Velkommen til KL s konference Kontrol på tværs
Kontrol i fokus v/ Pia Færch, kontorchef i Digitalisering og Borgerbetjening, KL 24-08-2015 2
Det politiske landskab Kontrol i fokus Deloittes analyser Rigsrevisionens rapporter Igangværende initiativer Den Fælles Dataenhed - Udbetaling Danmark EIndkomst på økonomisk friplads Advis-projekt Kommunale initiativer Kommer der mere? 24-08-2015 3
Det hurtige overblik trin 1,2,3 24-08-2015 4
Hvad ved vi? Kontrol på tværs Kommuner arbejder på forskellig vis med initiativer for at reducere fejludbetalinger og snyd. Kommunerne dokumenterer, men forskelligt og i meget varierende grad. Fokus på erfaringsudveksling på tværs af kommuner for at sikre skarpere processer ved ansøgning og løbende opfølgning Arbejde for et endnu stærkere samarbejde på tværs i kommunen Fortsat fokus på at sikre en god advishåndtering Styrke det systematiske dokumentationsarbejde, der allerede pågår i kommunerne, således at det kan bidrage til øget læring og viden om den samlede kommunale kontrolindsats 24-08-2015 5
Dagens program Skarpe processer ved ansøgning og opfølgning Styrket samarbejde og helhedsorienteret kontrol Skarp advisopsætning og arbejdet med de nye ydelsessystemer Systematisk dokumentation og effektmåling 24-08-2015 6
Efter i dag. Samarbejdet i og omkring Den Fælles Dataenhed Styregruppe for Fejludbetaling og Kontrol Kommunale historier Kommune Forum - et netværk om En styrket kontrolindsats 24-08-2015 7
KL konference kontrol på tværs Formand for socialcheferne og Social og Arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune Helle Linnet
Social kontrol? Kontrolinstanser findes, ud over i kommunen, hos flere forskellige myndigheder bl.a. hos: SKAT Politi Levnedsmiddelbranchen Fiskeribranchen Embedslægen
Etiske overvejelser Hvor meget skal vi kontrollere og overvåge i vores samfund Hvad betyder det for de borgere der er lovlydige, hvis vi lader andre snyde Hvordan bruger vi viden vi får i vores fritid eller får oplyst af private venner Hvordan bruges oplysninger fra medborgere
Hvorfor snyd med sociale ydelser? Borgere der har rod i økonomien og så bruger alle muligheder for at forbedre situationen. Ændrede livsforhold ikke bliver meddelt bevidst eller ubevidst.
Kontrolarbejdet Borgernes retstilling skal overholdes Politikkerne skal være indforstået med at deres borgere kan komme i søgelyset Der skal være en afklaring af om det både gælder store og små sager Sikre at de oplysninger der indhentes er tilstrækkelige men også har en relevans for sagen Helhedsorienteret sagsbehandling
Vigtige pointer Observationer har, ingen eller ringe værdi. Og skal følges op af partshøring Observationer kan kun benyttes til en vurdering af om sagen skal undersøges nærmere Der skal være et samarbejde på tværs af organisationen så der arbejdes helhedsorienteret Andre offentlige myndigheder involveres ved behov eks SKAT og politi Servicepersonale må ikke pålægges at observere da der ikke må ikke være i tvivl om myndighedens roller.
Sagsbehandlingen Når man arbejder med en kontrolsag er det vigtigt, at man er opmærksom på: Borgerens retsikkerhed Oplysninger SKAT, CPR, E indkomst m.m. Register samkøring Advis er kan anvendes til at orientere om forandringer Borgeren skal vide, at vi i kommunen taler sammen
Systematisk dokumentation og effektmåling Ønske om styrkelse af kontrolindsatsen tilblivelsen af Udbetaling Danmark Opgavesplittet mellem ydelser Effekt af registersamkøringer
Ny organisering med delt kontrolarbejde Udfordringer ved samarbejdet mellem kommuner og Udbetaling Danmark: Kommunernes kontrolindsatser og Helhedsorienteret kontrol (HOK) hos Udbetaling Danmark skal hver især undersøge og træffe afgørelse for de selvsamme borgere. Vi kan nu ligesom i kommunernes enhedsforvaltning udveksle oplysninger med UDK på baggrund af ny lovgivning. Kommunerne kan ikke på samme måde dokumentere kontrolindsatsen systematisk og landsdækkende.
Dokumentation af effekt Kommunerne bør lave effektmålinger på linje med Udbetaling Danmark Reel sammenligning med de besparelser kommunerne har og så de opgaver UDK har.
Forebyggelse af ukorrekt udbetaling Optimering af den præventive del af fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser Sikre, at ydelserne bliver udbetalt på korrekt grundlag. Kontrol af oplysninger og afklaring af eventuelle spørgsmål ved modtagelse af ansøgning. Orientering om konsekvenser ved at ændringer ikke løbende oplyses
Når det er gået galt Politianmeldelse Afdragsordning Gældssanering Medarbejder i vidneskranken skal klædes på
Kontrol på tværs Den 19. august 2015 En fremrykket opsporing af social snyd Michael Møller, chef for Betaling & Kontrol
Korrekt bopælsregistrering I Betaling & Kontrol arbejder vi udelukkende efter CPR lovgivningen. Vores opgave er at sikre, at borgerne er korrekt bopælsregistreret. http://landstil.com/product/skilt-her-bor-jeg-8010/
Nye adfærdsmønstre Københavns Kommune oplever stor tilflytning fra både ind- og udland. Adresseregistrering = cpr.nr
International House Cph Public-private partnership (28 kommuner, Riget, Kbh. Universitet, og private virksomheder i samarbejde) The objective of the house is to provide international citizens with the best possible start to life in Copenhagen by giving them the comfort of a one-point entry. Services: http://ihcph.kk.dk/ You can have your paperwork sorted out Get help to find a network and/or a job Talk to our leisure guides, participate in events and much more If you are employed at the University of Copenhagen or Rigshospitalet, you have the possiblity of renting short-term accommodation at the the University Guest House which is also located at International House Copenhagen. Companies: International staff and their families are here given a good start by the comfort of a one-point entry that makes life away from home a little more manageable.
Undringer over borgernes adfærd samt kontrol af bopælsregistrering kan have betydning for de ydelser, der udbetales til den enkelte borger.
Ved formodning om snyd inviteres borgerne til en samtale for afklaring af bopælsforhold. Vi er nysgerrige på borgernes adfærd, og ikke sjældent fører et brev fra os til adresseskift.
Data crunch Samkørsel af data giver en unik mulighed for at undre sig over borgernes adfærd.
Erfaringerne fra Københavns Kommune viser, at det er vigtigt, at arbejde på tværs for fortsat at udvikle undringer over borgernes adfærd. CPR kontrol er den naturlige tværgående indgang i Københavns Kommune
1. Konklusion Det er vigtigt at være opmærksom på tendenser og adfærdsmønstre for fortsat at være på forkant med nye snydmønstre.
2. Konklusion Dataudsøgning og crunchlister er kommet for at blive. Datakørslerne er med til at støtte op om det forvaltningsretlige - lighedsgrundsætningen skaber grundlag for ensrettet sagsbehandling
Tak for ordet :o)
KL's kontrolkonference Den Fælles Dataenhed 19. august 2015 KL's kontrolkonference 19. august 2015
Den Fælles Dataenhed Økonomiaftalen for 2015 Den Fælles Dataenheds opgaver: 1. Registersamkøring på de kommunale ydelsesområder 2. Etablering af samarbejde med danske og udenlandske myndigheder 3. Indhentning af oplysninger om borgernes forhold i udlandet 4. Effektmåling KL's kontrolkonference 19. august 2015 34
Den kommunale kontrolindsats - kontroltrinene Kontrolenhed kontroltrin 3 Kanaler til kontrolsager Fag-forvaltning Kontroltrin 1 og 2 Anmeldelser Leverancer fra dataenheden Opsøgende indsatser Undringer Fagforvaltningerne Udbetaling Danmark Andre myndigheder Ansøgninger om ydelser Mistanke om snyd Registersamkøring på kontroltrin 1 KL's kontrolkonference 19. august 2015 35
Hvad kan kommunerne bruge registersamkøringen til? Registersamkøringens værdi og mål: 1. Styrket kontrolindsats ved systematisk tilgang til kontrolsager 2. Effektive udsøgninger på bestilling 3. Styrket sagsoplysning på enkeltsagsniveau 4. Bedre udnyttelse af data på tværs af landet 5. Løbende identifikation af nye snydmønstre 6. Øge den præventive effekt af kontrolindsatsen KL's kontrolkonference 19. august 2015 36
Hvad er registersamkøring i Den Fælles Dataenhed? Det enkle svar: Samkøring af oplysninger! Datakilder a. Ydelsesmodtagere b. Oplysninger fra offentlige myndigheder Den Fælles Dataenhed Registersamkøringen > 5 mio. borgere Kriterier og regler (prioriteringen) Kube Datawarehouse Potentialemængden Undringer klar til trækning Kommunen Brugergrænseflade n Bestilling Valgmuligheder: Ydelsesområde Kriterier Antal Samkøring på et specifikt cpr.nummer Prioriteringsliste Liste, der viser det antal ydelsesmodtager, som kommunen har bestilt fra potentialemængden. Der vises alene ydelsesmodtagere, der opfylder de valgte kriterier. Sagsfeedback KL's kontrolkonference 19. august 2015 37
Hvad er registersamkøring IKKE? De største myter om registersamkøring 1. Registersamkøringen bygger på Big data 2. Registersamkøringen indeholder personfølsomme oplysninger 3. Registersamkøringen skal afløse anmeldelserne i kommunerne 4. Registersamkøringen afløser den manuelle sagsbehandling KL's kontrolkonference 19. august 2015 38
Udvikling af kriterier - Metoder Den bærende forudsætning for kvaliteten af registersamkøringen er kriterierne! 2 metoder til udvikling af kriterier 1. Kriterier baseret på erfaring 2. Kriterier baseret på statistisk dataanalyse Udviklingen af erfaringsbaserede kriterier på de kommunale ydelsesområder (fra oktober 2015) Input - erfaring Dataenheden Output leverancer Kommunerne melder snydmønstre ind på baggrund af erfaringen fra alle kanaler. - Anmeldelser - Undringer - Registersamkøringen - Opsøgende kontrol Dataenheden leverer den tekniske viden. - Kodning af kriterier - Indlæsning af nye datakilder - Analyser af den sagsrelaterede feedback Dataenheden videregiver resultatet til kommunen. - Prioriteringslister - Enkeltstående udtræk til særlig indsats/kampagne KL's kontrolkonference 19. august 2015 39
Udvikling af kriterier Typer af kriterier Brede (generelle) kriterier Særligt velegnet på ydelsesområder, hvor bestanden løbende skifter Når der udvikles brede kriterier KAN det bidrage til en systematisk og standardiseret screening af ydelsesmodtagere en større mængde potentielle kontrolsager, og derved større grad af sikkerhed for at alle kommuner modtager lister en større afledt effekt (præventiv virkning) en lavere andel af sager, hvor der indledes en egentlig sagsoplysning Smalle (detaljerede) kriterier Særligt velegnet til konkrete indsatsområder Når der udvikles meget detaljerede kriterier KAN det betyde færre sager, som falder ud på listerne og dermed færre kommuner, der vil modtage sager fra registersamkøringen højere andel af sager, hvor der indledes en egentlig sagsoplysning, da der er flere filtre, der skal være opfyldt kortere levetid, da de sætter ind overfor en meget specifik gruppe af ydelsesmodtagere Kommunerne vil derfor opleve, at de kriterier, der implementeres, kan have forskellige målgrupper. KL's kontrolkonference 19. august 2015 40
Leverancer fra dataenheden til kommunerne Kommunen Kommunen har en plan om en konkret indsats. Effektiv kontrolindsats Gode kontrolsager Brugergrænsefladen Kommunen undersøger på Brugergrænsefladen, om der er et kriterie, der passer til indsatsen. Hvis ja Kommunen trækker en liste Den Fælles Dataenhed Hvis nej Kommunen kontakter dataenheden Der udvikles et nyt kriterie i registersamkøringen Der leveres et enkeltstående udtræk til kommunen Dataenheden ser på muligheden for at udvikle og levere det efterspurgte KL's kontrolkonference 19. august 2015 41
Hvad skal der til for at registersamkøringen skaber værdi? Kvalitet i data Rigeligt med data (nye datakilder) Input fra kommunerne i forhold til snydmønstre Feedback fra kommunerne Nye kanaler nye vaner Dataanalyser som metode Sagsfeedback Hvorfor er den vigtig? Opsamling af viden om effekten af registersamkøringen Hvilke kriterier giver gode sager Hvilke mønstre er der på tværs af kommunerne i forhold til de enkelte kriterier Videreudvikle kriterier og udvikle best practice KL's kontrolkonference 19. august 2015 42
Status og tidsplan for 4. kvartal 2015 September Task Force kommunerne modtager lister på kontanthjælp Task Force kommunerne kan logge på Brugergrænsefladen efter den 21. sept. Oktober Task Force kommunerne modtager lister på sygedagpenge Alle kommuner kan logge på Brugergrænsefladen fra den 8. okt. Alle kommuner får en introduktion til Brugergrænsefladen i uge 43 Alle kommuner kan begynde at trække lister efter den 26. okt. på kontanthjælp og sygedagpenge 10 kriterier på kontanthjælp 5 kriterier er lagt i produktion 5 kriterier er stadig i testforløb 7 kriterier på økonomisk friplads alle 7 kriterier er stadig i testforløb 5 kriterier på sygedagpenge alle 5 kriterier er stadig i testforløb Kriterierne testes som udgangspunkt i 2 kommuner Kriterierne godkendes på baggrund af den feedback, der kommer fra testkommunerne KL's kontrolkonference 19. august 2015
KL's kontrolkonference 19. august 2015 44
Frokost Vi begynder igen kl. 13.00 24-08-2015 45
På vej mod ny ydelsessystemer og god håndtering af adviser Chefkonsulent, Brian Siggaard, KL Gruppeleder Anja Leise Johanson, Nyborg Kommune
Hvorfor er advisbehandling vigtig? Understøtte borgerne Forebygge snyd og fejl med udbetalinger Økonomi god business case for kommune (og staten) Afgørende del af sagsbehandlingen af ydelsesager Kvalitet Effektivitet 47
Anbefalinger til effektiv advis behandling sikrer rette opsætning af adviser hos alle sagsbehandlere sikrer at behandling af adviser er en højt prioriteret opgave for sagsbehandlerne sikrer at der etableres en advisorganisation i kommunen sikrer at der årligt foretages review af advisopsætningen har igangsat reviewforløb af eksisterende advisabonnement og opsætning 48
Følger kommunerne anbefalingerne? RETTE ADVIS-OPSÆTNING HØJT PRIORIERET FOR SAGSBEHANDLERNE ADVISORGANISATION ÅRLIG GENNEMGANG AF ADVIS- OPSÆTNING IGANGSAT SYSTEMATISK GENNEMGANG AF AFVISER 25 25 32 48 62 60 60 57 71 75 75 69 72 89 83 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Økonimisk friplads Sygedagpenge Kontanthjælp 49
Den rigtige advis-organisation Ledelse Superbrugere Sagsbehandlere Systemansvarlig 50
Advisbehandling i Nyborg Arbejder uden cpr.-opdeling Der er altid flere personer på samme opgave Yderligere bemanding på højt prioriterede opgaver (f.eks. advis) 51
Hvornår er det effektivt og lønsomt at lave adviser? Tidligere fokus på at borgeren skal have deres penge Det betød at vi tidligere brugte mange ressourcer på at rette op på adviser som ikke var behandlet med det samme 52
Organisering af advisbehandling Der er arbejdes med adviser i bestemte tidsrum hver uge Det er kortlagt hvornår på måneden de forskellige typer af adviser typisk kommer Afsat tid til behandling af adviser på disse dage Tidligere brugte vi meget unødig tid på at tjekke om adviser var til rådighed 53
24-08-2015 54
Ledelsesfokus på adviser Sikrer faste arbejdsgangsbeskriver for alle adviser Tjekke manglende behandling af adviser, bl.a. ved faste udsøgningslister i ydelsessystem Kontrol af rigtig advisbehandling er en fast del af ledelsestilsynet 55
På vej mod nye ydelsessystemer Hvilken betydning får de nye ydelsessystemer for håndtering af adviser/beskeder? Alle data integreres direkte i systemet og procesflowet (ikke behov for at slå op i eksterne systemer) 56
Fra besked(advis) til hændelse 57
Hvad betyder det for kontrolindsatsen? Fælleskommunal styring af beskeder Nyt styringsredskab både for leder og medarbejder Det bliver synligt, hvis det er uoverensstemmelse oplysninger i register og borgerens egne indberetning Objektiv sagsbehandling => færre fejl Automatisering af simple processer F.eks. sende parthøringsbrev hvis en frist for aflevering af oplysningsskema er overskredet (sygedagpenge) 58
Hvis du vil høre mere Læs mere om adviser på www.kl.dk/advis Skriv gerne til Anja Leise Johanson på als@nyborg.dk Brian Siggaard på brs@kl.dk 59
Bekæmpelse af overbefolkede lejligheder i Aarhus Kommune
Problemet med overbefolkede lejligheder Et velfærdsproblem når lejlighederne faktisk overbefolkes Et økonomisk problem når lejligheder overbefolkes proforma
Problemet med overbefolkede lejligheder Et velfærdsproblem Ved reelt overbefolkede lejligheder medfører det et velfærdsproblem for beboerne samt nedslidning af lejligheder. Dette udgør et problem for boligorganisationerne. Et bedrageriproblem Ved proformaflytning koster ca. 100.000 kr. årligt hvoraf kommunen og staten afholder hver halvdelen. (konservativt opgjort da der kun regnes 12 måneder med og børn kan få ydelser i 18 år)
Logiværtserklæringer
Bølger i indsatsen Første forsøg Omfattede Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i alt ca. 3.000 lejemål) Igangsat 1/10-2012 men fuldt i gang 1/4 2013 (Del af helhedsplanen i Gellerup) ca. 3.000 boliger. Den udvidede ordning Alle boligforeninger i alt ca. 48.000 lejemål. Igangsat 1/1 2014. I forbindelse med regnskabet for 2014 er ordningen permanentgjort
Ressourcer til indsatsen I kommunen 0,5 årsværk (folkeregister/kontrolgruppe) til områderne Gellerup og Toveshøj. (finansieres af Socialministeriet som en del af helhedsplanen i Gellerup). 2,5 årsværk til øvrige boligforeninger I boligforeningerne En administrativ indsats i form af skrivelserne til lejerne. Vurderingen er dog, at gevinsten langt overstiger indsatsen.
Overbefolkede lejligheder og ukendt adresse - udvikling 1600 1400 1200 1000 800 600 Primo '13/14 Ultimo '14 Medio '15 400 200 0 Overbefolkede lejligheder Ukendt adresse
Indsatsens effekt Overbefolkede lejligheder Et fald fra 601 ved forsøgsstart til 186 overbefolkede lejligheder medio 2015. Dvs. et fald på 69% Ukendt adresse Samtidig er antallet af borgere på ukendt adresse faldet fra 1353 personer primo 2014 til 699 medio 2015. Dvs. et fald på 48,3%
Finansiering af indsatsen Finansiering sker ved forventede mindreudgifter på sociale ydelser: o Økonomisk Friplads (100 pct. kommunalt) o Boligstøtte (50 pct. kommunalt / 50 pct. statsligt) o Ordinært og ekstra børnetilskud (100 pct. statslig - UDK) o Forskudsvis børnebidrag (100 pct. statslig - UDK)
Tilfredshed Boligorganisationerne oboligorganisationerne har udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet med Kontrolgruppen Skatteborgerne oskatteborgerne sparer penge og den positive omtale i medierne har medført positive reaktioner blandt aarhusianerne. Øvrige større kommuner oandre større byer såsom Odense og Kolding og Horsens har vist interesse for projektet
Konklusion Det er blevet sværere at snyde Lokal kontrol er en forudsætning for at kunne afsløre socialt bedrageri Indsatsen forudsætter samarbejde mellem kontrolindsats og lokale interessenter såsom boligorganisationerne.
Udfordringer på kontrolområdet Undringer oundringer i ansøgningsfasen kommer kun i meget begrænset omfang fra UDK tidligere fik Aarhus Kommune langt flere undringer fra fagforvaltninger. Ankestyrelsesafgørelser opraksisændring har medført tabte sager angående enlige ift. da Det Sociale Nævn havde myndigheden Undringslister oundringslister fra den nye fælles dataenhed vi glæder os til de kommer
Udfordringer på kontrolområdet fortsat Dobbeltarbejde odobbeltarbejde kan ikke undgås når to instanser er involveret i sager om enligafgørelser men kan det minimeres?
Kaffepause Vi begynder igen kl. 14.30 24-08-2015 73
MÅLGRUPPEN KOMPLEKSE KRIMINELLE WANNABEES RANDGRUPPEN RISIKOADFÆRD MULTIPROBLEMER UNGE FAMILIER NETVÆRK RUTINE SAF ÆHF BUF BMF BKF 80
Minimere Kriminalitet Stoppe tilgang Øge tryghed Fællesskab Courage Ressilience 81
82
Institution Casemanager Lærer / skole Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Socialrådgiver (børn/unge) Socialrådgiver (voksen) Ungdommens Uddannelses -vejledning Psykiater Terapeut Mentor (ad hoc)
Kontrol på tværs - Tilsyn og kontrol med digitaliserede ydelser 24. august 2015 Søren Tingskov
Model for kontrol med digitaliserede ydelser - Strategiske sigtelinjer på alle kontroltrin: Fokus på at opdage/undgå snyd og fejludbetalinger - kontrolindsatsen flyttes til laveste kontrolniveau - målrettet vejledning - autoritative (grund-) data - straksafgørelser/lynafgørelser. Styrke retssikkerhed og service for borgere og virksomheder - transparens og gennemskuelighed - borgernes egne oplysninger - grundig vejledning i.f.m. ansøgning (nudging) - ensartet praksis. Effektiv administration af kontrolindsatsen - systematisk kontrol på objektive data (gode tal) - løbende forenkling af lovgivningen - automatiseret kontrol - løbende læring målinger af effekter - klar rollefordeling (kommuner, stat, it-leverandører og borgere. 24. august 2015
24. august 2015
24. august 2015
24. august 2015
24. august 2015
24. august 2015
24. august 2015
Hvem gør hvad? styringsrelationer Krav til rapportering Hvad nu? 24. august 2015
Slagelse kommune Målrettet kontrolindsats på sygemeldte selvstændige 19. August 2015
Center for Børn og Familie At arbejde på tværs af faggrupper og områder i organisationen Rådgivning og Udbetaling SDP udbetaling Kontrolgruppe /FR Kontanthjælp/ pension Sygedagpenge opfølgning Kompetencen til at træffe afgørelser ligger i fagområderne Kontrolgruppens rolle er af afdække og dokumentere samt etablere det tværfaglige samarbejde.
Samarbejde og kontrol på tværs Hvorfor kontrol af sygedagpenge til selvstændige Grundlaget for opstart var fornemmelser og antagelser af, at ikke alle selvstændige og virksomhedsejere var 100 % sygemeldte. Vores antagelse var, at ikke alle selvstændige sygemeldte, der modtog sygedagpenge var tilstrækkelig informeret og orienteret om reglerne for aktivitet i egen virksomhed samtidig med sygemeldingen. Vi spurgte os selv: Udbetaler vi helt eller delvist sygedagpenge til borgere, der arbejder? I 2012 påbegyndte vi målrettet indsats på selvstændige sygemeldte som et projekt. Vi inviterede os selv til dialogmøde med de udbetalende og opfølgende medarbejder samt ledere på SDP i Jobcenteret. Vi opnåede en fælles og gensidig forståelse for indsatsen og aftalte målet for kontrollen. Vi aftalte procedurer ned i detaljen, hvem gør hvad, tilbagemelding, hvordan kan vi samarbejde i forhold til afdækning. Primært skulle virksomhedsbesøg være informerende og vejledende omkring regler. Sekundært at kontroller om den sygemeldte var på arbejde i et større omfang end oplyst til kommunen.
Samarbejde og kontrol på tværs Hvad er det svære? Grundlæggende at have tilstrækkelig kendskab til hinandens fagområder, på tværs af organisationen, så man har indsigt til at kunne stille de rigtige spørgsmål. At tænke hinanden ind i det daglige arbejde, herunder at huske løbende tilbagemeldinger begge veje på konkrete sager, således at samarbejdet kunne udvikles og forankres. SDP oplevede helt lavpraktisk, at få inddraget Kontrolgruppen i mødet med borgerne Hvad skulle SDP opfølgning have fokus på? Ved de deltidssygemeldte, skal man mere præcist belyse, hvornår en borgeren er på arbejde, hvilke dage, tidsrum og hvilke opgaver der udføres udføres ikke. Virksomhedsbesøget / kontrollen - at kunne holde den sygemeldtes oplysninger om omfang af sygemeldingen op imod de faktiske forhold i forbindelse med kontrol / virksomhedsbesøget. Hvordan kan vi hjælpe og understøtte hinanden? Præsentere Kontrolgruppen overfor borgerne som en servicerende og dog kontrollerende enhed fra Slagelse Kommune med henblik på den præventive virkning At blive skarpe på ikke kun at bruge Kontrolgruppen, når noget var svært, men gøre dem til en fast del af sagsbehandlingen af eksempelvis arbejdet med sygemeldte selvstændige igen med henblik på forankring Vigtig med løbende evaluering og justering af indsatsen Godt at udveksle erfaringer mellem medarbejderne
Kontrolopgaven Hvordan er arbejdet med kontrollen tilrettelagt. Besøg i virksomheden. Retssikkerhedslovens 12a og lovens vejl. Pkt. 142-156. Underretning om uregelmæssigheder. Delvist raskmeldte. Sygemeldte lønmodtagere fremtidig samarbejde med UDK`s dataenhed. Hvordan er det så gået resultater.
Resultater af indsatsen 25 20 Antal sager med helt eller delvis raskmelding pga kontrolbesøg 20 15 10 5 7 6 14 Antal sager med helt eller delvis raskmelding pga kontrolbesøg 0 2012 2013 2014 2015
Tak for i dag og det videre forløb v/ Pia Færch, kontorchef i Digitalisering og Borgerbetjening, KL 24-08-2015 104