Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S

Detailhandelsrapport, Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

Indhold 04 Indledning 05 Strukturelle forhold 08 Butiksstruktur 15 Omsætning og dækningsgrad 21 Butiksareal og -størrelse 24 Bymidteafgrænsning 28 Konsekvensvurdering 32 Forbrugspotentiale og arealbehov Bilag: Brancheregister Begreber og metode

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS / INDLEDNING Indledning Norddjurs Kommune har i samarbejde med COWI A/S gennemført en analyse af detailhandlen i kommunen. Analysen har til formål, at bidrage med en samlet viden om kommunens detailhandel og dens udvikling siden 1998, hvor det daværende Århus Amt foretog en analyse af detailhandlen i amtet. Detailhandelsanalysen bidrager samtidig med detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i kommunens største byer, som et vigtigt input til kommuneplanen og planlægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur. Rapportens indhold Undersøgelsens datagrundlag og butiksoplysninger er indsamlet i februar 2009. Analyserne af detailhandlen omfatter: - en opgørelse af butiksbestanden og kortlægning af butikkerne, - en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal, - en opgørelse af butikkernes omsætning, - en opgørelse af Norddjurs Kommunes og de en- kelte byers dækningsgrader fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer, - en vurdering af det fremtidige arealbehov baseret på en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvikling, - en afgrænsning af bymidten i Grenaa efter den statistiske metode. På baggrund af Århus Amts analyse af detailhandlen foretages en vurdering af detailhandlens udvikling siden 1999 med udgangspunkt i en inddeling efter de gamle kommunegrænser for de tidligere kommuner; Norddjurs Kommune og Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald Kommune. Sammenligningerne omfatter vurderinger af udviklingen i butiksbestanden inden for forskellige hovedbrancher samt butikkernes omsætning, dækningsgrad og bruttoetageareal. Da kun en del af tidligere Sønderhald Kommune indgår i Norddjurs Kommune indgår Sønderhald Kommune ikke i vurderingen af udviklingen siden 1999. 4 særligt belyste områder Grenaa by inddeles i Grenaa bycenter, Grenaa Havnecenter, Grenå by i øvrigt. Sammen med Auning udgør områderne de 4 særligt belyste byer og bydele, som er vurderet til at være særligt interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Byerne og bydelene vurderes separat i rapporten mht. butiksbestand, omsætning, bruttoetageareal mv. For at kunne vurdere detailhandlens udvikling i kommunen siden 1998 er butikkerne derudover inddelt efter de tidligere kommunegrænser for tidligere Grenaa, Nørre Djurs, og Rougsø Kommune. Sønderhald Kommune indgår ikke i sammenligningen, da kun en del af kommunen indgår i Norddjurs Kommune i dag. Ørsted Allingåbro Auning Vivild Bønnerup Strand Ørum Trustrup Grenaa Anholt / 4

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD Strukturelle forhold Detailhandlen er en vigtig økonomisk sektor, som bl.a har betydning for den lokal beskæftigelse. I kraft af det kundefl ow og handelsliv, som detailhandlen er med til at skabe, er butikslivet samtidig et vigtigt element i byen. En velfungerende detailhandel virker således også som fælles mødested for borgerne og nærheden til indkøbsmuligheder er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosteder. Udviklingen i detailhandlen har derfor betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som fx. turisme, hvor spændede bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan være en attraktionsfaktor. Strukturudvikling i detailhandlen Butiksstrukturen i Norddjurs Kommune er underlagt en række generelle udviklingstendenser, der har præget detailhandlen igennem de seneste mange år, og som også i de komende år forventes at få betydning for udviklingen. Den seneste analyse for detailhandlen i det tidligere Århus Amt fra 1998 viste, at der siden 1969 var sket en reduktion på ca. 29 % i antallet af butikker i amtet. Tilbagegangen i butiksbestanden skete inden for dagligvarebutikker, hvor antallet af butikker blev reduceret med ca. 58 % i perioden 1969-1998, mens antallet af udvalgsvarebutkker steg med 3 % inden for beklædning og 45 % inden for øvrige udvalgsvarer. I tidligere Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald og Norddjurs Kommune viste udviklingen i perioden 1969-1998 en stort set tilsvarende reduktion på 30 % i den samlede butiksbestand og en tilbagegang på 57 % i bestanden af dagligvarebutikker. Inden for beklædning faldt antallet af butikker med ca. 14 %, mens der i perioden fra 1969-1988 blev etableret ca. 85 % fl ere butikker inden for hovedbranchen øvrige udvalgsvarer. Størsteparten af udbygningen med udvalgsvarebutikker skete i tidligere Grenå Kommune, hvor ca. halvdelen af butikkerne blev etableret. Udviklingen i perioden fra 1968-98 afspejler således en udvikling, hvor der er sket en generel reduktion af dagligvarebutikker i såvel Norddjurs Kom- Konkurrerende byer i det regionale opland Randers Grenaa Auning Ebeltoft Århus Udvikling i butiksbestanden (1969-1998) 1969-1998 Dagligv. Beklædning Øv. Udv. I alt Grenaa -52% -13% 73% -21% Nørre Djurs -67% -40% 275% -49% Rougsø -61% -17% 50% -37% Sønderhald -51% 0% 129% -22% I alt -57% -14% 85% -30% mune som i hele amtet, mens der er sket en større procentvis stigning i antallet af udvalgsvarebutikker i Norddjurs Kommune i forhold til den generelle udviklig i amtet. Planloven er fundamentet i reguleringen af den fysiske planlægning af detailhandlen og har, senest med ændringen i 2007, stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Bl.a. i kraft af Planlovens bestemmelser om, at den primære udvikling i detailhandlen skal ske i de centrale dele af byerne. Lukkeloven er en anden reguleringsmekanisme, som har indfl ydelse på udviklingen i butiksstrukturen. En ændring af ændring af Lukkeloven eller en regulær afskaffelse vil kunne resultere i, at de store butikker vil øge deres åbningstider og dermed intensivere konkurrencen om kunderne i de tidsrum, som i dag er forbeholdt de mindre butikker med lav omsætning. Endelig er den verserende økonomiske / 5

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD krise et forhold, som i de nærmeste år vil kunne få betydning for udviklingen i detailhandlen. Krisen har på ganske kort tid gået fra at være en fi nansiel krise til at blive en egentlig økonomisk krise, som har lagt en stor dæmper på forbrugslysten. Udviklingen forventes især at begynde at gå ud over de mindre og kapitalsvage butikker - typisk uden kædetilknytning - som vil blive pressede og evt. tvunget til lukning bl.a. som følge af en øget konkurrence om kunderne og bankernes skærpede krav til virksomhedernes likviditet og dermed vanskeligere lånevilkår. Konkurrencen skærpes i oplandet Djursland udgør en del af arbejdsmarkedsoplandet til den store jyske byregion udpeget i Landsplanredegørelsen fra 2006. Både Århus og Randers indgår i den store jyske region - også kaldet Det Østjyske Bybånd. Nærheden til både Randers og Århus og tilknytningen til de to byer betyder derfor, at udviklingen i de norddjurske byers detailhandel ikke alene er bestemt af detailhandelsplanlægningen i Norddjurs Kommune, men også præget af udviklingen i de konkurrerende handelsbyer/-centre i det regionale opland. Århus har traditionelt stået meget stærkt i detailhandelen i Østjylland i kraft af byens størrelse og placering. Der er fl ere tegn på, at Århus i de senere år er blevet styrket som handelsby og derfor har medvirket til at skærpe konkurrencen i detailhandlen i de norddjurske byer. Siden 2002 er antallet af arbejdspladser i detailhandlen steget markant med ca. 15 %, og stigningstaksten har været markant højere end i Norddjurs Kommune, hvor antallet af beskæftigede i detailhandlen kun er steget med ca. 2 %, hvis hele tidligere Sønderhald Kommune medregnes. Samtidig er antallet af arbejdspladser i Randers, som er den nærmest beliggende handelsby, steget med ca. 10 %. Selvom antallet af arbejdspladser i detailhandlen ikke direkte kan oversættes til en tilsvarende stigning i butikkernes omsætning, kan udviklingen i antallet af arbejdspladser anvendes som en indikator for udviklingstendensen i detailhandlen. På den baggrund indikerer udviklingstendensen i antallet af arbejdspladser, at konkurrencesituationen i det regionale opland er blevet skærpet betydeligt. Arbejdssteder inddelt efter gamle kommuner 2002 2006 2002-2006 % Sønderhald 31 34 3 10% Grenaa 126 130 4 3% Nørre Djurs 28 25-3 -11% Rougsø 37 35-2 -5% Ebeltoft 87 90 3 3% Randers 375 412 37 10% Århus 1412 1626 214 15% Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen inkl. reparationsvirksomheder Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen Ebeltoft Rougsø Nørre Djurs 2006 2005 2004 2003 2002 Grenaa Sønderhald 0 20 40 60 80 100 120 140 / 6

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD Århus med styrket bymidte Detailhandlen i Århus bymidte har udviklet sig kraftigt siden 1998, hvor butiksarealet i Cityområdet er vokset med knap 60.000 m 2 svarende til en forøgelse på 42 %. Arealudviklingen er en god indikator for en positiv udvikling. Det største enkeltprojekt, som er etableret i Århus siden 1997 er Bruuns Galleri på ca. 30.000 m 2. Bruuns Galleri er bygget sammen med hovedbanegården og ligger i forlængelse af den primære strøggade. Bruuns Galleri rummer ca. 90 butikker, en stor biograf og caféer, restauranter mv. Ud over Bruuns Galleri er der sket en vækst i antallet af butikker i området omkring butikscentret, og der er opført fl ere større butikker i bymidten i øvrigt. Der er ikke lavet en samlet analyse af detailhandlens udvikling i Århus siden 1998, men på baggrund af arealtilvæksten i bymidtens detailhandel og en tilsvarende markant vækst i antallet af arbejdspladser i Århus, skønnes Århus, at have øget sin betydning som handelsby i det regionale opland. Samspillet mellem butikker, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser er blevet en vigtig parameter for at kunne klare sig i konkurrencen med andre handelsbyer. I Århus er åbningen af Århus Å i midtbyen, renovering af Strøget, etableringen af kunstmuséet ARoS med til at øge Århus attraktion som handelsby i kraft af et forbedret samspil mellem bymiljø, oplevelser og shoppingmuligheder. Randers handelsopland indskrænkes I den vestlige del af Norddjurs Kommune er Randers den nærmeste by, som konkurrerer om kunderne i det vestlige opland. Der er i 2005 foretaget en detailhandelsanalyse i Randers Kommune, som viser, at handelsbalancen i Randers Kommune for dagligvarer er på 103% og 115 % for udvalgsvarer. Tallene viser, at Randers Kommune har et handelsoverskud, og at detailhandelsoplandet derfor rækker ud over kommunegrænsen. Der er dog klare indikationer på, at oplandet er skrumpet siden den sidste undersøgelse blev foretaget i 1998. Pendling Pendling Randers Århus I de seneste mange år er pendlingen på landsplan steget markant. I en detailhandelsmæssig sammenhæng er pendling interessant, fordi der foretages indkøb i forbindelse med rejsen mellem arbejdsplads og bopæl. Erfaringsmæssigt foretager pendlere fortrinsvist dagligvareindkøb i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, hvilket er med til at skærpe konkurrencesituationen inden for især dagligvarehandlen. Norddjurs Kommune grænser op til Randers Kommune og ligger tæt på Århus Kommune, som i kraft af bl.a. sin størrelse, erhvervsliv og detailhandel er en stor drivkraft i hele den østjyske region. Nærheden til Randers og Århus by betyder en stor tilknytning til arbejdsmarkedet i især Århus og en deraf afl edt nettopendling ud af Norddjurs Kommune. Pendlingsunderskudet udgør ca. 2.300 personer. På den baggrund må det forventes, at en del af pendlernes forbrug i detailhandlen lægges i handelsbyerne uden for kommunen - sandsynligvis primært i Randers og Århus. Turisme Auning 3238 5572 Grenaa Ebeltoft Turismen forventes hvert år at generere en væsentlig omsætning i detailhandlen i Norddjurs Kommune. Turismens betydning i Norddjurs understreges af, at kommunen rummer ca. 5.000 sommerhuse, hvorfor der hvert år kommer mange turister til området. Lokaløkonomisk har turismen en stor betydning for beskæftigelsen og skaber mulighed for et større butiksudbud, end hvad de fastboende indbyggere i udgangspunktet skaber grundlag for. Grenaa by er en af områdets store drivkrafter i turismen i kraft af byens købstadsmiljø med gågade, lystbådehavn, museer mv. En stor del af turisternes forbrug må således forventes at blive lagt i detailhandlen i Grenaa. Pendling Der var i 2008 en nettoudpendling fra Norddjurs Kommune på godt 2.300 personer. / 7

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstrukturen Lokale forhold Norddjurs Kommune har i alt ca. 38.600 indbyggere. Bymønstret i Norddjurs Kommune er kendetegnet ved en struktur, hvor Grenaa by i kraft af sin størrelse med knap 14.500 indbyggere er den dominerende by. Bymønstret i Norddjurs Kommune er i øvrigt kendetegnet ved en række væsentlig mindre byer. Auning er kommunens næststørste by med ca. 2.700 indbyggere. Herefter følger Allingåbro og Ørsted med hhv. 1.900 og 1.500 indbyggere. Byerne ligger i kommunens vestlige del med kortere afstand til Randers end end Grenå. Norddjurs Kommune er en udpræget landkommune, hvor ca. 10.500 indbyggere bor i landdistrikter- ne svarende til ca. 27 % af det samlede indbyggertal i kommunen. Landdistrikterne er i denne sammenhæng defi neret som landområderne og små byer under 200 indbyggere. Siden 1998, hvor Århus Amt foretog analysen af detailhandlen, og frem til 2006 er indbyggertal- Afstand til konkurrerende byer Randers Århus Afstand km Rejsetid min Afstand km Rejsetid min Fra Grenå til 56 56 64 57 Fra Auning til 23 24 39 37 Bystørrelser Indbyggertal i udvalgte byer i Norddjurs Kommune. Indyggerne er koncentreret i den østlige del af kommunen (Grenaa) og i den vestlige del (Auning, Allingåbro og Ørsted), mens den miderste del af kommunen er tyndt befolket. Som det fremgår af kortet er er kommmunen fysisk delt op af et større sammenhængende skovområde. Kilde: Danmarks Statistik / 8

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR let i tidligere Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald Kommune faldet med ca. 170 indbyggere. Det er kun i tidligere Sønderhald Kommune, hvoraf kun en del indgår i Norddjurs Kommune, at indbyggertallet er steget i perioden 1998-2006. Isoleret set har udviklingen i kommunens samlede indbyggertal i perioden 1998-2006 således medført en reduktion i forbrugsgrundlaget i kommunen. Butiksstrukturen Der er i alt ca. 241 butikker i kommunen fordelt på 33 % dagligvarebutikker, 19 % beklædningsbutikker, 38 % øvrige udvalgsvarebutikker og 10 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Detailhandlen i Norddjurs Kommune er præget af bystrukturen, hvor hovedparten af butikkerne ligger koncentreret i Grenaa og sekundært i Auning. Grenaas dominans i detailhandlen understreges af, at der i alt ligger ca. 125 butikker i byen i alt svarende til ca. 52 % af den samlede butiksbestand. Koncentrationen i Grenaa by er især stor inden for udvalgsvarer, hvor 65 % af samtlige udvalgsvarebutikker ligger. Til sammenligning bor ca. 37 % af kommunens indbyggere i Grenaa by. I Grenaa by er den største koncentration af butikker samlet i Grenaa bymidte - bycentret - hvor ca. 80 butikker er lokaliseret svarende til ca. 33 % af butiksbestanden i kommunen; heraf ca. 43 % af alle kommunens udvalgsvarebutikker. Det er især inden for hovedbranchen beklædning, at bycentret står stærkt med en andel af butikker på over 60 % af den samlede butiksbestand. Derudover er bycentret kendetegnet ved et relativt stort udbud af dagligvarebutikker med 5 discountbutikker og kommunens eneste varehus i form af Kvickly. Grenaa Havnecenter rummer kun en mindre del af den samlede butiksbestand i Grenaa by. Området rummer i alt 8 butikker. Der er 3 mindre Metodebetragtninger Opgørelsen af butiksbestanden er sket med udgangspunkt i et udtræk fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for Norddjurs Kommune. Data er blevet kvalitetssikret via opkald til de enkelte forretningsenheder, besigtigelse og kommunens kendskab til de lokale forhold. Butikker defineres i denne undersøgelse som detailhandelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemmesalgs-, internet-, postordrebutikker mv. Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overensstemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser. For så vidt angår møbelbutikker er disse kategoriseret under hovedbranchen øvrige udvalgsvarer. Ifølge Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i bymidterne, men kan placeres i områder til særlig pladskrævende varer under forudsætning af, at mulighederne for lokalisering i bymidten er udtømte. Sammenligning af resultaterne fra den tidligere analyse udarbejdet af Århus Amt i 1999 kan være behæftet med usikkerhed pga. forskelle i de to undersøgelsers fremgangsmåde, metode og definitioner. Antal butikker 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. varer I alt Grenaa by i alt 34 33 55 3 125 - Bycenter 21 27 32 0 80 - Havnecenter 3 2 3 0 8 - Grenå by i øvr. 10 4 20 3 37 Auning 7 6 12 0 25 I øvrigt 39 6 24 22 91 I alt 80 45 91 25 241 %-fordeling 33% 19% 38% 10% 100% / 9

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Antal butikker Antallet af butikker i de 7 udvalgte byer og bydele fordelt på hovedbrancher. dagligvarebutikker i området - heraf et mindre supermarked, som står for dagligvareforsyningen i lokalområdet. Derudover rummer havnecentret fl ere mindre udvalgsvarebutikker - dog ingen stærke kædebutikker. Butiksbestanden i Grenaa by i øvrigt inden for dagligvarehandlen består hovedsageligt af mindre dagligvarebutikker og et par mellemstore discountbutikker til lokalområdets forsyning. I Grenaa by i øvrigt ingår også butiksområderne syd for bymidten ved Trekanten og Rugvænget, hvor butiksbestanden fortrinsvist består af større udvalgsvarebutikker, som for størstedelens vedkommende forhandler boligudstyr. Der er et markant spring i butiksbestanden fra Grenaa og ned til de øvrige byer i kommunen. I rækken efter Grenaa by følger Auning med ca. 25 butikker svarende til ca. 10 % af den samlede butiksbestand. Ca. halvdelen af butikkerne ligger samlet i området omkring Centervej. / 10

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Dagligvarebutikker Beliggenheden af dagligvarebutikker. Auning har med ét supermarked og to discountbutikker en relativ god dækning inden for dagligvarehandlen. Derudover har Auning en forholdvis stor bestand af udvalgsvarebutikker i forhold til byens størrelse. Der er således 6 tøjforretninger og 12 butikker inden for kategorien øvrige udvalgsvarer som i Auning omfatter butikker med boligudstyr, sportsforretning, biludstyr, cykelforretning mv. De resterende byer i Norddjurs Kommune rummer kun få butikker (op til 7 butikker) på nær Allingåbro med ca. 12 butikker, hvor dagligvarebutikkerne udgør halvdelen af butiksbestanden. I byerne Ørsted, Vivild og Trustrup ligger butiksbestanden på mellem 4-7 butikker, mens der også ligger små koncentrationer af butikker i sommerhusområderne i Fjellerup og Bønnerup Strand. Fortsat decentral dagligvarestruktur I forhold til butiksstrukturen inden for udvalgsvarer er strukturen inden for dagligvarehandlen mere Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fi re hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk, blomsterforretninger, apoteker mv. Beklædning er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. Øvrige udvalgsvarer er fx møbler, smykker, cykler, bøger, hårde hvidevarer og isenkram samt el- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private. Pladskrævende varegrupper er biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. / 11

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR decentral og indikerer, at indbyggerne i Norddjurs Kommune fortsat handler en del af deres dagligvarer lokalt. Antallet af dagligvarebutikker beliggende i Grenaa by udgør ca. 52 % af den samlede bestand af dagligvarebutikker. Der er således en overrepræsentation af dagligvarebutikker i Grenaa by set i forhold til indbyggertallet. I den vestlige del af kommunen er der en relativ god dækning med dagligvarebutikker i de større byer. Butiksforsyningen er bedst i de tre største byer i Auning, Allingåbro og Ørsted med hver mellem 5-7 dagligvarebutikker - heraf mindst ét super- eller minimarked. Derudover er der et supermarked i Vivild. Den østlige del af kommunen med undtagelse af Grenaa er præget af en del mindre byer med maksimalt 3 dagligvarebutikker. Sommerhusområderne ved Bønnerup Strand og Fjellerup rummer hver 2 dagligvarebutikker, som udgøres af 3 minimarkeder og én bagerbutik. Den generelle strukturudvikling i dagligvarehandlen har på landsplan betydet, at mange mindre dagligvarebutikker i de små byer er lukket i de senere år og at fl ere små butikker er blevet erstattet af færre, men større dagligvarebutikker. I Norddjurs Kommune fi ndes der fortsat små dagligvarebutikker i byer ned til ca. 300 indbyggere som fx. i Nørgager og Holbæk, hvor der begge sted ligger et minimarked. Udviklingen siden 1998 Sammenligningen med resutaterne i Århus Amts detailhandelsanalyse fra 1998 sker med udgangspunkt i en inddeling efter de tidligere kommunegrænser. Da kun en del af Sønderhald Kommune indgår i Norddjurs Kommune kan der ikke foretages sammenligninger af udviklingen i bl.a. butiksbestand, omsætning og bruttoetageareal i den del af kommmunen. Sammenligningen af butiksbestanden i Norddjurs Kommune fordelt på de tidligere kommuner, vil derfor ikke omfatte tidligere Sønderhald Kommune. Butiksbestanden er siden 1998 samlet set for Norddjurs Kommune reduceret med ca. 65 butikker svarende til ca. 22 %. Reduktionen i antallet af butikker er sket i alle de tre tidligere kommuner, hvor faldet dog er mindst i tidligere Grenaa Kommune. Tilbagegangen i butiksbestanden dækker imidlertid over forskelle inden for hovedbrancherne. Antallet af dagligvarebutikker og butikker med øvrige udvalgsvarer er siden 1998 reduceret med hhv. 44 og 32 butikker, mens antallet af beklædningsbutikker kun Antal butikker 1998-2009 Tidl. kommune Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr.varer I alt Forskel % Grenaa -27-1 -13 0-28 -15% Nørre Djurs -10 0-5 -1-14 -31% Rougsø -7-7 -14 2-23 -37% I alt u. Sønderhald -44-8 -32 1-65 -22% Tidligere Sønderhald Kommune indgår ikke i opgørelsen af butikker i perioden 1998-2009, idet kun en del af kommunen indgår i Norddjurs Kommune. / 12

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR er reduceret med ca. 8 butikker. Antallet af butikker med særlig pladskrævende varegrupper er derimod steget en enkelt butik siden 1998. I tidligere Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommune er antallet af dagligvarebutikker reduceret med i alt ca. 38 % i forhold til butiksbestanden i 1998. Til sammenligning har reduktionen af dagligvarebutikker på landsplan med undtagelse af Hovedstadsområdet været på ca. 28 % i perioden fra 1995-2004, hvilket antyder, at der er sket en større reduktion af dagligvarebutikker i Norddjurs kommune sammenlignet med udviklingen på landsplan. Tallene kan dog ikke direkte sammenlignes, da tidsintervallet for de to analyser er forskelligt. Udviklingen i bestanden af udvalgsvarebutikker viser en samlet tilbagegang i alle de tre tidligere kommuner på ca. 40 butikker svarende til ca. 25 %. Tallene dækker over en række lokale forskelle. Butiksbestanden i tidligere Grenaa Kommune er således reduceret med 14 butikker (ca. 13 %), mens tidligere Nørre Djurs Kommune er reduceret med 5 butikker (ca. 28 %) og Rougsø Kommune har mistet ca. 21 butikker (62 %). Detailhandelen i tidligere Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommune har således oplevet en tilbagegang i såvel antallet af dagligvare- som udvalgsvarebutikker. Reduktionen i antallet af udvalgsvarebutikker skyldes sandsynligvis en øget konkurrence i oplandet fra især Randers og Århus, som begge har oplevet en markant fremgang i antallet af arbejdssteder i detailhandlen. Udviklingen inden for udvalgsvarer er i overensstemmelse med den generelle strukturudvikling, hvor der er en tendes til, at forbrugerne i stigende grad søger mod byer med et stadigt større og mere specialiseret udbud af udvalgsvarebutikker, som fx Århus og dels Randers kan tilbyde. Kædetyper Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder Hvor flere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fire butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Uafhængige butikker Hvor mindre end 4 butikker ejes af samme person og butikken i øvrigt ikke indgår i et samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring med andre butikker. Kædebutikker fordelt på byområder og byer Kapitalkæde Frivillig Kæde Uafhængig Andel af kæder Grenaa by i alt 31 19 72 60% - Bycenter 23 10 47 39% - Havnecenter - 2 6 2% - Grenå by i øvr. 8 7 19 18% Auning 6 5 14 13% I øvrigt 7 16 46 27% I alt 44 40 132 100% Kædetilknytning Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper er ikke vurderet i fht. kædetilknytning. Sammenlagt giver Grenaa by i alt, Auning og I øvrigt 100 %. %-fordeling 20% 19% 61% / 13

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Kædetilknytning Byernes attraktion som handelsbyer er bl.a. bestemt af tilstedeværelsen af kapitalkæder. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse, markedsføring mv. og som oftest er mere strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbrugertendenser. Flere af de frivillige kæder agerer på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted - omend kapitalkæderne generelt fortsat vurderes at udgøre den største attraktion. I Grenaa bycenter ligger 39 % af alle butikker med kædetilknytning, mens det tilsvarende tal for Grenaa by samlet er 60 %. Andelen af kædebutikker i Grenaa by er således større end byens andel af butikker. Det er COWIs erfaring, at kædebutikkerne normalt er overepræsenteret i de større byer i en kommune, da kædernes lokaleringsønsker og investeringsfokus oftest er rettet mod de større byer, hvor der generelt er et større kundepotentiale. I Auning er andelen af kæder lidt højere end byens andel af butikker, mens andelen af butikker med kædetilknytning i Norddjurs Kommune i øvrigt er mindre end andelen af butikker. Uden for Grenaa og Auning er butikkerne med kædetilknytning udelukkende dagligvarebutikker med en overvægt af frivillige kæder. Overvægten af kædebutikker i dagligvarehandlen er i overensstemmelse med den generelle udvikling, hvor kædebutikkerne på landsplan har fået en stor markedsandel bl.a. inden for supermarkeder, minimarkeder, discountbutikker og servicestationer som fx. OK, Statoil. Butikkernes kædetilknytning / 14

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Dagligvareomsætningen dominerer Omsætning i detailhandlen i Norddjurs Kommune eksklusiv omsætningen af særlig pladskrævende varer er i 2008 opgjort til godt 1,6 mia. kr. Af den samlede omsætning udgør dagligvare- og udvalgsvarehandlen hhv. 59 % og 41 %. Normaltvis fordeler forbruget for en gennemsnitsdansker sig nogenlunde ligeligt på dagligvarer og udvalgsvarer. Ubalancen mellem dagligvare- og udvalgsvareomsætningen kan bl.a. dels skyldes, at indbyggerne foretager en del af deres udvalgsvarekøb uden for kommunen og dels at turisterne bidrager med en væsentlig omsætning i dagligvarehandlen På baggrund af butiksfordelingen står Grenaa som forventet især stærkt i udvalgsvarehandlen - Udvikling i omsætning Omsætningen for butikkerne i Norddjurs Kommune i 2008. Søjlerne angiver omsætningen fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer i byen eller bydelen, mens tallet angiver den samlede omsætning i detailhandlen. / 15

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning 2008 fordelt på byer og bydele (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Udv. I alt I alt %-fordeling Grenaa by i alt 470 149 337 486 955 59% - Bycenter 358 139 211 351 708 44% - Havnecenter 20-30 0-10 11 12 40 2-3% - Grenå by i øvr. 85 8 115 123 207 13% Auning 143 26 52 78 221 14% I øvrigt 353 8 87 95 448 28% I alt 958-968 182-192 475 658 1.624 100% %-fordeling 59-60% 11% 29% 41% 100% Pga. diskretionshensyn fremgår en fl ere af omsætningstallene ikke af skemaet. Der forudsættes min. 3 butikker inden for hver branche før omsætningstallet fremgår af skemaet. Omsætning 2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms) Kommune Dagligvarer Beklædning Øv. Udv.varer I alt %-fordeling Grenaa 497 149 365 1.011 73% Nørre Djurs 187 5 14 207 15% Rougsø 139 3 30 172 12% Sønderhald 143 26 66 235 I alt u. Sønderhald 822 157 410 1.389 %-fordeling 59% 11% 29% 100% Metodebetragtninger Omsætningstallene er butikkernes omsætning i 2008 og er registreret ved direkte henvendelse til butikken eller via besigtigelse. Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1998 mht. anvendte metoder, definitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed. Omsætningen i butikker der forhandler særlig pladskrævende varer er ikke opgjort i denne analyse af detailhandlen Forbruget er beregnet på baggrund af et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på regioner. Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område. Er dækninggraden over 50 betragtes det pågældende område at have et selvstændigt opland, mens en dækningsgrad under 50 betyder, at området indgår i et større opland. / 16

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD betydeligt stærkere end de øvrige byer i kommunen. Grenaa by er den eneste by i kommunen, hvor omsætningen i udvalgsvarehandlen er større end omsætningen i dagligvarehandlen. Omsætningen i Grenaa by svarer til ca. 74 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommunen. Da antallet af udvalgsvarebutikker i Grenaa kun udgør ca. 65 % indikerer tallene, at udvalgsvarebutikkerne i Grenaa er mere omsætningstunge end udvalgsvarebutikkerne i de mindre byer i oplandet. Grenaa bycenter er målt på omsætningen det klare omdrejningspunkt i udvalgsvarehandlen i Grenaa by og i kommunen som helhed, hvor omsætningen udgør ca. 53 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommunen. Til sammenligning udgør indbyggerne i Grenaa ca. 37 % af indbyggerne i Norddjurs Kommune. Udvalgsvarehandlen er meget begrænset i Havnecentret, mens der er en vis omsætning i udvalgsvarebutikkerne i Grenaa by i øvrigt, hvor især de større udvalgsvarebutikker omkring Trekanten og Rugvænget er dominerende. Omsætningen i udvalgsvarehandlen i Grenaa by i øvrigt udgør ca. 19 % af den samlede omsætning udvalgsvarehandlen i kommunen. I kommunens næsstørste by - Auning - udgør omsætningen i udvalgsvarebutikkerne ca. 12 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i Norddjurs Kommune. Modsat udvalgsvarehandlen fordeler omsætningen i dagligvarehandlen sig efter et mere decentralt mønster, hvilket er udtryk for at dagligvarer i højere grad købes lokalt. Grenaa by indtager imidlertid også en dominerende rolle i dagligvarehandlen med en andel af dagligvareomsætningen på 49 %. Grenaas større omsætning i forhold til indbyggertallet skal betragtes ud fra, at fl ere af indbyggerne i oplandsbyerne arbejder i Grenaa og i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen sandsynligvis foretager en del af deres dagligvareindkøb i Grenaa pga. byens større udbud af Udvikling i dagligvareomsætningen 1997-2008 Udvikling i omsætning Omsætningen for dagligvarebutikkerne i Norddjurs Kommune i perioden 1997-2008. Tallet angiver omsætningen inden for den tidligere kommunegrænse. Tidligere Sønderhald Kommune indgår ikke, da kommunen er blevet opsplittet i forbindelse med kommunesammenlægningen. / 17

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Udvikling i omsætning Omsætningen for dagligvarebutik- Udvikling i udvalgsvareomsætningen 1997-2008 Anholt kerne i Norddjurs Kommune i perioden 1997-2008. Tallet angiver omsætningen i 2008 inden for den tidligere kommunegrænse. Tidligere Sønderhald Kommune indgår ikke, da kommunen er Ørsted 32,7 mio. Allingåbro Vivild Fjellerup Bønnerup Strand 19,8 mio. Ørum blevet opsplittet i forbindelse med kommunesammen- Auning Grenaa lægningen. 514,1 mio. -40 % til -30 % -30 % til -20 % -20 % til -10 % -10 % til 0 % 0 % til 10 % 10 % til 20 % 20 % til 30 % 30 % til 40 % Trustrup Udvikling i omsætning 1997-2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. Udv.varer I alt Forskel Grenaa -5 45 88 128 14% Nørre Djurs 41 5-4 43 26% Rougsø 35-2 2 35 25% I alt u. Sønderhald 70 48 87 205 17% Forskel 9% 44% 27% 17% attraktive dagligvarebutikker - heriblandt et Kvicklyvarehus i bycentret. Dagligvarebutikkerne i Grenaa bycenter omsætter for i alt ca. 37 % af den samlede omsætning i kommunen. Udviklingen 1997-2008 I tidligere Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommune er omsætningen i detailhandlen i alt steget med ca. 17 % siden 1997. Inden for dagligvarehandlen er omsætningen især steget i tidligere Nørre Djurs og Rougsø Kommune, mens der har været en mindre tilbagegang i Grenaa Kommune. Det modsatte billede tegner sig inden for udvalgsvarehandlen, hvor der har været en markant vækst i Grenaa Kommune, mens omsætningen inden for udvalgsvarer i Nørre Djurs og Rougsø Kommune stort set ikke er ændret siden 1998. Dækningsgrad Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og er et anvendeligt mål / 18

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Dækningsgrad 2008 fordelt på byer (omsætning/forbrug) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Udv.varer i alt I alt Grenaa 145 182 143 153 149 Auning 240 173 119 133 187 Øvrig 73 7 25 20 47 I alt 112 84 75 78 95 for de enkelte handelsbyers detailhandelsmæssige styrke og oplandseffekt. Underskud på handelsbalancen Dækningsgraden for Norddjurs Kommune for alle hovedbrancher under ét er 95. En dækningsgrad under 100 udtrykker, at omsætningen i butikkerne er mindre end indbyggernes forbrug. Handelsunderskuddet i Norddjurs Kommune skyldes udelukkende en lav dækningsgrad inden for udvalgsvarer på 78 svarende til, at ca. 8.700 personer af indbyggerne i Norddjurs Kommune foretager samtlige indkøb af udvalgsvarer uden for kommunen. Da forbrugerne typisk er villige til at transpotere sig længere for at handle udvalgsvarer end dagligvarer, må det forventes, at handelsunderskuddet i kommunen skyldes, at fl ere indbyggere foretager en del af deres udvalgsvareindkøb i primært Randers og Århus, hvor udvalget er markant større end i de norddjurske byer. Inden for dagligvarer er dækningsgraden 112, hvilket indikerer, at kommunens detailhandel står stærkt inden for denne hovedbranche. Dækningsgraden inden for dagligvarer svarer til et nettooverskud på 4.500 personers fulde forbrug. I modsætning til udvalgsvarehandlen er det ikke sandsynligt, at handelsoverskuddet skyldes, at mange forbrugere bosiddende uden for Norddjurs Kommune foretager dagligvareindkøb i butikker inden for kommunegrænsen. Derimod skyldes det store overskud nærmere, at turisterne bidrager væsentligt til omsætningen i dagligvarehandlen især i somerhusområderne og Grenaa by. Dækningsgraderne for byerne Grenaa og Auning angiver, at begge byer er selvforsynende og derudover trækker kunder til fra et større opland, der rækker væsentligt ud over de respektive bygrænser. Tilsvarende er dækningsgraderne for de enkelte hovedbrancher i den øvrige del af kommunen lav - især inden for udvalgsvarer. Det må således forventes, at indbyggerne i landområderne og i de øvrige byer i kommunen foretager hovedparten af deres indkøb i Grenaa, Auning eller i de nærmeste større byer uden for kommunen. Både Grenaa og Auning står stærkt inden for samtlige hovedbrancher. I Auning er dagligvarehandlen et vigtigt omdrejningspunkt for byens detailhandel med en dækningsgrad på 240. Tallet angiver, at Auning har et betragteligt opland og svarer direkte oversat til, at ca. 3.700 indbyggere uden for byen foretager hele deres dagligvareindkøb. Dog må der påregnes et vis bidrag fra turisterne i den vestligste del af kystområderne. For så vidt angår udvalgsvarehandlen står Auning og Grenaa stærkest inden for hovedbranchen beklædning, der er den branche, som forbrugerne erfaringsmæssigt er villige til at rejse længst efter. I Norddjurs Kommune er der i høj grad tale om en arbejdsdeling i detailhandlen mellem kommunens byer, som har forskellige roller i detailhandlen. Med undtagelse af Grenaa og til dels Auning har byerne kun en begrænset udvalgsvarehandel, men / 19

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD har mange steder dagligvarebutikker og fl ere af de mellemstore byer er i princippet stort set selvforsynende inden for dagligvarehandlen. Ud over at stå stærkt i dagligvarehandlen er Grenaa by derimod uden sammenligning det stærkeste center inden for udvalgsvarer i kommunen, hvorfor der nærmere er tale om, at detailhandlen i byerne i Norddjurs Kommune supplerer hinanden frem for at konkurrere. I Auning er der ligeledes en velfungerende udvalgsvarehandel, men i en markant mindre målestok end i Grenaa. Da Grenaa og Auning ligger i hver sin ende af kommunen må det forventes, at de to byer servicerer hvert sit opland uden at stå i et direkte konkurrenceforhold. Der er således nærmest tale om en monocenterstruktur inden for udvalgsvarehandlen baseret på hovedbyen Grenaa med Auning som det største supplerende center. En fordel ved denne struktur er, at det umiddelbart er lettere at fastholde og understøtte Grenaa by som en stærk handelsby, der fortsat kan spille en betydningsfuld rolle i et større handelsopland, end hvis der var tale om en række nærmest ligestillede handelsbyer i kommunen. Udviklingen siden 1997 I 1997 lå dækningsgraden for tidligere Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald Kommune samlet set på 90 for detailhandlen under ét. Siden 1997 er dækningsgraden steget til 95 for detailhandlen i Norddjurs Kommune. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at sammenligne dækningsgraderne fra 1997 og 2008 direkte, da Norddjurs Kommune kun omfatter en del af Sønderhald Kommune. Udelades Sønderhald Kommune i beregningen for situationen i 1997 viser beregningerne også, at dækningsgraden for Norddjurs Kommune er steget - dog i et mere begrænset omfang fra 94 til 95. Det kan således konstateres, at butikkernes omsætningsvækst i Norddjurs Kommune som minimum er fulgt med de senere års voldsomme vækst i forbruget. Stigningen i dækningsgraden for detailhandlen under ét er især båret af en fremgang inden for dagligvarer. I 1997 lå dækningsgraden på et lavere niveau i størrelsesordenen 102-105, mens dækningsgraden i 2008 er beregnet til ca. 112. Fremgangen siden 1997 kan bla. skyldes, at discountkæder i stigende grad også er begyndt at lokalisere sig i de mindre byer, hvor discountbutikkerne har suppleret eller afstattet det lokale butiksudbud. Som eksempel er der siden 1997 etableret en Fakta discountbutik i Glesborg, som i dag har ca. 500 indbyggere. Ifølge COWIs erfaringer etablerer hovedparten af discountbutikkerne sig imidlertid oftest i større byer på ca. 1.000 indbyggere eller mere. Den positive udvikling i dagligvarehandlen kan derudover også skyldes en vækst i turisternes forbrug. For udvalgsvarehandlen har udviklingen siden 1997 ikke været lige så entydig som udviklingen i dagligvarehandlen. Sammenlignes dækningsgraden i 2008 med alle de 4 tidligere kommuner i 1997 er dækningsgraden steget fra 74-78 inden for udvalgsvarer. Udelades Sønderhald Kommune derimod er dækningsgraden faldet fra 80 til 78 i perioden 1997-2008. Inden for udvalgsvarehandlen har strukturudviklingen betydet, at udvalgsvarehandlen på landsplan i stigende grad koncentreres i de større handelsbyer. På trods af, at de største norddjurske byer er relativt små sammenlignet med de øvrige handelsbyer i det regionale opland - bl.a Randers og Århus - har udvalgsvarehandlen i Norddjurs Kommune formået at holde stand. Dvs. at udvalgsvarebutikkerne i stort omfang har formået at øge omsætningen i takt med de senere års markante forbrugsvækst inden for udvalgsvarer. Dækningsgrad 1997 og 2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udv.varer i alt I alt Grenaa 124 125 125 Nørre Djurs 97 16 62 Rougsø 64 27 48 Sønderhald 88 51 72 I alt u. Sønderhald (1997) 105 80 94 I alt m. Sønderhald (1997) 102 74 90 I alt Norddjurs Kommune (2008 ) 112 78 95 / 20

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Butiksareal og-størrelse Det samlede bruttoetageareal til butikker i Norddjurs Kommune er ca. 82.000 m 2. Størsteparten af butiksarealerne er koncentreret i Grenaa i overensstemmelse med den overordnede butiksstruktur i kommunen. Udviklingen siden 1998 Siden 1998 er det samlede bruttoetageareal til butiksformål i Norddjurs Kommune, når der ses bort fra butikkerne i Sønderhald Kommune, reduceret med ca. 37.000 m 2 svarende til en reduktion på ca. 34 %. Der er sket en reduktion i araealforbruget inden for hovedbrancherne dagligvarer, øvrige udvalgsvarer og pladskrævende varer, mens der er sket en mindre stigning inden for beklædning. Reduktionen i bruttoetagearealet er sket i alle de 3 tidligere kommuner. I tidligere Grenaa Kommune er der sket en reduktion på ca. 23 %, mens reduktionen har været markant større i tidligere Nørre Djurs og Rougsø Kommune med en tilbagegang på hhv. 56 % og 61 %. Udviklingen i arealforbruget i kommunen er således i overensstemmelse med udviklingsmønstret i butiksbestanden, hvor der har været størst tilbagegang i butiksbestanden i tidligere Nørre Djurs og Rougsø Kommune. Metodebetragtninger Arealer til butiksformål er opgjort i bruttoetagekvadratmeter i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort på baggrund af søgninger på Den Offentlige Informationsserver (OIS), som er en database, der indeholder en række oplysninger om ejendomme i Danmark, samt ved besigtigelse eller henvendelse til butiksindehaveren. Areal 2008 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. varer I alt %-fordeling Grenaa by i alt 13.070 8.830 20.026 3.663 45.589 55% - Bycenter 10.000 6.490 10.660-27.150 33% - Havnecenter 780 360 730-1.870 2% - Grenå by i øvr. 2.290 1.980 8.636 3.663 16.569 20% Auning 3.160 1.430 4.040-8.630 10% I øvrigt 9.580 480 3.810 15.149 29.019 35% I alt 25.810 10.740 27.876 18.812 83.238 100% %-fordeling 31% 13% 33% 23% 100% Areal 1998-2009 Dagligvarer Beklædning Øv. Udv.varer Pladskr. varer I alt Forskel % Grenaa -5.310 1.830-10.664-3.800-17.944-23% Nørre Djurs -3.450-140 -2.450-2.700-8.740-56% Rougsø -1.790-980 -4.930-2.600-10.300-61% I alt u. Sønderhald -10.550 710-18.044-9.100-36.984-34% -32% 8% -43% -35% -34% / 21

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Bruttoetagearel Summerede bruttoetagearealer fordelt på hovedbrancher og byer og bydele. Den største reduktion i bruttoetagearealet er sket inden for hovedbrancherne dagligvarer og øvrige udvalgsvarer. Inden for dagligvarer er bruttoetagearealet siden 1998 samlet reduceret med ca. 32 %, mens antallet af butikker i samme periode er reduceret med ca. 38 %. Udviklingen indikerer, at en række dagligvarebutikker er lukket eller evt. blevet erstattet af færre, men større dagligvarebutikker. For udvalgsvarer under ét er arealet reduceret med ca. 34 %, når der ses bort fra butikker med pladskrævende varegrupper. Udviklingen dækker over markante forskelle, hvor den største procentvise reduktion er sket i tidligere Rougsø Kommune med et fald på ca. 77 %. Herefter følger tidligere Nørre Djurs Kommune med en reduktion på 54 % og endelig tidligere Grenaa Kommune med en reduktion på ca. 23 %. Det samlede butiksareal til udvalgsvarer i Norddjurs Kommune uden for Grenaa by er således reduceret kraftigt og udgør i dag kun ca. 25 % af det samlede arealforbrug. Arealforbruget i Auning udgør ca. 14% ud af de 25 %. Ud fra den geografi ske arealfordeling inden for udvalgsvarer er der således tale om en markant centraliseret struktur. Opgørelsen over udviklingen i arealforbruget kan være behæftet med usikkerhed på grund af forskelle i defi nitionen af butikker med pladskrævende varegrupper, som følge af Planlovens ændrede defi - nitioner siden 1998. Derudover er det uvist hvordan bruttoetagearealet er blevet opgjort i 1998. Pladskrævende varegrupper Ifølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser kan kommunerne i stor udstrækning selv bestemme den samlede arealramme og butiksstørrelse for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, planteforhandlere mv. / 22

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Størstedelen af butikkerne i Norddjurs Kommune med pladskrævende varer er bilforhandlere eller forhandlere af trailere mv., som udgør ca. 72 % af butiksbestanden inden for hovedbranchen. Butikkerne med pladskrævende varegrupper er - som det fremgår af navnet - typisk større end gennemsnittet af butikker. I Norddjurs Kommune er hovedparten af bilforhandlerene butikker med et bruttoetageareal fra ca. 150 m 2 og op til ca. 800 m 2. Enkelte af bilforhandlerne er dog større forretninger med bruttoetageareal over 1.000 m 2. De største butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er typisk større trælast- og tømmerforretninger. I Norddjurs Kommune ligger enkelte større tømmerhandler med et bruttoetageareal på op til 4.000 m 2. Ud over de nævnte brancher inden for særlig pladskrævende varegrupper ligger der enkelte planteskoler eller plantecentre i Norddjurs Kommune med bruttoetagearealer på op til 1.500 m 2. Siden 1998 er bruttoetagearealet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, reduceret med i alt ca. 9.000 m 2 svarende til en tilbagegang på ca. 35 %, hvis man ser bort fra butikkerne i Sønderhald Kommune. Særlig pladskrævende varegrupper Under hovedbranchen for særlig pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser gives kommunerne mulighed for at placere butikker, der alene forhandler pladskrævende varegrupper uden for bymidter og bydelscentre. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser hører møbler fortsat under pladskrævende varegrupper. Planloven fastsætter imidlertid specielle krav til lokaliseringen af møbelbutikker, der så vidt muligt skal placeres i bymidter eller bydelscentre. Møbelbutikker er derfor kategoriseret under hovedbranchen boligudstyr i denne analyse. Udlæg til butikker med særlig pladskrævende varegrupper er ikke underlagt krav til den samlede maksimale arealramme og butiksstørrelser. Ifølge Planloven kan der i tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, etableres et byggemarked med et maksimalt bruttoetageareal på 2.000 m 2. / 23

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BYMIDTEAFGRÆNSNING Bymidteafgrænsning Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene (bydelscentre). Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en»bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre«, der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5.000 m 2. De eksisterende afgrænsninger af bymidterne i Norddjurs Kommune kan imidlertid opretholdes jf. de nye detailhandelsbestemmelser. Der er i denne detailhandelsanalyse foretaget en afgrænsning af bymidten i Grenaa by efter den statistiske metode. Afgrænsningen har til formål at danne grundlag for den fremtidige planlægning af detailhandlens udvikling. Statistisk metode Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Vha. det centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomhe- / 24

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BYMIDTEAFGRÆNSNING /Grenaa bymidte Afgrænsningen af bymidten på kortet er sket efter den statistiske metode. Hovedafdeling 1. Detailhandel mv. 2. Hoteller restauranter mv. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 5. Forretningsservice mv. 6. Offentlig administration 7. Sundshedsvæsen 8. Kultur mv. Eksisterende bymidte Statistisk metode der, identifi ceres og stedfæstes byfunktionerne ud fra den angivne adresse, så hver registrerede enhed kan vises på et geografi sk kort. Variation i bymidten CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, hvoraf følgende i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre betragtes som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale dele af byerne: 1. Detailhandel 2. Hoteller og restauration 3. Transport 4. Finansielle tjenesteydelser og forsikring 5. Ejendomsdrift, forretningsmæssige tjenesteydelser og udlejningsvirksomhed 6. Offentlig service 7. Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 8. Forlystelser, kultur og sport / 25

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BYMIDTEAFGRÆNSNING ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafi kken. Grenaa bymidte Bymidteafgrænsningen i Grenaa efter den statistiske metode adskiller sig markant fra den eksisterende bymidteafgrænsning. Som det fremgår af kortet på s. 25, skaber butikkerne og servicefunktionerne i området omkring Torvet og de tilstødende gader - primært Lillegade, Storegade, Nørregade, Søndergade og en del af Østergade - et sammenhængende område, der danner grundlag for den statistiske bymidteafgrænsning. Fra rundkørslen ved Stationsvej/Østergade/ Kannikegade/Rosengade og i østlig retning mod havnen ligger funktionerne mere spredte med større huller mellem de enkelte funktioner. På grund Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal være en blanding af funktioner forudsættes, at bymidten eller bydelscentret rummer mindst én enhed fra 4 forskellige grupper, mindst to enheder registreret som detailhandel og mindst én enhed fra enten gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten Levende bymidter betyder oftest, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. Den konkrete afgrænsning af bymidten tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 50 m, svarende til at nærarealerne er sammenhængende. Hvor der er maksimalt 50 m mellem funktionerne, er der tale om en sammenhængende bykerne. Omkring den faktiske kerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte. Den fremkomne statistiske afgrænsning af Grenaa bymidte kun vejledende. Det betyder, at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning, / 26

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / BYMIDTEAFGRÆNSNING af butikkernes og de øvrige byfunktioners større spredning langs Østerbrogade mod havnen indgår dette område, som er en del af den eksisterende bymidte, ikke i afgrænsningen efter den statistiske metode. Det betyder bl.a. at Kvickly, Lidl og de øvrige butikker i området omkring det gamle dampvæveri ikke er omfattet af bymidteafgrænsningen efter den statistiske metode, men er en del af den eksisterende bymidteafgrænsning. Butikkerne og de øvrige byfunktioner i havnecentret ligger i for stor afstand fra bycentret og uden sammenhængende funktioner til at kunne indgå som en del af den statistiske bymidteafgrænsning. Ifølge Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydele kan de eksisterende afgrænsninger af havnecentret og bycentret imidlertid fastholdes. For at kunne foretage ændringer af de eksisterende afgrænsninger skal det ske med udgangspunkt i den statistiske afgrænsning. Ønskes områder uden for den statistiske afgrænsning inddraget som en del af bymidten skal det ske efter de fi re redegørelseskrav beskrevet i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydele. Redegørelseskrav for udvidelse af bymidten ud over den statistiske afgrænsning En vurdering af og begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret, en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscentret og en begrundelse for, hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, en oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscentret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder. / 27

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / KONSEKVENSVURDERING AF STØRRE DAGLIGVAREBUTIK Konsekvensvurdering Baggrund I forbindelse med en mulig etablering af et varehus i Grenaa foretages en vurdering af de overordnede konsekvenser, som omfatter en vrdering af butikkens sandsynlige omsætning ved fuld drift, en vurdering af butikkens sandsynlige opland samt en overordnet vurdering af konsekvenserne for de eksisterende butikker i det forudsatte opland. Butikken som ønskes etableret er et varehus med en beliggenhed i Grenaa by. Efter Planlovens bestemmelser kan der etableres et varehus med et bruttoetageareal på op til 3.500 m 2. Efter ændringen af detailhandelsbestemmelserne i 2007, der øgede den maksimale ramme for nye dagligvarebutikker fra tidligere 3.000 m 2 til 3.500 m 2, er det COWIs erfaring at nyetablerede varehuse i dag som oftest udnytter lovens maksimale ramme. Som udgangspunkt for vurderingen tages derfor afsæt i en forventet butiksstørrelse på ca. 3.500 m 2. Det forudsatte opland Dagligvarebutikkerne i Grenaa genererer i dag en omsætning, der markant overstiger indbyggernes forbrug i byen. Handelsoverskuddet svarer til ca. 6.500 personers forbrug af dagligvarer. En af årsagerne til Grenaas høje dækningsgrad inden for dagligvarer er omsætningen fra turisterne i byen. En anden væsentlig årsag er, at butiksforsyningen Forudsat opland Oplandet for et varehus på 3.500 m 2 vurderes at få en udstrækning, der svarer til afgrænsningen på kortet. Eksisterende dagligvarebutikker fremgår af kortet. / 28

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / KONSEKVENSVURDERING AF STØRRE DAGLIGVAREBUTIK i næroplandet inden for dagligvarer hovedsageligt består af mindre butikker med en relativ begrænset omsætning. Eneste større dagligvarebutik i næroplandet er et supermarked i Glesborg. Det forudsatte opland for et nyt varehus i Grenaa er afgrænset med afsæt i den eksisterende dagligvareforsyning og butiksstruktur i oplandet. Oplandet er afgrænset til et område inden for ca. 15-18 km afstand fra Grenaa by som vist på kortet på modsatte side. Oplandets rækkevidde er relativt omfattende i forhold til det faktum, at dagligvarer er den varegruppe som forbrugerne handler hyppigst og under normale omstændigheder derfor mest lokalt. I den sammenhæng betyder det relativt begrænsede butiksudbud med kun få konkurrerende butikker i nærområdet, at oplandet vurderes at have en relativ stor geografi sk udstrækning. Oplandet til et nyt varehus i Grenaa svækkes i sydlig retning i takt med nærheden til Ebeltoft. Byen rummer i dag to varehuse og er derfor den nærmeste by, som har et butiksudbud, der direkte kan konkurrere med et nyt varehus i Grenaa. Mod vest er udbuddet af direkte konkurrerende butikker meget begrænset, hvor det nærmeste varehus ligger i Randers. Auning er den nærmeste by med en vis koncentration af dagligvarebutikker. Oplandets udstrækning mod vest er derfor nærmere bestemt af en øvre grænse for, hvor langt forbrugerne vil transportere sig for at handle dagligvarer end et direkte konkurrerende butiksudbud. Indbyggertallet i det forudsatte opland for et nyt varehus i Grenaa er opgjort til ca. 26.200 indbyggere. Opgørelsen af indbyggertallet er baseret på kvadratnetsdata fra Danmarks Statistik. Eksisterende butiksforsyning Inden for det forudsatte opland består den eksisterende butiksforsyning af ca. 47 dag ligvarebutikker - heraf ligger 34 butikker i Grenaa. Butikkerne anslås at omsætte for ca. 690 mio. kr. Eksisterende forsyning - dagligvarer Antal butikker Anslået omsætning 2008 (mio. kr) Opland 47 688 Dækningsgrad - dagligvarer Indbyggertal Forbrug Dækningsgrad (mio. kr.) Opland 26.180 587 117 / 29

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / KONSEKVENSVURDERING AF STØRRE DAGLIGVAREBUTIK På baggrund af COWI s udtræk fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er det samlede forbrugspotentiale for oplandets ca. 26.200 indbyggere opgjort til ca. 587 mio. kr. Sammenholdt med butikkernes omsætning inden for oplandet svarer det til en dækningsgrad på ca. 117. Tallet angiver således, at der inden for handelsoplandet er et handelsoverskud i dagligvarehandlen svarende til ca. 4.500 personers dagligvareforbrug. Langt hovedparten af overskuddet i dagligvarehandlen må formodes, at være skabt af turisternes forbrug primært i Grenaa by og i butikkerne i Bønnerup Strand. Konsekvenser På baggrund af COWIs erfaringstal vurderes et nyt varehus med en beliggenhed i Grenaa på ca. 3.500 m 2 at ville omsætte for ca. 200 mio kr. på årsbasis fordelt med ca. 150 mio. kr på dagligvarer og 50 mio. kr på udvalgsvarer. Butikens fremtidige omsætning vil imidlertid være meget afhængig af den konkrete lokalisering i byen, hvor bla. adgangs- og parkeringsforhold, nærhed til overordnede veje mv. har væsentlig betydning. Handelsoverskuddet inden for dagligvarer i det forudsatte opland indikerer, at byen og oplandet i dag er en relativ velforsynet med dagligvarer. Under de givne forudsætninger vurderes etableringen af et nyt varehus på ca. 3.500 m 2 kun marginalt at kunne øge den samlede omsætning i dagligvarehandlen inden for oplandet, da der i forvejen er et stort handelsoverskud. Størstedelen af dagligvareomsætningen i et nyt varehus skal derfor hentes i de eksisterende dagligvarebutikker i Grenaa og de mindre byer inden for oplandet. Etableringen af et varehus i Grenaa vurderes derfor at ville betyde markant ændrede konkurrenceforhold, som må forventes at rykke rundt på byernes eksisterende markedsandele inden for dagligvarehandlen i oplandet. Etableringen af et nyt varehus i Grenaa vurderes således at styrke dagligvarehandlen i Grenaa på bekostning af dagligvarehandlen i oplandsbyerne. Varehuse genererer normaltvis en stor besøgsaktivitet bl.a. pga. deres store vareudvalg. Et nyt varehus vil derfor styrke butiksudbuddet i Grenaa. Udvalgsvarehandlen i byen forventes også styrket eftersom et varehus i Grenaa forudsættes at generere en omsætning på ca. 50 mio. kr inden for udvalgsvarer. Et nyt varehus vurderes derfor at ville øge Grenaas attraktion som handelsby og i stigen- / 30

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / KONSEKVENSVURDERING AF STØRRE DAGLIGVAREBUTIK de grad kunne få folk inden for oplandet til at handle i Grenaa og muligvis yderligere få turisterne til at øge deres forbrug i byen. Større besøgsaktivitet i Grenaa kan således også blive et stort aktiv for den øvrige udvalgsvarehandel i byen, men det afhænger primært af butikkens konkrete placering. Overordnet betragtet vil en placering i bykernen, hvor koncentrationen af udvalgsvarebutikker er størst, automatisk medføre et større kundefl ow i bykernen, hvilket normaltvis vil medføre en større afl edt handel i udvalgsvarebutikkerne og generelt større aktivitetsniveau i området. Modsat vil en placering af varehuset i stor afstand fra bykernen og derved uden funktionel sammenhæng med bykernens udvalgsvarebutikker kunne betyde et generelt reduceret kundefl ow i bykernen til ulempe for udvalgsvarebutikkerne. Som følge af en adskillelse af funktionerne vil der samtidig opstå et øget transportbehov i bil i forbindelse med indkøb. Afhængigt af i hvor høj grad indbyggerne i oplandet i stigende grad vil foretage dagligvareindkøb i Grenaa er der en begrundet risiko for, at etableringen af et nyt varehus kan få en væsentligt negativ indvirkning på udviklingen i dagligvarehandlen i oplandet - primært i de nærmest beliggende oplandsbyer. For de svageste dagligvarebutikker i oplandet, som i forvejen er presset af de eksisterende konkurrenceforhold, vil etableringen af et varehus kunne føre til en yderligere centralisering i butiksstrukturen. På den måde vil etableringen af et varehus i Grenaa understøtte en fortsættelse af den strukturudvikling, som har kendetegnet udviklingen de seneste mange år i dagligvarehandlen, hvor de mindre butikker i oplandsbyerne lukker og ersattes af færre, men større butikker. Derudover må det forventes, at især det eksisterende varehus i byen vil tabe markedsandele. Derimod må det forventes at discountbutikkerne over en bred kam som minimum vil holde stand, da discountbutikker koncept- og prismæssigt adskiller sig markant fra varehuse. Der kan derfor ligefrem opstå synergieffekter, hvis et nyt varehus lokaliseres i nærheden af eksisterende dicountbutikker, fordi butikkerne kan supplere hinanden. / 31

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i omsætning i detailhandlen på landsplan har i gennem en årrække været markant stigende i takt med de stærke konjunkturer. I de kommende år vil fl ere overordnede faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i de større byer i Norddjurs Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at få betydning: - Befolkningsudviklingen - Udviklingen i internethandlen - Udviklingen i privatforbruget - Strukturudviklingen Befolkningsprognose Prognosen viser, at befolkningen i Norddjurs Kommune vil falde i perioden 2009-2021. Kilde: Norddjurs Kommune Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Norddjurs Kommune og i de enkelte kommuner. Faldende befolkningstal Norddjurs Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der forudsiger et faldende befolkningstal i perioden fra 2009-2017. I denne analyse vurderes det forventede forbrugspotentiale og arealbehov frem til 2021, hvorfor der er foretaget en direkte fremskrivning af befolkningen for den resterende periode frem til 2021 på baggrund af befolkningsprognosens tal. I perioden 2009-2021 forventes befolkningen i Norddjurs Kommune at falde med ca. 1.350 indbyggere. Med udsigt til et generelt faldende Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune 40000 39000 38000 37000 36000 35000 34000 33000 32000 31000 30000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 befolkningstal og dermed et tilsvarende mindre forbrugspotentiale vil der således ikke være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet så udbredt, at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7 gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandinavisk undersøgelse har Internethandlen i Skandinavien i 2007 rundet 70 mia. kr i omsætning svarende til, at hver af de aktive e-handlende i gennemsnit køber for ca. 5.400 kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen er forbrugernes motiver for at handle på nettet først og fremmest lavere priser, derefter følger tidsbesparelsen, uafhængigheden af åbningstiderne og muligheden for at sammenligne produkter og priser. På trods af den eksponentielle vækst i handlen på Internettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille del af det samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af de senere års udvikling forventes andelen at stige til et niveau i størrelsesordenen 6-8 % inden for de kommende år. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til 10-15 % af det samlede privatforbrug. Som det er tilfældet i dag vurderes det fortsat at være tøj, fi lm, musik, bøger og elektronik, der primært købes på / 32

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV nettet, men i fremtiden forventes det i stigende grad at brede sig til andre brancher og varegrupper. I et fremtidsscenario, hvor omsætningen i e-handlen vokser markant, vil det få mærkbare konsekvenser for omsætningen i butikkerne i byerne og være med til at reducere efterspørgslen på arealer til butiksformål. Fortsat vækst i privatforbruget Igennem de senere år er privatforbruget i Danmark steget markant bl.a. som følge af den øgede velstand. Privatforbruget er især steget inden for beklædning og boligudstyr, mens vækstraten i dagligvareforbruget har været mere afdæmpet. I løbet af 2008 har uroen på de fi nansielle markeder udviklet sig til en egentlig økonomisk krise, som har medført markant større privatøkonomisk usikkerhed blandt forbrugerne og som følge heraf en markant opbremsning i det private forbrug. En indikator for den udvikling i forbruget er Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator, som udtrykker befolkningens syn på deres aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Tendensen er at forbrugertilliden siden 2007 har været i frit fald efter fl ere år med nærmest konstante stigninger. I 2008 gik forbruget tilbage i forhold til det foregående år med ca. 3 % i købte varemængder. Tilbagegangen var størst inden for beklædning som faldt med ca. 6 %, inden for øvrige udvalgsvarer faldt va- Udvikling i Internethandlen Procent 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2000 2001 2002 2003 2004 Stigende internethandel Private køb på Internettet i procent af det samlede privatforbrug. Kilde: Konkurrencestyrelsen Forbrugertillidsindikator 20 15 10 5 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-5 Forbrugertillidsindikatoren er udtryk for danskernes syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Er forbrugerne af den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation er forbedret i forhold til samme tidspunkt sidste år, afspejles dette i et højere tal. Tilsvarende vil en forventning hos forbrugerne om, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end tilfældet er i dag, kunne aflæses i et højere nettotal. -10-15 -20 / 33

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Udviklingen i vareomsætningen fordelt på brancher (2005 = index 100) 120 110 100 90 80 70 Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 60 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 reomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008 understreger, at en ændring i forbrugsadfærden typisk får størst indfl ydelse på udvalgsvarehandlen, som erfaringsmæssigt også er mere konjunkturfølsom end dagligvarehandlen. Til trods for at vareomsætningen i udvalgsvarehandlen i det næste års tid forventes at udvise negative vækstrater i forhold til 2008, mens der forventes en mere stagnerende udvikling inden for dagligvarehandlen, er det COWIs forventning, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv - omend i et nooget mere afdæmpet tempo end i de senere år. Den historiske udvikling i privatforbruget understøtter denne forventning, idet erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil vende igen og fortsætte den generelle opadgående tendens, som har kendetegnet den historiske udvikling. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en generel ændring i forbrugernes købelyst. Fremskrivning af forbrugsudviklingen Fremskrivningen af forbrugspotentialet i Norddjurs Kommune er forbundet med store usikkerheder og er afhængig af forskellige faktorer. Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to fremskrivninger for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive spændet mellem det højeste og laveste fremtidige arealbehov. Fremskrivningerne tager afsæt i samme befolkningsprognoser og forventning til udviklingen i Internethandlen: - Faldende indbyggertal (Norddjurs Kommunes befolkningsprognose) - Vækst i Internethandlen svarende til, at Inter- Metodebetragtninger Det fremtidige arealbehov er opgjort ud fra en betragtning om, at den fremtidige omsætningstilvækst direkte vil afføde et behov for flere arealer til butiksformål. I beregningen er der således ikke taget højde for, at eksisterende butikker kan øge omsætningen uden behov for større butiksareal, samt at flere bygninger til butiksformål især i de mindre byer og udkantsområder kan være reltivt ekstensivt udnyttet i dag. Modsat kan behovet for nye koncepter og en tilpasning af eksisterende butikker til fremtidens behov give anledning til udvidelser eller opførelse af helt nye butikker. / 34

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV nethandlen udgør 10 % af udvalgsvarehandlen i 2015 og 15 % i 2021 - Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer svarende til en vækstrate på 50 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. Optimistisk fremskrivning af privatforbruget Meget tyder på, at forbruget har toppet for en periode og at forbrugsvæksten i de kommende år vil være på retur. Den optimistiske fremskrivning forudsætter en fortsat vækst i forbruget svarende til en halvering i forhold til de foregående 6 år, hvor forbruget er steget voldsomt. Fremskrivningen skønnes at være en optimistisk fremskrivning på baggrund af de seneste udviklingstendenser og forventninger om en fortsat opbremsning i forbruget i de kommende år. - Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 50 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. - Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer svarende til en vækstrate på 75 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. - Byerne i Norddjurs Kommune fastholder deres markedsandel inden for udvalgsvarer i konkurrencen med byerne i det regionale opland. - Byerne i Norddjurs Kommune taber markedsandele inden for udvalgsvarer i konkurrencen med byerne i det regionale opland svarende til en reduktion i dækningsgraden fra 78 til 75 i 2021. Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to fremskrivninger til et arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvor stor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventes at blive i fremtiden. De seneste mange år er omsætningen generelt steget pr. m 2 butiksareal. I Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget Fremskrivningen forudsætter, at de senere års stærke vækst i forbruget afl øses af en markant mere afdæmpet vækst, der svarer til en fjerdedel af væksten i de foregående 6 år. - Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 25 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. Fremskrivning af forbrugspotentialet og arealbehovet 2009-2021 Forbrugspotentiale (Mio. kr.) Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. varer Optimistisk (10) 144 134 - Pessimistisk (20) 57 37 - Arealbehov (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Pladskr.varer Optimistisk - 7.200 7.200 5.000 Pessimistisk - 2.900 2.900 2.000 / 35

DETAILHANDELSANALYSE NORDDJURS KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV beregningen tages således udgangspunkt i en arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en øget omsætning pr. m 2 inden for udvalgsvarer sammenlignet med den eksisterende arealydnyttelse i detailhandlen i Norddjurs Kommune: - Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m 2 - Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Samtidig vil den generelle strukturudvikling mod en større koncentration i udvalgsvarehandlen i de større byer i sig selv medføre et øget behov for butiksarealer i de centrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan derfor være grundlagt i en omfordeling af butiksarealer mellem de centrale og perifere byområder og er ikke kun udtryk for en øget vækst i forbruget. Der vil således givetvis være tilfælde, hvor mindre byer risikerer at stå med ledige butikslokaler. I modsætning her til kan en stigning i turismen bl.a. understøttet af en fremtidig vækst i bestanden af sommerhuse i kommunen skabe et øget forbrugsgrundlag og dermed et behov for arealer til butiksformål primært i sommerhusområderne og i Grenaa by. I vurderingen af det fremtidige arealbehov er der ikke taget højde for en ændring i turismen, da den fremtidige udvikling er forbundet med store usikkerheder. Særlig pladskrævende varer Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiilhandelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor udstrækning selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med en forventning om en mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående 6 år vurderes en arealramme mellem 2.000 m 2 og 5.000 m 2 at være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til butikker med særlig pladskrævende varer i de kommende 12 år. Skønnet bygget på en fremskrivning af arealforbruget til særlig pladskrævende varegrupper med udgangspunkt i vækstforudsætningerne inden for udvalgsvarehandlen i de to scenarier for udviklingen. / 36

DETAILHANDELSANALYSE KØGE KOMMUNE / UDVIKLINGSSCENARIER Begreber Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fi re hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 4. Øvrige udvalgsvarer Øvrige udvalgsvarer er fx møbler, smykker, cykler, bøger, hårde hvidevarer og isenkram samt el- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Kædetyper Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fi re butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Franchise kæder Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. Omsætningen er registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Den del af omsætningen, der ikke relaterer sig til detailhandlen, som fx. varer der sælges engros eller serviceydelser, er udtaget. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt / 37

medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i 2009. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. Forbrugsudtrækket, som anvendes for indbyggernes forbrug i Norddjurs Kommune, er gennemsnitlige forbrugstal for indbyggerne i Region Sjælland. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet 4 statistikområder i Norddjurs Kommune. Herudover er der oprettet statistikområder for de gamle kommuner, som nu er en del af Norddjurs Kommune, for at kunne sammenligne resultater i denne rapport med tidligere analyseresulatter foretaget i 1998. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger

Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer 158120 Bagerforretninger 505020 Servicestationer med kiosksalg 521110 Kolonialhandel 521120 Døgnkiosker 521130 Supermarkeder 521140 Discountforretninger 521210 Varehuse 522100 Frugt- og grøntforretninger 522200 Slagter- og viktualieforretninger 522300 Fisk- og vildtforretninger 522410 Brødudsalg 522420 Chokolade- og konfektureforretninger 522500 Vinforretninger 522600 Tobaksforretninger 522710 Osteforretninger 522730 Helsekostforretninger 522790 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger 523100 Apoteker 523200 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 523310 Parfumerier 523320 Materialister 524875 Blomsterforretninger 714010 Udlejning af videobånd 123456 Servicestationer Beklædning 521220 Stormagasiner 524100 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 524210 Dametøjsforretninger 524220 Herretøjsforretninger 524230 Herre- og dametøjsforretninger 524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger 524310 Skotøjsforretninger 525090 Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr 453100 El-installation (hvis butik) 453300 VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) 454310 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) 454420 Glarmesterforretninger (hvis butik) 524410 Møbelforretninger 524430 Boligtekstilforretninger 524440 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik 524450 Detailhandel med belysningsartikler 524510 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner 524520 Radio- og tv-forretninger 524610 Isenkramforretninger 524620 Byggemarkeder* 524630 Farve- og tapetforretninger 524801 Tæppeforretninger 524830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed 524866 Detailhandel med computere og standardsoftware 524870 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 525020 Antikvitetsforretninger 525090 Forhandlere af brugte varer 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 527460 Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer 503020 Detailhandel med reservedele 504000 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 524320 Lædervareforretninger 524530 Pladeforretninger 524540 Forhandlere af musikinstrumenter 524700 Bog- og papirhandlere 524805 Urmagerforretninger 524810 Urmager- og guldsmede- 524815 Guldsmede- og juveler- 524820 Optikere 524825 Fotoforretninger 524840 Frimærke- og møntforretninger 524850 Detailhandel med legetøj og spil 524860 Cykel- og knallertforretninger 524885 Dyrehandel 524895 Pornobutikker 524899 Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) 525010 Bogantikvariater 525090 Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 524845 Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer 501020 Detailhandel med biler 501030 Engros- og detailhandel med campingvogne 524880 Planteforhandlere og havecentre 524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 11220 Planteskoler (hvis butik)