H.v,/f,,-of\..{J L(, '/_.. r2t ~o '-11-0 A+B Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea 1766-17880 DET KONGELGE BBLOTEK lllllllllll/111111111111111111!111111/lllll/lllllllllll 130001908783 stud.mag. Lise Merete Johannesen l 7~ '. r
Hæfte NDHOLDSFORTEGNELSE Portræt af Jens Adolph Kiøge. Prøve af Jens Adolph Kiøge's håndskrift. Kapitel : Udrejse og ankomst til Guinea. s. l Kapitel : Samtidens og eftertidens omtale af Kiøge. li 2 Kapitel : De synlige resultater af Kiøge's arbejde i Guinea ti 4 Kapitel V: Den danske forbindelse til Guinea og opgaverne der " 6 Kapitel V: De europæiske konkurrenter.. " 7 Kapitel V: Forholdet mellem europæerne og afrikanerne på kysten" 9 Kapitel V: Muligheden for og nytten af europæisk magtanvendelse i Guinea........................................ " Kapitel V: Betydningen af afrikanernes velvilje og interesse i europæernes tilstedeværelse på kysten " 14 Kapitel X: "Bestikkelsespolitikken" over for afrikanerne " 16 Kapitel X: Kiøge 1 s udnyttelse ai' økonomisk politik i Guinea " 24 Kapitel X: De afrikanske politiske interesser og deres betydning for Kiøge'e administrationspolitik " 36 Kapitel X:. Krigen mod Awuna... " 55 Kapitel X: Det planmæssige resultat af Kiøge's administrations~ politik... n 58 Kapitel llv: Omtalen af fiøge ss1111enholdt med d.en. skildrede aktivitet i Guinea. " 64 ia Hæfte Forkortelser... Fremmedord og udtryk anvendt i Guinea Årstalsliste over J.A.Kiøge's liv ~eg:ivenheder i Gu.inea -1766-88 Noter................ Litteraturfortegnelse " n n n v l " 2o ~ r
Portræt af Jens Adolph Kiøge Taget fra Kay Larsen:Dansk Vestindiske og Guineiske personalia eg data.(håndskrevet kartotek v.k.l.;kgl.bib1.)
Prøve.a:t' J.A.Kiøge 's.llånc1s.la'il'1i. M'... Br.ev fra Kiøge til direktionen 15/8 1773. (G.K. ;K.dok.) ::.+ e CW' ;'tw 4.Y~ :~,o'' nc. ~--- -': : Hi:stt ' -. i. c:! ' " ". '. r : ~.;. ~... ' i.. " A - -- -- -.~- - ----- -- -
l Kapitel Fregatten "Christiansborg" sejlede fra København d.6.7. 1766 med et hold embedsmænd og ny vareforsyning til de danske etablissementer på Guldkysten.(l).Det. TE4%" udsendt af det nyoprettede slavehandelskompagni.det bargtimske handelssoc~etet.ombord var bl.a. guvernør Christian Tychsen og den nittenårige underassistent Jens Adolph Kiøge. Af skibsprotokollen fremgår det,at rejsen forløb. uden særlige dramatiske begivenheder, set med. søfolks øjne".for de udsendte embedsmænd var det lange ophold på søen måske knap så ubesværet.assistenterne udfærdigede d.16"9. et bønskrift til kaptajnen,hvor de ansøger om,at skibet må gå i havn for at hente forfriskninger,ieær vand.efter 11 ugers sejlads er de kun nået ned til de Kanar±s&~ øer, de frygter derfor" at vi som landfolk,der ej er_ vant til at fare til søå og næsten alle kun ved mådelig helbred, ej konserveres ved skibekosten "Assistenterne fik held med deres bønskrift,kaptajnen gik ind i havn efter friske forsyninger 1 og turen fortsatte derefter mod aålet,det danske hovedfort "Chrisiiansborg" ved Accra på Guldkysten. Hertil ankom fregatten d.18.lo.,og man havde atter efter J måneder og 12 dage ombord fast jord under fødderne. Følte landfolkene sig ikke hjemme til søs,så var disse danskere sandelig heller ikke vant til afrikanske forhold, det har sikkert været en overvældende stemning,der slog dem i møde.kanonerne drønede deres velkomstsalut,de engelske og hollandske forter gav ved forbisejladsen hver syv skud,begge besvares i lige mål,og slutsalutten fra skibet.til det danske fort var på n.i,som blev betakket med ni igen.den store kano var parat til at afhente passagererne for at bringe dem igennem den faretruende brænding, idet skibe måtte kaste anker et godt stykke fra kysten.ndtrykket ved dette første møde med Afrika har sikkert udspillet sig for disse nyankomne som for lægen Paul Erdman sert 17 år senere o~esistent Wulff Joseph Wulff i l8j6.(2).begge har de i breve nedfældet,hvorledes de blev overvældet af deres første kontakt med de fremtidige omgivelser. (
a Negre i hundredevis samlede sig på stranden,når et skib var ankommet.med stor nysgerrighed og under øredøvende tumulter bød de danskerne velkommen,som tilfældet var med både sert og Wulff.Reaktionen var ganske vist forskellig hos de to,sert udbryder:" en ny himmel,en ny jord,nye mennesker,dyr og planter!alt omkring mig her er!'jd.ukt,meget smukt!men måske aer jeg det kun således, fordi det er mig nyt.men hele den menneskelige natur er jo.ligesom syg af længsel efter at kende det nye ".Wulff' bemærker derimod om det samme sceneri,at det er den " grueligste tumult,der gør en helt forrykt i hovedet,og man kan hverken sanse det ene eller det andet " Nok lige så fortumlede begynd e danskerne i 1766 på det,der snart skulle blive afrikansk hverdag med andre tilvænningsproblemer.skibslasten blev overført til fortets lager og derfra fordelt videre til de andre handelsstationer.opgørelser over beholdninger,gældsforhold m.v. skulle foretages til brug for det nye kompagni,og hele per~ sonaleudskiftningen skulle gennemføres.sær den voldte kvaler.næsten ingen af den gamle stab ønskede at forblive i Guinea;nu blev de næsten obligatoriske gensidige anklager udvekslet i rigt mål.det nye guvernement splittedes snart i to lejre,der hver gjorde sit for at genere modparten.man havde påbegyndt arbejdet.{)) Kapitel Det farlige klima på Guldkysten skulle snart plage de nye i tjenesten,guvernør Tychsen melder om stor sygelighed blandt folkene juli 1767.(1).Underasaistent Kiøge havde længe ligget syg,men han blev ikke desto mindre den,der holdt længst ud i arbejdet for de danske interesser på Guldkysten.Først 22 år efter udrejsen skulle Kiøge gense Danmark,men da havde han også gjort det,han vel som så mange andre håbede at gøre i Afrika:Karriere.Han var steget gennem alle tjenestegraderne til guvernør 1781,var..,.,..._.'-" blevet tildelt guldmedaille pro meritis 1779 og rang af "'~-- --. -- oberstløjtnant af infanteriet i 1785 " den højeste militære charge,nogen dansk guvernør i Guinea opnåede "(2) p.gr.a. nidkærhed,mod og konduite i krigen mod Awun~'. l;ij er
- Mange rosende egenskaber blev knyttet til Kiøge's person af hans samtid og i eftertiden. tilknytning til hans død 1789 kom en lang række nekrologer fra venner,hvor ingen ord synes at have været store nok.anledningen skal naturligvis ikke glemmes,men lidt af en karakteristik kan dog med forsigtighed hentes i det materiale.alene den voldsomme reaktion og deltagelse ved hans død,en mand der havde været væk i 22 år,antyder,at der er tale om en personlighed. Sorterer man den store retorik fra,bliver tilbage et billede af et dygtigt og forstandigt menneske,der besad mod, initiativ,virkelyst og pligtfølelse overfor arbejde og fædreland, 11 en værdig borger".kiøge var tilsyneladende blevet overmåde afholdt blandt'afrikanerne,der havde givet ham navnet "den stærke".(4) Også uden den anledning er der talt smukt om Kiøge.Ud fra egen erfaring omtaler lægen P.E.sert 1786 guvernør Kiøge som en tapper og forstandig mand,der er til ære for sin nation,højt elsket af afrikanerne.(5). Præsten H.C.Monrad nedskrev mange smigrende historier om Kiøge,aom verserede blandt afrikanerne endnu under hans ophold på kysten 1805-09.Kiøge huskedes som den menneskelige og ædle,en mand af ualmindelige kundskaber.mene andre fremragende danskere var glemt, 11 så erindres han derimod endnu af mange ældre negre med højagtelse 11.(6) Fra engelsk hold lød andre toner,da de i 1793 så til- 'v"' bage på forholdene omkring 1782,hvor guvernør Kiøge ~vde iværksat store forbund med de tidligere hollandsk tilknyttede afrikanere.disse stod uden europæisk støtte,idet hollænderne var blevet besejret af englænderne og fordrevet. Den,der fik størst udbytte a! de omstændigheder,var den danske guvernør Kiøge.Fra da af havde danskerne været " the most ambi tious and encroaching power.on the coast 6f Africa 11 (8).Set med en konkurrents øjne måtteformegen aktivitet hos Kiøge betegnes som faretruende ambitioner og anmasselser. Netop den handledygtighed er det,man stadig berømmer ham for,den "ihærdige guvernør." var for Danmark en "udmærket arbejdskraft 11,som med s.tiilde forstod at vinde afrikanerne for den danåke sag.ved sammenligninger var han 11 den virkeomste af alle danske i Guinea "(9) Samtidens lovprisninger er således forteåt i snart 200 år.uvilkårligt må man spørge,retfærdiggør gerningerne de store ord?
4 Kapitel 1766 havde danskerne fire steder fodfæste på Guldkysten.Det vestligste var hovedfortet Christiansborg ved negeriet Orsu nær Accra,derefter fortet F~edens~ borg ved byen Ningo og endelig logerne(l) Ada på en ø i Rio Volta,samt Keta længst øst på ved det nuværende Ghana's grænse til Togo. Da guvernør Kiøge 1788 forlod Afrika,havde han fået føjet fire nye forter til de danske besiddelser,kongensten ved Ada fra 178J,Prinsensten ved Keta 1784,Augustaborg vea Tessing 1787 og endelig samme år ved Ponny segram eller segraa.ved Lille Popo,ca.loo km. øst for Keta,havde Kiøge allerede 1772 anlagt en loge og ved samme tid blev Way dansk handelsstation. Awuna opnåede guvernøren ret til en loge ved Af'lahu 1784.Dertil kom adskillige tilbygninger til logerne Ada og Kata, som Kiøge foretog allerede omkring 177ossom faktor 0 (2).Det skete delvis for egen regning,hvilket er et af de mange pu.nkter,der bidrog til den senere omhandlede evige strid mellem J.A.Kiøge og bogholder,senere guvernør Biels Urban Aarestrup.(3) Udover byggeriet viste Kiøge også tydelig drittighed som handelsmand.allerede tidligt roses han som vel egnet til handelen med slaver.(4).englamderne ser med temmelig stor belqmiri.ng på denne handelsiver i 1785, idet de mener,at danskerne,og dermed guvernør Kiøge, søger at få monopolhandel på hele Nedenkysten,hvor der før var frihavne for alle.(5). Tallene.for udskibede slaver fra Guld.kysten synes at bekræfte dette indtryk,omend materialet må betragtes som termnelig mangelfuldt.selv siger faktor Kiøge, at hans forgænger ved logerne Ada og Keta på to år kun havde indkøbt cao 78 slaver,men at han i løbet af de tre år,han havde forestået logerne,havde fremskaffet ca. 1000 slaver.(6).guvernementet har givet direktionen oplysning om,at det i de samme tre år,1771-73,har afsendt på syv skibe ialt ca. 1700 slaver.(7).dertil kommer det franske skib 1 1 Heureuxa,der i februar 1771 afgik med 262 slav er. (S)~Taget i betragtningtat opt;,;sningen om de ved logerne indhandlede antal slaver,stam- /
5 mer fra Kiøge selv i en egen anbefaling til forfremmelse,men hvor direktionen til gengæld nemt. kunne kontrollere tallets rigtighed,kan det nok siges,at Kiøge~. s medvirken til fremskaffelsen af de godt 2000 slaver hår været stor.flere steder bekræftes det,at handelen florerede ved logerne under hans "ledelse og bidrog af gørende til-skibenes forsyning.(9) perioden 1767-77 kan det så nogenlunde konstateres,at.l,/an~k.< ~o."jcls f'lc;...:> ~ r, der fravguinea er afsendt ca.5000 slaver,fordelt på franske og kompagniets egne skibe. (lo).blandt dokumenterne vedrørende negerhandelens ophævelse findes en specificeret opstilling over de ved danske etablissementer illdhandlede slaver 1777-89,en total på 12.062 slaver.(11).kildens nøjagtighed må tages med et vist forbehold,men den viser en interessant udvikling.fra 1777-80 akal man have indhandlet 2.J84 slaver,men fra 1781 til oktober 1789 ligger de årlige tal derimod betydeligt højere,på ni år ialt 9.678 slaver. Denne udvidelse kan skyldes mange faktorer.blandt de væsentligste må regnes Danmarks neutrale stilling,mens Englands handel blev svækket ved den nordamerikanske frihedskrig og den hollandske afgørende nedbrudt,da krigen bredte sig til Guinea. krigsårene 1781-84 besejlede det nye Østersøiske-Guineiske Handelsselskab flittigt kysten. Man havde i København forstået at udnytte chancen,men fra 1786 gik det tilbage,guinea besøgtes nu årligt; af kun 2-) danske kompagniskibe..a illigevel blev der ikke en tilsvarende nedgang i de omsatte slavers tal,n så længe Kiøge var på kystea 8,som Georg Børregaard bemærker.(12) Han var netop blevet guvernør 1781,da opsvinget satte ind,og den faktor må også tages i betragtning.han begu.nstigedes af de indtrufne krdgstilstande for konkurrenterne og den flittige danske besejling,men forstod øjensynlig at finde og udnytte forsyningsforbindelser straks,da chancen bød sig,og derefter at opretholde det indvundne. Betragter man disse anskuelige mindesmæ.rker,kiøge satte sig i sit arbejde,udtrykker de en storslået udvidelse af dansk aktivitet i Afrika.Fortanlæggene i sammenhæng med handelsopsvinget giver fornemmelse af en ide bag ekspansionen.lf..vilke tanker var det mon og hvorledes blev de bragt ud i livet?
Kapitel V. Baggrunden for den danske aktivitet i Guinea var handel. De vestindiske øer havde et stort behov for arbejdskraft til den efterhånden rentable plantagedrift,og det var to parter interesseret i at tilfredsstille.den private handelsmand håbede på gevinstidet samme gjorde den danske stat,der havde stor interesse i sukkerproduktionen i Vestindien,idet det i København raffinerede sukker var en betydningsfuld eksportvare. Et net af sammenfaldende interesser var spredt u~ over et stort areal,ndien-danmark-afrika-veatindien-europa,hvor storhandelen overalt havde interesser.det afrikanske led var 1 penge regnet lille,men af afgørende betydning 0 idet Afrika kunne fremskaffe arbejdskraften.valget faldt på *frikaneke elaver,fordi de var robuste,og der var rigeligt af dem.de to krav stillede plantagedriften især.der var næppe tale om særlige raceprægede anskuelser,som først fuldcede sent op for snarere at retfærdiggøre det,der oprindeligt var et rentabilitetshensyn,de billige og effektive arbejdere.(2) Udover slaver hentedes andre varer som guld,elfenben og farvetræ fra Guinea. det hele taget var man interesseret i at finde en erstatningshandel,da et forbud mod slavehandel måtte imødese.en oparbejdet handelsforbindelse var det ikke så ligetil at give slip på,idet hensyn måtte tages til følgende forhold' (J) En del af den danske eksport gik til Guinea,bl.a. var der tale om videresalg af ostindiske og nordeuropæiske varer. Ved forsyning af skibe,der skulle til Afrika,kunne interessenter i slavehandelskompagnierne hente sig en ekstra gevinst, hvis de samtidig havde forbindelser til ostindiske selskaber.af dem skulle jo en del af lasten købes.~ ~n lille gruppe personer har drevet hele storhandelen i alle dens forgreninger,og det har vel gjort den mere profitabel, end vi i dag umiddelbart kan se. Dansk beskæftigelse og produktion blev også berørt af Guineahandelen.ca. 36 % af en skibeladning,bestemt for indkøb af slaver,var danske produkter.ligeledes var der et stort hensyn at tage til alle de industrier, der var knyttet til skibsfarten.guineahandelen var blevet mere end ren forsyning af arbejdskraft.en hel del danske befolkningsgrupper følte,at Afrika-forbindelsen vedkom dem. (4) At skaffe tilstrækkelig og profitabel slavehandel,det vil sige profit til medlemmerne af kompagniet,(5) var
det første påbud,disse mænd rejste ud med,men egentlig havde de jo en endnu større opgave for sig;de skulle for kompagni og nation forvalte de danske interesser i Guinea på bedste måde.de mange implicerede danske grupper ønskede bevarelsen af et udbyttegivende afrikansk led 1 storhandelen,ja så helst,at udsendingene ville " gøre sig umage for alle mulige og fordelagtige handelskanaler d.ybere ind i landet at opdage,åbne og føre sig til nytte ".Det var ikke nok at være en gadtm, ltibbsr,man skulle helet være en initiativrig administrator ved siden af," de kongelige rettigheder på kysten skulle forsvares.~" (6). Den ansvarsfulde forvaltning af danske interesser var selve basis for landets aktivitet i.af'rika og kan vel som sådan betragtes som hovedopgaven for personalet, 7 set på længere sigt.dette stod 3 t J.A.Kiøge klart 1774, da han parerer et angreb fra gu.vernør Aarestrup med "o.jeg tror og troede,det var min pligt at sørge for eftertiden for kompagniets velo ",aelv er han rede til af egne midler at sørge for ".det almindelige vel ",men dog kun.når det kan ske godvilligto(7).a.nalyserea hans arbejde på dette felt,må man kunne finde frem til,hvordan hane omtalte værk blev muliggjort. Kapitel v. To parter skulle Kiøge tage hensyn til ved udformningen af hans administrationspolitik:de eurppæiske konkurrenter og den afrikanske befolkning. denne periode var det hollændere og englændere,der bød Danmark hård konkurrence i Guinea.Ved Accra havde begge lande forter,det engelske Fort James og det hollandske Port Creveeoe:ur.Hvor nær hinanden disse tre forter lå,udtrykkes betegnende i samtiden,et kanonskude afstand mellem hver.(l) Til daglig talte man nu ikke via kanoner,omend Kiøge nok lcunne oparbejde et voldsomt raseri,hvis konkurrenterne kom ham for tæt på livet.en engelsk kaptajn,der havde ødelagt en del he.adel for danskerne ved logerne, blameret Kiøge og den danske nation ved at bilde negrene ind,at'det var "lumpne folk",har Kiøge ladet vide,at han alene ville vove en dyst med ham dog ej med bare næver.han indberetter til sekretrådet ved Christiianæborg,hvorledea englænderen har begået både hærværk og
8 mord," at slig en karl kunne få sin velfortjente straf med strikken om haleen ".Guvernementet kan kun stare Kiøge,at det er beklageligt,men danskerne har nu en gang ikke monopol på handelen,man må affinde sig med konkurrententeller bedst søge at udkonkurrere ham,hvilket også til sidst lykkes Kiøge.(2) Ellers tålte europæerne hinanden,måske som de uundgåelige onder de var,respekterede handelsstationernes førsteret til opkøb og nød det at have lejlighed til at se og tale med andre,end netop den snætre kreds,man Tar t:ruriget til at udholde inden for murene;(j).der gik man for det meste hinanden på nerverne,så en -veritabel borgerkrig udspilledes mellem kompagniets egne.kiøge fandt sig allerede sat på parti det første år,han tilbragte i Guinea,og senere udvikledes vedvarende kiv og strid mellem ham og Aarestrup,hvor beskyldningerne svirrede i luften.(4) Under de fra Europa isolere~e forhold var europæerne ofte nødsaget til at søge hjælp hos hinanden.danskerne måtte i lil~o".er~e.ntjj: ;,:' bade til hollandske og engelsk_e varelån,da forsyningen fra København var Diiie uregelmæssig og ofte ikke bestod af de nødvendige artikler(5). Englænderne havde ligeledes søgt til ~ danskerne,da de skulle have oplært en bødker i faget,og i 1780 foretrækker den engelske guvernør og hans følge at rejse hjem på et dansk skib,der havde den fordel at sejle under neutralt flag. (6 ) Guvernør Kiøge må også have anset bevarelsen af kontakten!or g()d politik.han kom også ud for at måtte søge hjælp hos englænderne m.h.t.varer,ligesom to voldsomme epidemier blandt danskerne -involverede engelsk og hollandsk assietanee,der blet tilbudt,som englænderne udtrykker det,af hensynet til ngreat humanity" (7) Bortset fra tider hvor man greb til våben - hvilket ikke altid udtrykte en egentlig fjendtlig holdning hos de stedlige ~ndigheder,men ofte kunne være en uønsket og forstyrrende følge af de respe.kti ve landes europæiske misforståeleer(8) - forløb kontakten mellem europæerne således tilsyneladende temmelig :!redeligt.ndenfor d.e givne rammer søgte man at få det bedst mulige ud af forholdene. Det gjaldt om at bevare det gode bekendtskab for efterfølgerne,sådan udtrykte den engelske guvernør Mill det.
9 Kapitel V. Den anden part,afrikanerne,apillede en mere afgørende og positiv rolle for danskerne så vel som de andre europæere.de kunne ikke negligeres politiek,i det øjeblik slavehandelen var gjort la.ndf ast ved etablissementerne, og den uafhængige skibshandel slog ikke til på Guldkysten. (1) De afrikanske slavehandlere var yderst interesserede i et pakhus med mange varer,hvor de kunne udvælge sig deres betaling.(2).dertil kom,at deres smag ændrede sig konstant,og det var svært med tidens langsommelige kommunikationsmuligheder at følge den omskiftelighed op. Kilderne giver indtryk af,at afsætningsvanskelighederne ved de såkaldte incourante varer bærer den største skyld ved svigtende slavehandel,(j)i det mindste på linie med den afrikanske krigsgalskab man ellers så ofte senere har påberåbt sig.det var en væsentlig hindring, når den s~ore europæiske konkurrence tages i betragtning," såsom negernationerne meget sjælden lader sig bekvemme til at tage andre sorter varer end de,som de lyster og er udi moden for dem "(4).,Af den grund må f.ex. et helt parti danske tinkummer returneres,kun modeller efter engelsk formgivning ville negrene modtage.(5).enkelte varer som getærer,krudt øg brændevin var til stadighed efterspurgt,men negotianterne ønskede mere sammensatte varepartier for slaverne.(6) Kappestriden om slavefalbydernee gunst havde medført et forvænt marked,der i det lange løb ikke lod sig nøje med den begrænsede skibslast,hvor der var andet og bedre at vende sig til.det var der på Guldkysten,hvor oprettelsen af forter og handelsstationer især florerede. Af hensynet til en nogenlunde stabil slaveforsyning havde danskerne måttet følge trop og også lade deres handel gå i land.(7) Det betød uvægerlig,at danskerne kom i et afhængighedsforhold til afrikanerne.det må nemlig ikke glemmes, at i det 18.århundrede sad europæerne end.nu ikke som magthaverne i Guinea.Afrika tilhørte afrikanerne,og den suveræne magt over negre så vel som europæere ~å kysten (8)
lo lå hos en række afrikanske fyrster.de få hundrede europæere, der befandt sig i Guinea,gav overalt udtryk for magtesløshed overfor de i tal og magt langt overlegne afrikanere. der var sig deres politiske selvstændighed vel bevidst.et blandt mange eksempler er følgende forklaring fra den engelske guvernør John Hippisley: 11 the Gold Coast trade (is) carried on almoat entirely by the Fantees,a people exoeedingly intelligent and tenacioua of their rights; insomuch that they would laugh in a peraon's face who ahould tell them that by an Engliså Aet of Parliament they have liberty to trade with whom they think proper.t is a liberty they have constantly taken as the undoubted right of a free people an independence which hitherto these negroes have preserved by the jarring intereats of the Europeane settled among them 11.Aille kilderne er enige om,at kun så langt fortets kanoner rakte havde de få europæere en vis magt.den kunne afrikanerne dog let knække ved belejring eller forsyningsstop.måske var det mindet om,hvorledes en afrikansk handelsmand fuldstændig havde overrumplet og indtaget fortet Christiansborg i 169),som først efter længere tid og mod stor betaling var blevet tilbagegivet danskerne,der i 1771 gav grund til den følgende instruks for vagtpoaterneoingen afrikanere måtte gå gennem vagten med tildækket hoved,skuldre eller krop.pen afrikanske klædedragt,pantjes,måtte kun være bundet om livet.ngen afrikaner måtte stå og tale med den yderst posterede vagtpost,eller gå og ryge tob~ i porten,så man ikke kunne holde opsyn med,hvad der foregik.(9) Det areal,de europæiske forter blev opført på,måtte man betale en månedligeleje for til den afrikanske fyrste,som blev anset for eller gjorde krav pt at indehave myndigheden over det pågældende område.(1o)men der var tale om konstante grænseforskydninger i Vestafrika p.gr~a. heftige interessekonflikter om især kysten,hvor den europæiske profit kunne hentes.under de forhold kunne det ikke undgåes,at den europæiske lejebetaling fik en politisk funktion.en ikke-engageringspolitik var i realiteten udelukket,man måtte tage et standpunkto Særlig vanskeligt blev det problem for englændere og hollændere,idet de havde deres fleste handelsstationer vest for Accra.Her ulmede en faretruende strid mellem kystnationen Fante og indlandsnationen Ashanti,der medførte en ube-
hagelig indeklemt position for europæerne derode skulle have deres slaver fra 1ndlandet,bl.a. fra Ashanti~men de skulle transporteres ned til kysten over Fanta-landet.Og Fante var de afhængige af som mellemhandlere og m.h.t. forsyningerne af fødevarer.det krævede en meget forsigtig balaneepoli tik af dem.(11) Østpå voldte den afrikanske magtkamp ikke så store kvaler.danskerne havde egentlig en gunstig placering som den øetligst bosatte europæiske magt på Guldkysten.Som det siden skal ses,rummede det forhold mange muligheder.danakerne betalte leje til tre afrikanske fyrster.(12).ved Accra V var regenten over Ashanti ubestridelig overherre og modtog som sådan leje af alle tre forter der,den danske var på J6 rd. månedlig.(13)fyrsten over Akim fik 16 rd. for det danske fort Fredensborg ved Ningo og logen Ada ved Rio Volta.,14) Akim-kongen var vasal under Ashantihenen,hvilket nok medførte nogle forstyrrende oprørsforsøg fra kong Obrincoram,men ikke af så faretruende art som Ashanti/Fante striden. (15) Endelig fik fyrsten af Popo gage for Keta logen,"o.som stedets skytsherre og negrenes overherre "(16).Her udtrykkes også den forhåbning,europæerne gjorde sig,at lejen berettigede et viet krav om beskyttelse fra de afrikanske fyrster. Af langt større Tital betydning for danskerne var-alliancerne med de såkaldte "underhørige negre",der anså de danske embedsmænd for deres "husbond".(17) Udtrykket "underhørige" betegner nærmest deres placering som byer tæt ved de danske fortmure og -kanoner,hvis beskyttelse de kunne gøre krav.på.hvilket jo også ahusbond"-betegnelsen oml'atter. Det drejede sig om kystbyer,der var blomstret op eller opstået på samme basis som mange middelalderlige europæiske byer.man havde samlet sig i ly af en borgmur,ikke alene for protektionens skyld,men i lige så høj grad for at nyde godt af den handel og de arbejdsmuligheder,et fort tilbød.(18) ~er var tale om et gensidigt tjenesteforhold af htilket begge parters eksistens afhang,danskernes i særlig grad p.g?".ao deres usmid.ige bosættelsesform og de livbllødvendige forsyninger.ligeledes ville handel uden indfødte kontaktmænd næppe kun.ae genn.emføres.(19)
De pågældende afrikanere var mere uafhængige,så længe der var flere europæiske nationer at henvende sig til.var man utilfreds med sin europæiske allierede,kunne hele byen temmelig let flyttef;over til et andet fort.en for europæere ubehagelig straf var det,men de blev udsat for det i flere tilfælde,hvor afrikanerne følte sig forbigået m.h.t. deres ret til beskyttel.ee og,ortjeneste.til gengæld for det. privilegium forpligtede de afrikanske byer sig til at tilbyde fortet al den handel,de kunne ekaffe,og at forsvare fortet ved angreb.len afrikanerbe følte sig gennemgående kun forpligtede, så længe de så deres fordel ved det. (2o) Omend ordet "livegne" dukker op i kilderne en enkelt gang i en ganske særlig anledning (21),var det som antydet et meget moderat fæsteforhold,hvis den betegnelse overhovedet kan anvendes,når husbondens afhængighed var så åbenlys.det er overfor det her skitserede forhold en.dansk administrator som J.A.Kiøge især måtte være vågen for at erkende og udnytte mulighederne i alliancesystemet. Kapitel V Danskerne håbede vel som englænderne,at alle afrikanske kystetater var som folket Fante " too politick a people and too well acquainted with their own interest eve# to wish to confine their trade te one nation "(l).det betød alt for europæerne at bevare de afrikanske folks samarbejåavilje. (2) anmodningen om at erstatning hurtigst muligt udbetales fra den kongelige danske kasse til de dansk tilknyttede byer på kysten,orsu og Labadi,som var nedbrændt i krigen mellem danskerne og hollænderne 1776,får man et glimt af, hvorledes, som historikeren F.Wolfson udtrykker det, ". it was the Africans who allways kept the upper hand "(4). Det danske guvernement frygtede ellers,at handelen og levnedsmiddelforsyningen øjeblikkelig ville stoppe,og danskerne blive indespærret.~a ville der kun være tilbage at bh~~- ' eller skyde sig!ri,"~. og da bliver det sidste værre end det :f.'ørste 11,idet den mulighed er temmelig formålsløs.det ville ikke bringe det nødvendige gode forhold i stand igen. Magt via fortets kanoner var en kortfristet og ufrugtbar løsning.et militært forsvar af den danske stilling på kysten,af dansk kapital og personale,forudsatte i det hele taget afrikansk aesistance(~et viser kampene med hollænderne og de hollandske negre 1776-77 tydeligt.det var de dansk allierede afrikanere,der måtte modstå angrebene på de dan-..<
J..) ske besiddelser,aom folk fra Orau og Labadi,aamt cabuceer Attiambo fra Akvapim med sin hær på ca.1400 mand.til dem måtte danskerne sætte hele deres lid.(6) Danske aoldaters nytte på Guldkysten fandt J.A.Kiøge ikke stor.(7)p.gr.a. landets sygdomme ville for mange nærmest være til besvær,og ved angreb vidstenhan """naturellerne (de indfødte) er de,som må lejes og mest bruges til at repousere hollændernes negermagt med ". Tilstedeværelsen af 200 engelske soldater i Guinea i forbindelse med den engelske krig mod hollænderne d~r 1781-84 bekræfter Kiøge'e standpunkt.stor hjælp blev de ikke,deres baggrund var ganske vist heller ikke lovende,idet korpset bestod af straffefanger.et år efter deres ankomst meldes fra kysten,at kun 25 er til nogen gavn,resten er syge,døde eller deserterede til hollænderae,en almindelig foreteelse. Det blev ved hjælp af afrikanske tropper og den danske guvernør Kiøge,at englænderne efter seje kampe fik indtaget de hollandske pladser. Hollænderne formåede dllk 11xx1«ikke at knuse den danske magt i Guinea i 177o'erne,fordi det lykkedes før danskerne at få afrikanerne-til at ofre sig for den danske sag,hvilket de ganske vist også havde spist f'etish på, Cl> d.v.a. aflagt ed på,da de indgik i den danske alliance som "underhørige negre".(9) En god karakteristik-af tilknytningeforholdet haves omend fra 1817.Magtfaktoren er stadig ikke kommet ind i billedet. (lo)det hedder: alle kystnegerierne fra Orsu til Keta,Prampram undtagen,er forpligtede til alene at føre det danske flag og i alle tilfælde erklære sig velvillige for den danske nation,samt ikke at tillade andre europæiske nationer at etablere sig hos dem.de følger iøvrigt egne love og vedtægter og er i det væsentlige uafhængige,endskønt de ofte begærer de danske autoriteters mægling til afgørelse af indbyrdes stridigheder.negrene f'ra Christiansborg til Volta er forpligtede til Danmark ved frivillig hengivenhed for evig tid.beediget efter landets akik.awunaerne øst for Volta er forpligtede til det aamme,men ved edavilkår.samtlige nyde- de som gengæld for deres forpligtelse en ringe lønning,som tildeles byens fornemste.regenten i Aehanti og Akim,samt fyrsten og et par af de fornemste i Akvapim nyde en lign.ende lønning for at vise velvillighed. Det var ikke vedligeholdelsen af' fortets kaiioner,men af afrikansk frivillig hengivenhed og velvilje,danske interesser afhang af..
14 Kapitel V. Direktionen i København beordrede så godt som aldrig, at guvernementet i Guinea skulle anvende magt overfor afrikanerne.det hed tværtimod,gå forsigtigt til værke,vær høflig og lemfældig i omgangen med afrikanerne og gør alt for at bevare deres venskab og hengivenhed.(l) Kun ved et tillidsfuldt venskab med den stedlige befolkning kunne danskerne drive den ønskede handel.(2)derfor pålægges en nylig udsendt :faktor ved Lille Popo " stedse at beflitte sig på en venlig omgang med negernegotianterne "(3) Kiøge var ikke blind for betydningen af venskabet.efter en inspektionsrejse til logerne 1774 præsenterede han en regning på 200 rd. slavepris.(4)det er de udlæg,hah har haft ".for at honorere min nation blandt negrene, dele og for at beholde og erholde negrenes venskab "(5).Lad være, at guvernør Aarestrup bestrider regnskabet,kiøge's bestræbelser for at "beholde og erholde negrenes venskab"betvivles ikke. Da danskerne skul.le søge at bevare afrikanernes hengivenhed omkring 1776 og afholde dem fra planer om hollandsk alliance i stedet for ' dansk,fandt guvernementet Kiøge bedst egnet til at kæmpe for den sag.man men,han besad effektive våben,idet han nød "megen ærbødighed og frygt"blandt folkene ved Ada,den opsætsige by,"er vel anset hos ~epe"(6) og havde et fremragende kendskab til Ada'erne og de betydeligste folk der.(7) Kiøge skitserede selv,hvilken fremgangsmåde han fandt ~rta/ur1. bedst egnet overfor de trodsige afrikanere~først ville han prøve at få flest mulig betydningsfulde folk over på det danske parti ved overtalelse og gaver,dernæet true de stadig opsætsige på en fin måde med slemme følger 11,uden at de skulle kunne få anledning til 11 at overbevise os cm noget,som sigtede til deres ruin ".Den allersidste udvej skulle være at true med at leje Krepe,deres fjender,til at føre krig mod dem.omkostninger skulle der ikke spares på, og Kiøge ville for at glæde dem foreslå at flytte den danske loge fra øen i Volta over til deres by. (8) Hermed har man et billede af,hvilke midler Kiøge anså for rigtige og nyttige at anvende i afrikansk administrationspolitik.umiddelbart kan det undre en,hvordan han kunne gøre sig nogen forhåbning om at genvinde Ada'e troskab med så spagfærdige midler som overtalelse,løfter,gaver og kun forsigtige trusler.det Tar ikke en følelse af at være hollænderne overlegne i magt,der gjorde ham fortrøstningsfuld,
15 men derimod en sikker overbevisning om styrken i den taknemmelighedefølelse og hengivenhed,disse afrikanere nærede til hans pereon.(9) Kiøge gav sin forklaring på,hvorfor Ada'erne var faldet fra danskerne.han lagde ikke skylden på nogen bestemt handelsmand ved logen,det kunne være sket for enhver efter 1769,"undtagen under mig,aom negrene troede at have en meget stor obligation "(lo) Baggrunden var for ham at se forholdene 1769-70. februar 1769 havde folket Awu.na afbrændt hele byen Ada og taget 5-600 fanger,der blev solgt som slaver eller henrettet. den følgende tid flakkede de tiloversblevne Ada'er omkring uden nogen form for støtte eller beskyttelse,"som vildfarne får",indtil Kiøge i 1770 blev udnævnt til faktor ved logerne.fire måneder efter,i december,fik den 24'årige Kiøge Ada og Awuna til at indgå fred,bekræftet på afrikansk vis ved f etishspisning. Siden var byen blomstret op,og handelen med.med~hjælp af støtte og beskyttelse fra Kiøge's side var det atter blevet et samlet politisk samfund.det havde kostet en del af Kiøge's egne midler at forbedre forholdene for både afrikanerne og med dem den danske handel.de par ankre rom, guvernør Aarestrup havde tilstået at spendere,var ikke nok til "at gøre to forbitrede nationer til at være enige". (11) At frafaldet truede 1776,begrundede Kiøge med den danske passivitet,der havde hersket ved Awuna's angreb på Ada 1769.Hengivenhedsforholdet var blevet ødelagt,for Ada glemte ikke så nemt de begivenheder.(12)trods det at Awu.na havde været forhandlingsvenlige,havde danskerne overhovedet ikke forsøgt at få et forlig i stand.kiøge huskede,at det eneste,der havde beskæftiget guvernementet,var ærgrelsen over ikke at have varer og transportmiddel til opkøb af "vore egne Ada negre",der var billigt til aalg.(lj) Ligegyldigheden med Ada og handelen d~r prægede nu igen gtivernementets politik,efter at Kiøge havdk ( n~edladt logerne til andre 1774.Det var for ham at se gr~en til,~t hollænderne havde kunnet lokke Ada til sig ved sandsynligvis at love et længe næret ønske opfyldt:hævn over Awuna. For at vende tilbage til udgangspunk t,kiøge blev 1776 sendt ned til Ada i forhåbning om,at han ved en forhandling,palabar,kunne få forholdene bragt i orden igen i kraft af sin nære tilknytning til disse afrikanere.(14) Det gik ikke så glat som måske ventet.(l5)nok var der mange forsikringer om evigt venskab til danskerne,men
.l.b Kiøge lod sig ikke overbevise så nemt.danskerne måtte skride til den sidste udvej og true med,at-åwwla ville gå i krig æod dem,hvis ikke de opgavcde hollandske planer.så vidt kom det nu ikke,ada vovede trods alt ikke helt at gå over på.det hollandske parti. den efterfølgende krig,,der udkæmpedes ved Accra,holdt de sig i baggrunden. Ved et tilbageblik sluttede statistikeren Scblegel i l79j,at det måtte være Kiøge's gode forhold til afrikanerne,der reddede danskerne så forholdsvis ubeskadigede ud af denne krig.omend det nok er en lidt forhastet alutning,der var mange andre afgørende faktorer,så opnåede Kiøge dog,at afrikanerne ved Ada ikke faldt danskerne i ryggen. (16) Det interessante ved de begivenheder er erkendelsen af en afrikansk by's tilknytning til danskerne.vi har kunnet konøtatere in dansk afhængighed af afrikansk as- ' sietance,men her kom geasid.igheden i tjenesteforholdet frem i et glimt.de kystbyer havde selv en afgørende fordel ved et europæisk tilknytningsforhold,ellers måtte de folk som sagt f1akke rundt som Tildfarne får.(17) Kiøge synes at hhye anet sine muligheder og sin styrke på det punkt.tilsyneladende båbede han på ved en aktiv politik,der satte ind på varetagelsen af afrikanernes in.teresser,at kwllle få den prob.lematiske "upper liand" i spillet.ken militær magt skulle være det sidste middel i forsøget på at vinde afrikansk velvilje. Kapitel X. Den afrikanske interesse i europæernes tilstedeværelse i Guinea var først og fremmest økonomisk bestemt.når en generel europæisk politik i Vestafrika skal karakteriseres, beskrives den gerne som et omfangsrigt bestikkelsessystem. (1) A:! det hjemsendte dokumentmateriale i kompagniets arkiv i London ses gang på gang, at det engelske guvernement i Guinea måtte forsvare de mange udgifter til gaver og anden form for bestikkelse.udgifterne hævdes at vere uundgåelige,så længe den engelske stilling på kysten er så svag.man kan ikke skære budgettet.ned,aår de andre euro-