ADHD-foreningen Midt-Østjylland Generalforsamling 4. Marts 2012 Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee Collaborative Problem Solving (CPS). Jenny Bohr Jenny@jb-cps.dk www.jb-cps.dk www.hjernecentrum.dk Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt Det individuelle ADHD findes ikke i sig selv der findes en række mennesker med ADHD CHOKO MAGNUM Noget er fælles, men meget er forskelligt, ADHD præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en person har igennem livet. Kombinationen og graden af vanskeligheder er individuelle Forskellige børn kræver forskellige værktøjer! - forskellige interventioner og opdragelsesmåder Nogle børn handler og reagere på måder vi forstår og forventer Der findes ikke nogen form der passer alle De reagerer forventeligt på almindelige opdragelsesmåder og pædagogik, de tilpasser sig socialt og på andre måder I forhold til disse børn virker det vi gør de automatiserer på samme måde som de fleste 1
Nogle børn handler og reagerer på måder vi ikke forstår eller forventer De profiterer ofte ikke af vores interventioner og de tilpasser sig ikke automatisk Vi taler om børn med adfærdsmæssige udfordringer, når børn agerer eller reagerer, på måder vi ikke forstår eller ikke forventer. Adfærdsmæssige udfordringer kan have mange udtryk: Børn der handler eksplosivt eller voldsomt i vores øjne overreagerer de Børn der trækker sig ind i sig selv eller har selvskadende adfærd. Adfærdsmæssige udfordringer betyder at barnet udviser en adfærd der kommer i vejen for ham selv, eller hans interaktion med omgivelserne Adfærdsmæssige udfordringer. Fortæller noget om hvad der er på spil for barnet. Barnet har nogle særlige udfordringer i forbindelse med at udvise hensigtsmæssig adfærd Når barnet har særlige udfordringer betyder det at barnet har nogle mangelfulde kompetencer eller færdigheder Der er med andre ord noget barnet har brug for hjælp til at lære. bygger på Collaborative Problem Solving Udviklet af dr. Ross Greene, Center for Collaborative Problem Solving Boston, Massachusats Oprindelig udviklet til børn med eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd. Men modellen har vist sig, at være meget anvendelig i forhold børn, unge og voksne med mange forskellige vanskeligheder Modellen giver en ny forståelse for børn med adfærdsmæssige udfordringer og med denne forståelse nye handle muligheder. Ross W. Greenes har i en længere årrække forsket i diagnosticeringen og behandlingen af eksplosive børn og unge. Derudover forsker han i, hvordan læreres adfærd og karaktertræk påvirker udbyttet af skolegangen for elever med adfærdsforstyrrelser Det er disse forskningsresultater, der er blevet omsat til modellen: Den konventionelle forståelse af børn med adfærdsmæssige udfordringer Traditionelt forstås huhensigtsmæssig adfærd som en konsekvens af mangelfuld, inkonsekvent opdragelse, muligvis forkælelse. Barnet lært at eksplosiv/utilpasset adfærd er effektive måder at søge opmærksomhed eller presse voksne til at give efter. Uhensigtsmæssig adfærd, forstås konventionelt, som et redskab børnene anvender bevidst At den er viljestyret, børnene kontrolerer denne adfærd. 2
Den konventionelle forståelses Logiske intervention Forstås uhensigtsmæssig adfærd som et redskab, som børnene anvender bevidst så bliver det logiske at gøre, simpelthen at træne og motivere tilpasset adfærd, gennem intensiv konsekvenspædagogik og motiverende programmer. Konsekvens Straf og belønning Motiverende programmer Grænser for de traditionelle metoder - konsekvenspædagogik Hvad de traditionelle systemer kan gøre: Lære barnet basale færdigheder om rigtigt og forkert Facillitere mangelfuld motivation Greenes kritik: Det er højst sandsynligt, at barnet/den unge allerede kender basis af rigtig og forkert (ikke slå, ikke bande, ikke eksplodere) og kender konsekvensen af disse handlinger. Højst sandsynligt, er barnet/den unge allerede motiveret, til at have det rart med andre og undgå nederlag Grænser for de traditionelle metoder - konsekvenspædagogik Straf og belønningssystemer lærer ikke børn komplicerede færdigheder. Konsekvens og belønning, kan facillitere børn til at udvise en adfærd de allerede mestrer. Men hvis barnet ikke har færdighederne til at opføre sig hensigtsmæssigt. Så vil selv meget store belønninger ikke løse problemet. Motiverende programmer, gør måske det mulige, mere muligt men de gør ikke det umulige, muligt. Vi rejser ikke med samme hastighed Det er ikke ualmindeligt, at børn har særlige områder hvor de ikke udvikler sig, som andre, nogle har svært ved, at lære at tale, nogle med matematik, andre er ordblinde Her tænker vi automatisk Alle vil lære at tale med andre osv. Derfor bliver det tydeligt, at de ikke kan, at de har brug for at vi gør noget andet. Hvad med at have det godt med andre? Passe ind? Leve op til forventninger? Lidt mere kritik fra Greene Der er ikke noget der tyder på, at disse børns forældre ikke opdrager dem på en ordentlig måde ofte har familien også andre børn, der ikke viser uhensigtsmæssig adfærd Ofte har disse børn, været udsat for meget mere konsekvens og straf, end andre børn og det har ikke løst problemet Mange børn vokser op, med inkonsekvent opdragelse eller forkælelse, uden at udvise adfærdsmæssige forstyrrelser En vigtig præmis for samarbejdsbaseret problemløsning Er, at disse børn har lige så lidt valgt deres vanskeligheder som børn og unge med andre vanskeligheder og de fortjener derfor den samme forståelse, den samme omsorg og den nødvendige hjælp, ligesom børn med andre vanskeligheder. Ingen vælger ikke at have det godt med andre! 3
Ny ukonventionel forståelse af børn med adfærdsmæssige udfordringer vanskeligheder med at tilpasse sig. Barnet er forsinket i udviklingen, af vigtige/nødvendige kognitive færdigheder indenfor områderne: FLEKSIBILITET - FRUSTRATIONSTOLERANCE - PROBLEMLØSNING. Eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er mest brug for det. Den logiske intervention Identificere de specifikke mangelfulde kognitive færdigheder der ligger til grund for uhensigtsmæssig adfærd og lære barnet dem. Mens vi lærer børnene de mangelfulde kognitive færdigheder, kan vi tage højde for de vanskeligheder de medfører i vores dagligdag og i vores italesættelse af barnet. Kognition Situationer er ikke objektive størrelser Kognitive vanskeligheder Det er altså barnets oplevelse af en situation, der bestemmer, hvordan han reagerer, følelses- og handlemæssigt, ikke situationen i sig selv. Har barnet kognitive vanskeligheder, vil han ofte opleve situationer væsentlig anderledes end andre. Hvis barnet eks. oplever en situation som truende eller stressende, vil barnet reagere som truet eller stresset, uanset hvordan andre opfatter situationen Børn med mangelfulde kognitive færdigheder, vil ofte reagere på måder vi ikke forstår. Alt det I gør der virker, skal I bare blive ved med at gøre. Men når børn ikke reagerer hensigtsmæssigt på vores måder, ikke formår at reagerer som vi forventer og ikke lever op til vores forventninger, har vi brug for at gøre noget andet. 4
Børn med adfærdsmæssige udfordringer Adfærd er så overbevisende for os, at vi kun ser barnet som udfører adfærden. Vi kan komme til at tillægge barnet bestemte egenskaber og lægger dermed utilstrækkelig vægt på forholdende eller situationen omkring. At rumme barnet Pas på hvilken label vi kommer til at sætte på barnet. For den vil højest sandsynligt følge ham. Og mennesker risikerer at komme til at møde ham med den særlige forventning. Vi kan komme til at se barnet eller som problemet. Barnet er ikke problemet problemet, er problemet. Og problemet kan løses. forventningsfælden Som forældre til børn med adfærdsmæssige udfordringer, i familier med mange konflikter. Kan man let falde i forventningsfælden, man kan få forventninger om at det vil gå galt at barnet vil reagere voldsomt. Så man glemmer at se når det går godt. Når man forventer, at det går galt tager man første skridt i retning af at det gør det. Uhensigtsmæssig adfærd Der er en stor variation af hvordan adfærdsmæssige udfordringer kommer til udtryk Fra Indadvendt til Eksplosiv Børn/unge der trækker sig ind i sig selv lukker af for kontakt til andre. Børn/unge der er udadreagerende og kan virke eksplosive og letfrustrerbare Udtykkene er mange og individuelle, men udspringer alle af mangelfulde kognitive færdigheder Adfærdsmæssige udfordringer Desværre er det ofte sådan, at jo større adfærdsmæssige udfordringer et barn har, dvs. jo flere mangelfulde færdigheder barnet har at slås med, jo mere uhensigtsmæssig adfærd han udviser jo større vanskeligheder har omgivelserne med at møde ham på en hensigtsmæssig måde. De der reagerer ud får ofte negativ reaktion de der lukker sig inde risikerer at blive overset Husk man lærer ikke nogen at blive mere fleksibel, ved at møde dem ufleksibelt! 5
Almindelige opdragelsesmetoder og pædagogik virker ikke for disse børn og unge Fordi de forudsætter at man; Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige. Har en god sprogforståelse Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler, social erfaringsdannelse og social tilpasning. Kan hæmme sine impulser og udsætte sine behov Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener Kan bruge feedback konstruktivt Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne kompenserer Børnene er ikke uopdragne eller uopdragelige. De har bare brug for en anden opdragelse, en anden pædagogik En anden forståelse og rummelighed Konsekvens hvad er det? Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne strategi Verbal guidning Skæld ud og irettesættelse virker ikke for disse børn Det øger bare konfliktniveauet i familien De alt for mange ord! Og giver barnet en fornemmelse af ikke at slå til at være et problem 6
Udspringet for Det der virker for andre børn, virker tydeligt ikke for denne gruppe. Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau De har fået masser af det der virker for andre uden effekt Der er brug for en anden tilgang. Repertoire udvidelse Når et barn, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Hvis Alt det i gør din der hest virker, er det død skal i selvfølgelig så stå fortsætte med, men når det ikke virker så af! må vi gøre anderledes. Indiansk ordsprog Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Er en ordblind, ordblind når han fisker? It takes two to tango Det er i mødet med omgivelserne, at barnets udfordringer, bliver mere eller mindre tydelige 7
Uhensigtsmæssig adfærd fremkommer altid i relation til særlige, personer, situationer, krav og forventninger. It takes two to tango Når vi har viden om og forståelse for barnets særlige udfordringer, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til ham. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til ham. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. It takes two to tango Vi er vant til at justere forventninger og tilgange i forhold til børn med særlige handicaps eller diagnoser I samarbejdsbaseret problemløsning, er det barnets adfærd, der giver os pejlemærker for om vi møder barnet hvor han er. Barnet fortæller os noget, med sit adfærdsmæssige udtryk It takes two to tango Har vi de samme krav og forventninger til alle børn? Vi Kan skabe omgivelser, der støtter barnet. Vi kan sætte realistiske krav og forventninger til barnet. Hvilke krav og forventninger har vi til børnene hos os? 8
Positive forventninger er en god ting!! Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for Men kun de realistiske forventninger Vi må slå autopiloten fra Problemet er autopiloten Det drejer sig om at være sin tænkning bevidst At den måde vi er sammen på er automatiseret, er en stor udfordring i forhold til børn med adfærdsmæssige udfordringer Din forklaring guider din intervention - det mest grundlæggende og den største udfordring. En stor udfordring meget går bag om ryggen på os. At være opmærksom på sin egen (for)forståelse.. Spørg dig selv og hinanden: I hvor høj grad det I gør stemmer overens med det I mener I gør? Hvordan tænker vi om børn med adfærdsmæssige udfordringer, på en anerkendende måde? Filosofien der ligger til grund for : Børn gør det godt hvis de kan....hvis de ikke kan, må vi finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe 9
To alternative filosofier to forskellige syn på børn Børn gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn gør det godt hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis de vil.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os det dårligt. Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. (irettesættelse, belønning, straf, trusler, konsekvens) værktøjskassen er begrænset. Denne tænkning er forbundet med skyld Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis de kan.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært for dem. At noget kommer i vejen for dem. Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Hvordan tænker og forstår vi? I kommer ind til frokostbordet og et andet barn har taget Peters plads Peter reagerer med stor frustration. Denne tænkning giver et væld af redskaber og værktøjer Hvilken betydning for indsatsen har de to forståelser? I stedet for at spørge Jer selv; hvad skal der til for at motivere ham til at gøre anderledes? Børn gør det godt hvis de kan, betyder: Spørg; hvorfor er det så svært for ham?, hvad kommer i vejen for ham?, hvordan kan jeg hjælpe? At, hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Men noget kommer i vejen for dem. 10
Modellens 3 dele 1. del Viden 1. Viden: Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til barnets udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning 2. Bevidsthed: Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer 3. Handling: Udfør Plan B Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder bidrager til barnets udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning HVAD KOMMER I VEJEN FOR BARNET, I HVILKE SITUATIONER? Det er vigtigt at vi er bevidste om hvad vi har med at gøre. at vi spiller den hånd vi har fået Mangelfulde kognitive færdigheder, inden for områderne; Fleksibilitet At kunne omstille sig, skifte kognitive strategier, håndtere uforudsigelighed Frustrationstolerance At kunne håndtere sine følelser, adskille affekt, forblive rolig nok til at kunne tænke rationelt Problemløsning At generere flere løsninger på et problem, at overføre løsninger fra en situation til en anden, at kunne udtrykke sit anliggende, at tage hensyn til andre perspektiver I forstås uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for barnets mangelfulde kognitive færdigheder - det er en indlærings vanskelighed Barnet er forsinket i udviklingen af vigtige kognitive færdigheder omkring fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning, - eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse færdigheder, når der er allermest brug for det. Fordi modellen anskuer eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, som udtryk for en indlæringsvanskelighed, rykker fokus sig fra adfærd til kognition eller færdigheder. ADFÆRD KOGNITION/ FÆRDIGHEDER 11
Færdigheder i stedet for adfærd Eksplosive reaktioner = uhensigtsmæssig adfærd Det er ikke vigtigt, hvad barnet gør - om han, råber op, isolerer sig, truer og slår eller handler uhensigtsmæssigt på anden måde. Adfærden er barnets/den unges sprog eller udtryk Det vigtige er hvorfor og hvornår han gør det, altså hvad der er svært for ham, i hvilke situationer. Forstås i som alle former for uhensigtsmæssig adfærd Det gælder både udadrettet og indadrettet adfærd samt børn der gang på gang kommer i de samme vanskeligheder Eksplosive reaktioner Barnet overloades simpelthen Eksplosive reaktioner - som alle andre former for uhensigtsmæssig adfærd fremkommer, når de krav, der stilles til barnet overgår hans evne til at respondere hensigtsmæssigt Når der er ubalance mellem omgivelsernes krav og forventninger og barnets færdigheder (på det særlige område) Krav og forventninger færdigheder - barnet bliver kognitivt overbelastet Eksplosive reaktioner, som andre former for uhensigtsmæssig adfærd, er derfor utrolig forudsigelige 12
Alle krav og forventninger fordrer særlige færdigheder. Eksplicitte krav og forventninger Du skal. Når vi beder barnet om at gøre noget Implicitte krav og forventninger, der er indbygget i kommunikation og samvær. Ikke udtalte forventninger. At eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, er udtryk for barnets vanskeligheder, betyder også, at vi ikke skal tage det personligt, altså ikke skal tage det ind og lade os ramme af det. - Vi er ikke på spil Det handler om, at lytte til og forstå hvad barnet siger: At lytte til og forstå barnet NEJ, din., gu vil jeg ej, Fuck dig! kan betyde mange forskellige ting. Alt efter barnets særlige udfordringer/vanskeligheder. Gennem kendskab til barnets særlige forudsætninger kan du forstå hvad han siger. Og du kan respondere på dette Har han vanskeligheder med at skifte kognitive strategier, kan et NEJ din... til at stoppe en aktivitet betyde hjælp mig med at skifte eller jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre. Det er færdighederne der er det vigtige, hvilke færdigheder er mangelfulde hos barnet? Forklaringer vi ikke kan bruge Vi har brug for noget meget mere konkret. Han har ADHD Han er adopteret Hun vil bare have opmærksomhed Hun vil bare have sin vilje Han skal lære at tage et nej Noget der fortæller os hvad der er på spil for det enkelte barn. Noget der kommer i vejen for ham og som vi umiddelbart ikke kan se. Vi må finde det der kommer i vejen for barnet i en given situation, vi må se på barnets mangelfulde kognitive færdigheder - læringsstier. 13
Læringsstierne handler om færdigheder Eksekutive færdigheder De overordnede styrende færdigheder Sprogbearbejdnings færdigheder Indre sprog og formulering af følelser og anliggender Følelsesregulerings færdigheder Færdigheder til at håndtere sine følelser og adskille affekt Kognitiv fleksibilitets færdigheder Færdigheder til omstilling og ændringer Sociale færdigheder Færdigheder til at indgå i samspil med andre Altså: Hvilke færdigheder er mangelfulde hos barnet? Hvilke færdigheder har han brug for at lære? Liste over læringsstier (2011) Navn Dato Vanskeligheder med at håndtere overgange, at skifte fra en aktivitet eller opgave til en anden. (skifte kognitiv strategi) Vanskeligheder med at gøre ting, i en logisk rækkefølge eller bestemt plan Vanskeligheder med at være udholdende i forhold til krævende eller kedelige opgaver. Mangelfuld tidsfornemmelse Vanskeligheder med at tænke på flere ting og ideer samtidigt Vanskeligheder med at fastholde fokus på målrettet problemløsning. Vanskeligheder med at forestille sig mulige resultater og konsekvenser af sine handlinger (impulsivitet) Vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et problem Vanskeligheder med at udtrykke problemer, behov eller tanker med ord Vanskeligheder med at forstå, hvad der bliver sagt Vanskeligheder med at forblive rolig nok, til at tænke rationelt, ikke lade sig styre af sine følelser. Kronisk irritabel og/eller angst. Vanskeligheder med at se nuancer, konkret sort/hvid tænker Vanskeligheder med at afvige fra regler, rutine, den oprindelige plan Vanskeligheder med at håndtere uforudsigelighed, tvetydighed, usikkerhed, nye situationer Vanskeligheder med at skifte fra den oprindelige løsning / vanskeligheder med at tilpasse sig til ændringer i planer, nye regler. Vanskeligheder med at se de tegn i en situation, som tyder på, at der er behov for at ændre en handlingsplan Ufleksible, Upræcise forklaringer / kognitive forvrængninger eller ensidighed, fejlagtige tolkninger eller forudfattede meninger ( eks. Det er uretfærdigt, jeg er dum, alle er efter mig ) Vanskeligheder med at være opmærksom på eller tolke sociale signaler på den rigtige måde/svært ved at opfatte sociale nuancer Vanskeligt ved at søge andres opmærksomhed på en god måde Mangler basale sociale færdigheder. Vanskeligheder med at påbegynde en samtale, komme ind i grupper, få kontakt med mennesker eller har andre grundlæggende sociale vanskeligheder Andet, beskriv med egne ord: Prioriter læringsstierne Hverken barnet eller vi kan arbejde med alt på en gang, vælg nogle triggers eller områder, der er målet med interventionen, for øjeblikket. Hvilke situationer vil vi løse nu og hvad kan vente? Hvad er ikke indsatsområde nu? Situations analyse Eksplosive reaktioner som andre former for uhensigtsmæssig adfærd giver masser af information inden for to områder Triggere (udløsende faktorer uløste problemer) & Læringsstier (færdigheder der er mangelfulde hos barnet) 14
Situationsanalyse Situationsanalyse Triggere - Hvad er det for nogle situationer, hvor eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd opstår? Hvad kan vi gøre ved det? Triggere er problemer, der stadig mangler, at blive løst (pause, frokost, bustur, ventetid m.m.) Læringsstier - Hvad er det barnet har så svært ved? Hvilke mangelfulde færdigheder kommer i vejen for ham? (vanskeligheder med at skifte kognitiv strategi, vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et problem m.m.) - Det er de færdigheder barnet har brug for at lære. Det er det vi skal tage højde for i vores planlægning og pædagogiske arbejde. Nicklas drøner ind i en gruppe af andre børn der spiller bold. Nicklas tager bolden og kaster den op i luften, griber den igen og råber: Kom og tag bolden til de andre. En anden dreng siger: gi os bolden Nicklas, vi havde den først Nicklas drøner afsted med bolden, mens han råber I kan ikke fange mig! De andre børn løber efter ham og tager bolden fra ham, en af de andre siger: Du er ikke med Nicklas flår i bolden for at få den tilbage. En af de andre skubber Nicklas væk. Nicklas kaster sig over den anden dreng og slår ham. Situations analyse Hvad fortæller Nicklas handlinger os om: Triggers (udløsende faktorer) Hvad er det der udløser Nicklas reaktion? Hvad kan vi gøre ved det? & Læringsstier (mangelfulde færdigheder) Hvad er det Nicklas har så svært ved i denne situation? Hvad er det Nicklas har brug for at lære? Børn gør det godt hvis de kan! Hvorfor lægges så stor vægt på læringsstierne Når de ikke gør det godt, fortæller det os derfor en masse! Fokus på læringsstierne, hjælper de os med, at Forstå, at barnets uhensigtsmæssige adfærd er udtryk for mangelfulde kognitive færdigheder og ikke er intenderet, mål-orienteret eller manipulerende Identificere specifikke kognitive færdigheder som barnet har brug for at lære 15
Fokus på læringsstierne Fokus på læringsstierne Hjælper os med at sætte realistiske krav og forventninger til barnet/den unge. Krav og forventninger han kan leve op til således at han oplever succes. Vi kan skabe dage der passer ham Vi kan møde barnet anerkendende Hjælper os med at forstå at barnets uhensigtsmæssige adfærd er udtryk for mangelfulde kognitive færdigheder Og at huske det når vi taler om barnet. I stedet for han vil ikke deltage i Kan man sige Det er godt nok svært for ham når vi skal.. Og videre hvad kan vi gøre så det bliver lettere? Forstår vi vanskelighederne som en undskyldning for eks. uhensigtsmæssig adfærd lukker vi døren for at hjælpe. Forstår vi vanskelighederne som en forklaring på uhensigtsmæssig adfærd, så kan vi hjælpe 2. del: Bevidsthed Vær bevidst om dine muligheder for at agere på problemer, umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer HVOR VIL VI GERNE HEN, MED DET VI GØR? HVILKEN VEJ VIL VI GÅ? AT VÆRE SINE HANDLINGER BEVIDST AT VÆRE PÅ FORKANT Børn der ikke tilpasser sig på samme måde som andre, har brug for omgivelser der agerer ikke bare reagerer - Voksne der kan se, at der er et problem og hjælper barnet med at løse det. Voksne der er bevidste om hvad de gør Bevidsthed Vi må slå autopiloten fra! Vi må være bevidste om hvilke muligheder vi har for at respondere på umødte forventninger og hvad hver af disse muligheder bringer. Vi må være bevidste om, hvad målet med vores intervention er. Hvad vi gerne vil med det vi gør? Hvordan kan vi gøre det vi gerne vil? 16
I forhold til umødte forventninger er der tre måder vi kan handle på Plan A; Pålægge og gennemføre den voksnes vilje Plan C; Lad gå, drop det. Plan B; TRE VEJE VI KAN GÅ. Bevidsthed hvad vil vi med det vi gør? Målet med vores intervention Målene i er, at: Nedsætte konflikter og uhensigtsmæssig adfærd skabe ro og stabilitet Bevare forventninger til barnet altså realistiske forventninger Lære barnet de nødvendige kognitive færdigheder Plan A Plan A, handler om at sætte vores vilje igennem, at fasthold vores krav og forventninger. Plan A: Barn: jeg vil ikke lave lektier! Voksen: Det skal du, se at komme i gang! Hårdt mod hårdt. Der er lagt op til duel! Plan A Den voksne giver sig ikke barnet bliver mere og mere frustreret - Konflikten optrapper Plan A, har en indbygget magtkamp bygger på at nogen skal vinde og nogen skal tabe Det handler om at holde fast, i sine krav og forventninger uden at vurdere om de er realistiske uden at finde ud af hvad der kommer i vejen for barnet/den unge Plan A Plan A i forhold til vores mål: Plan A, nedsætter ikke konflikter og uhensigtsmæssigheder tværtimod konflikter optrappes I Plan A, forsøger vi om ikke andet, at fastholde vores krav og forventninger men uden at se på om de er realistiske Plan A, lærer ikke barnet vigtige kognitive færdigheder 17
Plan C Plan C Plan c, handler om at droppe vores krav og forventninger Plan C: Barn: Jeg vil ikke lave lektier! Voksen: Ok, så lad være Afbøjning Der er lagt op til våbenhvile Den voksne bøjer af, dropper sine krav og forventninger og konflikten stoppes eller sættes ikke i gang Plan C, er brandslukning ingen konflikt giver ingen vinder og ingen taber. Det handler om at droppe sine krav og forventninger uden at se på om de er realistiske Uden at kende barnets anliggende Plan C Plan C i forhold til vores mål Plan C, nedsætter konflikter og uhensigtsmæssig adfærd vi stopper situationen I Plan C, får vi ikke fastholdt vores krav og forventninger, vi dropper dem jo uden at vurdere om de er realistiske Plan C, lærer ikke børn og unge vigtige kognitive færdigheder Plan B Plan B, handler om samarbejde, at løse problemerne sammen med barnet men i første omgang handler det om, at lytte og søge at finde det der kommer i vejen for barnet. Plan B Barn: Jeg vil ikke lave lektier! voksen: du vil ikke lave lektier og så Hvordan kan det være? At mødes Der er lagt op til samarbejde Plan B Den voksne møder barnet med interesse og anerkendelse Plan B er samarbejde hvor begge sider tilgodeses den refleksive lytning er konflikthåndterende og de opfølgende Plan B samtaler er konfliktforebyggende Det handler om, at finde det der kommer i vejen for barnet/den unge (barnets/den unges anliggende), så vi kan vurdere om vores krav og forventninger er realistiske 18
Plan B Plan B i forhold til vores mål Plan B, nedsætter konflikter og uhensigtsmæssig adfærd, både kortvarigt og på længere sigt Plan B tilgodeser begge sider af en sag vores forventninger tilgodeses altså også. Gennem Plan B, lærer og træner barnet vigtige kognitive færdigheder. Valget synes ikke, at være svært Plan B, er den eneste Plan der tilgodeser alle målene Er der nogen særlige situationer, hvor I ville vælge en anden Plan? Når det er farligt, eller går ud over nogen husk at følge op med proaktiv Plan B Når det er lige meget husk, at følge op med at se på hvilke krav og forventninger I har, hvis der ikke er to sider af en sag, er det ikke noget problem. Når vi selv er pressede eller stressede brug denne indsigt i, at vi ikke yder optimalt når vi føler os pressede, til at forstå at barnet heller ikke gør det. Planerne C og B, kan supplere hinanden Nogle gange må man starte med Plan C tage nogle kasser af, før man kan komme i gang med Plan B Plan C kan være en aktiv medspiller i processen. Aktiv Plan C der er nogle ting vi ikke arbejder med i øjeblikket noget vi tillader, mens vi arbejder med noget andet i Plan B Plan B og C kan spille sammen Planerne A, C og B Planerne er ikke forskellige opdragelses måder, men bliver først aktuelle, når I står overfor et problem. Alt det I gør der virker, det skal I bare fortsætte med Det er i forhold til umødte forventninger/når barnet ikke gør som vi forventer, at planerne bliver aktuelle 19
Det er vigtigt at være bevidst om hvilken plan man bruger Og at de voksne omkring barnet er enige om, hvad de bruger - At I gør det samme I familier med børn med adfærdsmæssige udfordringer er der en tendens til at den ene forælder bliver mere plan A og den anden mere plan C - Det handler om at mødes Lidt næring til tankerne Hvis du lærer et barn, at voksne er de eneste med gode ideer, hvornår lærer barnet så, at det selv har gode ideer? Hvis du lærer et barn at, det at vinde er afhængig af at være større og stærkere (magt giver ret), hvad gør du så når barnet bliver større end dig? Hvis du lærer et barn, at der altid er nødt til at være en vinder, og nogen altid er nødt til at tabe, hvornår lærer barnet så vigtigheden og nødvendigheden og færdigheden af fælles løsning? (vinder/vinder) 3. del: Handling Udfør Plan B Løs problemet sammen AT MØDE BARNET HVOR HAN ER, ET SAMARBEJDE DER TAGER HØJDE FOR BARNETS VANSKELIGHEDER/UDFORDRINGER SAMTIDIG MED AT BARNET LÆRER OG TRÆNER VIGTIGE FÆRDIGHEDER Voksenrollen i Plan B tourguide, i at løse problemer. Tourguiden: Går for an og kender vejen Udpeger det væsentlige Har overblik og står for planlægning Kender baggrund og uddybende forklaringer Tourguide Tourguide i at løse problemer, i starten, men på sigt lærer barnet vigtige kognitive færdigheder, så han ikke har brug for en tourguide resten af livet. To former for Plan B Nødsituations Plan B - Brandslukning Proaktiv Plan B finde veje vi kan gå De to former skal spille sammen i en fortløbende process 20
Plan B trin Empati (+ forsikring/beroligelse) Empati (+ forsikring/beroligelse) Definér problemet Invitation Hjælper med at holde barnet (og den voksne) rolige At lytte uden at vurdere! Lad barnet vide at du har hørt og set ham, uden at forholde/fordømme Gentag om nødvendigt Empati (+ forsikring/beroligelse) Sikrer at barnets bekymring/anliggende kommer på bordet Vis barnet din nysgerrighed og spørg ind til barnets side af sagen Brug empatien igen løsninger er ikke bekymringer Definér problemet Sikrer at den voksnes bekymring/anliggende kommer på bordet - Den voksnes side af sagen Uden at validere eller overbevise Barnet/den unge behøver ikke at tage ejerskab på den anden side af sagen. Definition af et problem: to sider af en sag der skal forliges En husker; løsninger er ikke anliggender Invitation Dette er en invitation til at brainstorme løsninger sammen Lader barnet vide, at det er noget du gør sammen med ham, i stedet for ved eller for ham - Lad os tænke på en måde, vi kan løse dette - Lad os se om vi kan løse det problem Invitation Skal resumere to bekymringer for at tydeliggøre det problem der skal løses Barnet får første mulighed til at komme med løsninger ( har du nogle ideer? ) men løsningen findes gennem samarbejde 21
Definition af en løsning Enhver løsning, som: De involverede kan enes om, Er det ok med dig? Det er også ok med mig. Der er realistisk og Den voksne har ansvaret. Som tilgodeser begge parter Begge sider af sagen skal tilgodeses, men ikke nødvendigvis fuldstændig lige meget Der findes ingen forkerte løsninger! Kun løsninger der er realistiske og gensidigt tilfredsstillende Og Løsninger der ikke er realistiske eller gensidigt tilfredsstillende LAD VÆRE MED AT VÆRE ET GENI! Vi er så vant til at gøre ting og udtænke løsninger FOR børnene, er samarbejde det er noget vi gør sammen MED dem Plan B samtaler Hvis løsningen ikke virker, kan man altid lave den om, men husk det skal foregå i samarbejde med barnet, igennem en ny plan B samtale. Her kan udspringet være: Den løsning vi fik lavet, den er ikke rigtig god nok, vi må prøve at finde på noget mere Samarbejde tager tid og nogle problemer vil kræve flere samtaler for at blive løst. Det er igennem dette arbejde, at barnet lærer vigtige kognitive færdigheder! Er samarbejde med børn med kognitive vanskeligheder, på præmisser der passer barnet. Du lytter til ham og tager ham alvorligt, ligesom du gør med andre. Det betyder også, at du ikke på forhånd kan vide hvor det ender eller hvilken løsning i finder frem til. Det individuelle aspekt Plan B skal tilpasses barnets forudsætninger og løbende justeres eftersom der trænes færdigheder Plan B samtalen, skal foregå på en måde, der er rar for barnet Eksempel på Plan B samtaler 22
Man må ikke løbe på gangen Giv anvisninger frem for korrektion. Børn med mangelfulde Undgå kognitive færdigheder, har brug for at vide Ikke-regler hvad de skal! ikke, hvad de ikke skal! Husk at gå stille på gangen VIGTIGT!!! Børn med adfærdsmæssige udfordringer, har brug for, at du hjælper dem med at fokusere på det der går godt! I stedet for at fokusere på, det der ikke gør det! Historien om Jonas Det er ikke let og det vil tage tid! Men at gøre det rigtige for disse udfordrede børn tager altid kortere tid, end at gøre det forkerte!! handler om, at se muligheder i stedet for begrænsninger. Ikke bare for børn med adfærdsmæssige udfordringer men for alle involverede. Forståelse for, og samarbejde på vilkår der passer den enkelte, vil føre os på sporet I skal bare gå i gang, det eneste der kan ske er at det ikke virker men ved at være opmærksom på hvad der går galt og træning, så skal det nok lykkes. Kun gennem Plan B samtalerne, kan man lære og træne Plan B 23
Husk: Mennesker gør det godt hvis de kan. Det gælder også os selv. Bøger på dansk om Det Eksplosive Barn er en brugsbog der henvender sig til forældre og fagfolk omkring børn med udfordrende adfærd. Bogen beskriver CPS modellen på en let tilgængelig og praktisk anvendelig måde. Fortabt i skolen henter sine eksempler i skole- og institutionsverdenen. Bogen hjælper os med bedre at forstå og rumme børn med udfordrende adfærd. Bogen giver lærere og andre voksne omkring børnene en ny forståelse for børnene og nyeredskaber i arbejdet med dem. Bøger på dansk om henvender sig til dig, der beskæftiger dig med unge og voksne, med eller uden diagnoser, der har svært ved at håndtere deres frustrationer på en hensigtsmæssig måde. Bogen fås hos forlaget VIASYSTIME, hvor den kan købes på nette, ved at anvende koden: planb gives 20% rabat. TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED jenny@jb-cps.dk - www.jb-cps.dk 24