Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår 2013. Dohns Minde

Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Dohns Minde Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret 2013. CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Dohns Minde. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview 2012 Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet 2013 5.1. Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 52

1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året. 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 52

1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 52

2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Dohns Minde Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Dohns Minde er en døgninstitution for børn og unge mellem 4-18 år samt for unge mellem18-23 år. De unge modtages akut og både med kort og langsigtet ophold som mål. Børnene og de unge har adfærds- følelses- og familiemæssige problemstillinger. Der er således tale om en institution, der skal favne bredt både i forhold til alder, problemstillinger og fremtidsplaner. Det kræver en høj grad af fleksibilitet, som CAFA vurderer, at Dohns Minde udviser. Desuden kræver det en tæt individuel kontakt og opfølgning i forhold til børnene og de unges udvikling og trivsel samt en udvikling af faglige og pædagogiske tiltag, der kan modsvare de mange forskellige behov. Det er vores indtryk, at Dohns Minde har arbejdet med at udvikle disse områder, og stadig har udviklingsbehov. Dohns Minde har udarbejdet politikker på en række områder, og man har i 2012 arbejdet konstruktivt med at etablere og udvikle tilbud til uledsagede flygtninge, om end man stadig har tilbageværende opgaver med at beskrive disse. Det skal bemærkes, at der er en del kritik fra den pårørende og en af de unge, vi har interviewet i dette tilsyn, kritik som vi også har hørt i tidligere tilsyn, og selv om der ikke er tale om en repræsentativ gruppe, ser vi frem til, at strukturændringen og den faglige udvikling vil føre til højere grad af udtrykt tilfredshed hos brugerne/de pårørende. Det skal fremhæves, at det ser ud til, at det vil lykkes at få etableret et forældreråd på Dohns Minde. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud: Pkt. 1. Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at der fortsat er fokus på udviklingen af tilbuddet til de uledsagede flygtninge. Dohns Minde opfordres til i den sammenhæng at lave en generel beskrivelse af tilbuddet. Beskrivelsen bør bl.a. indeholde en beskrivelse af tilgangen og opgaven i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Pkt. 2. Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang de unge inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Det bør også dokumenteres i hvilke situationer, der ikke sker en inddragelse. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Pkt. 3. Anbefaling Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang samtalerne med de unge afholdes. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Side 5 af 52

Pkt. 8. Opmærksomhedspunkt Dohns Minde opfordres til fortsat aktivt at understøtte etableringen af et forældreråd og indlede et samarbejde med dette. Der opfordres til at gå i dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. Pkt. 13. Opmærksomhedspunkt CAFA foreslår, at der udvikles på de pædagogiske tiltag i forhold til opretholdelse af rygeforbuddet, herunder foreslås inddragelse af de unge i problematikken og evt. forældrerådet, hvis det oprettes. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Dohns Minde er en institution med gode fysiske rammer for målgruppen. Den har de seneste år været gennem større renoveringer af gulve, kælder, terrasse og indretning af fællesrum. Dohns Minde har en stor have, som anvendes til sportsaktiviteter mv. Det er CAFAs indtryk, at der er blevet gjort en stor indsats for at skabe nogle gode, indbydende faciliteter til den aktuelle målgruppe. Der har i 2012 fortsat været udskiftning af personale, ligesom der har været et stort forbrug af vikarer, sidstnævnte primært på grund af overbelægning. Aktuelt er der gennemført en omstrukturering, der indebærer faste nattevagter og dermed skal giver mulighed for mere og mere kontinuerlig kontakt mellem kontaktpædagog og det enkelte barn eller ung. Rengøring skal fremtidigt udføres af nattevagterne. Det er ledelsens forventning, at disse tiltag skal nedbringe udskiftningen i personalegruppen og skabe mere kontinuitet. Der er ansat en brobygningsmedarbejder, der primært skal støtte og bygge bro mellem de uledsagede flygtninge og de øvrige unge på Dohns Minde. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og pålæg Ingen. Side 6 af 52

3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Ordruphøjvej 1, 2920 Charlottenlund 39 64 25 32.- 39 64 25 95 inho@gentofte.dk www.dohnsminde.dk Driftsparagraf: 67 i Lov om Social Service Antal pladser: 9 pladser Dato og tidspunkt for tilsyn: 04.04. 2013 kl. 9.30.15.00 Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Inge Holtkøtter, forstander. Pia Nordbjærg Andersen, stedfortræder Medarbejderne var repræsenteret ved: Jonas Heidemann, pædagog, TR Lea Hansen, pædagogstuderende Pårørende var repræsenteret ved: En forælder til en ung dreng. Brugerne var repræsenteret ved: En ung pige og en ung kvinde. Tilsynet foretaget af: CAFA v. konsulenterne Stine Kriger og Anette Hansen. Dato for sidste tilsyn: Tilsyn den 23.04.12, uanmeldt tilsyn den 10.09.12.og opfølgende tilsyn den 11.12.12 Side 7 af 52

Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde er en døgninstitution for børn og unge i alderen 4 til 18 år. Målgruppen er børn og unge med adfærds- følelses - og familiemæssige problemstillinger. Institutionen modtager akutte anbringelser, længerevarende anbringelser samt anbringelser mhp. observation. Ledelsen fortæller, at akutanbringelser indimellem bliver til anbringelser af længere varighed, andre gange er det midlertidige anbringelser, indtil der er fundet anden placering. Ledelsen understreger, at Dohns Minde er en allround og akut institution - og ikke et behandlingstilbud, men de oplever, at de unge, der visiteres, ofte har et behandlingsbehov. Specielt opleves pigerne som behandlingskrævende. I den tid de unge er indskrevet, understøtter Dohns Minde de behandlingsmæssige tiltag, der er iværksat for den enkelte unge, som f.eks. psykologisk /psykiatrisk behandling. Aktuelt har Dohns Minde indskrevet 11 unge i alderen 14 til 18 år. Der forventes en udskrivning af 5-6 unge i foråret/sommeren, bl.a. 2 unge som skal på efterskole. 7 af de indskrevne unge har en anden etnisk baggrund en dansk. Medarbejdergruppen består aktuelt af 5 udannede pædagoger, en fuldtids brobygnings - medarbejder, 4 nattevagter på halv tid, 4 vikarer på hver 8 timer, en køkkenmedarbejder på 25 timer, en pedel på 15 timer. Aktuelt er der opslået en administrativ stilling på 25 timer. Institutionen har desuden 2 studerende. Endelig er der tilknyttet en del løse vikarer, bl.a. tidligere studerende. Ledelsen giver udtryk for, at der er en fast kerne af medarbejder på nuværende tidspunkt, men ser det også som en naturlig udvikling, at medarbejdere efter en årrække på samme arbejdsplads søger nye udfordringer. Der sker fortsat en del udskiftninger, primært hos de medarbejdere, som har en løsere ansættelse. Aktuelt har en fast medarbejder opsagt sin stilling. Forstander giver udtryk for, at hun fortsat synes, der er for meget udskift i personalegruppen og kunne ønske det anderledes. Der et højt sygefravær, som primært skyldes langtidssygemeldinger. Ledelsen har til stadighed fokus på, hvordan sygefraværet kan nedbringes. Fra forstanders side er der fokus på at skabe et godt arbejdsklima og støtte op om de enkelte medarbejdere, inden eventuelle problemer udvikler sig. Der er sket en omstrukturering i den seneste periode, som har betydet, at man har ansat 4 nattevagter. Det primære formål har været at styrke kontinuiteten og styrke fællesskabet hos det faste personale samt at frigøre flere pædagogtimer til det faste personale bl.a. med henblik på at styrke kontaktpersonrollen. Nattevagterne er ansvarlige for rengøring på institutionen. Ledelsen fortæller, at der har været nogen modstand i forhold til denne omstrukturering, men det er indtrykket, at pædagogerne efterhånden også kan se fordele ved den. Nattevagterne er blevet introduceret for de unge og til arbejdet ved at have været på aftenvagt nogle gange sammen med de fasteansatte pædagoger. Overordnet arbejdes der på Dohns Minde ud fra følgende værdier i den pædagogiske praksis: åbenhed, fleksibilitet, Side 8 af 52

refleksion ansvarlighed anerkendelse Det pædagogiske arbejde på Dohns Minde har fortsat afsæt i metoden Signs of Safety, men på grund af mange indskrivninger har der været færre ressourcer til at udvikle på metoden. Der er fortsat stor opmærksomhed på metoden, og det er ledelsen indtryk, at medarbejderne bruger metoden i samtalerne med de unge. Der er ansat ny superviser, som ikke direkte er udannet inden for Signs of Safety, men som kender til metoden. Det er ledelsen indtryk, at medarbejderne er glade for den ny supervisor, og ledelsen lægger op til, at medarbejderne i den kommende periode skal afklare, på hvilke områder deres supervisionsbehov ligger. I det daglige arbejde lægges der vægt på de overordnede værdier, men i konkrete situationer vil der vil altid være en personlig stillingtagen til konkrete problemstillinger ud fra værdigrundlaget. Der er behov for løbende diskussioner medarbejderne imellem. Det foregår dagligt ved overlapningsmøder, mens større beslutninger tages på teammøder. Der føreres dagbogsnotater. Ledelsen giver udtryk for, at den overordnede pædagogiske målsætning for barnets eller den unges ophold på Dohns Minde fortsat er, at barnet eller den unge skal: - have en positiv oplevelse, føle sig tryg og have et tilhørsforhold, - inddrages i og have indflydelse på vigtige beslutninger i sit liv og fremtid, - tilbydes et udviklende miljø, tilrettelagt ud fra individuelle mål, - sikres den bedst mulige kontakt med sine forældre, familie og venner, - tilbydes ernæringsrigtig og varieret kost, - sikres indflydelse på kosten og få ønsker til kosten opfyldt ved særlige lejligheder. I samarbejde med Gentofte kommune arbejder Dohns Minde på at udvikle tilbuddet til unge uledsaget flygtninge. 1.1.2013 er der ansat en fuldtids brobygningsmedarbejder, som lønfinansieres af Den Afghanske Forening. Brobygningsmedarbejderen indgår ikke i de normale pædagogiske opgaver, men skal bl.a. have opmærksomhed på, hvad der sker i gruppen af unge, bl.a. hvilke grupperinger der er, deltage i børn/unge møder mv. Medarbejderen laver forskellige fysiske aktiviteter, hvor alle inviteres til at være med, laver mad sammen med de unge, tager på ture med dem osv.. Ansættelsen er stadig ny, men ledelsen giver udtryk for, at det ser lovende ud. For at styrke indsatsen overfor de uledsaget flygtninge unge, har Dohns Minde i samarbejde med Gentofte kommune gennemført et kompetenceudviklingsforløb. I 2012 har der været afholdt 2 temadage med udefra kommende oplægsholdere. Der skal afholdes endnu en i maj 2013. Ledelsen fortæller, at man i løbet af foråret skal samle op på den indhentede viden, men det er indtrykket, at alle - på forskellige niveauer - har fået mere viden til brug for arbejdet med de unge bl.a. om kultur og sprog. Ledelsen fortæller, at de er blevet mere bevidste om, at arbejdet med denne målgruppe er vanskeligere, end man umiddelbart så det, og man ser det som en fortløbende proces at udvikle det pædagogiske arbejde på dette område. Der er bl.a. kommet en øget bevidsthed på, hvordan det påvirker danske unge at bo sammen med en gruppe unge, der har et andet sprog, og hvor forskellige de unge i gruppen af uledsaget flygtninge unge er. Ledelsen giver udtryk for, at det i det daglige kan være en udfordring at have gruppen Side 9 af 52

af uledsagede flygtninge sammen med bl.a. danske piger. Pigerne gav på det uanmeldte tilsyn i 2012 udtryk for, at de følte sig generet af de unge drenge. Det er ledelsens indtryk, at det ikke stikker så dybt, og at det nogen gange er et øjebliksbillede, som pigerne giver udtryk for, og nogle gange kan det også være omvendt, at pigerne genere de unge drenge, eller drengene oplever, at der tages specielle hensyn til de danske unge. De oplever, at pigerne giver udtryk for, hvad de føler, men oplever også, at de i næste øjeblik kan side sammen med de unge drenge og grine. Hvis man oplever, at nogen sidder ved bordet og taler eget sprog, påtales det. Nogle gange fortsætter det, andre gange stopper det. Nogle gange oversætter de, hvad der er sagt. Ledelsen oplyser, at de bruger tolkebistand i det omfang, det skønnes nødvendigt. I den daglige omgang med de unge er der ikke tolkemulighed, og det skønnes heller ikke nødvendigt, fordi det også er en proces i at tale med hinanden om, hvad der forstås ved det sagte i forskellige sammenhænge. Der indkaldes tolk, hvor der skal være en sikkerhed for, at den unge forstår, hvad der er sagt og skrevet. Når den unge kan noget dansk, tager den unge til tider afstand fra, at der indkaldelse tolk. Der indkaldes altid tolk i forbindelse med første besøg på institutionen Etablering af børnehus: I samarbejde med Gentofte kommune og Gentofte kommunes Familiecenter er Dohns Minde ved at oprette et Børnehus til i alt 6 børn i alderen 6 ca.12 år. Tilbuddet er under etablering i kælderen på Dohns Minde. Tilbuddet er en forebyggende foranstaltning med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet. Der er åbent dagligt fra kl. 14 til kl.20 samt hver anden lørdag. Børnene indgår i forskellige aktiviteter, medens de er i børnehuset. Familiecenteret skal varetage samtaler med forældre, men det forventes, at der bliver behov for et samarbejde mellem Familiecenter og Børnehuset. Der er aktuelt indskrevet 5 børn. Der er ansat en afdelingsleder og 2 pædagoger, en 3. forventes ansat snarest. Forstander er ansvarlig for tilbuddet i og med at tilbuddet oprettes i Dohns Mindes lokaler, men har ikke noget med det daglige arbejde at gøre. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er behov for fortsat udvikling af tilbuddet til uledsagede flygtninge, teoretisk og pædagogisk. Ledelsen giver udtryk for, at der behov for overvejelser om det fremtidige anbringelsesmønster, og hvad Dohns Minde kan tilbyde fremadrettet bl.a. i forhold til akutanbringelser samt kortere anbringelser. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012: Det er CAFAs vurdering, at der er behov for en langsigtet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats ift. de uledsagede flygtningebørn, hvori der tages stilling til, hvordan Dohns Minde forholder sig til sproglige barrierer, herunder retningslinjer for brug af tolkebistand, integration, mv. samt til hvordan der målrettet arbejdes med de problemstillinger, der opstår i den samlede gruppe af anbragte børn og unge på Dohns Minde. Vi anerkender her, at der er planlagt et udviklingsarbejde i 2013. I forhold til de aktuelt anbragte uledsagede flygtningebørn bør der også gøres en Side 10 af 52

kortsigtet indsats, og vi ser den nye medarbejder, der ansættes for resten af 2012 som en mulighed for, at de tilbydes et målrettet ophold på Dohns Minde. Opfølgende tilsyn 2012: Ved det opfølgende tilsyn er det oplyst, at der i 2012 har været afholdt 2 temadage om uledsagede flygtningebørn. Forstander og stedfortræder vurderer, at alle har haft et stort udbytte af temadagene. Udbyttet er blandt andet en langt større viden om de uledsagedes baggrund og kultur fra deres hjemland, og viden om hvilke udfordringer disse kan give i mødet med dansk kultur og institutionsliv. Temadagene har også ført til, at de hele tiden arbejder bevidst med at mindske forskellen mellem gruppen af uledsagede flygtninge og gruppen af danske unge og øge forståelsen mellem dem. Dohns Minde har også haft glæde af at have en medarbejder med afghansk baggrund ansat, som har fungeret som brobygger mellem de grupper, men denne medarbejder har kun haft 8 timer om ugen. Fra 1. januar 2013 er der ansat en ny brobygningsmedarbejder i en fuldtidsstilling. Der arbejdes videre med kompetenceudviklingen i 2013 i samarbejde med SIFA. Forstander og stedfortræder understreger at personalet hele tiden arbejder med at stille adækvate krav til den enkelte og se alle de unge som individer uanset etnisk baggrund. Tilsyn 2013 Det er CAFAs vurdering, at der er lagt et relevant fokus på udvikling af tilbuddet gruppen af uledsaget flygtninge drenge bl.a. via ansættelse af brobygningsmedarbejder, temadage mv. CAFA finder det samtidig vigtigt, at der fortsat er fokus på gruppen af danske unge og deres behov, herunder fortsat behov for stor opmærksomhed på, hvordan de unge trives sammen, og hvilke problemstillinger de forskellige grupper kan opleve. Vurdering CAFAs vurdering. Det er vores vurdering at der er stor bevågenhed på at kunne rumme de meget forskelligartede problemstillinger, de indskrevne børn og unge har, når de indskrives på Dohns Minde. Det er som nævnt ovenfor CAFAs vurdering, at der er kommet mere fokus på udvikling af tilbuddet til gruppen af uledsagede flygtninge bl.a. via ansættelse af brobygningsmedarbejder, temadage mv., et udviklingsarbejde som ikke er afsluttet, men som bør fortsættes. I nedenstående opmærksomhedspunkt er inddraget aspekter om integration, som er omtalt nærmere i pkt. 7. Det er indtrykket, at ledelsen har fokus på medarbejdergruppen og dens trivsel, hvilket vi anser som særdeles vigtigt. Specielt tænkes på, at der er tale om en relativ lille gruppe af faste pædagogiske medarbejdere, hvilket kan synes sårbart i forhold til den målgruppe, der er indskrevet. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at der fortsat er fokus på udviklingen af tilbuddet til de uledsagede flygtninge. Dohns Minde opfordres til i den sammenhæng at lave en generel beskrivelse af tilbuddet. Beskrivelsen bør bl.a. indeholde en beskrivelse af tilgangen og opgaven i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Side 11 af 52

2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det er oplyst, at alle børn og unge på Dohns Minde har en behandlingsplan. Behandlingsplanen udarbejdes 2 til 3 måneder efter indskrivningen, og den udarbejdes i videst muligt omfang sammen med den unge og kommunen. Forældre inddrages i udarbejdelsen, når det er muligt. Den unge får mulighed for at kommentere på indholdet og skal skrive underskrive den. I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplaner giver ledelsen udtryk for, at der kan være behov for tolkebistand for de uledsagede flygtninge for at sikre, at den unge har forstået indholdet i behandlingsplanen. Der her jf. forstander brugt mindre tolkebistand i 2012 end tidligere begrundet i, at de uledsagede flygtninge taler bedre dansk. Af behandlingsplanen fremgår, hvad formålet med den unges ophold er, og hvad målene for den unges udvikling er under opholdet på Dohns Minde Ledelsen oplyser, at proceduren for udarbejdelse af behandlingsplanen ikke er ændret fra de foregående år, og er som følger: 1) Den unges kontaktpædagog(er), evt. i samarbejde med stedfortræder udarbejder et oplæg til en behandlingsplan. 2) I forbindelse med udarbejdelse af oplægget, drøfter kontaktpersonen indholdet med barnet eller den unge. 3) Oplægget fremlægges, drøftes og justeres på et møde med deltagelse af kontaktperson, evt. stedfortræder, sagsbehandler, evt. forældre og evt. barnet eller den unge. 4) Behandlingsplanen udbredes til resten af medarbejdergruppen ved et teammøde og ved, at planen lægges i barnets journal. 5) Sagsbehandler får behandlingsplanen fremsendt skriftligt. Behandlingsplanen justeres, når der sker ændringer og ellers efter behov, dog mindst hver 6. måned. Ledelsen oplyser, at behandlingsplaner afleveres rettidig til sagsbehandler. Der er foretaget optælling af de unges deltagelse i behandlingsplaner, men der har ikke været adgang til Gentofte kommunes it. system i en længere varende periode pga. virus, hvorfor antallet ikke kan oplyses. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen har overvejelser om, hvorvidt behandlingsplan er det rette ord for den plan, der lægges på Dohns Minde. Overvejelserne er primært begrundet i, at Dohns Minde ikke er en behandlingsinstitution. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Anbefaling tilsyn 2012 Vi anbefaler, at Dohns Minde gennemfører en optælling af børn og unges inddragelse i behandlingsplaner og mødevirksomhed samt en opsummering af de begrundelser, Side 12 af 52

der ligger til grund for evt. manglende inddragelse. Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Vi henleder opmærksomheden på, at tolkebistand til uledsagede flygtningebørn ift. behandlingsplanen bør overvejes og anvendes i hvert enkelt relevant tilfælde. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller at alle unge skriver under på deres behandlingsplaner. I et konkret tilfælde ønskede en ung dog ikke at skrive under på behandlingsplanen. Den unges begrundelse for ikke at ville underskrive den, er blevet anført i behandlingsplanen. Forstander og stedfortræder fortæller, at Dohns Minde skriver ned hvem der deltager i mødevirksomhed, såsom Ungemøder. Da der lige nu er virus på institutionens computere er det ikke muligt at dokumentere at dette sker. Men konsulenten og Dohns Minde aftalte at dokumentation for optællingen sendes til SIFA når IT systemerne igen fungerer. Konsulenten kunne orientere om, at der er en stor del af kommunens computere, der er virusramte, og at IT afdelingen arbejder på højtryk for at få løst problemerne. Forstander og stedfortræder fortæller, at de hele tiden arbejder målrettet mod at løfte kvaliteten i behandlingsplanerne. Et af målene er blandt andet at italesætte behandlingsplanerne endnu mere sammen med de unge i hverdagen. Tilsyn 2013 CAFA har over de sidste 2 års tilsyn bedt om, at der sker en dokumentation for målopfyldelsen på dette område. Ved det aktuelle tilsyn (2013) er dette ikke sket på grund af tekniske problemer. Vi finder det utilfredsstillende, at vi ikke kan få en egentlig dokumentation, også set i lyset af, at den unge, vi har interviewet i dette tilsyn, ikke kendte til behandlingsplaner. Da vi kan se, at de tekniske problemer har umuliggjort fremskaffelsen af tallene siden det opfølgende tilsyn, der fandt sted i december 2012, kunne vi have ønsket, at Dohns Minde havde gjort en manuel optælling til dette tilsyn, som fandt sted i april 2013, dette med udgangspunkt i, at antallet af indskrevne børn og unge er begrænset. I forhold til tolkebistand er det vores indtryk, at den anvendes relevant. Vurdering CAFAs vurdering Dohns Mindes intention er, at de unge i videst muligt omfang inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Vi har efterlyst en dokumentation ift. opfyldelsen af denne målsætning, men har ikke modtaget den, hvilket vi finder utilfredsstillende, bl.a. set i lyset af, at den unge, vi har interviewet i dette tilsyn ikke kendte til behandlingsplaner (se interview senere i rapporten). CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang de unge inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Det bør også dokumenteres i hvilke situationer, der ikke sker en inddragelse. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Side 13 af 52

3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle unge har 2 kontaktpersoner, en primær og en sekundær. Kontaktpersonen har en ugentlig samtale med den unge. Samtalerne tager udgangspunkt i metoden Signs of Safety Der er ingen fast dagsorden for samtalerne, og de kan have et meget forskelligartet indhold, som f.eks. hvad rører sig hos den enkelte lige nu, opfølgning på behandlingsplan, kontakt til familien, seksualitet osv. Der udarbejdes referat af samtalerne, som bl.a. danner basis for de statusrapporter, som kontaktpersonen er ansvarlig for at udarbejde. Samtalerne mellem den unge og kontaktpersonen aftales fra gang til gang. Det er ledelsen indtryk, at de unge gerne vil snakke, bl.a. fordi det giver en voksenkontakt, som mange af dem meget gerne vil have. Som udgangspunkt kan der ikke skiftes kontaktperson, da deres erfaring er, at de unge i givet fald vil udnytte denne mulighed og søge om ny kontaktperson, hvis de er irriterede på deres nuværende. Men der har været situationer, hvor det har været hensigtsmæssigt, at det er den sekundære kontaktperson, der har de ugentlige samtaler med de unge. Således kan rollerne byttes om mellem den primære og sekundære kontaktperson. I enkelte tilfælde har det også været prioriteret, at en tredje medarbejder har haft samtalerne med et barn eller ung, hvis det skønnes at være bedre for barnet eller den unge. Hvis der er problemer i kontakten mellem en kontaktperson og et barn eller ung, taler ledelsen med medarbejderen og den unge om, hvad der kan gøres. Det er altid en afvejning fra ledelse og medarbejders side, om det er hensigtsmæssigt, at der sker et skift. Det vigtigt, at de unge ved, at medarbejderne taler sammen om beslutninger. Den tidligere omtalte omstrukturering har efter forstanders oplysninger givet mere tid til det pædagogiske arbejde, men det er for tidligt at sige noget om, om det har en effekt på kontaktpersonrollen og i givet fald hvilken. Det er ledelsen indtryk, at det har givet mere ro, men man understreger, at der kun er tale om, at den enkelte pædagog har 6 timer mere pr uge til sin rådighed end tidligere. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtryk for specielle opmærksomhedspunkter ud over ovenstående. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Det foreslås, at Dohns Minde afdækker i hvilket omfang målet om ugentlige samtaler mellem kontaktperson og det enkelte barn eller ung nås. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller at de ugentlige samtaler mellem kontaktperson og det enkelt barn/den unge bliver holdt. Referat af samtalerne bliver skrevet ind i BB, Dohns Mindes journalsystem. Pga. virus er der ikke adgang til BB, referaterne bliver derfor skrevet ind i hånden og arkiveret i en mappe. Når computerne igen fungerer, sender Dohns Minde dokumentation til SIFA for de afholdte samtaler når IT systemerne igen fungerer. Side 14 af 52

Tilsyn 2013 IT systemet fungerer fortsat ikke, hvorfor dokumentation ikke er fremskaffet. Vores holdning hertil er som den fremgår i pkt. 2C Vurdering CAFAs vurdering. Det er positivt, at der er mulighed for at skifte kontaktperson, såfremt der er tale om en tilspidset situation. Vi er dog af den opfattelse, at adgangen til at skifte kontaktperson også bør ses i lyset af, hvordan den unge opfatter kontakten i almindelighed, hvorfor vi opfordrer Dohns Minde til at overveje deres tilgang til denne problematik. CAFA anerkender, at Dohns Minde har som målsætning at have en samtale med den enkelte unge hver uge. Vi har ikke kunnet få dokumentation for målopfyldelsen jf. ovenfor og i pkt. 2C. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang samtalerne med de unge afholdes. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Dohns Minde har en brugerindflydelsespolitik, som er revideret i 2012. Ledelsen giver udtryk for, at der efterhånden er kommet mere fokus på inddragelse i hverdagen. Det er vigtigt, at medarbejderne deler deres refleksioner med de unge, så de unge føler sig medinddraget i hverdagen. På ungemøderne er der en fast dagsorden, og de unge kan her give udtryk for ønsker til f.eks. aktiviteter, rejser, mad mv. Men det kan ofte være svært at imødekomme de unges ønsker, da de kan være vidt forskellige. Ledelsen nævner som eksempel, at nogen vil på skiferie, mens andre vil på sommerferie. Det er meget forskelligt, hvor tit de unge møder op til ungemøderne, og stedfortræderen giver udtryk for, at sidst afholdte møde var noget kaotisk. På den baggrund har hun bedt kontaktpersonerne om at tale med deres unge om forventninger til ungemøder i fremtiden ud fra en fastlagt dagsorden. Stedfortræder giver udtryk for, at der kan være behov for nytænkning i forhold til indholdet på ungemøderne. Hun siger, at man kunne forestille sig, at ungemøder blev brugt til at drøfte forskellige temaer. Forstander giver udtryk for, at det er usikkert, hvor meget de unge selv værdsætter at blive inddraget, og måske kan det nogle gange opfattes som luftkasteller af de unge. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er nogle ting, som de unge og Dohns Minde ikke har indflydelse på, men at det er en kommune, som træffer de endelige afgørelser. Ligeledes er det vigtigt, at de unge ved, at der er rammer på Dohns Minde, Side 15 af 52

som de ikke kan få indflydelse på som f.eks. medarbejdernes arbejdstider. De unge deltager, så vidt det er muligt, i møder vedr. dem selv, med mindre Dohns Minde skønner, at det er uhensigtsmæssigt. Hvis den unge ikke deltager, orienteres vedkommende efterfølgende af sin kontaktpædagog om mødet og om eventuelle beslutninger. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Dohns Minde er i gang med afklarende proces i forhold til indhold i unge-møder. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Vi foreslår, at Dohns Minde i forbindelse med fortsat udvikling ift. inddragelse af børnene og de unge går i dialog med børnene og de unge om, hvilke områder de gerne vil inddrages mere i. Opfølgende tilsyn 2012 På baggrund af opmærksomhedspunktet fra tilsynet har alle kontaktpædagogerne fået til opgave at tage de kritikpunkter, der er nævnt i tilsynsrapporterne op med de unge ved den ugentlige samtale. Formålet er at afdække, om der stadig er kritikpunkter og høre, hvilke forslag den unge har, f.eks. ift. mere inddragelse. Tilsynets vurdering er, at Dohns Minde kontinuerligt arbejder med de unges mulighed for inddragelse og at Dohns Minde har god mulighed for at komme i dialog med de unge via de fora der er - ungemøder, samtaler mv. Tilsynets mener, at Dohns Mindes vurderinger om dialogen skal tages i plenum eller i en dialog med den enkelte er fagligt velfunderede og relevante. Tilsynet vurderer, at det er en god ide at tage en individuel samtale med de unge om deres kritikpunkter og deres forventninger til inddragelse, men anbefaler at Dohns Minde fremadrettet tager et sådant initiativ i mere umiddelbar nærhed af tilsynet, således at koblingen mellem de unges udtryk for kritik og den individuelle samtale er mere tydelig. Tilsyn 2013 Jf. ovenfor har Dohns Minde taget initiativer til fortløbende afdækning af de unges ønsker om inddragelse. SIFA har jf. ovenfor vurderet initiativerne, hvorfor CAFA ikke ser behov for at følge yderligere op. Vurdering CAFAs vurdering Dohns Minde har som nævnt ovenfor taget initiativer til fortløbende afdækning af de unges ønsker om inddragelse. SIFA har jf. ovenfor vurderet initiativerne, hvorfor CAFA ikke ser behov for at følge yderligere op. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen Side 16 af 52

5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns minde har en magtanvendelsespolitik, som er revideret i 2012, hvori bl.a. beskrives procedure, såfremt der er foretaget magtanvendelse. Der har ikke været magtanvendelse siden tilsynet i 2012 Det er et krav fra ledelsen side, at både det faste personale og vikarer har sat sig ind i retningslinjerne omkring magtanvendelse. Det er Dohns Mindes overordnede mål, at magtanvendelse skal undgås. Det er medarbejderens ansvar, at konflikter ikke optrappes, og at magtanvendelse undgås. Ledelsen fortæller, at der pt. er et meget lavt konfliktniveau blandt de nuværende indskrevne unge. De unge lægger ikke op til konfrontationer. Hvis der er optræk til en konflikt, italesættes den fra medarbejdernes side i stedet for at lægge op til en konfrontation. Hårdheden og konfliktniveauet skifter meget afhængig af gruppens sammensætning. I de perioder, hvor der er et højere konfliktniveau, udfordres medarbejderne mere, og der er behov for større bevågenhed bl.a. i forhold enkelte medarbejdere, som har stået i en konflikt. En af de unge, som vi har interviewet i dette tilsyn har oplyst, at Dohns Minde for tiden mister ting på mystisk vis. F.eks. har de mistet et stuebord og en forlængerledning. Den unge har udtalt, at personalet har tjekket de unges værelser, men de har ikke fundet tingene. Vi har i den anledning anmodet forstander om en forklaring og en beskrivelse af dette tjek, og forstander oplyser, at der ikke tjekkes værelser i forbindelse med ting, der forsvinder. Nogen gange kan personalet tale med en ung om, hvorvidt de må se, hvad vedkommende har på sit værelse, med henblik på, om der er noget, som pågældende har glemt at sætte tilbage. Men de går aldrig ind på et værelse uden tilladelse. Man er fuldt bekendt med regelsættet omkring ransagning af værelser. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtrykt specielle opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen. Vurdering CAFAs vurdering Det er CAFAs vurdering, at der er relevant opmærksomhed på at undgå magtanvendelse. Der er opmærksomhed på medarbejderens ansvar i forhold til opog nedtrapning af konflikter. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Side 17 af 52

Ingen 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle, bortset fra en enkelt ung, har et tilbud om skolegang, arbejde eller udannelse. Den enkeltes skolegang, udannelse eller arbejde er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov og ressourcer. I det omfang det er muligt, søges det at etablere et samarbejde med skole eller udannelsessted via møder, telefonkontakt og skolens intranet. En enkelt ung har ikke noget tilbud, men afventer en undersøgelse. For at understøtte de unges skolegang har Dohns Minde etableret en lektiecafe hver dag fra kl. 17.00 til 18.00. Det kan være svært at motivere de unge til at lave lektier, og der er behov for, at medarbejderne hele tiden er opmærksomme på at opfordre de unge hertil. Der er etableret et samarbejde med Dansk Røde Kors, som kommer hver onsdag. Tilbuddet var oprindeligt tænkt som et lektielæsningstilbud, men på nuværende tidspunkt fungerer det som et aktivitetstilbud. Det er indtrykket, at de unge hellere vil lave lektier sammen de faste voksne. Medarbejderne fra Dansk Røde Kors kommer på skift 2 og 2 og laver forskellige aktiviteter med de unge, bl.a. ture ud af huset. Dohns Minde har altid en fast medarbejder med, når der er ture, idet de ikke finder det forsvarligt, at Røde Kors på nuværende tidspunkt tager alene af sted med de unge. Ledelsen oplever, at det er mere arbejde end gevinst for dem på nuværende tidspunkt, men håber på sigt, at det kan være en gevinst for dem. I dagligdagen oplever Dohns Minde, at drengene er betydeligt nemmere at motivere til aktiviteter, end pigerne er. Drengene vil gerne ud og spille fodbold og have et fællesskab omkring det, hvorimod det er svært at finde noget, som pigerne kan have et fællesskab omkring. De udtrykker ønsker om f.eks. at komme i skøjtehal eller biograf, ofte aktiviteter som koster en del penge B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke udtrykt specielle opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi opfordrer Dohns Minde til fortsat at følge op på lektiehjælpsproblematikken. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller, at der kontinuerligt er opmærksomhed på at støtte og motivere de unge i deres skolegang, herunder at hjælpe dem med deres lektier. Flere af de unge kan være vanskelige at motivere til at lave lektier, men pædagogerne følger op på opgaven, bl.a. ved at holde lektiecafé hver dag kl. 17 18. Herudover noteres det i BB, hvis en ung har behov for ekstra opfølgning ift. skolen. Tilsynet vurderer at Dohns Mindes følger relevant op på problematikken. Tilsyn 2013 SIFA har vurderet, at der er fulgt relevant op på problematikken, hvorfor CAFA ikke Side 18 af 52

ser grundlag for at vurdere yderligere på spørgsmålet. Vurdering CAFAs vurdering. Vi vurderer, at der er god opmærksomhed på de unges skolegang, uddannelse og arbejde, og at der følges op og støttes i forhold hertil. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 7. Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Ledelsen fortæller, at Dohns Minde er meget åben for besøg af både kammerater og familien, og at man fra institutions side understøtter de unge i at udvikle/udvide kammeratskaber. Alle unge har mulighed for at tage kammerater med hjem, og de er meget velkomne til at spise med. Ligeledes er de unge velkomne til at have kammerater på overnatning i weekenden. Medarbejderne støtter også op om, at de unge har mulighed for at besøge kammerater i deres hjem. Der er unge, som foretrækker at besøge kammerater i stedet for at tage dem på Dohns Minde. For nogens vedkommende handler det om, at de synes, det er pinligt at vise, hvor de bor. Dohns Minde lægger vægt på, at forældre altid er velkomne til at komme på besøg hos deres børn og unge, og også at de deltager i spisning, hvis de har lyst. Ledelsen oplever, det er meget forskelligt, hvor tit forældre kommer på besøg. For nogens vedkommende handler det om, at der er et højt konfliktniveau mellem den unge og forældrene, for nogens vedkommende, at der ikke er kontakt. Generelt oplever ledelsen, at mange af de unge har det svært med kontakt til jævnaldrende. Mange af de unge er ikke opsøgende overfor andre unge og har dårlige erfaringer i forhold til kontakter, bl.a. fordi de har gået på skiftende skoler. Tit er de mere optaget af de sociale medier end at være sammen med andre unge. I forhold til de unge af anden etnisk herkomst, har Dohns Minde støttet op om, at de får kontakt til andre fra deres oprindelige kultur og bl.a. støttet, at de kommer i kontakt med forskellige kulturelle foreninger. Forstander fortæller at taksten for de uledsagede unge er højere, hvilket bl.a. gør, at det er muligt at betale transportudgifter til de unge ledsagede flygtninge, så det er muligt for dem at besøge unge, som de f.eks. har boet på asylcentre med. Denne gruppe har ikke samme netværk som de danske etniske unge, hvorfor det er prioteret at de kan besøge f.eks. bekendte i Jylland. En del af de etniske unge har selv været opsøgende og har bl.a. gået i den lokale ungdomsskole, ligesom de spiller fodbold. I forhold til vores spørgsmål til ligestillingen mellem danske og etnisk ikke danske unge ift. dækning af udgifter til transport, så oplyser forstander, at alle unges transportbehov vurderes individuelt ud fra den enkeltes behov. Side 19 af 52

B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Det er hensigten fortsat at have opmærksomhed på, at de enkelte unge støttes i sociale kontakter, når der opstår mulighed. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi foreslår, at Dohns Minde betragter det som et udviklingspunkt at forholde sig til, udvikle og beskrive deres tilgang og opgave i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Dette skal ses i sammenhæng med opmærksomhedspunktet i pkt. 1. Opfølgende tilsyn 2012 Dohns Minde fortæller, at de er meget opmærksomme på at understøtte de unge uledsagede flygtninges netværk. Fra 1. januar bliver der mulighed for at få penge til f.eks. at rejse til Jylland og besøge venner og andre. Herudover får brobygningsmedarbejderen en særlig rolle i at styrke drengene i at danne nye netværk og integreres i lokalsamfundet. Drengene går f. eks til sport i lokale idrætsklubber. Forstander og stedfortræder lægger vægt på, at alle unge på Dohns Minde har særlige behov, og at opgaven med at bygge de unges netværk op i lokalsamfundet er en opgave der er relevant uanset de unges etniske baggrund. Dette mål er også en del af behandlingsplanerne. Konsulenten er efterfølgende blevet opmærksom på, at der ikke blev fulgt op på CAFA s forslag om en beskrivelse af Dohns Mindes tilgang og opgaver ift. de uledsagede flygtningebørn/unge. Tilsynet vurderer, at Dohns Minde er godt i gang med at samle grundlaget til denne beskrivelse i forbindelse med den igangværende kompetenceudvikling. Tilsynet vurderer, at en opsamling fra forløbet, med en beskrivelse af kompetenceudviklings betydning for den pædagogiske praksis vil imødekomme behovet for en beskrivelse. Tilsyn 2013 Forstander oplyser, at man efter aftale med Institutionskonsulenten ikke vil udarbejde en specifik beskrivelse af tilgangen og opgaverne ift. uledsagede flygtninge. Forstander fortæller, at der er behov for, at de uledsagede flygtninge får et individuelt tilbud afhængig af den enkeltes problematik og ikke et gruppetilbud. De uledsagede flygtninge er meget forskellige og har derfor meget forskellige behov, hvorfor det ikke giver mening at udarbejde et gruppetilbud. Forstander fortæller, at de afholdte temadage og ansættelse af brobygningsmedarbejder, har givet en Dohns Minde viden om f.eks. kultur, som der er behov for i arbejdet med gruppen, men grundlæggende er tilgangen til arbejdet ikke anderledes med de uledsagede flygtninge end til de andre indskrevne børn/unge. Vurdering CAFAs vurdering CAFA vurderer, at Dohns Minde har en åben og støttende holdning til de unges netværk, herunder dets besøg på institutionen. I forhold til det pædagogiske arbejde med de uledsagede flygtninge, er det en misforståelse, hvis CAFAs forslag om en beskrivelse af det pædagogiske arbejde med denne målgruppe kan forstås sådan, at vi skulle mene, at målgruppen bør have et gruppetilbud. Side 20 af 52

CAFA er af den opfattelse, at det er fagligt udviklende, når fagfolk overvejer og beskriver deres tilgang til en særlig målgruppes behov samt beskriver, hvilke typer af opgaver, der bør være opmærksomhed på i forhold til målgruppen. Dette skal ikke ses som en modsætning til en individuel behandlingsplan. Da der er særlig døgntakst for de uledsagede unge, er det formentlig et udtryk for, at der fra institutionens side skal gøres en særlig indsats for denne målgruppe, og det er relevant at beskrive, hvad den består i. CAFA er fortsat af den opfattelse, at det ville styrke arbejdet med flere beskrivelser. Der henvises til opmærksomhedspunkt i pkt. 1, der også omfatter overvejelser om beskrivelse af integrationsindsatsen. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Forstander fortæller, at hun hver gang, der er forældremøde, spørger, om der er forældre, der kan have lyst til at gå ind i et forældreråd. Ved sidste forældremøde meldte én sig klar til det, og forstander har efterfølgende skrevet til den resterende del af forældregruppen, om der er andre, der er interesseret. Så vidt ledelsen er orienteret, er der nu 4, som har meldt sig som interesserede. Heraf er flere af dem værger til de uledsagede flygtninge. Forstander har meddelt gruppen, at de er velkomne til at låne Dohns Mindes lokaler til møder. Dohns Minde lægger op til et samarbejde med de unges forældre, men det er ofte en balanceakt. På den ene side forstår man på Dohns Minde, at forældre ønsker at følge med omkring deres unge, men det kan ind imellem være vanskeligt, specielt hvis der er et problematisk forhold mellem den unge og forældrene. Er det tilfældet, bruger medarbejderne tid på at tale med den unge om, hvad der kan siges til forældrene og hvordan. Man er specielt opmærksom på de unge, der er fyldt 18 år, hvor der opstår en problematik om, at medarbejderne ikke kan tale med forældrene uden, at den unge har givet sit tilsagn. Det kan indimellem være svært for forældre at forstå. Det er indtrykket, at nogle af de værger, som er tilknyttet de etniske unge, har større behov for at tale med medarbejderne, end der faktisk er mulighed og tid til. I det daglige har kontaktpædagogen ansvaret for kontakten til den unges forældre. Der er telefonisk kontakt minimum hver 14 dag. Forældre inviteres til at deltage i møder vedr. deres barn/unge. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen særlige opmærksomhedspunkter udtrykt. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen. Side 21 af 52

Vurdering CAFAs vurdering CAFA finder det meget positivt at, at der til stadighed har været opmærksomhed på at opfordre forældre til at gå ind et forældreråd, og vi ser nu en opgave for Dohns Minde i forhold til aktivt at støtte oprettelsen og driften af et sådant. Vi foreslår, at der indledes en dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt Dohns Minde opfordres til fortsat aktivt at understøtte etableringen af et forældreråd og indlede et samarbejde med dette. Der opfordres til at gå i dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde har en kostpolitik, revideret i 2012. Af kostpolitikken fremgår det, at Dohns Minde vil sørge for, at børn og unge bliver tilbudt ernæringsrigtig og varieret kost. Det vil man gøre på følgende måde: generelt sørge for et bredt udbud af årstidens madvarer tilbyde salat og frugt i skåle tilbyde groft brød, helst hjemmebagt minimum sikre årstidens grøntsager til aftensmaden lave madplan for 14 dage ad gangen, så variationen sikres bruge friske krydderurter i madlavningen bruge nødder og kerner f.eks. i salat tilbyde varieret madpakke Inddrage børn og unge i planlægningen, f.eks. af madplan og indkøb. Aktuelt har Dohns Minde ansat en køkkenmedarbejder 25 timer om ugen, hvis opgave det er at foretage indkøb, forberede maden til om aftenen mv. Det har været drøftet med de unge, om de skulle inddrages i madlavning, men forslaget blev nedstemt. På nuværende tidspunkt deltager de unge i madlavningen, når de har lyst. En enkelt af de uledsagede flygtninge har selv ytret ønske om at købe ind og lave mad, hvilket er imødekommet ved, at han kan bruge køkkenet på 1 sal. Det oplyses, at de unge kan komme med ønsker til madplanen, men det er vanskeligt at opfylde alles ønsker, hvorfor nogle altid vil være utilfredse, fordi de ikke har fået deres ønske opfyldt. Det er ikke muligt at opfylde alle individuelle ønsker. Der er sat et køleskab op i køkkenet, hvor de unge har mulighed for at tage brød, Side 22 af 52

pålæg mv., når de kommer hjem fra skole/udannelse. Forstander gør opmærksom på, at det kun kan fungere så længe, at fødevarekontrollen accepterer det. I og med, at Dohns Mindes køkken er et institutionskøkken, er der restriktioner på, hvem der må opholde sig der, på indretningen osv. Det betyder i princippet, at børn og unge ikke har adgang til køkkenet, hvilket besværliggør de unges deltagelse i madlavning. Forstander giver udtryk for undren over, at andre institutioner ikke har køkkener, som er betegnet som institutionskøkken. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtryk for særlige opmærksomhed punkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi foreslår en fortsat dialog med børnene og de unge om mulighederne for frit at tage mad/drikke herunder hvordan det mest hensigtsmæssigt kan foregå, og hvilken type og kvalitet af madvarer, som børnene og de unge efterspørger. Opfølgende tilsyn 2012 Dohns Minde fortæller, at der hele tiden er dialog med de unge om kosten. De unge har adgang til mad og drikke fra eget køleskab. Forstander fortæller, at de hele tiden må balancere mellem de unges ønsker til hvilken form for mad de unge ønsker tilgængelig, sundhedsmyndighedernes krav til hygiejne, og institutionens budget. De unge giver udtryk for større tilfredshed med maden på de ugentlige samtaler, samt til ungemøderne. Dohns Minde vurderer dog, at de unges tilfredshed Tilsynet bakker op om denne praksis. Tilsyn 2013 Jf. ovenfor har SIFA fulgt op og bakker op omkring Dohns Mindes praksis, hvorfor CAFA ikke finder anledning til at følge yderligere op på spørgsmålet. Vurdering CAFAs vurdering Det er positivt, at de unge har adgang til at tage mad mv., når de kommer hjem fra skole/arbejde. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen 10. Motion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde har en motions og aktivitetspolitik, revideret i 2012. Af den fremgår det, at Dohns Minde vil forsøge at aktivere børn og unge ved at: Sikre faste aktivitets /motionsdage minimum hver anden uge. Opfordre alle børn og unge til at gå til en fast aktivitet udenfor huset, som Side 23 af 52

Dohns Minde betaler for. Motivere børn og unge til at cykle mest muligt herunder at cykle i skole, når det er muligt. Gå ture og bruge den omkringliggende natur. Være opmærksom på motionstilbud og aktivitetstilbud fra kommunen og andre. Indrette haven så den inviterer til fysisk aktivitet og/eller rekreative tilbud. Være opmærksom på behovet for fysisk udfoldelse og aktiviteter, når der planlægges koloni både sommer og vinter. Bruge den samfundsmæssige fokusering på kroppens udseende som et aktiv forhold til at motivere de unge til at dyrke afbalanceret motion. Ledelsen giver udtryk for, at der er fokus på, hvorledes de unge kan motiveres til at dyrke motion og være aktive. Der arbejdes hele tiden på at motivere den enkelte til at være aktiv og dyrke motion. Det generelle billede er, at de unge drenge er mere aktive og nemmere at motivere end pigerne. Drenge vil gerne ud spille fodbold, både på Dohns Minde og i klubber, ligesom de også gerne vil dyrke fitness. Pigerne er noget vanskeligere at motivere, og hvis de har ønsker, er det som oftest dyre aktiviteter, som skøjtehal, go-cart o.lign. Ledelsen fortæller, der har været arrangeret skitur, men også her oplever medarbejderne, at nogen af de unge er meget nemme at motivere til at deltage, mens andre har stor modstand og allerhelst vil blive hjemme, Det nævnes, at en studerende har haft lavet en olympiade, hvilket var en stor succes, hvor alle havde en god oplevelse, måske fordi der her var tale om alternative aktiviteter. Der er fra ledelsen siden en opmærksomhed på, at medarbejdernes motivation og indstilling til at være aktive sammen med de unge kan spille en rolle for, i hvor høj grad det kan lykkes at motivere de unge til aktiviteter. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter I forhold til motion skal der være fokus på, hvad der kan motivere gruppen, og hvad der kan motivere den enkelte. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen Vurdering CAFAs vurdering Det et er CAFAs vurdering, at der er relevant fokus på motion, ligesom der er en bevidsthed om, at medarbejderens egen motivation og indstilling til at deltage, spiller en rolle, når de unge skal motiveres til at være aktive. Vi er enige med Dohns Minde ift., at der måske er behov for at tænke i alternative aktiviteter for målgruppen. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen Side 24 af 52

11. Rusmidler Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Ledelsens oplyser, at der ikke må forekomme hverken stoffer eller alkohol på Dohns Minde. De unge er bekendt med institutions holdning til dette. I og med målgruppens alder, oplever Dohns Minde med mellemrum unge, som har været i byen og indtaget for meget alkohol. Hvis de ringer og siger, at de har fået for meget at drikke, opfordres de til at tage en bus tilbage, og kan det ikke lade sig gøre, må de tage en taxa for egen regning. Hvis de unge kommer berusede hjem, bliver de bedt om at gå i seng. Dagen efter tages en samtale med den unge om, at det er uacceptabelt at komme påvirket hjem Der tales med den unge om ansvarlighed for dem selv. Der har været enkelt tilfælde af unge, der har røget hash. Der har været enkelt tilfælde med en ung som havde et misbrug af hash, hvor man hjalp vedkommende til at kontakte misbrugscenter. Medarbejderne har enkelte gange fundet flasker i buskadset udenfor, hvilket har været drøftet med de unge på unge-møderene. Ledelsen oplyser, at indtagelse af alkohol og andre rusmidler ikke er noget, der i væsentlig grad kendetegner gruppen af unge. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtryk for specielle opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen Vurdering CAFAs vurdering. Det er CAFAs vurdering at, der arbejdes relevant med målgruppens forhold til alkohol og rusmidler. En politik på området kunne give mere målrettethed. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen 12. Seksualitet Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde har en seksualpolitik. Dens formål er at skabe en hensigtsmæssig ramme, hvorunder børn og unge med forskellige behov, kan bo sammen og udvikle et hensigtsmæssigt forhold til egen seksualitet. Derudover har den det formål at beskytte børn og unge mod at blive udsat for seksuelle krænkelser fra andre, eller selv udsætte andre for seksuelle krænkelser. Seksualitet er et tema som ofte drøftes mellem kontaktpædagogen og den unge. Det Side 25 af 52

kan være meget individuelt, hvad den enkelte unge har behov for at drøfte, men det kan være emner, som hvordan man passer på egne grænser, kærester, prævention osv. Det er ledelsens oplevelse, at pædagogerne åbent går ind i disse samtaler. Først fornyelig er det blevet aktuelt at forholde sig til at unge på institutionen bliver kærester. Ellers har de unge primært haft kærester uden for Dohns Minde, som også har været velkomne til at komme på besøg og evt. overnatte efter aftale. De unge må gerne være kærester, og er de over 15 år, accepteres det, at de overnatter på hinandens værelser, dog primært i weekenden. Er der ønske om at overnatte hos hinanden, vil det blive drøftet i hvert enkelt tilfælde. Prævention drøftes med de unge, og de får hjælp til at kontakte læge. I konkrete situationer, har det været drøftet med de unge, hvordan de også kan passe på egne grænser, og stadig være kærester. Det er ikke oplevelsen, at det giver specielle vanskeligheder at have etniske unge boende sammen med danske piger. De skal lære, at kvinders rolle i Danmark evt. er en anden end i den kultur, de kommer fra. I enkelte situationer kan de unge drenge godt se lidt skævt til en pige, hvis hun efter deres mening er udfordrende klædt. Hvis der er behov for yderlig information om seksualitet, kan medarbejderne henvise til Sex og samfund, som er en god informationskilde. Ind imellem oplever Dohns Minde unge, som har meget svært ved at passe på sig selv, og som er opsøgende overfor fremmede uden for institutionen. Det giver anledning til stor bekymring, men det er meget svært at gribe ind overfor. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der skal fremadrettet være en opmærksomhed på, hvordan de unge og deres relation til hinanden udvikler sig. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen Vurdering CAFAs vurdering Det er CAFAs vurdering, at der er relevant fokus på at tale med de unge omkring deres seksualitet, kærester og om både egne og andres grænser. Det er indtrykket, at medarbejderne har en åbenhed i forhold til at tale med de unge om de ting, som de er optaget af, og som er relevante at drøfte med den enkelte, og her er et område, hvor både personale og de brugere og pårørende, vi har talt med i tilsynet er enige om, at der er god kontakt omkring. Vi finder, at Dohns Minde har en nuanceret holdning til det at være kærester på institutionen. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen Side 26 af 52

13. Rygning Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde har en rygepolitik, hvoraf det fremgår, at institutionen er røgfri. Der må under ingen omstændigheder ryges indendørs. Unge der ryger, henvises til at ryge udendørs og til at benytte de opsatte aske/skodbeholdere. Ledelsen fortæller, at en del unge ryger, og det er vanskeligt at opretholde forbuddet mod at ryge indendørs. Når medarbejderne opdager, at en ung ryger på sit værelse, tages en samtale med den unge, hvor det påtales, at det ikke er tilladt at ryge indendørs. Der tales også om skadevirkninger ved at ryge. Tit bliver medarbejderne mødt af spørgsmålet: Hvad vil I gøre ved det? Grundholdningen er, at de unge ikke bliver smidt ud pga. rygning, men at det til stadighed påtales overfor de unge, at det er forbudt, og det er skadeligt. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtryk for specielle opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen Vurdering CAFAs vurdering Det er CAFAs vurdering at Dohns Minde har fokus på problematikken vedr. rygning og dens skadevirkning, men at man står med en pædagogisk udfordring i forhold til at opretholde rygeforbuddet. Af hensyn til mindre børn og ikke rygende unge er det imidlertid et væsentligt område at udvikle nye pædagogiske virkemidler i forhold til denne problemstilling. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt CAFA foreslår, at der udvikles på de pædagogiske tiltag i forhold til opretholdelse af rygeforbuddet, herunder foreslås inddragelse af de unge i problematikken og evt. forældrerådet, hvis det oprettes. INSTITUTIONENS REFLEKSIONER VEDR. BRUGER/ PÅRØRENDE INTERVIEWS 2012: 14. Interviews 2012 A. Beskrivelse: Ledelsen giver udtryk for, at de kunne ønske, at CAFA spørger mere konkret og undersøgende ind til unges kritikpunkter, når de unge rejser forskellige problemstillinger. Side 27 af 52

Specielt nævnes episode fra det uanmeldte tilsyn 2012, hvor en ung nævner at en 7 årig har set pornofilm. Dohns Minde har efterfølgende talt med den unge om det, og her kom det frem, at den unge ikke selv havde oplevet det, men hørt fra andre. Ledelsen peger på, at det ville have været hensigtsmæssigt, at CAFA havde ringet til institutionen, og spurgt ind til situationen, inden rapporten blev sendt ud. SAMTALER / INTERVIEWS / OBSERVATIONER: 15. Samtale med medarbejdere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke medarbejdere er der talt med, fx faggrupper, ansættelse, repræsentanthverv og lign. Interview med Lea Hansen, pædagogstuderende og Jonas Heidemann, TR og pædagog. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Jonas har tidligere deltaget i interview i tilsynet, men Lea har ikke. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Den studerende fortæller, at hun har følt sig meget positivt modtaget af både de unge og personalegruppen, men idet man arbejder mere sammen med nogle end andre, og nogle arbejder hun aldrig med, har den personalemæssige kontaktskabelse været sværere. Men generelt føler hun sig godt modtaget og oplever, at hun kan spørge alle til råds. Hun fortæller, at hun ikke kendte til området, før hun startede på Dohns Minde, så hun er blevet introduceret til det lidt efter lidt. Hun fortæller, at hun synes, det er nemmest at lære, når situationerne opstår. Medarbejderne fortæller, at kontakten mellem voksne og børn er meget skiftende, idet de unge har forskellige behov. Nogle unge har det fint med at holde sig for sig selv, men er også gode til selv at opsøge kontakten. Andre unge har sværere ved dette, hvorfor medarbejderne skal være mere opsøgende. Derudover vurderer de, at alderen hos de unge har en betydning for, hvor tæt en kontakt de unge ønsker med medarbejderne. Medarbejderne oplyser yderligere, at de som noget nyt har indført, at den unge skal tilbydes en ugentlig samtale med sin kontaktpædagog. Samtalen skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation og i deres behandlingsplan. Medarbejderne fortæller, at de synes, det er nemt at skabe kontakt med de unge, og at den ungegruppe, de har nu, er meget harmonisk, De vurdere også, at det er forholdsvist nemt at se de unges behov, til trods for at de unge hver især har deres vanskeligheder. En af de problemstillinger de har forholdt sig til på det sidste, er de unges oplevelse af medarbejdernes rolle på Dohns Minde, som handler om den forskel, der ligger i hvad er en støtte, og hvad er en tjener. Dette er noget, de har forsøgt at diskutere med de unge både i ungemøder og i dagligdagen for at få skabt en behovsafstemning. Det er stadig en proces, de er i gang med, men det har hjulpet lidt. Side 28 af 52

Medarbejderne oplyser, at der er delte holdninger omkring afskaffelsen af rådighedsvagterne. Den ene af medarbejderne synes rent personligt, at det er ærgerligt. Vedkommende forklarer, at de som kontaktpersoner f.eks. mangler at opleve den unges døgnrytme. Medarbejderen oplever ikke, at den mertid, de har fået som kontaktpersoner, giver en større værdi i relationen til den unge. I stedet går der en masse viden om den unge tabt, og i stedet er der kommet en del mere skrivearbejde for medarbejderne, da der skal ske flere overlap i løbet af en dag. Først skal de overlappe til nattevagten, så videre til morgenvagten og så videre til den medarbejder der komme ind om dagen. Medarbejderne synes, at de generelt er rigtig gode til at dokumentere, men aktuelt er der kommet for meget skrivearbejde ind i hverdagen. Endelig oplever medarbejderne, at de unge har deres favorit personer blandt personalet. De unge spørger ofte efter bestemte medarbejdere. Den studerende kan opleve det lidt svært at få skabt en særlig tilknytning til de unge, idet hun ikke arbejder som kontaktperson. Opbygning af sociale relationer og netværk. Medarbejderne fortæller, at det er meget forskelligt, hvor meget og hvilken form for netværk de unge har. Nogle af de uledsagede flygtninge har deres kulturelle netværk, og derud over har de hver især en værge. Nogle værger er meget aktive, mens andre værger er mere passive. De fleste af de resterende unge har ikke særligt tætte familierelationer. Det er generelt meget individuelt for de unge, hvor meget de bruger de familierelationer og øvrige netværk, de har. Men medarbejderne understreger, at de altid vil arbejde med og støtte de unge i at bevare og dyrke forældrekontakten og kontakt til jævnaldrene. Medarbejderne forklarer, at der det seneste år er opstået en ny problematik, idet nogle unge er blevet 18 år. Dette bevirker, at der opstår etiske dilemmaer hos personalet omkring, hvor meget de skal inddrage de unges forældre i dagligdagen. Medarbejderne fortæller, at de i fremtiden skal reflektere over, hvor grænsen går for, hvad de unge på 18 år selv må bestemme, hvad angår inddragelse af deres forældre. Det er ligeledes meget forskelligt, hvor mange venner og veninder de unge har. Der er nogle unge, som har venner uden for Dohns Minde, og der er nogle, som er venner med hinanden indbyrdes på institutionen. Medarbejderne synes, de gør meget for at oplyse de unge om, at de gerne må tage ud eller have kammerater på besøg på institutionen. Kammeraterne må også gerne spise med, men de unge skal bare informere om det inden. Medarbejderne oplever, at de jævnligt ser de unges kammerater og eventuelle kærester. Medarbejderne fortæller videre, at de undersøger mulighederne, hvis der er nogle bestemte unge, som ønsker særlige aktivitetstilbud, eller som kunne have gavn af at udvide sit nærværk på andre måder, idet de kan have svært ved at skabe kontakt til andre unge. F.eks. har de aktuelt en ung boende, som er tilknyttet De 4 Årstider. Støtte til skole/udannelse. Medarbejderne fortæller, at deres opgave er, at støtte de unge i at få lavet deres lektier samt at snakke fremtid med dem, så de i fællesskab får vendt, hvad der skal til, for at de unge kan opnå deres mål. De oplyser, at de skal støtte op om, at de unge rent faktisk kommer i skole, men samtidig skal de forsøge at placere et ansvar hos den enkelte unge ved f.eks. at bede den unge selv at ringe til skolen, og sige at de er syge. Medarbejderne prøver hver dag, at sætte tid af til lektielæsning. Men det er rigtig svært at motivere de unge til det, og de bruger meget energi på det i dagligdagen. Medarbejderne forklarer, at det er umuligt at tvinge de unge til at lave lektier, samt i Side 29 af 52

det hele taget at samle dem i samme tidsrum, hvilket de ellers vurderer som gavnligt, da man så vil kunne skabe et fællesskab. Medarbejderne er dog opmærksomme på, om de unge har lektier for. Og hvis en ung f.eks. først kommer kl. 22 og selv beder om hjælp til lektier, så støtter de op om det med det samme. Også selvom man måske er i gang med opvasken. Medarbejderne mener, at der er flere grunde til, at det er svært at motivere de unge til at lave lektier. F.eks. har nogle af de uledsagede flygtninge måske aldrig gået i skole før, og de fleste af de unge, der er indskrevet på Dohns Minde lige nu, er i puberteten, og endelig er der nogle, der bare er skoletrætte. Medarbejderne vurderer, at det er godt, at de har den mulighed at sende de unge videre på efterskole, for det synes at være godt for de unge. Medarbejderne håber dog, at de unge stadig kan have Dohns Minde som base, imens de på efterskole. Brugernes sundhed og trivsel. Medarbejderne fortæller, at de ikke stiller krav om, at de unge skal motionere, da det ikke er det, de finder som det vigtigste arbejdspunkt i deres job. Men de reflekterer begge videre over, om man som medarbejder måske har en tendens til at slippe de unge for hurtigt, hvis de ikke gider motionere. De synes begge, at motion er vigtigt, og tænker, at man måske skal blive bedre til at blive ved med at presse de unge. Hvis de unge har særlige ønsker, undersøger medarbejderne, om ønsket er muligt at opfylde. Det oplyses, at de unge på Dohns Minde har mulighed for, at få betalt en fritidsaktivitet via institutionen. Målet er dels sundhedsmæssige, dels for at de unge får oplevelser uden for institutionen. Nogle medarbejdere kan godt lide at lave noget aktivt med de unge, som f.eks. tur i svømmehallen eller fodbold i haven, men det er som oftest kun drengene der gider. Medarbejdernes svaghed ligger i at motivere pigegruppen, idet de desværre er meget forskellige i forhold til, hvad de synes er sjovt. Medarbejderne fortæller, at de snakker meget med de unge om seksualitet, som f.eks. egne grænser, prævention og konsekvenser. De oplever ikke, at hverken de unge eller personalet er bange for at tage disse snakke. De fortæller, at de i nødstilfælde har kondomer og en graviditetstest liggende på institutionen. Problematikken er særlig opstået inden for det sidste års tid grundet de unges stigende alder. Medarbejderne mener, at de har været gode til at tage det i opløbet, hvilket har været medvirkende til, at der i dag er en atmosfære på institutionen, hvor man kan snakke om sex. Man må gerne være kærester på institutionen. Medarbejderne fortæller, at de jævnligt diskuterer brugen af rusmidler. De unge må ikke drikke eller tage andre former for rusmidler på institutionen. Hvis de kommer fulde eller skæve hjem, så forsøger personalet at ligge dem i seng samt at afskærme dem fra de andre unge. De har haft en ung, som havde et problem med rusmidler, og ham forsøgte de at få tilknyttet til en misbrugskonsulent. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Medarbejderne fortæller, at netop støtte og forberedelse til voksenlivet er et af de punkter, hvor de som personale sagtens kan begynde at udvikle lidt mere. Lige nu er der krav til tøjvask og rengøring osv., men det er en kamp at få de unge til det. Medarbejderne fortæller derudover, at der også er forskellige krav til, hvad de unge skal og kan. Den studerende synes i kraft af, at hun ikke selv er kontaktperson for nogle unge, at det er svært at navigere i, hvem af de unge der skal hvad. Det er forskelligt, hvor medarbejderne sætter ind i forhold til de unge. Side 30 af 52

Tanker og planer for fremtiden på institutionen. Medarbejderne oplyser, at de synes, det er rigtig ærgerligt, at der er skåret så meget økonomisk ned, som der er. De oplever begge at være meget alene på arbejde, hvilket resulterer i, at der ikke er tilstrækkelige muligheder for at snakke med kollegaer. Derfor kan der være svært at få skabt en fælles struktur og kultur i arbejdet. De oplyser, at der er nogle medarbejdere, man slet ikke arbejder sammen med. De synes begge, at dette er et vigtigt område, som der skal arbejdes med. Derudover ønsker de en højere grad af organisering af fællesaktiviteter, de forsøger at lave med de unge, som f.eks. gåturene. Forstanders eventuelle kommentarer: 16. Samtale med brugere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke brugere er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Vi har interviewet to unge. Et telefoninterview med en ung kvinde, som har boet på institutionen i ca. 5 måneder og en ung pige, som har boet på Dohns Minde i adskillige år. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Telefoninterviewet blev efter aftale med den unge selv gennemført d. 21.2.2013 og varede ca. 45 minutter. På selve dagen for tilsynet havde Dohns Minde aftalt med to unge, at de skulle tale med os. Den ene sprang dog fra lige inden interviewet. C. Beskrivelse af telefoninterviewet Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne: Kvinden oplyser, at hun synes, de voksne er søde nok, men hun synes ikke, hun får den hjælp, hun har brug for. Hun synes ikke, hun passer ind på institutionen, og hun oplever, at det bare er et sted, man bor, men ikke et sted man kan bede eller få hjælp. Hun siger, hun ønsker rigtig meget omsorg og har meget brug for at tro på, at de voksne holder af hende. Hun oplyser, at de voksne udtaler, at de holder af hende, men hun oplever ikke, at de mener det. Denne problematik og ønsket om opmærksomhed og omsorg, påpeger hun flere gange under interviewet. Kvinden fremhæver, at hun har brug for hjælp, da hun har det rigtig skidt, men hun synes ikke, hun har nogle at voksne at gå til. Hun fortæller om nogle personlige problemer og manglende samtale herom. Disse skal ikke uddybes her. Hun to tidligere ansatte, som adskiller sig i forhold til den problematik, idet de har udvist en, for hende, ægte interesse, omsorg og opmærksomhed Pågældende oplyser, at hun havde en god relation med sin kontaktperson de første par måneder efter, hun var flyttet ind, men at denne relation har ændret sig markant, idet de i dag ofte diskuterer. Diskussionerne handler ofte om, at kontaktpersonen vil bestemme over hende, hvilket hun finder irriterende. Derudover oplever hun, at kontaktpersonen ofte virker sur under deres samtaler, og hun har svært ved at aflæse kontaktpersonen. Adspurgt til hendes behandlingsplan, siger hun, at hun ikke er bekendt med, at der eksisterer en sådan. Pågældende oplyser, at hun ikke har faste ugentlige aftaler med sin kontaktperson eller andet personale. Side 31 af 52

Opbygning af sociale relationer og netværk. Pågældende oplyser, at hun savner sin kæreste og fællesskabsfølelsen fra sit tidligere opholdssted. Hun godt kunne ønske, at der flytter andre unge ind på Dohns Minde, som minder mere om hende. Hun oplever ikke, at hun har ret meget til fælles med dem, som bor her. Adspurgt fortæller hun, at man på Dohns Minde gerne må være kærester med hinanden. De har et kærestepar på Dohns Minde lige nu, hvilket hun dog er lidt træt af, da hun er gode veninder med pigen, og oplever, at hun har mistet kontakten med hende lidt. Adspurgt fortæller hun, at hun har det fint med de uledsagede flygtningedrenge, som bor her, men hun synes, det er meget irriterende at de ikke taler dansk, selv om de godt kan. Hun oplever, at de på deres eget sprog bagtaler de andre unge, og hun fortæller, at det ikke kun er hende, der oplever dette. Drengene siger det ligefrem selv. Hun er dog ikke utryg ved dem. Hun oplyser, at der ikke er regler og retningslinjer for, hvordan og hvor ofte hun må besøge eller have kontakt med familie og netværk. Men hun fortæller, at hendes venner uden for institutionen, ikke vil besøge hende på Dohns Minde, da de ikke kan lide institutionsmiljøet. Dette ser hun som noget ved at bo på en institution, og det er ikke orienteret særligt mod Dohns Minde. Hun fortæller, at der skal være ro kl. 22.45, hvilket betyder, at de ikke må snakke i mobil eller høre musik. Hun oplever dog, at nogle af de unge gerne må, og at grunden til, at hun ikke må, er, at væggene på hendes værelse er tynde. Hun får dog som den eneste lov til at være i stuen og se fjernsyn om natten i stedet. Hun synes dog, at de alle burde have lov til at høre musik om aftenen, hun siger, at hun er klar over, at det ikke skal være højt, men hun synes, de skal have lov. Hun fortæller, at de gerne må gå til fester, og at der ikke er nogen faste regler for hjemkomst, men at det aftales fra person til person. De må gerne drikke alkohol til fester, men må ikke drikke på institutionen. Da hun flyttede ind på Dohns Minde, bad pædagogerne hende om at aflevere det alkohol, hun havde stående på værelset. Hun ville dog ikke give dem det, og de har ikke spurgt mere til det. Hun synes, det er latterligt, at de ikke må drikke alkohol på institutionen og siger videre, at jo flere regler, der bliver opstillet, jo mindre adlyder man. Hun oplever dog ikke, at der er mange regler på Dohns Minde Hun fortæller, at omgangstonen mellem de unge på Dohns Minde nogle gange er hård. Hun og andre har en tendens til at blive aggressive, og pædagogerne må nogle gange skille dem fysisk ad. Hun erkender, at hun har svært ved at styre sit temperament, og adspurgt siger hun, at hun ikke snakker med de voksne om denne problematik. Støtte til skole/udannelse. Pågældende vil gerne uddanne sig til frisør, og skulle have haft afleveret en ansøgning for noget tid siden, men fik det aldrig gjort, da hun ikke gad. Hendes kontaktperson er inde over i forhold til dette handlepunkt, men hun presser ikke på for at hun handler på det. I henhold hertil fortæller hun, at hun ikke er klar over, om der ligger en plan for hendes uddannelse. Hun siger igen, at på Dohns Minde bor man jo bare, så her har de ikke sådan noget. Brugernes sundhed og trivsel. Pågældende efterlyser, at der blev sat flere aktiviteter i gang, men det skal være Side 32 af 52

aktiviteter, alle gider. Der er fx ingen, der gider skøjteløb, siger hun. Hun kunne godt ønske sig aktiviteter som biografture, bakken, tivoli, ridning eller noget i den stil. Derudover oplever hun, at der kun bliver lavet aktiviteter for drengene, og at der ikke er opmærksomhed på, hvad pigerne gerne vil. Adspurgt om hun har foreslået personalet ridning som en mulig aktivitet, svarer hun nej. Hun oplyser, at de andre unge og de voksne på Dohns Minde har et træningskort til Fitness DK, mens hun har et til fitness World. Hun fortæller, at der ikke er nogen af de voksne, der vil med hende ind at træne, hvilket hun finder irriterende. Adspurgt til hvorfor hun ikke vælger at få kort til Fitness DK i stedet, svarer hun, at det kun er drengene fra Dohns Minde, som træner der. Hun fortæller, at hun sjældent kommer til træning, da hun dels gerne vil træne med en voksen, dels ikke gider cykle eller tage bussen de 6 kilometer, der er til træningscenteret. Hun oplyser, at hun synes, at maden på Dohns Minde er forfærdelig. Hun forklarer, at det er en bestemt pædagog, der altid laver mad, og hun siger, at pågældende anser sig selv for kok, og pågældende laver ikke børnevenlig mad. I stedet laves der f.eks. suppe, hvilket hun ikke bliver mæt af. Hun oplyser, at de aldrig bliver inddraget eller har lov til at blande sig i beslutningerne omkring den mad, der skal laves. Hun ender derfor ofte med at bestille pizza, hvilket hun dog synes bliver kedeligt i længden. Hun fortæller, at maden bliver lavet om morgenen, og de bliver aldrig inviteret til at lave den sammen med de voksne. Adspurgt om hun ønsker at være med til at lave mad, svarer hun ja, men at det bare ikke skal være sammen med den pædagog, som plejer at lave maden. Hun er usikker på, om hun har sagt dette til pædagogerne, men det mener hun, at hun har. Som udgangspunkt har de et ugeskema over den mad, der bliver serveret, men det er ikke altid, det bliver hængt op. Hun oplyser, at hun ikke får noget at spise i dagtimerne, da hun ikke bryder sig om det, der tilbydes. Der er kun rugbrød, yoghurt og grovboller, som hun ikke lide. Hun kan kun lide hvidt brød, og ville f.eks. godt have toasts. Hun oplyser, at pædagogerne i starten kommenterede, at hun ikke fik noget at spise, men det gør de ikke mere. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Pågældende oplever ikke, at der er nogen, der hjælper hende med at forberede hendes fremtid sammen med hende. Hun vasker selv tøj. Forhold på institutionen som brugerne ønsker at informere om fx kost, sengetider, indflydelse, omgangstone etc. Hun oplyser, at hun synes institutionen overordnet er ok, men at hun ikke synes, at hun passer ind. Hun synes dog godt, de voksne kunne gøre noget mere for, at der blev et større fællesskab mellem både dem og de unge. Hun finder indretning og rengøring ordentlig. Pågældende fortæller, at hun ikke har kunnet få institutionens trådløse internet til at virke på hende egen computer. Det har ikke virket i 1½ måned nu, og hun oplever ikke, at der er voksne, der gider hjælpe hende. Dohns Minde har en fælles computer, som er i et særlig computerrum, men hun ønsker ikke at bruge den, da hun ikke kan være privat her. Hun oplyser, at hun de sidste 1½ måned derfor kun, har kunnet være på Facebook på sin mobil Sidst i interviewet oplyser hun, at hun også finder gode ting ved Dohns Minde i sammenligning med det sted, hun boede før. Adspurgt hertil fremhæver hun, at hun godt kan lide, at Dohns Minde ikke er så regelstyret. Kort efter siger hun dog lidt reflekterende, at der måske godt kunne være lidt flere regler, men hun trækker hurtigt i land igen. Hun savner det fællesskab, der var på den tidligere institution, men hun argumenterer ikke her for, at det er en særlig i problematik i forhold til Dohns Minde, Side 33 af 52

men mere omhandler de mennesker, der bor på institutionen Beskrivelse af personligt interview: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Den unge er meget glad for sin kontaktperson. Hun fremhæver hende som særlig god i forhold til de andre ansatte på institutionen. Den unge fortæller, at hun kan snakke med sin kontaktperson om alt, og hun oplever, at kontaktpersonen altid har tid til hende. De har ikke faste aftaler om ugen, hvor de snakker, men den unge oplever, at kontaktpædagogen er god til at opsøge hende ved f.eks. at komme op til hende på værelset for at høre til hende. Den unge fortæller, at hun også har en sekundær kontaktperson, men hun oplever ikke, at hun har en særlig kontakt med pågældende. Hun italesætter ikke den manglende kontakt som et problem. Den unge fortæller, at hun ønsker, at de voksne på institutionen bliver bedre til at kommunikere med hinanden. F.eks. oplever hun, at pædagogerne er dårlige til, at få videreformidlet de beslutninger, de har gjort, til hinanden. Hun eksemplificerer, at hvis man laver specialaftaler med en bestemt voksen, er vedkommende ikke god til at videregive den oplysning til de andre ansatte på institutionen. Dette bevirker, at der ofte opstår en konflikt mellem de unge og de ansatte, som ikke er vidende om specialaftalen. De ansatte vælger i denne situation at ringe til vedkommende, som den unge lavede aftalen med, hvilket ifølge den unge giver dem en følelse af, at de ansatte ikke stoler på det, de siger. Hun synes dog, at denne problematik er blevet lidt bedre inden for det sidste år, men det er stadig ikke optimalt. Endelig fortæller den unge, at hun tror, at de voksne er begyndt at ændre i strukturen og indholdet i børn- og ungemøderne. Generelt synes hun, at disse møder er kedelige, og man henvender sig i stedet direkte sin kontaktperson, hvis man har problematikker, man ønsker vendt. Opbygning af sociale relationer og netværk Den unge oplyser, at hendes kontakt med familien fungerer godt. Hun besøger jævnligt sin mor efter behov. Hun ser også andre familiemedlemmer. Familien kommer ikke ret meget på institutionen. Adspurgt (og på baggrund af tidligere udtalelser fra unge), fortæller hun, at de uledsagede flygtningedrenge ikke er så slemme, som de har været. Hun begrunder det med ændringer i flygtningegruppen. De taler dog stadig deres eget sprog, når de f.eks. sidder rundt om bordet og spiser alle sammen, hvilket hun finder irriterende. Hun forklarer, at hun det må de egentlig ikke, men det er hendes oplevelse, at de ansatte på institutionen har opgivet at blive ved med at bede dem om at snakke dansk. Hun tror dog ikke, at drengene snakker nedladende om de andre på eget sprog, for hun oplever, at man godt kan fornemme, hvad de snakker om. Den unge fortæller, at hun har én særlig god veninde, som også har boet på Dohns Minde. Dette giver lidt problemer i forhold til, hvor de skal være sammen, fordi veninden har ikke lyst til at opholde sig på Dohns Minde, idet hun føler sig som gæst. Generelt oplever hun ikke, at de voksne forsøger at styre hendes forsøg på at lave aftaler med venner og veninder. Hun oplever, at de voksne har stor tillid til hende på dette punkt. Støtte til skolegang/uddannelse Den unge fortæller, at hendes skole ligger tæt på Dohns Minde. Hun har dog alligevel rigtig svært ved selv at stå op og komme af sted. Hun oplever, at de ansatte er gode til at hjælpe hende med det. Hun er glad for sin skole. Hun skal på efterskole efter sommerferien, og hun og hendes kontaktpædagog har været nede og se skolen. Hun glæder sig til det, men er lidt usikker på en regel om, at man de to første uger ikke må Side 34 af 52

bruge sin mobiltelefon. Hun ser opholdet på efterskolen, som et tænkeår i forhold til, hvad hun skal i fremtiden. Hun håber, at hun stadig må være indskrevet på Dohns Minde, mens hun går på efterskole. Hun håber, at hun under efterskoleopholdet kan få lov til at bruge Dohns Minde som sit hjem og være der i week-ends. Den unge fortæller, at hun har brug for hjælp med lektierne, og at hun har en lærer på skolen, som kan hjælpe. Hun oplever, at det på Dohns Minde er hendes eget valg, om hun vil lave lektier eller ej. Derudover oplever den unge, at det er for ofte, at de voksne på Dohns Minde ikke kan finde ud af at hjælpe de unge med lektierne. I stedet beder de hende om selv at finde løsninger på problemet over nettet. Dette gælder f.eks. matematik. Hun synes måske, at de voksne på Dohns Minde godt kunne blive bedre til dette. Brugernes sundhed og trivsel Den unge fortæller, at hun var skuffet over, at hun blev tvunget til at tage med på skiferien i år. Det har hun brokket sig over til personalet, hun oplever dog ikke, at de lytter til hende, men i stedet fik hun at vide, at hun skulle tage med, og hun måtte ikke blive hjemme hos sin mor/søster. Hun fortæller, at der var en anden ung, som fik lov til dette, hvilket hun fandt uretfærdigt. Hun oplyser, at hun aldrig har fået at vide, hvorfor denne forskelsbehandling fandt sted. Den unge fortæller, at hun ikke går til nogen form for sport, da hun ikke rigtig gider. Hun forklarer, at hun godt ved, det er sundt, og at det nok mest handler om, at man bare skal i gang, men at det er svært at motivere sig selv hertil. Hun synes, at en af praktikanterne er gode til at støtte op om alternative motionsformer, hun har bare svært ved at tage imod invitationer. Omkring maden har hun ikke noget særligt at udtale. Hun fortæller, at de for nyligt har fået at vide, at de skal snakke med den nye køkkendame, hvis de har særlige ønsker vedr. maden. Den unge oplyser, at der ikke er nogen regler for, om man må være kæreste med en anden ung på Dohns Minde, og hvis dette er tilfældet, oplever hun heller ikke, at der er regler for, om man må sove sammen, have sex sammen, eller om man godt må kysse hinanden eller holde i hånd, mens de andre ser det. Aktuelt er der et kærestepar på Dohns Minde, som ifølge den unge er rigtig meget sammen. Den unge fortæller, at hun godt vil kunne snakke om sex med sin kontaktperson, hvis dette skulle blive et behov. Den unge fortæller, at hun aldrig går i byen og fester og drikker alkohol, da hun ikke har lyst. Hun vil hellere sidde hjemme på Dohns Minde og se film og drikke cola. Hun oplyser, at man som ung på Dohns Minde gerne må drikke alkohol, men man skal bare selv have pengene til at købe det, og man må ikke opmagasinere eller indtage det på sit værelse eller andre steder på institutionen. Derudover går de voksne ikke ind og hjælper med at købe det til de unge, der er for unge til selv at købe det i forretningerne. Den unge fortæller, at hun ikke ryger selv, men at der er flere af de unge på institutionen, der gør det. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Den unge fortæller, at hun skal i gang med at øve sig i at rydde op og gøre rent på sit værelse, for det er et krav, at de unge selv gør det på efterskolen. Det er dog allerede en pligt, de har hver især på Dohns Minde, men hun er ikke så god til at få det gjort. Hun synes dog godt, at hun kan finde ud af de mere basale ting, som f.eks. at vaske tøj, men hun ved, at hun skal øve sig mere i andre ting. Hun har egentlig fast oprydningsdag om mandagen, men får det ikke altid gjort. Nogle gange kommer hendes kontaktperson og hjælper hende eller gør det for hende. Hvad angår Side 35 af 52

madlavning, oplever hun dog ikke, at hun har mulighed for at lære dette på Dohns Minde. Omkring økonomien fortæller hun, at hun før i tiden fik halvdelen af sine penge ind på opsparing og halvdelen på sit mastercard. Da deres kontordame blev syg, fik hun alle pengene i hånden. I dag får hun noget sat på opsparing og resten i hånden. Forhold på institutionen som brugerne ønsker at informere om fx kost, sengetider, indflydelse, omgangstone etc. Den unge fortæller, at de for tiden mister ting på mystisk vis. F.eks. har de mistet et stuebord og en forlængerledning. Personalet har tjekket de unges værelser, men de har ikke fundet tingene. Forstanders eventuelle kommentarer: 17. Samtale med pårørende Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke pårørende er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Vi talte med en mor til en ung dreng. Sønnen har boet på institutionen i nogle år. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Ledelsen havde arrangeret interviewet. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Forælderen syntes, at der har været for meget udskiftning af personale de sidste par år, hvilket ifølge hende bevirker, at hendes søn har svært ved at forholde sig til personalet, og har forskellige relationer til forskellige personer af personalet. Derudover er der også en del forskellige vikarer tilknyttet, og ifølge moderen har vikarerne ikke den samme tilknytning til børnene, som det faste personale har. Moderen forklarer, at børn, som bor på sådan et sted, har et særligt behov for, at der er et fast og gennemgående personale. Hun oplever ikke, at dette er tilfældet og forklarer, at hendes søn har haft 4 forskellige kontaktpersoner i de 3-4 år, han har boet på Dohns Minde. Hun oplyser, at fra hendes søn flyttede ind, er der kun få af de daværende pædagoger tilbage, og at de er gået fra at have haft 10 uddannede pædagoger til kun at have 5 i dag. Moderen oplever, at denne udskiftning af personale er sket efter, at den nye leder kom til. Som forælder har hun været utilfreds med denne situation. Hun fortæller, at hun har givet en masse klager, og hun synes, at det må være et ledelsesansvar at få styr på dette. Hun oplever, at hendes søn i perioder har haft brug for særlige personer at snakke med, og når han lige har fået skabt tryghed til en bestemt voksen, er pågældende stoppet. Det er først efter, at han har fået sin sidste kontaktperson, at han igen har fået en god fast kontakt. Moderen fortæller, at hendes søn er glad for og tryg ved sin nuværende kontaktperson. Endelig fortæller moderen, at hun synes, at tilbuddet af aktiviteter på Dohns Minde ligeledes er faldet i kvalitet og kvantitet de seneste par år. I dag bliver de unge oplyst om, at der ikke er økonomi til at lave aktiviteter som tidligere. Hun fortæller, at deres søn oftere vil være hjemme på weekend, da der ikke sker noget på institutionen. Hun siger, at hun har indgivet klager til personalet, men har fået at vide, at det er Gentofte kommune, som har sagt til Dohns Minde, at de skal skære ned. Dette undrer Side 36 af 52

moderen, da hun er blevet oplyst om, at institutionen har fået 150.000 kr. til aktivitetspenge, men ifølge hende, er halvdelen af dem blevet brugt på en ny terrasse i stedet. Moderen synes, at Dohns Minde i dette tilfælde prioriterer pengene forkert. Opbygning af sociale relationer og netværk Moderen fortæller, at hendes søn har mange venner uden for institutionen, og at han hellere vil besøge dem, end de skal besøge ham. Hun fortæller, at hendes søn aldrig har været glad for at bo på Dohns Minde, og derfor ikke har lyst til at invitere venner. Hun uddyber sønnens forklaring på hans opfattelse af at bo på Dohns Minde, idet hun refererer ham for ofte at sige, at Dohns Minde bare er en form for hotel, man bor på. Forælderen synes godt, at Dohns Minde kunne blive bedre til at lave hyggearrangementer eller lignende, hvor de f.eks. inviterer de unges venner ind på institutionen. Omkring deres egen relation og samvær med deres søn fortæller pågældende, at de i begyndelsen af hans ophold besøgte ham en gang om ugen. Siden februar sidste år er han begyndt at besøge dem i stedet. De snakker dog i telefon sammen hver aften. Som forældre har de vænnet sig til at komme her på institutionen, og hun oplever, at de bliver godt modtaget af personalet. De kan også finde på at holde fødselsdage på institutionen, hvor de inviterer resten af familien. Støtte til skole/uddannelse Moderen fortæller, at sønnen går i skole tæt på Dohns Minde. Moderen er ikke klar over, hvor meget skolehjælp han får på institutionen. Hun oplever generelt, at han får hjælp til at blive vækket om morgenen. Men der har desværre også været en del forglemmelse hermed, hvilket har bevirket, at han er kommet for sent i skole, og lærerne er blevet sure på ham. Når hun har henvendt sig, har hun fået at vide, at det er de nye nattevagter, der har glemt at vække ham. Hun referere til et eksempel, hvor de dog havde vækket ham, men ikke fulgt op på det, og han endte med, at falde i søvn igen. Kl. 11 var han kommet ned i køkkenet til personalet, hvortil de havde spurgt, hvorfor han ikke var i skole. Moderen fortæller, at dette viste, at de slet ikke havde styr på ham. Adspurgt synes moderen dog også, at de unge selv har at ansvar for at komme op om morgenen. Men hun oplever, at personalet til tider laver sene arrangementer som f.eks. fodbold i Parken, som netop bevirker, at de unge har ekstra svært ved at stå op om morgenen. Hun synes, at de vokse derfor må tage et ekstra ansvar disse dage. Moderen oplever, at personalet glemmer at hjælpe hendes søn med lektier. Han får ifølge hende at vide, at personalet ikke har tid til at hjælpe, hvis han spørger dem. Så må de som forældre hjælpe ham med det i weekenderne i stedet. Hun ønsker, at personalet bliver bedre til at støtte op omkring lektierne. Brugernes sundhed og trivsel Forælderen synes godt, at Dohns Minde kunne servere noget bedre mad. Hun synes f.eks. ikke at grønsagssuppe er rigtig mad og oplever, at de kan finde på at servere det 4 dage i træk. Hun er meget utilfreds med maden, og ønsker, at der serveres mad med mere gods i. Hendes søn går i fitness, men hun synes, at institutionen skulle gøre noget mere ud af at få alle de unge til at dyrke noget mere motion. Hun synes, at personalet f.eks. en gang om ugen skulle tage med de unge ud og dyrke noget motion, fordi de unge ifølge hende spejler sig i de voksne. Moderen oplyser, at hendes egen søn ikke ryger og drikker, men han fortæller, at nogle af de andre på stedet gør. Hun ved dog, at Dohns Minde ikke accepterer alkohol, og at der har været nogle bortvisninger af unge, fordi de ikke har overholdt regler for indtagelse af rusmidler. Hendes søn har haft en pige som nabo, som røg Side 37 af 52

cigaretter på værelset, og det kunne han lugte. Moderen synes ikke om, at de unge mennesker ryger på værelserne. Omkring seksualitet oplever moderen ikke, at dette emne er aktuelt for hendes søn endnu. Hun er dog af den overbevisning, at han godt kan bruge sin kontaktperson, hvis det vil blive nødvendigt med samtaler herom. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Moderen synes, at hendes søn skal have hjælp til at lære at rydde op. Hun fortæller, at han kan finde på at spille Dohns Minde og forældrene ud mod hinanden ved at sige, at han godt må smide med tingene det ene sted. Men generelt oplever hun, at Dohns Minde gør et ordentligt stykke arbejde med at støtte op omkring forberedelse til voksenliv. Hun synes selv, at de som forældre fortæller deres søn, hvordan det er, at flytte for sig selv. Når han er hjemme ved dem, laver han selv mad og vasker tøj. Hun oplever også, at han hjælper med at lave mad her på institutionen. Forhold på institutionen som de pårørende ønsker at informere om fx kost, sengetider, indflydelse, omgangstone etc. Moderen oplever, at de beskeder, hun giver, eller krav hun stiller, ikke bliver overholdt af Dohns Minde. Det kan f.eks. være, hvis hun og hendes søn skal ud og købe tøj, så har personalet glemt at lægge penge frem til det til trods for, at hun har ringet og informeret herom. Hun oplever ikke, at kommunikationen medarbejderne imellem fungerer. Hun tror dog ikke, at hendes søn oplever dette som et særligt problem, men det kan ske. Moderen understreger dog, at hun har oplevet, at de ønsker, hun har ytret, eller klager, hun er kommet med, til tider er taget til efterretning. Tanker og planer for fremtiden på institutionen Pågældende har længe ønsket en forældrebestyrelse. Hun oplyser, at der aktuelt er gang i en iværksættelse af en sådan, hvor hendes mand formentlig skal være formand. Ud over dem selv har nogle af værgerne sagt, at de også gerne vil deltage. Forstanders eventuelle kommentarer: Side 38 af 52

4.0. Datagrundlag 2: Faktuelle forhold Udfyldes af institutionen Tilsyn 2013 Institutionens navn: Dato for udfyldelse af skema: Skema udfyldt af: Dohns Minde 12.2.2013 Forstander Inge Holtkøtter INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER: 18. Institutionens fysiske rammer Fysiske rammer A. Fysisk beliggenhed og tilgængelighed Institutionen består af en stor og rummelig villa, bygget i slutningen af 20erne og beliggende i Charlottenlund. B. Udendørs fysiske rammer Institutionen er omgivet af en stor gammel have med gode legemuligheder, gamle frugttræer, en mindre køkkenhave og drivhus. Der er i 2010 etableret træ terrasse med direkte adgang til haven fra opholdsstuen. C. Indendørs fysiske rammer og indretning. Institutionen er opdelt på i alt 4 etager. 1. og 2 sal består primært af værelser, toiletter, badeværelser og opholdsstuer for de anbragte børn og unge. Herudover er der indrettet et kontor til det pædagogiske personale. Stueetagen består primært af administrationskontorer, et stort køkken og en stor spisestue og en stor opholdsstue. Kælderetagen består primært af depot rum, vaskerum, pedelværksted samt lokaler til den nye dagforanstaltning: Familiens Hus D. Udnyttelse af fysiske rammer Institutionen udnytter såvel indendørsfaciliteterne som de tilstedeværende udendørsfaciliteter optimalt. I 2012 har der været tale om en overbelægning på 7 indskrevne unge, som uden problemer kunne rummes vha. enkelte omlægninger. Pr 1. januar 2013 er kælderetagen taget i brug til den nye dagforanstaltning, Familiens Hus. E. Sikring af flugtveje Alle flugtveje er frie og tilgængelige. Branddøre lukker automatisk. Der er opsat 2 nye automatiske magnetlukkemekanismer til branddøre. F. Alarmer Side 39 af 52

Der er opsat røgalarmer som kontrolleres af sikkerhedsrepræsentanten og pedellen. G. Legeplads og tilsyn af denne H. Andet I. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Dohns Minde opfordres til også at omstille anvendelsen af lokaliteterne til nednormeringen. Tilsyn 2013, CAFA: Dohns Minde har de seneste år været gennem istandsættelser af gulve, kælder, terrasse og indretning af fællesrum. Der er aktuelt 4 fællesrum til de unge på de 2 øverste etager. Rummene er indrettet til målgruppen, og synes hyggelige og indbydende, og vi bemærker, at der arbejdes på, at samlingsrum på 1 sal gøres mere hyggeligt. Istandsættelserne er ikke færdige endnu. Derudover er der planer om, at det nuværende medarbejderkontor på 1 sal, laves om til computerrum til de unge. Medarbejderkontoret flyttes til vagtværelset, som tidligere blev brugt til rådighedsvagten. Adspurgt fortæller forstanderen, at de har fået økonomi til dette grundet de overbelægninger, de har haft. Vurdering CAFAs vurdering Dohns Minde er en institution med gode fysiske rammer for målgruppen. Dohns Minde har en stor have, som vedligeholdes af pedellen. Der er ikke anlagt en legeplads eller andre fysiske aktivitetsredskaber. Dog er haven stor og rummelig til anvendelse af sportsaktiviteter som fx fodbold. Ifølge medarbejderne bruges den jævnligt til dette når vejret er til det. Da Dohns Minde er en akutinstitution, der indskriver både børn og unge, vil vi pege på, at indretning ikke i særlig høj grad henvender sig til den yngste målgruppe (f.eks. findes ikke en legeplads). CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 19. Brand og beredskab Fysiske rammer A. Beredskabsplan Beredskabsplanen bliver ajourført i februar måned 2013. B. Evakueringsplan Evakueringsplanen er udbygget og ajourført primo 2013. Planen forefindes på kontoret på 1 sal og er ophængt i afdelingerne. Side 40 af 52

C. Brandsyn dato og evt. bemærkninger Varetages af Gentofte Brandvæsen en gang årligt. Seneste brandtilsyn fandt sted i efteråret 2012 og anbefalinger/ påbud herfra er nu fuldt implementeret på Dohns Minde. D. Brandøvelse Brandøvelse for samtlige faste medarbejdere er afholdt den 17. januar 2013 ved Gentofte Brandvæsen. E. Førstehjælp Det har været overvejet at sende alle medarbejdere på førstehjælpskursus, men pga. begrænsede ressourcer er dette ikke muligt. F. Andet G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Ingen kommentarer CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 20.. Bygninger Fysiske rammer A. Igangværende/planlagte ombygninger Ingen planer om ombygning. Løbende udskiftning af gulvtæpper er planlagt og afhænger af de økonomiske midler. Tidligere vagtværelse omdannes til kontor og tidligere kontor på 1.sal omdannes til PC rum til de unge i februar 2013. B. Plan for malermæssig - og indvendig vedligeholdelse Malerarbejdet foretages løbende, og når børn og unge fraflytter institutionen. Aktuelt er der foretaget en tætning af vinduer med lister, og det er planlagt at malertrængende vinduer vil blive malet i løbet af den kommende tid af vores pedel og evt. løntilskudsmedarbejdere. C. Energibesparende tiltag/initiativer Vi forsøger at være opmærksomme på at slukke for lys og lukke for varmen, når det ikke er nødvendigt, samt at inddrage børn og unge i bestræbelserne på at spare på ressourceforbruget. D. Evt. bemærkninger fra Arbejdstilsynet Side 41 af 52

E. Andet Tidligere påbud om etablering af udsugning ved opvaskemaskinen er effektueret og udsugningen er etableret. F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Ingen kommentarer. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 21. Sundhed, hygiejne og rengøring Fysiske rammer A. Personlig hygiejne, herunder regler og retningslinjer Det enkelte barns kontaktpædagog har ansvaret for, at den personlige hygiejne tilgodeses og den enkeltes værelse bliver holdt rent og ryddelig og på et forsvarligt niveau. Der planlægges minimum en ugentlig oprydningsdag/ rengøring af værelset. Der er udarbejdet en plan for badedage, ligesom det er beskrevet, hvornår det enkelte barn skal rengøre værelse, vaske tøj og lignende. B. Håndtering af smitsomme sygdomme Har ikke været relevant i indeværende år, men det tilstræbes, at alle vasker hænder, inden der spises mad for netop at forebygge evt. spredning af smitte. C. Tilses/undersøges brugeren regelmæssigt af en læge og tandlæge Alle har tilknyttet egen praktiserende læge og tandlæge, som tilser den enkelte efter behov. Herudover kan der være tale om særlige forløb hos psykolog eller anden behandler. D. Rengøringsplaner og rengøringsstandard E. Andet Rengøring af samtlige fællesarealer varetages siden medio januar 2013 som noget nyt af nattevagterne. Køkkenmedarbejderen står for støvsugning af fællesarealerne. Der er udarbejdet planer og oversigter over, hvilke lokaler og hvad der skal gøres rent. Oprydning mv. påhviler i øvrigt det pædagogiske personale ligesom det er det pædagogiske personale, der varetager nødvendig rengøring i weekends. Der arbejdes til stadighed med at skabe en fælles ansvarlighed overfor diverse praktiske opgaver i hele huset ligesom det forsøges at medinddrage børn og unge i passende omfang i dette arbejde. Side 42 af 52

F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Der er sket en omlægning af rengøringen, der jf. ovenstående ikke længere skal udføres af professionelle. Der kan være både fordele og ulemper ved den nye ordning, som vi foreslår, at man evaluerer på efter en periode. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. ORGANISATION, DRIFT OG FORRETNINGSGANGE: 22. Medicinhåndtering Pædagogisk praksis A. Er der udarbejdet medicinvejledning på institutionen Ja. B. Hvordan praktiseres medicingivningen Medicin udleveres af medarbejder efter lægens anvisninger. Uddelt medicin noteres og registreres i medicinbogen, der ligger i medicinskabet. Den medarbejder, der udleverer medicinen observerer, at den unge indtager medicinen. Stedfortræder er overordnet medicinansvarlig og tovholder i forhold til procedure og lignende. C. Hvordan opbevares medicinen I et aflåst skab på kontoret på 1. sal. D. Benyttes EKJ, fx medicinskema til daglig medicinhåndtering og registrering af utilsigtede hændelser Der laves ikke nogen overordnet registrering af medicinhåndteringen på Dohns Minde. Utilsigtede hændelser skal registreres særskilt og evt. utilsigtede hændelser vil blive indberettet til det landsdækkende register jf. vejledningen herom. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Ingen kommentarer. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Side 43 af 52

Ingen 23. Utilsigtede hændelser Pædagogisk praksis A. Sker der registrering af utilsigtede hændelser Vi har ikke haft utilsigtede hændelser i det seneste år, men vil i lighed med andre institutioner skulle registrere eventuelle episoder. Alle utilsigtede hændelser vil blive registreret på et særskilt skema. Skemaer desangående ligger tilgængeligt sammen med materiale vedr. magtanvendelser. B. Hvordan foregår opfølgning på hændelser I 1. omgang registreres en utilsigtet hændelse og episoden indberettes som foreskrevet. Efterfølgende foretages der internt på Dohns Minde en analyse af situationen og episoden drøftes og vurderes enten på et personalemøde, på et MED møde eller på et teammøde, så der kan opnås en fælles læring/ forståelse og så evt. nye og lignende utilsigtede hændelser kan undgås. C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Der skønnes at være lagt en hensigtsmæssig procedure ift. utilsigtede hændelser. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 24. Klagesager Pædagogisk praksis A. Klager fra brugere/pårørende over forhold på institutionen siden sidste tilsyn, formelle og uformelle Der har ikke været fremsat klager til Dohns Minde i 2012. Der er udarbejdet en klagevejledning og et registreringsskema vedr. evt. fremtidige klager, ligesom det er besluttet fremover særskilt at registrere klager. MED udvalget og bestyrelsen vil fremover skulle orienteres om indkomne klager. B. Hvad omhandler de og hvordan er de løst C. Procedure for behandling og opfølgning på klager Der er i december 2011 udarbejdet en klagevejledning samt et registreringsskema vedr. klager, hvor proceduren og opfølgningen er beskrevet. D. Kritik og klageadgang for brugere og forældre Den nye klagevejledning er blevet fremlagt på forældremøde til orientering. Alle er i øvrigt fortsat altid velkomne til at rette henvendelse til forstanderen ved Side 44 af 52

utilfredshed. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Den forælder, vi har interviewet i tilsynet, beskriver, at hun har klaget over diverse forhold. Vi er klar over, at definitionen af en klage kan være forskellig, og derfor kan der være behov en eksplicit med forældre og brugere, der evt. henvender sig om forhold, som de ikke er tilfredse med, i forhold til om henvendelsen skal betragtes og behandles som en klage. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 25. Tilbudsportal og hjemmeside Organisation, drift og forretningsgange A. Overensstemmelse mellem den pædagogiske praksis og den beskrevne pædagogik anført på Tilbudsportalen Tilbudsportalen er senest ajourført i februar 2013 pga. differentierede takster i 2013. B. Hjemmeside Dohns Minde har tidligere opsagt abonnementet på Click a site (hjemmesideansvarlig) og har lavet en helt ny hjemmeside med relevante billeder. Baggrunden herfor er dels at institutionen i lighed med øvrige kommunale institutioner skal have en mere homogen grafisk fremtrædelse på internettet samt at vi gerne ville skabe en mere passende beskrivelse af tilbuddet og institutionen. Den nye hjemmeside bliver ajourført af den it -ansvarlige medarbejder, idet der bl.a. omtales forskellige aktuelle emner. C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Ingen kommentarer. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. Side 45 af 52

PERSONALEFORHOLD OG ARBEJDSMILJØ: 26. Personale og kompetenceudvikling Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Er der en klar ansvars- og opgavefordeling Ansvarlighed og opgavefordeling drøftes løbende i hele medarbejderskaren og temaerne har også været omdrejningspunkt for diskussioner i det forløbne år. Ansvarsfordeling mellem forstander og stedfortræder er præciseret og fordelingen fungerer tilfredsstillende. B. Tilgang og afgang af personale - kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der har fortsat været udskiftning blandt personalet og et stort forbrug af vikarer i 2012. Dette skyldes primært, at der gennem hele året har været en betydelig overbelægning som nødvendiggjorde vikardækning af forholdsmæssigt mange vagter og den dermed forbundne belastning af de faste medarbejdere. Aktuelt er der lavet en større omstrukturering som ophæver rådighedsvagterne og dermed giver mulighed for hyppigere og mere stabil kontakt mellem kontaktpædagogen og de enkelte unge. Herudover er der ansat 4 nattevagter, der udover at passe huset, skal sikre rengøring. Samtidig er der ansat en brobygningsmedarbejder, der udover at bygge bro mellem de afghanske unge og de øvrige unge på institutionen, også gerne skal medvirke til at hverdagen bliver mere aktiv og indholdsrig for de unge. C. Personaleudvikling; kurser, efteruddannelse og personaletræning Samtlige faste medarbejdere deltog i 2012 i et internt personaleudviklingsforløb/ temadage vedr. den afghanske kultur og de uledsagede unge flygtninges baggrund. Temadagene var tilrettelagt med oplægsholdere udefra, ligesom institutionens faste konsulent deltog. Forløbet vil blive afsluttet i 2013. 1 medarbejdere er fortsat tilknyttet efteruddannelsesforløbet Vildbas i København. Alle faste medarbejdere deltager aktivt i det fælleskommunale metodeudviklingsforløb: Særtoget ligesom alle deltager i projektet: Det lille særtog i Gentofte Kommune. Herudover deltager Dohns Minde i kompetenceudviklingsprojekt omkring de uledsagede flygtninge i Gentofte Kommune. Dohns Minde fastholder til stadighed at udvikle de faglige kompetencer blandt medarbejderne, ligesom vi løbende arbejder på at målrette og fastlægge kompetencebehovet i forhold til behovene hos anbringende kommuner. D. Interne kurser og temadage E. MUS Se punkt a. Primo 2013 er alle faste medarbejdere blevet tilbudt en konkret MUS samtale med forstanderen. Samtlige samtaler planlægges at være gennemført inden udgangen af 1. kvartal 2013. Side 46 af 52

F. Supervision Medarbejderne får løbende supervision. Ny supervisor er startet pr 1.1.2013, og der er planlagt i alt 8 seancer i 2013. G. Introduktionsforløb for nye medarbejdere Der foreligger en tidligere udarbejdet masterplan, men vi er ved at redigere denne og udvide introbeskrivelserne, så nye medarbejdere får tilstrækkelige og ensartede oplysninger inden start. H. Skriftlig formuleret uddannelseskrav og forventninger til praktikanter Er beskrevet og varetages af den praktikansvarlige dvs. praktikantens vejleder på institutionen. Der er i 2012/ 2013 udfærdiget en praktikstedsbeskrivelse / praktikplan, som beskriver praktikforløbet på Dohns Minde. I. Lokalaftaler Lokalaftalen er senest revideret pr 1.2.2013. J. Andet K. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Det er CAFAs vurdering, at den fortsatte udskiftning i personalegruppen og det omtalte store forbrug af vikarer har betydet, at børnene og de unge har mødt og forholdt sig til mange voksne mennesker i den forløbne periode. Det vidner nogle af de udtalelser fra personale, unge og pårørende også om i de interview, vi har gennemført i tilsynet (se interviews i datagrundlag 1). Der er bl.a. beskrevet kommunikationsproblemer, mange skift af kontaktperson mv. Ledelsen har taget initiativ til indførelsen af en ny struktur, som der er forventninger til vil løse en række af de eksisterende problemstillinger. Vi peger på, at den ny struktur også medfører nye problemstillinger, herunder er der (med anknytning til dette punkt) er nævnt fra personale, at samarbejdet i medarbejdergruppen kan vanskeliggøres af, at nogle medarbejdere ikke møder hinanden på arbejdet. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 27. Sygefraværspolitik Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Statistik over sygefravær, procentvis de seneste 12 mdr. (statistik kan hentes via flg. link til intranettet LI-fravær: http://intra/topmenu/strategi/ledelsesinformation/2,-d-,-indgang-til-tvaergaaendeledelsesinformation/li-fravaer/standardrapporter/overblik-over-(syge)fravaer-paaenhedsniveau-valgfri-periode.aspx) Side 47 af 52

Dohns Minde er fortsat belastet af et højt fravær. Fraværet kan delvist forklares med konkrete sygdomme hos enkelte medarbejdere, ligesom der kan henvises til langtidsfravær forud for og i forbindelse med afskedigelse. Der har været afholdt omsorgssamtaler mv. som foreskrevet i personalepolitikken. B. Politik og indsatser ved højt fravær Gentofte Kommunes politik på området følges. C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering I relation til vores vurdering i pkt. 26 er det høje sygefravær også medvirkende til, at børnene og de unge møder mange voksne. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 28. Rygepolitik og alkoholpolitik for personale Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Har institutionen en formuleret politik eller holdning til rygning Ja, rygning er totalt forbudt for samtlige medarbejdere på Dohns Minde i arbejdstiden. B. Har institutionen en formuleret politik for alkohol Ja - alkohol er totalt forbudt på institutionen og i arbejdstiden. B. Andet C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering SIFA oplyser, at man er i gang med at undersøge og udarbejde materiale i forhold til alle institutionstyper i forhold til den nye lovgivning om rygning. I øvrigt ingen kommentarer. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. Side 48 af 52

29. APV Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Dato for seneste APV - hvor er institutionen i deres APV- forløb I november 2012 blev der afholdt en temadag med fokus på APV / PAM med deltagelse af institutionskonsulenten. Vi vil fortsat have fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forbedre trivslen for medarbejderne på Dohns Minde. Generelt var der tale om en meget positiv udvikling af arbejdspladsen, idet alle deltager gav udtryk for at fornemme større og bedre trivsel end tidligere i 2011. B. Fysisk arbejdsmiljø Ikke prioriteret i indeværende eller kommende år. C. Psykisk arbejdsmiljø Der har været og vil fortsat være fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på Dohns Minde. Herudover vil vi gerne via opkvalificering og dialog forbedre den sociale kapital og sikre en større grad af trivsel for alle medarbejdere. Med den netop foretagne omstrukturering vurderes det, at der er gode muligheder for en fortsat positiv udvikling af institutionens arbejdsmiljø de kommende år. D. Arbejdsskader Der er ikke registreret nogen arbejdsskader i 2012. I. Andet J. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Vi vurderer det som meget positivt, at medarbejderne har udtrykt en forbedret trivsel jf. pkt. C. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 30. Samarbejde med kommunen Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Visitation Foregår som beskrevet og vurderes uproblematisk. B. Konsulentsamarbejde Vi har et tilfredsstillende samarbejde med den fast tilknyttede konsulent og finder også at samarbejdet med den øvrige del af S.I. F.A. fungerer tilfredsstillende. Side 49 af 52

C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Vurdering CAFAs vurdering Ingen kommentarer. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. Side 50 af 52

5.0. Metode 5.1. Samtaler og interviews Ledelsen har senest 4 uger forinden tilsynsbesøget modtaget information om tidspunkt og dagsorden samt information om tilsynsmanualens spørgsmål, således at forberedelse har været mulig. Der er gennemført en samtale med institutionens ledelse. Der er endvidere gennemført interviews med medarbejdere, fortrinsvis med tillidshverv, brugere og pårørende, der alle er udvalgt af ledelsen. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Alle interviewede har derudover fået lejlighed til afgive udtalelser om forhold, som lå dem på sinde at udtale sig om. CAFA kan vælge ikke at give eksakte oplysninger om køn/alder/ omstændigheder og lignende, hvor det skønnedes hensigtsmæssigt for at sikre brugernes anonymitet. 5.2. Godkendelse af interviews Interview af brugere og pårørende er foregået uden overværelse af personale fra institutionen. Alle interviewede får tilbudt at få fremsendt referat af samtalen, således at de kan godkende deres refererede udtalelser til rapporten. CAFA kan vælge ikke at fremsende referat af samtalen, hvis dette aftales med pågældende efter endt samtale. I disse tilfælde resumere interviewer op, hvilke informationer der er givet, og afklarer med brugeren eller den pårørende om disse kan bringes i rapporten. De informationer, som pågældende således har godkendt, bliver eventuelt bragt i rapporten. 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser I forbindelse med udtalelser fra samtaler/interview i det generelle tilsyn rejser der sig ofte en række spørgsmål om, hvilken status disse udtalelser har, og hvilken vægt de bør tillægges. Det er her nødvendigt at gøre sig klart, at når man interviewer, så får man en subjektiv beskrivelse af dét, der spørges om. Formålet med at interviewe anbragte børn/ unge og deres pårørende i forbindelse med det generelle tilsyn er netop at få deres subjektive stemme med. Der kan på CAFAs hjemmeside www.cafa.dk findes en uddybende beskrivelse af forholdene omkring interviews af børn og unge. Yderligere information kan indhentes hos faglig leder i CAFA, Susanne Katz på sk@cafa.dk 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud 5.4.1 Opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkter vil typisk have en informerende, vejledende eller konstaterende karakter. Det kan være forslag om udviklingstiltag, som har været drøftet eller opstået i dialogen på tilsynsbesøget. Opmærksomhedspunkter er alene vejledende for tilbuddet. Side 51 af 52

5.4.2. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt. En anbefaling kan suppleres med tilsynets vejledning til opfølgning evt. med en fastsat tidsfrist for opfølgning/løsning på den konkrete anbefaling. 5.4.3. Påbud Påbud gives, hvis der er tale om alvorlige forhold fx ift. lovregler, der ikke er tilstrækkeligt efterlevet eller hvis der er tale om forhold, der tidligere er påtalt og ikke efterlevet. Påbud bruges ift. forhold, der skal handles på i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Påbud har bindende karakter og skal følges. Side 52 af 52