Neurobiologi, modning og overgreb
Startpunkt Nervesystemet og cortex udvikles primært gennem stimulation og ikke ved passiv modning Den sociale stimulation er især vigtig Daniel Stern har demonstreret det overbevisende gennem den følelsesmæssig afstemning
De tre niveauer Hjernestammen (instinkter) er modent ved fødslen Det limbiske system (følelser) udvikles i de første leveår Præfrontal cortex (tænkning) udvikles op til 20 års alderen
HPA-Aksen (hypotalamus-hypofyse-binyreaksen) & det autonome nervesystem
Amygdala Flere studier har fundet, at der er en overaktivitet i amygdala ved PTSD Amygdala har at gøre med vores emotionelle bearbejdninger af stimuli Er særligt aktiv ved følelsen af frygt (PTSD) Er vores alarmcentral Amygdala modtager signaler fra sanserne før hjernebarken
Amygdala I en farlig situation: Kamp eller flugt response Reaktion via amygdala før cortex er indblandet Lidt efter fortolker vi omgivelserne (Lazarus: sekundær appraisal) og når indimellem frem til, at situationen ikke er farlig Amygdala har langt større indflydelse på hjernebarken end omvendt, og derfor kan låse os i en frygtsom bevidsthedstilstand
LeDoux om frygt:
Præfrontal Cortex Præfrontale cortex styrer opmærksomheden (sammen med orienteringsrefleksen), der går forud for arousal Den mediale præfrontale cortex (mpfc) udøver en Top-down styring af frygtreaktioner (2. appraisal). Ved PTSD er der en underaktivitet i mpfc. Forbundet til amygdala. Hvis manglende hæmning, så øget frygt respons = Langsom eller ingen udslukning.
Det autonome nervesystem og PTSD ANS påvirkes mest direkte af det excitatoriske transmitterstof noradrenalin Syntesen af noradrenalin i hjernen finder primært sted i locus coeruleus, som er en samling nerveceller i hjernestammen De fleste studier af PTSD har fundet en overaktivitet i overaktivitet i det noradrenerge system
Det autonome nervesystem og PTSD Locus Coeruleus modtager inhibitoriske signaler fra mpfc gyrus cingularis anterior og exitatoriske signaler fra amygdala (Dette er ikke hele historien, men lidt forenklet) Overaktivitet af noradrenalin-produk- tion i Locus Coeruleus, fører til over- aktivitet af det sympatiske nervesystem Øget sensibilisering for smerter
Hippocampus Hippocampus er centret for spatiel og kontekstuel hukommelse og læring. Ved PTSD ses en reduktion af hippocampal volumen begrænset evne til at integrere kontekst i forbindelse med trussels-stimuli? Men der er ikke konsistente fund. Hønen og ægget følge eller risiko? Hippocampus kan vokse igen
Opsamling - PTSD 1) Forøget aktivitet i amygdala 2) Mindsket aktivitet i mpfc (gyrus cingularis anterior) 3) (måske) formindsket hippocampal volumen 4) Øget aktivitet i det noradrenerge system 5) Øget aktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem og mindsket aktivitet i den parasympatiske del
fortsat 6) Dysregulation i HPA-aksen formodentlig med lavere kortisolproduktion (sænket kortisolspejl) 7) Den øgede aktivitet i det autonome nervesystem kan ses i en forhøjet puls, øget GSRrespons, muskelspændinger i ansigtet og ændringer i blodtryk 8) Øget smertesensitivitet/mindsket? 9) Øget opmærksomhed på kropslige signaler (også ved negativ forstærkning)
Det lille barn Fare gråd høj aktivitet eller immobilitet (frysning/ hypoaktivitet) Læring og udvikling foregår indenfor et bestemt tolerancevindue mellem hyper- og hypoaktivitetsniveau Mangler evnen til selvregulering, har brug for voksne til at regulere sig
Tidlig traumatisering 1) betingning situationer er belastende fordi de er forbundet med frygt og tab 2) uhensigtsmæssig mestring hele tiden på vagt 3) bias kroppen ser farer overalt, læring virker ikke 4) undgåelse som strategi begrænset åbenhed og nysgerrighed 5) indlært hjælpeløshed som kærneskema 6) episodisk hukommelse
Den neurohormonelle modning udviklingsprocesser Det excitatoriske transmitterstof noradrenalin øges op til 8-9 måneders alderen og forbliver så stabilt Dopamin og 5HT øges op til 2 års alderen og aftager så Kortisol reaktiviteten falder for spædbørn (2-4 mdr) i takt med at udforskende adfærd øges og senere falder den yderligere for småbørn (6-15 mdr) i takt med at tilknytningen stabiliseres
Sagt populært Vækkeuret (amygdala) ringer hele tiden efter traumatisering Erindringerne i arkivet (hippocampus) roder og er ikke ordnet i hensigtsmæssige strukturer Det lille barn har brug for omsorgspersoner til at regulere de voldsomme følelser hvis det ikke sker, opstår neurologiske, psykologiske og sociale skader
Overgreb mod børn
Kategoriseringsproblemer I 2006 var et helt særnummer af Child Abuse and Neglect viet til artikler om kategoriseringsproblemer af barndomsovergreb Hvordan løser man problemet med at nogle overgreb ofte forekommer sammen med andre? Hvordan skal man begrebsmæssigt og analysemæssigt skille det ad? Kun en artikel peger frem mod det, der nu er blevet standard for analyser: latent klasse analyse (LCA) En slags faktoranalyse, der finder frem til hvem, der er medlem af de enkelte klasser den er personcentreret
SFI LCA 4 typer Ingen overgreb 86.2% Seksuelt misbrug 2% Følelsesmæssigt misbrug 9.7% Fysisk misbrug, omsorgssvigt og følelsesmæssigt misbrug 2.1%
Overgrebstyper, PTSD, BMI og kriminalitet PTSD Kriminalitet BMI Ingen overgreb 4% Baseline Seksuel mishandling 29% 2.90 OR Overvægt/fedme Fysisk/omsorgssvigt/e mo. mishandling 32% 5.32 OR Overvægt/fedme Emo. mishandling 12% 3.85OR Undervægt (< 18,5) Type x PTSD; Χ² = 309, df 6, p<.000
Adverse Childhood Experiences study Undersøgte ti forskellige slags overgreb og traumer og fandt en stærk lineær sammenhæng mellem antal ACE og forøget risiko for alkoholisme, stofmisbrug, selvmordsforsøg, rygning, dårlig helbred, psykiske problemer, svær fedme, seksuel promiskuitet og seksuelt overførte sygdomme (Dube et al., 2001)
Traumer og sygdomme De fire former for overgreb medfører forhøjet risiko for hjerte-kar sygdomme, astma, gigt, diabetes 2, rygsmerter og hovedpine (Scott et al., 2011). Undersøgelsen bygger på > 18.000 personer fra ti lande. Fx Incest 4x forhøjet risiko for en hjerte-kar sygdom Forældres psykiske sygdom har også en sygdomsrelateret effekt på børnene
Traumer og skolepræstationer Lavere IQ, dårligere sprog og ordforråd, dårligere karakterer Problemer med opmærksomhedsopgaver, abstrakt tænkning og eksekutive funktioner Modtager mere særundervisning og når ikke så langt mht uddannelse
Traumer og centrale psykologiske faktorer Dårligere kapacitet for affektregulering Ringere interpersonelle færdigheder Dårligere selvregulering
Selvkontrol som 3-årig Graden af selvkontrol i 3 års alderen kan forudsige rigtigt meget Ud over de tidligere nævnte fund fra ACE o.a. også Graden af livsindkomst, antal måneder på offentlig forsørgelse, skilsmisse, kriminalitet, ludomani mm (Moffitt, 2012) baseret på en new zeelandsk kohorte i Dunedin
Mekanismer gennem hvilke overgreb påvirker sundhed og trivsel gennem et livsforløb Negative barndomsoplevelser Forstyrret neurologisk udvikling Sociale, emotionelle og kognitive skader Sundhedsmæssig risikoadfærd Sygdomme, funktionelle og sociale problemer Tidlig død
Har vi som psykologer en særlig forpligtelse til at bruge denne viden? Hvorfor tager sundhedsplejersker ikke på flere hjemmebesøg hos de mest truede børn? Hvorfor identificerer pædagoger ikke reguleringssvigt? Hvorfor træner socialforvaltningen ikke forældre i selv- og samregulering? Hvorfor spørger psykologer ikke om traume erfaringer og bruger diagnoser som handlebaggrund?
Fri debat!