10. mødedag, fredag den 25. april 2008. Dagsordens punkt 43 Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut og Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi går videre til næste dagsordenspunkt. Det er Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. Det er så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer der skal fremlægge punktet. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om andelsboliger. Indledningsvis kan jeg oplyse, at det overordnede hensyn bag fremsættelsen af dette forslag er, at forbedre muligheden for, at flere skal kunne boligforsyne sig selv. Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet. Overordnet set er der sket en fuldstændig revision af bestemmelserne i den gældende Landstingsforordning om andelsboliger. Herudover beskriver forslaget de fire forskellige andelsboligløsninger, hvortil henholdsvis Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan bevilge lån til erhvervelsen. Der er tale om: 1
Opførelse af nye boliger, hvor andelsboligforeningen er bygherre. En privat bygherres opførelse af nye boliger, der overdrages til en andelsboligforening. Det offentlige kan opføre boliger som eneandelshaver, med henblik på overdragelse til andelshavere ved byggeriets færdiggørelse. Eksisterende lejeboliger der kan overtages som andelsboliger. Ligeledes indeholder forslaget regler om, hvorledes en andelsboligforening kan opløses, hvorefter boligerne sælges som ejerlejligheder, og hvordan omdannelse kan finansieres med lån fra Hjemmestyret eller kommunen. Forslaget indeholder også nogle ændringer, som beror på de praktiske erfaringer, der er opbygget gennem de seneste år. Disse er eksempelvis en række bestemmelser i den nugældende lovgivning som har vist sig at være utilstrækkelige i forhold til det overordnede formål med ordningen. Disse er derfor præciseret i forslaget. Der tænkes her for eksempel på præciseringen af reglerne for fremleje og udleje af andelsboligen. Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om andelsboliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg inden anden behandling. Ja, tak. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Hovedformålet med fremlæggelsen af dette forslag er, at forbedre mulighederne for flere borgere, a t kunne boligforsyne sig selv, og denne er vi enige i fra Siumut. Dette mål er blevet fulgt af Landsstyret igennem flere år og der kan fremlægges talmæssige beviser på denne målsætnings virkninger derfor må Landsstyret vurderes til at være rosværdige i denne sag, når de i dag kan fremlægge resultatet af deres arbejde der er i tråd med den sti der er blevet lagt. Som de kan læses under de almindelige bemærkninger skal forslaget erstatte Landstingsforordning 2
nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger. Denne forordning er siden dens ikrafttræden blevet ændret 4 gange. Erstatningen der nu bliver fremlagt, har 93 paragraffer og indeholder flere elementer som vi vurderer til at skulle forbedre tilstanden, og de disse jeg på vegne af Siumut vil kommentere. Som den første bemærker vi, at andelen som andelshaveren kommer til at eje hæves fra 33 1/3 % til 50 %. Og at indskuddet til andelsboligen er reduceret fra 7 % til 5 %. Dette er Siumut tilfredse med, dette betyder nemlig, at indskuddet fremover for andelsejere vil blive mindre, og at grænsen for andelen der er blevet forhøjet vil betyde, at den opsparede værdi vil blive forhøjet for andelshaveren. Som den anden foreslås det, at en privat entreprenør som bygherre kan opføre nye boliger og derefter overføre de nye bygninger til andelsforeninger. Denne ser Siumut som et godt forslag, vi har nemlig allerede set, at siden 10-40-50 finansieringen i 2002 blev indført som mulighed har medført en kraftig stigning i husbyggeri. Den bedste eksempel er den nye satellitby i Nuuk Qinngorput, hvor nybyggeri siden dengang er blevet effektueret med stor effekt der er siden dengang allerede opført over 800 lejligheder med afsæt i tidligere nævnt arrangement. Derfor støtter vi fuldt ud, at det nye arrangement også vil blive mulig at blive anvendt ved andelsboligbyggeri. Det foreslås endvidere at de offentlige skal have muligheden for at opføre boliger som de alene ejer, for derefter at overdrage disse til andelshavere. Sådan et forslag er vi fra Siumut også meget enige i, for vi kan se hvor godt det er lykkedes med at sanere de gamle boliger i Tuapannguit for derefter opføre nye boliger som andelsboliger hvor de gamle bygninger har stået, og vi håber at man ved denne metode fjerner gamle lejlighedskomplekser, som er monumenter fra kolonitiden og erstatter dem i samtlige byer som tiden går. Vi bemærker også, at erfaringerne viser, at nyopførelser ved brug af denne metoder kan afstedkomme en prisreduktion på m 2 prisen. Siumut støtter endvidere forbedringerne i mulighederne for lejer til ejer ordningen, hvor det gøres mere klart, at såfremt lejere i bestemte lejeboliger, hvis 55 % af lejerne er enige i at omdanne komplekset til andelsbolig, så er dette ikke blot en mulighed ved lov nu, men en rettighed, hvor 3
lejere nu kan overgå fra lejere til andelsejere. Siumut er meget tilfredse med dette vi støtter også, at lejer til ejer ordningen gøres mere gennemskuelig, da vi også bemærker, at ved omlægninger ved tidligere ordninger så har der været en stor beskyttelse for mindretallet. Siumut finder det tilfredsstillende, at forordningsforslaget indeholder flere forbedrende elementer der har grundlag i tidligere erfaringer, uden at kommentere disse enkeltvis skal Siumut nævne, at vi støtte disse. Vi glæder os endvidere over, at forordningsforslaget har været igennem en grundig forberedelse og været til en bred høringsrunde, samt at høringssvarene og forslagene er blevet anvendt som inspiration og brugt med fordel hvor det har været nødvendigt til tilpasninger i forordningsforslaget. Siumut er tilfredse med dette. Med disse ord skal Siumut komme med sin støtte til forslag til landstingsforordning om andelsboliger under førstebehandlingen. Et fyldestgørende forslag med gode formål, godt forberedt og udformet ved at anvende tillærte erfaringer fra tidligere tider Siumut vil gerne vurdere den som en fornuftig forelæggelse. Og vi vil gerne foreslå, at den behandles i boligudvalget før den andenbehandles. Tak. Vi siger tak til Siumuts ordfører. Nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er nu ca. 18-20 år siden den første andelsboligforening i Grønland blev stiftet, siden er der opstået mange, men de seneste års udvikling af alternative tilbud, har gjort det mindre attraktivt at bygge andelsboligforeninger, folk er begyndt at foretrække 10-40-50 ordningen, de første andelshavere, flyttede ind i deres boliger i den første andelsboligforening i 1991. Det er sket mange forandringer siden, en af de væsentligste forandringer er at byggepriserne i Nuuk især er steget voldsomt de senere år, det er ikke usædvanligt med byggepriser på op til 23.000 kr. pr. 4
kvadratmeter, det gør at vi er nødt til at finde nye løsninger således at det igen bliver attraktivt at bo i andelsbolig. Et af de nye problemer som opstår er at vi skal til forberede os på, at en del af dem som har investeret i andelsbolig dengang det startede, nu snart skal på pension, når man bor i en andelsbolig er det ikke muligt at få boligsikring, man kan heller ikke få en almennyttig bolig, før man har ventet i mange år, social bolig eller en personalebolig og man har for nogens vedkommende ikke råd til at blive boende, hvad gør man så? Jeg har ikke svaret, men vi skal gøre noget, en af mulighederne er at man mod en pant i en del af friværdien kunne tillade boligsikring, man kunne bygge flere almennyttige boliger, herunder især ældreboliger eller man kunne lave særlige pensionistregler for dem som bor i andelsboliger og 10-40-50 boliger, man kunne lade hjemmestyret overtage andelene og leje boligerne ud til beboerne. Grundideen med andelsboliger er god, det har givet mulighed for mange flere at boligforsyne sig selv, dermed har de ikke belastet samfundskassen i mange år, dermed må det være deres tur til at modtage en konkret ydelse, således at de til deres dages ende har en bolig. Landsstyret bedes uddybe hvad de mener med at de i særlige tilfælde kan tillade andelsboliger som enkelthuse eller dobbelthuse. Det glæder Inuit Ataqatigiit at eget indskud nedsættes til 5% af opførselssummen, samt at hjemmestyrets og kommunernes finansiering nedsættes, til 25% til hver. Det glæder os også at kreditforeningerne er villige til at låne os flere, hvilket jo også var hele ideen med andelsforeningerne, men hvad siger kreditforeningerne til at give større lån til de mindre steder, eller skal vi måske afsætte flere penge til medbyggerhusene? Med hensyn til 12, så er det et krav at kommunalbestyrelsen skal give tilsagn om lån, hvad sker hvis enkelte kommuner ikke har tilstrækkelige midler til at afsætte til formålet? Er hjemmestyret villige til at yde yderligere lån til foreningen? 5
Det er et krav at byggeriet skal være færdigt indenfor 3 år, enkelte steder kan det blive et problem at få gjort bygningen færdig fra start til slut på så kort tid, det kan tage tid at få en arealtildeling, få håndværkere til at byde på projektet, Inuit Ataqatigiit mener at det ville være bedre med en 4 års frist, samt at der stadig kan dispenceres, det burde gøre det lettere at administrere, dermed vil arbejdsbyrden også blive mindre. Der stilles krav om det skal være mindst 55% af lejerne i en ejendom skal før de kan få lov til omdanne blokken til en andelsforening, Inuit Ataqatigiit mener at det ville være bedst om alle kunne få lov, uanset om de 55% ikke vil være med, altså den såkaldte salamimetode, så kan kommunen eller hjemmestyret være andelshavere indtil de enkelte boliger fraflyttes. Det glæder Inuit Ataqatigiit at, landsstyret i denne ordning vil være med til at der skal laves en tilstands rapport, inden man overdrager og forhandler om priser, ifølge 33 og 34, det er det eneste der mangler i den nye lejer til ejer ordning, som ville gøre den rigtig god. Det glæder os at kommunerne og hjemmestyret kan opføre andelsboliger, Inuit Ataqatigiit vil hermed opfordre de nye storkommuner til at udnytte denne ordning, til at fremme almennyttige boliger som de kan leje ud, selvfølgelig skal der sælges nogen fra til almenheden, men der skal også være plads til dem som ikke har råd. Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit spørge om det bliver den nye eller den gamle ordning som vil blive anvendt på Tuapannguitprojektet samt om hjemmestyret har til hensigt at eje nogle af andelene med det formål at udleje boligerne til nogle af de tidligere lejere, her tænker vi primært på de mindre bemidlede, såsom enlige forældre og alderspensionister? Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til behandling i udvalg for boliger og infrastruktur. Tak. Bånd 5 6
Lene Knüppel, Demokraternes ordfører Demokraterne har med oprigtig interesse deltaget i forarbejdet med dette dagsordenspunkt, ligesom vi aktivt har deltaget i udvalgets møde med Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Klima og Råstof, hvor vi klart og illustrativt fik forelagt intentionen bag det forelæggende forslag. Efter Demokraternes mening vil forslaget gøre det reelt muligt for flere at kunne få råd til en andelsbolig og dermed får samfundet flere til aktivt at bidrage til finansieringen af egen boform. Dette skulle efter Demokraternes mening gerne gøre det mere attraktivt for det første at flytte fra lejebolig til andelsbolig og senere ændre sin andelsbolig til ejerbolig. Dette vil på lang sigt være til fordel for både samfundet og for de enkelte boligejere. Især to punkter har Demokraterne med glæde noteret sig. For det første udvides mindretalsbeskyttelsen for de andelsboligejere som IKKE ønsker at omdanne sin andelsbolig til ejerbolig og for det andet forbedres muligheden for at omdanne nuværende ejerboliger til andelsboliger. Demokraterne finder det væsentligt, at de andelsboligejere der fortsat ønsker at blive boende i den boligform de fra start ønskede og som var en given andelsboligforenings udgangspunkt, IKKE kan tvinges til at fraflytte eller mod deres vilje blive tvunget til at ændre på deres ejerform. I et af høringssvarene nævnes det, at man evt. kunne lade markedskræfterne afgøre niveauet for evt. udlejningspriser for andelsboligerne. Denne mulighed vil Demokraterne gerne have Udvalget for Infrastruktur og boliger til at få belyst konsekvenserne af, så muligheden for kostægte udlejningspriser lades være åben. Med disse indledende bemærkninger skal Demokraterne udtale sin støtte til forslaget og henviser det til yderligere udvalgsbehandling i Udvalget for Infrastruktur og Boliger. Bånd 5 Godmand Rasmussen, Atassut s ordfører 7
ATASSUT vil komme med følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om andelsboliger der på vegne af Landsstyret blev fremlagt af Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer: ATASSUT har støttet og arbejdet med, at de fleste borgere i Grønland skal have bedre muligheder for at kunne være selvforsyndende med deres egne boliger, og det område har man fra politisk side arbejdet med i flere år. Derfor har ATASSUT med interesse fulgt og vurderet forslag om fornyelse af forordningen omkring andelsboliger. Efter at have kommet med disse bemærkninger vil ATASSUT sige, at ATASSUT er tilfreds med, at lejerne i de almennyttige udlejningsboliger kan få bedre muligheder for at erhverve sig disse boliger som andelsboliger, alligevel ønsker ATASSUT ikke at man ikke må formindske lejernes muligheder for at kunne blive ved med at være lejere. Derfor opfordrer ATASSUT, at man skal sikre sig tydelige og klare retningslinier omkring lejere der ikke ønsker at blive andelsboligindehavere eller ikke har mulighed for at blive det. Der er stillet et forslag om at indskuddet skal reduceres fra 7 procent til 5 procent. ATASSUT forventer, at man ved at indføre denne reducering kan øge antallet af andelsboligejere, og dette mener ATASSUT er i overensstemmelse med intentionen om at blive ejere af deres egne lejeboliger og have ansvaret for dem. ATASSUT kan se, at man på mange områder er kommet i kompromis med høringsparterne, men da ændringen er omfattende vil ATASSUT indstille, at forslaget bliver behandlet med imødekommenhed, og med henblik på at behandle det omhyggeligt må man bruge den tid der skal til, inden 2. behandlingen. Derfor finder ATASSUT det ikke mærkeligt, hvis forslaget først bliver 2. behandlet på Landstingets efterårssamling i 2008. Bånd 5 8
Villy Olsvig, Kattusseqatigiit Partiaat s ordfører. Indledningsvis vil vi fra Kattusseqatigiit Parti indskærpe at vi fra Kattusseqatigiit Parti støtter andelsboliger og selvbyggerhuse fuldt ud. Derved vil der gives bedre muligheder for flere mennesker at selv sørge for bolig. Trods det mener Kattusseqatigiit Parti at det ikke er tilstrækkeligt, idet familier og mindste lønnede må siges at være udelukket mulighederne for egen bolig. Kattusseqatigiit Parti mener at mindste lønnede familier samt middellønnede, der i disse tider må anstrenge sig for at få økonomien til at hænge sammen bør gives muligheder for eget bolig eller andelsbolig ved lovgivningen. Hidtil er det jo hovedsagelig blot familier og folk med tilstrækkelig økonomisk stand der har mulighed for at anskaffe sig egen bolig. Kattusseqatigiit Parti mener der bør reetableres i lignende stil med boligstøtte-etableringen, så mindste lønnede kan gives muligheder for kredit med lav rente. For derved også at sikre et trygt familieliv. Idet flere og flere folk kommer til at anstrenge sig økonomisk samt folk der udsættes fra boligen, hvis tingene blot fortsætter som hidtil. Kattusseqatigiit Parti accepterer ikke disse forringede forhold vi vil samarbejde med på nytænkning for at sikre bedre kår for borgerne. Hvorfor vi indstiller ovennævnte til vurdering i bolig og infrastruktur udvalget. Med disse ord indstiller jeg sagen til behandling i bolig og infrastruktur udvalg inden anden behandling. 9
Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø med en besvarelse. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut Ja, først til partiordførerne, dem siger jeg tak for, på vegne af Landsstyret. Og denne sag har været behandlet ret længe, og hvor vi også har haft et tæt samarbejde med forskellige udvalg. Og det er også det resultat der blevet fremlagt. Og selvfølgelig også nu kan man også se, at der er blevet stillet forskellige spørgsmål, især af teknisk karakter. Jeg mener, at disse vil kunne blive besvaret skriftligt, og de forskellige udvalg, med hensyn til de forskellige udmeldinger især omkring udvalget, og det er samtlige partier helst gerne går derhen, det er jeg glad for. Og at udvalget kan behandle punktet mere seriøst, det er jeg overbevist om, og jeg er også parat til at have et tæt samarbejde med disse. Og hvis de mangler nogle oplysninger, så er jeg parat til at afgive dem. Og vi er også parate i direktoratet, hvis I gerne vil have flere forskellige oplysninger. Værsgo. Og med disse korte bemærkninger, så vil jeg ønske, og også ud fra indstillingerne, at den bliver sendt til udvalgsbehandling. Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og den næste der har bedt om ordet igen, det er Inuit Ataqatigiits ordfører Esmar Bergstrøm. Værsgo. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit s ordfører. Det er blot en præcisering, med hensyn til kreditforeningslån til mindre huse. Men her er der tale om, at med om det er de små steder der gerne vil låne kreditforening. Det er skrevet forkert i den grønlandske udgave, i det ordførerindlæg jeg har fremlagt. Vi siger tak. Og da der ikke er flere der har bedt om, så er vi færdige med behandlingen af punkt 43. 10
Og forinden 2. behandlingen, vil den blive sendt til behandling i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. Og dermed er vi færdige med 1. behandlingen. 11