Klar Kurs. Havnens vækst gavner hele øen. Rønne Havn nr. 1 januar 2014. Erfaren havnehåndværker. Havneudvidelse skaber 20.000 nye kvadratmeter



Relaterede dokumenter
Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme

Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN

Kort over parkeringsarealer:

De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012

,

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Strategi for Horsens Erhvervshavn

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

VILJE TIL VÆKST. Hanstholm Havn skaber nye jobs

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Terminal. -- Vi vil fremtiden. - Ny lavpristerminal i Københavns Lufthavn, Kastrup

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

TEMA: Maritim sikring af havne Adgangskontrol, kameraovervågning og alarmsystemer

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober Nyhedsbrev nr. 1

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

GÆLDENDE FORRETNINGSPLAN FOR ENTREPRENØR- OG SERVICEFORRETNINGEN I

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

7 MINUTTER PÅ FLASKE LOGISTIK SKAL DER TIL RØNNE HAVN A/S HAVNENS DIREKTION ER VOKSET KRYDSTOGTSÆSONEN LÆGGER FRA KAJ I MAJ

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Bornholms vækstbarometer

F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N

Delårsrapport for 1. januar september 2008

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Agenda. Baggrund. Vision. Analyser: Markedsanalyse og trafikanalyse. Situation for medarbejdere. Krav til en ny Læsøfærge

Havnen som arbejdsplads

ET STÆRKT NETVÆRK FORENINGEN

Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. for året 2017, den 10. april Beretning v/ Egon Jensen, formand.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Krydstogtogtturismen i Danmark udvikling, forbrug og profil

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

Lindø. Et stærkt samarbejde mellem Odense Havn og Lindø Industripark. Infrastruktur - Offshore - Vind

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Den Sjællandske Tværforbindelse

Klar Kurs. Fire nye værktøjer bringer Rønne Havn på forkant RØNNE HAVN NR. 2 NOVEMBER Europcar holder fast i havnen. Større skibe, endnu

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune

Bilag 3 til spritstrategien

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Hvem styrer busdriften?

Modtagelsen af krydstogtsskibe i Hundested Havn fra 2016

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Det danske hotelmarked

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

Kommuneplantillæg nr 11 for udvidelse af Rønne Havn

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Markedsvinder 1. kvartal 2019 VækstPension Index: 10,4 pct.

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade København K

Bekymrede virksomheder: Trusler mod væksten fra nær og fjern

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER Hjørring i den bedste tredjedel side 2

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

LEJEPROSPEKT - NYT DETAILHANDELSOMRÅDE KØGEVEJ, NÆSTVED

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Lystsejlerturismen i Danmark v/ Charlotte Rømer Rassing, VisitDenmark Trine Larsen, FLID

LAG Midt-Nordvestsjælland

BIRKA STOCKHOLM PÅ VISIT I RØNNE

Nye færger til nye tider

Transkript:

Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Havnens vækst gavner hele øen Krydstogter i stærk medvind Randers Havn skal overvåges fra Rønne Havneudvidelse skaber 20.000 nye kvadratmeter Erfaren havnehåndværker i bestyrelsen

Vi skaber forudsætninger for hele øen Du sidder netop nu med den første udgave af Leder Rønne Havns nye magasin Klar Kurs, som vi har besluttet os for at udgive, fordi vi anser havnens velbefindende for at være at stor betydning for hele øen. Vi ønsker med Klar Kurs at tilbyde et kig ind i vores maskinrum. I vores nye Strategi- og Forretningsplan, som du kan læse mere om på de kommende sider, tager vi udgangspunkt i, at Rønne Havn er hele Bornholms forudsætningsskaber. Rønne Havn er med til at sikre, at en lang, lang række øvrige virksomheder på øen - bl.a. i turistbranchen og fremstillingsindustrien - kan drive fornuftige forretninger. Vi skaber med andre ord forudsætningerne for, at en række aktiviteter, virksomheder og arbejdspladser kan eksistere på øen. Rønne Havn er porten til Bornholm. Det er afgørende for øen, at den port har den rigtige størrelse og indretning, så størstedelen af passagertransporten og 98 procent af godstransporten til og fra øen kan passere effektivt igennem. Hele øens konkurrenceevne afhænger simpelthen af, at havnen følger med tiden og tilpasser sig udviklingen. Eksempelvis er vi på sigt nødt til at udbygge vores kajfaciliteter i kraft af, at det gennemsnitlige skib i den danske handelsflåde på mindre end 20 år er blevet tre gange så stort. Udviklingen af Rønne Havn påvirker ikke blot selve havnen - den påvirker i høj grad om hele øens udvikling. Hvis havnen fungerer godt og følger med tiden, vil det gavne hele Bornholm. Modsat vil det medvirke til at afvikle Bornholm, hvis vi ikke leverer de rammer, der sikrer maksimal konkurrenceevne for de bornholmske virksomheder. Det ansvar er vi os meget bevidste. I dette magasin kan du læse om nogle af de forskellige tiltag, vi har sat i gang for at levere gode forudsætninger for resten af Bornholm. Havnedirektør Thomas Bendtsen, Rønne Havn A/S Klar Kurs Udgiver: Rønne Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Thomas Bendtsen Tekst: Ulf Førsteliin Foto: Berit Hvassum, Rønne Havn & Scanpixs Layout & illustration: Christina Skovmose Produktion: niveau2 Oplag: 1.500

Indhold Havnens vækst gavner hele øen Krydstogter i stærk medvind Randers Havn skal overvåges Havneudvidelse skaber 20.000 nye kvadratmeter Erfaren havnehåndværker i bestyrelsen 04 06 08 10 11 Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Side 3

Rønne Havns vækst gavner hele øen Med en ny Strategi- og Forretningsplan har Bornholms største havn udstukket en klar kurs mod udvikling, vækst og øget indtjening. Fremgang på havnen har stor positiv effekt på hele øen. På havnedirektør Thomas Bendtsens skrivebord ligger indtil flere forskellige korttegninger, der beskriver, hvordan Rønne Havn kan komme til at tage sig ud i fremtiden. Kortene opererer alle med udvidelse både nord og syd for havneindløbet. Men ud over dette fællestræk er der stor variation i kortenes visioner for Bornholms absolut største og Danmarks 8. største havn. For Thomas Bendtsen er det ikke på nuværende tidspunkt særlig interessant, hvilket kort der med tiden vil vise sig at blive virkelighed. Han har naturligvis sine favoritter, men fysiske forandringer på havnen er ikke i sig selv det vigtigste for den 42-årige havnedirektør. For ham er det langt mere afgørende, at Rønne Havn A/S med en ny Strategi- og Forretningsplan vedtaget i 2013 har afstukket en klar kurs mod udvikling, vækst og øget indtjening. Han påpeger, at planen ikke blot har betydning for havnens ve og vel, men at hele øen kan blive trukket med frem eller det modsatte af udviklingen på Rønne Havn. Hvis det går godt på havnen, smitter det af på hele øens erhvervsliv. Hvis det går godt på havnen, smitter det af på hele øens erhvervsliv. En moderne og velfungerende havn er en forudsætning for en lang række aktiviteter, virksomheder og arbejdspladser på resten af øen. Vi er os meget bevidste om det store ansvar, vi bærer, siger Thomas Bendtsen og henviser bl.a. til, at en analyse i 2008 viste, at Rønne Havn er grundlag for i alt ca. 1.850 bornholmske job, når det hele regnes med. Havnens nye plan beskriver, hvordan opdyrkning af nye forretningsområder, investering i nye havneanlæg, professionalisering og rationaliseringer kan føre til en langt sundere økonomi. Det er udgangspunktet for det hele, at vi kun kan nå vores mål, hvis vi bliver bedre til at tjene penge. Vores overskudsgrad har set over en årrække ligget på omkring fem procent det er langt under den overskudsgrad, de danske havne præsterer i gennemsnit, siger Thomas Bendtsen og tilføjer: Det kan vi ikke blive ved med at leve med, hvis vi skal kunne foretage de nødvendige investeringer i havnens udvikling. Vi bliver nødt til at følge med den udvikling, som sker i verden omkring os. Eksempelvis har vi ikke siden 1994 bygget ny infrastruktur til andet end færgerne det skal holdes op imod en udvikling, der betyder, at det gennemsnitlige skib i den danske handelsflåde i samme periode er blevet tre gange så stort, siger Thomas Bendtsen. I den nye Strategi- og Forretningsplan for Rønne Havn er de langsigtede mål derfor, at havnen i 2020 har øget sin kerneomsætning 30 procent til mindst 60 mio. kr. Overskudsgraden skal i samme periode vokse til mindst 20 procent, svarende til 12 mio. kr. Allerede i 2016 er målsætningen at nå et resultat på 7,5 mio. kr.

Nye forretningsområder De økonomiske mål skal indfries bl.a. ved at tiltrække nye lønsomme virksomheder til havnen. Rønne Havn arbejder således konstant med en portefølje på omkring 10 udviklingsprojekter, som potentielt kan blive til indbringende forretninger og nye bornholmske arbejdspladser. Her fokuserer havnens ledelse og ejere eksempelvis på, at havnen har en ideel beliggenhed til at blive en betydningsfuld servicehub for kommende havvindmølle-parker i den sydlige Østersø. Det er planer om at opføre et sted mellem 1.500 og 2.000 havvindmøller i Østersøen frem mod 2020. Her ser vi Rønne Havn som et oplagt udgangspunkt for forundersøgelser og for servicering af møllerne. Ved at positionere sig i Rønne kan vores kunder servicere flere parker fra det samme udgangspunkt. Det vil give dem en række fordele, siger Thomas Bendtsen. Han tilføjer, at Rønne Havn allerede har en del omsætning på forundersøgelser i forbindelse med projektering af havvindmølle-parker. Omsætningen på forundersøgelsesskibene genererer typisk en omsætning hos lokale bornholmske underleverandører på mellem 5 og 10 gange den omsætning, der opnås i Rønne Havn. Derfor vil spinoff-værdien af projekterne gavne hele det bornholmske samfund. Blandt øvrige udviklingsprojekter nævner han endvidere, at en udbygning af havnens faciliteter som krydstogtshavn vil kunne generere øget omsætning. Desuden arbejdes der med planer om at gøre Rønne Havn til hjemsted for et LNG-depot. LNG er naturgas i flydende form og forventes at få en central rolle som fremtidens brændstof til skibsfarten, fordi LNG er meget renere end diesel og især den tunge dieselolie, som traditionelt anvendes i skibsfarten. Der er også en række øvrige spændende projekter i pipelinen, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan løfte sløret for. Men jeg er overbevist om, at vi på et eller andet tidspunkt rammer noget, som vil få lige så stor betydning for havnen og for resten af øen, som fiskeriet havde det, da det var på toppen, siger Thomas Bendtsen. Rønne Havn har netop ansat en maritim chef, som blandt andet skal være med til at drive udviklingsprojekterne frem. Havnen er grundlag for 1.850 jobs En såkaldt oplandsanalyse afdækkede i 2008 den økonomiske betydning, som Rønne Havn havde for hele øen. Oplandsanalysen af Rønne Havn viste, at mere end 1.400 personer på Bornholm havde deres beskæftigelse direkte eller indirekte ved virksomheder, der var beliggende ved Rønne Havn eller direkte afhængig af havnens aktiviteter. Dertil kommer den afledte beskæftigelse, som disse arbejdspladser gav i lokalområdet. På baggrund af oplandsanalysen blev Rønne Havns samlede effekt i den private beskæftigelse på hele øen opgjort til mere end 1.850 personer. Rønne Havns samlede indkomstskabelse i Bornholms Regionskommune blev i analysen opgjort til ca. 5 mia. kr. svarende til ca. 20 pct. af det samlede beskatningsgrundlag i Bornholms Regionskommune. Der er ikke blevet foretaget en lignende analyse siden 2008, men havnedirektør Thomas Bendtsen vurderer, at havnens betydning for øens samlede økonomi ikke har forandret sig markant. Kilde: Rønne Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet. Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting A/S for Rønne Havn A/S, marts 2008. Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Side 5

Krydstogter i stærk medvind Antallet af turister, der kommer til Bornholm som passagerer på luksuriøse krydstogsskibe, stiger markant næste år. Rønne Havn er allerede landets næststørste krydstogtshavn og har stort potentiale til yderligere vækst. De findes i mange forskellige størrelser og modeller. Fra mindre krydstogtskibe med sejl og få hundrede passagerer til enorme, sejlende luksushoteller, som transporterer tusindvis af oplevelseshungrende turister fra destination til destination. Krydstogsskibe og krydstogtsturisme er i enorm vækst. Siden midten af 1990 erne er antallet af turister, der tager på et cruise, steget fra 5 millioner til knap 20 millioner på verdensplan. Europa har oplevet den procentuelt største stigning. Bornholm og især Rønne Havn der har en central placering i forhold til det stigende antal cruises i Østersøen har redet med på succesbølgen: I 2000 ankom 12.000 cruisepassagerer til Rønne Havn. Både sidste år og i fjor oversteg antallet 30.000. Og der er udsigt til, at 2014 slår alle rekorder:...det er meget glædeligt ikke bare for os, men for hele Bornholm 2014-estimatet, der bygger på rederiernes udmeldinger, lyder på knap 60.000 passagerer til Rønne og yderligere 2.000 passagerer til øens øvrige havne. Det er det højeste antal, vi nogensinde har set, og det er meget glædeligt ikke bare for os, men for hele Bornholm, siger havnens cruise- og security manager Niels Lundberg. Krydstogsturisme har nemlig stor betydning for mange af øens virksomheder. Når et krydstogtsskib lægger til kaj i Rønne eller ankrer op på reden uden for byen og sender sine passagerer i land, får det nemlig kasseapparaterne til at klinge lystigt bl.a. i øens butikker og cafeer samt hos kunsthåndværkerne, busselskaberne og attraktionerne. Baltic Sea Glass har stor glæde af krydstogtsskibenes anløb af i Rønne, selv om glasgalleriet ligger på den anden side af øen. Baltic Sea Glass har endda indrettet et specielt showroom til cruiseturisterne, forklarer Pete Hunner, der ejer virksomheden sammen med sin hustru Maibritt Jönsson. Cruisegæsterne kommer hertil i busser og bliver typisk hos os i en halv time. Så vi skal være forberedt på deres ankomst. Derfor er vi i tæt dialog med skibene, så vi kan servicere alle og give dem den gode oplevelse, de kommer for at få, siger han. Niels Lundberg påpeger, at krydstogterne også har en anden og mere langsigtet økonomisk effekt: Krydstogtsturister er jo blot på øen i maksimalt en dag, men det er nok til, at mange af dem får lyst til at se mere af øen og kommer igen på senere ferier. Det vil sige, at der er en

anden halvleg i det her, som er med til at løfte økonomien i hele turisterhvervet, siger Niels Lundberg. To forskellige scenarier Udviklingen inden for cruise-markedet går i disse år mod stadig større og mere luksuriøse skibe. Det stiller Rønne Havn over for en stor udfordring. Den nuværende krydstogtskaj på nordhavnen vil med sine 240 meter ikke være lang nok til at tage imod de store skibe. De vil være henvist til at ankre op på reden, eller hvilket er mere sandsynligt sejle forbi Bornholm uden at gøre stop. Den internationale krydstogtekspert Luis de Carvalho fra konsulentfirmaet Consult DC Rønne Havn forklarer, at Rønne Havn ikke vil ikke være så attraktiv for cruise-rederierne, hvis de ikke kan lægge til kaj. Rederierne ønsker at kunne lægge til ved kaj, så passagerne kan gå direkte i land. Hvis de skal sejle passagerne i land i tenderbåde bliver hele operationen mere kompliceret. Derfor har rederierne en tendens til at nedprioritere destinationer, hvor de ikke kan gå i havn siger han. Luis de Carvalho afleverede i oktober 2012 en rapport til Rønne Havn, hvori han sætter tørre tal på udfordringen for Bornholm: Hvis havnens nuværende krydstogtskaj og øvrige faciliteter ikke udvikles, kan antallet af krydstogs-passagerer falde til ca. 20.000 i 2020. Hvis havnen derimod udbygger, så skibe på op til 350 meter kan lægge til kaj, kan antallet af passagerer stige til 136.000 i 2020. Det er endda et meget konservativt skøn. Der er gode chancer for, at antallet kan blive endnu højere, siger krydstogtseksperten. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er tilstrækkeligt bare at bygge en ny kaj i Rønne. Hvis Bornholm virkelig satser på at tiltrække flere cruises, så er der meget arbejde at gøre på hele øen. Der skal simpelthen udvikles flere tilbud til de forskellige segmenter ikke mindst luksussegmentet og det skal sættes i gang nu. I kan ikke vente, tilføjer Luis de Carvalho. Hvis Bornholm virkelig satser på at tiltrække flere cruises, så er der meget arbejde at gøre på hele øen Krydstogtseksperten forklarer, at flere tilbud og et højere serviceniveau på øen også vil øge passagernes forbrug. I dag omsættes der blot for ca. 350 kr. for hver krydstogtsturist, der besøger Bornholm. I Århus og København spenderer turisterne næsten 650 kr. hver. I skal simpelthen udvikle flere tilbud, som passagerne kan bruge penge på, siger han. Hele øens kaj Hvis en stor investering i en ny kaj på Rønne Havn skal give mening, er det vigtigt, at kajen er simpel og effektiv samt kan benyttes til andre indtægtsgivende formål. Alligevel vil det være svært at få sund økonomi i en ny kaj, hvis den bliver betragtet som investering, der alene handler om Rønne Havn. De afledte effekter på indtjeningen i butikker, cafeer, bus- og guideselskaber, restauranter skal tages med i et samlet regnestykke, der dækker hele øen. En udbygning af Rønne Havns krydstogtsfaciliteter er et spørgsmål, som hele øen bør engagere sig i, fordi det er et tiltag, der vil udvikle hele øen. Det vil bidrage til hele øens økonomi, siger Luis de Carvalho. Cruise Bornholm Network Rønne Havn samarbejder med en lang række aktører i netværket Cruise Bornholm Network i bestræbelserne på at markedsføre og udvikle Bornholm som en attraktiv krydstogtsdestination. Netværket blev etableret i begyndelsen af 2012. Blandt de øvrige deltagere i netværket er bl.a: Destination Bornholm, Hovedstadens Vækstforum, busselskaber, guider, attraktioner, kunsthåndværkere, spisesteder, handelstandsforeninger, Bornholms Maritime Udviklings Center, Bornholms Regionskommune og skibsmæglere. Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Side 7

Rønne Havn overvåger Randers Havn

Havneassistent på Rønne Havn, Reno Kure De tre store overvågningsskærme på havnekontoret i Rønne viser i øjeblikket udelukkende billeder fra de i alt 31 kameraer, der er placeret rundt omkring på Rønne Havn. Men når en ny aftalen med Randers Havn træder i kraft, vil billeder fra 10 kameraer på den jyske havn også komme på skærmene i aftenog nattetimerne samt i weekenderne. Aftalen er indgået, fordi Kystdirektoratet kræver, at Randers Havn fremover skal være overvåget 24 timer i døgnet og ikke blot inden for normal arbejdstid, som det er tilfældet i dag. Den opgave skulle Randers Havn have ansat fire nye medarbejder til at håndtere, hvis det ikke havde været muligt at outsource overvågningen til Rønne Havn, der har været døgnovervåget i en årrække. Havnedirektør John Morgen, Randers Havn, forklarer om baggrunden for aftalen: Vi udnytter, at Rønne Havn har en overkapacitet og derfor har mulighed for at dække vores øgede behov for overvågning. Det er billigere for os, og samtidig har Rønne Havn både de rette kompetencer og mange års erfaring med døgnovervågning af havne, siger han. Netop erfaringen med havnesikring har spillet en stor rolle for Randers Havn, fremhæver havnedirektøren. Medarbejderne i Rønne har i forvejen et indgående kendskab til rytmen og trafikkulturen på en havn. Dermed kan de også hurtigt spotte, hvis der er afvigelser fra normalbilledet, som de skal reagere på, siger John Morgen. Afstand uden betydning Havneassistent på Rønne Havn, Reno Kure pointerer, at den geografiske afstand mellem de to havne ikke spiller nogen rolle for overvågningens kvalitet. Afstanden betyder ikke noget. Man kunne i princippet overvåge Randers Havn fra månen. Overvågningsbillederne fra Randers vises jo live, og hvis vi opdager noget unormalt på skærmene, kontakter vi straks tilkaldevagten på Randers Havn, forklarer havneassistenten. Man kunne i princippet overvåge Randers Havn fra månen Det er på grund af den såkaldte ISPS-kode, der definerer en række krav til sikringen af skibe på havne, at Randers Havn er nødsaget til at øge sikringsniveauet. ISPS-koden blev vedtaget som følge af terrorangrebene på USA 11. september 2001 af FN s søfartsorganisation, IMO. Formålet er at forebygge, at skibsfarten og havnefaciliteter kan anvendes i forbindelse med international terrorisme. ISPS står for International Ship & Port Facility Security Code (International kode for sikring af skibe og havnefaciliteter). ISPS har bl.a. betydet, at 70 procent af Rønne Havn i dag er hegnet ind og kameraovervåget. Indtil 2004 var der ikke nogen kameraer på havnen. ISPS betyder dermed, at havnens tilgængelighed for almindelige borgere er blevet stærkt begrænset. Det er naturligvis ærgerligt, men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved. Vi skal overholde ISPS-kravene. Det højnede sikkerhedsniveau har dog også en positiv sideeffekt: Der er langt færre tyverier og tilfælde af hærværk på havnen i dag. Hvis der sker noget unormalt på havnen i dag, så opdager vi det jo. Og vi har det endda på kamera, siger Reno Kure. Randers Havn er indtil videre den eneste havn, der har outsourcet overvågningen til Rønne Havn. Men Rønne Havn er i dialog med andre havne om lignende løsninger. Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Side 9

Jørn Nygaard, teknisk chef på Rønne Havn, foran en lille del af de i alt ca. 136.000 kubikmeter jord, der skal i hullet. Havneudvidelse skaber 20.000 nye kvadratmeter Umiddelbart nord for indsejlingen til Rønne Havn er et nyt, lille stykke Bornholm på størrelse med fire fodboldbaner ved at vokse frem. Her er opfyldningen af 20.000 kvadratmeter af havnebassinet i fuld gang. Havneudvidelsen forventes at være færdig i 2014. Anvendelsen af havnens nye areal der er placeret umiddelbart mellem havet og DLG s bygninger ligger dog endnu ikke fast. Men at der bliver brug for de nye kvadratmeter til f.eks. en ny kaj til udskibning af gods, til opmarchpladser til færgerne eller til noget helt tredje, er havnens tekniske chef, Jørn Nygaard, ikke i tvivl om. Vi skal nok få brug for området i fremtiden. Og vi bliver jo nødt til at have varen hjemme, inden vi sælger den. Det er et attraktivt område, fordi dets tilgængelighed er rigtig god, siger han og peger på, at etableringen af Tysklandsvej leder trafikken til området direkte fra Nordre Kystvej. Opfyldningen sker fortrinsvis med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye omfartsvej i Rønne fra Torneværksvej til Østre Ringvej. Men også overskydende jord fra andre store anlægsopgaver på øen ryger i hullet, hvis den vel at mærke ikke er forurenet. I alt 136.000 kubikmeter jord skal der fyldes på, inden havneudvidelsen er færdig, forklarer Jørn Nygaard. Opfyldningen er ca. halvvejs. Rønne Havns Strategi- og Forretningsplan 2015-2020 kan medføre, at flere udvidelser skal foretages, hvis forretningspotentialet er til stede.

Erfaren havnehåndværker i bestyrelsen Det er en mand med solid erfaring med havnedrift og et godt indblik i Rønne Havn, der fik sæde i bestyrelsen for Rønne Havn A/S, da en ekstraordinær generalforsamling i september 2013 besluttede at udvide bestyrelsen fra syv til otte personer. Det nye bestyrelsesmedlem, Lars Karlsson, har arbejdet i den skandinaviske havne-og terminaloperatørindustri siden 1988 og i shippingindustrien siden 1964. Han har tidligere været direktør for det kombinerede havneselskab for København og Malmø Havne, og han var ved roret, da man skulle have de to selskaber til at smelte sammen. Jeg kan bidrage til udviklingen af Rønne Havn med min brede erfaring omkring havne Han har desuden et indgående kendskab til Rønne Havn, fordi han via sin egen virksomhed, Port How, har været med til at udvikle havnens nye femårige Strategi-og Forretningsplan. Lars Karlsson betegner sig selv som en god havnehåndværker. Jeg kan bidrage til udviklingen af Rønne Havn med min brede erfaring omkring havne. Den knowhow, jeg besidder, kan forhåbentlig være med til at sikre, at havnen i første omgang bliver mere effektiv og får en sundere økonomi, siger han. Sideløbende med at havnes drift rationaliseres, skal der være fokus på at indfri de spændende udviklingsmuligheder, som ligger lige for, understreger Lars Karlsson. En moderne havn er meget mere end en p-plads for skibe. Den er også et attraktivt sted at placere sig for mange typer virksomheder, og Rønne Havn er allerede godt i gang med at markedsføre sig over for en række interessante segmenter inden for bl.a. energisektoren. Det arbejde ser jeg frem til at deltage i, siger han. Lars Karlsson er uddannet skibsfører og maskiningeniør og har studeret forretningsudvikling ved universitetet i Linköping. Udvidelsen af havnens bestyrelse kommer ikke til at betyde øgede udgifter. Det årlige honorar til bestyrelsesformand Thomas Thors er på hans eget initiativ sat ned, ligesom der vil ske besparelser på forplejning og lignende ved bestyrelsesmøder. Klar Kurs Rønne Havn nr. 1 januar 2014 Side 11

Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 Dk-3700 Rønne Tlf.: +45 5695 0678 Fax: +45 5695 0631 Cvr: 2793 2150 Mail: Roennehavn@Roennehavn.Dk Copyright 2013, Rønne Havn A/S