STRESS OG TRAUME. Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS

Transkript

1 STRESS OG TRAUME Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud 1

2 VIA University College tilbyder en række fyraftensmøder, hvor der sættes fokus på, hvilke forudsætninger og ressourcer flygtningefamilierne har, hvilke udfordringer det kan give i dagtilbuddene, og hvordan de professionelle bedst muligt kan give det nyankomne barn en god hverdag i institutionen. Aftenens møde sætter fokus på hvad der sker når barnet direkte eller indirekte bliver udsat for voldsomme, belastende og traumatiserende begivenheder. Hvad kan det pædagogiske personale gøre for at reducere barnets sårbarhed og angst? Hvordan kan livsdueligheden og robustheden styrkes? En væsentlig forudsætning for at kunne hjælpe sørgende og traumatiserede børn er at finde det menneskelige perspektiv. At ville og turde tro på menneskets indre, iboende kraft og styrke, som kan bære selv igennem det dybeste mørke.. Vejen til denne kraft er først og fremmest hjertets vej, som rummer indfølingen og kraftfuldheden Psykolog Nina Lyng (2004) 2

3 1. Overblik 2. Sårbarhed Risiko- og belastningsfaktorer Stress Traumatisering Følgevirkninger 3. Livsduelighed og resiliens Resiliens Robusthed Mestring og coping Lyst til livet 4. Den pædagogiske indsats At skabe en ny fortælling Samarbejdet om indsatsen Leg og aktiviteter Overblik Godt søgte asyl i Danmark i 2015 Det skønnes at ca % af alle flygtninge i Danmark er ramt af traumer i større eller mindre udstrækning Vi har set det tidligere Historien om flygtningelejren i Gl. Rye 3

4 Dorothea Gitta. og flere Se fx bogen En verdenskrig kom på tværs, Informations Forlag 2013 Risiko- og belastningsfaktorer - sårbarhed Voldsomme oplevelser undervejs Er familien kommet samlet til Danmark? Er far blevet fængslet eller.? Har mor eller søskende været udsat for overgreb? Ny kultur nyt sprog Kommer vi aldrig hjem igen? Får vi det godt igen? - Opholdstilladelse? Hvordan har far og mor det? PTSD???? Ensomhedsfølelse og oplevelse af at være udstødt Hvordan styrker vi robustheden? 4

5 Beskyttende faktorer Belastningsfaktorer Risikoadfærd Sårbarhed Jørgensen m.fl, 2008 Affektkontrol kræver balance Stress Belastnings faktorer Resiliens Mestring Beskyttende faktorer Belastningsbalance 5

6 Affektkontrol kræver balance Resiliens Mestring Stress Beskyttende faktorer Belastnings faktorer Affektkontrol kræver balance Stress Belastnings faktorer Resiliens Mestring Beskyttende faktorer 6

7 Kilde: Bo Hejlskov Elvén STRESSNIVEAU Mulige generelle følgevirkninger af sårbarhed og belastningsfaktorer o Udviklingsmæssig regression o Sprogligt o Renlighed o Børnene overtager forældreansvaret (fx tolkeopgaver) små voksne tab af barndom o Indadvendte o Passivitet i dagtilbud / skole: Deltager ikke i læringsaktiviteterne o Udadvendte o Konfliktreaktioner o Brud i venskaber KAOS TID 7

8 STRESSNIVEAU Kilde: Bo Hejlskov Elvén KAOS ** Følsomhed overfor lyde / støj Søvnløshed Mangel på sammenhæng Far har PTSD TID 8

9 LeDoux: The emotional Brain, Amygdala Tindingelap Putamen Hippocampus Nucleus caudatus 9

10 BOTTOM UP TOP DOWN Krybdyrhjernen Arousal, vågenhed, global opmærksomhed + kamp-flugt respons Kropslig oplevelse af tilknytning Det limbiske system Følelseshjernen: Behag ubehag. Affektiv afstemning Emotionel oplevelse af tilknytning Hjernebarken ~ Neocortex: Mentale funktioner, eksekutive funktioner, selvregulering, selvkontrol meningsfuldhed, mentalisering etc Mental oplevelse af tilknytning Kærlighed gør en forskel o o o Mennesket nervesystem er afhængig af tidlig relation og udvikles gennem utal af subtile afstemningsprocesser. Pædagogens deltagelse i barnets affektregulering er vigtig for at mestre et skift negative tilstande til at genetablerer positive tilstande Nyere forskning har vist at børn med sikker tilknytning ikke udløser høje cortisol niveauer under stress, sådan som usikkert tilknyttede børn gør. Der er påvist en sammenhæng mellem mangelfuld tilknytning / emotionel usikkerhed og dysfunktionelle cortisolniveauer. 10

11 Kærlighed gør en forskel o For meget cortisol betyder skrumpning og tab af hjerneceller. o Psykologisk set synes det at være afgørende at kunne lukke af for cortisol i det rette øjeblik, uden at blive oversvømmet (= negativ stress). Kærlighed gør en forskel o Stabile og kærlige relationer i hverdagen og under opvæksten har en effekt o øjeblikkeligt på den korte bane o og langvarigt på den lange bane 11

12 Traumatisering En begivehed eller hændelse der opleves livstruende Denne begivenhed overvælder vores mentale beredskab for at reagere effektivt Traumatisering PTSD Post Traumatisk Stress Disorder Post Traumatisk Stress Syndrom 1. Øget stress, som kan komme til udtryk ved søvnbesvær, nedsat koncentrationsevne og følsomhed over for visse sanseindtryk 12

13 Traumatisering PTSD Post Traumatisk Stress Disorder Post Traumatisk Stress Syndrom 2. Undgåelsesreaktioner, der anvendes som forsvarsmekanisme. Den traumatiserede vil forsøge at undgå tanker, aktiviteter og følelser, der kan fremkalde minder fra tidligere ubehagelige begivenheder Traumatisering PTSD Post Traumatisk Stress Disorder Post Traumatisk Stress Syndrom 3. Genoplevelsesfænomener, hvor den traumatiserede genoplever traumatiske hændelser, eksempelvis gennem mareridt og flashbacks 13

14 Traumatisering Søvnløshed Invasive reaktioner lyde, lugt etc. Humørskift skam og skyld når det går ud over andre Hovedpine Koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer Angst og hjælpeløshed Indlæringsproblemer Ensomhed og oplevelse af at være udstødt Traumatisering: symptomer hos børn Mareridt Angst for at være alene Let vakt ophidselse og vrede Uro og hyperaktivitet Koncentrationsbesvær Indlæringsvanskeligheder Indesluttethed Vanskeligheder ved social kontakt Kropsspændinger 14

15 o Traumer smitter o Sekundær traumatisering o Rammer børnene o Kan ramme pædagogen/læreren Tilknytningsteorien: John Bowlby: En sikker base 1. Sikker tilknytning 2. Ængstelig-undvigende tilknytning 3. Ængstelig-klæbende tilknytning 4. Disorganiseret-disorienteret tilknytning 15

16 Fire tilknytningsmønstre Sikker tilknytning Bruger forældrene som sikker base. Genforeningen foregår varmt og positivt. Deler følelser. Knytter sig til fremmede med accept fra moderen. Søger trøst. Ængstelig-undvigende (modstræbende) tilknytning Undgår følelsesmæssig involvering og konfrontation. Deler ikke følelser. Forventer afvisning. Knytter sig til fremmede. Ængstelig-klæbende (ambivalente) tilknytning Protesterer ved adskillelse. Gentilnærmelse er karakteriseret ved ambivalens. Angst for nye situationer. Er ikke nysgerrigt undersøgende, men klyngende og samtidig angst i udforskning af verden. Mary Ainsworth og John Bowlby Disorganiseret - disorienteret tilknytningsmønster Udviser modsætningsfyldte adfærdsmønstre. Foretager handlinger uden mål og struktur. Har uregelmæssig og afvigende gestik. Kan virke depressiv, med tendens til at gå i freeze-tilstand. Mary Main Trivsel og Læring 1. Forbundethed: Oplevelsen af forbundethed er det, at være sikkert forankret i et socialt netværk og at besidde oplevelsen af følelsesmæssig tilknytning i det sociale rum. 2. Anerkendelse: Oplevelsen af anerkendelse er det, som bekræfter det at opleve sig værdsat og accepteret, for det man er. 3. Bevægelsen: Oplevelse af bevægelsen er det, at besidde mulighed for handling og dermed at kunne flytte sig. 4. Kontrol: Oplevelse af kontrollen er at opleve mulighed for at kunne påvirke den virkelighed man er en del af. Jørgensen P.S. & Ertmann, B. (1997): Skoletrivsel blandt årige børn i Danmark, Nordisk Psykologi, 1997, 49 (4) Lyhne, Jørgen (2007): Socialitet og læring i Kognition og pædagogik Temanummer Socialitet og Læring, nr 65, s

17 Autonomi LIVSDUELIGHED Social forankring Kompetence Livsduelighed?? Hvad forstår du ved livsduelighed? Beskriv et eller flere eksempler på at du har observeret livsduelighed hos et barn? Hvad var det du observerede? 17

18 Meningsfuldhed Følelsen af sammenhæng Begribelighed Håndtérbarhed Den israelske sociolog Aaron Antonovsky s mestringsteori omhandler tre forskellige livslange læreprocesser, der er flettet ind i hinanden og hvis kvaliteten af disse er i orden styrker mennesket i kraft af en større følelse af sammenhæng i livet: 1. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed 2. Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndtérbarhed 3. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed Antonovsky, A.: Helbredets mysterium Meningsfuldhed ROBUSTHED Begribelighed Håndtérbarhed 18

19 Omgivelserne Jeg interesserer mig for fremtiden, fordi jeg agter at tilbringe resten af mit liv i den (Mark Twain) En ny fortælling Fortiden Beretningen Beslutningen Fremtiden Bagagen Begæret Kroppen Bearbejdet efter: Willert, Søren, In: Kognition & Pædagogik nr 66, 2007: Tema: Emotion og Læring Samarbejde om læring Social Leder, konsulent el. ekspert (Special) lærer (special) pædagog Bio Psyko Netværket 19

20 Inklusion som pædagogisk begreb Fokus på udvikling gennem alles aktive deltagelse, hvor deltagernes forskellighed er en central betingelse Bent Madsen Identitet Tilknytning KÆRLIGHED Mening Trøst Inklusion og anerkendelse 20

21 Er det så ren kærlighed og ingen problemer vi skal møde børnene med? Positivitetsratio Barbara Fredricksons forskning viser at den optimale balance hedder 3 : 1 21

22 Negativitet er et nyttigt og nødvendigt fænomen - I en passende (begrænset) mængde og især når vi besidder den nødvendige kompetencer til at håndtere negativiteten Positivitet: 3 Negativitet: 1 Leg og aktiviteter Empatisk spejlende og autentisk i kontakten Synliggøre barnets kropsfornemmelser og følelser Arbejde med konflikthåndtering Øge forældrekontakten Følge barnets initiativ Skabe aktiviteter der leder i sorgens og glædens retning Psykolog Nina Lyng (2004) 22

23 Leg og aktiviteter Lyt og vis interesse for barnets sprog Leg med ordene Gentag ordene på dansk / barnets sprog Aviskarate Sæbebobler Pakke ind i toiletpapir Tegne kroppen etc Dansk Flygtningehjælp,

24 Det musiske og sanselige nærvær Sanselighed og vitalitet i tilværelsen De intense nuværende øjeblikke Om rytmicitet og synkronicitet Den langsomme puls J.S. Bach: Goldbergvariationerne Glenn Gould, klaver 24

25 Litteratur Brinch, J., Bøgeskov, J. & Ellemann, K. (red.) (2002): Hjerne og stress: Hjerneforskningen om stress, en oversigt over aktuel viden, Forlaget Hjerneforum Bowlby, John (1993): En sikker base: tilknytningsteoriens kliniske anvendelser, Det lille Forlag Csikszentmihalyi, Mihaly (2005): Flow: Optimaloplevelsens psykologi, Dansk Psykologisk Forlag Dansk Flygtningehjælp: Flygtningebørn i Daginstitutioner: En guide til modtagelsen af flygtningebørn og deres familier Elvén, Bo Hejlskov & Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag Glistrup, K. (2013): Hvad børn ikke ved har de ondt af: Bryd tavsheden, Hans Reitzels Forlag Fredrickson, Barbara L. (2010): Positivitet: Kilder til vækst i livet, Dansk Psykologisk Forlag Hart, S. (red.) (2011): Neuroaffektiv psykoterapi med børn, Hans Reitzels Forlag Hart, Susan (2009): Den følsomme hjerne, Kbh.: Hans Reitzels Forlag Jakobsen, Ida S. (2014): Resiliensprocesser: Begreb, forskning og praksis Jørgensen, Per Schultz & Ertmann, Bo (1997): Skoletrivsel blandt årige børn i Danmark, Nordisk Psykologi, 1997, 49 (4) Jørgensen, Per Schultz m. fl. (2008): Familie og børn i en opbrudstid, Hans Reitzels Forlag LeDoux, J. (1998): The Emotional Brain, N.Y.: Phoenix Levine, P.A. & Kline, M. (2007): Traumer, set med børns øjne, Dansk Psykologisk Forlag Linder, Anne (red., 2015): Livsduelighedens pædagogik: Faglige pointer til den relationsprofessionelle, Forlaget Dafolo Lyng, Nina (2004): Gør mig glad igen: Mødet med det traumatiserede barn i institution og skole, Forlaget Hovedland Stern, Daniel (2010). Vitalitetsformer: Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling. Hans Reitzels Forlag Tak for i aften 25