HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011 Sag 145/2008 (1. afdeling) Foreningen Roskilde Festival (advokat Bruno Månsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 18. februar 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Poul Søgaard, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanten, Foreningen Roskilde Festival, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Anbringender Foreningen Roskilde Festival har gentaget sine anbringender og har subsidiært gjort gældende, at Skatteministeriet efter forvaltningsretlige principper for administrative praksisændringer vedrørende fortolkningsspørgsmål er afskåret fra en så væsentlig skærpelse af administrativ praksis, som ministeriets fortolkning af begrebet almennyttig i momslovens 13, stk. 1, nr. 18, indebærer. Under alle omstændigheder kan skærpelsen i givet fald kun ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den offentliggøres behørigt.
- 2 - Skatteministeriet har gentaget sine anbringender og har bestridt, at der er tale om en praksisændring. Retsgrundlag I den dagældende lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003 om merværdiafgift (momsloven) 4, stk. 1, hedder det således: 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Momslovens 13, stk. 1, nr. 2, 6, 18 og 22, lyder således: 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. 6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign. 18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgående ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed, og at salget udelukkende sker til registrerede virksomheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse. 22) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af de statslige told- og skattemyndigheder kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.
- 3 - Momslovens 13, stk. 1, nr. 2, 6 og 18, fik i det væsentlige deres nugældende udformning ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 om ændring af lov om merværdiafgift (momsloven). I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 4363): Der foreslås en generel revision af merværdiafgiftsloven (Momsloven). Lovrevisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under Skatteministeriet med deltagelse af repræsentanter for advokat- og revisororganisationerne m.fl. Arbejdsgruppen har efter sit kommisorium haft til opgave at overveje en generel teknisk revision af merværdiafgiftsloven. Arbejdsgruppen har herunder skullet sammenholde loven med EF s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Gruppen har endvidere skullet vurdere den gældende lovs struktur og udformning med henblik på ændringer, som kunne gøre loven mere overskuelig og enkel at arbejde med. I det nævnte lovforslags specielle bemærkninger til den foreslåede 13 hedder det bl.a. (Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 4388): Fritagelserne er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13 om afgiftsfritagelser i indlandet. Momslovens 13, stk. 1, nr. 22, blev indføjet i loven ved lov nr. 291 af 15. maj 2002. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 3276): Den nye bestemmelse om momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, som regeringen nu foreslår, har baggrund i bestemmelsen om momsfritagelse i 6. momsdirektivs art. 13 (A)(1)(o) (Rådets direktiv nr. 77/388/EØF (EF-tidende 1977, L 145, side 1) som senest ændret ved rådsdirektiv 2001/4/EF) om fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse. Ifølge art. 13 (A)(1)(o) er det en udtrykkelig betingelse, at fritagelsen ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Betingelserne for anvendelse af de gældende regler i momslovens 13, stk. 1, nr. 18 om momsfritagelse for velgørende arrangementer er fastsat for at hindre, at fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet 13, stk. 1, nr. 18 ligeledes har baggrund i 6. momsdirektivs art. 13 (A)(1)(o). I det nævnte lovforslags specielle bemærkninger til den foreslåede 13, stk. 1, nr. 22, hedder det bl.a. (Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 3283): Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdoms-
- 4 - forsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode. 6. momsdirektiv (77/388/EØF) artikel 13, A, stk. 1, litra h), n) og o), lyder således: A. Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse 1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:... h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter. n) visse kulturelle tjenesteydelser og levering af goder i nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat; o) tjenesteydelser og levering af goder, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Medlemsstaterne kan indføre enhver nødvendig begrænsning navnlig med hensyn til antallet af de arrangementer eller størrelsen af de indkomne beløb, for hvilke der kan meddeles fritagelse. De pågældende litra er nu med visse ændringer erstattet af tilsvarende litra i artikel 132 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem. Højesterets begrundelse og resultat Momslovens 13, stk. 1, nr. 18, giver mulighed for momsfritagelse for ellers momspligtig levering af varer og ydelser i forbindelse med et arrangement på betingelse af bl.a., at overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Etableringen af projektet Ungdoms- og Kulturhuset Vandværket i Roskilde (Gimle) indebar bl.a. en fortsættelse af den løbende drift af Gimle som regionalt spillested med en forøget publikumskapacitet efter flytningen af det hidtidige regionale spillested Gimle i Roskilde til den ombyggede vandværksbygning. Projektet indebar endvidere etablering af en natklub og af
- 5 - en café i en selvstændig bygning med åbent for alle dagligt og med almindeligt café-sortiment. Anvendelse af en del af overskuddet fra Roskilde Festival 2003 til etableringen af det nævnte projekt ville således bl.a. indebære økonomisk støtte til Gimles momsbelagte løbende koncertvirksomhed, café- og bardrift mv. Højesteret finder, at de nævnte erhvervsmæssige aktiviteter indebærer, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens 13, stk. 1, nr. 18, ikke er opfyldt, idet overskuddet ikke fuldt ud ville blive anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. herved også 13, stk. 1, nr. 22. Højesteret tiltræder derfor, at Foreningen Roskilde Festival ikke kan anvende en del af de momsfritagne midler fra Roskilde Festival 2003 til etablering af projektet Ungdoms- og Kulturhuset Vandværket i Roskilde. Højesteret finder, at den af Foreningen Roskilde Festival påberåbte direkte anvendelse af 6. momsdirektivs bestemmelser ikke kan føre til et andet resultat. Det er ikke godtgjort, at skattemyndighedernes afgørelse i sagen er udtryk for en praksisændring. Højesteret stadfæster herefter dommen. Landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: I sagsomkostninger for Højesteret skal Foreningen Roskilde Festival betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.