MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere

returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET maj 2008 #29 jens mortensen Kvalitetschef, Hatting-KS Tlf. 76 22 55 13 jm@hatting-ks.dk Bestilling af sæd til hjemmeavl Sædbestilling skal være nem. Antallet af ugentlige leveringer skal afvejes mod risikoen for spildsæd. Ved at have en fast bestilling og løbende justere antallet af doser kan sædspildet nedbringes til et minimum. Danavl: Det internationale avlssystem Vi skal have stoltheden tilbage Sædbestillingen er nem, hvis du kun skal have Produktionssæd, og vi ved, at den kan anvendes i op til 4 døgn. Der er dog mange, der vælger fredagens sene tur til sæd til weekenden - selv om både sæden og leveringen her er dyrere. Du kan spare penge ved at få leveret på fredagens første tur, hvor sæden er tappet torsdag efter kl. 10. Ved bestilling af L- og Y-Navnesæd skal du tage hensyn til, at de bedste orner er sat på til den tidlige tur mandag, onsdag og fredag. Du er altså låst fast på disse 3 dage, hvis du skal have sæd fra orner med de højeste indeks. Det betyder, at du indimellem må gå på kompromis med, at sæden bør bruges inden for 2½ døgn. f.eks. vil sæd leveret fredag på første tur være 3 døgn, når sæden anvendes søndag til polte og omløbere. Nogle gange vil anden løbning i brunsten ske, når sæden er 4 døgn, fordi de 2 doser sæd til den enkelte so skal være fra samme orne for at have styr på avlen. Det tredje spørgsmål er, om der skal insemineres på 4.-dagen efter fravænning. Det er en problemstilling, besætninger med onsdagsfravænning altid har haft. Flere er nu skiftet til fravænning lørdag, hvilket betyder, at Navnesæden skal leveres onsdag, som er 4.-dagen efter fravænning, hvilket passer fint på hovedparten af søerne. Poltene falder dog uden for dette mønster, og en del af søerne vil også være uregelmæssige f.eks. som følge af brunst i farestalden. Så hvis du vil have alle søer og polte med i avlen, skal der leveres sæd 3 gange om ugen. Vores viden om sædens holdbarhed Produktionssæd kan bruges uden problemer 3-4 døgn efter tapning. Det viste forsøget fra 2006 (Dansk Svineproduktion, meddelelse 770). Det er en vigtig viden, fordi sædens kvalitet betyder meget for kuldstørrelsen. En nedgang på blot 0,1 totaltfødt gris pr. kuld har en værdi på ca. 12 kr. pr. kuld. En så lille forskel vil du dog knapt kunne ane på P-rapporten, men den betyder faktisk 22.000 kr. om året i en besætning på 800 søer. Forsøget omed sædens holdbarhed er lavet med Durocblandingssæd, og vi kan ikke umiddelbart overføre resultatet på L- og Y-enkeltorner. Derfor anbefaler vi fortsat, at Navnesæd anvendes inden for 2½ døgn efter tapning. Anbefalingerne vedr. sædens holdbarhed forudsætter, at der er styr på sædens temperatur hele vejen fra KSstationen via besætningens sædskab til anvendelsen i løbestalden. Lavkonjunkturen gør sanering billigere Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning Dansk Svineavl 75 72 41 55 DanAvl Opformering 64 40 04 46 magasinet for danske svineproducenter

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Steen Petersen, Afdelingschef, Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 40 spe@dansksvineproduktion.dk Det kommende år er genafgifterne øget med 30 %, så vi forventer en indkomst herfra på næsten 20 mio. kr. Betaler danske producenter hele gildet? Jeg hører ofte en dansk svineproducent påstå, at han betaler for det udviklingsarbejde, som hans udenlandske konkurrenter derefter gratis kan nyde gavn af ved køb af avlsmateriale fra DanAvl. Alle betaler gen- og avlsafgift Det har været en delvis rigtig påstand indtil 1. oktober 2006. Fra den dato indførte Dansk Svineproduktion nemlig en genafgift for alt avlsmateriale. Genafgifter betales af alle, der køber avlsmateriale i DanAvl. Det gælder både danske og udenlandske producenter. I regnskabsåret 2006/07 indbragte genafgifterne 14,6 mio. kr. Det svarer stort set til, hvad der skal bruges på teknisk drift af avlssystemet. For det kommende år er genafgifterne øget med 30 %, så vi forventer en indkomst herfra på næsten 20 mio. kr. Det beløb vil kunne dække både teknisk drift og en god del af den nyudvikling, der gennemføres. Af de 20 mio. kr. forventes ca. 16 % svarende til 3,3 mio. kr. at komme fra udenlandske producenter. Endelig har Avlsafdelingen modtaget yderligere ca. 3 mio. kr. årligt fra DanBred International. Dette beløb er en del af firmaets overskud ved salg af avlsmateriale til udlandet. Dette beløb indgår også i finansieringen af avlens udviklingsarbejde. arbejde. Afgifterne opkræves som genafgifterne og med samme procentfordeling mellem dansk og udenlandsk omsætning. Hvad sker der, hvis kunden snyder? Vi har den klare regel for både danske og udenlandske kunder, at det avlsmateriale, som købes i DanAvl, udelukkende må anvendes til eget brug. Sker der overtrædelser heraf, skal der betales bod. Hvis køber ikke betaler boden, vil han ikke mere kunne købe sæd eller avlsdyr hos DanAvl. Men reglerne siger også, at DanAvl- Omsætterne er medansvarlige for deres kunders handlinger. Eksempel.: En kunde i udlandet køber avlsmateriale fra DanAvl, hvorefter han uden tilladelse giver sig til at agere som opformeringsbesætning og han betaler hverken gen- eller avlsafgifter. Så vil vi naturligvis kræve bod af ham. Somme tider indbetaler kunden denne bod, men lige så ofte gør han det ikke. I så fald vender vi os mod Omsætteren og kræver bod af ham, fordi hans kunde har ageret ulovligt. Det er herefter Omsætters problem at få boden krævet op hos sin kunde. Sagt på en anden måde: Omsætter har et stort ansvar for at vurdere og kontrollere sine kunder, fordi han selv hænger på kundens handlinger. Tema: Finansieringen af DanAvl side 8, 19 & 27 side 08 Omtanke, systematik og rettidig omhug side 22 Betaler danske producenter hele gildet?...... side 02 Vi skal have stoltheden tilbage...... side 04 Finanseringen af DanAvl...... side 08 Gør ikke Kernestyring sværere end det er!..... side 11 Nu starter SoLiv kampagnen....... side 14 opslagstavlen...... side 16 DanAvl-Regnearket et nødvendigt værktøj..... side 18 Temperament tæller mere end kroner og ører...... side 20 Omtanke, systematik og rettidig omhug giver resultater...... side 22 Afgiften på sæd til finansering af avlsarbejdet..... side 27 Lavkonjunkturen gør vores sanering billigere....... side 28 Kvalitetssikring på KS-stationerne...... side 30 Ud over genafgifter betaler alle købere af avlsmateriale også avlsafgifter. Disse midler anvendes til finansiering af avlernes Se i øvrigt artiklerne om, hvorledes DanAvl finansieres, og hvorledes afgifter og priser fastsættes på siderne 8, 19 og 27. Bestilling af sæd til hjemmeavl...... side 32 Forsiden: Eksporten af avlsdyr fra DanAvl betaler 25 % af avlsarbejdet og andelen vil stige i fremtiden. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej 3 6500 Vojens Tlf. 75 72 41 55 Fax 75 72 46 32 jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf. 20 74 20 08 Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på 20 74 20 08.

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 05 Vi skal have stoltheden tilbage DSPs skal gøre en endnu større indsats for at informere og forklare om, hvorledes svineproducenterne optimerer deres produktion Jeg vil arbejde for at genskabe stoltheden over at være svineproducent i Danmark, udtaler Danske Svineproduktions nye direktør, Nicolaj Nørgaard, der afløste Orla Grøn Pedersen i slutningen af 2007. Travl mand DanAvl Magasinet har fået bevilget 1½ times interview med Nicolaj Nørgaard på hans kontor på Axelborg midt i en ellers hårdt booket kalender. Der har nemlig været bud efter DSP-direktøren fra første færd, dels fordi der er særdeles mange vigtige emner at sætte sig ind i og forholde sig til og dels fordi alle gerne vil finde ud af, hvem Nicolaj Nørgaard nu er. Naturligvis var jeg på forhånd klar over, at det er en meget central stilling i branchen, og at den ville indeholde store udfordringer, konstaterer Nicolaj, da han endelig får afsluttet sit forudgående møde og har sat sig i stolen. Jeg vidste også, at svineproduktionen er i pressens søgelys. Alligevel er jeg blevet overrasket over, hvor stor mediernes interesse er omkring de mange forskellige forhold, der har med svineproduktion at gøre. Vi skal have stoltheden tilbage Overordnet set er det mit mål at genskabe stoltheden hos den enkelte landmand og i branchen som helhed over at producere grise og svinekød. Det er utroligt belastende og demotiverende hele tiden at skulle være i forsvarsposition og på det nærmeste undskylde over for omverdenen, hvad du arbejder med og brænder for i hverdagen. Situationen sættes yderligere i relief, når realiteten er, at vi uden for landets grænser er kendt og beundret for at have verdens mest effektive, dyrevenlige, miljørigtige og mest fødevaresikre svineproduktion. DanAvl Magasinet: Det er du jo ikke den første, der har sagt. Hvordan vil du gribe sagen an? Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det er en nem og hurtig opgave, men den er ikke desto mindre nødvendig, svarer Nicolaj. Jeg tror ikke politikeren på Christiansborg generelt har en indgroet modvilje mod svineproduktionen, men de er godt og grundigt trætte af med jævne mellemrum at blive konfronteret med nye uheldige sager om svineproduktion i medierne. Så reagerer de og desværre ofte med stramninger, der kan være mere følelsesmæssigt end fagligt funderede. Tre håndtag at trække i Derfor må vi gøre det bedre, og vi har efter min menig kun tre elementer at arbejde med: - Vi skal være åbne omkring, hvordan moderne svine produktion praktiseres. - Vi skal fortsætte den konstruktive dialog med politikerne og bruge faglige argumenter og dokumentation. - Vi skal gøre i praksis, hvad vi siger, vi gør eller vil gøre. Vi kommer ingen vegne ved at forsøge at sløre eller bortforklare realiteterne i vores erhverv Vi kommer ingen vegne ved at forsøge at sløre eller bortforklare realiteterne i vores erhverv, og det har vi bestemt heller ingen grund til. På et eller andet tidspunkt kommer ubehagelighederne på bordet, dvs. i TV, og så er det bedst, at det kommer fra os selv. Når vi selv lægger udfordringerne frem, har vi samtidig mulighed for at fortælle, hvad vi har gjort og gør for at løse dem. På den måde er vi på forkant af begivenhederne og kan derved bedre skabe forståelse for situationen. Hvad er vi bange for? Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det er ikke umuligt. Åbenhed om realiteterne i vores branche er nødvendig også selv om den i nogle tilfælde kan virke brutal på nogen. Vi skal turde vise alle sider af produktionen også de mere barske, som det f.eks. skete for nyligt i TV med kastration og halekupering af pattegrise. Hvorfor er der ikke Landsdækkende TV-dækning af nogle af de mange interessante såvel faglige som politiske indlæg og diskussioner ved vores årlige svinekongres i Herning. Det burde da være oplagt, set i lyset af mediernes og politikernes åbenlyse interesse for svineproduktionen et af landets vigtigste eksporterhverv. Det kunne jo være rart at få de positive historier frem om dansk svineproduktion. Her kan jeg godt misunde mælkeproducenterne lidt. De bruger nemlig mælkekartonerne til at informere og forklare forbrugerne deres situation og gode gerninger. Fælles fodslag hos 8.000 individualister Vores branche er speciel, da den består af ikke mindre en 8.000 selvstændige svineproducenter, som i større eller mindre omfang er individualister med egne meninger og holdninger til at drive svineproduktion. De lader sig ikke uden videre diktere og ensrette af meldingerne fra Axelborg. Ikke desto mindre afhænger vores image og tillid hos politikerne af, at vi kan vise fælles fodslag langt hen ad vejen. Vi har ikke råd til de uheldige eksempler i fjernsynet. Vi skal med et moderne udtryk skabe commitment hos producenterne til en fælles linie om f.eks. dyrevelfærd. Her ligger måske den allerstørste udfordring i de kommende år. Når specialister, rådgivere, myndigheder, svineproducenter og medarbejdere skal have samme opfattelse af transportegnethed eller skuldersår, forslår skrift, tale og billeder ikke. Derfor tror jeg filmklip med instruktion bliver helt centralt i fremtiden, og jeg vil håbe, Nyheder fra DSP fremover vil kunne ses i levende billeder på Internettet måske endda speaket på flere sprog. Alle producenter skal forstå og respektere, at landets love skal følges Slås ikke mod vindmøller! DanAvl Magasinet: Det er du heller ikke den første, der har sagt. Hvordan vil du gribe den sag an? Fortsættes på næste side Nicolaj Nørgaard 40 år, gift, har tre døtre og bor med familien i Allerød Født på kvæggård med SDM-avl i Nørbæk mellem Randers og Hobro Nabo til svineavlsbesætningen SALSBJERGAARD, hvor han kom meget, og hvor interessen for svin blev grundlagt (Der var mere dynamik i svineproduktionen end i kvægproduktionen!) 1994: Agronom fra KVL (hovedopgave om frilandsproduktion) ½ år på Lincoln University i New Zealand (Meget spændende at studere landbruget der efter ophør af al erhvervsstøtte!) 1993: Ansat på Fødevareøkonomisk Institut med forskellige opgaver, herunder lovgivningen om løsgående søer, netværkssamarbejde mv. 2000: Ph.D fra Fødevareøkonomisk Institut (Sundhedsøkonomi) 2001: 1. januar ansat ved LandboNord i Brønderslev, første halve år som driftsøkonomikonsulent. 1. august: Chefkonsulent for økonomirådgivningen med 2.200 årsregnskaber 2005: Udviklingsdirektør i LandboNord 2007: 1. juni: Ansat som vicedirektør i Dansk Svineproduktion 2008: 1. januar: Direktør i Dansk Svineproduktion Fortsættes på næste side

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 07 Nicolai Nørgaard (th) planlægger dagens arbejde sammen med sekretær Helle Knoblauch og kontorchef Martin Andersson Princippet er Fortæl det og gennemfør det!, for det er vigtigt, at det ikke bliver ved snakken For det første skal vi have alle producenter til at forstå og respektere, at landets love skal følges, og at de (alt for) mange bekendtgørelser og regler fra myndighederne skal efterleves uanset, hvad man mener om dem, forklarer DSP-direktøren. Det er illoyalt over for alle producentkollegerne at ignorere dette. For det andet skal vi fra DSPs side gøre en endnu større indsats for at informere og forklare om, hvorledes svineproducenterne dels optimerer deres produktion, og dels hvordan de bedst og billigst lever op til love og bekendtgørelser. I mange tilfælde er det sidste jo mere et spørgsmål om vilje, organisation og management end om økonomi. Klare mål, der er til at forstå Vi skal opstille klare og forståelige målsætninger på de forskellige områder, suppleret med faglig rådgivning om, hvordan målene nås. Heldigvis ligger både vi og de lokale konsulenter og dyrlæger jo inde med effektive løsninger og råd om, hvorledes alle de kendte problemer kan minimeres eller helt fjernes i langt de fleste besætninger. Det er vi for længst begyndt på i form af egentlige kampagner på specifikke områder, f.eks.: 25 kr. mere pr. slagtesvin! og nu Sodødeligheden ned med 25 %!. Kampagnerne skal indeholde en deadline for, hvornår målsætningen skal være opfyldt. Princippet er Fortæl det og gennemfør det!, for det er vigtigt, at det ikke bliver ved snakken. Ligesom over for politikerne, pressen og vores medborgere skal vi også over for producenterne anvende billeder i vores information og rådgivning. Billederne kan hurtigere og bedre end ord og skrift forklare mål og midler i kampagnerne. Her kan vi klart og tydeligt vise både forkerte og rigtige måder at gøre tingene på. F.eks. arbejder vi for øjeblikket med at vise såvel producenter som dyrlæger, hvorledes de forskellige grader af skuldersår ser ud i virkeligheden, hvilket er noget begge parter hidtil har savnet. Det kan forhåbentligt desuden medføre, at afgørelserne vedr. gradueringen af skuldersår fremover bliver mere ensartet og forudsigelig. Nye muligheder i DSP DanAvl Magasinet: Hvordan har det været at starte som ny direktør i en gammel og veletableret organisation som Dansk Svineproduktion? Det er stadigt nyt for mig, og jeg er i fuld gang med at sætte mig ind i sagerne, men jeg føler mig rigtigt godt modtaget, svarer Nicolaj. Men selv om Dansk Svineproduktion har eksisteret gennem mange år om end under et andet navn, så er der jo sket store organisatoriske og administrative ændringer i løbet af det seneste år. De forandringer var jeg så heldig selv at få lov til at være involveret i og præge i de første måneder af min ansættelse som vicedirektør, og det er helt klart en fordel for mig. DSP er nu en selvstændig organisation med en ny bestyrelse, sammensat af repræsentanter fra Danske Slagterier, Dansk Landbrug, Danske Svineproducenter og regionsudvalgene for de lokale svineproduktionsudvalg. Derfor har jeg sammen med min bestyrelse, ledergruppe og medarbejdere igangsat en strategiproces, så vi i fællesskab kan få formuleret DSP s værdigrundlag og strategi. Langsigtede politikker og strategier I strategiarbejdet er det vigtigt, at banen bliver kridtet op, så vi ved, hvor vi skal spille. Jeg finder det meget vigtigt, at vi snarest får fastlagt langsigtede politikker og strategier for hver af hovedområderne, ellers er det jo ikke muligt for os at tilrettelægge udviklingsarbejdet målrettet. Det gælder også for vores samarbejdspartnere, herunder DanAvl-besætningerne som skal kunne disponere langsigtet, hvilket jo er en forudsætning for avlsarbejde og for en fornuftig økonomi. Vi skal have udstukket en fremadrettet linje, hvad angår finansieringen af avlsarbejdet DanAvl er nok det område, der trænger mest til at få lagt faste rammer for fremtiden. Det gælder ikke så meget mht. selve avlsarbejdet, hvor der er enighed om at fortsætte den hidtidige og meget succesfulde kurs. Derimod skal vi have udstukket en fremadrettet linje, hvad angår finansieringen af avlsarbejdet. Vi skal finde en model, der sikrer, at dygtigt avlsarbejde belønnes mindst lige så meget som høj sundhedsstatus. Der, hvor holdningerne skilles mest, er i spørgsmålet om eksport af avlsmateriale. Det emne har jævnligt været genstand for principiel diskussion lige siden eksporten startede i 1972, og det er efter min menig uholdbart både for DanAvl, DanAvl-besætningerne og branchen som helhed. Spørgsmål har været, om vi skader eksporten af dansk svinekød på længere sigt ved at eksportere DanAvl-gener. Der ligger mange og store udfordringer i mit nye job Der er for mig ingen tvivl om, at der er penge at tjene på eksport af DanAvl-gener. Penge, som kan være med til at billiggøre avlsarbejdet for danske svineproducenter. Nu må DSP-bestyrelsen én gang for alle veje denne indtjening op mod deres vurdering af en langsigtet, konkurrencemæssig risiko for vores kødeksport. I samme forbindelse bør DSP også se på, om vi er gode nok til at kontrollere vores DanAvl-gener i udlandet, og om vi kan optimere indtjeningen. Det lange, seje træk Der ligger mange og store udfordringer i mit nye job, konstaterer Nicolaj. Jeg er blevet positivt modtaget og er ikke løbet ind i nogen begrænsninger endnu. Som grøn i branchen, er jeg heller ikke bundet af traditioner, og det giver i sig selv mulighed for at afprøve nye ideer og det agter jeg at gøre. Vigtigst er, at vi får genskabt glæden ved at være svineproducent og tilliden hos forbrugerne og politikerne til erhvervet. Det kan lade sig gøre, men det kræver et langt, sejt træk.

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 09 tema: Alle brugere af DanAvl bidrager på lige fod til finansieringen Det nationale avlssystem Finansieringen af DanAvl I gennemgangen af de forskellige funktioner og aktører i DanAvl fortæller DanAvl Magasinet denne gang om finansieringen af avlsarbejdet og pengestrømmen i DanAvl. Avlsarbejdet i DanAvl finansieres næsten udelukkende ved brugerbetaling via salget af avlsdyr og ornesæd. Alle brugere af DanAvl bidrager på lige fod til finansieringen, hvad enten besætningen ligger i Danmark eller i udlandet. Men provenuet fra eksporten af avlsdyr udgør en større og større del af finansieringsgrundlaget til gavn for de danske svineproducenter. Brugerbetalt avlssystem Avlsarbejdet i DanAvl er gennem de seneste mange år blevet betalt direkte af brugerne, bortset fra visse overordnede funktioner og udviklingsprojekter, som finansieres af fællesmidler fra Svineafgiftsfonden, der i realiteten også kommer fra brugerne i form af slagte- og eksportafgifter på avlsdyr, søer, slagtesvin og smågrise fra danske besætninger. Finansiering af Avlsledelsen I indeværende år er de samlede udgifter til Avlsledelsen (dvs. Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling under Dansk Svineproduktion) på 40 mio. kr., som finansieres på følgende måde: 13 mio. kr. fra afdelingens egenindtjening fra avlstilsyn og rådgivning 7 mio. kr. fra Genafgifterne, som blev indført i 2007 og opkræves for alle avlsdyr og sæddoser, der sælges 3 mio. kr. fra DanBred International, der som den eneste af avlsdyreksportørerne bidrager med en del af sit overskud 17 mio. kr. fra Svineafgiftsfonden. Nu 25 % fra eksporten I de senere år har eksporten af avlsdyr i stigende omfang bidraget til finansieringen af DanAvl, og den udvikling forventes at ville forsætte, med mindre politikerne på Christiansborg eller andre beslutter at lægge flere hindringer i vejen for eksporten. Sådan fastlægges finansieringen Finansieringen af avlsarbejdet i DanAvl tilrettelægges for et aprilår ad gangen. Det er et omfattende og kompliceret arbejde, der foregår på grundlag af et detaljeret regneark, DanAvl-Regnearket (se side 19). Forberedelsen af næste års DanAvl-budget starter allerede i oktober måned året før, hvor forventningerne diskuteres på teknikerplan. I december måned holdes et fællesmøde mellem repræsentanter for de forskellige parter i DanAvl: Avlsledelsen, v/ Dansk Svineproduktion og herunder afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling Avlsbesætningerne, v/ Dansk Svineavl* Salg og eksport fra DanAvl (jf. DanAvl-Regnearket) Aprilår 2004/05 2006/07 2007/08 2008/09 R realiseret realiseret Forventet Budget Hundyrsalg, stk. Renracede, DK 7.775 13.726 15.320 12.820 Renracede, eksport 4.592 6.225 4.180 9.300 LY, DK 233.500 282.000 296.000 309.000 LY, eksport 40.000 66.000 65.000 85.000 Tilbagekrydsning, DK 11.600 16.000 9.800 4.000 Tilbagekrydsning, eksport 0 1.700 11.000 4.000 Orner, stk. Renracede, DK 1.415 1.210 1.255 1.250 Renracede, eksport 1.347 1.850 1.820 2.070 Krydsninger, DK 2.509 1.660 1.430 900 Krydsninger, eksport 0 140 60 55 Sæddoser, stk. I alt 4.263.625 4.896.500 5.153.100 5.266.060 Avlsfinansiering * (jf. DanAvl-Regnearket) Aprilår 2004/05 2006/07 2007/08 2008/09 R realiseret realiseret Forventet Budget Totale indtjening, kr. 105.134.000 125.320.000 104.715.000 107.077.000 Heraf fra avlsdyrsalg, DK, % 18 23 25 25 Heraf fra KS, DK, % 52 43 45 38 _ Heraf fra afgifter, DK, % 16 16 12 16 Heraf fra eksport, % 15 18 17 21 Heraf fra eksport, inkl. eksportandel fra afgifter, % ** 18 23 22 25 * Ekskl. Avlsledelsen ** Inkl. afgift fra eksport fra opformeringsbesætninger Opformeringsbesætningerne, v/ DanAvl Opformering* DanAvl-Omsætterne v/ SPF-Selskabet, DanBred International, Breeders of Denmark, Porc-Ex, Farm2Farm DanAvl-KS-stationerne v/ Hatting-KS, Ornestation Mors og Vestsjællands Ornestation Ved fællesmødet orienterer Dansk Svineproduktion om resultaterne i indeværende år samt om planerne for det fremtidigt avlsarbejde. Desuden fremlægger Dansk Svineproduktion et forslag til finansieringen af avlsarbejdet i det kommende år. Derefter kan de øvrige parter fremlægge deres forslag og ønsker for det kommende prisår. Endelig aftales relevante justeringer af de tekniske forudsætninger i DanAvl-Regnearket. 2-partsmøder om afgifter Mens det jf. Konkurrenceloven er forbudt at aftale fælles priser på avlsdyr og ornesæd, har Dansk Svineproduktion Der kan træffes aftaler om diverse avls-, salgs- og sædafgifter til finansiering af avlsarbejdet myndighedernes accept af, at der internt i DanAvl på ganske bestemte vilkår kan træffes aftaler om diverse avls-, salgs- og sædafgifter til finansiering af avlsarbejdet. Det sker ved såkaldte 2-partsforhandlinger mellem: Dansk Svineavl og KS-stationerne om sædafgifter Dansk Svineavl og DanAvl Opformering om salgsafgifter på sopolte og orner fra opformeringsbesætninger. Hvis parterne ikke er nået til enighed om afgifterne inden den 15. februar, indtræder formanden for Dansk Svineproduktion som mægler og i sidste ende som opmand. Dette har dog ikke været aktuelt de senere år, Fortsættes på næste side

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 11 idet oplægget fra Dansk Svineproduktion til næste års afgifter har været så godt underbygget allerede ved fællesmødet i december, at parterne stort set har kunnet nøjes med at godkende oplægget. En del af afgiftsprovenuet afregnes direkte til de pågældende avlsbesætninger, mens en anden del afregnes til Dansk Svineavl, som derefter fordeler pengene efter foreningens egen beslutning, hvilket bl.a. har til formål at sikre en nogenlunde ensartet gennemsnitlig økonomi til avlerne uanset, hvilken race, de arbejder med. Avlsbesætningerne er sikret et vist gennemsnitligt DB pr. so Helt selvstændige og kommercielle virksomheder Avls- og opformeringsbesætningerne i DanAvl er selvstændige virksomheder, der drives af ejerne på helt kommercielle vilkår. Avlsbesætningerne er dog sikret et vist gennemsnitligt DB pr. so, da de jo via Aftale om Avl med Dansk Svineproduktion er pålagt en række avlsmæssige forpligtelser og begrænsninger mhp. at skabe den størst mulige avlsfremgang. I praksis dækker det gennemsnitlige DB/ pr. so naturligvis over betydelige udsving mellem besætninger. Det skyldes først og fremmest forskellen i besætningernes sundhedsstatus, som er afgørende for deres muligheder for at sælge avlsdyr jo højere sundhedsstatus, desto større salg og dermed større indtjening. DB-forskellen påvirkes naturligvis også men i mindre omfang af besætningernes avlsindeks, som bestemmer, hvor mange orner, den enkelt avler får indsat på KS-stationerne. Opformeringsbesætningerne har ikke et tilsvarende sikkerhedsnet under indtjeningen, selv om de også via Aftale om Opformering er pålagt en række krav, om end i mere beskedent omfang end avlsbesætningerne. De opererer dermed ligesom DanAvl-Omsætterne og KSstationerne på fuldt kommercielle vilkår. Disse DanAvl-parter er alle via deres aftaler med Dansk Svineproduktion dog forpligtede til at respektere og betale de avls- og salgsafgifter, som aftales ved 2-partsforhandlingerne. Mht. salgsprisen på avlsdyr bestemmes den suverænt af den enkelte avler eller opformeringsejer. Desuden fastlægger nogle af avlsdyromsætterne deres egne vejledende salgspriser på avlsdyr, ligesom KS-stationerne hver for sig fastsætter deres sædpriser. Se også lederen side 2 og artiklerne side 19 og 27. Alle DanAvlparter er via deres aftaler med Dansk Svineproduktion forpligtede til at respektere og betale avls- og salgsafgifter Gør ikke Kernestyring sværere, end det er! Kernestyring er et helt nødvendigt hjælpeværktøj, når man producerer sine egne sopolte, mener ejer og driftsleder på Dyngbygaard ved Odder, og det er slet ikke så besværligt, som nogen tror. Det skal bare gøres til en del af den daglige rutine i stalden. En større udfordring Besætningen på Dyngbygaard blev tilsluttet til Kernestyring i år 2002 efter anbefaling fra konsulent Niels Hegelund, LRØ i Horsens, der i øvrigt deltog i besøget. Indtil da var sopoltene blevet udvalgt efter frugtbarhed, styrke, ben og pattesæt. Der er iflg. Ole Larsen ikke indkøbt dyr til besætningen siden første halvdel af 80 erne. Det har primært været af smittemæssige grunde, men skyldes også, at ejer og driftsleder ser en større udfordring i at producere egne sopolte frem for at indkøbe dem. Selve udvidelsen fra 400 til 800 søer skete på grundlag af hjemmeproducerede sopolte, heraf en del tilbagekrydsninger. Kernebesætning på 70 L-søer Kernestyring gennemføres nu i en kernebesætning på ca. 70 Landrace-søer, samt nogle få Duroc-søer, oplyser Niels Hegelund. Fra starten var der slet ingen tal på søerne, men alligevel er det lykkedes at løfte kvalitet i L-kernen i takt med avlsfremgangen i DanAvl. L-kernen har pt. et kuldindeks på 94,2 og ligger dermed som nr. 20 ud af 57 besætninger på hitlisten for L-kerner, hvor det gennemsnitlige indeks er på 88,2. Vi anvender TopNavnesæd fra Hatting- KS til produktion af de renracede søer, og indtil for to måneder siden brugte vi også TopNavnesæd (med max. indeks 124) til produktionen af LY-polte, forklarer Ole. Men nu bruger vi Navnesæd til LY-produktionen, da vi mener, det bedst betaler sig efter indeksomlægning, hvor vægten er flyttet fra LG5 til foderudnyttelse. Besætningen er tilmeldt Hatting-KS sædfordelingsordning. Fortsættes på næste side Gårdejer Jens Jacob Bonde Driftsleder Ole Larsen Ole Larsen og konsulent Niels Hegelund i drægtighedsstalden DYNGBYGAARD, Lyngvejen 1, 8300 Odder Ejer: Jens Jacob Bonde Driftsleder: Ole Larsen, ansat i 13 år 1982 Jens Jacob Bonde overtog Dyngbygaard (familieejendom med køer) Startede med SPF-opformeringsbesætning, som fik Nysesyge, blev resaneret og senere igen smittet med Nysesyge, hvorefter opformering blev opgivet. Nu Konventionel besætning på 800 søer (udvidet fra 400 søer indenfor de seneste 2 år) Ny drægtighedstransponderstald og løbestald til løsgående søer Sælger 6000 7-kg grise til fast aftager i DK (550 stk./leverance) - nogle fravænnet ugen før for at fylde leverancen Opdrætter efter udvidelsen selv ca. 3000 grise fra 7kg til slagtning på lejet ejendom i nærheden Resterende smågrise sælges ved 30 kg heraf 11.000 til Tyskland via Pork-Ex, grisene videresælges gennem mellemhandler Besætningen godkendt til produktion af UK-grise

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 13 Søer og gylte kontrolleres (løbninger registreres på PDA) Faringsdata registreres på PDA og grisene mærkes Til LY-søerne anvender vi D-sæd fra Hatting-KS. Men ca. 20 % af løbningerne sker med D- eller HD-orner, som vi selv producerer på de D-søer, der er tilmeldt Kernestyring. For øjeblikket har vi 9 sådanne orner, der naturligvis også fungerer som duftorner. Det er ikke en model, som jeg har anbefalet, skynder Niels sig at indskyde. Ud fra et avlsmæssigt synspunkt vil det være bedst at bruge 100 % KS. Det er altafgørende for værdien af Kernestyring, at registrering, mærkning og indberetning gennemføres omhyggeligt og efter reglerne En daglig rutine Kernestyringen er i dag indarbejdet som en helt naturlig del af de daglige rutiner i besætningen, og den styres overordnet af Ole selv. De fleste registreringer i stalden udføres dog af betroede medarbejdere via en PDA. Alle kernesøer har en speciel kode i deres ID, således at kun deres data går videre til Databanken. Hvilken orne skal soen løbes med? Løbningerne er helt afgørende for produktionsresultatet, så derfor er jeg altid selv med i den arbejdsopgave, fortæller Ole. Inden jeg går ud i løbestalden, har jeg for en del af søernes og sopoltenes vedkommende fastlagt, hvilke KS-orner de skal insemineres med. Det sker på grundlag af de senest opdaterede indeks fra Kernestyring, ud fra vores andre notater om søerne og hundyrenes eksteriør og stand. Men nogle kombinationer afgøres først på staldgangen. Mærkning: Alle sogrise i avlskuld randklippes i ørerne med moderens staldnummer umiddelbart efter fødsel Alle sogrise i avlskuld mærkes med et plastikøremærke med dyrets ID-nummer senest ved fravænning. Kernesøer tildeles og mærkes med et staldnummer senest ved første løbning. Indberetning Alle ovennævnte registreringer skal indberettes til Databanken for Svineavl, hvor dataene i Kernestyring behandles. Praktikken Hos os foregår alle registreringer via PDA, fortæller Ole. Men vi noterer desuden alle påkrævede data, inkl. sogrisenes ID-numre på sotavlerne sammen med en del andre observationer til internt brug. Hvis det er nødvendigt at foretage kuldudjævning for kernesøer, noteres det på gule sedler, der placeres på sotavlen, således at vi altid ved, hvor sogrisene i kuldet befinder sig. Så vidt muligt nøjes vi dog med at flytte galtgrise. Efter fravænning indsamles alle sotavler for de fravænnede søer til staldkontoret. Oplysningerne på sotavlerne sammenholder jeg med PDA-registreringerne, før indberetningerne sendes af sted til Agrosoft. Disse indberetninger omfatter hele besætningen og anvendes til udarbejdelse af de almindelige produktionsrapporter. Kun en del af disse data skal videresendes til Databanken, og det styres automatisk af en kode på kernesøerne. Jeg sørger sædvanligvis for at indberette data hver anden uge, og det omfatter alle hændelser, der er registreret siden foregående indberetning. Tidligere gik indberetningerne til Niels Hegelund i LRØ, der så havde mulighed for at se dem igennem, inden han videresendte dem til Databanken. Men nu indberetter jeg selv direkte til Databanken. Hvis der er fejl i indberetningerne modtager jeg automatisk en fejlrapport med kopi til Niels. Når som helst, jeg har brug for det, kan jeg selv via Internettet hente de opdaterede informationer om kernebesætningen i Databanken, som opdateres en gang om ugen. Det gør jeg som regel lige før, vi skal i gang med planlægningen af løbningerne i næste ugehold. Besætningsejerens valg og ansvar Når vi starter Kernestyring i en besætning, støtter jeg naturligvis med al den nødvendige og ønskede rådgivning, herunder kontrol af data, før de sendes videre til Databanken. Men når besætningen er kommet godt i gang og har styr på tingene, træder jeg et skridt tilbage, forklarer Niels. Derefter følger jeg op på fejlrapporterne for at sikre, at rettelserne sker på den rigtige måde. Desuden følger jeg med i udviklingen i alle besætningerne og blander mig med forslag og vejledning, hvis jeg skønner, at udviklinger går for langsomt eller i den forkerte retning. Det gælder både avlsniveau og mængden af producerede polte. Men det er op til besætningsejeren, om han vil følge mine råd og min vejledning. I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på, at data om kernesøernes frugtbarhed ikke tæller med i indeksberegningen ved Kernestyring, da der jo ikke foretages registrering af antal grise 5 dage efter fødsel (LG5). Dvs. at det kun er KS-ornernes (far og morfar) resultater, der påvirker indeks på dette område. Niels Hegelund (tv) og Ole Larsen diskuterer resultaterne fra Kernestyring Sopolte Sopolte på Dyngbygaard opdrages til transponderfodring i en særskilt afdeling til polte, og det fungerer godt. Det er et meget centralt sted i staldanlægget, hvor vi tit går forbi, så vi evt. kan hjælpe de sidste par stykker i et hold polte på 11-13 polte ind i foderstationen første gang, oplyser Ole. Poltene sorteres i øvrigt 2 Data registreres også på sotavlen Krav til Kernestyring Det er altafgørende for værdien af Kernestyring, at registrering, mærkning og indberetning gennemføres omhyggeligt og efter reglerne, ellers er det hele spildt arbejde. Registreringer: Løbning: Løbedato og anvendt orne for alle hundyr i kernebesætningen. Faring: Faredato, antal levendefødte grise i alt samt antal sogrise i kuldet Fravænning: Fravænningsdato, samt sogrisenes individuelle ID-numre Fortsættes på næste side Produktionsresultater på Dyngbygaard Periode 31.03.07 28.07.07 06.10.07 04.01.08 31.03.07-27.07.07-05.10.07-03.01.08-04.04.08-04.04.08 Faringer i perioden, stk. 571 330 430 467 1.798 1.-lægskuld, % 26 22 20 23 23 Levendefødte/kuld, stk. 13,8 14,1 13,7 14,2 13,9 Fravænnede/kuld, stk. 12,2 12,0 12,0 12,0 12,1 Døde indtil fravænning, % 11,8 15,3 12,1 15,7 13,6 Frav. grise/årsso + gylt, stk. 27,1 26,8 27,7 27,8 27,4 Data fra PDA og sotavle sammenholdes før indberetning

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 15 gange inden løbning mht. ben og pattesæt, og de løbes ved 7½-8½ måned om nødvendigt fremprovokeres brunsten ved flytning fra optræningsstald til løbestald. Noget af det sværeste ved Kernestyring er hele tiden at tilpasse antallet af sopolte og gylte til behovet i sobesætningen. Altid weekendvagt Vi har p.g.a. overgang til løsdrift ændret fravænningstidspunktet fra onsdag morgen til onsdag eftermiddag klokken 15.00, da søerne kommer tidligere i brunst ved løsdrift. Vi har fastholdt onsdag som fravænningsdag, selv om det giver faringer primært torsdag til lørdag, da det passer bedst ind i vores system/bemanding. Ejeren holder øje med bedriften om aftenen, og der er altid rutineret personale i stalden en stor del af dagen i weekenderne. Kernestyring er blevet en normal del af hverdagen og er indarbejdet i de almindelige rutiner Dygtige og engagerede medarbejdere en nødvendighed Kernestyring føles ikke som en belastning hos os. Det er blevet en normal del af hverdagen og er indarbejdet i de almindelige rutiner. Men hvis det skal lykkes, kræver det dygtige og engagerede medarbejdere og dem har vi heldigvis. Dataregistrering og datadisciplin er et must ved Kernestyring, derfor indgår alle funktionerne vedr. Kernestyring nu også i arbejdsbeskrivelser til medarbejderne. Første fællesbesøg i projektet SoLiv. Fra venstre ses besætningsejer Flemming Risbjerg, Egebjerg, i midten DSP medarbejder Gunner Sørensen, yderst til højre konsulent i Gefion Malene Sparre Ibsen. Elisabeth Okholm Seniorprojektleder, Veterinær Forskning og Udvikling, DSP, Tlf.: 33 73 25 38 eon@dansksvineproduktion.dk Nu starter SoLiv kampagnen Dansk Svineproduktion starter til maj en ny landsdækkende rådgivningskampagne, der skal reducere dødeligheden i landets sobesætninger. Målet er at sænke dødeligheden med 25 procent i løbet af de næste fem år. Dødeligheden hos søer skal ned Dødeligheden i landets sobesætninger er stigende. Omkring 15 pct. af søerne når aldrig frem til slagtning, de må i stedet aflives eller dør ude i besætningerne. Det tal er for højt. Derfor søsætter Dansk Svineproduktion en rådgivningskampagne med start i maj 2008, der har som mål at vende denne udvikling, så sodødeligheden reduceres med 25 pct. i løbet af de næste fem år. Vi har den nødvendige viden til at vende udviklingen Vi ved hvordan Nu sætter vi massivt ind for at få knækket kurven. Vi mener, at vi har den nødvendige viden til at vende udviklingen. I løbet af 2008 og 2009 vil vi i en række demonstrationsbesætninger vise, at denne viden virker i praksis, og dermed kan motivere soholderne og deres rådgivere til at gå i gang. Kampagnen, som har fået navnet So- Liv retter sig imod alle soholdere, så de bliver opmærksomme på, hvor mange dyr de ikke får slagtepris for. Særligt soholdere med besætninger, der har en sodødelighed på over 11 % af årssøerne, bør tage fat i deres rådgivere og få lagt en strategi for længere soliv, der ender på slagteriet. Fokusområder Kampagnen sætter fokus på: Udvælgelse og opdræt af polte Forebyggelse og håndtering af benlidelser Bedre overvågning af faring, der er en risikoperiode især for unge søer Bedre huldstyring Bedre udsætterstrategi, hvor søerne nøje vurderes for, om de fortsat kan bruges i besætningen. Der kommer bedre sundhed og dyrevelfærd i staldene, og der er også god økonomi i, at færre søer dør eller aflives. Det er først, når søerne har fået tre kuld, at der er positiv økonomi i produktionen. Særligt fokus på 15 besætninger SoLiv har fået støtte fra Direktoratet FødevareErhverv, så der kan hentes erfaringer og gode idéer fra 15 sobesætninger, hvor der sættes ind med massiv rådgivning for at få dødeligheden ned. Det sker i et samarbejde mellem DSP, den enkelte besætningsejer samt besætningens svinerådgiver og praktiserende dyrlæge. I hver besætning bliver der udarbejdet en besætningsstrategi for at reducere dødeligheden. Gennemførelsen af strategien følges tæt op med jævnlige rådgiverbesøg gennem 18 måneder. Hurtig kommunikation af resultater De 15 besætninger er fordelt over hele landet, og fem af dem fungerer som egentlige demonstrationsbesætninger, hvor lokale rådgivere og dyrlæger tre gange i projektforløbet får mulighed for at besøge dem og få en faglig status for de opnåede resultater og erfaringer. Desuden vil der løbende blive skrevet artikler i fagblade, ligesom resultaterne vil blive formidlet til erfagrupper. Målet er, at sodødeligheden ikke stiger yderligere i 2008 og at den begynder at falde i løbet af 2009 og fortsætter med at falde yderligere i årene fremover, så den ved udgangen af 2012 er faldet med en fjerdedel i forhold til i dag, dvs. til omkring 11 pct. i gennemsnit. Det handler om motivation SoLiv kampagnen handler om motivation. Det er vores erfaring, at mange besætningsejere har en god fornemmelse af, hvad problemerne er i deres besætning de har blot ikke fået sat løsningerne i system, og har ikke haft overskud til at håndtere problemerne. Hidtil har de især haft fokus på at sikre produktionen, så de kan leve op til deres kontrakter om at levere et bestemt antal smågrise hver uge. Med SoLiv kampagnen vil vi sikre, at de også får fokus på søernes sundhed og velfærd. Målet er, at sodødeligheden begynder at falde i 2009

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 17 opslagstavlen: På DAO-Årsmødet blev følgende prisvindere kåret: Årets DanAvl Sælger 2008 Salgsleder Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet 25 års opformeringsjubilæer Blev markeret på DAO-Årsmødet 2008, den 14. marts Hatting-KS vil køre færre ture Færre leveringer fra 1. maj Efter 1. maj kører Hatting-KS ikke den sene tur tirsdag og onsdag. Samtidig rykkes torsdag til en tidlig tur. Det sker i konsekvens af, at antallet af pakker på disse ture fortsat falder. Næsten al sæden forudbestilles i dag, og 2.-turene benyttes mest, hvis kunden har glemt at bestille. SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Avl, Ny Dansk Svineproduktion har den 3. marts 2008 godkendt: HAASTRUPGAARD Haastrupgaardvej 8, 7000 Fredericia, tilhørende Haastrupgaard ApS, v. Esben Graff som Yorkshire-avlsbesætning nr. 755 Tlf.: 75 86 08 39 Opformering ophør Dansk Svineproduktion har meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætninger: 25.01.08: BORUP HEDEGAARD, Smidstrupvej 186, 9760 Vraa, tilhørende Henrik Rubæk Årets DanAvl Leverandør 2008 Gdr. ne Søren Østergaard og Jens Arne Højholt LUNDEGAARD OPFORMERING ved Sæby Årets DanAvl L-opformeringsbesætning 2008 BALSHØJ I/S, Hjortshøj, v/ gdr. ne Peter og Jette Villumsen med indeks 104,7 Nr. 2 KVARTBORG ApS Nr. 3 DYBVAD Årets DanAvl Y-opformeringsbesætning 2008 FENSTENGAARD, Odder v/ gårdejer Henning Kreutzfeldt med indeks 102,4 Nr. 2 LANGAGER Nr. 3 VISØ HOVGAARD ved Herlufmagle, v/ Susanne (billede) og Bent Jeppesen TUSKÆRGAARD ved Odder, v/ Inger Reng og Niels Thomsen STORE HORNUMKJÆR ved Hornsyld, v/ Sonja og Henrik Brix Thorben Jørgensen Søren Østergaard (th) og Jens Arne Højholt Jette og Peter Villumsen Susanne og Henning Kreutzfeldt Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: www.danavl.dk 07.02.08: NÆSTRUP, Hvidhøjvej 5, Næstrup, 7700 Thisted, tilhørende Kristian Jepsen 20.02.08: HVIDKÆR, Falsledvej 36, Haastrup, 5600 Faaborg,tilhørende Jørgen Olsen 31.03.08: KNI, Aldershvilevej 3, Kni, 8586 Ødum Djurs, tilhørende Jens Erik Andersen 31.03.08: HERSLEVGAARD, Rangstrupvej 5, Ørslev, 6230 Rødekro, tilhørende Lennert Petersen DSA-årsmødet 2008, den 29. februar På Dansk Svineavls årsmøde blev følgende legater for bedste gennemsnit pr. race uddelt: Husk, at du på DanAvl s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på: www.danavl.dk 31.03.08: FREDSØGAARD, Legindvej 43, 7900 Nykøbing Mors, tilhørende Verner Haaning 31.03.08: HØRSTED, Aarupmøllevej 6, 7752 Snedsted, tilhørende Kurt N. Nielsen 31.03.08: AAMOSE, Aamose 4, 5540 Ullerslev, tilhørende Kim Brandby 31.03.08: HEJLSGAARD, Overbyvej 49, 6094 Hejls, tilhørende Hans Damgaard 17.04.08: RUDBÆKHOLM, Kirkerupvej 39, Kirkerup, 4000 Roskilde, tilhørende Rudolf Larsen Landrace Nr. 1 SKOVSTED Nr. 2 MOLSGAARD II Nr. 3 ESKEGAARD Yorkshire Nr. 1. BRANDMOSE Nr. 2. HVINNERUPLØKKE Nr. 3. SØLVBAKKEGAARD Duroc Nr. 1 RØNSHAUGE Nr. 2 HOLMEGAARD A/S Nr. 3 MOLSGAARD II Landrace Gårdejer Jacob Stentoft SKOVSTED Yorkshire Driftsleder Henrik Graversen Brandmose Duroc Medarbejder Mogens Hansen RØNSHAUGE

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 19 tema: Diskussionen af, hvorledes avlen skal finansieres, sker på et solidt og seriøst grundlag Tabel 1 Det nationale avlssystem DanAvl-Regnearket et nødvendigt værktøj DanAvl-Regnearket beskriver økonomien for en hhv. gennemsnitsavlsbesætning og en opformeringsbesætning. Det anvendes bl.a. som grundlag for diskussioner om finansieringen af avlsarbejdet og til simulering af de økonomiske konsekvenser af mulige ændringer af strukturen i DanAvl eller af avlsarbejdet. Fra studehandel til regneark I de gode gamle dage foregik forhandlingerne om priser og afgifter i avlssystemet nærmest som rene studehandler. Hver af parterne stillede med deres (ind imellem helt urealistiske) krav, hvorefter en større gruppe af forhandlere brugte flere møder på at nå frem til acceptable kompromisser, hvilket som regel lykkedes til sidst. Det kunne være underholdende, men var ikke særligt effektivt eller sagligt. Tidligere blev der ydet et betydelige tilskud af fællesmidler fra Svineafgiftsfonden til avlsarbejdet, og parterne kunne frit aftale både afgifter og priser indbyrdes. De tider er dog for længst forbi. Dels har avlsarbejdet nu i flere år været brugerfinansieret, og dels har det længe været forbudt at indgå generelle aftaler om priser på avlsdyr og ornesæd. Men Afgifter til finansiering af avlsarbejdet i DanAvl Aprilår 2007/08 2008/09 dertil kommer, at avlsarbejdet er blevet meget mere omfattende og kompliceret, og der er flere og flere penge på spil for de involverede besætningsejere. Derfor skal diskussionen af, hvorledes avlen finansieres, nødvendigvis ske på et solidt og seriøst grundlag. Dokumenterede forudsætninger Det var anledningen til, at Landsudvalget for Svin nu Dansk Svineproduktion for snart 15 år siden udarbejdede den første udgave af DanAvl-Regnearket, herefter RA. Arbejdet blev udført af afdelingschef Steen Petersen, der lige siden også har haft ansvaret for den videre udvikling af programmet. RA indeholder alle relevante data for økonomien i avls- hhv. opformeringsbesætninger. Der er naturligvis tale om gennemsnitstal, som dækker over betydelige variationer i praksis. Avls- og opformeringsbesætningerne har som udgangspunkt de samme økonomiske vilkår som alle andre svinebesætninger. Derfor fokuserer RA på de særlige vilkår, indtægter og omkostninger, der er forbundet med at drive avl og opformering i DanAvl. I starten indeholdt RA en række skønsmæssigt ansatte og aftalte forudsætninger, men i dag er alle forudsætningerne baseret på statistik og konkrete undersøgelser. F.eks. er der gennemført uvildige sammenligninger af omkostninger til arbejdsforbrug, staldkapacitet og forsikring i hhv. avls-, opformerings- og produktionsbesætninger. RA er et nyttigt redskab, når der er behov for at diskutere omkostningerne ved ændring af avlsmål eller af nye avlstiltag 650 datalinier Data-arket i RA består af ikke mindre end 650 linier med forudsætninger vedrørende bl.a: Antal søer i alt pr. race og fordelt på besætningstyper Frugtbarhedsforhold og forbrug af sæd Salg, afgifter og priser vedr. avlsdyr og sæd samt salgs- og marketingudgifter Ekstra forbrug af arbejde, staldkapacitet mv. Ekstraomkostninger til KS, sundhedskontrol, avlstilsyn, forsikring, omstilling, forretning af besætning mv. Derudover består RA af 12 andre ark, herunder resultatark, som på grundlag af oplysningerne i data-arket beskriver økonomien for avl (pr. race) og for opformering. Det aktuelle RA indeholder: De realiserede tal for de foregående fire år Budget og forventet resultat for indeværende år Budget for det kommende år Det giver et glimrende overblik over udviklingen. Der foregår en løbende opdatering af RA over året, idet det godkendte budget dog forbliver uændret. RA er senest opdateret i forbindelse med fastlæggelsen af avlsfinansieringen for aprilåret 2008/09. Aftalt DB pr. avlsso gns. over 4 år Det er aftalt mellem DanAvl-parterne, at DB for en avlsso (inkl. afkom) i RA uanset race p.t. skal være ca. kr. 12.000 som gennemsnit af de seneste 4 år, se tabel 2. For at realisere denne forudsætning er det nødvendigt: at regulere for eventuelle ændringer i de avlsmæssige omkostninger i forhold til sidste år, f. eks. kan der være indført nye, omkostningskrævende avlstiltag eller gamle kan være fjernet at udligne en eventuel DB-forskel mellem racerne, f.eks. fordi indtjeningen fra avlsdyrsalg og KS varierer fra race til race. (Hampshire-racen kunne aldrig finansiere sig selv og blev løbende tilført midler på bekostning af de øvrige racer.) at indregne forventningerne til det kommende års salg af avlsdyr og ornesæd samt forventningerne til slagtenoteringen, der sædvanligvis er retningsgivende for priserne på avlsdyr. Desuden har Dansk Svineavl vedtaget en række interne udligninger mellem avlsbesætninger, som medlemmerne har fundet rimelige, f.eks. kompensation for manglende KS-indtægt til besætninger, der af sundhedsmæssige grunde midlertidigt er forhindret i at sætte orner på KS-stationer. Disse udligninger påvirker kun fordelingen mellem racer og besætninger og ikke bundlinien i RA. Afgifter til avlsarbejdet På dette grundlag udarbejder Dansk Svineproduktion forslag til regulering af de forskellige avls-, salgs-, og KS-afgifter mhp. at nå målsætningen om et gennemsnitligt DB pr. avlsso på kr. 12.000 for alle tre racer. Da budgetforarbejdet har været så grundigt og involveret alle DanAvl-parter, er dette afgiftsforslag de senere år stort set blevet godkendt uden ændringer ved 2-partsforhandlinger(se side 13). Tabel 1 viser afgiftsændringerne fra 2007/08 til 2008/09. Opformering baseret på markedspris For opformeringsbesætningerne foretages en tilsvarende regulering for dokumenterbare ændringer i RA herunder også ændringer i de afgifter, som opformeringsbesætningerne betaler til avlsarbejdet, jf. tabel 1. På det grundlag beregner RA år for år den gennemsnitlige merindtjening pr. opformeringsso i forhold til en gennemsnitlig produktionsso, se tabel 2. Hundyr: (Afgift til L- og Y-racerne, kr. pr. stk.) Salgsafgift pr. LY-/YL-sopolt, inkl. internt salg 60,00 45,60 Salgsafgift pr.tilbagekrydsningspolt 142,00 112,60 Salgsafgift pr. Standby-polt 142,00 152,40 Salgsafgift for renracet sopolt fra opformering 600,00 450,00 Orner: (Afgift til farracens søer, kr. pr stk.) Salgsafgift 1.000,00 800,00 Ornesæd: (Afgift til ejerne af de aktive KS-orner i racen) Sædafgift for L- og Y-Navnesæd til producenter, kr./dose 87,00 72,00 Sædafgift for D-Produktionssæd til producenter, kr./dose 7,22 4,74 Sædafgift for D-Navnesæd til producenter, kr./orne pr. måned 2.099,72 2.099,74 Sædafgift for H-Navnesæd til producenter, kr./orne pr. måned 1.999,72 1.999,74 Sædafgift for Krydsningssæd til producenter, kr./dose 9,77 5,94 Fortsættes på næste side Tabel 2 Indtjening i avl og opformering (jf. DanAvl-Regnearket) Aprilår 2004/05 2006/07 2007/08 2008/09 R realiseret realiseret Forventet Budget Gns.-DB i avl: Landrace, kr./so 11.938 14.410 9.995 11.853 Yorkshire, kr./so 13.313 16.864 9.079 10.976 Duroc, kr./so 14.096 13.497 11.529 11.124 Alle racer, gns., kr./so 12.934 14.997 10.073 11.383 Gns. merindtjening i opformering: kr. pr. opformeringsso 1.395 1.815 1.426 1.857

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 21 Tabel 1. Pris på indkøbte 22 ugers LY/YL-sopolte, marts 2008 Til forskel fra avlsbesætningerne er der ikke aftalt noget bestemt niveau for det gennemsnitlige DB pr. opformeringsso. Det er op til hver enkelt opformeringsejer at forhandle prisen på sine LY-sopolte med hver kunde herunder de enkelte DanAvl-omsættere. Det samme gælder for salget af avlsdyr fra avlsbesætningerne. Erfaringen viser, at de realiserede avlsdyrpriser ændrer sig nogenlunde i takt med omkostningsudviklingen for opformeringsbesætninger i RA. RA er et nyttigt redskab RA udgør i dag et uundværligt fundament under alle diskussioner om finansieringen af avlsarbejdet i DanAvl og om økonomien i avl og opformering. Desuden er RA et nyttigt redskab, når der er behov for at diskutere Heine Kristensen Avlskonsulent, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP, Tlf.: 40 82 61 10 hkr@dansksvineproduktion.dk Fordele og ulemper Valg af rekrutteringsstrategi for sopolte er en kompliceret sag, idet der er fordele og ulemper ved alle strategier. Fordele ved indkøb Sikkerhed for avlsdyr med høj avlsværdi Nye avlsdyr med faste intervaller Erstatning ved dyr med fejl og mangler Enkel strategi - intet ressourceforbrug til drift af kernebesætning Fuld krydsningsfrodighed i produktionen Sundhedsdeklareret avlsmateriale til multisiteproduktion 100 % ens racesammensætning af soholdet. Ulemper ved indkøb Risiko for indslæbning af smitte kan dog minimeres ved brug af karantæne Tilpasningsbesvær for dyrene Ressourceforbrug i forbindelse karantænefaciliteter Uønsket smitte i karantænestalden betyder akut mangel på polte. omkostningerne ved ændring af avlsmål eller af nye avlstiltag, idet RA kan simulere den økonomiske effekt meget præcist. Der er fuld åbenhed for alle DanAvl-parter om forudsætningerne og beregningerne i RA, og alle ændringer godkendes af parterne, før de træder i kraft. For at alle parter kan følge med i ændringerne, bliver de alle registreret i en log i selve RA. Derfor er der stor tillid til RA i DanAvl, hvilket resulterer i en meget afdæmpet, saglig og seriøs diskussion af de årlige afgiftsjusteringer og betalingen for ændringer af avlsmål/avlstiltag. En nylig, uvildig sammenligning af økonomien i hhv. avls-, opformerings- og produktionsbesætninger viste, at tallene i RA svarer ganske udmærket til virkeligheden. Se også lederen side 2 og artiklerne side 8 og 27. Temperament tæller mere end kroner og ører Når alle faktorer inddrages, er der ikke nogen væsentlig økonomisk forskel på hjemmeproduktion af sopolte med brug af Kernestyring og indkøb af polte fra DanAvl. Valget skal derfor træffes af andre - eksempelvis arbejdsmæssige - årsager. Vanskeligt at værdisætte Den vigtigste begrundelse for hjemmeavl er ønsket om at mindske risikoen for indslæbning af sygdomme i besætningen. Men hvordan værdisættes lukket besætningsdrift? Ofte tildeles god smittebeskyttelse så høj prioritet, at der gåes på kompromis med optimering af avlsniveauet. Det er også vanskeligt at værdisætte leveringssikkerheden ved indkøb i forhold til hjemmeavl. Kun en meget dygtig driftsledelse kan give samme leveringssikkerhed af avlsmateriale som indkøb. Omvendt giver det rekrutteringsproblemer, når poltene i en karantæne konstateres smittet, og der måske går yderligere seks uger, inden ny polte kan sluses ind i besætningen. Men hvorledes værdisættes omkostningerne ved denne ulempe? Endelig er det vanskeligt at værdisætte den immuniseringsfordel, der opnås ved hjemmeavl, hvor avlsdyrene vokser op i eget besætningsmiljø. Disse betragtninger er blot eksempler på, hvor svært det er, at foretage økonomiske sammenligninger af hjemmeavl og indkøb af avlsmateriale. Hvis valget mellem hjemmeavl og indkøb skal træffes på baggrund af et konkret beregningseksempel, er det derfor nødvendigt at gennemgå forudsætningerne grundigt. Priseksemplet nedenfor sammenligner økonomien ved indkøb af LY/YL-sopolte fra DanAvl-opformeringsbesætninger med hjemmeproduktion af enten LY/YL-sopolte ud fra egen kernebesætning eller zigzag-polte fra egen besætning med brug af Kernestyring. Forudsætninger Det er nødvendigt at basere beregningerne på antagelser og på alt andet lige-betragtninger, som altid kan anfægtes. Her anvendes følgende forudsætninger: Aktuelle priser (konkrete tal kan fås ved henvendelse til Genetisk Forskning og Udvikling, DSP). Integreret produktion med 400 søer. Samme besætningsstørrelsen uanset avlsstrategi. Dermed ingen forskel på omkostninger til stipladser, dyrlæge og medicin mv. Udskiftning af søer på 50 % årligt 100 % KS. 10 % af dyrene frasorteres fra 22. uge til og med løbning (ved 32. uge) uanset, om dyrene er indkøbte eller af eget tillæg. Samme dimensioneringen af staldanlægget, idet behovet for stipladser er ens, uanset om poltene indkøbes udefra ved 22 uger, eller det blot undlades at slagte et tilsvarende antal slagtesvin. Forskel på udnyttelsen af produktionsanlæg get, idet hjemmeavlede sopolte optager staldplads, der ellers kunne være anvendt til slagtesvineproduktion. Kompenseres ved at lægge tabt dækningsbidrag pr. stiplads for smågrise og slagtesvin til udgiften ved hjemmeavl. Ekstra arbejde ved hjemmeavl indregnes, f.eks. med registrering og mærkning. Udgifterne til karantænedrift ved indkøb er ikke indregnet, idet de er meget forskellige mellem bedrifter. Resultat Tabel 2 viser beregningsresultatet ved 2 forskellige situationer: A. Samme avlsniveau for hjemmeproducerede henholdsvis indkøbte polte, inkl. omkostninger til Kernestyring B. Indkøbte avlsdyr har et genetisk niveau, der ligger 15 indekspoint over hjemmeproducerede avlsdyr. Tabel 2. Pris på sopolte ved forskellige rekrutteringsstrategier, marts 2008 Hjemmeavl med renracet kerne Sundhedsniveau Konklusion Beregningsresultaterne i tabel 1 og 2 viser, at den økonomiske forskel mellem indkøbte og hjemmeavlede sopolte generelt er meget lille. Følgende forhold kan konkluderes: Prismæssigt er hjemmeavl konkurrencedygtig med indkøb af sopolte, hvis kernestørrelsen kan holdes på omkring 10-12 % af besætningsstørrelsen. Kernens procentvise andel af besætningsstørrelsen har stor betydning for prisen pr. sopolt ved hjemmeavl. Polte produceret ved zigzag-strategi er ca. 300 kr. dyrere end polte produceret på ren-racet kerne. Det skyldes primært tabt krydsningsfrodighed. For konventionelle besætninger er den økonomiske fordel ved hjemmeavl yderst tvivsom specielt set i lyset af den meget lille sundhedsrisiko ved indkøb af avlsdyr i disse besætninger. Beregningseksemplet giver ikke et entydigt svar på, om hjemmeavl skal foretrækkes frem for indkøb, men det viser, at hjemmeavl ikke resulterer i billige sopolte. Valg af rekrutteringsstragtegi skal omfatte stillingtagen til bl.a. de sundhedsmæssige aspekter, arbejdsforbrug, staldfaciliteter m.m. Hjemmeavl med zigzag-strategi Pris pr. polt*, kr. SPF-X 1.994 SPF-A/MS-X 1.857 MS-A 1.774 Konventionel 1.747 * Prisen er incl. omkostninger til vaccine og fragt, men ekskl. omkostninger til karantæne og risikokasse. kernestørrelse, Pris pr. polt*, Pris ved ens kernestørrelse, Pris pr. polt*, Pris ved ens % kr. (b) indeksniveau, kr. (a) % kr. (b) indeksniveau, kr. (a) 20 2.393 2.257 20 2.526 2.392 15 2.214 2.073 15 2.433 2.294 12 2.106 1.963 12 2.378 2.236 10 2.035 1.890 10 2.341 2.197 8 1.963 1.816 8 2.304 2.157 *: Et avlsmæssige efterslæb på 15 indekspoint i forhold til indkøbte avlsdyr er indregnet i prisen.

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 23 Omtanke, systematik og rettidig omhu giver resultater På Nyenstad ved Ringe lykkedes det at opretholde det høje produktionsniveau under besætningsudvidelsen fra 200 til 500 søer. Det skyldes først og fremmest håndteringen af sopoltene. 3 km til nærmeste besætning Ejendommen Nyenstad ligger i det kønne fynske landskab ved Ringe og har mere end 3 km til de to nærmeste andre svinebesætninger, som oven i købet har samme sundhedsstatus. En så smittemæssig fordelagtig placering er overraskende og sjælden på Fyn. Besætningen har af samme grund altid beholdt højeste SPF-status. Ejendommen tager sig i sig selv godt ud med helt nyt og rustikt stuehus, samt ny stald opført i forbindelse med udvidelsen af besætningen. Nu mangler vi kun at lægge sidste hånd på gårdsplads og have, fortæller Mette. Men det sker inden længe, hvor byggerodet endelig er færdigt. Vi gjorde specielt meget ud af at skabe en logisk placering af de enkelte stalde og staldafsnit for at gøre pasning og flytning af dyr så let og enkel som muligt Besøget i det nye anlæg efterlader et særdeles tiltalende indtryk med lyse og velventilerede rum - for både dyr og mennesker. Der hersker orden og renlighed overalt, så det er en fornøjelse at gå rundt i anlægget Det er ikke af hensyn til DanAvl Magasinets besøg, for sådan ser her altid ud, oplyser Mette. Det ses næsten på grisene, at de nyder forholdene. Alle dyr er rolige, i godt huld og så er de rene og tørre. Tørfodring med hånd Renoveringen og nybyggeriet i forbindelse med besætningsudvidelsen blev tilrettelagt meget omhyggeligt i samråd med konsulenter og dyrlæger, understreger Mette. Vi gjorde specielt meget ud af at skabe en logisk placering af de enkelte stalde og staldafsnit for at gøre pasning og flytning af dyr så let og enkel som muligt. Drægtighedsstalden er indrettet til løsgående søer og individuel fodring med tørfoder. Vi har bevidst fravalgt avanceret teknik og vådfodring, som vi har haft dårlige erfaringer med fra vores ansættelse i andre besætninger. Desuden fokuserer vi meget på, at alle søer altid har det rigtige huld. Det styrer vi bedst, når vi har mulighed for at håndfodre enkeltsøer efter behov. Det nye anlæg blev taget i brug i marts 2007, og de første sopolte til udvidelsen blev løbet i den nye løbestald den 19. marts. Indtil nu har det nye anlæg fungeret helt efter forventningerne og så er det fremtidssikret til kravene fra 2013. Jan Karlsen konstaterer, at der er truffet et fornuftigt valg med anvendelse af gennemafprøvede anlæg og teknik. Anlægget er disponeret, så det understøtter den systematik, som ejerne ønsker at arbejde med i det daglige. Mht. tørfodring kontra vådfodring er det hans erfaring, at begge systemer kan fungere hos forskellige personer. Valget er primært et temperamentsspørgsmål. Udvidelsen af besætningen fra ca. 200 til 500 søer skete med 400 ekstra LY-sopolte fra den sædvanlige leverandør, opformeringsbesætningen BÆKLUNG ved Haarby, der heldigvis på rette tidspunkt var i stand til at øge leverancerne. Alle sopoltene blev modtaget i en karantænestald med halm og tørfodring. Karantænestalden har plads til 100 polte ad gangen og er i en gammel, men renoveret slagtesvinestald på en anden ejendom. Der anvendes alt-ind/alt-ud i karantænestalden, og den anvendes nu til de løbende suppleringsleverancer til besætningen. Kristian Viekilde: Det kan ske, at dyrene behandles medicinsk mod ledbetændelse i forbindelse med indgangen til sobesætningen, men de bliver naturligvis færdigvaccineret mod Glässers (transportsyge) med sidste vaccination 2 uger før overførsel til løbestalden i besætningen, hvilket er meget vigtigt. I øvrigt vaccineres søerne i besætningen konsekvent mod Parvo og Rødsyge. Plan om opformering opgivet Udvidelsen er gået helt planmæssigt, oplyser Anders. Vi har fået rigtig gode dyr fra BÆKLUND, og ud af de 400 sopolte til udvidelsen, har vi vel kun snakket med leverandøren om 3-4 stykker. Naturligvis har vi overvejet hjemmeavl af sopolte, bl.a. fordi jeg har arbejdet flere år i opformeringsbesætningen RINGSTEDGAARD, fortsætter Mette. Faktisk var vi på et tidspunkt tæt ved at starte opformering og nåede så langt, at godkendelse fra amtet lå klartil en opforme- Fortsættes på næste side NYENSTAD, Sølling ved Ringe Ejere: Mette og Anders Lundsgaard Mette, 30 år, faglært landmand (ansvarlig for besætningen), tidligere arbejdet 3 år hos Niels Jacobsen, opformeringsbesætningen RINGSTEDGAARD ved Aarslev Anders, 29 år, driftsleder (ansvarlig for markbruget), tidligere arbejdet hos Tage Larsen, avlsbesætningen ESKELUND ved Vester Skerninge 2002 Anders far købt ejendommen i fri handel, tom for svin Ny besætning på 170 søer indsat og suppleret med sopolte fra VOLSGAARD ved Ørnhøj Dyr udsat fra karantænerum pga. mistanke om Myc. undgik statusændring Ny leveringsaftale med NYBROGAARD ved Nysted Senere skiftes leverandør til BÆKLUND ved Haarby 2005 Mette og Anders overtaget ejendommen efter endt uddannelse 2007 Besætningen udvidet til 500 søer med sopolte fra BÆKLUND Besætningen passes af ejerne + en medhjælp (elev) Mette Lundsgaard (th) og Thorben Jørgensen Anders Lundsgaard (tv), Kristian Viekilde og Jan Karlsen Deltagere i diskussionen: Svinedyrlæge Kristian Viekilde, FynVet Svinefagdyrlæger (landsdækkende svinepraksis v. Ringe) Svinebrugskonsulent Kan Karlsen, FynVet Svinefagdyrlæger, (landsdækkende svinepraksis v. Ringe) Salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet i Vejen

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 25 Vi valgte at udnytte kapaciteten til en udvidelse til 500 søer med salg af 7-kg grise Anders Lundsgaard inspicerer gyltene Mette Lundsgaard i drægtighedsstalden ringsbesætning på 200 søer. Men flere rådede os fra det, da 200 søer var for få til en moderne opformeringsbesætning, og vi havde ikke dyreenheder nok til rådighed til både en udvidelse af sobesætningen og plads til opdræt af sopolte. I stedet valgte vi at udnytte kapaciteten til en udvidelse til 500 søer med salg af 7-kg grise. Dermed valgte vi også definitivt at fortsætte med indkøb af LY-polte. Vi får leveret polte på 13-19 uger tre gange om året. Kristian Viekilde: Producenter kan godt lave deres egne sopolte med gode resultater, men det er vanskeligt, idet det kræver tid og styring, hvis de skal følge med avlsfremgangen i DanAvl. Der er ingen smitterisiko ved indkøb af poltene, når blot det sker via en god karantænestald under ordnede forhold, og hvis man i øvrigt betaler bidrag til SPF- Risikokassen. Den rigtige håndtering af sopolte De indkøbte LY-polte skal naturligvis udnyttes bedst muligt. Derfor er der mange forhold at tage hensyn til, hvis de skal kunne yde deres bedste. En optimal start for sopoltene er måske den vigtigste forudsætning for at opnå topresultater i soholdet, hvad enten sopoltene er hjemmeavlede eller indkøbte. Han skal kun lugte Det omfatter: at dyrenes genetik, sundhed og kvalitet i øvrigt (inkl. psyke) er i orden at pasning og opdrætning hos leverandør er i orden at karantæneforhold og behandling hos køber er i orden at fodring og foder er i orden både hos leverandør og modtager at sopolte, gylte og søer altid har et passende huld (sopolte må ikke være for fede, da kønshormoner bindes og nedbrydes i fedtvæv, hvilket reducerer deres brunstvisning) at brunstkontrol og -registrering er i orden, så insemineringen kan forberedes og ske på det helt rigtige tidspunkt både af hensyn til frugtbarhedsresultatet og tilgangen af det nødvendige antal gylte at opstaldningen efter løbning er optimal. Succesen her på stedet er et resultat af mange personers indsats og samarbejde Til hjælp for vores klienter har vi i FynVet udarbejdet et bilag, PrimaPolt (se side 31), hvor vi har samlet vores vigtigste erfaringer og råd om, hvorledes sopoltene bør modtages og håndteres. Bilaget fokuserer især på fodring, brunstkontrol og løbning. Det, der oftest går galt, er, at der ikke bliver løbet sopolte nok i rette tid. afslører Mette hårdt presset. Desuden anvender vi meget faste rutiner for alle opgaver, og vi forsøger at udvise rettidig omhu. Endelig arbejder vi med konsekvens, således at alle observationer og/eller uregelmæssigheder følges op med aktiv handling. Vores fabriks-hemmelighed er, at vi har sat alle funktioner meget grundigt i system specielt vedr. sopoltene Sopoltene observeres meget grundigt fra samme øjeblik, de ankommer til karantænestalden herunder for brunsttegn. Men de løbes først ved 35-36 uger, hvilket er mit helt bevidste valg. Det giver efter min erfaring de bedste resultater på kort og langt sigt, bl.a. synes jeg, at de så bliver bedre til at klare løsdriften i drægtighedsstalden. Under udvidelsen var det nødvendigt at løbe en del af sopoltene i karantænestalden, men det har heldigvis ikke påvirket faringsresultaterne negativt. I normal drift løbes de alle i løbestalden. Besætningsejerens valg Kristian Viekilde: Det er vigtigt, at poltene er mindst 32 uger ved første løbning. Så er knogler, led og bevægeapparat godt udviklet, og det har man klart glæde af senere hen. Jan Karlsen: Den sene løbning er ikke min anbefaling, for naturligvis koster det ekstra foder, men omkostningen er begrænset for en periode på 3-4 uger. Det vigtigste er, at ejerne føler, det er den rigtige løsning i deres besætning. Det er imponerende, at dødeligheden blandt søerne kun har været på 12 % under den kraftige besætningsudvidelse, hvor der jo har været mange 1.-lægs søer. Desuden ser vi ofte i andre besætninger, at mange unge søer udsættes med begrundelsen frugtbarhedsproblemer, men i langt de fleste tilfælde er den reelle årsag manglende management, omhu og systematik i håndteringen af sopoltene. Den undskyldning er der ikke behov for i denne besætning. Fravænning om lørdagen Siden besætningsudvidelsen er fravænningerne sket om lørdagen, således at alle faringer sker på hverdage. Det har virket tilfredsstillende. Alle løbninger foretages med D-sæd fra Hatting-KS. Hidtil er alle smågrise solgt til én fast aftager, men nu er der indgået aftale med én mere. Mette og Anders har været meget forsigtige med ikke at oversælge smågrise under udvidelsen, fordi de forventede en produktionsnedgang, oplyser Thorben Jørgensen. Den er imidlertid udeblevet, og heldigvis Fortsættes næste side... Fabrikshemmeligheden på Nyenstad Der er mange faktorer, som påvirker produktionsresultaterne og succesraten i en besætning. Succesen her på stedet er et resultat af mange personers indsats og samarbejde. Jeg kan blot konstatere, at sopoltene behandles efter alle kunstens regler også under udvidelsesprocessen, hvor der jo på samme tid var mange ting at holde styr på med renovering og nybyggeri af anlæg osv. Det er efter min mening den vigtigste årsag til de flotte produktionsresultater. Vores fabrikshemmelighed er, at vi har sat alle funktioner meget grundigt i system specielt vedr. sopoltene, Produktionsresultater i 2007 på Nyenstad Periode 01.01 31.03 01.04 30.06 01.07-30.09 01.10 31.12 Årssøer, inkl. gylte, stk. 181 290 426 463 1.-lægskuld, % 21 23 56 71 Levendefødte/kuld, stk. 14,5 14,9 14,5 14,2 Fravænnede/kuld, stk. 12,6 12,7 13,3 12,9 Døde indtil fravænning, % 13 15 9 9 Fravænnede/årsso, stk. 30,3 30,4 32,0 30,7 Omløberprocent 1 3 4 1 Faringsprocent 95 96 93 94 Søer døde, % af årssøer 11 7 14 13

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 27 Nyskabelse i FynVet Jan Karlsen blev den 1. januar 2008 ansat som svinebrugskonsulent i FynVet, der derudover omfatter 7 dyrlæger. Det er første gang, vi ser den model i Danmark. Kristian Viekilde: Det var noget, vi havde overvejet gennem lang tid, og nu skulle det være. Kombinationen af konsulentens og vores ekspertise giver en god synergi i rådgivningen over for svineproducenterne, idet vi på den måde dækker næsten alle produktionsforhold i samme hus. Jeg er bekendt med, at andre praksisser overvejer det samme. Jan Karlsen: Det er en ny og spændende måde at arbejde på. Dyrlægen kommer jo automatisk i besætningerne hver måned og kan dermed følge udviklingen meget tæt, mens konsulenten normalt rekvireres med større mellemrum, når der er konkrete opgaver eller problemer, der skal løses. Hos os kan jeg meget hurtigt blive opdateret og inddraget i rådgivningen af en besætning, når behovet opstår. er det lykkedes os at afsætte de ekstra grise undervejs. I farestaldene er der budgetteret med 20 % ekstra stier til ammesøer, men det er allerede ved at være for lidt. God kontakt til samarbejdspartnere Mette og Anders er i øvrigt gode til med jævne mellemrum at få snakket med både leverandøren af sopolte og aftagerne af smågrise, hvilket er meget afgørende for et tillidsfuldt og gnidningsløst samarbejde. Desuden sender de deres produktionsrapporter til leverandøren, BÆKLUND og dyrlægens besøgsrapporter til smågriseaftagerne, således at de PrimaPolt Efter ædelyst. 130 g. ford. Råprotein. Sl. Svineblanding. Efter ædelyst. 130 g. ford. Råprotein. Sl. Svineblanding. Max. 2,5 FEsv pr. dag. 110 g. ford. Råprot. Strukturrig dieg. Bland. + 200-400 g. halm Max. 2,5 FEsv pr. dag. 110 g. ford. Råprot. Strukturrig dieg. Bland. + 200-400 g. halm Efter huld 2-3 FEsv pr. dag 110 g. ford. Råprot. Strukturrig dieg. Bland. + 200-400 g. halm Efter huld 2-3 FEsv pr. dag 110 g. ford. Råprot. Strukturrig dieg. Bland. + 200-400 g. halm Tilstræb en daglig tilvækst på ca. 700 g. pr. dag. (fra 30-130 kg.) Foderet skal indeholde Tilstræb min. en daglig 2,2 gram tilvækst fordøjeligt på ca. 700 fosfor g. pr. og dag. 8,0 gram (fra 30-130 calcium kg.) pr. FEsv. Foderet skal indeholde min. 2,2 gram fordøjeligt fosfor og 8,0 gram calcium pr. FEsv. Mette henter råd hos Jan Karlsen hele tiden er opdaterede på situationen i besætningen. Mange gode kræfter bag resultaterne Vi har stor tillid til DanAvl og følger derfor ikke så meget med i avlsarbejdet. Men vi har dog klart kunnet se effekten af LG5 på besætnings kuldresultater, slutter Mette og Anders. Vi er naturligvis meget glade for, at det er lykkedes at gennemføre udvidelsen og nybyggeriet, uden at det er gået ud over produktionsresultaterne. Det skyldes i høj grad, at vi har fået god hjælp og effektiv rådgivning fra vores samarbejdspartnere og rådgivere.!"#$%!&'() 1. brunst indtræder 1. brunst ca. her. indtræder Tre uger ca. efter her. kommer Tre uger 2. brunst efter kommer 2. brunst Fynvet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6, 5750 Ringe.Tlf: 6262 3074 Fax: 62624490 Mail: post@fynvet.dk www.fynvet.dk Fynvet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6, 5750 Ringe.Tlf: 6262 3074 Fax: 62624490 Mail: post@fynvet.dk www.fynvet.dk 2. eller 3. brunst. Nu løbes polten 2. eller med 3. brunst. en vægt Nu på løbes 130-140 polten kilo. med Man en vægt kan på 130-140 med fordel kilo. sætte Man kan foderstyrken med fordel op sætte til 3,5 FEsv foderstyrken 5-10 dage op før til 3,5 forventet FEsv 2. 5-10 el. 3. dage brunst. før Efter forventet løbning 2. el. sænkes 3. brunst. foderstryken Efter løbning til 2,0 sænkes FEsv. foderstryken til 2,0 FEsv. tema: Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf. 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk KS-afgifterne til avlerne er faldet jævnt gennem årene KS-stationerne har aldrig betalt mindre Det nationale avlssystem Afgiften på sæd til finansiering af avlsarbejdet Hver gang der sælges en dose sæd fra enten Hatting-KS, Ornestation Mors eller Vestsjællands Ornestation betales der et beløb i royalty (avlsafgift) til gruppen af avlsbesætninger. Hurtig udskiftning til nye og bedre KS-orner Systemet blev indført i midten af 90 erne. Det afløste et system, hvor KSstationerne købte ornen. Dette system gav desværre alt for megen diskussion, om en given orne nu også levede op til almindelig standard for orner. Hvis ornen f.eks. ikke kunne springe på bukken, eller sæden var dårlig, hvem havde så det økonomiske ansvar. Desuden stimulerede det ikke KS-stationerne til at skifte orner ud hurtigt nok. KS-stationerne kan nemlig producere flere doser pr. opsamling på gamle orner end på yngre. Man kan populært sige, at for hver måned ornen bliver ældre producerer den 3 % mere sæd. Derfor indførte vi systemet, hvor KS-stationerne betaler afgift for hver sæddose. Det er i øvrigt et system, som bruges over stort set hele Europa. Undtagen dog i Tyskland, hvor man stadig køber ornerne. Avlsdyreksport og udfasning af Hampshire reducerer afgiften Tabellen viser, at KS-afgifterne til avlerne er faldet jævnt gennem årene. Eksempelvis er afgiften for Landrace/Yorkshire faldet med 38 kr. fra 110 kr. til 72 kr. pr. sæddose. Årsagen er bl.a., at avlerne og opformeringsbesætningerne har haft en øget eksport af avlsdyr. Indtjeningen herfra kommer således de hjemlige sædkunder til gode i form af lavere afgifter. Ved Duroc ses, at afgiften er faldet omkring 3 kr. Årsagen er her, at Duroc-racen indtil nu har været med til at understøtte Hampshire-racen, som ikke kunne finansiere sig selv og derfor fik tilskud fra Duroc-racen. Dansk Svineproduktion har pr. 1. april 2008 valgt helt at udfase racen, hvorfor avlsafgiften for Duroc kan reduceres. Dette er årsagen til, at vi fra KS-stationerne har historisk lave sædpriser pr. 1. april. I samme periode har Hatting-KS kunnet reducere omkostningen til sædproduktionen. F.eks. var Hatting-KS pris på produktionssæd 25,75 kr. pr. dose i år 2000, mens den nu er 28,00 kr. pr. dose. Hvis prisen skulle have fulgt prisudviklingen på 2,5 % skulle prisen i 2008 have været 29,75 kr. pr. dose. Se også lederen side 2 og artiklerne side 8 og 19. KS-stationernes afgift pr. solgt sæddose, kr. Aprilår 2004/2005 2005/2006 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Landrace/Yorkshire 110,00 105,00 99,40 87,00 72,00 Duroc, produktionssæd 7,65 8,30 7,80 7,50 5,00 Duroc, navnesæd * 2.177 2.100 2.100 2.100 2.100 * Månedsafgift pr. KS-orne

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 29 Lavkonjunkturen gør vores sanering billigere SPF-saneringen af Langkærgaard ved Søndersø med tilknyttede ejendomme fortsætter som planlagt, og der er tilfredshed med de leverede sopolte. Ejeren høster fordel af den fortsat dårlige økonomi i svineproduktionen. Resumé DanAvl Magasinet fortæller her om det tredje besøg på Langkærgaard under totalsaneringen af besætningen. Den omfattende rengøring af staldene på Langkærgaard og de tilknyttede ejendomme er nu ved at være overstået. Det samme gælder renoveringen af de forskellige stalde. Sopoltene er leveret planmæssigt. De har vist god brunst og været lette at inseminere. Der er kun reklameret over ca. 20 polte og taget forbehold for lidt flere - ud af godt 1.300 leveret. Troels Clausen og Tina Hansen Provokationen virkede I DanAvl Magasinet nr. 28, februar 2008 gav Toni og Troels Clausen samt driftsleder Tina Hansen udtryk for en vis frustration over den rådgivning eller mangel på samme de havde fået om rengøring af besætningsområdet i forbindelse med SPF-saneringen på Langkærgaard. Kort tid efter blev vi kontaktet af SPF-Selskabet med opfordring til at deltage i en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en saneringsmanual, oplyser Troels. Da saneringer jo er noget, der kan berøre alle typer af besætninger, var opgaven lagt i hænderne på Dansk Svineproduktion med konsulent Anders Hedegaard, Afdelingen for Svin på Landscentret som tovholder. Imponeret over indsatsen Det sagde vi naturligvis ja til, og Tina og jeg har allerede deltaget i to heldagsmøder, og der er ét til på trapperne. Desuden har Tina deltaget i et specialmøde om rengøring og desinfektion. Vi er imponerede over, hvor hurtigt systemet reagerede på vores kritik, men især over, hvor professionelt og dybtgående projektet er. Saneringsmanualen skal omfatte alle aspekter af en saneringsproces lige fra producentens første overvejelser indtil den nye besætning er leveret og kommet i gang. Det hele bygges op omkring en tidsakse, der holder styr på, at de mange forskellige funktioner bliver udført til tiden. Idéen er, at der allerede fra starten skal kobles en ekstern rådgiver (konsulent/dyrlæge) til det konkrete projekt. Rådgiveren skal hjælpe producenten med at bevare overblik og fokus på detaljerne i saneringsprocessen. Manualen skal give mulighed for at skræddersy saneringsprocessen efter hver enkelt besætnings behov og forudsætninger. Der lægges virkelig ressourcer i projektet, og det er kompetente fagfolk, der medvirker på alle områder. For at sikre jordforbindelsen vil det første udkast til manualen blive forelagt interesserede, lokale rådgivere ved en høring i slutningen af maj måned. Rengøring i 3 etaper Rengøringen er stort set afsluttet i alle afdelinger på alle involverede ejendomme. Den sidste slagtesvinestald forventes vasket 2 gang i uge 16 af medarbejderne på bedriften. Alle stalde vaskes i øvrigt tre gange: Grovvask udført umiddelbart efter tømning af bedriftens medarbejdere Grundig vask, hvor alle hjørner, sprækker og kanter også på spalter og i ventilationskanaler rengøres helt til bunds. Opgaven udført af enten Fensmark Staldrens eller af medarbejderne på bedriften, hvis de har haft tid til det. Slutvask/specielvask for at fjerne evt. Ødemsygesmitte udført af Fensmark Staldrens. Sidste vask forventes i maj af slagtesvinestald med Troldfixloft (fibercement), der ellers siges ikke at kunne vaskes. Til vores fordel Som oplyst i DanAvl Magasinet nr. 28 blev der mellem jul og nytår indsat SPF-smågrise af højeste status på en naboejendom, der senere skal have smågrise fra Langkærgaard. Primo marts blev indsat yderligere 400 smågrise fra samme leverandør, som desværre kort efter fik konstateret mycoplasma-lungesyge i sin sostald. Da grisene var leveret fra en anden stald i leverandørens multisite-system, var der håb om, at de leverede grise var frie for smitte. Men medio marts var der 5 positive reagenter for Myc ud af 20 blodprøver i slagtesvinestalden. Derfor valgte Troels at købe hele besætningen på naboejendommen og flytte den til en slagtesvinestald længere væk. Derefter blev stalden rengjort til bunds én gang til. Siden har det ikke været muligt at skaffe flere SPFsmågrise af højeste status, konstaterer Troels. Vi har i lang tid haft en stående bestilling hos SPF-Selskabet på 2.000 grise. I uge 8 fik vi tilbudt levering, men da var vi ikke klar til at modtage dem. Siden har vi intet hørt. Egoistisk set er det jo vores held, at svineøkonomien er i bund, mens vi sanerer Men skaden er til at overse med den aktuelle økonomi i svineproduktionen - og så har vi bedre tid til andre opgaver som f.eks. at gøre karantænestalden færdig. Desuden undgår vi risikoen for igen at indkøbe smittede smågrise, der kræver ekstra rengøring. Egoistisk set er det jo vores held, at svineøkonomien er i bund, mens vi sanerer. Karantænerum på vej Alle sopoltene fra opformeringsbesætningen HØSTER- MARKSGAARD er leveret efter planen, og der resterer nu kun en suppleringsleverance på 110 polte i uge 28. Ved suppleringsleverancen i uge 11 kneb det lidt med at finde dyr nok, hvorfor Tina og Troels accepterede at modtage enkelte dyr med ubetydelige småfejl som krøløre o.lign. Denne leverance blev indsat direkte i besætningsområdet, da der endnu ikke var etableret karantænerum. Der var dog indhentet håndværkertilbud på ombygning af en nærliggende (400 m) ejendom til karantænestald. Men det var for dyrt, så det er besluttet, at ejer og medarbejdere selv skal stå for opgaven. Sopolte skal omgås mennesker Løbning af sopoltene kom efter planen i gang i uge 2, fortæller Tina. Men vi fik ikke løbet så mange, som vi havde håbet, da mange polte ikke var store nok. I de første 10 uger blev løbet 40 sopolte pr. uge, hvor planen sagde godt 50. Poltene flyttes til løbestald, når de er 6½ måned, hvor de observeres for første brunst. Senere flyttes de over i andre boksrækker, hvorfra de hentes til flushing og ornekontakt 1 uge før anden brunst. Løbningerne er forløbet rigtigt godt. Poltene har vist god og tydelig brunst, og de har været nemme at inseminere. Det er meget rolige dyr, især fordi de hos leverandøren har været vant til at omgås mennesker hver dag. Her ser jeg en tydelig forskel til vores gamle besætning, hvor sopolte blev hentet i slagtesvinestalden. Kun én polt er ikke kommet i brunst. Drægtighedsmåling 4 uger efter løbning viser, at 92 % holder. Vi fortsætter den tætte, daglige kontakt med sopoltene, og vi observerer løbende hver enkelt sopolt. Det finder vi meget vigtigt, og bl.a. derfor har vi valgt manual gulvfordring i karantænestald. Der har været enkelte benproblemer, men mest hos de polte, der blev leveret med lettere krumme forben. Vi har måttet aflive 6 og sprøjtebehandle nogle andre. Men alt i alt har vi kun haft behov for at reklamere over ca. 20 polte og tage forbehold for lidt flere ud af de godt 1.300, der er leveret. Det, synes vi, er tilfredsstillende. Til gengæld har vi mistet 35 polte som gaspustere, fordi der ikke kom tilstrækkelig gæring i vådfoderet fra starten. De nødvendige bakterier har desværre ikke kunnet trives i systemet, fordi vi gjorde vådfodringsanlægget så grundigt rent, at gæringen ikke startede op af sig selv igen. Gæringen reduceres desuden af, at vi anvender kolde råvarer i form af færdigfoder og valle i anlægget. Gummimåtter for en sikkerheds skyld Vi er ved at være færdige med ændringerne i anlægget på Langkærgaard, slutter Troels. Vi har monteret gummemåtter i alle farestier. Det gjorde vi allerede i den gamle besætning, da der for alvor kom fokus på skuldersår. Hverken vi eller vores medarbejdere ønskede at stå model til i givet fald at blive hængt ud for manglende dyrevelfærd. Gummimåtterne havde god effekt i den gamle besætning, derfor har vi for en sikkerheds skyld monteret dem igen, selv om vi jo ikke ved, om det er nødvendigt i den nye besætning - men så kan de fjernes igen hen ad vejen. Under alle omstændigheder sørger vi for, at søerne altid har et godt huld. Men når vi anvender zig-zag-produktion, vil en del af søerne hele tiden være LLY-søer, og de er mere sårbare med det store Landrace-islæt. Det tør vi ikke sige højt! I øvrigt har jeg for nylig læst om et hollandsk forsøg med nedkøling af soens lejeareal i farestien. Det skulle få soen til at æde mere og dermed holde et bedre huld. Desuden bliver grisene 0,5 kg større ved fravænning, og så jager det smågrise væk fra soen, så flere undgår at blive klemt. Vi har selv gjort lignende erfaringer, tilføjer Tina. Nogle af vores farestalde har dobbelt så stort luftskifte, som normtallene foreskriver, fordi ventilationen her stammer fra dengang, staldene var indrettet som klimastalde. De andre farestalde har normal ventilation. I staldene med det store luftskifte er grisene ca.1 kg større ved fravænning, og søerne passer i gennemsnit flere grise. Men det tør vi ikke sige højt for så bliver vi bare til grin.

maj 2008 #29 DanAvl Magasinet side 31 Claus Hansen Projektleder, Ernæring og Reproduktion, DSP Tlf. 33 73 25 67 cha@dansksvineproduktion.dk Kvalitet bestemmes af øjet, der ser Kvalitet afhænger dybest set af, om et produkt lever op til forventningen - altså overensstemmelsen mellem forventning og virkelighed. Kvaliteten kan dermed øges ved enten at gøre produktet bedre eller at sænke forventningerne til produktet. Det er i sig selv ikke overraskende, da der altid er forskellige opfattelser af, om Jeanette Wly Carlsen gør her klar til at analysere kvaliteten af et produkt sædens defekter og bevægelighed på laboratoriet er god eller dårlig. på Hatting-KS, Ringstedafd. - umiddelbart efter Kvalitet og kvalitets- KS-stationernes valg sædopsamlingen. sikring er blevet et meget stort emne i virksomheder inden for al produktion og service. Det er vigtigt, at forventningerne til virksomheden bliver indfriet, og kvalitetssikringen er blot et arbejde, der skal sikre mod fejl. Graden af kvalitetssikring beror på virksomhedens overvejelser om, hvad målet med kvalitetssikringen skal være. En egentlig ISO-certificering er bekostelig og er i realiteten ikke andet end en detaljeret beskrivelse af organisationen og arbejdsgangene i virksomheden - samt løbende tjek af, at virksomheden gør, som den selv har beskrevet. Har KS-stationerne behov for certificering? Indtil videre har det været besluttet at bruge pengene på selve kvalitetskontrollen og produktionsforbedringer frem for et stempel med certificering. Der er ingen tvivl om, hvor pengene til en sådan certificering skulle hentes. Når KSselskaberne lever af at sælge sæddoser og handelsvarer, lægges udgifterne på prisen af produkterne. Mange forbedringer Fra 1980 erne til i dag er der sket meget inden for produktion af sæddoser. F.eks. er temperaturen i fortyndingsprocessen blevet justeret, så både sædkvaliteten og arbejdsgangene er blevet forbedrede. Der er indført en ny type antibiotika i sæden, som bedre og billigere sikrer, at sæddoserne holdes frie for bakterier. Noget, Kvalitetssikring på KS-stationerne På DanAvl-KS-stationerne gennemføres løbende en grundig egenkontrol og ekstern kontrol af sædkvaliteten. Desuden foregår der hele tiden KSudviklingsprojekter i tæt samarbejde mellem Dansk Svineproduktion og KS-stationerne der direkte har kunnet ses af svineproducenterne, var da sædtuben blev erstattet med en sædpose, hvor data kunne printes direkte på posen. Nogle kan huske endnu længere tilbage, hvor sæden blev leveret forfortyndet - i et lille glas eller bæger, hvorefter svineproducenten selv skulle slutfortynde sæden inden inseminering. Kvaliteten i sæddosen er blevet bedre, selvom det ikke kan ses med øjet. Gennembrud med flowcytometer For at forstå den kvalitetssikring, der eksisterer i dag, skal vi starte for ca. 13 år siden, hvor der blev igangsat et projekt i samarbejde med Dansk Kvæg (i dag: Viking Genetics). Formålet var i al sin enkelhed at arbejde for højere frugtbarhed af sæden. KS-stationerne håbede samtidig på, at den nye viden kunne føre til, at antallet af sædceller pr. sæddose kunne reduceres uden reduktion i kuldstørrelse eller faringsprocent. Projektet var et udviklingsprojekt, der affødte et instrument (flowcytometer), som kunne måle sædens koncentration og antal levende sædceller. Det lyder måske meget enkelt, men indtil da havde der ikke været nogen i verden, for hvem den opgave var lykkedes. Flowcytometeret kunne på få minutter lave en måling, som var meget mere nøjagtig, end vi nogen sinde før havde set. Det var startskuddet for mere ensartede sæddoser fra Dan-Avl-KS-stationerne. Instrumentet har siden dannet grundlag for kvalitetssikringen vedr. antal sædceller pr. sæddose, og tallet herfra er stadig vores standard for koncentrationsmåling af sæd. Vi har dog altid kunnet måle sædkoncentrationen. Før flowcytometeret var fotometeret det bedste, der fandtes, men målingen med fotometer var ikke særlig nøjagtig. Når den rå sæd var tynd, kunne målingen sagtens svinge 25 pct. Dette gælder stadig for de fotometre, der anvendes ved Intern-KS. Derfor er det vigtigt med en sikkerhedsmargin, når der anvendes fotometer til måling af sædkoncentration. Fire hovedelementer i kvalitetssikringen Kvalitetssikringen omfatter i dag fire hovedelementer: Sikring af, at pose og fortynder (råvarer) osv. ikke er sædskadelig Sikring af, at sædcellerne er normale og bevægelige Sikring af antal sædceller pr. sæddose Sikring af, at bakterierne i sæden bliver slået ihjel. Derudover kontrolleres også temperaturen af sæden i produktionsforløbet. God sæd skal ikke ødelægges Kontrollen af, om plasticvarer osv. er skadelige for sæden, baseres på sædens bevægelighed. Så længe sædens bevægelighed ikke påvirkes negativt, antages det, at sæden ikke har taget skade. Det kan aldrig garanteres, at denne metode er helt dækkende og altid vil afsløre eventuelle skadelige effekter. Men det er den eneste metode, der er til rådighed inden for rimelige økonomiske rammer. Sædens bevægelighed undersøges i dag med mikroskopi, og dermed er det øjet, der bedømmer sædens bevægelighed. Metoden har hidtil været det eneste realistiske alternativ. Dansk Svineproduktion har nyligt afsluttet en undersøgelse af et instrument, der kan måle sædcellernes bevægelighed. Det betyder, at den rutinemæssige kontrol af sædcellers bevægelighed i fremtiden kan forbedres. Det forventes, at instrumentet implementeres i den rutinemæssige kontrol af sædvenligheden for sædfortynder og plasticvarer i løbet af 2008. På DanAvl-KS-stationerne vurderes kvaliteten af mere end 140.000 sædopsamlinger om året Over 140.000 sædopsamlinger om året På DanAvl-KS-stationerne vurderes kvaliteten af mere end 140.000 sædopsamlinger om året. Efter sæden er tappet, bliver en dråbe af sæden vurderet i mikroskop og igen er det øjet, der bedømmer. Vi ville meget gerne have en computer til at lave denne bedømmelse. Vi håber, at udviklingsarbejdet inden for de næste par år vil opfylde vores ønske. Selve bedømmelsen tager i dag sjældent mere end få sekunders kig i mikroskopet. Den kan dog kun identificere sæd med ringe kvalitet, men ikke give en nuanceret graduering af den godkendte sæd. Springer det i øjnene, at sæden har defekter, eller bevægeligheden er forringet, skal sæden kasseres. Hvis det er vanskeligt at finde defekte sædceller og bevægeligheden er i orden, får sæden 90 i motilitet. Hvis det derimod er forholdsvis let at finde nogle defekte sædceller bedømmes sæden til 80 i motilitet. Vurderingen er dog ikke uden betydning, idet undersøgelser har vist, at sæd med 80 i motilitet generelt giver 0,6 gris færre pr. kuld end sæd med 90. Det er ikke muligt at forudsige frugtbarheden for hver sædopsamling, men får en ornes sæd altid karakteren 80 i motilitet, vil KS-stationen overveje at sætte ham ud. Der arbejdes løbende på at blive endnu bedre til at vurdere sædens og enkelte orners frugtbarhed. Ornerne bliver også løbende vurderet på, om sædens holdbarhed er i orden. Sæd fra 15 procent af alle sædopsamlinger bliver gemt i tre dage, hvorefter det vurderes, om holdbarheden er tilfredsstillende. Er den ikke det, bliver sæd fra ornen ikke solgt, før sæden igen har vist sig at have tilfredsstillende holdbarhed. 2 mia. sædceller giver kun 16 pattegrise Vi har i mange år undret os over, at der skal 2 mia. sædceller til at give 16 grise - det synes som et ufatteligt spild af sædceller. Det er da også bevist, at 1 mia. sædceller egentlig er nok til at give gode reproduktionsresultater. Frugtbarheden af sæden er kompliceret og afhænger af mange faktorer: Sæden skal selvfølgelig være af god kvalitet fra starten Sæddosen skal have en vis volumen, som giver en fylde i børen Antallet af sædceller skal være tilstrækkeligt, da der går rigtigt mange sædceller til grunde i børen. Sæden skal være fri for levende bakterier. Vi har to former af kontrol for antallet af sædceller i sæddoserne for til stadighed at sikre, at indholdet er i orden. Som led i KS-stationernes egenkontrol skal de hver uge indsende et antal doser til kontrol hos Dansk Svineproduktion. Nogle gange om året gennemføres en uanmeldt kontrol, hvor Dansk Svineproduktion møder op på KS-stationen og udtager sæddoser, som bliver analyseret, og resultatet offentliggøres på Dansk Svineproduktions hjemmeside. Kvaliteten er naturligvis KS-stationernes eget ansvar, men Dansk Svineproduktion står til rådighed, hvis der opstår problemer. Sæd indeholder bakterier - døde bakterier Bakterier i sæden kan beskadige sædcellerne, og der findes ikke sæd uden bakterier. Men de bakterier, der uvægerligt kommer i sæden, når sæden tappes, skal inaktiveres eller slås ihjel med antibiotika. Alle sæddoser bliver derfor tilsat antibiotika - ellers ville KS-metoden slet ikke kunne fungere. Hver uge sendes 2 sæddoser pr. KS-station til kontrol for, om der er levende bakterier i sæden. Derved sikrer vi, at der ikke er problemer med resistente bakterier på KS-stationen, og at antibiotikaen virker, som den skal. Fælles om udviklingen Samarbejdet mellem Dansk Svineproduktion og DanAvl- KS-stationerne består ikke kun i en kvalitetskontrol af sæddoserne. KS-stationerne bidrager aktivt til forskning og udvikling inden for KS-området både i form af praktisk hjælp og medfinansiering af projekterne. På den måde sikrer vi, at vi altid er i front med udviklingen noget vi i Dansk Svineproduktion sætter meget højt. Cicilie Line Jensen analyserer med NucleoCounter SP-100, om der er tilstrækkeligt antal sædceller pr. sæddose