Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 1 Projektbeskrivelse
Aarhus kommune ønsker at realisere en supercykelsti med en samlet anlægssum på 140 mio, og søger hermed støtte fra Transportministeriets supercykelstipulje. Projektet får på den mest befærdede strækning 21.000 cyklister i døgnet, og skal lette trængslen på byens trafikveje. Projektet ønskes fremmet, således at supercykelstien kan tages ibrug inden 2017 når Aarhus er europæisk kulturhovedstad. Hverdagsliv på Frederiks Allé i Aarhus. Cyklerne er for længst blevet en del af bybilledet i Aarhus, og løser en stor del af byens transportarbejde. Supercykelstiprojektet er et resultat af flere års forberedelse. I Aarhus kommunes Cykelhandlingsplan fra 2007 er der fastsat et net af højklassede cykelruter, som primært forbinder Midtbyen med oplandsbyerne med det formål at styrke cyklens andel af byens transportarbejde med særlig fokus på bolig-arbejdsstedstrafikken. Ansøgningen til transportministeriets supercykelstipulje 2013 omfatter først og fremmest en videreudvikling af planens vigtigste højklassede cykelrute imellem Midtbyen og den nordvestlige del af Aarhus - et geografisk område, som indeholder byens største udviklingspotentiale på cykelområdet. Projektet forbinder byens vigtigste mål for cyklister Ruten forløber fra Aarhus Hovedbanegaard, forbi Rådhuset, igennem Midtbyen, forbi de væsentligste dele af universitetet, igennem tætte boligbebyggelser til erhvervsområdet ved Skejby, der i disse år er under kraftig udvikling med mange nye arbejdspladser. Alene det nye supersygehus forventes at beskæftige 10000 medarbejdere når det er fuldt udbygget. Supercykelruten forløber videre fra Skejby langs letbanen - og især langs letbanebroen henover Egådalen - frem til Lisbjerg, hvor der er iværksat omfattende byudviklingsaktivitet med 20-25.000 nye indbyggere. Desuden placeres der ved Lisbjerg en Parker&Cykl terminal, hvor pendlere fra Djurlandsmotorvejen og E45 kan omstige fra bil til cykel.
Hverdagsliv på Havnegade og Kystvejen i Aarhus. Supercykelstiprojektets hovedformål er at flytte en del af denne trafik over på cykler. Supercykelstiens indretning og udformning Projektet er udformet som et trafiksikkert og attraktivt alternativ til at færdes langs den trafikkerede Randersvej og Nørrebrogade, der begge har mange cyklistuheld. Der er gjort grundige overvejelser og studier for at sikre at supercykelstien får et forløb, som den direkte rute imellem byens væsentligste mål for cyklister. For at opnå den ønskede effekt ( se bilag 2) arbejdes der med at sikre en høj fremkommelighed og komfort - blandt andet ved hjælp af brede cykelstianlæg, niveaufrie krydsninger ved alle større trafikveje og et særligt indsatsområde omkring terrænforholdene, som byen er kendt og berygtet for. Supercykelstien forløber med en højdeforskel på 74 meter, hvilket giver problemer på to fronter. Dels er terrænforholdene en konkret barriere i forbindelse med valget af transportmiddel. Dels udgør det et alvorligt sikkerhedsproblem. Aarhus Kommune har i de senere år fået forskellige erfaringer med cykler og højdeforskelle, som supercykelstiprojektet bygger videre på. Det omfatter både mindre tiltag i form af krydsudformninger og kampagner med henblik på korrekt gearing etc, men også to større tiltag i supercykelstiprojektet. Det er dels en stibro over Egådalen, som anses for afgørende for at opnå større cykelmængder på strækningen - dels et mekanisk cykelløft på Grønnegade, der skal hjælpe cyklisterne op på højlandet hvor blandt andet universitetet ligger. Det er kostbart at anlægge niveaufrie løsninger og bygge broer, der skal udjævne terrænbarrierer. Det er imidlertid hvad der er nødvendigt for at give cyklen en betragtelig større andel af transportarbejdet i Aarhus. Supercykelstiens terrænforhold på hele strækningen fra midtbyen til Lisbjerg. Supercykelstien igennem midtbyen i Aarhus med nye krydsudformninger.
Supercykelstierns anvendelse Supercykelstien er beregnet til at få 21.000 cyklister på den mest befærdede strækning. Det stod tidligt klart i processen at effekterne nødvendiggjorde at se projektet i en bredere sammenhæng med ordentlig belysning, gennemførte belægninger, optimale cykelparkeringsforhold ved terminaler og andre større cyklistmål - herunder arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner langs strækningen. Cyklerne udvikler sig også I konsekvens af disse overvejelser indgår det I supercykelstiprojektet at indrette infrastrukturen til nye cykeltyper. Det stiller krav til den fysiske indretning eksempelvis forventes der mange flere elcykler I bybilledet. Allerede idag er hver anden solgte cykel I Holland en elcykel. Denne udvikling er på vej til Danmark, og netop I Aarhus er elcykler særlig oplagte for at minimere generne ved terrænforskellene. De valgte bycykler er derfor alle hybridcykler. Det stiller imidlertid krav til supercykelstiens indretning og sikkerhed. Anlægget skal kunne klare varierede hastigheder, og indeholde nem skiltet adgang til ladestationer. Med elcykler, et nyt bycykelkoncept og kampagner for god gearing vil cykeltrafikken få et godt samspil med den kommende letbane. 2. generation bycykler Det nyudviklede pendlercykelkoncept indeholder den flexibiltet, som bilen idag kan tilbyde. Derfor forventes det at kombinationen af supercykelsti og tilhørende pendlercykelstationer langs ruten vil betyde 2700 daglige ture, som indeholder projektets største trafikspring, da det er ture, der enten erstatter privatbilkørsel eller hyrevogne. Det fremtidige pendlercykelkoncept starter allerede i lyntoget syd for Aarhus eller i et auditorie på Aarhus Universitet, hvor man på sin smartphone reserverer en pendlercykel, der står klar udenfor døren når man skal bruge den - betalingen klares smidigt over rejsekortet eller kreditkort. På bycyklernes fastmonterede skærm er rutevejledningen på plads når man modtager cyklen. På skærmen etableres et bedre og mere målrettet tilbud, der er Sådan ser skærmbilledet ud i lyntoget syd for Aarhus når man booker en bycykel, der skal stå klar ved ankomsten til Aarhus Hovedbanegaard. Denne smidighed i kombination med høj driftsikkerhed, er et afgørende element for at flytte korte bilture over på cykel. Skærmbilledet på cykelstyret når man modtager sin bycykel foran Aarhus hovedbanegård.
Sådan ser bybilledet ud i Aarhus på en kold januardag. Det er et væsentligt element i ansøgningen, at cykelparkeringsforholdene indrettes velordnet med stor kapacitet langs den kommende supercykelsti. skræddersyet til trafikken og supercykelruten i Aarhus. Ved hjælp af det system, der bygges op omkring pendlercyklerne sikres det at cyklerne er ude at køre mest muligt. Teknisk er der tale om hybridcykler, hvor brugeren ved tryk på en knap tilslutter 50% elektrisk assistance. Bycyklerne bliver med andre ord 50% lettere at træde, og er således velegnede til terrænforholdene i Aarhus, og sikrer at brugerne ikke kommer svedige frem. Bilag Bilag 2 Effekter og evaluering Bilag 3 Budget Bilag 4 Kortbilag Bilag 5 Illustrationer Supplerende information Kontakt til projektet: Civilingeniør Pablo Celis Trafiksikkerhedsrevisor Projektleder Aarhus Cykelby Aarhus Kommune Trafik og Veje Telefon 8940 4479 Mobil 3030 4479 Email pace@aarhus.dk Projektet er udarbejdet med teknisk bistand og rådgivning fra Civilingeniør Jens Rørbech, Arkitekt Philip Rasmussen, landskabsarkitekt Julie Boysen og tekniker Søren Rosenberg Jensen.
Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 2 Effekter og evaluering Cykeltrafikmængder Supercykelruten forventes at få en sommerdøgnstrafik i størrelsesordenen 5.000 til 21.000 - afhængig af hvor på strækningen der måles. Desuden har det betydning for tidspunktet for evalueringen, idet der sideløbende med etableringen af supercykelstien sker en voldsom byudvikling i området. Det nye byudviklingsområde ved Lisbjerg forventes at få 20-25.000 indbyggere, og i erhvervsområdet ved Skejby etableres der i disse år mange nye arbejdspladser. Alene supersygehuset i Skejby forventes at beskæftige 10.000 medarbejdere når det er endeligt udbygget. Reduktion af trængsel Det har i forarbejdet til ansøgningen været vanskeligt at fastsætte præcise reduktionstal, der direkte kan relateres til supercykelstiprojektet, da letbaneprojektet etableres sideløbende. Projekterne kompletterer hinanden, og der ventes en samlet reduktion af biltrafik på Randersvej/Nørrebrogade på 4.000 køretøjer pr. døgn Reduktion af personskader På strækningen mellem Lisbjerg og Cykelringen via Randersvej er der for en fem-årig periode via Politiets uheldsstatistik registreret 17 cykeluheld med personskade. Hertil kommer supplerende 92 cykeluheld med personskade registret på Aarhus Skadestue. Dette svarer til at der hvert år i gennemsnit kommer 22 cyklister til skade i trafikken på strækningen. Med anlæg af den nye supercykelsti forventes det at antallet af personskader med cyklister som minimum vil blive halveret. Forventningen er således at anlæg af supercykelstien vil reducere ulykkerne med 11 personskader pr. år. Effekterne fremkommer igennem åbningen af supercykelstien som et trafiksikkert og komfortabelt alternativ i kombination med sikkerhedsmæssige afværgeforanstaltninger på den gamle rute via Randersvej.
Cykelkulturen er forlængst blevet en del af bybilledet i Aarhus. Andre effekter Projektet forventes at give cykelturismen i Aarhus et løft, således at den samlede cykelturisme i området efter åbningen af supercykelstiprojektet forventes at have samme niveau som på Bornholm, der regnes for landets førende cykelferiedestination. Supercykelstiprojektet forløber i et område med en koncentration af seværdigheder og rekreative områder - såsom Aros, købstadsmuseet Den gamle By og Botanisk Have. Det skal imidlertid pointeres at der er tale om sidegevinster. Supercykelstien tilrettelægges konsekvent med hverdagscyklisterne som målgruppe med henblik på at styrke cyklens transportarbejde i bolig-arbejdsstedstrafikken i Aarhus. Det er således vigtigt at slå fast, at der ingen steder ændres ruteforløb for at imødekomme tilgængeligheden til turistseværdigheder. Der er alene tale om en sidegevinst - som til gengæld indgår i evalueringsprogrammet med henblik på at kvantificere projektets afledte cykelturismeøkonomi. Evalueringsprogram Supercykelstien evalueres løbende med henblik på at tilvejebringe gode før/efter data, som - udover den konkrete projektevaluering - også skal styrke kommunens viden i forbindelse med den videre udvikling af cykelhandlingsplanens højklassede cykelruter. Aarhus kommune anvender i supercykelstiprojektet sine gennemprøvede målemetoder på cykelområdet, og vil supplere med stationære cykeltællinger på ruten umiddelbart efter projektstart. Der anvendes kendt teknologi til at synliggøre cykeltrafikmængderne på ruten med henblik på at gøre effekterne til et fælles anliggende med slutbrugerne. Evalueringsprogrammet er koncentreret om bolig-arbejdsstedstrafikken, og vil blive suppleret med spørgeskemaundersøgelser. Sekundært evalueres supercykelstiens afledte økonomi i lokalsamfundet. Supercykelstien passerer forbi købstadsmuseet Den gamle By, hvor byens turister kan studere 100 års dansk cykelkultur. Cykelturisterne er ganske vist ikke supercykelstiens primære målgruppe, men cykelturismeeffekterne måles som en del evalueringsprogrammet.
Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 3 Budget Bro over Egådalen 20.000 Bro over Parallelvejen 3.500 Bro over Djurslandsmotorvejen 3.500 Stitilslutninger/forbindelsesstier i Skejby 3.500 Stidæmning ved Djurlandsmotorvejen 1.000 Ny højklasset supercykelsti Skejby-Lisbjerg 16.000 Termial ved park&cykl 1.000 Ændringer af signalanlæg på strækningen 1.500 Stiunderføring ved Herredsvej/Paludan Müllers Vej 6.500 Stiunderføring ved Brendstrupgårdsvej med tilhørende stier 5.000 Cykelparkeringsanlæg ved Aarhus Hovedbanegaard 24.000 Bycykelkoncept 17.500 Cykelstier på Møllevangs Allé 6.000 Cykelgadeløsninger i Midtbyen 7.000 Cykelgadeløsninger i boligkvarterer 1.000 Belægningsarbejder 3.000 Belysningsarbejder 2.500 Beplantning 1.200 Kunsterisk bearbejdning af underføringer og særlige punkter 700 Cykelstier på Park Allé 6.000 Cykelløft 2.500 Overdækning af supercykelruten i Skejby 3.700 Trafiksikkerhedsmæssige afhjælpningsforanstaltninger 1.000 Særlig udstyr langs ruten 600 Kommunal administration og projektledelse 2.000 Kampagner og informationsmateriale 400 Total 140.600 Projektets finansiering Transportministeriets Supercykelstipulje 70.300 Aarhus Kommune 61.800 Private fonde 8.500 Total 140.600 Supplerende finansiering Udenfor supercykelstiens budget herover gennemføres der forskellige projekter på ruten, som vil styrke supercykelstiens funktion og anvendelse. Det er anlægsomkostninger, der IKKE er medtaget i ansøgningen til supercykelstipuljen 2013. Det omfatter DSB, der bidrager 7,5 mio til cykelparkeringsanlæg på Aarhus Hovedbanegård, universitetshospitalet der bidrager med stitilslutninger, private virksomheder med bycykler samt forskellige tilslutninger i forbindelse med byggemodningsaktivitet i Skejby og Lisbjerg.
Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 4 Kortbilag Indhold 4.1 Supercykelstiens geografi og afgrænsning 4.2 Supercykelstiens sti- og vejtyper 4.3 Supercykelstiens kryds 4.4 Cykeltrafikmængder ved supercykelstien 4.5 Bycykelstationer ved supercykelstien 4.6 Supercykelstiens natbelysning
Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 5 Tegninger Indhold Kunsten at få flere til at cykle Supercykelstiens terrænforskelle Cykelbro over Egådalen Cykelløft i Aarhus Overdækket supercykelsti
stiens niveaufrie skæringer kendetegnes ved masser af lys, farver og et venligt miljø. Det skal være en oplevelse at tage cyklen på arbejde. Eksemplet er fra underføringen ved Botanisk Have. Kunsten at få flere til at cykle Supercykelstiprojektet genanvender flere niveaufrie skæringer ved større trafikveje. Det er ældre anlæg, som fremtræder med et mørkt og ofte dystert miljø. I fremtiden skal supercykel- Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
Supercykelstiens terrænforskelle Arbejdet med terræn indgår i alle led i supercykelstiens udformning, da terrænet er den væsentligste barriere for øget cykelbrug på strækningen. På skitsen ses en delstrækning ved Skejby, hvor supercykelstien er skåret 3 meter ind i terrænet for at jævne længdeprofilet ud. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
Cykelbro over Egådalen Supercykelsti på letbanehøjbro ved Egådalen. Stien er set fra Lisbjerg mod erhvervsområdet ved Skejby, således som fremtidens cykelpendlere kan opleve vejen til arbejde i morgensolen. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
gelænder, der skal hjælpe cyklisterne bedre over terrænforskellene, og op til højlandet hvor blandt andet universitetet ligger. Cykelløft i Aarhus På strækningen fra Vesterbro Torv til Botanisk Have oplever cyklisterne at tyngdekraften er særlig kraftig. Projektet indeholder et rullende Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
Overdækket supercykelsti Et langt drivhus på cykelruten igennem erhvervsområdet ved Skejby skal gøre cyklen anvendelig en større del af året, og samtidig producere el til at belyse strækningen i vinterhavlåret. Det arkitektoniske element bør senere udformes med omhu og respekt for stedet. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013