Saglighed, selvforhold og sandhedssans

Saglighed, selvforhold og sandhedssans - Fagpersonlige ind- og udviklinger - om autenticitets- og spilkulturer i fagligt liv og samarbejde - og hvorfor saglighed nogle gange kræver mod. 1

Hanne Leth Andersens rektor-tiltrædelsesforelæsning Fornyelse med kant - Nærhed med respekt Mit forskerlivsværk SENSETIK vedrører netop pointer og værktøjer, der kan gøre kant og respekt til realiteter. Den afgørende kant: mellem løgn og sandt. Respekt - kommer ved respekt for sandhedssansen: At afstå fra spil og manipulation med hinanden. 2

Et universitet med kant - med den risiko det medfører - og med gensidig anerkendelse og respekt for at vi gør det på nogle forskellige måder (...) Lad os alle sammen se i øjnene at vi ikke gør ting fejlfrit og på den måde være klar til at gå til hinanden (...) kritisk, konstruktivt og - jeg vover at sige det - kærligt. Citater fra Hanne Leth Andersens rektortiltrædelsesforelæsning 22.4.2014 3

SENSETIKKOMPETENCEN En personlig relationskompetence, som kvalificerer menneskelig kontakt. Ved en konsekvent integration af den relevante kropsopmærksomhed udvikles evnen til nærvær i kontakten og til en kommunikation, der understøtter en stadig optimering af mødets ægthed. 4

P = f (s,r,o) (matematisk sprog) P: perceptet: det oplevede, opfattede. f: er en funktion af: parentesens indhold. s: subjektet, den som perciperer. R: den relation subjektet står i til o: objektet, det noget, der forholdes til. Det, som opleves afhænger af hvem, der kigger hvordan, på hvad. (inspiration: E. Tranekjær Rasmussen) 5

Eksperiment 1 for direkte erfaring med P = f (s,r,o) Vi varierer R og registerer ændringerne for P. 6

Med denne måde at være her på hvordan føles det at sige: Han skal ikke tro han kan lære mig noget! Gad vist hvad han mon har at byde på? 7

Eksperiment 2 for direkte erfaring med P = f (s,r,o) Vi varierer R og registerer ændringerne for P. 8

Med denne måde at være her på hvordan føles det at sige: Han skal ikke tro han kan lære mig noget! Gad vist hvad han mon har at byde på? 9

Hoved og krop Alt kan tænkes, men ikke alt kan ses, høres og mærkes. Hovedet kan spørge, foreslå og gætte. Kun kroppen kan svare. Vi har en sandhedssans fordi vi har en krop, der er i virkeligheden. 10

evidens, (af lat. evidentia, af e- + videre se), øjensynlighed; indlysende tydelighed; klarhed. (DEN STORE DANSKE) Ægte evidens er en direkte oplevelseskvalitet ved autentiske processer. Kan kun opleves i konkrete sammenhænge. Noget helt andet end det statistik-baserede evidensbegreb knyttet til evidensbaseret praksis. 11

Ægte evidensorientering: Fra holdepunkt til holdepunkt af sådan er det -oplevelser: Det kan jeg se. Det kan jeg høre. Det kan jeg mærke. 12

13

14

Ægte evidens - i gruppeterapi. Det jeg har lært, har jeg lært gennem erfaringer af Tusindvis af stærke Ja, sådan er det! oplevelser fælles for mig og klient og gruppe i en intens medleven i en ulykkelig forvirrings fuldstændige opklaring så det rører dybt. 15

Autenticitetskultur i gruppearbejde Indlevelsen i processer, der åbner til det ægte, skaber åbning for ægthed i gruppen. Dette klima af ægthed støtter yderligere åbninger for ægthed i processerne i midten. En positiv selvforstærkende proces. 16

Vi kan ikke handle fejlfrit Sensetik værktøjerne er orienteret mod at understøtte den faktiske, praktiske realisering af netop det at omgås kritisk, konstruktivt og kærligt med det menneskelige grundvilkår: Den menneskelige fejlbarlighed. 17

Historien om den dumme vej Olav Storm Jensen www.sensetik.dk olav@sensetik.dk 18

Kortskitse til Historien om den dumme vej 19

Kortskitse til Historien om den dumme vej 20

Kortskitse til Historien om den dumme vej 21

Genkendeligt? 22

Fra skænderier med kæresten eller børnene eller...? Diskussioner med kolleger? Studiekammerater i projektgruppen? Politik? Debatter? Krigsførelse i fjerne lande? Videnskabelige sammenhænge? 23

En nøgle til indlevende undersøgelse og forståelse af mærkelige eller uhensigtsmæssige måder mennesker gør på: at undersøge på hvilke måder kan det de gør, forstås som: Forsøg på løsning af et problem (Inspiration: Robert M. Pirsig: Lila) 24

Med forståelsesnøglen forsøg på løsning af et problem kan man nærmere undersøge: Hvad er det for et problem, der søges løst? Løses problemet faktisk på den forsøgte måde? Forværres eller fastlåses det eventuelt? Eller skabes der andre, måske endda værre problemer ved den valgte måde? 25

Problemet, som den unge mand forsøgte at løse ved at gå videre den forkerte vej, var dette: Fejltagelsen var ikke til at bære. Men dette problemløsningsforsøg løste jo ikke problemet, forværrede det tværtimod for hvert skridt. Alligevel forsatte han. 26

Det negative selvforhold Det dybere problem, som lå bag det problem at fejltagelsen ikke var til at bære, var det selvfordømmende forhold til sig selv. Han tolererede ikke sin menneskelige fejlbarlighed. Forholdt sig altså umenneskeligt til sig selv. 27

Gøren og væren Han dømte sig selv forkert, fordi han begik en fejltagelse. Hvad han var og hvad han gjorde - blev blandet sammen. At tage fejl er menneskeligt, det var hvad han gjorde. At være forkert er ikke til at bære. Det kan man jo ikke ændre på. 28

Den virksomme problemløsning Fokus på selvforholdelsen: Møde sig selv menneskeligt: med realisme og kærlig og tolerant forståelse, medfølende med den ærgerlige fejltagelse: Det var da synd! Som man gerne vil behandles af andre. 29

Førstekærlighed Forholde sig lige så kærligt, tolerant og forstående overfor sig selv, som det falder os let at gøre overfor andre aller lettest overfor dem vi holder af. Test på selvforholdelsens menneskelighed: hvordan ville du forholde dig, hvis det var en anden end dig selv, der...? 30

Tankeeksperiment med den vandrende mand Han møder en på sin vej, som standser ham og spørger til, hvor han skal hen. Han forklarer om den mærkelige historie, som han jo er fuldt bevidst om. De forundres måske sammen over historien - og tager så afsked. Hvilken vej vil han gå nu? 31

Mener du at sandsynligheden for at han vil gå mod syd er vokset afgørende? Hvorfor det? Han ved hverken mere eller mindre om det hele end han vidste før stoppet. Han vidste godt at gården lå mod syd og at han gik mod nord. Han har ikke fået skiftet nogen tanker ud med nogle andre tanker. 32

Det ændrede forhold til tanker om sagen Ændringen må ligge i hvilke tanker han nu tager alvorligt. Virkningen af stoppet og samtalen må ligge i ændringer i den virkelighedskvalitet tankerne kan få - i forhold til da han bare gik derudad - alene (i en slags depression?). Et større nærvær - med sig selv og sagen - er det, der gør forskellen. 33

Ændrede forhold til følelserne for sig selv Det større nærvær med sig selv og sagen kan også betyde dybere adgang til følelserne i forhold til sig selv, en lettere adgang til den menneskelige, tolerante selvforholdelse, der er et dybere fænomen end selvfordømmelsen. En dybere virkelighed. 34

Den unge mand havde forsøgt at løse sit problem med ubærlig selvfordømmelse ved at uvirkeliggøre, hvad han egentlig gjorde - i den ydre virkelighed - og ved følelserne for sig selv. 35

Terapi- og fagpersonlig problemløsning Punkt 1: At standse op. Se på situationen direkte, her og nu: Hvad er der? - Hvad sker der? - Hvad er det jeg gør? Understøtte virkelighedskvalitet og alvorligttagelse: Med 3 X NED -værktøjerne 36

Sensetikværktøjer 3 X NED Ned i kroppen - med åndedræt - for at mærke hvordan det føles. Ned i tempo - mærken er langsommere end tænken - og langsom tænkning kan være grundigere. Ned i det konkrete i tænkningen - det konkrete kan valideres ved sansningen - indad og udad. 37

Gøren og væren I den konkrete tænkning er klarheden i sondringen mellem hvad vi er og hvad vi gør afgørende. Vi er hvad vi er - fx. glade, kede af det, bange etc. Vi vælger ikke vores følelser, har det som vi har det. Vi vælger hvad vi gør. fx. også hvilken opmærksomhed vi giver til hvad vi ser, hører og føler. 38

Det negative selvforhold kan altså ytre sig som en slags Fejlindrømmelsesfobi (Anders Fogh Rasmussen syndromet?) Vi er mennesker - altså ikke ufejlbarlige. Vi vælger om vi ser på vores fejlbarlighed med kærlig forståelse eller ukærlig selvfordømmelse. 39

Det er selvfordømmelsen der gør fiasko farlig. (Klientcitat) 40

Fejlindrømmelsesfobisk spilkultur er en besværlig størrelse for videnskabeligt udviklingsarbejde. Hvis vi ikke vil erkende fejltagelser kan vi ikke lære af dem. Psykisk alkymi: At lave lort til guld ved at lære af det. 41

Gruppeprocesarbejde/terapi? i fx. projektarbejde Det skal jo ikke være terapi!!! Det er jo et empirisk spørgsmål, hvad der skal til. Målet må være at sikre saglighedens tilstrækkelige prioritet - i forhold til forstyrrelser fra forsøg på løsning af personlige selvværdsproblemer. Nogle problemer må bearbejdes andetsteds. Men meget ofte skaber opdagelsen af, at man er værdsat af de andre, mirakler for samarbejdet. 42

Universitet med kant med den risiko det medfører At have kant handler vel dybest set om at tale sandt - og relevant - dvs. være saglig. Saglighed kan kræve mod. Man løber en risiko for at komme på kant med nogen, når man tager den grundlæggende videnskabelige værdiorientering omkring sandhed - søgen efter den og respekt for den - alvorligt nok. 43

Gøtzsche-sagen Et spektakulært eksempel på videnskabelig debat hvor sagligheden kræver mod, fordi den udfordrer en faggruppes selvværd. Budbringeren bekæmpes med grove spilmetoder - 44

- af Danmarks professorer i psykiatri, Dvs. professionelle videnskabsfolk Dvs. professionelt forpligtede på sandhedsrespekt. 45

En forsker med kant - siger noget der er sandt: En ubehagelig konklusion - ud fra grundige studier - om større skade end gavn af en faktisk praksis. De, som konklusionen er mest ubehagelig for, de centralt fagligt ansvarlige på området, bekæmper den/ham med spilmetoder: Under en fremstilling af sig selv som de saglige, seriøse og ansvarlige, forfulgte ofre, forsøger de faktisk organiseret karaktermord på forskeren. 46

Politikens kronik 6.1.2014 Psykiatri på afveje PETER C. GØTZSCHE PROFESSOR, dr. med. Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet. Gennemgår på baggrund af flere års forskning i antidepressive lægemidler 10 myter, danske psykiatere, herunder flere professorer, bygger deres erhvervsudøvelse på Mod slutningen af kronikken hedder det: 47

Psykofarmaka kan være nyttige nogle gange for nogle patienter, især ved korttidsbehandling, i de akutte situationer. Men efter mine studier på dette område er jeg nået frem til en meget ubehagelig konklusion: Vore borgere ville være langt bedre stillet, hvis vi fjernede alle psykofarmaka fra markedet, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem. Det er indiskutabelt, at deres tilgængelighed gør mere skade end gavn. Lægerne kan ikke håndtere det paradoks, at lægemidler, der kan være nyttige ved korttidsbehandling, er yderst skadelige, når de bliver brugt i årevis, og skaber de sygdomme, det var meningen, de skulle modvirke, og endnu værre sygdomme. I de kommende år bør psykiatrien derfor gøre alt, hvad den kan, for at behandle så lidt som muligt, i så kort tid som muligt, eller slet ikke, med psykofarmaka. (Politiken 6.1.14 - mine fremhævninger) 48

I Politikens redaktionelle omtale af kronikken - i samme dags avis - bliver dette til denne overskrift: Kontroversielt forslag fra overlæge: Forbyd al medicin mod psykiske sygdomme. (Politiken 6.1.14) 49

Fra denne artikel: Landets psykiatere er samlet i det faglige fællesskab Dansk Psykiatrisk Selskab. Formand Thomas Middelboe siger:»da jeg læste Kroniken, tænkte jeg, at det er utroligt, som Peter Gøtzsche bliver ved med at fare frem med en ensidig og unuanceret kritik af alt, hvad psykiaterne foretager sig. Jeg er overrasket. Jeg kan ikke genkende det billede, han tegner af psykiatrien. Han baserer i vid udstrækning sin kritik på en blanding af anekdoter, postulater, personangreb og hans egne fordomme om psykiatere«. (Politiken 6.1.14) Dvs. Gøtzsche frakendes al videnskabelig seriøsitet. 50

Politikens kronik 17.1.2014 Fup og fakta omkring psykofarmaka LARS KESSING, Merete Nordentoft og Thomas Middelboe På vegne af alle professorer i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri i Danmark og Dansk Psykiatrisk Selskab»Desværre er der en tendens til at den offentlige debat domineres af ekstreme eller ensidige synspunkter, som ligger langt fra de synspunkter som internationale videnskabelige selskaber deler. Denne kronik er et forsøg på at rette op på noget af denne skævhed«i denne kronik, der med al tydelighed er foranlediget af Peter Gøtzsches kronik, nævnes hans navn ikke en eneste gang 51

Politikens redaktionelle artikel om denne kronik - i samme dags avis: Psykiaterne går i krig mod overlæge: Peter Gøtzsche er ekstrem og useriøs Ja, medicin mod psykisk sygdom virker. Nej, medicinen øger ikke risiko for selvmord. Det fastslår førende psykiatere. Svar på spørgsmål om hvorfor de ikke nævner Gøtzsche:»... Gøtzsches grundsynspunkt om, at psykofarmaka bør afskaffes, er så ekstremt, at det forekommer mig useriøst at diskutere«, siger Thomas Middelboe. (Politiken 17.1.14) 52

Artikel med interview af Gøtzsche i samme avis: Overlæge fortryder centralt udsagn i omblæst kronik: Jeg er blevet misforstået Jeg har aldrig foreslået at fjerne psykofarmaka fra markedet, siger Peter Gøtzsche.»Der står meget klart, og især i min afslutning af Kroniken, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at behandle så lidt som muligt og i så kort tid som muligt. Det er da ikke, at 'vi skal fjerne præparaterne'. Det har jeg aldrig nogensinde foreslået. Undskyld mig, men folk kan altså ikke læse indenad. Det står der alt sammen, hvis man læser de sidste afsnit under ét«, siger Gøtzsche, der leder Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet. (Politiken 17.1.14) 53

Klagebrev til Cochrane Collaboration 5.3.14 skriver DPS ved formanden og 3 professorer et officielt klagebrev over Gøtzsche til The Cochrane Collaboration. (incl. links til engelske oversættelser af kronikken.) 54

Den famøse sætning citeres i brevet således: the citizens of Denmark would be better off, if all psychotropic drugs were withdrawn from the market altså uden den del af det fulde udsagn, som følger:, as doctors are unable to handle them. 55

Der citeres altså med en udeladelse af den del af udsagnet, der er den afgørende for Gøtzsches budskab: præmissen for den ubehagelige konklusion. En meningsforvrængende halvering af hans udsagn - regulært citatfusk. Kan kun have til formål at understøtte fejllæsningen: Gøre den ubehagelige konklusion om tingenes tilstand til et handleforslag - om afskaffelse af al psykofarmaka. 56

Der er altså åbenlyst tale om en bevidst udgave af den såkaldte stråmands-argumentation : Gøtzsche tillægges stædigt det synpunkt, han slet ikke har, og som han på det kraftigste og tydeligste forlængst og gentagent har gjort opmærksom på han ikke har. I en debat vil en god ordstyrer øjeblikkeligt afbryde, når nogen benytter sig af et stråmandsargument. (Den Store Danske) 57

Dette projekt med ved grov manipulation at forsøge at fremkalde The Cochrane Collaborations afstandstagen til Peter Gøtzsche må fortjene betegnelsen: organiseret karaktermordforsøg 58

Eneste sted i medierne, jeg er stødt på, som overhovedet forholder sig til det åbenlyst manipulerende spil i sagen: Information 21.1.14: 59

Polariseret sygdomsdebat... Det begyndte i en kronik i Politiken, hvor professor Peter Gøtzsche argumenterede for, at de danske læger er så dårlige til at håndtere psykofarmaka, at det var bedre, hvis det slet ikke var på markedet. Det provokerede selvsagt praktiserende læger og psykiatere så meget, at de bevidst undlod at læse hans tekst ordentligt, hvorfor Gøtzsche blev udstillet som fortaler for, at ingen burde få psykofarmaka. Det er der ikke noget fornuftigt menneske, der mener heller ikke Gøtzsche. Hans skarpe retorik var selvsagt et forsøg på at provokere lægerne til at tænke over, hvor meget medicin de udskriver. Pointen var, at lægerne skulle blive bedre ikke at medicinen skulle af markedet. Det burde folk med en speciallægeuddannelse bag sig kunne gennemskue og det kan de selvfølgelig også. Men fordi Gøtzsche var unødigt skinger, blev modsvaret et helhjertet forsvar for psykofarmaka. (Information bagsideleder 21.1.14, mine fremhævninger) 60

Trods opmærksomheden på psykiaternes spil undviges kanten : en stillingtagen i konflikten mellem kritikeren og den etablerede elite. Ved at hævde at Gøtzsche var unødigt skinger, gives parterne en slags symmetrisk ansvar. Sol og vind deles lige - fejl på begge sider eller: Han var selv ude om det - og de er dermed undskyldt deres bevidste forfalskning. 61

Kejserens nye klæder 62

Havde dette været Kejserens nye klæder : Gøtzsche må være barnet, saglighedens stemme: Denne brug af medicinen klæder mere af end på! De etablerede og flertallet ville her ikke høre på ham, men påstå at han sagde noget andet - useriøst, farligt: Ingen bør mere gå med tøj på! Og Information ville så sige: Det var du selv ude om: Du var unødigt skinger. 63

"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. "Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var. H.C. Andersen, Kejserens nye klæder. 64

www.sensetik.dk 65