HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste faser Samtale-typer Længden af forløb varierer Voksne versus børn
Metodisk Individuelt rettet: Krisebehandling her og nu-fokus; sikkerhed og muligheder Eksistentiel tilgang vægt på ændring af eksistentielle vilkår Kognitiv tilgang vægt på tænkning, følelser og handling Narrativ tilgang Livshistoriefortælling Dynamisk tilgang vægt på relationer Neuropsykologisk viden psykoedukation om sygdommen, lindrende behandlingstilbud, viden om krisereaktioner og muligheder for den pårørende
Krise og sorg Fire faser af forskellig varighed: Chokfase (timer - få dage) Reaktionsfase (dage - uger få måneder) Bearbejdningsfase (½ - helt år) Nyorienteringsfase (efter ca. 1 år - ) Tidsperspektiv og reaktioner i de enkelte faser vil være forskellig fra person til person, ligesom det er almindeligt, at personen kan svinge mellem de enkelte faser.
Reaktioner hos den voksne pårørende Fx ægtefællen Frygt for fremtiden Ked af det hed Vrede Fortvivlelse Depression/Angst Sorg Savn Håbløshed versus håb Træthed; mentalt især
Pårørende Reaktions-billede Fysiske reaktioner Kognitive reaktioner Jf. model; se uddybning. Psykiske reaktioner
Temaer i psykolog-samtaler
Temaer i psykolog-samtaler Hvad er særligt svært for den pårørende? Svære og modsatrettede følelser på samme tid Ny rollefordeling; chef-beslutningstageren parforhold; bliver vi sammen? Egenomsorg; at bevare egne kræfter og glæde Virkelig at forstå faldet ; dårligere funktion
Udvikling: Forandring eller ændring mod et mål: Selvstændighed, øgede evner, flere muligheder, modenhed, indsigt, frihed, vækst, modernisering, lighed, sikkerhed: Fremskridt
Udvikling Den almindelige & hyppigste: I livet generelt når vi er raske Efter erhvervede hjerneskader/andre skadestyper i hjernen Tanken med rehabilitering, neuropædagogisk og alle mulige støtte-tiltag; fremad
Udvikling Progredierende hjernelidelser /HS: Et fremadskridende dårligere funktionsniveau på trods af massiv hjælp, læring, lindring, støtte og opbakning
Håbet og udviklingsforståelsen hos den pårørende Plateauer, midlertidige fremskridt og fald i funktionsniveauet hos den ramte
Workshop dialog Præsenter jer kort for hinanden; navn, faggruppe, arbejdssted. Diskuter herefter: Kan du genkende den pårørendes reaktioner? Kan du genkende afmagten, vreden og frustrationen hos den pårørende? Hvordan ser du den pårørendes reaktioner i dit arbejde?
Pårørende temaer Hvor godt man end gør det, progredierer sygdommen fortsat Sværere at opleve succes med det man gør, glæde og energi Svært at opleve man er god nok, når det man gør ikke hjælper varigt, - det nedadgående funktionsniveau fortsætter Er jeg god nok som mand/kone/forældre/søster/bror/barn?
For pårørende er det vigtigt: At dele er at hele Netværk møde forståelse, trøst, hjælp Tæt samarbejde med personalet; vide hvorfor noget sker, kende rationalet Blive rummet og bekræftet Fastholde de gode oplevelser aktuelt Fastholde de gode oplevelser der har været
Den progredierende proces er nedafgående. Ingen vanlig succes-sikring! RAMTE PÅRØRENDE PERSONALE Fald i funktionsniveau Afvikling Døden Krisereaktioner Vanskeligt for mennesker at forstå afvikling Frustration m.m. Vanskeligt at arbejde med fald i funktionsniveau, afvikling, døden, Pårørendes krisereaktioner, Frustrationer m.m.
Forståelse af de adfærdsmæssige udtryk hos den pårørende Tanker: Hvorfor gør de ikke? Hvorfor forstår de ikke? Handling: Har ønsker Blander sig Følelser: Frustration Ked af det hed Bebrejder Afmagt Stiller spr. Vrede Krop: Hovedpine Træt
Personalets opgaver retter sig mod: Både den progredierende proces hos den ramte Og den pårørendes reaktioner Personalet skal både bære og rumme mange svære symptomer hos den ramte og svære reaktioner hos den pårørende Indstille sig på noget man ikke ved hvad er/kommer
Personale-temaer også? Parallel-proces med de pårørende? Hvor godt man end gør det, progredierer sygdommen fortsat Sværere at opleve succes med det man gør, glæde og energi Svært at opleve man er god nok, når det man gør ikke hjælper varigt, - det nedadgående funktionsniveau fortsætter Er jeg god nok som personale/fagperson?
Workshop dialog Kan du genkende nogle af den pårørendes reaktioner hos dig selv og/eller i din personalegruppe/i arbejdssituationen? Hvilke følelsesmæssige, kognitive og/eller fysiske reaktioner kan man opleve i arbejdssituationen som du ser det? Hvad er hjælpende i den forbindelse for dig/personalegruppen?
Personalemæssigt er det vigtigt: Psykologisk set: Højt fagligt vidensniveau Rummelige kolleger Dygtige ledere Supervision med fokus på både sag og oplevelser af svære følelser i arbejdet Teammøder/hyppig kollegial sparring og snak om strategier Pauser at kunne koble fra af og til; det
Afsluttende: Voksne som pårørende Nuværende situation (DK): Gode patientforeningstilbud Gode offentlige tilbud, - men i generelt demens-regi; store forskelle i de pårørendes situation Øget opmærksomhed i privat-praksis-regi Fremtidigt satsningsområde: Pårørendegrupper udelukkende med HS-
Afsluttende: Børn og unge som pårørende Nuværende situation (DK): Gode tilbud i patientforenings-regi Mangel på tilbud i offentligt regi Øget fokus i privat-praksis-regi Fremtidige satsningsområder: Samtale- og støttegrupper for unge Tegne-terapi grupper for yngre børn
Tak for jeres opmærksomhed og samarbejde