1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene 362 Gør dig nu rede kristenhed v 56 Jeg har holdt mindst en halvsnes mere eller mindre opbyggelige prædikener over denne søndags tekst. Men jeg er stadig meget usikker på, hvad den vil sige os og hvad meningen overhovedet er? Og i år bestemte jeg, at nu ville jeg finde, ikke bare en nøgle, men nøglen til dagens evangelium, det, der åbner, så alt endelig bliver klart og éntydigt. Men jeg har ikke fundet den, selv om jeg virkelig har søgt og gransket. Der synes at være ligeså mange udlægninger af dagens tekst, som der er udlæggere. Tolkningerne spænder lige fra, at fortællingen om forvalteren er det mest klare i verden til, at ingen begriber et suk af den, forvalteren er både udlagt som skurk og helt, ja som Jesus selv, og der i det hele taget ikke skyggen af enighed om, hvordan man skal forstå den fortælling af Jesu mund, som vi får i dag.
2 Det ser simpelthen ud til, at vi har at gøre med en fortælling, der kan åbnes med mange forskellige nøgler; og som er alt andet end entydig. Det er på den anden side ikke så tosset; for det, der er glat og nemt at forstå, det glemmer vi så let, modhagernes og spørgsmålenes fortællinger husker vi bedre. Luther siger så fint, at vi skal hente lys til de uforståelige steder i skriften fra de forståelige. Og et sted at gribe fat i forhold til dagens evangelium kunne være i ordet klogskab; for efter den svigefulde eller fantasifulde gældsnedskrivning bliver forvalteren jo rost for sin klogskab. Herrren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. Netop klogskaben kunne godt ligne et kernepunkt i lignelsen. Ikke så meget at være klog som at handle klogt. Og så er det næste spørgsmål, hvad det overhovedet vil sige at være klog i evangeliets sammenhæng? Tre andre steder taler Jesus om at være klog. Det ene sted er i lignelsen om de ti brudepiger, hvor fem handler klogt det er dem, der har husket ekstra olie til deres olielamper og fem uklogt, de har glemt olien. Her er klogskab at leve sit liv i forventning om Jesu komme.
3 Det samme gør sig gældende i en anden historie om klogskab, hvor Jesus fortæller om nogle tjenere, der passer deres arbejde kærligt og samvittighedsfuldt i forventning om, at deres herre kan komme når som helst det kaldes klogskab. Den tredje fortælling om klogskab handler om de to mænd, der bygger hus; den kloge, der bygger sit hus på klippegrund, og den tåbelige, der grunder det på sand. Hvis man skulle sige noget fælles om de tre lignelsers vinkler på klogskab, så belyser de på hver deres måde, hvad klogskab er, når det virkelig gælder, i krisens tid, når det spidser sig til. Og klogskab er i alle de tre små fortællinger det enkel at stole på Gud, at forankre sit liv i gudsrelationen, at leve i tillid til Guds barmhjertighed. Og jeg tror, det samme gælder i dagens sære historie, selv om man roligt kan sige, at det ikke er særlig pædagogisk formidlet. Her der også krise, det spidser til, det er regnskabets time. Aflæg regnskab for din forvaltning! For du kan ikke længere være forvalter, lyder det til vores mand. Aflæg regnskab. Det der med regnskabets time går jo med afsæt i evangeliet som en tyk tråd gennem den kristne
4 tænkning. Men det er altid uklart om regnskabets time er, når vi dør eller det er, når engang Jesus kommer igen på himlens skyer og dømmer levende eller døde. Men at der er et regnskab at gøre op, at vi skal stå til ansvar er uomtvisteligt. I nogle perioder har det endda fyldt det hele i kirken, så det vigtigste, nåden Guds ufortjente kærlighed til os er trådt i baggrunden. Selv om det rettelig er det første, nåden er det første. Regnskabets time. I slutningen af sidste årtusinde blev der lavet en film med den sigende titel: sidste aften. Og den handler helt bogstaveligt om den sidste aften, om regnskabets time, jordens undergang. I filmen følger man forskellige mennesker de sidste 6 timer før jorden går under i en altomfattende og uafvendelig, men ikke nærmere defineret katastrofe, som man har vidst om i et par måneder. Det er en på mange måder meget opbyggelig film; dels fordi den gør tænksom i forhold til livets korthed, men også fordi den fortæller om regnskabets time uden Gud. Og lægger den tanke blot, hvordan regnskabets time er, uden Gud, uden nådens og kærlighedens Gud? De personer, man følger i den her film, bruger deres sidste timer til meget forskellige ting. Nogen kaster sig ud i sanseløse kønslige udfoldelser, andre spiser med deres
5 nærmeste, nogen fester igennem indtil enden, en halvtosset kvinde løber en maraton i gaderne, mens hun hvert tiende minut højlydt forkynder, hvor lang tid, der er igen, nogen drikker hjernen ud, andre lader som om intet er hændt og fortsætter deres liv, som var der mange dage endnu, en chef for et varmeforsyningsselskab ringer rundt til alle sine kunder og takker dem og forsikrer, at der vil være varme lige til det sidste, og et ægtepar tager middagen med op på huset flade tag sammen med to pistoler. De vil skyde hinanden lige før enden som et forkrampet forsøg på at bevare kontrollen. Men uanset hvad de forskellige befatter sig med i de seks sidste timer af deres liv, er det regnskabets time. Der fældes dom over ethvert levet liv, og som sagt er det uden Gud; det er ikke Ham, der fælder dommen. Det er det enkelte menneske selv. Regnskabets time. Som det altså også er for vores mand i lignelsen og hvordan handle klogt i regnskabets time? I krisen, når alting spidser til og man intet kan stille op? Hvad skal vi da? Også da skal vi stole på Guds godhed det er det eneste, vi kan.
6 Og det må være den klogskab, der efterspørges, den klogskab, der stoler på Guds barmhjertighed og kaster sig i armene på ham og ved, at det er det eneste man kan. Og vel at mærke ikke den gud som vi ind imellem opfinder i vore egne hoveder og dømmer os selv med, men den Gud, som vi kender fra Jesus Kristus, den Gud hvis søn døde af kærlighed til verden, den Gud der ikke vil at én eneste skal gå tabt i ensomheden borte fra ham, den Gud der søger til han finder. Hvad gør vi i regnskabets time? Og hvad er det at være klog? Svaret på de to spørgsmål er det samme nemlig at stole på Gud og hans godhed. Det er vores eneste mulighed, uanset. Det er ikke den eneste nøgle til dagens lignelse, og måske er det i virkeligheden en nøgle til en helt anden lignelse. Men den passer til døren til himmerigets nøglehul: det enkle at leve sit liv i tillid til Guds barmhjertighed. Amen