Lærervejledning til tema om ensomhed 1
ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse. Målet med materialet er, at eleverne analyserer, diskuterer og forholder sig aktivt til ensomhed i forhold til både sig selv, de andre i klassen og samfundet omkring dem. Materialet består overordnet af to dele: En klipsamling med fire video- og lydklip, som er særligt målrettet undervisningen i 6. klasse. En mere omfattende multimediefortælling med malerier, tekst, video og lyd målrettet undervisningen i 7.-9. klasse. Til begge dele er knyttet en række elevopgaver, som er udførligt beskrevet og derfor kan bruges direkte af eleverne. På temaforsiden ligger i højre side en faktaboks, Til læreren, med forskellige pdf er til print: Elevopgaver, oversigt over Fælles Mål berørt i temaet og et ark med fakta om ensomhed, hvis man som lærer vil have mere baggrundsviden om emnet. Klipsamling til 6. klassetrin: Hvad er ensomhed? Klipsamlingen indeholder tre videoklip, et lydklip og tre opgaver og giver en indføring i, hvad ensomhed er, hvordan den føles, og hvilke konsekvenser, den kan have. Det første klip tager udgangspunkt i Nanna på 12 år og en række andre piger, som alle er ensomme. Sideløbende med pigernes fortælling inddrager klippet en række undersøgelser, som dokumenterer, hvor alvorlig ensomhed er. Det andet klip handler om Laura, som har fået nej til at være med i klassens fællesskab så mange gange, at hun ikke længere tør spørge, om hun må være med. Begge klip giver eleverne gode muligheder for identifikation. I det tredje videoklip fortæller en psykolog om, hvornår man er ensom, og hvad man kan gøre for at komme ud af ensomhed. I lydklippet diskuteres det, hvordan børn og unge er sammen på sociale medier. 2
Elevopgaver til klipsamlingen: Alle fire klip bliver inddraget i de tilhørende tre opgaver, hvor eleverne på forskellig vis skal diskutere, fortolke og forholde sig til ensomhedsproblematikker hos sig selv og mennesker omkring dem. Arbejdet med materialet kan således være et godt udgangspunkt for en trivselssnak i klassen. Selvom klipsamlingen primært henvender sig til 6. klassetrin, kan klippene godt bruges i starten af udskolingen som et oplæg til, hvad ensomhed er. Multimediefortælling til 7.-9. klasse: Kunstens ensomhed Multimediefortællingen præsenterer et udsnit af litteraturens, billedkunstens og mediernes behandling og fortolkning af ensomhed. Multimediefortællingen er inddelt i tre underemner eller såkaldte kort: 1) Med i eller uden for fællesskabet 2) En ven til alle? 3) Kan ensomhed være god? Under hvert kort findes tre til fire elementer, som repræsenterer digt, novelle, debatindlæg, musik/oplæsning, videoklip, malerier og en skulptur. Til hvert element hører en kort introduktion til værket. Elevopgaver til multimediefortællingen: Til hvert kort er knyttet en til to analyse-, fortolknings- og diskussionsopgaver. Der vil desuden være én kreativ opgave til hvert kort, hvor eleverne selv skal være skabende, og hvor de skal tænke lokalmiljøet ind på den ene eller anden måde. For eksempel ved at skrive et debatindlæg ud fra besøg i lokalområdet eller ved at skrive en rap, som skal opføres et sted, hvor den når ud til andre. Opgavernes inddragelse af lokalmiljøet har som mål at styrke elevernes demokratiske dannelse og gøre dem bevidste om deres muligheder for at påvirke og deltage aktivt i samfundet omkring dem. Læreren opfordres til på forhånd at undersøge mulighederne for, at eleverne kan komme ud med deres produktioner i lokalområdet ved for eksempel at udstille eller opføre koncert på eksempelvis biblioteket, på plejehjemmet, på byens torv, i indkøbscentret eller ungdomsklubben. Der vil være elementer under hvert kort, som ikke bliver brugt direkte i opgaverne, 3
ensomhed men som læreren på egen hånd kan inddrage i undervisningen. Eleverne kan desuden bruge elementerne som inspiration under flere af de kreative opgaver. Læreren kan frit plukke i opgaverne fra kort til kort, da de kan løses helt uafhængigt af hinanden. Dog hænger visse opgaver inden for ét kort sammen. Dette er for eksempel tilfældet på kort 1, hvor opgave 1, som er en analyse af Tove Ditlevsens digt Ensomme menneske, skal give eleverne en række forudsætninger for bedre at kunne løse opgave 2, hvor de skal skrive deres egen rap. På kort 3 skal analysen af et debatindlæg ligeledes klæde eleverne på til selv at kunne skrive et debatindlæg med bevidste overvejelser omkring afsender, modtager, argumentation, appelformer og sprog. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med argumenterende tekster, vil arbejdet med netop analyse og produktion af debatindlæg kræve, at læreren underviser i nye begreber og giver eleverne en række øvelser, også selvom alle begreberne introduceres kort i den analysemodel, som eleverne skal bruge til at analysere debatindlægget. (Modellen ligger som pdf på temaforsiden). Som en hjælp til læreren er her opstillet en argumentationsanalyse af rubrik/underrubrik i Claus Holms debatindlæg Lad ensomheden være i fred, som findes under kort 3: Påstand: (Derfor) Lad ensomheden være i fred. Belæg: (Fordi) bliver ensomhed kun set som et problem, der skal afhjælpes, sættes vores ensomhedsevne og samvittighedsfølelse over styr. Hjemmel: (Eftersom) Det er vigtigt, at vi har en veludviklet samvittighed. Arbejdsformer: Alle skal deltage i fællesskabet I både klipsamlingen og multimediefortællingen er der lagt vægt på, at hver enkelt elev bliver aktiveret mest muligt, ofte på en måde, så elevens bidrag bliver uundværligt for resten af klassefællesskabet. Når eleverne for eksempel skal analysere novellen Den anden pige, bliver hver enkelt elev i hver gruppe ansvarlig for at videreformidle den unikke viden, gruppen frembringer, til den nye gruppe eleven kommer ud i bagefter. 4
Materialet har en overvægt af diskussionsopgaver, hvor eleverne skal reflektere ud fra et værks vinkel på ensomhed og indgå i dialog med klassen herom. På denne måde skulle eleverne gerne blive klogere på sig selv, verden og de andre elever. Under nogle opgaver kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne fem minutter til at lave en skriftlig brainstorm på egen hånd, inden brainstormen laves i plenum. Dette tilgodeser de elever, som idéudvikler bedst ved først at få tid til selv at tænke sig om. Således kan læreren sikre, at flere elever kan byde ind under den fælles brainstorm. Nogle opgaver vil desuden indeholde dele, som eleverne skal eller kan løse alene. For eksempel under opgave tre i klipsamlingen og under den kreative opgave på kort tre i multimediefortællingen, hvor eleverne skal reflektere, mens de sidder alene. At være alene skal give eleverne mulighed for at opleve og mærke på egen krop, hvordan alenehed hos nogen kan bidrage til kreativitet og samtidig anerkende, at alenehed virker sådan for nogen. Tidsforbrug og Fælles Mål: Der er ikke angivet tidsforbrug på opgaverne, da opgaverne kan tage kortere eller længere tid afhængigt af, hvordan læreren vælger at udfolde dem. For eksempel ville det være oplagt at arbejde med processkrivning og elevrespons i opgaven, hvor eleverne skal skrive egne debatindlæg. Både for at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed, træning og viden om at give respons på andres tekster samt for at blive trænet i at modtage kritik, gennemskrive og forbedre egne tekster. Materialet er lavet med udgangspunkt i Fælles Mål for faget dansk. De berørte færdigheds- og vidensmål findes i en pdf i faktaboksen til højre på temaforsiden. Fotografiet af fuglene i træet, som vi har brugt til temaet, er taget af Flickr-bruger SR Photies. https://www.flickr.com/photos/108294605@n06/12442455823/in/photostream/ God fornøjelse! 5