Herstedøster Skole Virksomhedsplan 2012-2013 Børne- og Ungeforvaltningen Herstedøster Skole Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00
SIDE 2
Indhold Indledning...5 Hvem er vi?...5 Skolen i tal...5 Hvorfor er vi her?...6 Værdier...6 Hvad gør vi ellers?...6 Indsatsområder...7 1. Elevtrivsel...7 2. Sundhed og forebyggelse...8 3. Ny udskoling...9 4. Faglige indsatsområder...9 5. Indskoling...10 6. Planlægning og implementering...10 Opfølgning...11 1. Miljø og klima...11 2. Ledelse og trivsel...12 3. Sundhed...13 SIDE 3
VIRKSOMHEDSPLAN 2012-2013 To piger på bom (50 x 60 cm) Er en bronceskulptur, der står i skolens bibliotek. Skulpturen er lavet af Ernst Eberlein (1911-1993). Han var en dansk billedhugger, der har skabt mange børnefigurer og grupper. I skolens vestibule står en anden af hans skulpturer: Pige med fugle i håret. Foto: Johnny Stenspil
Indledning Hvem er vi? Herstedøster Skole er en firesporet folkeskole i Albertslund. Skolen har eksisteret siden august 2008, hvor Teglmoseskolen og Roholmskolen blev sammenlagt og Herstedøster Skole opstod. Virksomhedsplanen omfatter hele skolen både fritids- og undervisningsdelen. Det vil sige, at hver gang der står skole gælder det både undervisningen og SFO. Skolen i tal Herstedøster Skole er en afdelingsopdelt skole med ca. 980 elever (pr. 01.08.12), fordelt på tre afdelinger En indskolingsafdeling med 370 elever En mellemtrinsafdeling med 275 elever En udskolingsafdeling med 265 elever Der er 39 normalklasser og to gruppeordninger på skolen: Herstedøstergrupperne for børn med socio-emotionelle vanskeligheder med plads til 32 elever fra 0.-6. klassetrin. Den 1. august 2012 flytter Aspergerklasserne fra Herstedlund Skole til Herstedøster Skole. Aspergerklasserne dækker hele skoleforløbet og er organiseret i fem klasser med op til 8 elever i hver. Herstedøster Skole har en skolefritidsordning bestående af fire afdelinger: Bifrost, Hjerter To, Kastanjehuset samt den fritliggende SFO Storagergaard med i alt ca. 340 børn. Vi er i alt 95 lærere og 13 pædagoger i skolens undervisningsdel. 4 afdelingsledere og 20 pædagoger i SFO. 9 teknisk/administrativt personale 1 sekretariatsleder, 3 afdelingsledere, 1 SFO-leder og 1 skoleleder Hvad koster det? Skolen har en lønsum på i alt 60,2 mio. fordelt med 34,6 mio. til undervisningsdelen i normalskolen, 16,6 mio. til de to specialforanstaltninger og 9,0 mio. til SFO-delen. Til skolens drift er afsat i alt 3,7 mio. fordelt med 1,7 mio. til undervisningsdelen i normalskolen, 0,9 mio. til specialforanstaltningerne og 1,1 mio. til SFO-delen. Midlerne til drift og vedligeholdelse af skolens bygninger er placeret centralt i kommunens Miljø- og Teknikforvaltning og indgår således ikke direkte i skolens økonomi. Organisationsdiagram for Herstedøster Skole Ledelseskonstruktionen er endnu ikke afklaret ved tidspunktet for virksomhedsplanens tilbliven. (april 2012), derfor er der ikke endnu et færdigt og retvisende organisationsdiagram over Herstedøster Skole. Ledelsesspørgsmålet vil blive afklaret inden starten på skoleåret 2012-2013. SIDE 5
Hvorfor er vi her? Herstedøster Skoles mission er at give skolens elever den bedste uddannelse og det bedste fritidstilbud indenfor de rammer, som Albertslund Kommune stiller til rådighed. Vi vil skabe de bedste rammer for elevernes trivsel og læring. Dette samler vi i skolens motto: Herstedøster Skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være. Her kan blot nævnes: Inklusionsgrupper i indskolingen, lokalefællesskab mellem børnehaveklasse og SFO, indflytning af gruppeordning fra Herstedlund, overgang fra dagtilbud til SFO, overgange mellem skolens afdelinger, ny klassedannelse ved overgangen til udskolingen, progressionsplan for undervisningen i naturfag, fagudvalgsstrukturen, udmøntning af skolens værdigrundlag osv. Værdier Herstedøster Skoles værdigrundlag består af fem værdier: Tryghed Ansvar Trivsel Demokrati Udvikling Disse fem værdier er kendetegnende for samværet og det daglige arbejde blandt børn og voksne på skolen. Det er disse fem værdier, der er bestemmende for den måde vi ønsker at drive skole på, og det er disse værdier, der skal kunne ses bag vores handlinger, og når vi bliver i tvivl, så skal de valg, vi træffer, understøtte en eller flere af vores grundlæggende værdier. Hvad gør vi ellers? En virksomhedsplan repræsenterer ét billede af skolen et billede med mange facetter dog, men det er ikke en udtømmende beskrivelse af hele skolens virksomhed. Mange andre steder arbejder vi på at udvikle skolen med initiativer, som ikke er nedfældet i denne virksomhedsplan. Herstedøster Skole en skole i udvikling Skolen er i en stadig proces, hvor de måder, vi gør tingene på, kultur og vaner skabes ud af den dialog, der er på skolen: blandt eleverne, blandt personalet, mellem børn og voksne, i skolebestyrelsen, i ledelsen og i forhold til alle skolens forældre. Samtidig skal vi som skole forstå at svare på de krav og ønsker, der er til en kommunal folkeskole i Albertslund Kommune. Krav og ønsker, der er formuleret både kommunalt i Skolestrategi m.v. og nationalt, der er formuleret i love og bekendtgørelser. Vi skal turde stille spørgsmål til os selv og til vores virksomhed og være villige til at evaluere vores virksomhed og til at tage konsekvensen af det, vi erfarer. Vi skal være optaget af hele tiden at gøre vores bedste for elevernes læring og trivsel. Skoleledelsen april 2012 SIDE 6
Indsatsområder Vi har for denne to-årige virksomhedsplansperiode valgt 6 indsatsområder. Disse 6 områder reflekterer på forskellig vis de tre temaer, der er vedtaget i direktørgruppens temaer: Sundhed og forebyggelse, Aktivt medborgerskab, Den kompetente kommune. Samtidig er der tre temaer i Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 : Faglighed for alle (naturfag, sprogforståelse og læsning). Fællesskab for alle (og elevernes trivsel). Fuld fart fremad for alle (den enkeltes lyst til at lære og de personlige kompetencer og motivation). Ud over disse tre temaer, er der to tværgående temaer i skolestrategien: Inklusion og Evaluering. Endelig er der (blandt flere) kommunalt vedtaget en Bevægelsesstrategi, en IT- og mediehandleplan, en Læse- og sprogpolitik. Alle disse strategier, planer og politikker skal på forskellig vis udmøntes på skolen. Det hele skal dog ikke ske indenfor denne virksomhedsplanperiode. Skolens 6 indsatsområder, som er beskrevet nedenfor afspejler nogle af disse kommunale planer, temaer, strategier og politikker. Vi har valgt ikke at eksplicit pege på sammenhængene mellem vores lokale indsatsområder og de kommunale, men håber, at det vil fremgå af beskrivelsen af mål m.v. 1. Elevtrivsel Arbejdet med trivsel tager udgangspunkt i to af skolens værdier: Trivsel og Tryghed. I skolens værdigrundlag står der bl.a. om de to værdiord: Når man trives på skolen vil man være glad for at være på skolen. For at trives på skolen skal den enkelte opleve respekt for sig selv som individ. At føle sig respekteret som individ og gruppe, er en forudsætning for at lære at have respekt for andre. Det skal være trygt at færdes på skolen. Hvis man er tryg får man lyst til at være på skolen, og lyst til at være en del af skolen. Når børn og voksne grundlæggende føler sig trygge, vil de i højere grad have lyst til at udfordre sig selv og hinanden, og på den måde skabe udvikling, menneskeligt som fagligt. Elevfremmøde I skoleåret 2012-2013 vil vi arbejde med elevernes fremmøde, således at fraværet for skoleåret 2013-2014 nedbringes til et niveau, der bringer Herstedøster Skole på niveau med eller mindre end landsgennemsnittet. I skoleåret 2012-13 udarbejdes en plan over de initiativer, der iværksættes for at øge elevernes fremmøde planen skal indeholde initiativer, der retter sig både mod elever, forældre og lærere. Der vælges et særligt fokusområde. Der gøres forsøg med forskellige initiativer. Forsøgene evalueres og implementeres løbende og senest ved starten af skoleåret 2013-14. SIDE 7
Omgangstonen 75% af skolens elever skal i Undervisningsmiljøvurderingen give udtryk for, at de ikke føler sig krænket verbalt eller er utrygge pga. en rå og nedgørende omgangstone. Der arbejdes videre med omgangstonen på skolen bla. skal den indgå i UMV 1 ved udgangen af skoleåret 2011-2012. De initiativer, der er blevet iværksat evalueres, og med udgangspunkt i denne evaluering fortsættes arbejdet med omgangstonen. Demokrati Alle elever angiver, at de er blevet inddraget i (mindst en) beslutning(er), der har indflydelse på deres skolegang på klasseniveau og i SFO. Trivsel i SFO Der udarbejdes en Termometerundersøgelse for SFO. Dette skal være ført ud i livet inden udgangen af skoleåret 2013-2014 Demokratiet forudsætter ligeværd, dialog og åbenhed og baserer sig på involvering og deltagelse af både børn og voksne. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag arbejdes der med elevdemokratiet i skolens tre afdelinger og i SFO, og det nyvalgte elevråd uddannes. Elevdemokratiet indgår i UMV. At der er udarbejdet en Termometerundersøgelse, der retter sig mod børnene mens de er i SFO. At der er udarbejdet handleplaner på baggrund af resultaterne. 2. Sundhed og forebyggelse Sundhed kædes sammen med trivsel i skolens værdigrundlag: For at trives på skolen skal skolen være et sundt sted at være. Bevægelse Alle elever oplever, at fysisk aktivitet er en del af deres skolehverdag. Der udarbejdes en bevægelsesstrategi for skolen, der anviser, hvorledes bevægelse på forskellig vis indgår i den enkeltes skolehverdag i undervisningen og i fritiden. Den lokale bevægelsesstrategi implementeres i løbet af skoleåret 2012-2013 Kost Alle elever får tilbuddet om et lødigt og ernæringsrigtigt måltid enten som et fuldt måltid eller som et supplement til madpakken. Der arbejdes med at gøre det eksisterende tilbud bedre hvad angår lødighed og variation evt. ved at Herstedøster Skole tilslutter sig det kommunale forsøg med EAT-konceptet. Mad- og måltidspolitikken implementeres. 1 Undervisningsmiljøvurdering eller Termometerundersøgelse. SIDE 8
Undervisningsmiljøet 90% af eleverne skal ved udgangen af skoleåret 2012-2013 angive, at de er glade for at gå i skole (mod et kommunalt snit på 85% i 2011). Spørgsmålet indgår i den UMV, der foretages inden udgangen af skoleåret 2012-2013. Der foretages en undersøgelse, der søger at afdække motiverne bag restgruppens besvarelse. 3. Ny udskoling Skolestrategien har en overordnet målsætning om, at 85% gennemfører en ungdomsuddannelse i 2017. Dette søger vi at nå ved bl.a. arbejde med de tre nedenstående mål. Evidens Det skal være muligt at registrere, hvor mange af de elever, der er gået ud af 9. klasse fra Herstedøster Skole, der er gået videre i en ungdomsuddannelse. Det statistiske materiale fremskaffes og gøres tilgængeligt for lærere, forældre og ledelse. Afgangsprøvekaraktererne 9. klasseårgangene i 2012-13 og 2013-14 skal i fagene dansk, matematik og engelsk have opnået en karakter, der svarer til landsgennemsnittet eller derover. Afgangsprøveresultaterne samles og behandles statistisk. Inklusion og undervisningsformer Der arbejdes bevidst og målrettet med undervisningsformerne i udskolingsteamene Det fremgår af årsplanerne i årgangsteamenes, hvorledes der arbejdes med undervisningsdifferentiering og inkluderende tiltag. Dette er et tema for teamsamtalen med afdelingslederen. 4. Faglige indsatsområder Skolestrategien fastsætter tre faglige områder, hvor skolerne skal have deres fokus. Tosprogstaskforce Herstedøster Skole arbejde med Lav en plan under Tosprogstaskforce. (se denne) Mål, indsatser, tidsplan og evaluering er beskrevet i planen Naturfag Der skal i skoleåret 2012-2013 være udarbejdet en progressionsplan for arbejdet med de naturfaglige fag og emneområder i undervisningen på de forskellige årgange. Progressionsplanen fremlægges på et lærermøde senest ved udgangen af skoleåret 2012-2013 SIDE 9
Læsning Antallet af usikre læsere i læseprøverne i 6. og 8. klasse falder med gennemsnitlig 2% om året i skoleårene 2012-2013 og 2013-2014. Resultaterne af læseprøverne drøftes mellem ledelsen og årgangsteamene. 5. Indskoling Der arbejdes videre med udviklingen af indskolingen og pædagog-lærersamarbejdet og med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO Pædagog- lærersamarbejde Der afholdes regelmæssige teammøder i indskolingen, hvor pædagoger og lærere deltager til gavn for elevernes læring og trivsel. Alle indskolingsteam har inden udgangen af 2012 udarbejdet et samarbejdsgrundlag, hvoraf det fremgår hvordan og med hvilket indhold pædagoger og lærere arbejder sammen. Samarbejdsgrundlaget tematiseres ved teamsamtalen. Der arbejdes på at udvikle organisationsformer, der fremmer pædagogerne og lærernes samarbejde. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Beskrivelsen ligger færdig inden udgangen af 2012 og er behandlet i både SFO-råd og skolebestyrelse. Fremgår af referater fra henholdsvis skolebestyrelse og SFO-råd. 6. Planlægning og implementering For at sikre medejerskab blandt medarbejdere, elever og forældre og for at konkretisere arbejdet med at udvikle skolen, er det nødvendigt at inddrage de relevante parter i drøftelsen af konkrete tiltag og handleplaner. Virksomhedsplanen indeholder sammen med de kommunale strategier, planer, temaer og politikker mange overordnede formuleringer. For at virkeliggøre målene på skolen er det en forudsætning, at der udarbejdes konkrete handleplaner og planer for implementeringen. Primo 2013 er de forskellige planer (kommunale og lokale) indenfor de forskellige områder koordineret, og der er udarbejdet handleplaner for dem. Handleplanerne er samlet i et planlægningsdokument. Handleplanerne er drøftet og fremlagt blandt medarbejderne og i skolebestyrelsen. Det overordnede planlægningsdokument og de handleplaner, der knytter sig til det vil være temaet for Pædagogisk Råds møde i skoleåret 2012-2013. SIDE 10
Opfølgning I virksomhedsplanen for perioden 2010-2011 blev der inden for tre områder opstillet en række mål. Nedenfor vil vi kort beskrive status og opfølgning. 1. Miljø og klima For som arbejdsplads fortsat at være på forkant på miljøområdet skal miljøledelsessystemet videreudvikles, og der skal sættes nye miljømålsætninger. lærere og pædagoger via undervisning, og samvær med børn og unge, inddrager og formidler viden om forskellige klima- og miljørelaterede problemstillinger. Pædagoger og lærere fungerer som rollemodeller for børn og unge, hvorfor deres miljørigtige adfærd og handlinger er væsentlige at fokusere på. (BUF VP 2010-2011) Der skal arbejdes målrettet på at begrænse energiforbruget med fokus på elforbruget. At vi arbejder med elforbrug som fokusområde bl.a. ved kampagner rettet mod elever og lærere. Der arbejdes på at el-forbruget kan opgøres månedligt fra årsskiftet 2009-2010 Opfølgning: Der er blevet afholdt el-sparekampagner, rettet mod elever og lærere. Samtidig har der ved de gennemførte bygningsmæssige renoveringer blevet etableret bevægelsesfølere til styring af belysningen på alle fællesarealer. Der arbejdes videre på at fremskaffe en regelmæssig opgørelse af elforbruget, således det løbende kan være i fokus. Miljøspørgsmål skal indgå i undervisningen i alle klasser. Opfølgning: Inddrages i afdelingsledernes teamsamtaler med årgangsteamene.. At miljø indgår i mindst et forløb/emne i klassernes undervisning i skoleårene 2009-2010 og 2010-2011. Personalet gøres aktive i miljøindsatsen på skolen. At der er beskrevet retningslinjer og instrukser for miljøledelse for personalet Opfølgning: Skolens miljøhåndbog er ikke længere et obligatorisk dokument. Tiltagene på miljøområdet er dog stadigt samlet og beskrevet, og skolens miljølærere vil i løbet af skoleåret 2012-2013 præsentere indholdet for pædagoger og lærere. SIDE 11
2. Ledelse og trivsel Vi ønsker at fastholde det lave sygefravær på skolen. Sygefraværet holdes på de ca. 4%, der var gældende i skoleåret 2008-2009. Personalets sygefravær følges op bl.a. ved sygefraværssamtaler. Opfølgning: Sygefraværet følges løbende. Undervisningsdelen af skolen ligger pt. fint. SFO-delen har været belastet ift. sygefraværet af langtidssygdom, der har påvirket fraværsstatistikken. Der arbejdes aktivt med personalets psykiske arbejdsmiljø. Sikkerhedsgruppen skal på baggrund af den psykiske APV og trivselsmålingen udpege det væsentligste psykiske arbejdsmiljøproblem og udarbejde en handleplan for håndteringen af det. Opfølgning: Der arbejdes pt på en stress- og trivselsplan. Der er blevet udarbejdet en kriseplan ved vold og trusler om vold mod personalet og en Kriseplan for håndtering af mobning blandt medarbejderne. Endelig vil trivselsundersøgelsen danne grundlag for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i skoleåret 2012-2013. Dette arbejde foregår i skolens arbejdsmiljøudvalg. Der søges skabt klarhed for personalet i forhold til forventninger fra ledelsen og rolleafklaring. Der er færdiggjort en kompetence- og opgaveplan for skolens ledelse og den er offentliggjort til personalet. Der er udarbejdet beskrivelser af forskellige arbejdsopgaver og disse er drøftet med personalet. Opfølgning: Det opstillede mål er opfyldt. Ved indflytningen af gruppeordningen fra Herstedlund vil der dog blive tale om en nyorganisering af opgaverne i ledelsesteamet. Denne nyorganisering er endnu ikke faldet på plads. Der arbejdes med personalets sundhed. I forlængelse af mange medarbejderes deltagelse i DHL-stafetten arrangeres regelmæssige arrangementer, hvor personalets sundhed er i fokus. Opfølgning: Der har ikke været afholdt andre arrangementer for personalet end den årlige deltagelse i DHL-stafetten Dog deltager nogle af lærerne i frivillig volley nogle eftermiddage hen over året, ligesom skolen deltager med et antal medarbejdere og ledere i arrangementet Vi cykler til arbejde. Endelig er der etableret en frugtordning for skolens ansatte. SIDE 12
3. Sundhed En styrket, målrettet indsats omkring kost og fysiske aktiviteter for børn og unge skal derfor være et vigtigt element i Børne- og Undervisningsforvaltningens virksomhedsplan 2010-2011 Indretning af institutioner og skoler skal derfor understøtte fysiske aktiviteter (BUF VP 2010-2011) At der er et lødigt kosttilbud for eleverne på skolen. Opfølgning: Der er i denne virksomhedsplan opstillet et mål for kost (se s. 8). Madordning for skolens elever er oprettet og fungerer tilfredsstillende. Skolen får en mere synlig sundhedsprofil. Opfølgning: Der er endnu ikke formuleret principper i skolebestyrelsen. Der er formuleret principper for den sunde skole i skolebestyrelsen. Der sættes fokus på motion og bevægelse i skolehverdagen. Der er arrangeret en bevægeuge i 2010, hvor der er fokus på fysisk aktivitet og motion. Opfølgning: Der blev afholdt bevægeuge i 2010. I skoleåret 2012-2013 vil årets temauge blive afholdt som en Olympiadeuge, ligesom, der i denne virksomhedsplan er opstillet et mål, der handler om udarbejdelsen af en bevægelsesstrategi for skolen (se s. 8). Elever (og personalet) skal have adgang til koldt drikkevand. Der etableres endnu en drikkevandpost på skolen i 2010. Opfølgning: Der er ikke blevet etableret en koldtvands drikkepost i skolens undervisningsafdeling. Der er derimod i nyindretningen af SFO-afdelingerne Bifrost og Kastanjehuset etableret særlige koldtvandshaner i køkkenerne på stuerne. SIDE 13
Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00 M herstedosterskole@albertslund.dk www.herstedosterskole.skoleintra.dk