12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

Relaterede dokumenter
Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

At tale om det svære

Psykisk førstehjælp til din kollega

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Information om træthed

Håndtering af den svære samtale

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Information om træthed efter hjerneskade

Når familien rammes af en demenssygdom

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Grundlæggende undervisningsmateriale

Møder med pårørende i SORG

Sorghandleplan for Østerbyskolen

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Fokus på pårørende hos kommunerne og i de specialiserede tilbud

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Beredskab for krisehjælp i Viften

En værdig død - hvad er det?

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

Den pårørende i fokus

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Stress og kriser i livet

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Når hukommelsen svigter Information om Demens

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Pårørende - reaktioner og gode råd

Hospice et levende hus

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Information til unge om depression

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Når far eller mor får kræft

Psykisk Førstehjælp. Have forståelse for: hvornår der er behov for en professionel hjælp

Jeg vil gerne tale om min sorg

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Velkommen til undervisning.

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Råd til håndteringen af stress.

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Transkript:

HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste faser Samtale-typer Længden af forløb varierer Voksne versus børn

Metodisk Individuelt rettet: Krisebehandling her og nu-fokus; sikkerhed og muligheder Eksistentiel tilgang vægt på ændring af eksistentielle vilkår Kognitiv tilgang vægt på tænkning, følelser og handling Narrativ tilgang Livshistoriefortælling Dynamisk tilgang vægt på relationer Neuropsykologisk viden psykoedukation om sygdommen, lindrende behandlingstilbud, viden om krisereaktioner og muligheder for den pårørende

Krise og sorg Fire faser af forskellig varighed: Chokfase (timer - få dage) Reaktionsfase (dage - uger få måneder) Bearbejdningsfase (½ - helt år) Nyorienteringsfase (efter ca. 1 år - ) Tidsperspektiv og reaktioner i de enkelte faser vil være forskellig fra person til person, ligesom det er almindeligt, at personen kan svinge mellem de enkelte faser.

Reaktioner hos den voksne pårørende Fx ægtefællen Frygt for fremtiden Ked af det hed Vrede Fortvivlelse Depression/Angst Sorg Savn Håbløshed versus håb Træthed; mentalt især

Pårørende Reaktions-billede Fysiske reaktioner Kognitive reaktioner Jf. model; se uddybning. Psykiske reaktioner

Temaer i psykolog-samtaler

Temaer i psykolog-samtaler Hvad er særligt svært for den pårørende? Svære og modsatrettede følelser på samme tid Ny rollefordeling; chef-beslutningstageren parforhold; bliver vi sammen? Egenomsorg; at bevare egne kræfter og glæde Virkelig at forstå faldet ; dårligere funktion

Udvikling: Forandring eller ændring mod et mål: Selvstændighed, øgede evner, flere muligheder, modenhed, indsigt, frihed, vækst, modernisering, lighed, sikkerhed: Fremskridt

Udvikling Den almindelige & hyppigste: I livet generelt når vi er raske Efter erhvervede hjerneskader/andre skadestyper i hjernen Tanken med rehabilitering, neuropædagogisk og alle mulige støtte-tiltag; fremad

Udvikling Progredierende hjernelidelser /HS: Et fremadskridende dårligere funktionsniveau på trods af massiv hjælp, læring, lindring, støtte og opbakning

Håbet og udviklingsforståelsen hos den pårørende Plateauer, midlertidige fremskridt og fald i funktionsniveauet hos den ramte

Workshop dialog Præsenter jer kort for hinanden; navn, faggruppe, arbejdssted. Diskuter herefter: Kan du genkende den pårørendes reaktioner? Kan du genkende afmagten, vreden og frustrationen hos den pårørende? Hvordan ser du den pårørendes reaktioner i dit arbejde?

Pårørende temaer Hvor godt man end gør det, progredierer sygdommen fortsat Sværere at opleve succes med det man gør, glæde og energi Svært at opleve man er god nok, når det man gør ikke hjælper varigt, - det nedadgående funktionsniveau fortsætter Er jeg god nok som mand/kone/forældre/søster/bror/barn?

For pårørende er det vigtigt: At dele er at hele Netværk møde forståelse, trøst, hjælp Tæt samarbejde med personalet; vide hvorfor noget sker, kende rationalet Blive rummet og bekræftet Fastholde de gode oplevelser aktuelt Fastholde de gode oplevelser der har været

Den progredierende proces er nedafgående. Ingen vanlig succes-sikring! RAMTE PÅRØRENDE PERSONALE Fald i funktionsniveau Afvikling Døden Krisereaktioner Vanskeligt for mennesker at forstå afvikling Frustration m.m. Vanskeligt at arbejde med fald i funktionsniveau, afvikling, døden, Pårørendes krisereaktioner, Frustrationer m.m.

Forståelse af de adfærdsmæssige udtryk hos den pårørende Tanker: Hvorfor gør de ikke? Hvorfor forstår de ikke? Handling: Har ønsker Blander sig Følelser: Frustration Ked af det hed Bebrejder Afmagt Stiller spr. Vrede Krop: Hovedpine Træt

Personalets opgaver retter sig mod: Både den progredierende proces hos den ramte Og den pårørendes reaktioner Personalet skal både bære og rumme mange svære symptomer hos den ramte og svære reaktioner hos den pårørende Indstille sig på noget man ikke ved hvad er/kommer

Personale-temaer også? Parallel-proces med de pårørende? Hvor godt man end gør det, progredierer sygdommen fortsat Sværere at opleve succes med det man gør, glæde og energi Svært at opleve man er god nok, når det man gør ikke hjælper varigt, - det nedadgående funktionsniveau fortsætter Er jeg god nok som personale/fagperson?

Workshop dialog Kan du genkende nogle af den pårørendes reaktioner hos dig selv og/eller i din personalegruppe/i arbejdssituationen? Hvilke følelsesmæssige, kognitive og/eller fysiske reaktioner kan man opleve i arbejdssituationen som du ser det? Hvad er hjælpende i den forbindelse for dig/personalegruppen?

Personalemæssigt er det vigtigt: Psykologisk set: Højt fagligt vidensniveau Rummelige kolleger Dygtige ledere Supervision med fokus på både sag og oplevelser af svære følelser i arbejdet Teammøder/hyppig kollegial sparring og snak om strategier Pauser at kunne koble fra af og til; det

Afsluttende: Voksne som pårørende Nuværende situation (DK): Gode patientforeningstilbud Gode offentlige tilbud, - men i generelt demens-regi; store forskelle i de pårørendes situation Øget opmærksomhed i privat-praksis-regi Fremtidigt satsningsområde: Pårørendegrupper udelukkende med HS-

Afsluttende: Børn og unge som pårørende Nuværende situation (DK): Gode tilbud i patientforenings-regi Mangel på tilbud i offentligt regi Øget fokus i privat-praksis-regi Fremtidige satsningsområder: Samtale- og støttegrupper for unge Tegne-terapi grupper for yngre børn

Tak for jeres opmærksomhed og samarbejde