Problemskapende atferd

Relaterede dokumenter
Håndtering af problemskskabende adfærd

Konflikt uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

Unge på kanten Adfærdshåndtering - forudsætningen for inklusion. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Håndtering av problemskabende adfærd

Problemadfærd og vold

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Low Arousal Approach - afstemt pædagogik

Håndtering af adfærdsproblemer ved demens

Håndtering af problemskabende adfærd

Håndtering af meget udadrettet adfærd

Praktisk konflikthåndtering

Konflikthåndtering med afstemt pædagogik

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Low arousal - afstemt pædagogik

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

Problemskabende seksuel adfærd

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

UUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse

Problemskabende seksuel adfærd

Vejle 21. Movember 2013

Problemskabende adfærd

Uddannelseskarrusellen PLATANGÅRDEN 3. december 2014

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Fagfestival i Brønderslev Kommune

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Temadag 2: Kommunikation og samarbejde

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Etik som udgangspunkt for demensomsorg. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

Stille og sårbare / vrede og voldsomme børn i klinikken - hvad kan vi gøre?

Temadag DSR d

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Konference om magtanvendelse og demens 27. januar 2015

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

Alkoholdialog og motivation

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Pårørende - reaktioner og gode råd

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Kommunikation og adfærd

Studie. Ægteskab & familie

Råd og redskaber til skolen

Forebyg vold på jobbet

Nyborg Strand. Afstemt pædagogik. Metoder og effektmålingsværktøjer tilpasset særforanstaltninger. Bo Ertmann. Side December 2015.

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Gør jeg det godt nok?

Den vanskelige samtale

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, Mandag d. 9. november

Trivselsplan Bedsted Skole

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Når uenighed gør stærk

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

En kur mod sygefravær

Transkript:

Hvad skal vi se på? Problemskapende atferd - et Low-arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden som problemfyldt, når den er et problem for os - Det er når vi ikke har den rigtige metode Denne definition indebærer at vi kan fjerne en stor del magtesløshed Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner Ansvarsprincippet Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret et andet sted

Ansvarsprincippet Vi prøver ofte at dumpe ansvar på dem som mindst kan bære det - Forældrene Politikerne og cheferne Kultur Personen vi arbejder med Hejlskovs bilværksted Skolen er et bilværksted! - Hvem har ansvar for at service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Skolen er et bilværksted! - Hvem har ansvar for at service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige Hejlskovs bilværksted Parkeringsvagten Hvis man får en parkeringsbøde kan man have to forskellige holdninger - Jeg parkerede det forkerte sted. Det var dumt - Parkeringsvagten er en idiot - Tager man holdning to stiller man måske bilen på samme sted dagen efter - Og får en ny parkeringsbøde - Og bliver bekræftet: Parkeringsvagter er idioter - Og lærer desværre ingenting Hejlskovs bilværksted Skolen er et bilværksted! - Hvem har ansvar for at service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige Mekanikeren må ikke risikere at skade bilen

Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross W. Greene Eller også kan man måske ikke leve op til krav og forventninger til - At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Efterrettelighed Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross W. Greene Opdragelse? Desværre er det ikke sådan vi selv blev opdraget Så vi må ændre vore opdragelsesmetoder - Man henvises til særlige tilbud eller får en diagnose fordi almindelige metoder ikke virker

Inklusionsdilemmaet Man kan ikke inkludera en elev i en skole hvis metode har ekskluderat hende Opdragelse? Vi rammer en gang imellem metodeloftet og begynder at opdrage Uden at ændre metoden! Metoder? At irettesætte At sætte grænser At straffe Konsekvenser Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner

Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for en anden, som han eller hun løser - På en måde som bliver et problem för mig, som jeg løser... Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden Medstand i stedet for modstand Løsninger Vi vil helst lære eleverne at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for dem Løsninger handler ofte om at undvige magtesløshed Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde

Kontrolprincippet Kontrolprincippet Ingen vil tabe kontrollen For så bliver der - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen Magtrelationen Magtrelationen indebærer - At Stefan bestemmer mere over mig end jeg gør over ham - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Og endda skrive det i avisen - Hvis han svarer mister han autoritet - At nægte At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige Trusler Skældsord Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve Ic ke At gå to skridt baglæns eller løbe væk -faeller skrige At spytte, slå et slag rli Trusler gt Skældsord

Affektregulering Affektregulering Affektregulering Affektregulering

Metode: Kontrolprincippet Hverdagen Derfor skal vi stræbe efter at - Ingen mister kontrollen Man hurtigst muligt får kontrollen igen hvis man har mistet den Bruge metoder som gør det let for eleverne at aflevere kontrol til os - Krav Kravtilpasning Det mest almindelige pædagogiske værktøj er kravet Vi er nødt til at stille krav Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Vi skal stille kravet på en måde som indebærer at eleven siger ja - Vi skal kompensere for manglende evne til at vide hvad der er godt for en Vi stiller derfor krav for at - At undvige fare At sikre omsorg og hygiejne At øge den faktiske selvbestemmelse Men vi bliver nødt til at tage ansvar for vor kravsætning - Begribelige strukturer - Fysiske

Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Vi skal stille kravet på en måde som indebærer at eleven siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske - Regler - smæssige - Kompenserer for at visse elever ikke ved hvad der skal ske Kravtilpasning Derudover kan vi tilføre korttidsbegribelighed - Delagtighed og medbestemmelse - Valg - Vi-oplevelser - Validering - Fremtid - Forberedelsestid - At blive klar / vente ud - Snooze-metoden - Begribelighedstricks - Prompter og cues At skabe overblik At skabe årsag At blive færdig Bestikkelse Motiverende handlinger

Mennesker gør altid det som er mest begribeligt Metode: Eskaleringen Afledning Metode: Affektiva metoder Start med at aflede konkret - Snak om elevens interesser - Spørgsmål - Se der! Gå videre til en affektiv afledning - Humor - Personaleskift - Tryg og velkendt aktivitet Perceptuelle afledninger

Affektsmitta Affekt smitter - vi kan mærke hinandens følelser Det gør vi ved hjælp af såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Mennesker med særlige behov har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres følelser

Affektsmitte Affektive metoder l Självkontroll Dæmp de store følelser Undvig forlænget øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt Affektive metoder Affektive metoder Pas på afstanden - Hver gang nogen går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Placer dig ikke lige overfor

Affektive metoder Affektive metoder Sæt dig ned når nogen bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af elevens uro Sørg for at smitte eleven med din ro Metode: Ved kaos Affektive metoder - ved kaos Vent - det er ofte nok Få andre ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis en elev tager fat i dig

Affektive metoder - ved kaos Metode: Deeskaleringen Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat - Brug bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen At lande igen Metode: Hverdag igen Ro på Hjæp eleven at lande Afstand Undvig forlænget øjenkontakt Kom når du er klar

At lande igen Principper Evaluér Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør det Du har ansvaret for elevens adfærd og reaktioner Pædagogik skal have som mål at alle har kontrollen over sig selv og kan samarbejde Børn lærer ikke noget af at mislykkes Medstand i stedet for modstand Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan www.hejlskov.se / konfliktsituationen Hverdagen Selvkontro

Eskaleringsfasen fasen Deeskaleringsfasen Hverdag igen Affektutlösare

Hverdagen - Hvem sagde og gjorde hvad? - Hvad forventede personalet at eleven kunne? - Kunne eleven det? - Var der tilstrækkeligt gode strukturer for at hjælpe eleven til at kunne det personalet forventede Ingen sig? kontroll - Var personalets adfærd Självkontroll den udløsende faktor for elevens affektudbrud? - Hvordan kan vi sørge for at det ikke sker igen? Eskaleringen - Hvilke løsninger prøvede eleven? - Var elevens strategier ok? - Fik eleven mulighed for at samle sig og beholde kontrollen? - Brugte personalet løsninger som skabte problemer for eleven, som han så var nødt til at finde løsninger på? - Øgede personalet kravene på eleven i eskaleringsfasen? - Brugte personalet nogle strategier for Ingen at kontroll hjælpe Affetudløser eleven til at beholde selvkontrollen Självkontroll i eskaleringsfasen? - Brugte personalet et kropssprog og et stemmeleje som mindskede elevens muligheder for at beholde kontrollen? - Brugte personalet afledende strategier for at aktivt hjælpe eleven med at beholde selvkontrollen? fasen Deeskaleringen - Var det en farlig situation? - Hvis det var en farlig situation: - Afbrød personalen den på en kort og effektiv måde uden at øge konfliktniveauet? l Affektutlösare - Hvis det ikke var en farlig situation: Självkontroll - Kunne personalet lade være med at indgribe? - Brugte personalet strategier med henblik på at mindske kaoset? - Fik eleven den nødvendige plads og ro så at han kunne lande på en god måde? Affektutlösare - Gjorde personalet noget som fik situationen til at eskalere igen? Självkontrol

Hverdag igen - Hvilke strukturer skal forandres for at det ikke skal ske igen? - Fysiske strukturer - Regelstrukturer - smæssige strukturer - Har Affektutlösare personalet en handlingsplan som man tror vil at fungere hvis samme situation opstår igen?