De ansatte flygter efter krisen



Relaterede dokumenter
Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Svarstatistik for Flexicurity

Konjunktur for 4. kvartal

Konjunkturer for 3. kvartal

Nyt om løn Februar

Nyt om løn, maj 2011

af StrukturStatistik 2009.

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Nyt om løn, august 2011

Fremtidens arbejdsmarked

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

StrukturStatistik 2003

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Fremtidens arbejdsmarked

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010

Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem

Det fleksible arbejdsmarked i Danmark

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

LønStatistik 2. kvartal 2009

Motivationsundersøgelsen vejen til en attraktiv arbejdsplads

Sådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Tirsdag den 5.

Skift i lønudviklingen

Konjunkturer for 2. kvartal

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

Tryghed på arbejdsmarkedet

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

Fleksibelt arbejdsmarked 15

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder

Talsmandsseminar Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

IDA offentlig frem mod OK 18

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen

POSITIVE VÆKST- OG JOB- FORVENTNINGER

Analysen i denne artikel fokuserer på. Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Konjunktur og Arbejdsmarked

arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

University of Copenhagen. Flexicurity er oversolgt Kærgård, Niels; Mortensen, Jørgen Birk; Møller, Michael. Published in: Politiken

Personalegoder og bruttotrækordninger

Konjunktur og Arbejdsmarked

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Mandag den 7. september 2015, 05:00

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Konjunktur og Arbejdsmarked

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Nyt om løn, februar 2012

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

FORVENTNINGER TIL VÆKST OG JOB EN TAK OPAD

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk :45:47

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Om statistikken Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Ny vækst på vej med nye jobs

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Fremtidens kompetencebehov

Transkript:

Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) Ibsen@epa.aau.dk

Agenda Overblik mobiliteten på arbejdsmarkedet og den danske Flexicurity-model Hvilke personalegrupper skifter hyppigst job? Kan det betale sig at skifte job? Krisen og jobmobilitet Flygter dine ansatte efter krisen? Hvordan kan I holde på jeres mest værdifulde medarbejdere?

Overblik bevægelser på arbejdsmarkedet og den danske Flexicurity-model

Overblik: Bevægelser i arbejdsmarkedsstatus, 2007

Flexicurity og jobmobilitet 20 procent berøres af ledighed hvert år Fleksibelt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 15 procent i aktiv AMP hvert år

Begrebsapparatet i Flexicurity-modellen : Jobsikkerhed Indkomstsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Kombinationssikkerhed Numerisk fleksibilitet (hyr og fyr) Danmark Danmark Danmark Funktionel fleksibilitet (mellem opgaver) Temporær fleksibilitet (arbejdstid) Lønfleksibilitet Tyskland Frankrig Tyskland Frankrig Tyskland, Frankrig Kilde T. Wilthagen (2004)

Gennemsnitlig anciennitet 1992 og 2005 i EU-15

Er arbejdsmarkedsmobilitet et gode for samfundet og den enkelte? Generelt anses arbejdsmarkedsmobilitet som et positivt fænomen, da det er en forudsætning for ændringer i de økonomiske strukturer Evnen til at tilpasse sig til forandringer er en vigtig kvalitet for nationale økonomier i en global økonomi med teknologiske ændringer og international konkurrence, men Mobilitet og fleksibilitet kan være tvungen (ledighed) eller frivillig (karriereudvikling)

Virksomhederne og mobilitet/ fleksibilitet fordele og ulemper Fordele: 1) Let adgang til at kunne afskedige og ansætte personale: hurtig tilpasning af omkostninger ved konjunktursvingninger 2) Intern funktionel fleksibilitet øger produktiviteten og konkurrenceevnen Ulemper: 1) Når dygtige, værdifulde medarbejdere forlader virksomheden, taber virksomheden Human Capital og produktivitet og dermed konkurrenceevne 2) Det er omkostningsfuldt at finde og genansætte medarbejdere med den samme produktivitet

Hvilke personalegrupper skifter hyppigst job?

Fordelingen af mobilitetsvariable 2007 Antal Procentandel Samme job i samme virks. 1.592.632 72.0 Nyt job i samme virks. 82.997 3.8 Nyt job i ny virks. 344.575 15.5 Fra job til ledighed 87.241 3.9 Fra job til uddan. 23.418 1.1 Fra job til pension 81.067 3.7 Lønmodtagere ialt 2.210.930 100.0

De ansattes sandsynligheden for at skifte til ny virksomhed M/K har samme ssh. for at skifte virksomhed Falder markant med alderen Stiger jo dårligere de ansatte er uddannet Falder med virksomhedsstørrelsen Stor i bygge og anlæg, landbrug/fiskeri, handel/hotel/ restauration, lav energi-/vandforsyning, finansiering og offentlig sektor Lav for personer på lederniveau og lønmodtagere på højeste og mellemste niveau Høj for personer, der tidligere har haft mange jobskift og lav anciennitet Høj for gifte uden børn og enlige med og uden børn Høj, hvis deltidsbeskæftigede eller på midlertidige kontrakter

Personaleomsætningen under krisen

Tabel 1 - Personaleomsætningen for den private sektor fordelt på hovedbranche (2005 2009) År 2005 2006 2007 2008 2009 Fremstillings-virksomhed --------------------------------------------------------------pct------------------------------------------------------------- Tilgang 6,6 7,6 9,0 8,3 4,6 Afgang 7,0 7,4 8,9 8,8 8,2 Bygge- og anlægsvirksomhed Tilgang 13,3 13,5 12,8 10,7 8,7 Afgang 12,8 11,9 12,6 11,0 11,6 Servicepræget erhverv Tilgang 10,6 9,6 12,6 12,1 8,7 Afgang 10,8 10,3 12,6 12,7 11,1 Samlet privat sektor Tilgang 8,7 8,8 11,0 10,2 6,9 Afgang 9,0 9,0 11,0 10,8 9,8 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Tilgang Afgang 2008 2009 2008 2009 -------------------------------------------------------pct------------------------------------------------------------ Ledelsessamarbejde på 14,7 9,5 16,1 15,0 højt niveau Højt 19,6 12,3 15,5 13,9 kvalifikationsniveau Mellemhøjt 21,4 11,8 21,0 19,2 kvalifikationsniveau Kontorarbejde 25,3 12,0 29,3 29,5 Salgs-og 41,3 29,8 39,4 37,7 servicearbejde Håndværkspræget 22,0 14,3 25,1 25,1 arbejde Proces-og 18,3 9,3 27,5 27,5 maskinoperatørarbejd e Andet arbejde 33,3 19,8 37,8 35,2 Hele DA 25,4 15,4 28,4 27,2 Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Tabel 3 -Personaleomsætningen for den private sektor fordelt på alder (2008 2009) 2008 2009 2008 2009 --------------------------------------------------pct-------------------------------------------------------------- 18-24 år 48,2 32,0 48,3 48,4 25-29 år 31,8 19,0 36,8 34,9 30-34 år 24,5 14,7 28,0 26,3 35-39 år 20,4 12,3 23,7 22,1 40-44 år 18,7 10,8 21,1 20,0 45-49 år 17,0 9,6 18,3 17,5 50-54 år 13,9 8,2 15,8 15,8 55-59 år 11,1 6,4 16,2 16,5 60-64 år 8,7 5,4 24,5 24,7 65 år eller ældre 17,4 11,6 28,4 28,3 Hele DA 25,4 15,4 28,4 27,2 Tilgang Afgang Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Betaler det sig at skifte job?

Nytilkomne på arbejdsmarkedet 1990, antal jobskift 1990-2004

Akkumuleret lønsum i forhold til jobskift/ikke-jobskift 1990-2004

Gevinst ved antal jobskift, ift ingen jobskift, korrigeret for alder, køn og uddannelse, kr.. Antal jobskift Korrigeret for køn, uddannelse og alder Ingen jobskift 0 0 1 jobskift 107.100 70.100 2 jobskift 202.700 130.00 3 jobskift 204.500 126.300 Mere end 3 jobskift 215.500 125.200

Flygter dine ansatte efter krisen?

Hvilke ansatte vil med størst sandsynlighed søge andre græsgange? Der er givetvis en hel del medarbejdere, der er utilfredse med deres løn- og arbejdsvilkår, MetroXpress marts 2011: 600.000 danskere utilfredse med deres arbejde!! Krisen har fastfrosset lønningerne og mange steder øget arbejdstempoet og arbejdstiden efter mange fyringsrunder Mange unge veluddannedes karriereforløb har været sat på stand by Når konjunkturerne vender, vil mange af de utilfredse veluddannede unge især på de små og mellemstore virksomheder søge andre græsgange, og karrieremagerne vil også flytte sig

Hvad kan lederne gøre for at holde på deres mest værdifuld medarbejdere?

Motivations- undersøgelse 2006, Personalestyrelsen, de vigtigste motivationsfaktorer for offentligt ansatte

Offentligt ansatte, privat ansatte og motivationsfaktorerne

Hvordan kan lederne holde på sine mest værdifuld medarbejdere? Løn er ikke den vigtigste driver, men lønniveauet skal være konkurrencedygtigt Fokus skal være på jobindholdet, det gode arbejdsmiljø/god personalepolitik, god ledelse, et godt omdømme og frem for alt gode udviklingsmuligheder Mange smutter alligevel, og så skal man være attraktiv for at kunne rekruttere nye talenter