KOSTPJECE Overgangsmad
Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige behov indtil seks måneders alderen. Herefter er der behov for en anden type mad, dels af hensyn til jeres barns behov for en mere energirig kost, og dels for at sikre, at jeres barn får nok vitaminer og mineraler. Jeres barns udvikling og parathed er afgørende for, hvornår I introducerer overgangskost. Et fire måneder gammelt barn der ikke bliver mæt af modermælk/ modermælkserstatning, kan starte med overgangskost. I bør ikke introducere overgangskost før fire måneders alderen, da jeres barns mavetarmsystem ikke er fysiologisk modent til overgangskost. Introducér overgangskost umiddelbart efter seks måneder, ellers kan det være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Ved cirka ni måneders alderen er overgangsperioden slut, og jeres barn kan nu gradvis spise af den øvrige families mad, hvor smag og konsistens er tilpasset barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I delvis ammer/giver flaske indtil jeres barn er 12 måneder. 1
Vitaminer D-vitamin - fra to uger til to år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder) skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt genne hele barndommen - og formentlig hele livet, alt afhængigt af soleksponering. D-vitamin gives som dråber. Som udgangspunkt anbefales det ikke, at børn tilbydes multivitaminpiller i stedet. Hvis forældrene ønsker at give barnet en tyggemultivitamintablet (tidligst fra 1½ år) skal barnet ikke have D-dråber. Multivitaminpille gives ikke efter de 2 år. Når du starter med skemad Start stille og roligt ud. Prøv med én slags grød/mos, så dit barn får mulighed for at vænne sig til skemad og den nye smag. Det er vigtigt, at der er god stemning og nærvær under måltidet og ikke fokus på mængden af mad. 2
Overgangskost fra 4/6 måneder Grød Majsgrød Hirsegrød Boghvedegrød Risgrød Havregrød Øllebrød Fuldkornsgrød, for eksempel trekornsgrød bestående af havregryn, hirseflager og rugmel Quinoa grød Bemærk Grød kan være hjemmelavet (se opskrift bag i bogen) eller du kan købe den færdiglavet. Grød skal være baseret på modermælk/modermælkserstatning. Ris kan sagtens indgå i sund kost, men variation er vigtig. Ris og risprodukter har et narturligt indhold af arsen, som er klassificeret som kræftfremkaldende. Grøntsagsmos Kartoffelmos Grøntsagsmos; du kan bruge næsten alle slags grøntsager. Dog ikke selleri, fennikel, rødbede og spinat, da de indeholder nitrat, hvilket binder sig til blodet. I perioden 6-12 måneder bør disse grøntsager kun indgå i kosten en gang imellem f.eks. med 14 dages mellemrum Hvis spædbørn får tilbudt mange forskellige salgs grøntsager hyppigt, er der større sandsynlighed for, at de lærer at kunne lide grøntsager. Frugtmos Al slags frugt og bær. Kogt og rå Frugtmos på grød letter optagelse af jern i grød, da frugt indeholder C-vitamin Kog altid frosne bær et minut før de skal spises, da der ellers er risiko for virus 3
Drikkevarer Mælk: Modermælk eller modermælkserstatning. Vand: Koldt vand fra vandhanen. Fedtstof Dit barn har et stort energibehov, indtil det fylder et år, derfor skal du tilsætte fedtstof til maden. I hjemmelavet grød skal du tilsætte en teske olie/smør, hvis grøden ikke er lavet udelukkende på modermælkserstatning/modermælk (Modermælk/modermælkserstatning har høj energiindhold.) I Grøntsagsmos skal du altid tilsætte en teske olie/smør. Brug fortrinsvis vegetabilsk (plante) fedtstof af varierende type for at undgå en ensidig fedtsyresammensætning. Salt I overgangskosten bør aktiv saltning undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med salt. Madens konsistens De første smagsprøver kan være purerede, men maden skal hurtigt blot være findelt og skal gøres grovere og grovere i teksturen, idet barnet skal have mulighed for at gøre sig erfaringer med maden, såvel smagsmæssigt som sensorisk. 4
Jernholdig overganskost For at sikre barnets jernindtag i perioden 6 til 12 måneder, skal barnet have en varieret kost, bestående af følgende fødevarer: Hjemmelavet grød - lavet på forskellige typer gryn og mel og tilsat modermælkserstatning - varieret med jernberigede, industrielt fremstillede grødprodukter. Barnet skal have lidt frugt til grøden, så måltidet indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern. Grøntsagsmos med forskellige typer kød og/eller fisk og/eller modermælkserstatning. Mos, der indeholder kartofler og forskellige type grøntsager, indeholder også C-vitamin. Mængden af kød eller fisk i den hjemmelavede mos øges, efterhånden som barnet bliver fortrolig med at spise mos med grovere konsistens og mere tekstur. Brød med pålæg (fra ca. 8 måneder), hvor pålægger skal består at en variation af kød, fisk og grøntsagspålæg. Giv også gerne lidt frugt til måltidet. Velegnet pålæg er fx leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden. Der kan varieres med hårdkogt æg. Hjemmelavede produkter - fx. rester fra aftensmaden - kan sikre et lavt saltindhold. Pasta og ris Må indføres som variation i maden. Fisk, kød, indmad og fjerkræ Fisk, kød, indmad og fjerkræ bør tidligst indgå i måltidet fra 6 måneder. Bemærk Fisk er sundt og børn må gerne spise forskellige fisk: fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, sej, fiskerogn, sild og opdrættet laks. Det frarådes fra Fødevarestyrelsen, at børn under 3 år spiser dåsetun samt store rovfisk. Årsagen er at store rovfisk indeholder kviksølv, som selv i små mængder er skadelige. Store rovfisk som: fx tun, gedde, haj, sværdfisk, sandart, oliefisk, helleflynder, escolar, rokke og aborre. 5
Mælkeprodukter I barnets første leveår til bydes udeklukkende modermælk eller modermælkserstatning, som drikkemælk. Fra 9 måneders alderen kan der gives små mængder sødmælk i maden under 100 ml pr. døgn. Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år, skummet-, mini-, og kærnemælk gives, fra barnet er ca. 2 år. Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk), kan gives i små mængder (stigende fra ½ dl. til 1dl.) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost. Produkter med højt proteinindhold, som for eksempel skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. Mængden af mælk (modermælk og modermælkserstatning) indtil 9 måneder anbefaler vi ligger på cirka 750 ml. Fra 9 måneder anbefaler vi cirka 500 ml. mælk om dagen. Fra 1 år bør mælk og mælkeprodukter udgøre ca. 350 ml. og maks. 500 ml i døgnet. 6
Undgå følgende fødevarer Honning: Dit barn må ikke få honning i det første leveår på grund af bakteriesporer, som i nogle tilfælde kan give spædbarnsbotulisme (forgiftning). Riskiks og risdrik: Det anbefales ikke at give børn riskiks og risdrik på grund af indholdet af arsen i ris. Hårde fødevarer: Du bør ikke give hele nødder, peanuts, popcorn, rå gulerødder hele eller i stave eller lignende hårde fødevarer, før barnet er mindst tre år gammel. Disse kommer let galt i halsen, og dermed opstår der risiko for fejlsynkning. Æg: I det første leveår bør dit barn ikke få blødkogt æg, samt røræg og omelet, på grund af risiko for salmonellabakterier. Hårdkogte æg må du gerne bruge, samt æg i farsretter, postejer og kager. Begræns følgende fødevarer Rosiner: Børn under tre år må ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen, hvilket svarer til cirka to små rosinpakker, da rosiner kan indeholde en svampegift. Det gælder ikke for tørret frugtpålæg eller andet tørret frugt. Grønt drys: Som for eksempel: persille, grønkål og andre bladgrøntsager skal du rengøre omhyggeligt på grund af risiko for jordbakterier. Drys kan bruges på koldt mad, men vi fraråder det på varm mad. Kost-, drikke- og spisevaner Mange af de spisevaner, vi har som voksne, bliver grundlagt i barnealderen. Det er derfor vigtigt, at de voksne lærer børnene gode sunde spisevaner, som kan følge dem igennem hele opvæksten. 7
Barnet ser de voksne som forbilleder. Derfor er det vigtigt, at de er gode eksempler helt fra begyndelsen. Når barnet er omkring et år, skal det have tre hovedmåltider og derudover to - tre mellemmåltider. Appetitten kan svinge i perioder. Den kan også være meget forskellig fra barn til barn. Børn, der bevæger sig meget (især udendørs), har en større appetit end børn, som bevæger sig for lidt, småspiser eller drikker inden måltiderne. Det er vigtigt at dit barn lærer at slukke tørsten i vand. Det er vigtigt at dit barn præsenteres for forskellige smagsoplevelser. Barnet kan være forbeholden overfor nye fødevarer, men det kan lære at spise dem, hvis barnet får dem præsenteret i positive sammenhænge (op til 15 gange). Børn spiser langsommere end voksne, så giv dem god tid. Forsøg at lave hovedmåltiderne til en fælles familiesamling. Hvad dit barn skal spise, bestemmer I som forældre. Hvor meget dit barn vil spise, bestemmer han/hun selv. Frysning af mad Nedfrysning skal foregå hurtigt, efter maden er tilberedt. Maden kan opbevares en måneders tid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre god smag i maden Frysning af mælk Frisk udmalket modermælk kan holde sig op til seks måneder i fryseren ved -18 grader. Hjemmelavet grød kogt på vand kan også fryses ned. Modermælkserstatning tilsættes grøden efter opvarmning. 8
Opskrifter på grød Grundopskrift på grød kogt i gryde Husk al grød skal være baseret på modermælk eller modermælkserstatning frem til 1 års alderen Ingredienser: to deciliter vand, cirka en halv deciliter gryn eller mel. Bring vand og gryn (mel) i kog under piskning og kog videre nogle minutter under låg og ved svag varme Tilsæt eventuelt mere vand så grøden bliver mere lind Afkøl grøden lidt, før du kommer modermælkserstatningspulver i. Pisk grøden sammen Mængden af modermælkserstatningspulver = mængden af vand i grøden. Grundopskrift på grød kogt i mikroovn Ingedrienser: to deciliter vand, en halv deciliter mel/gryn/flager Kog i cirka to et halvt minut ved fuld effekt Stop mikroovnen undervejs og rør i grøden cirka tre gange Når grøden er afkølet, tilsætter du modersmælkserstatningspulver svarende tilmængden af vand i grøden. Grøden kan laves udelukkende på drikkeklar modermælkserstatning. 9
Du kan finde inspiration og opskrifter i bogen fra Sundhedsstyrelsen: Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. Kan downloades på www.sst.dk juni 2015 Sundhedsplejen Ringvej 34 7700 Thisted Telefon: 9917 2031 www.thisted.dk Kontorets åbningstid: Mandag-fredag kl. 08.00-13.00