Håndtering af problemskskabende adfærd

Relaterede dokumenter
Konflikthåndtering uden konfrontation

Problemskapende atferd

Konflikt uden konfrontation

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Håndtering av problemskabende adfærd

Problemadfærd og vold

Unge på kanten Adfærdshåndtering - forudsætningen for inklusion. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Håndtering af problemskabende adfærd

Håndtering af adfærdsproblemer ved demens

Low Arousal Approach - afstemt pædagogik

Håndtering af meget udadrettet adfærd

Praktisk konflikthåndtering

Konflikthåndtering med afstemt pædagogik

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Low arousal - afstemt pædagogik

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Problemskabende seksuel adfærd

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

UUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse

Vejle 21. Movember 2013

Problemskabende adfærd

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Fagfestival i Brønderslev Kommune

LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Stille og sårbare / vrede og voldsomme børn i klinikken - hvad kan vi gøre?

Temadag DSR d

Temadag 2: Kommunikation og samarbejde

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Nyborg Strand. Afstemt pædagogik. Metoder og effektmålingsværktøjer tilpasset særforanstaltninger. Bo Ertmann. Side December 2015.

Forebyg vold på jobbet

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed

Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme

En kur mod sygefravær

OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD

Gør tanke til handling VIA University College. Low Arousal. Center for Oligofrenipsykiatri d Lena Nyborg Nansen, Lektor VIA UC

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Robuste børn I en verden i opbrud. Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen

Bedre Balance testen:

HVAD ER ADHD kort fortalt

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. team.dk

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

appendix Hvad er der i kassen?

Kommunikation og adfærd

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Risiko, behov og responsivitet

8 Vi skal tale med børnene

Pårørende - reaktioner og gode råd

En magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

Transkript:

Håndtering af problemskskabende adfærd - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden som problemfyldt, når den er et problem for os - Det er når vi ikke har den rigtige metode Denne definition indebærer at vi kan fjerne en stor del magtesløshed

Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner

Ansvarsprincippet Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret et andet sted

Ansvarsprincippet Vi prøver ofte at dumpe ansvar på dem som mindst kan bære det - Pårørende Politikere og chefer Andre tilbud Dem vi arbejder med

Ansvarsprincippet Man kan dumpe ansvar ved at synes at nogen er - Stædig - Umotiveret - Kravafvisende - Oppositionel - Ulydig

Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige

Parkeringsvagten Hvis man får en parkeringsbøde kan man have to forskellige holdninger - Jeg parkerede det forkerte sted. Det var dumt - Parkeringsvagten er en idiot - Tager man holdning to stiller man måske bilen på samme sted dagen efter - Og får en ny parkeringsbøde - Og bliver bekræftet: Parkeringsvagter er idioter - Og lærer desværre ingenting

Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Mekanikeren må ikke risikere at skade bilen

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det Ross W. Greene

Eller også kan man måske ikke leve op til krav og forventninger til - At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Efterrettelighed

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det Ross W. Greene

Opdragelse? Desværre er det ikke sådan vi selv blev opdraget Så vi må ændre vore opdragelsesmetoder - Man får særlige indsatser fordi almindelige metoder ikke virker - Vi rammer nogle gange metodeloftet og falder i Metoder der ikke virker bør vi undvige

Irettesættelser Der er aldrig vist en positiv effekt af irettesættelser av børn eller mennesker med særlige behov Men derimod effekterne - Lavere entusiasme - Mindre udholdenhed - Svagere koncentrationsevne - Depression og lavt selvværd - Fysiske sygdomme som kræver behandling Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet Og fortæl når man gør noget rigtigt

At sætte grænser 64 % af alle situationer hvor en person i en pædagogisk indsats er aggressiv er en grænsesætningssituation 58 % af volden i psykiatrien er et direkte resultat af grænsesætning Derimod er der ingen forskning som tyder på at grænsesætning har nogen positiv behandlingseffekt Vi skal skelne mellem struktur og at sætte grænser

Straf Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes Der er dog effekter: - Den negative effekt: Der er vist en tydelig sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet og anden problemskabende adfærd - Den legitimerende effekt - De Quervaineffekten: Forskning har vist at den der straffer får en dopaminkick

Konsekvenser Lærer man af sine erfaringer? - Hvis man ikke kan forstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalets krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Og derfor virker konsekvenser ikke på mennesker som bliver overraskede over dem eller synes de er uretfærdige

Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner

Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for en anden, som han eller hun løser - På en måde som bliver et problem for mig, som jeg løser... Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden

Medstand i stedet for modstand

Løsninger Vi vil helst lære dem vi arbejder med at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for den anden Løsninger handler ofte om at undvige magtesløshed

Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde

Kontrolprincippet Ingen vil tabe kontrollen For så bliver der - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade

Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - Trusler - Skældsord

Magtrelationen Magtrelationen indebærer - At Stefan bestemmer mere over mig end jeg gør over ham - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Og endda skrive det i avisen - Hvis han svarer mister han autoritet

Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - Trusler - Skældsord Icke-farligt

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektregulering Ingen kontrol Selvkontrol Affektintensitet Affektudløser Tid

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Kontrolprincippet Derfor er vores opgave at - Ingen mister kontrollen - Man hurtigst muligt får kontrollen igen hvis man har mistet den - Bruge metoder som gør det let for dem vi arbejder med at aflevere kontrol til os

Metode: Hverdagen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Krav Vores mest almindelige værktøj er kravet Vi er nødt til at stille krav - Vi skal kompensere for manglende evne til at vide hvad der er godt for en Vi stiller derfor krav for at - Undvige fare - Yde omsorg - Sikre selvbestemmelsen Men vi bliver nødt til at tage ansvar for vor kravsætning

Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Vi skal stille kravet på en måde som indebærer at personen siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske

Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Vi skal stille kravet på en måde som indebærer at personen siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske - Regler - Tidsmæssige - Kompenserer for at visse ikke ved hvad der skal ske

Kravtilpasning Derudover kan vi tilføre korttidsbegribelighed - Delagtighed og medbestemmelse - Valg - Vi-oplevelser - Validering - Fremtid - Forberedelsestid - At blive klar / vente ud - Snooze-metoden - Begribelighedstricks - Prompter og cues - At skabe overblik - At skabe årsag - At blive færdig - Bestikkelser - Motiverende handlinger

Mennesker gør altid det mest begribelige

Metode: Eskaleringen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Afledning Start med at aflede konkret - Snak om den andens interesser - Spørgsmål - Se der! Gå videre til en affektiv afledning - Humor - Personaleskift - Tryg og velkendt aktivitet Perceptuelle afledninger

Metode: Affektiva metoder Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektsmitta Affekt smitter - vi kan mærke hinandens følelser Det gør vi ved hjælp af såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Mennesker med særlige behov har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres følelser Ved en psykoseudvikling, hjerneskade eller demens mister man den

Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontroll Självkontroll Tid

Affektive metoder Dæmp de store følelser Undvig forlænget øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt

Affektive metoder Pas på afstanden - Hver gang nogen går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Tilbyd nærvær på den andens vilkår - Placer dig ikke lige overfor

Affektive metoder

Affektive metoder

Affektive metoder Sæt dig ned når nogen bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af den andens uro Sørg for at smitte den anden med din ro

Metode: Ved kaos Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Affektive metoder - ved kaos Vent - det er ofte nok Få andre ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis nogen tager fat i dig

Affektive metoder - ved kaos Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat - Brug bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen

Metode: Deeskaleringen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

At lande igen Ro på Hjæp personen med at lande blødt Afstand Undvig forlænget øjenkontakt Kom når du er klar Afled videre

Metode: Hverdag igen Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Hverdag igen Evaluér

Hverdagen Affektintensitet Affektudløser - Hvem sagde og gjorde hvad? - Hvad forventede vi at personen kunne? - Kunne personen det? - Var der tilstrækkeligt gode strukturer for at hjælpe personen til at kunne det vi forventede Kaos os? Ingen kontroll - Var vores adfærd den udløsende faktor for personens affektudbrud? Självkontroll - Hvordan kan vi sørge for at det ikke sker igen? Tid

Eskaleringen Affektintensitet Affetudløser - Hvad var den udløsende faktor? - Hvilke løsninger prøvede personen? - Var personens strategier ok? - Fik personen mulighed for at samle sig og beholde kontrollen? - Brugte vi løsninger som skabte problemer for personen, som han så var nødt til at finde løsninger på? Kaos - Øgede vi kravene på personen i eskaleringsfasen? Tid Ingen kontroll - Brugte vi nogle strategier for at hjælpe personen til at beholde selvkontrollen i eskaleringsfasen? Självkontroll - Brugte vi et kropssprog og et stemmeleje som mindskede personens muligheder for at beholde kontrollen? - Brugte vi afledende strategier for at aktivt hjælpe personen med at beholde selvkontrollen?

Kaosfasen Affektintensitet - Var det en farlig situation? - Hvis det var en farlig situation: Kaos - Afbrød vi den på en kort og effektiv måde uden at øge konfliktniveauet? Ingen kontroll Affektutlösare - Hvis det ikke var en farlig situation: - Kunne vi lade være med at indgribe? - Brugte vi strategier med henblik på at mindske kaoset? Självkontroll Tid

Deeskaleringen Affektintensitet - Fik personen den nødvendige plads og ro så at han kunne lande Kaos på en god måde? Affektutlösare - Gjorde vi noget som fik situationen til at eskalere igen? Ingen kontrol Självkontrol Tid

Hverdag igen Affektintensitet - Hvilke strukturer skal forandres for at det ikke skal ske igen? - Fysiske strukturer - Regelstrukturer - Tidsmæssige strukturer Kaos - Har Affektutlösare vi en handlingsplan som man tror vil at fungere hvis samme situation opstår igen? Ingen kontrol Selvkontrol Tid

Principper Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør det Du har ansvaret for den andens adfærd og reaktioner Pædagogik skal have som mål at personen har kontrollen over sig selv og kan samarbejde Mennesker gør det mest begribelige Medstand i stedet for modstand Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan www.hejlskov.se