De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er muligt. Og man er fuld af håb for sin nyfødte. Så melder dagligdagen sig - med alle dens problemer. Og tingene er ikke så ligetil endda. Barnet løber ind i sine første nederlag og knubs. Men som forældre bakker vi op - vi trøster og vi prøver at forklare, at det hele nok skal blive bedre. For det bedste, vi i virkeligheden kan give vore børn, det er håb - håb for fremtiden. Sådan er det også i et samfund - i et fællesskab - som det danske. Et samfund kan ikke fungere og blomstre uden håb.
Håb om at næste generation får flere muligheder, end vi selv har haft. Håb om at næste generation bliver klogere, end vi er. Håb om at næste generation - og vi selv - får større velstand, større tryghed, flere oplevelser. Måske vil børnene leve i udlandet en tid og lære en masse. Måske vil de starte deres egen virksomhed. Måske vil de blive dygtige forskere, fremragende håndværkere eller gode lærere. Måske vælger de et liv, hvor de prioriterer familien ekstra højt og derfor indretter deres økonomi efter det. Kort sagt: vores håb for fremtiden er, at vores børn selv kan forme den. Vi kan, hvis vi vil. Verden er fuld af muligheder.
Selvfølgelig kan vi ikke sætte os ud over naturlovene. Selvfølgelig kan vi heller ikke sætte os ud over de økonomiske love. Men indenfor de givne rammer kan vi utrolig meget. Derfor skal vi ikke stille os tilfreds med et Danmark i stagnation. Vi skal ikke være tilfredse med et Danmark, hvor hver eneste politiske diskussion skal handle om fordeling af kagen. Hvor politik ikke kun handler om at dele ud, men også fokuserer på, hvordan vi kan skabe vækst, så vores børn også får deres gode muligheder. Vi skal have et Danmark, hvor arbjedsomhed belønnes, og hvor vi ikke lader os binde af systemer, bare fordi nogen er bange for frihed. Vi skal turde lægge en strategi for fremtiden. Det har vi gjort i Liberal
Alliance. (forklare LAs plan) Det er på mange måder en beskeden plan. Men den er vores forsøg på at gribe fremtiden og bidrage til en større kage og et stærkere, rigere samfund. I Liberal Allance har vi ambitionerne i behold. Vi er parat med et realistisk håb for fremtiden. Der er meget, man ikke kan beregne med sikkerhed. Men noget er faktisk sikkert og vist: Skat på arbejde virker. Det begrænser lysten til arbejde. Regelstyring virker. Det bremser selvstændig tænkning, både i den private og den offentlige sektor. Derfor skal vi have lavere skat og færre regler. For at få flere job og mere omtanke så vi selv i højere grad kan forme vores liv. Og bedre endnu:
Så vi kan glæde os over, hvordan vores børn former deres eget liv. De vil gå deres egne veje, alene eller sammen med andre. Vi skylder dem at give plads. Vi skylder dem at rynke lidt mindre på næsen, når de finder på noget vildt. Og vi skylder dem, at de ikke skal leve deres fremtid i frygt for, at det eneste de kan bruge deres energi til, er at forsørge os, fordi vi ikke tog os sammen. Lige nu er det som om valgkampen alene handler om at disponere al fremtidig vækst på en eneste måde: til mere offentligt forbrug. Det er en fattig vision for samfundet. Lige nu er det, som om valgkampen går udenom det væsentligste: Hvordan vi sikrer væksten. Og hvordan vi giver plads til, at de kommende års økonomiske vækst kan bruges af vores børn til at skabe
grundlaget for ny vækst, nyt initiativ og nye løsninger. Det er blevet meget populært i visse kredse at sige: Brug børnenes arv. Min ambition er anderledes. Jeg vil gerne give mine børn en arv. Både i form af lidt håndører, I form af bedre muligheder og i form af et bedre, mere velstående samfund. Jeg har ikke altid været en lige god far. Men jeg har aldrig glemt mit håb for, at mine børn skulle have muligheden for at forme deres egen fremtid. Deres frihed, deres muligheder - er hvad det hele handler om for mig. Sådan tror jer, de fleste af os har det. Så lad os sammen kæmpe for at vores børns fremtid ikke kun skal handle om, at de skal passe på os men at de får muligheden for at leve deres liv som de helst vil det. Ikke bremse, affyring
7