JULI 2013 NATURSTYRELSEN EVALUERINGSRAPPORT I FORBINDELSE MED PROJEKTET "BÆREDYGTIGE BEBYGGELSER TEST AF KRITERIER"

JULI 2013 NATURSTYRELSEN EVALUERINGSRAPPORT I FORBINDELSE MED PROJEKTET "BÆREDYGTIGE BEBYGGELSER TEST AF KRITERIER"

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2013 NATURSTYRELSEN EVALUERINGSRAPPORT I FORBINDELSE MED PROJEKTET "BÆREDYGTIGE BEBYGGELSER TEST AF KRITERIER" PROJEKTNR. A018876-002 DOKUMENTNR. VERSION 2 UDGIVELSESDATO September 2013 UDARBEJDET CBND, BIM KONTROLLERET ASE, BIM GODKENDT CBND

INDHOLD 1 Indledning 6 1.1 Opbygning af rapport 7 2 DGNB ordningen kort fortalt 8 3 Testbebyggelserne 10 3.1 Brygger Bakke i Aarhus 10 3.2 Carlsberg Byen 10 3.3 Nørrestrand i Horsens 11 3.4 Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen i Nordhavn, København 11 4 Test af kriterier 13 4.1 Miljøkvalitet (Ecological quality) 16 4.2 Økonomisk kvalitet (economic quality) 21 4.3 Socio-kulturel og funktionel kvalitet (sociocultural and functional quality) 23 4.4 Teknisk kvalitet (technical quality) 27 4.5 Proceskvalitet (process quality) 30 4.6 Sammenfatning 32 5 Vurdering af den samlede DGNB ordning 33

1 Indledning Formålet med denne rapport er at afrapportere de erfaringer, som er opnået i forbindelse med afprøvning af kriterierne i den tyske certificeringsordning DGNB city district på projektet "Bæredygtige bebyggelser test af kriterier". DGNB city district er en certificeringsordning for bæredygtige bebyggelser, som er bygget op om 45 kriterier inden for områderne miljø, sociale forhold, økonomi, proces og kvalitet (se mere herom i kapitel 2). Projektet havde til formål at teste kriterierne på 4 danske testbebyggelser, som i forbindelse med projektet også blev præcertificeret efter DGNB city district. Projektet blev udført i perioden november 2012 maj 2013 og var støttet af Naturstyrelsen, Erhvervs og byggestyrelsen, Byggesocietet DK- GBC og Dansk Industri. Denne rapport ser både på de overordnede erfaringer med brugen af systemet samt på problemer og tilpasningsbehov for de enkelte kriterier. I brochuren "Planredskab til den bæredygtige by", som Naturstyrelsen udgav i forbindelse med konferencen i Carlsberg Byen den 22. maj 2013, kan der læses mere om projektet. På konferencen blev resultat af præcertificeringen af de 4 testbebyggelser offentliggjort. Baggrunden for projektet var et politisk og markedsdrevet ønske om at fremme en bæredygtig udvikling, som bl.a. kommer til udtryk ved udvikling af mærkningsordninger, certificeringsordninger og standarder for produkter. Der findes allerede en række veletablerede udenlandske certificeringsordninger på bygningsniveau. Der er en udvikling i gang, hvor disse ordninger suppleres af certificeringsordninger på bebyggelsesniveau. Det handler især om de internationalt orienterede ordninger BREEAM, LEED og DGNB. Siden etablering af et Green Building Council Denmark (DK- GBC) i 2010 har der været fokus på etablering af danske kriterier for certificering af bæredygtige bygninger. DK-GBC har valgt at benytte DGNB frem for LEED og BREEAM. Årsagen til dette er, at DGNB er den nyeste ordning og har en vision om at reflektere de seneste europæiske standarder for bæredygtighedsvurdering. Samtidig prioriterer DGNB alle tre primære bæredygtighedsaspekter (social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed) og endelig kan der udarbejdes en version af DGNB, som er tilpasset danske forhold, hvilket ikke ville være muligt med LEED og BREEAM, da de ikke tillader lokale tilpasninger i deres system.

Både i kommunalt regi og blandt investorer og bygherrer synes der at være en voksende interesse for redskaber til at skabe en fælles referenceramme for bæredygtig byudvikling. Kommunernes interesse for dette kommer til udtryk ved, at flere kommuner har lavet egne helhedsmodeller, fokusmodeller og prioriteringsmodeller, hvor bæredygtighedsindsatsen vurderes ud fra en række parametre, hvorefter en lokalplan bliver bedømt med point eller kvalitative beskrivelser af deres indsatser herom. Hos en række internationalt orienterede investorer og bygherrer kommer interessen til udtryk ved, at der er en voksende efterspørgsel efter bæredygtighedscertificerede bebyggelser. Manglen på en egentlig fælles standard og referencer for de indikatorer, der karakteriserer en bæredygtig bebyggelse eller lokalplan, betyder, at investorer, bygherrer, lejere m.fl. kan møde meget forskellige sæt af kriterier for bæredygtige bebyggelser. Med baggrund i dette udbød Naturstyrelsen, Byggesocietetet og Dansk Industri i maj 2011 projektet "Bæredygtige bebyggelser test af kriterier", som havde til formål at teste, om DGNB new city district kunne understøtte en udvikling hen mod en fælles forståelse af en bæredygtig bebyggelse. Senere gik DK-GBC ind i projektet, og det blev besluttet, at DGNB new city district skulle tilpasses til danske forhold, og at de deltagende testbebyggelser, som oprindeligt blot skulle teste certificeringsordningen på et overordnet niveau, skulle præcertificeres. Rapporten er baseret på evaluering og erfaringsopsamling fra undervisning, workshops og dialoger med projektdeltagerne, arbejdsgruppe og DGNB. Evalueringen reflekterer i høj grad de emner, som er blevet diskuteret undervejs og der kan derfor være tilpasningsbehov og muligheder, der opdages ved den efterfølgende tilpasning, som ikke er pointeret i denne rapport og bilag. Arbejdet med fuldt ud at oversætte systemet til brug i Danmark skal foregå i regi af det danske Green Building Council. 1.1 Opbygning af rapport Rapporten indeholder følgende kapitler og bilag: Kapitel 2 giver en kort introduktion til DGNB ordningen. Kapitel 3 indeholder en kort beskrivelse af de 4 testbebyggelser og deres begrundelse for at blive præcertificeret efter DNB city district. I Kapitel 4 præsenteres en oversigt over testene af de enkelte kriterier på basis af de evalueringsark, som projektdeltagerne har udfyldt på baggrund af de erfaringer, som løbende er blevet opsamlet i processen med at uddanne auditors og præcertificere bebyggelserne. I Kapitel 5 præsenteres indsamlede data om projektdeltagernes vurderinger af systemet samlet set, herunder om systemet giver et godt billede af graden af bæredygtighed for en bebyggelse, og om den udgift, der er forbundet med en implementering af systemet, står mål med den gevinst, man høster i form af bæredygtighed.

2 DGNB ordningen kort fortalt DGNB tilbyder i dag systemer, der kan benyttes til at certificere individuelle bygninger ( herunder er der certificeirngsordninger både til kontorbyggeri, hospitaler, boliger, renoveringer m.m.) og hele byområder (DGNB new city district). Systemerne er bygget op om certificering inden for fem hovedkategorier, nemlig miljø, sociale forhold, økonomi, proces og kvalitet. Disse fem kategorier rummer for hvert system 45 kriterier, som bæredygtigheden af bygningen eller byområdet scores efter. Alt efter hvor høj en score der opnås, kan man erhverve enten guld-, sølv- eller bronzecertificat. Ved en DGNB-certificering kræves det, at en certificeret DGNB-auditor tilknyttes. Denne auditor har ansvaret for at indsamle dokumentation og for at score de 45 kriterier på baggrund af enten kvalitative eller kvantitative vurderinger. De kvantitative kriterier kræver ofte beregninger og størrelseangivelser. Det kan være beregninger af LCC (Life Cycle Cost) og LCA (Life Cycle Assesment) samt af støj, energiforbrug, afstande m.m. For nogle af de kvantitative kriterier er der udviklet beregningsværktøjer, som man skal benytte. De kvalitative kriterier scores derimod på baggrund af auditors egne vurderinger, som DGNB efterfølgende skal kunne godkende. Vurderingerne kan bygge på beskrivelser af, hvordan man arbejder med borgerinddragelse, kvalitet af vejbelægning, inventar m.m. For at blive DGNB-certificeret skal et byområde opfylde en række grundlæggende krav. Eksempelvis skal der være tale om et nyt eller planlagt blandet byområde på minimum 2 ha, og kvarteret skal bestå af offentligt tilgængelige arealer med infrastruktur, der matcher områdets størrelse. En DGNB-certificering kan foregå på flere forskellige tidspunkter i byudviklingsprocessen: Præcertifikat kan opnås, når der foreligger en masterplan (certifikat er gyldigt i 3 år). Certifikat kan opnås, når 25 procent af infrastrukturen er udviklet, eller der er indgået kontrakter, eller der foreligger detaljerede planer (certifikat er gyldigt i 5 år).

Endeligt certifikat kan opnås, når minimum 75 procent af de planlagte bygninger er opført (certifikat er gyldigt på ubestemt tid). Alle testbebyggelserne i pilotprojektet blev præcertificeret. Læs mere om DGNB her: http://www.dgnb.de/en/

3 Testbebyggelserne De fire byområder, som har testet det tyske certificeringssystem DGNB city district, er meget forskellige. Det har været med til at tilvejebringe en bred indsigt i systemets anvendelighed i Danmark, til hjælp for en senere tilpasning af systemet her i landet. Nedenfor er de fire testbebyggelser og deres begrundelse for at blive præcertificeret beskrevet. 3.1 Brygger Bakke i Aarhus Det var en byrådsbeslutning om at skabe en miljømæssigt og socialt bæredygtig tæt bebyggelse, som satte gang i planlægningen for Brygger Bakke. Eftersom Aarhus Kommune ønskede at beskrive og vurdere bæredygtigheden i den nye bydel, lå det lige for at deltage i en DGNB-certificering på bydelsniveau. Byomdannelsesområdet Brygger Bakke omfatter et nyt blandet bolig- og erhvervsbyggeri på den ca. 130.000 m 2 tidligere industrigrund. Stedet bærer præg af at have været brugt som værksteds- og garageanlæg for bustrafikken i Aarhus. Byggestart forventes i slutningen af 2013 eller i starten af 2014. Aarhus Kommune ejer lidt over halvdelen af arealet, mens resten af arealet ejes af ejendomsfirmaet Domis A/S dels af tre mindre virksomheder. Kommune har fra starten haft et tæt og forpligtende samarbejde med Domis A/S om udarbejdelse af en helhedsplan for området. Det var Henning Larsen Architects, som på vegne af Aarhus Kommune, var auditor for certificeringen. 3.2 Carlsberg Byen Det har fra starten været intentionen, at det tidligere bryggeriområde skulle blive til en bæredygtig bydel for alle, og udviklingsselskabet vurderede, at præcertificeringen på planniveau lå fint i tråd med denne intention. Carlsberg Byen valgte også at deltage som testbebyggelse for at være frontløber på området og for at få afprøvet, om rammelokalplanen var så bæredygtig, som det var hensigten. Bag beslutningen om at deltage lå desuden ønsket om at skabe opmærksomhed om Carlsberg Byen over for bl.a. udenlandske investorer.

Det er det 160 år gamle Carlsberg Bryggeri, der nu udvikles til et nyt bykvarter. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S udvikler det 25 hektar store område, der ligger kun ca. 1,5 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Selskabet påbegyndte officielt sin virksomhed i foråret 2012 og ejes af Realdania, Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark. Udviklingen forventes at ske over en periode på 15-20 år. Der bygges 567.000 m 2 fordelt på boliger, butikker, erhverv, kultur m.m. En af visionerne er, at bygningerne skal være CO 2 -neutrale. Kvarteret kommer til at rumme ca. 3.000 boliger i forskellige former og prisklasser lige fra studielejligheder til penthouselejligheder. Carlsberg Byen var selv auditor for certificeringen. 3.3 Nørrestrand i Horsens Visionen for Nørrestrand i Horsens er at skabe holdbar bykvalitet, der både kan danne en attraktiv ramme om beboernes liv og markere Horsens som first-mover på bæredygtig byudvikling ved bl.a. at integrere byudvikling og undervisningsinstitutioner. Som led i byudviklingen etableres et omfattende stisystem, som giver rekreative muligheder for hele Horsens. Rambølll gik på vegne af lodsejeren med i projektet om at teste DGNB-systemet for at bruge erfaringerne til at skabe attraktiv byudvikling og dermed også værdi både for lodsejeren og for de fremtidige beboere. Området er på 33 ha og ligger på et højdedrag nord for Horsens med udsigt over fjorden og byen og med blot 10 minutter til motorvejen. Nørrestrand er beregnet til cirka 1.200 indbyggere fordelt på fritliggende villaer, dobbelthuse, rækkehuse, etageboliger og ungdomsboliger blandet med erhverv, sport og kultur. Tilsammen opføres der 85.000 bruttoetagemeter. Det var Rambøll, som på vegne af Nørrestrand, var auditor for certificeringen. 3.4 Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen i Nordhavn, København Det har været en klar præmis i planlægningen for det nye byområde i Københavns Nordhavn, at hensynet til bæredygtighed skal indgå i udviklingen. Det er baggrunden for By & Havns beslutning om at certificere byudviklingsområdet Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen. By & Havn deltog som testbebyggelse for at vise, at Nordhavn bliver et bæredygtigt byudviklingsområde, hvor der er tænkt over de valgte løsninger, så alle parametre inden for bæredygtighed tæller. Det gælder både miljø, social/sundhed og den økonomiske bæredygtighed. By & Havn udvikler Nordhavn med baggrund i en arkitektkonkurrence i 2008. I slutningen af 2012 blev den første lokalplan inklusive kommuneplantillæg for Århusgadeområdet vedtaget for 350.000 etagemeter byggeri. By & Havn samarbejder i 2013 med Københavns Kommune om de næste to lokalplaner. Arbejdet fortsætter med yderligere to lokalplaner i 2014.

Byudviklingsområdet, der certificeres Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen - er på godt 26 ha og vil rumme ca. 115.000 etagemeter beboelse og ca. 160.000 etagemeter erhverv. By & Havn stod selv for certificeringen.

4 Test af kriterier I dette kapitel giver vi en oversigt over testene af de enkelte kriterier på baggrund af evalueringsark, som projektdeltagerne har udfyldt, og på baggrund af de erfaringer, som løbende er blevet opsamlet i processen med at uddanne auditører og præcertificere bebyggelserne. Vi præsenterer overblik over data og udpeger opmærksomhedsområder i forhold til processen med at tilpasse kriterierne til danske forhold. Dette giver baggrund for at vurdere, hvor der skal sættes ind i forhold til den videre proces med at tilpasse systemet til danske forhold. Præsentationen er opdelt i forhold til de fem grupper af kriterier. For hver gruppe præsenteres: 1 En oversigt over kriterierne (på engelsk, da der endnu ikke foreligger en officiel dansk oversættelse). 2 Et skema, der samler op på resultaterne af testen af kriterierne. 3 Bemærkninger og yderligere data, der knytter sig til oversigtsniveauet i skemaet. Skemaerne, der beskriver testresultaterne, er opdelt i forhold til tre overordnede emner, som kriterierne er blevet testet på: Sammenhæng med dansk lovgivning, sammenhæng med dansk planpraksis og anvendelighed. I skemaet nedenfor er der angivet en vejledning til, hvordan disse resultatskemaer skal læses.

Tabel 4.1 Emne Vejledning til læsning af resultatskema Vejledning Dansk lovgivning I forhold til DGNB systemets sammenhæng med dansk lovgivning har vi set på tre faktorer: 1. Omfattet. Det vurderes i hvilket omfang kriteriet er omfattet af dansk lovgivning. Hvis det allerede er omfattet, er der behov for at se nærmere på de to næste faktorer. Hvis feltet er grønt er det ikke omfattet af danske lovgivning og hvis det er rødt (=stor opmærksomhed) er det i høj grad omfattet dansk lovgivning. 2. Gennemføres. I hvilket omfang kriteriet allerede skal gennemføres i henhold til dansk lovgivning. Hensigten med systemet er, at det skal være mere ambitiøst end gældende lovgivning. Hvis der er kriterier, der skal gennemføres i henhold til lovgivningen, bør det overvejes, om kravene i den danske version skal skærpes i sammenligning med de tyske krav. Rød farve angiver at kriteriet allerede gennemføres, og systemet herved ikke øger ambitionerne. 3. Modsætninger. I hvilket omfang, der er modsætninger mellem kriteriets krav og dansk lovgivning, hvilket meget konkret peger på kriterier, hvor der er behov for tilpasning til danske forhold. Rød farve betyder at der er store modsætninger. Dansk planpraksis I forhold til DGNB systemets sammenhæng med dansk planpraksis har vi set på to faktorer: 1. Gennemføres. I hvilket omfang kriteriet allerede gennemføres i henhold til dansk planpraksis. Hensigten med systemet er, at det skal være mere ambitiøst end gældende praksis. Hvis der er kriterier, der gennemføres i henhold til praksis, bør det overvejes, om kravene i den danske version skal skærpes i sammenligning med de tyske krav. Rød farve angiver at kriteriet allerede gennemføres, og systemet herved ikke øger ambitionerne 2. Modsætninger. I hvilket omfang, der er modsætninger mellem kriteriets krav og dansk planpraksis, hvilket meget konkret peger på kriterier, hvor der er behov for tilpasning til danske forhold. Rød farve betyder at der er store modsætninger. Anvendelighed I forhold DGNB systemets anvendelighed har vi set på tre faktorer: 1. Klarhed. Om metoderne er klart beskrevet. Hvis ikke, er der behov for særligt fokus på metodebeskrivelse i den danske version, eventuelt i dialog med DGNB, da dette også peger på svagheder i den tyske version. Uklart kriterium får her farven rød. Helt forståeligt kriterium får grøn farve. 2. Realisme. Om metoderne kan gennemføres som beskrevet. Hvis ikke, er der behov for at tænke nyt/bygge videre på metodebeskrivelsen (ligeledes eventuelt i samarbejde med DGNB). Hvis testbebyggelserne har fundet kriterierne nærmest umulige at gennemføre gives rød farve. Grøn farver indikerer at det er gennemførbart. 3. Behov for eksperthjælp. Omfanget af behov for hjælp udefra er en indikator for systemets brugbarhed. Hvis der er et stort behov for hjælp i mange kriterier, kan det lede til overvejelser om, hvorvidt der er behov for forenklinger for at gøre systemet mere tilgængeligt og brugbart. Rød farve indikerer stort behov for hjælp.

Grøn=ok Farvekoder Gul=lille opmærksomhedspunkt Orange=mellem opmærksomhedspunkt Rød=stort opmærksomhedspunkt I skemaerne er der yderst til højre ydermere en kolonne, som angiver en vurdering af det samlede tilpasningsbehov. Dette er bl.a. input til DK-GBCs videre tilpasningsarbejde. Tilpasningsbehovet er opdelt i tre kategorier: Stort: Der er enten behov for grundlæggende og omfattende ændringer, eller der ligger et stort arbejde i at skaffe inputdata til danske forhold. Mellem: Der er behov for tilpasning i form af omfattende henvisninger til danske lov, standarder, metoder m.m. eller større ændringer af tabeller. Lille: Der er behov for små justeringer i form af få henvisning/talændringer eller justeringer i tabeller.

4.1 Miljøkvalitet (Ecological quality) Ecological quality gruppen indeholder to undergrupper og elleve kriterier, som vist i tabellen herunder. Beskrivelsen af de enkelte kriterier er ikke en officiel tekst, men blot COWIs forklaring/hjælp til læseren. Tabel 4.2 Oversigt over kriterier - ecological quality Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium Beskrivelse ENV1.1 Life-cycle assessment Miljøpåvirkning i forhold til opførelse, brug og nedrivning vurderes. Herunder for byggeri og forsyning. LCA perioden er 50 år. ENV1.2 Water and soil protection Formålet med jordbundsbeskyttelse er at beskytte jordbunden mod erosion og forurening, således at jorden har samme kvalitet til næste generation. ENV1.3 Changes to the city climate Kriteriet skal sikre et sundt miljø. De tre vigtigste parametre: 1)Termisk effekt i form af at overophedning skal reduceres, 2)Ventilation skal fremmes Effect on the global and local environment ENV1.4 Biodiversity and networking 3) Luftforurening fra trafik, kraftværker, industri m.m. skal minimeres Der benyttes fire indikatorer til at vurdere bevarelse af biodiversitet: 1) Vurdering af økologiske forhold 2) Tiltag for at beskytte arter og levesteder 3) Andel af natur/biotoper ift. samlede areal 4)Netværk af naturelementer/biotoper. Ekspertvurdering er nødvendig flere steder ENV1.5 Considering possible impacts on the environment Der skal laves et kort for området med risikovurdering med naturkatastrofte vurderinger. Klimatilpasningen er opdelt i fem store risici (jordskælv, laviner, storm, oversvømmelse og jordskred / nedsynkning). ENV2.1 Land use Formålet er at minimere det bebyggede areal i byområdet, hvilket også underbygges af nyere lovgivning. Resource use and waste generation ENV2.2 Total primary energy demand and percentage of renewable energy Formålet er at begrænse af energiforbruget og øge andelen af vedvarende energiforsyning. ENV2.3 Energy-efficient At sikre at bebyggelsesstrukturen skaber grundlag for minimering af varmetab og

Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium Beskrivelse building structure maksimerer potentialet for udnyttelse af solenergi. ENV2.4 ENV2.5 ENV2.6 Resource-saving infrastructure, Earthworks and management Local food production Water circulation systems a) Kompakthed af bygninger b) Maksimering af solindfald Formålet er at evaluere brug af lokale og miljøvenlige materialer m.m. Det vurderes ligeledes hvordan jorden forvaltes - herunder minimering af forurening. Der lægges vægt på at fødevarer produceres lokalt. Dette vil reducere CO2 udslip fra transport og skabe friske råvarer med behov for mindre sprøjtegifte Behovet for vand stiger dag for dag, og overvejelser omkring genbrug af regnvand til toiletter m.m. bør derfor overvejes. Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de enkelte kriterier er blevet evalueret af test bebyggelserne i forhold til sammenhæng til dansk lovgivning og planpraksis samt anvendelighed.

Tabel 4.3 Vurdering af kriterier i gruppen ecological quality Kriterium Sammenhæng DK lovgivning Anvendelighed Sammenhæng planpraksis Antal Besv. Tilpasningsbehov Omfattet Gennemføres Modsætninger Gennemføres Modsætninger Klarhed Realisme Behov for hjælp ENV1.1??? Stort 1 Stort ENV1.2? Stort 5 Stort ENV1.3 ENV1.4 ENV1.5 ENV2.1 1 2 4 5 6 8 9 10 11 Mellem? 3 5 Middel Mellem 7 5 Middel Lille 3 Middel Lille 3 Lidt ENV2.2? Intet 1 Lidt ENV2.3 Mellem 2 Middel ENV2.4 Lille 5 Middel ENV2.5 Intet- Lille 4 Lidt ENV2.6 12 13 Noter:?=ingen besvarelser Lille 3 Middel Tabellen illustrerer, at der er nogle store opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med at tilpasse systemet, mens der for de fleste kriterier er behov for mindre justeringer eller tilpasninger for at sikre, at systemet passer i den danske kontekst. 1 Dog en der mener, at der findes EU-krav på området 2 Dog en der fremfører, at planlægning for grønne områder indgår i planpraksis og kan medvirke til bedre lokalt mikroklima 3 Ikke enighed i besvarelser 4 Ikke enighed i besvarelser 5 Ikke enighed i besvarelser 6 Nogle svarer nej, andre delvist 7 Ikke enighed i besvarelser 8 Henvisning til oversvømmelse 9 Dog svarer en 'delvist' 10 Dog svarer en 'delvist' 11 En svarer at der henvises til 6 niveauer i tysk jordklassificering hvor man i DK har 4 niveauer. Andre besvarelser indikerer ingen tilpasningskrav 12 Anvendelse af gråt og sort regnvand 13 En svarer dog at der er enkelte uklarheder

ENV 1.1 LCA delen er en udfordring på grund af den store mængde input data på CO2-udslip m.m. fra materialer til bygninger, infrastruktur m.m., som man skal indtaste. Generelt mangler der også en brugsvejledning til brug af LCAen. Det samme er i øvrigt gældende for ENV2.2 Total primary energy demand and percentage of renewable energy. Som det kan ses, scorer begge kriterier dårligt på klarhed og der er behov for ekspertviden, da testbebyggelserne ikke kender til udslip fra materialer m.m.. I forhold til ENV1.2 Water and soil protection er der meget forskellige i fremgangsmåder på vand - og jordbehandling i DK og Tyskland, og der ligger derfor et større tilpasningsarbejde i dette kriterium. Som det kan ses, mangler testbebyggelserne at svare på, om der er modstrid med dansk lovgivning og planpraksis formentlig fordi det kræver en ekspert til at vurdere dette. Testbebyggelserne vurderer da også, at der er behov for eksperthjælp, da de ikke besidder den nødvendige viden om jord- og vandforurening. I kriterium ENV1.3 (Changes to the city climate) og ENV1.4 (Biodiversity and networking) vurderes det, at der mangler klarhed og realisme, og eksperthjælpen vurderes ydermere nødvendig. Dette skal formentlig ses i lyset af, at kriterierne er svære at få topscore i. I Tyskland er der høje krav til undersøgelser af storbyens klimapåvirkning og biodiversitet (bl.a. krav om en detaljeret biodiversitet rapport fra ekspert). I Tyskland er projekterne generelt større, og der vil derfor i højere grad være en tendens til at lave store rapporter/simuleringer omkring f.eks. biodiversitet, ventilation i byer m.m. Dette vil være urealistisk i DK for mindre byer, men det skal vurderes, om man stadig vil belønne projekter for at gøre disse ting. I ENV1.5 Considering possible impacts on the environment har testbebyggelserne vurderet, at der er få problemer, da kriteriet umiddelbart er nemt at gennemføre dog nævner testbebyggelserne, at scoren bør ændres, da antallet af oversvømmeler er forskelligt i DK og Tyskland. I tilpasningsarbejdet skal det overvejes, om det giver mening, at danske testbebyggelser kan score højt på, at der ikke er nogen/lavere risiko for naturkatastrofer i DK. Som det kan ses, mener testbebyggelserne, at der er problemer med ENV 2.1 Land use i forhold til lovgivningen. Det skyldes, at klassificering på forurenet jord skal tilpasses til DK og det skal overvejes, om kriteriet omkring jordforurening på grund af våben skal tages ud. I ENV2.3 Energy-efficient building structure er der nogle generelle betragtninger omkring optimal bygningsorientering og kompakthed. Da kriteriet omfatter mange beregninger og opmålinger (og simuleringer, hvis man vil have toppoint), finder flere testbebyggelser, at kriteriet ikke er helt klart. I ENV 2.6 Water circulation systems vurderer testbebyggelserne, at der er problemer med sammenhæng med dansk lovgivning. Dette skyldes hovedsageligt, at man i DK ikke tillader brug af gråt vand i samme omfang, som kriteriet lægger op til, samt at kriteriet stiller krav til adskillelse af gråt og sort vand, hvilket ikke er almindelig praksis i Danmark. Desuden skal tabellerne i kriteriet tilpasses til dansk vandforbrug.

Generelt har miljøkriterierne været ganske udfordrende, da de fleste af kriterierne kræver ekspertviden og/eller beregninger. Desuden favner kriterierne mange fagområder.

4.2 Økonomisk kvalitet (economic quality) Economic quality gruppen indeholder to undergrupper og fire kriterier, som vist i tabellen herunder. Beskrivelsen af de enkelte kriterier er ikke en officiel tekst, men blot COWIs forklaring/hjælp til læseren. Tabel 4.4 Oversigt over kriterier - economic quality Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium ECO1.1 Life cycle costs Formålet er at minimere de samlede levetidsomkostningerfor byområdet. Life-cycle costs ECO1.2 Fiscal effects on the municipality Formålet med dette kriterium er at evaluere de målbare finansielle effekter for kommunen af et byudviklingsprojekt. Formål er at vurdere hvilket projekt, der giver de største økonomiske gevinster for kommunen. Performance ECO2.1 Value stability Vurdering af områdets økonomiske stabilitet vurderes ud fra udvikling i grundpriser, beskæftigelse/ arbejdsløshed og diversifikation. ECO2.2 Efficient land-use Formålet med denne indikator er at skabe et mål for effektiv arealudnyttelse. Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de enkelte kriterier er blevet evalueret af projektdeltagerne i forhold til sammenhæng med dansk lovgivning og planpraksis samt anvendelighed.

Tabel 4.5 Vurdering af kriterier i gruppen economic quality Anvendelighed Antal besv. Kriterium Sammenhæng DK lovgivning Sammenhæng planpraksis Tilpasningsbehov Omfattet Klarhed Gennemføres Modsætninger Gennemføres Modsætninger Realisme Behov for hjælp ECO1.1 14???????? 0 Stort ECO1.2 Mellem 3 Stort ECO2.1 15 Lille- Mellem 3 Lidt ECO2.2 16 17 18 Intet- Lille 3 Lidt Noter:?=ingen besvarelser Økonomikriteriegruppen indeholder en af de største udfordringer, da der er store forskelle i tilgængelighed af data og udregning af skatter i DK og Tyskland. I ECO 1.1. (LCC) skal der bruges priser på bygninger, infrastruktur m.m. for at udføre beregningen. Her skal det overvejes, i hvilket omfang der kan findes danske priser på bygninger, infrastruktur, grønne områder m.m. (eventuel kan man se på, hvad der er gjort i tilpasning på bygningsniveau). Projektdeltagerne har ikke evalueret kriteriet, da DGNB først sendte en LCC version, som man kunne teste på, efter at projektdeltagerne havde afleveret evalueringsarkene. I ECO 1.2 Fiscal effects on the municipality er der et behov for at kigge på indkomst og udgifter i danske kommuner, som er meget anderledes end tyske metoder og takster osv. Umiddelbart kan der også være brug for en grundlæggende ændring af ECO 1.2, da man måske ikke kun ønsker at belønne kommuner, som kun ønsker at tiltrække "ressourcestærke" borgere i DK? Her er der også modstrid med nogle af kriterierne under sociale forhold (herunder SOC 1.1). Dette var i hvert fald til diskussion under flere workshops. Det samme skal overvejes i ECO 2.1. Sidst, men ikke mindst, skal der ses på "purchasing power index" i ECO 2.1 og ECO 2.2., som bl.a. beskriver købekraft og udbud af butikker i området. Dette udtryk kan man ikke umiddelbart finde data for i DK i dag. 14 Projektdeltagerne har ikke evalueret kriteriet, da DGNB først sendte en LCC version, som man kunne teste på, efter at projektdeltagerne havde afleveret evalueringsarkene. 15 Der henvises til, at det ikke er logisk at spørge, om der vil være en værdiforøgelse, da developere kun vil gå ind i projektet under en sådan forudsætning 16 En enkelt svarer dog delvist 17 Et svar henviser til vurdering af arealudnyttelse og tætheder i forhold til kommuneplan 18 Der henvises til usikre beregningsmetoder

I ECO 2.2 Efficient land-use ses der på effektiv arealudnyttelse. Kriteriet har for nogle af testbebyggelserne været svært at gennemskue hvad er det præcist, man regner på? En uddybende forklaring og vejledning til kriteriet kan overvejes. 4.3 Socio-kulturel og funktionel kvalitet (sociocultural and functional quality) Socio-cultural and functional quality gruppen indeholder fire undergrupper og tolv kriterier, som vist i tabellen herunder. Beskrivelsen af de enkelte kriterier er ikke en officiel tekst, men blot COWIs forklaring/hjælp til læseren. Tabel 4.6 Oversigt over kriterier socio-cultural and functional quality Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium Beskrivelse SOC1.1 Social and functional mix Der benyttes en checkliste med bl.a. differentierede boligformer, blanding af generationer, styrkelse af den lokale økonomi, mødesteder i det offentlige rum m.m. Social qualities SOC1.2 Social and commercial infrastructure Formålet er at sikre at basale funktioner (rekreative, forsyning, uddannelse mm.) ligger indenfor acceptabel afstand for personer med begrænset mobilitet (ældre, børn). SOC2.1 Objective/subjective safety Dette kriterium vurderer områdets sikkerhed mht. kriminalitet og trafiksikkerhed. Herunder indgår faktisk sikkerhed (objektiv) og borgernes følelse af sikkerhed (subjektiv). Health, comfort and user satisfaction SOC2.2 Aminity value in public spaces Formålets er at sikre brugerdiversitet, multifunktionalitet og fysisk velvære. Særlig betydning har udnyttelse af sollyset, skyggeforhold, beskyttelse mod blæst. SOC2.3 Noise protection and sound insulation Formålet er at begrænse støj i bebyggelse. Støj har stor indvirken på menneskers velbefindende (søvnforstyrrelser, stress, hovedpine, lavere produktivitet m.m.).. Functionality SOC3.1 Open space offer Formålet er at skabe kvalitetsfyldte og tilstrækkeligt store friarealer til borgerne i passende gåafstand. SOC3.2 Inclusive access Målet er at opnå fuld tilgængelighed for bevægelseshæmmede og svagtseende, men også for ældre menne-

Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium Beskrivelse sker, små børn og deres forældre. SOC3.3 Flexibility and use of building structure Formålet er at området skal være fleksibelt over for ændret anvendelse og ændrede aktiviteter. SOC4.1 Urban integration Formålet er at, sikre at kvarteret knyttes strukturelt og funktionelt sammen med de omgivende bydele Design quality SOC4.2 Urban design Formålet er at skabe en "identitet" eller "sjæl" for et område. Dette skal bl.a. ske gennem udformning af det offentlige rum (pladser, torve mv.), arkitektur og infrastruktur ved hjælp af overordnede designkoncepter. SOC4.3 Use of existing structures Formålet er at analysere den eksisterede situation: Vurdering af, om infrastruktur, bygninger og beplantning er værd at bevare og kan genanvendes. SOC4.4 Art in public spaces Det ønskes at fremme kunst i det offentlige rum. Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de enkelte kriterier er blevet evalueret af testprojekterne i forhold til sammenhæng med dansk lovgivning og planpraksis samt anvendelighed.

Tabel 4.7 Vurdering af kriterier i gruppen socio-cultural and functional quality Omfattet Tilpasningsbehov Gennemføres Modsætninger Gennemføres Modsætninger Anvendelighed Klarhed Realisme Behov for hjælp Antal besv. Kriterium Sammenhæng DK lovgivning Sammenhæng planpraksis SOC1.1 Lille 2 Lille SOC1.2 19 Mellem 3 Stort SOC2.1 20 Intet 2 Middel SOC2.2 Mellem 2 Lille SOC2.3 21 Ja Stort 4 Stort SOC3.1 SOC3.2 22 23 24 25 Mellem 2 Lille Mellem 2 Stort SOC3.3 Lille 3 Lille SOC4.1 26 Mellem 2 Middel SOC4.2 Mellem 3 Middel SOC4.3 SOC4.4 27 28 Lille 3 Lille Lille 2 Lille Blandt de kriterier, som skal fremhæves her, er kriterium SOC1.2 Social and commercial infrastructure, der omhandler afstande til diverse lokaliteter i byområdet her kommenterer flere, at cykeltransport bør inddrages, og at den danske grænse for gåafstand er anderledes (700 m mod den tyske på 350 m). I SOC2.3 Noise protection and sound insulation kriteriet skal der ske en større tilpasning til danske støjgrænser og metoder til beregning af støj. 19 Henvisning til, at udregning af transporttid også bør kunne inkludere cykeltid 20 Vanskeligt at dokumentere kriminalitet på bydelsniveau 21 Der refereres til at, det er uklart, om de danske regler altid sikrer mange points 22 Tilgængelighed 23 Tilgængelighed 24 Kun mennesker med fysisk handicap er dækket, hvorimod FN-konvention også dækker mennesker med psykisk handicap. DIN-standarder kan ikke bruges i Danmark, da store dele af området vil være underlagt danske regler. 25 Mulighed for at indskrive tilgængelighedskriterier i kommune- og lokalplanlægning. Disse kan være modstridende med DGNB kriterium 26 Behov for at skabe klarhed over begreber/termer og relatere dem til dansk planlovnings begreber. Desuden fremføres det, at nogle indikatorer ikke er objektive (SOC4.1.3) 27 Bevaringsværdige/fredede bygninger 28 For statslige byggerier afsættes 1% af anlægssum

I SOC3.2 Inclusive access synes der at skulle foretages en større udredning, da dette område i høj grad er underlagt dansk lovgivning og der skal foretages en undersøgelse, der sikrer, at der ikke er modstrid mellem kriterium og lovgivning. I SOC 4.1 har en projektdeltager svaret, at der savnes klarhed mellem de tyske begreber, der benyttes, og de termer, som benyttes ved byplanlægning i Danmark - eksempelvis landscape planning (en integreret del af lokalplanen), land use planning (by - og landzoneplanlægning?) samt urban development framework planning (rammeplaner = lokalplaner?). Som det kan ses, har projektdeltagerne svaret, at alle kriterierne allerede delvist gennemføres i forhold til planpraksis i DK. Ved tilpasning bør der således være grundige overvejelser om, hvorvidt kriterierne er ambitiøse nok i en dansk kontekst. Udover SOC 2.3 og SOC 3.2 har der ikke været de store problemer med denne kriteriegruppe, men ved tilpasning skal det grundlæggende overvejes, om man ønsker at fremme de samme ting i Tyskland og DK i lokalplanlægningen herunder er der en del subjektive overvejelser om design af bydelen samt mål for afstande til diverse lokaliteter.

4.4 Teknisk kvalitet (technical quality) Technical quality gruppen indeholder fire undergrupper og tolv kriterier, som vist i tabellen herunder. Beskrivelsen af de enkelte kriterier er ikke en officiel tekst, men blot COWIs forklaring/hjælp til læseren. Tabel 4.8 Oversigt over kriterier technical quality Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium TEC1.1 Energy technology Formålet er at sikre en bæredygtig energiforsyning undervejes i projektet. Technical infrastructure TEC1.2 TEC1.3 Efficient waste management Rain water management Kriteriets formål er at sikre en bæredygtig håndtering af affald. Herunder minimering, sortering og anvendelse af affald i energiproduktionen og sikker deponering. Formålet er at sikre området mod oversvømmelser og at det mikro-/makroklimatiske klima bevares. Hvis bebyggelsen ikke ændrer på områdets vandbalance opnås fuld score. TEC1.4 Information and communication infrastructure Formålet er at undersøge måling af energiforbrug samt adgang til gode internetforbindelser. Technical quality TEC2.1 Maintenance, upkeep, cleaning Formålet er at lave en økonomisk fordelagtig vedligeholdelsesplan for området. TEC3.1 Quality of transport systems Formålet er at skabe trafiksystemer af høj kvalitet og at sikre en høj social accept på samtlige færdselsarealer samt blandt samtlige trafikanter. Transport, mobility TEC3.2 TEC3.3 Quality of motorised transport infrastructure Quality of public transport infrastructure Formålet er at vurdere vejinfrastrukturen med henblik på kvaliteten i tilslutningen til overordnet vejnet samt den interne mobilitet. Der skal sikres et attraktivt kollektivt transportsystem af høj kvalitet. Målet er at tiltrække flest mulig passagerer og dermed reducere biltrafikken. TEC3.4 Quality of biking infrastructure Formålet er i højere grad at udnytte cykeltransportens potentiale. Dette gøres ved at følge anbefalinger i cykelkata-

Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium TEC3.5 Quality of pedestrian infrastructure log. Formålet er at leve op til fodgængeres særlige behov - herunder et fladedækkende tætmasket stisystem som sikrer barrierefri færdsel under hensyntagen til høj opholdskvalitet Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de enkelte kriterier er blevet evalueret af projektdeltagerne i forhold til sammenhæng med dansk lovgivning og planpraksis samt anvendelighed.

Tabel 4.9 Vurdering af kriterier i gruppen technical quality Omfattet Tilpasningsbehov Gennemføres Modsætninger Gennemføres Modsætninger Anvendelighed Klarhed Realisme Behov for hjælp Antal besv. Kriterium Sammenhæng DK lovgivning Sammenhæng planpraksis TEC1.1 29 30 Stort 2 Middel TEC1.2 TEC1.3 31 32 33 34 Lille 3 Middel Stort 3 Stort TEC1.4 Lille 2 Lille TEC2.1 Mellem 1 Lille TEC3.1 35 Intetlille 4 Middel TEC3.2 Lille 3 Middel TEC3.3 Lille 3 Middel TEC3.4 36 Lille 4 Middel TEC3.5 Lille 3 Middel Igen kan det ses, at de fleste af kriterierne delvist gennemføres i forbindelse med dansk planpraksis. I de tekniske kriterier er det særligt trafikkriterierne (TEC 3.1-3.5), herunder trafikregler, afstande og afvejning af diverse transportformer, som skal drøftes og tilpasses. Der er bl.a. mange henvisninger til tyske love og standarder, som skal laves om til danske henvisninger. Eksempelvis spørges der ind til, hvorvidt tyske vejledninger om cykeltrafik og regler for fodgængere overholdes (TEC 3.4 og TEC3.5). Når det kommer til både energisystemer (TEC 1.1 Energy technology), regnvandshåndtering (TEC1.3 Rain Water management) og affaldshåndtering (TEC 1.2 Efficient waste management), er der visse forskelle mellem Danmark og Tyskland, der skal tages højde for. Mens problematikken med hensyn til regnvandshåndtering nok er specifik for Danmark, har tilpasningen af affaldshåndtering en mere generel 29 Energiforsyning 30 Energiplaner 31 Relevant at tilpasse kriteriet til dansk praksis med hensyn til affaldsfraktioner/håndtering 32 Indforstået angående metoder til affaldshåndtering 33 Spildevandsplaner 34 Tyske standarder skal tilpasses, model virker ikke logisk, formål med kriterium uklart 35 Planloven, vejloven 36 Der stilles spørgsmålstegn ved, om systemet er ambitiøst nok i forhold til de danske regler og praksis på området.

karakter, som også er drøftet med DGNB i pilotfasen (pointgivning bør følge EU's krav til prioritering af affald, og det er derfor en pointe, som bør tages op med DGNB og allerede er blevet det). I energikriteriet er det særligt forskellen i energiproduktionen i de to lande, der skal tage højde for. 4.5 Proceskvalitet (process quality) Process quality gruppen indeholder tre undergrupper og otte kriterier, som vist i tabellen herunder. Beskrivelsen af de enkelte kriterier er ikke en officiel tekst, men blot COWIs forklaring/hjælp til læseren. Tabel 4.10 Oversigt over kriterier process quality Kriteriegruppe Kriterienr. Kriterium Participation PRO1.1 Participation Formålet er inddragelse af borgere og brugere i planlægningsprocessen af bydelen. Herved skabes ejerskab, nye ideer og mindre risiko for at købere hopper fra. Planning quality PRO2.1 Procedure for concept definition Formålet er at sikre en optimal konkurrence - og derved resultat. Særligt bør overvejelser omkring alternative løsninger undervejs - og valg af løsning bør være fleksibel, således at nye ideer kan indbygges med tiden. PRO2.2 Integrated planning Der lægges stor vægt på tværfaglig planlægningsteams, således at der findes optimale løsninger. PRO2.3 Municipal involvement Der ses på kommunens styring og engagement i projektet. PRO3.1 Management Formålet er at sikre en planlægning, som er målrettet og realistisk i forhold til løbende ændringer. Quality of the implementation and building construction PRO3.2 Construction site, construction process I forbindelse med byggeriets realisering skal der tages hensyn til miljø, ressourceforbrug og omgivelser. PRO3.3 Marketing I kriteriet laves en kvalitativ vurdering ud fra en tjekliste. Herunder vurderes vision og image, aktiv markedsføring og markedsorientering. PRO3.4 Quality assurance and monitoring Formålet er at sikre, at der gennem hele processen er fokus på designguidelines, bæredygtighed og energiforbrug.

Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de enkelte kriterier er blevet evalueret af testprojekterne i forhold til sammenhæng med dansk lovgivning og planpraksis samt anvendelighed. Tabel 4.11 Vurdering af kriterier i gruppen process quality Omfattet Tilpasningsbehov Gennemføres Modsætninger Gennemføres Modsætninger Anvendelighed Klarhed Realisme Behov for hjælp Antal besv. Kriterium Sammenhæng DK lovgivning Sammenhæng planpraksis PRO1.1 37 Lille 3 Stort PRO2.1 38 Stort 3 Stort PRO2.2 39 Mellem 3 Lille PRO2.3 Mellem 2 Middel PRO3.1 Mellem 2 Lille PRO3.2 Mellem 2 Lille PRO3.3 Lille 3 Lille PRO3.4 Mellem 2 Lille Særligt kriterium PRO 1.1 Participation og PRO 2.1 Procedure for concept definition skal der ses nærmere på i den kommende tilpasning. Flere af testbebyggelserne har haft store udfordringer på grund af den måde, DGNB opgør "god" brugerinddragelse i PRO 1.1 herunder at man kun får points, hvis man sikrer (og kan dokumentere), at en vis procentdel af borgernes ideer bliver realiseret, hvilket betyder at hvis der er mange forslag/stor borgerinddragelse er det svære at få en høj score (da det er sværere at inddrage en stor procentdel af forslagene, når der er mange forslag). I PRO 2.1. er det især udbudsprocedurer, der lader til at være forskellige i DK og Tyskland. En projektdeltager nævner bl.a., at der henvises til tyske 'RPW, Richtlinien für Planungswettbewerbe (Retningslinjer for Designkonkurrencer), mens der ikke nogen retningslinjer i DK for offentlige idekonkurrencer. I PRO2.1 Integrated planning pointeres det, at rollefordelingen, som kriteriet lægger op til, kan være i modstrid med danske praksis for samspil mellem projektudvikler og kommune. I kriteriet lægges det op til at der er et planlægningsteam, men ofte har både planmyndighed og bygherre deres egne rådgivere og kriteriet bør kunne skelne mellem de forskellige rolle, disse to aktører har. I PRO 3.2 Construction site, construction process skal det overvejes, om der kan sættes samme krav til byggepladsen i DK og om forurening i form af transport af 37 I stigende grad en del af praksis 38 Systemet anses for at være 'langt fra dansk planpraksis' 39 Behov for at tilpasse, så det refererer specifikt til den danske planlægningskontekst samspil mellem myndighed og udvikler

materialer m.m. til og fra byggepladsen skal med i vurderingen (i kriteriet ses p.t. på kun på forurening fra byggepladsen). I mange af kriterierne bliver man belønnet, hvis man inddrager kravene fra kriterier i DGNB-ordningen med meget tidligt i processen. Flere testbebyggelser har sat spørgsmålstegn ved om det er muligt i en dansk kontekst. Pilotprojekterne mener generelt, at proces-delen har meget omfattende dokumentationskrav og beror meget på vurdering. Dog er der enighed om at kriterierne er vigtige men at mange af de påkrævede aktiviteter udføres i forvejen i DK. En løsning kunne være forenklede dokumentationskrav i overensstemmelse med danske forhold, hvor projekterne kan hente forslag til kriteriesvar som hyldevarer. 4.6 Sammenfatning Det er væsentligt at påpege, at der på flere områder er store afvigelser i besvarelserne fra testbebyggelserne, hvilket viser behov for, at kriterierne bliver gennemgået af eksperter. Af evalueringsarkene fremgår det, at der er meget stor forskel på, hvor omfattende besvarelserne er. Besvarelserne bærer i høj grad præg af, at deltagerne har givet mest input i forhold til de områder, de er fortrolige med. Kriterierne kan opdeles i nogle grupper i forhold til tilpasningsbehov: 1 Overvejelser om fundamentale ændringer: Eksempelvis "ENV 1.5 Consider possible impact on the environment", "SOC 2.3 Noise protection and sound isolation", vandkriterierne ("ENV 1.2 Water and soil protection, water circulation system" og "TEC1.3 Rain water management"), økonomikriteriet "ECO 2.2 Fiscal effects on the municipality", det sociale kriterium "SOC 3.2 Inclusive access", proceskriteriet "PRO 1.1 Participation" og dele af trafikkriterierne (således at bl.a. cykeltrafik opprioriteres). Herudover skal ambitionsniveauet for tilpasning af LCA og LCC besluttes en 100 % tilpasning vil være meget omfattende, mens en mindre tilpasning måske er tilstrækkelig (jf. tilpasning på bygningsniveau). 2 Korrekte henvisninger: Der en stor mellemgruppe af kriterier, hvor der er behov for at lave henvisninger til dansk lovgivning og guidelines herunder kan nævnes "ENV 2.4 Ressource-saving infrastructure, earthworks management", forgænger - og cykel anbefalinger ("TEC 3.4 Quality in bicycling" og "TEC 3.5 Quality of pedestrian infrastructure") samt " TEC 1.1 Energy technology" etc. 3 Tilpasning til dansk praksis og værdier: Til sidst skal det nævnes, at der er en gruppe af kriterier, hvor det skal vurderes, om det er passende at bruge kriterierne i deres nuværende form i en dansk kontekst fremmer de politiske værdier og tankegange, som er dansk praksis? Herunder skal særligt fremhæves økonomikriterier og de sociale kriterier, som på mange måder afspejler den måde, hvorpå samfundet/lokalplanlægningen er bygget op.

5 Vurdering af den samlede DGNB ordning I det følgende præsenteres indsamlede data om projektdeltagernes vurderinger af systemet samlet set. Pilotprojekterne har primært brugt systemet til at dokumentere graden af bæredygtighed i deres igangværende projekter. De fleste testbebyggelser nævner, at processen ikke har givet anledning til væsentlige ændringer i projekternes udformning, men snarere været med til at styrke kommunikationen og grundlaget for projekterne, som allerede havde ambitioner omkring bæredygtighed. Dette skyldes formentlig at planlægningen for de fleste testbebyggelser vedkommende var meget langt, da kriterierne blev gennemgået. I Nørrestrand synes certificeringsordning således at have haft en direkte betydning for udformning af projektet, da man her udførte certificering og planlægning parallelt. Alle testbebyggelser finder, at DGNB s certificeringsordning har en meget høj kvalitet i forhold til at analysere og vurdere bebyggelsens bæredygtighed. Systemet dækker på en gang både bredt og dybt. Det indebærer en holistisk tilgang, hvor alle vigtige elementer inddrages, samtidig med at man kommer grundigt i dybden med de enkelte temaer og kriterier. I denne sammenhæng har testbebyggelserne dog også fremhævet, at der pga. den høje detaljegrad i systemet er en tendens til, at man mister overblikket og ikke får sat tilstrækkelig fokus på de områder, hvor man virkelig kan øge bæredygtigheden. Den høje detaljeringsgrad kan altså blokere for, at man får brugt idéerne og grunddesignet i systemet i de tidligere visionære faser i et planudviklingsforløb. Testbebyggelserne nævner derfor, at der er behov for inspiration til, hvordan man kan arbejde med systemet på en mere intuitiv måde i de tidlige faser for på den måde at sikre, at bæredygtighed indtænkes fra start. Her kan auditoren fremover spille en afgørende rolle, da denne kan kommunikere hvilke elementer, som skal overvejes tidligt i forløbet da denne har overblik og ved hvilke elementer, der vejer tungt i systemet. Dette har selvfølgelig været svært i pilotfasen, hvor de kommende auditors også skulle lære systemet at kende. En anden hjælp kunne være at benytte dialogværktøjer så som RealDanias bæredygtighedsværktøj (http://realdaniaby.dk/viden_og_kompetencer/baeredygtighedsvaerktoej/pages/def ault.aspx), som kan sikre god dialog og overblik i de tidlige faser.

Den høje kvalitet og tilbundsgående analyse, der ligger til grund for en certificering, betyder også, at dokumentationskravene er omfattende, og det kræver ressourcer. Erfaringerne fra pilotprojekterne er, at ressourceforbruget forbundet med gennemførelse af præcertificeringen ligger på cirka 30-40 arbejdsdage for auditoren. Dette dækker besvarelse af kriterier samt kommunikation med kommunen om dokumentation. Ressourceforbruget afhænger af en række faktorer, herunder størrelse og kompleksitet af byområdet, proces og samarbejde mellem de involverede parter og tilgængeligheden til de nødvendige lokale data. Ressourceforbruget har været ekstra stort for pilotprojekterne, da de har arbejdet med den tyske version af systemet, og det var første gang de skulle sætte sig ind i kriterierne. En af de "basale" og generelle frustrationer i forbindelse med pilotprojektet hos testbebyggelserne har således været, at den version af DGNB-systemet, som der blev testet, havde en del fejl i form af forkerte oversætteler fra det tyske system (herunder sprogligt, henvisninger til tysk lovgivning/regler, tal m.m.). Disse fejl vil selvfølgelig udbedres, hvis der laves en dansk oversættelse direkte fra det tyske system (og ikke via den engelske oversættelse). Hvis der laves en tilpasning fra den engelske version, skal man være opmærksom på at afsætte en del tid til at rette op på disse fejl eller bede DGNB om at gøre det. Fra pilotprojekterne i Tyskland er erfaringerne, at ressourceforbruget har været forholdsvist stort, og DGNB skal derfor i gang med en simplificering af systemet for at gøre det nemmere at gå til for fremtidige bebyggelser, der vil certificeres. Der er altså tale om, at den nuværende udgave vil blive afløst af en udgave, der er mere brugervenlig. Man forventer at kunne fremlægge den nye udgave af systemet ved ExpoReal i oktober 2014 i München. I forbindelse med tilpasning til Danmark skal det selvfølgelig overvejes, hvilken udgave man ønsker at basere den dansk tilpassede udgave på. Erfaringer fra projektet viser også, at samarbejdet mellem kommuner, ejere, developere og andre involverede parter er essentielt i en certificeringsproces - ligesom det er i planprocessen - og det største udbytte opnås, hvis de to processer tænkes sammen. Det har vist sig helt afgørende, at en kommune spiller aktivt sammen med en developer, der gerne vil DGNB-certificere et område i kommunen. Erfaringen viser, at developeren er dybt afhængig af opbakning og hjælp fra kommunen i forbindelse med en DGNB-certificering. Hvis en developer ønsker at DGNBcertificere et område, er det således vigtigt, at kommunen har et beredskab klar til processen, og at den kan tilbyde relevante kompetencer og dokumentation, der kan støtte developeren i certificeringsarbejdet. Dette arbejde, som pålægges en kommune, vil selvfølgelig kræve en politisk beslutning om, at det vil man afsætte ressourcer til.