Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække.

1 Nollund Kirke. Søndag d. 10. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 192 Hil dig, frelser og forsoner DDS 441 Alle mine kilder DDS 260 Du satte dig selv - - - DDS 142 Kom, følg i ånden med Altergang: DDS 477 Som korn fra mange marker DDS 179 Herren god, som uden grænser Tekstlæsninger. Sl 2; 1. Pet. 3,18-22; Matt. 3,13-17

2 Prædiken. Jeg faldt over en reklame den anden dag. Det var et billede af en ung selvfølgelig! smuk selvfølgelig! og sikkert også rig kvinde. Hun var placeret i et af disse enormt store træ-badekar, der ligner en overdimensioneret fastelavnstønde, der er savet midt over. Badekarret stod udendørs på en stor terrasse, og fra terrassen var der udsigt over et storslået landskab med snedækkede bjerge i baggrunden. På kanten af karret, var der et lille bord. På bordet stod en champagnekøler med flaske samt to champagneglas. I forgrunden var en mand ved at tage sin badekåbe af på vej ned til kvinden i karret. Wellness stod der og forkæl dig selv. Så dukker et andet billede op. Det er ligeledes en mand på vej ned i noget vand, og der er også nogle bjerge i baggrunden, men så hører ligheden også op. Der er ingen wellness over dette billede. Som reklame fungerer det ualmindelig dårligt. Det er billedet af en fast besluttet Jesus på vej ned i Jordan-flodens vand. Han er på vej til at blive døbt af Johannes Døberen, som står der ved siden af med alvorlig mine klædt i laser og pjalter og vildt protesterende: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig? Og Jesus svarer ham: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Hvad har de to billeder med hinanden at gøre, kunne man spørge. Og ingen verdens ting er svaret. Det ligger lige for og dog. Det ene kan nok belyse eller understrege det andet. Wellness er tidens løsen. Wellness en forholdsvis ny ordkonstruktion også på engelsk, vil jeg tro. Vores gamle røde ordbog kender det i hvert fald ikke. Men det betyder vel så meget som ha-det-godt-hed. Det kan man selvfølgelig ikke sige. Derfor wellness ha det godt og få det bedre. Eller med reklamens ord: forkæl dig selv! Wellness er det helt store lige nu. Gaven til den, der har alt. Vil man vide lidt om, hvor anvendt et fænomen er, så skal man bare søge på ordet på Google. De, der jævnligt befinder sig på internettet, vil vide, at Google er den allermest brugte søgemaskine. Man skriver det begreb, man gerne vil vide noget mere om, og så får man en lang række henvisninger til internetsider om emnet. En lang række ja, det tør nok siges. Jeg søgte på begrebet wellness, og der kom 416.000.000

3 henvisninger det man også kalder hits. 416 millioner steder står der noget om wellness på internettet. Det er immervæk en del! Nu kan man så indvende, at når man søger på et engelsk ord, så får man ikke kun fat på de danske sider, men på internetsider fra hele verden. Og det er jo rigtigt. Så jeg begrænsede min søgen til de danske sider. Og så var der stadigvæk en 2.650.000 sider tilbage, der handlede om wellness. Det er rigtig mange sider. Det handler altså om at forkæle sig selv nu vi har fået alt det andet materielle i orden. Så skal vi bare slappe af, tage den med ro, nyde forkælelsen, være gode ved os selv. Because you are worth it, som en anden reklame påstår det. Fordi du er det værd. Derfor er kun det allerbedste godt nok for dig. Du skal ikke nøjes med det næstbedste. For du er det værd. Sådan skal spejlet sige til os, når vi spejler os i det. Det var sandelig noget helt andet, Jesus begyndte på, da han steg ned i vandet den dag ved Jordan-floden, og himlen åbnedes, og Faderen vedkendte sig sin Søn! Jesu handling den dag havde helt andre perspektiver og nok nogen, der er knap så egnede som gaveide. Wellness forkæl dig selv det gav altså over to en halv million henvisninger bare på danske sider. Jeg forsøgte med nogle andre ord, for at se, hvordan det så gik. Næstekærlighed? det gav 131.000 henvisninger altså temmelig nøjagtig 5 % af wellness. Hvad så med selvforglemmelse? 38.400 henvisninger. For slet ikke at tale om selvopofrelse? 18.400 henvisninger. Der er langt op til to en halv million. Ikke desto mindre er det selvopofrelsen, som Jesus er på vej ind i, og som han på en måde indvies til ved sin dåb, der jo sådan set ikke gav mening. Det giver ikke mening at vaske den, der er helt ren. Derfor også Johannes protest. Måske fordi han kunne se, at fra nu af, da gav Johannesdåben ikke længere nogen mening. Jesus lavede den om til noget andet den dag. Selvforglemmelse og selvopofrelse det er, hvad Jesus er på vej til. I dag er det fastelavns søndag. Vi står på tærsklen til fastetiden. Med sin dåb begynder Jesus på sin lange og slidsomme vej til Jerusalem. I virkeligheden tog det vel en 3 år. I

4 kirkeårets sammenhæng tager det de næste syv uger indtil påske. Her skal vi følges med Jesus på vejen. Vi skal følges med ham ud til fristelsen i ørkenen. Vi skal følges med ham hen til mennesker, der er syge på sjæl og legeme mennesker som Jesus helbreder på sin vej. Vi skal se Jesus sammen med sultne, der bliver mættet. Alt sammen fordi han ikke kan få sig selv til at gå forbi et lidende menneske. Som salmedigteren Aastrup skriver det kort og præcist og alligevel så rammende - i en af sine salmer: Det er vor trøst i liv og død; han rørtes af en tiggers nød. Og alt vort håb er gemt deri: han kunne ikke gå forbi. / Det er den sande kærlighed, der målet vil og vejen véd og dog må standse ved at se sin næstes nød, sin broders vé. Eller også som vi sang det lige før: Du satte dig selv i de nederstes sted. Du satte dig ind i de yderstes nød. Det kaldes næstekærlighed. Det er ægte medlidenhed. Men hvor moderne er det lige? Andet er mere moderne. Men Wellness for sig selv var dog det sidste, som Jesus tænkte på. Fastetiden har fra gammel tid været en forberedelsestid. Når fastelavnsfestlighederne var overstået, indfandt stilheden sig. Man forsøgte så godt man nu formåede det at følges med Jesus på vej til korsfæstelse og død. Man forsøgte at gøre det vigtigt og vedkommende personligt vedkommende. Eller det var og er i hvert fald kirkens mening med denne stille tid. De stille tider er nødvendige, for at der rigtigt kan blive fest. For hvordan kan man fejre opstandelsen uden at have grædt over den døde? Ligesom døgnet består af mørke og lyse timer, sådan er menneskelivet sat sammen af glæde og sorg. Der er dage, hvor vi må græde, og der er dage, hvor vi er lykkelige. Dage med modgang og fortvivlelse og dage med fryd og glæde. I denne modsætning bliver livet til. Lyset ses bedst i mørket. Glæden er størst på trods. Er vi hele tiden lige glade, så bliver vi ligeglade. Lidt forkælelse i ny og næ er da dejligt, men at bilde sig ind, at livet kan være den rene wellness, er et bedrag. Og et liv, der kun leves efter, at jeg selv har det bedst muligt, er et tomt og fattigt liv.

5 Hos de sådan lidt frommere boghandlere i hvert fald i Norge kan man købe et lille armbånd. Det er vævet sikkert af billige materialer, og midt på det står der med sorte bogstaver WWJD. Det betyder what would Jesus do altså hvad ville Jesus gøre? Hvad ville Jesus gøre? Armbåndet er tænkt som en lille hukommelseshjælp til konfirmander. Vi andre kunne måske også have brug for det ind i mellem. Hvad ville Jesus gøre? Det er spørgsmålet, man skal stille sig selv, når man skal tage de svære valg eller bare hverdagens almindelige valg. Nu er biblen ikke nogen facitliste, men følger vi Jesus på hans vej mod Jerusalem, så kan vi nok få en lille ide om, hvordan han ville vælge. At det for ham altid er næstekærligheden der står som leveregel nr. 1. Som Aastrup sagde det: og alt vort håb er gemt deri, han kunne ikke gå forbi. Nu er det så ikke nogen dødssynd, når vi indimellem under os en times stilhed i et badekar. Og at blive forkælet engang imellem er dejligt og hører med til livets lyse sider. Farligt bliver det, hvis selvglæden får så meget overhånd, at næstekærligheden helt forsvinder. At vi får det sådan, at vi nemt kan gå forbi det medmenneske, der lider nød og som vi godt kunne have hjulpet. Ja, at vi fuldstændig overser den anden, fordi vi selv fylder alt for meget i egen bevidsthed. Den fare går vi dagligt i. Derfor er fastetiden en gave til os, hvis vi vil tage imod den og bruge den ret, for her må vi følges med ham, som ikke kunne som aldrig kan gå forbi. Amen