Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof



Relaterede dokumenter
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Afgrødernes næringsstofforsyning

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden unde HighCrop

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Danske forskere tester sædskifter

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Produktion og næringsstofudnyttelse

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

C12 Klimavenlig planteproduktion

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Sådan styres kvælstofressourcen

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Det økonomiske økosædskifte

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker


Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Det økonomiske øko-sædskifte

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Efterafgrøder strategier

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Den 18. marts 2011 bragte Maskinbladet en artikel (

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Økologi uden konventionel gødning og halm

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

A1: Driftmæssige reguleringer

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Økologimøde. 25. januar 2017

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Håndbog i økologiske sædskifter

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Transkript:

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007

Næringsstofstrømme fra konventionel til økologisk produktion Uønskede stoffer Handelsgødning Konventionelt landbrug Gødning og halm Gips Industri Vinasse m.m. Ø Forbrugere

Kvælstof er mindst problematisk

Udbytter og optaget N i et ugødet grøntsagssædskifte, Årslev År Afgrøder Udbytte (ton/ha) 1 Grøngødning - N-optagelse (kg/ha) 2 Hvidkål/porre 74/46 214/169 3 Vårbyg 4 60 4 Gulerødder/løg 105/44 188/117 5 Ærter 4 114 6 Vårbyg 5 83 Udbytter på linie med konventionel produktion i porre og gulerødder. Kristian Thorup-Kristensen Data fra det økologiske grønsagssædskifte i Årslev

Effekt af helårs- og efterårsgrøngødning på N min i maj (kløvergræs) Efterårs 143 kg N per ha 0-0.5 m 0.5-1.0 m 1.0-1.5 m Helårs 178 kg N per ha 0 40 80 120 160 200 Nitrat-N i jorden, kg N per ha Kristian Thorup-Kristensen Data fra det økologiske grønsagssædskifte i Årslev

Effekt af forskellige efterafgrøder forud for ugødet vårbyg på Jyndevad (JB1). 120 N Hvidkløver Rødkløver Gul rundbælg 80 N Rug/vikke Humlesneglebælg Persisk kløver 40 N Olieræddike Rajgræs 0 N Cikorie e e 0 2000 4000 6000 e e ab bc bc Bælgplante-efterafgrøde Ikke-bælgplante-efterafgrøde N i mineralsk gødning (kg/ha) Kerneudbytte (15% vand) (kg ha -1 ) d d c c a a Kilde: Askegaard, M. and Eriksen, E. (2008). Growth of legume and non-legume catch crops and residual N effects in spring barley on coarse sand. Journal of Plant Nutrition and Soil Science. In press.

Vårbyg Udbytte (t/ha) 8 6 4 2 Jyndevad 2006 2007 Udbytter i vårbyg i det økologiske sædskifte (bælgsæd- kartofler-vinterhvede-vårbyg) 0 8 Foulum Udbytte (t/ha) 6 4 2 0 8 Flakkebjerg Udbytte (t/ha) 6 4 2 0 UE/MG ME/UG ME/MG UE ME Økologisk Konventionel UE: Uden efterafgrøde ME: Med efterafgrøde UG: Uden gødning MG: Med gødning

Kvælstof er mindst problematisk På kort sigt: Efterafgrøder og helårsgrøngødninger Bælgsæd i sædskifterne På lidt længere sigt: Biogasanlæg til vegetar -gylle På langt sigt: Recirkulering på samfundsniveau

Kalium lidt mere problematisk På kort sigt: Tæring på jordens naturlige K-indhold (lerjorde) Vinasse??? På lidt længere sigt: Ændring af reglerne så der åbnes helt op for brug af en økologisk mineral-gødning På langt sigt: Recirkulering på samfundsniveau

Kalium kilder Jord Gødning Mellem 30.000 og 60.000 kg K/ha i pløjelaget

Fosfor kan blive meget problematisk På kort sigt: Tæring på jordens P-indhold Råfosfat (en begrænset ressource!) På lidt længere sigt: Forædling mod mere P-effektive sorter På langt sigt: Recirkulering på samfundsniveau, herunder også anvendelse af slagteriaffald og udnyttelse af P fra lavbundsarealer.

Produktion fra husholdningerne i kg per person per år Sort spildevand Gråt spildevand Organisk husholdnings -affald Urin Fæces Køkken Tøjvask Bad N 3.57 0.49 0.18 0.15 0.11 0.73 P 0.32 0.16 0.07 0.03 0.01 0.12 K 0.26 0.11 Kilde: Refsgaard, K, Jenssen, P.D., Magid, J. 2006. I: Halberg et al. (Eds). Global development of organic agriculture: Challanges and prospects. CAB International, 181-213.

Svovl kan også blive problematisk!

Deposition af svovl 30 Beregnet S-deposition (kg S/ha) 25 20 15 10 5 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

S balance: økologisk kvægsædskifte Kg S/ha/år gns. af 4 år Import Atmosfære Husdyrgødning Vanding 11 12,2 9,5 Eksport Plantemateriale Kødtilvækst Udvaskning 9,8 0,3 20 Balance 2,6 Eriksen J. & Askegaard M. 2000. Sulphate leaching in an organic crop rotation determined by the ceramic suction cup technique. Agriculture, Ecosystems & Environment, 78, 107-114.

S balance: økologisk planteavlssædskifte Jyndevad Foulum Flakkebj. Import Atmosfære Husdyrgødning Vanding Kg S/ha/år (gns. af 3 år) 10 4 15 7 2 0 13 5 0 Eksport Plantemateriale Udvaskning 2 32 3 34 2 20 Balance -6-28 -4 Eriksen, J., Olesen, J.E. & Askegaard, M. Sulphate leaching and sulphur balances of an organic crop rotation on three Danish soils. European Journal of Agronomy 17, 1-9.

S-tilførsel i økologisk sædskifteforsøg 100 80 Jyndevad JB1 Kerne Halm Foulum JB4 Flakkebjerg JB6 Udbytte byg hkg/ha 60 40 20 0 0 30 0 30 0 30 kg S/ha Eriksen, J., Olesen, J.E. & Askegaard, M. 2002. Sulphate leaching and sulphur balances of an organic crop rotation on three Danish soils. European Journal of Agronomy 17, 1-9.

Svovl kan også blive problematisk! På kort sigt: Vandingsvand Efterafgrøder Vinasse??? På lidt længere sigt: Ændring af reglerne så der åbnes helt op for brug af S-gødninger (gips/frit svovl/magnesiumsulfat) På langt sigt:?

Et økologisk landbrug på egne ben vil forudsætte: Dygtig management i marken Ændrede målsætninger og regler En samfundsmæssig ændring mod øget recirkulation af næringsstofferne. Endnu mere nytænkning, udvikling, forskning samt en diskussion af hvilket niveau i udbytter og kvalitet der skal tilstræbes!