Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Horsens Kommune udarbejdet en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet jf. lov om social service 19, stk. 3. Horsens Kommunes indsats over for ungdomskriminalitet gælder primært for børn i alderen 0 18 år, men omfatter også SSP+samarbejdet med UU-Horsens Hedensted, ungdomsuddannelser m.fl. om unge, som har forladt folkeskolen og op til 25 år. Kredsrådet i Sydøstjyllands politikreds formulerer strategiske mål og retningslinier for forebyggende indsatsområder. Kredsrådets beslutninger føres ud i livet i lokalrådet, der tilrettelægger det kriminalpræventive samarbejde i lokalområdet, udarbejder en handlingsplan på baggrund af Kredsrådets udmeldinger, holder sig opdateret om kriminalitet, sociale forhold m.v. lokalt. SSP-koordinationsgruppen Horsens Kommunes SSP-koordinationsgruppe, som mødes hver 14. dag er i det daglige arbejde det centrale organ for det forebyggende arbejde for børn og unge, herunder også ungdomskriminalitet. Arbejdet opdeles traditionelt i 3 niveauer: Den generelle indsats Den generelle kriminalpræventive indsats består af oplysning og undervisning målrettet alle børn og unge i Horsens og deres forældre. Denne del af den forebyggende indsats sigter mod at børn og unge vælger en livsstil, der gør dem i stand til at kunne leve et liv uden kriminalitet, misbrug og anden risikoadfærd. Den generelle indsats er særligt målrettet over for målgrupper, der endnu ikke har haft en kriminel adfærd. Indsatsen går ud på at bearbejde årsagerne til, at nogle børn og unge på et tidspunkt begår kriminalitet. Den specifikke indsats Den specifikke indsats i kommunen er rettet mod grupper af børn og unge, der er ved at udvikle et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster og hvor der er konstateret begyndende misbrug eller kriminel adfærd. Det drejer sig typisk om unge, som har vanskeligheder med at finde deres plads i tilværelsen. De klarer sig dårligt i skolen, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter, og efter endt skolegang har de svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Den individorienterede indsats Den individorienterede indsats i kommunen er rettet mod den enkelte unge, der udviser en bekymrende adfærd og mod unge der har begået kriminalitet. Den individorienterede indsats skal støtte den enkelte unge til et liv uden kriminalitet. Indsatsområder/fokuspunkter Som en del af den sammenhængende børnepolitik har Horsens Kommune udover den generelle forebyggende indsats, som særlige indsatsområder/fokuspunkter valgt bekymrende skolefravær, flertalsmisforståelser hos unge og forældresamarbejde/
forældreansvar. Indsatsen i forhold til de 3 fokuspunkter leveres primært af SSPsamarbejdets parter (skolerne, de sociale myndigheder og politiet) i fællesskab. Bekymrende skolefravær Ungdomskommissionens betænkning om ungdomskriminalitet fremhæver unge som ikke færdiggør deres grundskoleuddannelse som en meget stor risikogruppe i forhold til ungdomskriminalitet. Derfor er bekymrende skolefravær valgt, som et af fokuspunkterne i Horsens Kommunes bestræbelser på at forebygge ungdomskriminalitet. Fokus omkring bekymrende skolefravær er ikke på det generelle fravær på de enkelte skoler, men fokus er på den enkelte elevs fravær, ligesom fraværet skal være af et vist omfang for at blive betragtet som bekymrende fravær. Der er mange årsager til bekymrende skolefravær, men en generel forebyggende indsats på skolerne har stor betydning for at holde bekymrende skolefravær på et lavt niveau. Denne indsats består dels i undervisningens tilrettelæggelse og dels i arbejdet med trivsel i klassen. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og således, at den rummer udfordringer for alle elever. Lærerne og pædagogernes arbejde med at styrke fællesskab og trivsel i klassen medvirker til at give eleverne motivation og lyst til at gå i skole. Skolerne registrerer alt elevfravær, og fraværsstatistik indgår i skolernes årlige kvalitetsrapport. Den specifikke indsats vil være forskellig fra skole til skole, men indsatsen kan gå ud på, at skolen sender brev til forældrene ved fravær over en bestemt grænse, skolen afsender en SMS eller ringer til forældrene, hvis eleven ikke er mødt i skole og møde med forældrene og eleven, hvis fraværet fortsætter. Den individorienterede indsats vil være forskellig fra skole til skole. Ved stort fravær trods mange kontakter med elev og forældre, kan indsatsen være at foretage en underretning til de sociale myndigheder og/eller i samarbejde med UU at etablere kombineret undervisning på skolen og arbejde på et praktiksted. Mission Possible/Street Team kan kontaktes mhp. evt. aftale om i en kortere periode at assistere skolerne/forældrene med afhentning af enkelte elever i hjemmet og aflevering i skole for at bryde et fraværsmønster. Flertalsmisforståelser Flertalsmisforståelser eller sociale overdrivelser er valgt som et andet fokuspunkt. Mange unge har ofte overdrevne forestillinger om, hvad andre unge gør og må i forhold til kriminalitet, alkoholforbrug, rygning, brug af narkotika osv. Generelt tror mange unge, at alle andre unge gør noget som det reelt kun er et lille mindretal, der gør. Erfaringerne viser, at ved at påvirke unges flertalsmisforståelser/sociale overdrivelser i en mere realistisk retning påvirkes deres adfærd i positiv retning i forhold til en række risikofaktorer, herunder kriminalitet. Undervisning i henhold til SSP-læseplanen ved klassens lærere.
Skolerne anvender undervisningsmateriale som er udviklet med henblik på at mindske unges flertalsmisforståelser, fx Alle de andre gør det, som er udviklet af Det Kriminalpræventive Råd eller lignende undervisningsmaterialer på 6. årgang. Der iværksættes en særlig indsats af klasselæreren og/eller skolens SSP-lærer som kunne være et møde med elev og forældre. Street Team tilbyder oplæg om relevante emner, hvor der i oplæggene er indarbejdet spørgsmål som sigter på at mindske unges flertalsmisforståelser. Ved anvendelse af klikkere i oplæggene er der mulighed for en mere direkte ungeinvolvering samtidig med at de unges forestillinger om, hvad der er normalt kan påvirkes i en mere realistisk retning. Den individorienterede indsats har fokus på via dialog/information at udvide den enkelte unges oplevelse af, hvad der opleves som normalt i den pågældendes bekendtskabskreds til også at omfatte hvad der generelt er normal adfærd blandt unge, for dermed at give dem et mere realistisk billede af virkeligheden. Forældresamarbejde Forældre er et vigtigt fokuspunkt i alt forebyggende arbejde for unge. Således også når det handler om ungdomskriminalitet. Forældre har meget stor indflydelse på unges adfærd og der satses således både på at styrke forældrenetværksarbejdet og forældrerollen generelt. Som en tilbagevendende forebyggende indsats afholder skolerne 1-2 årlige forældremøder og 2 årlige skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i en elevplan for hver elev. Endvidere arrangeres der trivselsarrangementer i de enkelte klasser året igennem. SSP/Street Team tilbyder oplæg som forberedelse til forældrenes udarbejdelse af forældreaftaler. Oplæggene indeholder bl.a. information om en tidlig alkoholdebutalders betydning for en forøget risiko for kriminalitet m.m. ligesom der er fokus på vigtigheden af forældrenetværk og styrkelse af forældrerollen. Der kan iværksættes en indsats overfor en gruppe af forældre f.eks. i en klasse eller på en årgang, hvis der er en særlig problemstilling og der arrangeres orienteringsmøder for forældre f.eks. om misbrugsproblemer. Der afholdes bekymringssamtaler (netværksmøder), når problemer, der kræver fælles indsats opstår. Der sker underretning af de sociale myndigheder og afledte møder med forældrene. Særlige tiltag udover de nævnte indsatsområder: Der er oprettet et tværsektorielt samråd for unge lovovertrædere, som drøfter evt. vilkår m.v. ifm enkeltsager mod unge lovovertrædere, der står til frihedsstraf. Dette for at kvalificere indsatsen over for den unge, så chancerne for recidiv mindskes. Der gennemføres løbende livstilsundersøgelser/ungeprofiller blandt 7.-9. årgang i kommunen. Ungeprofilen afdækker bl.a. de unges erfaringer med og omfang og
karakter af forskellige kriminalitetstyper, hvilket sammen med politiets statistikker om ungdomskriminalitet sikrer fokus på området samt giver mulighed for tilrettelæggelse af både generelle og specifikke indsatser. Der tilbydes besøg i skolernes 7. el. 8. årgang, hvor der arbejdes med materialet Kriminalitet og Konsekvens. Besøget er todelt, hvor SSP-koordinator el. Street Team besøger klassen og fortæller om SSP, straffeattester, sanktioner, kriminalitetsstatistik.osv. Der arbejdes i forbindelse med besøget med gruppearbejde om div. cases omhandlende kriminalitet begået af unge. Arbejdet følges op af et efterfølgende besøg af politiet, der med udgangspunkt i casene taler om konsekvenserne af kriminalitet sammen med de unge. I politiets polspot system, registreres børn og unge, der har været i kontakt med politiet. Registreringerne af de sigtede unge i systemet gennemgås i SSPnetværket, så unge førstegangslovovertrædere spottes. SSP-koordinator el. Street Team følger op på sigtelsen med et hjemmebesøg hos sigtede og dennes forældre. Politiets forebyggelsesafdeling opretter en forebyggelsespatrulje, der efter behov, i aften og nattetimerne kører målrettet mod forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Familie og forebyggelse Familie og Forebyggelses arbejde med de 3 fokuspunkter er primært rettet mod den individorienterede indsats. Familie og Forebyggelse kan efter lov om social service tilbyde rådgivning og konsulentbistand mv. ( 11), iværksætte hjælpeforanstaltninger ( 52a) og foranstaltninger i forhold til barnet ( 52), forældrepålæg ( 57a) og ungepålæg ( 57b). Herudover skal kommunen udarbejde en handleplan, der kan forebygge yderligere kriminalitet, hvis den unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet ( 57c).