kopiark Guldalderen det sande det skønne det gode
(rigt og fattigt miljø) og fokuserer på folkelivet og dagligdagen. I Hosekræmmeren oplever vi en del af virkeligheden, mens de romantiske træk stadig er til stede. Man oplever den barske hverdag fra den tid. Cecilias fader vil ikke have et hun gifter sig med Esben, og Cecilia vil ikke giftes med Mads. Den berømte indledning foregår ude i naturen, ude på heden. Her er man ude i Guds natur, hvilket man også kan kalde for panteisme Gud er i alt. Panteismens idé, sammen med organismetanken, er at Gud eller Ånden er til stede overalt i naturen, inklusive i mennesket. Historien er som naturen en organisme. Art: Teksten er en novellen. En novelle er en kortere episk tekst, der fokuserer på en central handling. Forløbet er ofte kronologisk, og teksten er bygget op omkring få personer. Samtidig er en novelle stramt opbygget efter en begyndelse og en afslutning. Fortællere: I Hosekræmmeren er der i alt 2 fortællere. Ude på den store alhede møder man i begyndelsen jeg-fortælleren, og denne jeg-fortæller kunne være Steen Steensen Blicher selv. Dette er en nutidig fortællersituation. Han fortæller fra side 108: Stundom, når jeg har vandret ret ude i den store alhede til side 122: med det skulle nu ikke være. Cecilias mor har lige fortalt fortælleren om Cecilias frygtlige historie. Herefter får moderen fortællerrollen. Det er stadig et jeg, der fortæller historien. Moderen fortæller fra side 122: I de første par måneder var hun slemt uregerlig til side 127: er dog at skilles fra den, man har kær. Ved brug af et jeg som fortæller, skaber man identifikation. Man lever sig altså ind i den tekst, der bliver læst. En jeg-fortæller er åbenlys og synlig i teksten.
Berettermodellen: 3 Berettermodellen viser, hvordan en fortælling bliver fortalt og stiger i spænding. Berettermodellen består af en spændings- og en tidskurve. Man kan bruge berettermodellen til at se, hvor man skal være særlig opmærksom i fortællingen. De såkaldte bakketoppe er ret vigtige at tage fat i. Anslag: I anslaget vækkes modtagerens interesse. Her bliver man introduceret for, hvad der kommer til at ske i resten af fortællingen. I Hosekræmmeren er anslaget, da fortælleren vandrer på den store alhede. Anslaget er fra side 108: Stundom, når jeg har vandret ret ude i den store alhede til side 109: I parentes være det sagt, at jeg ingen fattige kender. Præsentation: I præsentationen præsenteres de vigtigste personer, og man får noget af vide om personernes indbyrdes relationer. Derudover får man også præsenteret det miljø, som handlingen foregår i. I Hosekræmmeren er præsentationen, da fortælleren møder hosekræmmeren, konen og Cecilia. Han får kendskab til forholdet mellem Esben og Cecilia. Præsentationen er fra side 108: En halvgammel, gråhærdet, men endnu kraftig mand rejste sig fra skiven til side 113: og bukkede sig for at kigge ud af det lave vindue. Uddybning: I uddybningen får man mulighed for at identificere sig med personerne, og fortælleren får et bedre kendskab med dem. Handlingen skrider fremad. I Hosekræmmeren er uddybningen, fra man ser Esben ude i horisonten til det tidspunkt, hvor Esben får anslag af Mikkel. Esben og Cecilia kan ikke få hinanden. Uddybningen er fra side 113: Kommer ikke der en af dem til side 115: gør I stor synd både mod hende og mig. Point of no return: Point of no return er det sted i fortællingen, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Hovedpersonerne kan ikke længere vende om, da handlingen er sket. I Hosekræmmeren er point of no return, da Esben får afslag på sit frieri. Point of no return er fra side 114: 3 https://www.youtube.com/watch?v=fnmfnqr09kg
En får at prøve, hvad der kan være at tjene i sønden. til side 115: gør I stor synd både mod hende og mig. Konfliktoptrapning: Spændingen stiger, hvilket man også kan se på berettermodellen. Hovedpersonen skifter karakter og viser nye sider af sig selv. I Hosekræmmeren er konfliktoptrapningen fra, da Esben vandrer ud på heden til, da Cecilia skærer halsen over på ham. Konfliktoptrapningen er fra side 115: Han vendte sig mod døren, gemte pibe, pung og fyrtøj til side 124: og dermed gik jeg op i overstuen. Konfliktløsning: Her finder man en løsning på konflikten og det sidste slag er slået. I Hosekræmmeren er konfliktløsningen, da Cecilia har dræbt Esben. Hun ser sig selv som en engel og derfor er det for hende deres eneste mulighed for at være sammen. Konfliktløsningen er fra side 124: Åh, Gud hjælpe os nådelig og vel! Hvad så jeg der? til side 125: at han enten var død eller gift derude i sønden. Udtoning: Spændingen går nedad igen. Her står det klart hvilke konsekvenser konflikten har medfødt. I Hosekræmmeren er udtoningen, da Cecilia får konsekvenser får drabet på Esben. Cecilia bliver igen sindssyg. Udtoningen er fra side 125: En dag, som nu Mads er her og trænger stærkt på hende om at give ham ja til side 127: er dog at skilles fra den, man har kær. Indre komposition: Selve problemet/årsagen er, at Esben får afslag på sit frieri til Cecilia. Han rejser derefter væk fra Cecilia til Holsten for at sælge. Dette har en meget stærk virkning på Cecilia, og hun ender med at være vanvittig. Hun tror, at hun er en engel og ønsker, at Esben og hende kan være sammen. Da Esben vender tilbage fra Holsten, skærer Cecilia halsen over på ham med faderens ragekniv. Dette er løsningen på konflikten. Hun ser dette som deres eneste mulighed for at være sammen. Komposition: Kompositionen i Hosekræmmeren er ret usædvanlig. Novellen er rimelig lang i forhold til andre noveller, som ofte kan kendes på deres korte énstrenget handling. Kompositionen i noveller er ofte kronologisk. I Hosekræmmeren er der brudt kronologi. Hosekræmmeren er bygget op som en halv rammefortælling. Dette kan man også kalde for cirkelfortælling, da fortællingen går i ring. Det betyder, at fortællingen starter med at blive fortalt i nutid. Derefter går man tilbage i tiden og fortæller om noget fra dengang. Til sidst i fortællingen er man så tilbage i den nutidige fortællerform. På side 109, for man at vide, at fortælleren for en del år siden befandt sig på den samme hede: Og befandt jeg mig således for en del år siden en stille, varm septemberdag langt ude i denne samme hede Herefter er man tilbage i nutiden igen. På side 121 går man igen tilbage i tiden. Her fortæller Cecilias moder om Cecilias frygtelige historie og hele hendes forløb. Fortællingen slutter i den nutidige fortællerform. Det er kun en halv rammefortælling, fordi Cecilia ikke ender, som hun startede. Hun ender med at bliver sindssyg. I Hosekræmmeren er der brudt kronologi, hvilket, som skrevet tidligere, er ret usædvanligt for en novelle. Dette betyder, at man springer i tiden, og på et tidspunkt går der endda seks år, før vi hører noget fra fortælleren. Dette er på side 117: Der gik seks år hen, inden jeg
igen kom på denne kant af heden. Et andet eksempel er på side 125: Det spurgtes da snart heromkring i nabolaget, og et fjerdingårstid efter kom Mads Egelund Her er der også spring i tiden. Temaer: Fortællingens temaer er sorg/glæde, kærlighed/had, liv/død, ung/gammel, fælles/alene, ude/hjemme og lykke/ulykke. Sorg, fordi Cecilia er ked af det, fordi Esben forlader hende, for at tage til Holsten. Kærlighed, fordi Cecilia vil giftes med Esben. Had, fordi Esben får et afslag på sit frieri til Cecilia. Død, fordi Cecilia tror, at hun er død, fordi hun er blevet sindssyg. Ung, fordi Cecilia og Esben er unge voksne og gammel, fordi Cecilias forældre er en del år ældre en dem. Fælles, fordi moderen prøver at hjælpe Cecilia. Ude, fordi fortælleren, hosekræmmeren og Esben bruger meget tid udenfor. Ulykke, fordi Cecilia ikke føler sig lykkelig. To af de største temaer er sorg og forandring. Cecilia er meget ked af, at hun ikke må få Esben, så ked af det, at hun ender med at blive sindssyg. Dette er en meget stor forvandling fra start til slut. Hun er ikke den samme person i slutningen, som hun var i begyndelsen. Fortolkning: Forfatteren sætter meget fokus på dét, at Cecilia ikke kan få Esben som sin mand. Dette kan man kalde for kvindelig frihed. Cecilias fader, hosekræmmeren, vil derimod tvinge hende til at gifte sig med Mads Egelund (tvangsægteskab), da han tænker mere på penge end på, at Cecilia er lykkelig. Dette er selvfølgelig ikke i orden, og jeg tror, at forfatteren vil fortælle, at man skal træffe sine egne beslutninger. Perspektivering: Man kan perspektivere Hosekræmmeren til den litterære periode Romantikken (1800-1870), da teksten foregår i 1800-tallet. I teksten kan man også finde romantiske træk for eksempel kønsroller. Man kan også perspektivere fortællingen til sangen Den største sorg af Kim Larsen, da der flere gange i Hosekræmmeren står: Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær. eller Den største sorg i verden her er dog at skilles fra den, man har kær. Cecilia kan ikke få, den hun vil have på grund af faderens afslag på Esbens frieri. Kim Larsen synger om et jeg og et du, som er ved at miste hinanden. Vurdering: Jeg synes, at Hosekræmmeren er meget spændende og lærerig. Ved brug af et jeg som fortæller, identificerede jeg mig med personerne i teksten, og jeg følte, at jeg var lige ved siden af. Jeg har lært noget om, hvordan det var at leve i den tid. Mit førstehåndsindtryk var, at teksten var ret svær og kedelig; men da jeg først kom i gang med det, blev det lidt nemmere. Opgaverne har også været lidt svære netop på grund af teksten. Udover det synes jeg bare, at det har været en fornøjelse at arbejde med Hosekræmmeren.