0-3 år Praktikopgave udarbejdet af: Therese Rasmussen Slagelse seminariet 04B 1. løn på ACV Team 5 Praktikperiode D. 01-02 til 31-07 2005 Vejleder: Pernille Bennekov Afleverings D. 25-05-05
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2 2.0 Problemformulering 2 3.0 Metode/ emneafgræsning 2 4.0 Ellas liv 3 5.0 Menneskets Sanser 3 5.1 Følesansen 3 5.2 Synssansen 4 5.3 Høresansen 4 5.4 Lugtesansen 4 5.5 Smagssansen 5 5.6 Muskel- Ledsansen 5 5.7 Ligevægtssansen 5 5.8 Delkonklusion/ egen mening 5 6.0 Sansevæggen 7 7.0 Motorik 9 7.1 Grovmotorik/ finmotorik 0-1 år 9 7.2 Grovmotorik/ finmotorik 2-3 år 10 7.3 Delkonklusion/ egen mening 10 8.0 Forslag til aktiviteter 11 9.0 Konklusion 12 10.0 Litteraturliste 13 _ 1
1.0 Indledning Jeg har valgt at skrive om sanser og motorik, da det er et emne som berører alle mennesker. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en beboer fra Team 5, som jeg arbejder med i hverdagen. I opgaven vil hun optræde under navnet Ella. Jeg har bidt specielt mærke i Ella, bl.a. fordi hendes diagnose er imbecillitas, som betyder svær grad af retardering, og at hun samtidig er blind. Grunden til, jeg har valgt Ella, er fordi jeg fandt det interessant at hun er blind, og fordi jeg mener at ens synssans er vigtig for hvordan man udvikler sig. Derfor vil jeg se nærmere på om det har været en hindring i forhold til Ellas udvikling. Det er sanser og motorik jeg er faldet over, fordi jeg tidligere i min praktik belyste noget omkring sanser ved at lave en sansevæg til Ella. For at få en større viden om sanser og motorik, syntes jeg det kunne være spændende, at gå lidt dybere ind i dette emne, og finde ud noget mere omkring menneskets sanser. Jeg vil tage udgangspunkt i et normalt barn i alderen 0-3 år, da Ellas udvikling ligger på dette stadie. I opgaven vil jeg forklare kort om, hvem Ella er. Jeg vil komme ind på hvilke sanser vi har, og derefter vil jeg se dem i forhold til Ella - altså hvad gør vi for hende i hverdagen, og hvad kunne vi gøre anderledes? Det samme vil jeg gøre når jeg beskriver lidt om grov- og finmotorik. 2.0 Problemformulering Hvordan stimulerer vi Ellas sanser/motorik i hverdagen, og hvad kan der gøres bedre? Hvor ligger Ella udviklingsmæssigt, og bliver der arbejdet med hende i forhold til hendes udviklingsniveau? 3.0 Metode/ Emneafgrænsning Jeg vil læse forskelligt litteratur omhandlende emnet sanser og motorik. Desuden vil jeg bruge den viden, jeg har fået tillært mig i løbet af min praktik i team 5 samt spørge personalet til råds. Jeg har valgt at behandle en lille del af det store område, sanser og motorik. Der er utroligt meget indenfor dette emne, som er spændende og lærerigt, Men da dette ikke skal være en stor opgave, har jeg måttet udelade visse områder, bl.a. nervesystemets samspil/betydning for sanser og motorik. _ 2
4.0 Ellas liv Ella er født i 1951 på Grønland. Ella kom til Andersvænge da hun var 7 år. Hun er beskrevet som en pige som fjumser meget rundt, hun er rastløs og ukoncentreret, og skriger meget. Hun kan ikke gøre sig forståelig hverken verbalt eller nonverbalt. Hun skal hjælpes med alt, men er dog renlig. Ella går meget med en dukke, som hun er glad for. Senere får Ella briller da hun er meget svagsynet, og hun lider af en sygdom der kaldes skrumpe-øjne. Ella får tit krampeanfald, og man finder ud af, at Ella er epileptiker. I 12 års alderen får Ella en krampe og hendes gang bliver forandret, hun går mest på tæerne, og har meget skæv gang. Ellas diagnose er imbecillitas som betyder svær grad af retardering. I dag er Ella en dame på 53 år som bor på ACV Team 5 med 3 andre beboere. Ella råber stadigvæk til tider, men er nu også en glad dame, som griner meget, og kan godt lide man snakker sjovt til hende, hendes syn er gradvis forsvundet helt. Hun går nu på arbejde 4 gang om ugen, hvor hun deltager i forskellige aktiviteter. Hun går også til svømning en gang om ugen i Sorø, som hun nyder utroligt meget, hvor hun er meget afslappet. Hun har også en café-tur en gang om ugen, hvor hun også hygger sig meget, har jeg fået indtryk af. Det er nogen af de forskellige ting som Ella fortager sig. Ellas forældre er begge døde. Ellas mor stoppede kontakten til hende i år 2004 og hun døde i 05. Der er ikke lavet nogen test på Ella, men personalet som er hos Ella, vurderer hendes udvikling tilsvarende som et barn på ca.1 år. 5.0 Menneskets sanser Mennesket fødes med 7 forskellige sanser. Sanserne er afgørende for, hvordan det enkelte barn bevæger og udvikler sig. Når et barn oplever sansepåvirkninger får det lyst til at handle og bevæge sig. Igennem dem får barnet lyst til at opleve nogen nye og spændende sanseoplevelser. 1 Sansepåvirkninger er mange forskellige ting, det kan f. eks være man får en sanseoplevelse ved at dufte til noget dejligt, så man får lyst til at smage eller undersøge hvad det er. En anden sansepåvirkningen kan være at høre noget musik, som giver lyst til at danse og bevæge sig. De 7 sanser, vi har, er: 5.1 Følesansen - kaldes også for den taktilsansen : Den taktile sans gør det muligt for barnet at mærke grader af smerte, temperatur og berøring. På tunge, læberne og hænderne har vi nogle sanseceller som sidder meget tæt. Det lille barn har en tilbøjelighed til at udnytte disse, ved at undersøge forskellige ting. Fingrene bruges meget og er 1 Bog: Sanser og motorik s. 4 _ 3
vigtige for, hvordan barnet bruger sine hænder fremover. 2 Barnet lærer verden at kende igennem disse meget følsomme steder. 5.2 Synssansen: Synet er det mange mener, er en af de vigtigste sanser vi mennesker har. Øjet har mange forskellige funktioner - der ligger bl.a. meget motorik i øjet. Det kan næsten udtrykke alle følelser f. eks vrede, glæde, had og raseri. Så man kan godt sige, at der er en forbindelse mellem følelser og øjenmotorik. Et barn med nedsat synsevne, kan have meget svært ved at udvikle sine sansemotoriske verdner. Barnet er mere forsigtigt i sine bevægelser, da barnet ikke er helt sikkert på hvor det befinder sig, og om der er jævnt eller ujævnt, dér hvor barnet befinder sig. Synet er med til at fuldende barnets oplevelser af omverden. Synet kan være til en stor hjælp hvis et barn har problemer med vestibulærsansen. 3 Et blindt barn har det med at smide genstande på gulvet f. eks et stykke legetøj. Barnet gør det bevidst, fordi lyden fortæller barnet noget om det omgivende. Lydoplevelser gør barnet aktivt nysgerrigt omkring dets omgivelser. Barnet bliver en passiv lytter, da barnet forsøger at finde tingene igen, og derigennem udvikler barnet sin rumsans. De fleste blinde børn reagerer på lyde fra f. eks døre der lukkes op og i. Radioens højttaler, skridt, støj fra køkkenet. 4 5.3 Høresansen: Hørelsen spiller en stor rolle for barnets sprogudvikling. Høresansen har en stor betydning for opfattelsen af retning, og afstand i rummet. 5 Høresansen hos blinde mennesker er mange gange bedre end hos mennesker med normalt syn. Grunden hertil er, at de må høre og føle sig frem, og der igennem stimulerer de deres hørelse bedre. 5.4 Lugtesansen: Lugtesansen giver barnet forskellige oplevelser af hvordan forskellige ting lugter, lugtesansen er også medbestemmende for hvordan vi syntes maden smager. 6 2 Bog: Sanser og motorik S. 4 3 Bog: Krop og sansning S. 67 4 Bog: Grib og du kan begribe. S. 10-12 5 Bog: Bevægelse og udvikling S. 74 6 Bog: Sanser og motorik S. 6 _ 4
5.5 Smagssansen: Smagssansen fortæller os noget om de ting der smager surt, sødt, salt eller bittert. Det var de 4 grundelementer man mente man kunne smage, men nu mener man også man kan opfatte finere nuancer, men det er lidt svært at konstatere da det er blandet med lugtesansen. Men man siger også, at det er en af de glade sanser vi har, da man kan nyde utallige smagskvaliteter. Et barn har ca. 10 gange så mange smagsløg som en voksen. 7 Disse 5 forskellige ovennævnte sanser kalder man for de ydre sanser. 5.6 Muskel-ledsansen - kaldes også for den kinæstetiske eller proprioceptive sans : Musklerne, senerne og leddene sender besked om, hvordan barnet bevæger sig. Den proprioceptive sans er med til at korrigere kroppens holdning, den er med til at styre ens bevægelser. 8 5.7 Ligevægtssansen - kaldes også for vestibulærsansen eller labryrintsansen : Vestibulærsansen sidder inde i det indre øre. Den er med til at barnet hele tiden kan have ligevægt og balance. Denne sans har også en betydning for hvor dygtig barnet er til at løfte sig fra gulvet eller klatre. Vestibulærsansen påvirkes endnu mere når barnet F. eks gynger, rutscher eller snurrer rundt. Den har også kontrol over øjenbevægelser. 9 Og disse to ovennævnte sanser kaldes for de indre sanser. 5.8 Del konklusion/ egen mening Nu hvor jeg har beskrevet kort om menneskets 7 forskellige sanser, kan jeg se, at Ella har de fleste sanser som hos et normalt menneske. Hun har den taktile sans, som hun bruger en del i sit liv. Hun bruger den ved at gå og undersøge mange forskellige ting, og Ella kan også godt lide at tage tingene ind i munden og undersøge dem. Synssansen har Ella ikke da hun blev blind som barn, og jeg tror det har været en hindring på mange områder når vi tænker i forhold til hendes sanser, især fordi at synet betyder så utroligt meget, for om vi udvikler vores andre sanser. I forhold til Ella vil jeg nok mene, at det primært er vestibulærsansen, hun ikke har fået stimuleret helt, da hendes balance ikke er helt så god. Til gengæld tror jeg Ella har en rigtig god hørelse som hun får stimuleret meget, da 7 Bog: Krop og sansning S. 82 8 Bog: Sanser og motorik S. 5 9 Bog: Sanser og motorik S. 6 _ 5
hun hele tiden skal sikre sig hvor hun befinder sig henne. Hun lytter også meget til hvor andre befinder sig i rummet, og føler sig hen til os, hvilket passer også meget godt sammen med det jeg tidligere skrev ved synssansen. Ella reagerer også meget på alle de lyde personalet og beboerne laver - især hvis man står ude i køkkenet og rumsterer. Ella smider ofte de ting, vi giver hende i hånden, og det kunne jo godt være fordi hun lytter til hvordan tingene falder på gulvet, så hun kan høre hvor hun er, som det også er beskrevet tidligere ved synssansen. Ellas sprog er ikke så udviklet, selv om hendes hørelse er god. Det er der flere grunde til vil jeg mene. For det første skal vi tænke på Ellas diagnose er imbecillitas og derfor ikke har evnen til at kunne tale normalt. Ella kom også først til Danmark da hun var 7 år, og kunne ikke rigtig tale. Man havde heller ikke de samme ressourcer personalemæssigt, samt viden om hvorledes man skulle hjælpe udviklingshæmmede mennesker, de blev også sløvet med medicin. Jeg tror heller ikke de vidste, hvor vigtig det var for børn at få stimuleret deres sanser og motorik for den videre udvikling. I dag er man blevet klogere på mange områder end Andersvænge og lignende institutioner var dengang. Børn som har det samme handicap som Ella i dag, vil sikkert kunne udvikle deres sprog bedre, og det er fordi, der rent personalemæssigt, er tid til det enkelte barn, og der bliver arbejdet med barnet ud fra dets behov. Desuden har personalet en større viden pædagogisk og langt bedre økonomiske midler end tidligere. Ella har også smagssansen, da hun laver små lyde som uhm når hun får noget hun synes smager godt. Det kan f. eks være rejer eller en øl. Den proprioceptive sans har Ella - ellers kunne hun ikke stå op eller styre sine bevægelser. De ting, der gør, at Ella får stimuleret nogle af sine sanser, er bl.a., at hun i spisesituationer selv drikker af et krus. Derigennem får hun mere fornemmelsen af hvad et krus er, end hvis det var en anden person der holdt det for hende. Her finder hun ud af hvad hvordan det føles. Der bliver også givet mad som hun selv kan tage med fingrene. Herigennem bliver den taktile sans stimuleret meget, da hun også kan får noget mere erfaring med hvordan mad føles i hånden i forhold til munden. Ella kommer også i svømmehallen, hvor hun ligger på ryggen og nyder følelsen af vandet, det samme gør sig gældende når hun er i boblebad. Et forhold som måske kunne være bedre, er når Ella skal vaskes munden, efter hun har spist. Her ville det være en god ide, hvis man tog hende med ind i denne proces, ved at hun selv vasker hænderne og man giver hende en fugtig klud i hånden og fører den op til hendes mund, og derved hjælper hende med selv at vaske sig. Det kunne måske også være man kunne nå så langt, at hun muligvis selv kan vaske/tørre sig om munden med mindre støtte. Jeg ved godt det her er en ting, _ 6
som allerede finder sted, men synes godt, vi kunne blive bedre til det, da Ella jo også godt kan lide den kontakt hun får, når man hjælper hende. Ella har også brug for sproglige meddelelser, om hvad der skal ske. Nu hvor jeg kommer ind på sproglige meddelelser, vil jeg da også gerne lige have man skal tænke over hvordan man taler til Ella - kan hun forstå alt det vi siger til hende? Taler vi for voksent til Ella, i forhold til hendes udvikling? Min mening er, at der bliver talt godt i forhold til Ellas udviklingsniveau. Grunden hertil er, at der bliver snakket sjovt til hende F. eks siger vi frække Ella hvilket hun finder meget morsomt, og man laver nogen forskellige sjove lyde. Der bliver heller ikke stillet store sproglige krav til Ella. Der bliver talt med små, korte og præcise sætninger, og det er ord som hun forstår, da hun kan svare ja eller nej på dem. Derigennem synes jeg, man prøver at finde ud af, hvad Ellas behov er. Hvordan snakker man til et lille normalt barn på 1 år? Det er næsten den samme slags kommunikation. Småbørn kan også godt lide, at man laver forskellige sjove lyde, og får dem til at grine. Det samme gøres der utroligt meget i forhold til Ella. Der er nogle enkelte ting man godt kunne gøre bedre i forhold til, hvordan vi kan stimulerer visse af Ellas sanser. Det kan bla. være at give Ella noget massage, så hun kan mærke en andens kropskontakt og samtidig få styrket sin proprioceptive sans, så musklerne også bliver rørt. Andre ting der kunne gøres bedre kunne være musik, man spillede for hende, og man derigennem tog Ella om livet og dansede lidt rundt, derved opnås også fysisk kontakt. Man kunne gå flere ture med Ella, så hun kan mærke vind, regn og sol samtidigt med, at hun kan fornemme de forskellige underlag, som er i naturen, samt de forskellige dufte. En måde at få Ella til at opfatte naturen på, kunne være at give hende ting fra naturen i hånden, f. eks blade, grene, sten m.m. Det er alle ting som vi gør, men der kunne sagtens blive gjort meget mere af det, for at vi kan stimulere Ella mere i hverdagen. 6.0 Sansevæggen Efter at have observeret at Ella meget af tiden tuller rundt og mærker på og undersøger forskellige ting, har jeg lavet en sansevæg til hende, så hun muligvis kunne få stimuleret nogle af sine sanser. På væggen hænger der lidt, der kan styrke nogle forskellige sanser; taktilsansen, høresansen og lugtesansen. Jeg har lavet den ud fra, hvad jeg ved om Ella, og hvad jeg ved, hun syntes er sjovt. Derfor er der mange ting på væggen der siger forskellig lyde og som samtidig har både bløde, runde og hårde former. De forskellige genstande på sansevæggen er: _ 7
Et båthorn, som siger en lyd når man trykker på det. (Taktile, høre og proprioceptive sanser) En duftpose med sæbe i. (Lugtesans) En lille bold, som har bløde runde former. (Taktile, proprioceptivesanse) En børste som er hård at røre ved. (Taktile, høresans) En svamp som er dejlig blød. (Taktile) Et stykke legetøj der ryster når man hiver ned i en snor, og som siger forskellige lyde. (Taktile, høresans) En pose med kugler, som føles underlig at røre ved. (Taktile, høresans) En bamse som er blød, og som siger en lyd når man trykker på den.(taktile, høresans) En bidering med vand i, den føles sjov at røre ved. (Taktile) Et rør hvor der er nogle ting i der kan rasle. (Taktile, høresans) Et stykke legetøj med nogle snore og pinde i. Den er spændende at undersøge.(taktile, høresans) Det jeg gerne vil opnå med sansevæggen er, at Ella selv får følt sig hen til sansevæggen og begynder at undersøge tingene. Det ville være det, jeg ville kunne se som et lille fremskridt til at hun får stimuleret nogle af sine sanser bedre. Derigennem kan vi også være med til at give Ella noget livskvalitet og glæde i livet. Jeg har prøvet at få Ella til at undersøge nogle af de forskellige ting som hænger på væggen, men har indtil videre ikke opnået mit mål med sansevæggen. Jeg har tænkt på hvad jeg muligvis kunne gør anderledes for at få Ella til at undersøge væggen lidt mere. Men tror ikke jeg kan gøre det meget anderledes, end det er i forvejen, men det vil selvfølgelig også tage lang tid, så jeg vil se tiden an og opfordre alle til at være med til at hjælpe Ella derhen, så hun kan udforske sansevæggen. Noget, jeg har opdaget efter at væggen er kommet op og hænge, er, at nogen af genstandene hænger lidt for højt, da Ella ikke rigtig kan løfte sine arme som normalt. Så hvis jeg kunne lave noget om, ville det blive at hænge dem længere nede, eller have mulighed for at tage genstandene af, og give Ella dem i hånden. En anden ting, jeg er blevet opmærksom på efter at have læst noget om blinde, er, at der skal hænge mange ting forskellige steder ikke bare 2-3 ting, men nærmere 25-30 ting, så de har en større chance for at blive gjort opmærksom på, at der hænger noget, uden der behøver at være en anden person til stede, for at hjælpe den blinde hen til tingene. Et godt aspekt ved sansevæggen er, at man kan skifte de forskellige ting ud med noget andet. Jeg skal jo også huske på, at Ellas udvikling er stoppet for lang tid siden, og det derfor er svært at få _ 8
hende til at gøre noget, hun ikke er vant til. Det vil i hvert fald tage meget lang tid, hvis det skal ske, og det vil være meget få fremskridt jeg kan opnå ved det. 7.0 Motorik Motorik betyder bevægelse. Motorikken er en del af barnets udvikling og er afhængig af, hvad der forgår på de andre områder f. eks de sansemotoriske. 10 Derfor er det af afgørende betydning, at barnet fra helt lille stimuleres og udfordres på alle områder, der har betydning for motorikken. 7.1 Det 0-1 barns motorisk udvikling Grovmotorik: Barnet kan løfte hovet fra gulvet, og kan rulle fra ryg til mave. Begynder selv at komme op og sidde, barnet kan sidde længe, læne sig frem og til siden. Kan gå få skridt med støtte. 11 Finmotorik: Barnet begynder at lege med sine hænder, kan holde genstande med hele hånden, og tommelfingeren begynder at komme med i grebet. Barnet begynder at undersøge genstande nøje, vender og drejer dem. Kan tage rosiner op med tommel- og pegefingeren. 12 Her bruger barnet sin taktile, proprioceptive sans og synssansen for at bruge hånden til de bevægelser, der sker. 13 Barnet undersøger alle ting med munden. 10 Bog: Motorisk testning og motorisk udviklingsforløb S. 21 11 Bog: Sanser og motorik S. 8 12 Bog: Sanser og motorik S. 11 13 Bog: Sansemotoriske aktiviteter i vand S. 23 _ 9
7.2 Det 2-3årige barns motoriske udvikling Grovmotorik: Barnet begynder at kunne gå rigtig. Kan hoppe på flade fødder, og køre på trehjulet cykel. 14 Kan gå baglæns og sidelæns, sparke til en bold. Kan gå ned af trapper med dobbeltskridt ved at holde i gelænderet. Barnet kan løbe, standse brat op og skifte retning. 15 Finmotorik: Kan tegne med strakt pegefinger. Kan spise med gaffel. Kan kaste en bold hen i en bestemt retning. Kan selv vaske og tørre hænder og klæde sig af. 16 7.3 Del konklusion/ egen mening Ud fra dette her kan jeg se, at Ella ikke kan så mange ting som et normalt udviklet barn kan, selv om hun er en dame på 53 år Jeg har beskrevet den motoriske udvikling fra 0-3 år for at se, om jeg kan vurdere, hvor Ella ligger udviklingsmæssigt. Ud fra det jeg har læst og skrevet, vil jeg vurdere Ella til at ligge udviklingsmæssigt fra 0-1 år. Der er få ting Ella kan som et barn på 2-3 år. Det er blandt andet at vaske sine hænder og tørre dem og klæde sig af. Men der er også ting, hun ikke kan som et barn fra 0-1 år - bl.a. at løfte hovedet fra gulvet og rulle fra mave til ryg. Det er alle ting som er grovmotoriske. Ella har ikke fået stimuleret proprioceptivsansen nok, for havde hun det, kunne hun løfte hovedet fra gulvet. Motorisk gøres der ikke det store i forhold til Ella. Det vi gør, er at lægge mad på en tallerken, som hun selv kan tage. Vi lader hende også selv drikke af krus. Det er alle ting hvor hun bruger sin finmotorik. Grovmotorisk er det sværere at stimulere Ella, da hun har meget svært ved at bevæge sin krop. Ella kan dog gå på trappe med støtte fra personalet. Og så vil jeg sige, at meget af det, der er med til at stimulere Ellas sanser understøtter hendes motorik. Da de to ting hænger utroligt meget sammen. Hver gang Ella tager om kruset bruger hun sin finmotorik og sin sans samtidigt ved at føle på kruset. Og det går igen ved mange ting hun gør. 14 Bog: Sanser og motorik S. 10 15 Bog: Sansemotoriske aktiviteter i vand S. 30 16 Bog: Sanser og motorik S. 12 _ 10
8.0 Forslag til aktiviteter En gynge Trampolin Stor bold Massage Boblebad Små smagsprøver Hængekøje Musik Det her er alle ting, som kan være med til at stimulere Ellas sanser/motorik samt de andre beboere. De kunne også sagtens have gavn af disse forskellige aktiviteter. _ 11
9.0 Konklusion Jeg kan ud fra denne opgave konkludere, at der bliver gjort meget for at stimulere Ella i hverdagen. Det kan være små dagligdagsbegivenheder som måske umiddelbart virker ligegyldige, men som betyder en stor del i sidste ende. Jeg kan også konkludere, at Ella udviklingsmæssigt ligger svarende 0-1 år. Selv om Ella har visse af de færdigheder som et barn på 2-3 år også har, er det få ting som hun har fået tillært sig hen ad vejen. Jeg mener også, der bliver arbejdet på en god og positiv måde i forhold til Ellas udviklingsniveau. Så alt i alt kan jeg konkludere, at vi gør meget for at stimulere Ella, selv om vi måske ikke tænker så meget over det. Men der er stadig rum til forbedring. Jeg tror heller ikke, vi kan udvikle Ella mere, da hun er blevet en ældre dame, hendes udvikling stoppede i en meget tidlig alder, men vi kan være med til at stimulere hendes sanser og derigennem give hende livskvalitet. Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at de forslag til aktiviteter/sansestimuleringer, som jeg har skrevet om i opgaven, ikke nødvendigvis kun vil kunne gavne Ella. De andre beboere vil også kunne få nogle gode og positive oplevelser af de forskellige aktiviteter. Så det er bare med at komme i gang og prøve det af! _ 12
10.0 Litteraturliste Bøger: Titel: Bevægelse og udvikling Forfatter: Ahalmann, Lise Forlag: Christian ejlers` forlag Udgivelses år: 2002 Titel: Krop & sansning Forfatter: A.B. pedersen, Brodersen Forlag: DUO Aps Udgivelses år: 1987 Titel: Sanser og motorik Forfatter: Arentsen, Inge-Lise & Madsen, Susanne Forlag: Dafolo Udgivelses år: 1994 Titel: Motorisk testning og motoriske udvikling Forfatter: Bentsen, Servais, Birte Forlag: Center for småbørnsforskning Udgivelses år: 1996 Titel: Børn og motorik Forfatter: Brodersen, Anne & Pedersen, Bente Forlag: Børn og unge Udgivelses år:1995 Titel: Grib og du kan begribe Forfatter: Nielsen, Lilli Forlag: Sikon Udgivelses år: 1994 Titel: Sansemotoriske aktiviteter i vand Forfatter: Schiøller, Steen Forlag: Fryd Udgivelses år: 1995 _ 13