Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige arbejde med børnene har et medansvar for at det enkelte barns udvikling, og at barnets selvværd bliver styrket. Marte Meo forløbet med A varede ca. 1 år. I forløbet har er der filmet til en Marte Meo analyse, lavet 5 opfølgningsfilm og givet 6 tilbagemeldinger. A s spørgsmål? Hvordan får jeg lært at bruge Marte Meo metoden, så metoden tilgodeser børnene i vuggestuen? Marte Meo analyse den 11 september 2003. Til Marte Meo analysen er der optaget en struktureret situation og en ustruktureret situation. I den ustrukturerede, leger B (ca. 2 år.) med biler og sidder i reden med bøger. I den strukturerede giver A B en ren ble på. A kan : - Skabe en god følelsesmæssigt atmosfære, ved hjælp af gode toner, giver et godt ansigter, og udveksle øjenkontakt. - Benævne hvad der skal ske forudsigelighed - Give en klar start og en klar slut A har brug for at lære: - (Vente ) - (Følge barnets initiativ ) - Benævne barnets initiativ - Benævne eget initiativ - Ikke stille spørgsmål - Lære at bekræfte barnet, når det følger anvisninger - Give trinvis anvisninger - Give klare anvisninger mellem det verbale og det kropslige ( kropssprog) Vurdering af analysen:
A er en glad og positiv person. A har et glad ansigt og nogle gode toner, er god til at skabe en god atmosfære. Giver en klar start og en klar slutning så barnet ved, hvornår man begynder og slutter. A kan benævne, hvad barnet skal, eksempelvis: Nu skal du op på puslebordet. Men A benævner ikke i handlingsøjeblikket, derfor har A brug for, at lære at benævne barnets initiativ. Dette vil give barnet større selvregistrering., ord for hvad barnet laver, samt holde barnets koncentration fast. A skal lære ikke at stille spørgsmål, herved bliver barnet forstyrret i at tage egne initiativer. A har brug for at benævne eget initiativ, så barnet ved hvad A vil gøre, bliver forudsigelig for barnet. A skal lære at bekræfte barnet, når det har fulgt A s anvisninger. Hvis barnet får en bekræftelse, vil det føle sig set og hørt. Hvilket giver selvværd og selvfølelse jeg kan godt. Give trinvis anvisninger, det betyder at A skal guide barnet igennem en handling et trin af gangen. Ved at give en anvisning ad gangen. Anvisningerne skal være klare og der skal være overensstemmelse mellem det der siges og gøres. Så barnet ikke bliver forvirret og ikke ved, hvad A vil have. Arbejdsliste : A s arbejdsliste: - Benævne barnets initiativ, herved får barnet hjælp til større selvregistrering og koncentrations evnen styrkes, og det bliver forudsigelig for de andre børn, samt hjælp til sprogudvikling - Benævne eget initiativ, så A bliver forudsigelig for barnet. - Lære at bekræfte barnet, når det følger A s anvisninger, når barnet bliver bekræftet vil det føle sig set og hørt. - Give trinvis anvisninger, at guide et barn igennem en handling, ved at give en anvisning af gangen. - Sammenhæng mellem det verbale og det non verbale, så barnet ikke bliver forvirret og ikke ved hvad det skal. - Ikke stille spørgsmål. Så barnet bliver forstyrret i sin egne initiativer. Første tilbagemelding Ved første tilbagemelding fik A 3 opvarmningsklip med Marte Meo begreber at se, som A kan. Og ét klip med A s arbejdspunkt at benævne barnets initiativ. 1. Klip: God atmosfære A har en god øjenkontakt, gode toner, opmærksomhedstoner Hi hi. Og et godt og glad ansigt, glade øjne. Det betyder meget for barnet, at A er en glad person der udstråler glæde og har de gode toner. 2. Klip : Benævner hvad der skal ske. A fortæller hvad der skal ske, sætter ord på sine handlinger, er forudsigelig for barnet. Barnet ved hvad det skal.
3. Klip: Klar start og slutning. A giver en klar start på en handling, ved at sige: Så op med dig. Barnet ved, at nu begynder der noget nyt. A siger : Sådan nu må du gerne trykke. Barnet ved at nu er det slut. 4. Klip: A s arbejdspunkt. At benævne barnets initiativ. Her er det vigtigt, at man som voksen ser barnets initiativ. lige i det øjeblik barnet tager initiativet, sætter ord der på. F. eks. Du tager rygsækken bag på ryggen. Nu kommer der ord på barnets handling, som også er godt for barnets sproglig udvikling. Leger barnet med andre, høre de andre hvad der optager barnet og de for øje på hinanden. A s reaktion. A synes, at det var spændende og er overrasket over, at der er så mange ting i et enkelt klip. A bliver også opmærksom på, at A stiller mange spørgsmål. Og at A ikke giver tid nok, til at vente og følge barnet. A vil prøve at arbejde med at benævne barnets initiativ. Første opfølgningsfilm A er meget mere nærværende denne gang. Venter og følger barnet initiativ. Men stiller stadig mange spørgsmål. Jeg kan allerede ved optagelsen se, at A forsat skal have arbejdspunktet, at benævne barnets initiativ. Tilbagemelding på første opfølgningsfilm Ved anden tilbagemelding har jeg valgt 2 klip der viser A s arbejdspunkt at benævne barnets initiativ. 1. Klip: At benævne barnets initiativ Her venter A og følger C s initiativ. C tager initiativ, til at tage et stykke legetøj, der kan åbnes og lukkes A følger og siger: åben og lukke. A får informationen, at det er vigtigt at sætte ord på det C gør, det har stor betydning for den sproglige udvikling, og det er vigtigt for C s selvregistrering og selvværd. 2. Klip : At benævne barnets initiativ. Her følger A C s initiativ benævner og bekræfter. C tager initiativ til at tage et skilt, A følger C og benævner, hvad C er optaget af ; et skilt. C tager initiativ til at sætte skiltet op på garagen, C siger; der op. A bekræfter ham; der op, på garagen. C smager på det nye ord og gentager; garagen.
A får informationen. Det er meget flot at A følger C uden at stille spørgsmål. C får ro til at høre et nyt ord, smager på ordet og gentager ordet, A følger C og venter. Klippet viser meget flot, betydningen af at vente og følge barnets initiativ. A skal forsat arbejde med at benævne barnets initiativ. A reaktion. A kan godt se, at A mange gange kommer til at stille spørgsmål i stedet for at vente og se på C s initiativ. A kan godt se, hvor A giver tid og ro, her bliver der plads til at C s initiativer. Og det er helt fint at få arbejdspunktet igen. Anden opfølgningsfilm fra A s arbejdspunkt er forsat at benævne barnets initiativ. A og C leger med legoklodser. A venter og følger C s initiativ, A benævner C s initiativ ved det der sker. A har brug for at få ordet du med, så C bliver opmærksom på, at det er C der tager initiativet - selvregistrering. Der er forsat, en god atmosfære og gode ansigter og øjenkontakt. Og C nyder, at have A helt for sig selv. A venter ser og følger C flot, tænker ikke at skulle have at vente, som et arbejdspunkt. Der kommer ikke så mange spørgsmål, A er i en udvikling. Tilbagemelding på den anden opfølgningsfilm Jeg har valgt at vise A 3 klip, hvor A benævner C s initiativ. 1. Klip: At benævne barnets initiativ. Her tager C et initiativ, smider en klodse ned i klodsekassen A benævner; ned i kassen. A får informationen, at det er blevet meget bedre til at benævne. Her benævner A C s handling. 2. Klip: At benævne barnets initiativ. C tager initiativ til at skille nogle klodser af. A venter, ser og følger C og benævner handlingen ved at sige; bom ned i kassen. A får informationen. Hvor flot der er at der ventes, ses og følges, giver plads til C s initiativ. C får tid til at koncentrere sig. 3. Klip: At benævne barnets initiativ. C tager initiativ til at slå på en grøn plade, A benævner C ved at sige; nu banker du med din hånd. A får informationen, at det er rigtig godt at bruge ordet du, herved får C en selvregistrering på, at det er C, der banker på den grønne plade. A stiller ikke spørgsmål her.
Det næste arbejdspunkt til A er, at skulle lære at bruge ordet du, så C ved, at det er C det handler om, C s selvregistrering, og A ikke stiller spørgsmål. A har forsat arbejdspunktet, at benævne barnets initiativ, ved at bruge ordet du. Eks. Du tager en bil Det er med til at udvikle C sprog. A benævner C s handling flot og der er en udvikling i gang. Næste opfølgnings film skal være i en struktureret situation. Gerne et spil, her vil A få større mulighed for, at benævne Du, eks. Ja du fandt en gris, eller du tog den grønne brik. Tredje opfølgningsfilm Vi havde valgt, at det skulle være en struktureret situation. C ville ikke lige have, at der skulle laves puslespil. C ville gerne læse i en bog. Bagefter kunne A og C måske samle puslespillet. A s arbejdspunkt var, at benævne C s initiativ, ved at bruge ordet du, så C ved at det er C det handler om, og ikke stille spørgsmål. A har opfyldt sit arbejdspunkt. Ved at vise 2 klip, kan A se, at A benævner C s initiativ og bruger ordet du. A er opmærksom, når A et par gange kommer til at stille spørgsmål. A venter og følger C flot nu, så A får ikke at vente, som et arbejdspunkt,. Der er en god udvikling i gang. Det tredje klip er A s næste arbejdspunkt. At benævne sit eget initiativ. Tilbagemelding på tredje opfølgningsfilm A og C læser i en bog og lægger puslespil. 1. Klip.: At benævne barnets initiativ C tager initiativ til at tage en brik A benævner; den har du i din hånd, C kigger på brikken kigger igen. Tager brikken til sig. A får informationen, Her får C en selvregistrering, ved at A benævner C med du. Og det er godt, for C s udvikling, at blive benævnt med du. 2. Klip: At benævne barnets initiativ. C tager en brik A benævner; nu har du grisen i hånden, her får C ordet på grisen, C kikker på grisen og tager et nyt initiativ. A får informationen. At her kan A tydelig se, at C får en selvregistrering, C får et nyt ord som grisen, det er godt for C s sproglige udvikling. Og C tager et nyt initiativ ved egen handling. 3. Klip. Nyt arbejdspunkt at benævne eget initiativ.
A siger; prøv at se jeg tager lige den her ud. C følger A. A får informationen, at her bliver A forudsigelig for C. C ved hvad der skal ske, C er opmærksom på A s handling og koncentrationsevnen styrkes. A bliver en tydelig voksen for C. A kan godt se, at der er sket en udvikling med A, og er bevidst når A kommer til at stiller spørgsmål, A er med på, at det næste arbejdspunkt er at benævne A s eget initiativ, så A bliver forudsigelig for C. Fjerde opfølgningsfilm A s arbejdspunkt er at benævne sit eget initiativ Først er C og A i garderoben, hvor C får tøjet af, så går de på badeværelset, hvor C vasker hænder. Bagefter går de i køkkenet, hvor A og C dækker rullebord A bekræfter C flot, når A har givet C en anvisning. A får benævnt eget initiativ, og stiller ikke spørgsmål. A tager Marte Meo principperne til sig. Tilbagemelding på fjerde opfølgningsfilm A får vist 3 klip hvor A benævner eget initiativ og et klip, hvor C følger A s trinvise anvisninger. 1. Klip. A benævner eget initiativ. C tager sine sko af. A tager skoene og siger Jeg sætter dem lige her. C ser på handlingen og tager et nyt initiativ går ud og vasker hænder. A får informationen, at A er forudsigelig for C når A benævner sit initiativ. 2. Klip : A benævner sit eget initiativ og bekræfter C. A siger ; Se nu tager jeg nogle tallerkner ned. C ser på A og venter. A siger: Kommer du og hjælper C tager initiativ, til at hjælpe med at sætte tallerknerne på rullebordet. A bekræfter C ved at sige; Sådan. 3. Klip. A benævner sit eget initiativ A benævner; Jeg tager lige nogle plastikglas. C får et nyt ord og siger plastikglas, C tager initiativ til at sætte dem på rullebordet. A siger: jeg taget to mere. C tager dem og sætter dem på rullebordet. A bekræfter og siger sådan. A får informationen, at her bliver A igen forudsigelig for C. C ved hvad A gør, samtidig bekræfter A C, og C får et nyt ord som plastikglas. Det er med til, at C udvikler sit sprog. A har opfyldt sit arbejdspunkt, at benævne sit eget initiativ. 4. Klip. A nye arbejdspunkt at give trinvis anvisninger.
Første anvisning: A siger til C; først skal vi have smækker. C stopper rullebordet. A siger godt. A tæller smækkerne. Anden anvisning: A siger; kan du lægge dem på rullebordet: C lægger smækkerne på bordet, A bekræfter og siger sådan tredje anvisning: A siger ; Så køre du rullebordet ind på stuen. C kører rullebordet ind. A får informationen, at det er godt for C at få trinvis anvisninger, og at blive bekræftet ved hver anvisning. Herved får C mod på at gå videre. A kan godt se, at det er godt for C og A kan se, at der er sket en udvikling med sig selv, A er blevet mere bevidst om, hvad A siger og gør sammen med børnene, og A er blevet bevidst på at ikke stille spørgsmål. Femte opfølgningsfilm A s arbejdspunkt er at give trinvis anvisninger. A bliver filmet med B, B går i børnehaven. B var ikke så glad, for at blive filmet, men vi får da to situationer. En hvor B vasker hænder, og en hvor B dækker rullebord. Jeg kan se, at A giver fine anvisninger, er nærværende og der er fine anvisninger hvor kropssproget passer, og også her, stiller A ikke unødige spørgsmål. Tilbagemelding på femte opfølgningsfilm Ved femte tilbagemelding vises 2 klip der viser A s arbejdspunkt at give trinvis anvisninger. A har nu opfyldt alle arbejdspunkter, så det er den sidste tilbagemelding. 1. Klip. At give trinvis anvisninger. A siger: Først åbner du for vandet. Godt. Sæbe på, vaske, vaske, vaske, så skyller vi sæben af. Tager håndklædet og tørre. A får informationen, at det er rigtigt flot, at A sætter sig på hug så A er i øjenhøjde med B, A giver klare anvisninger og B følger A. B bliver bekræftet og har mod på at gå videre. 2. klip. At give trinvis anvisninger. A siger ; En kop og to kopper mere, op på bordet. Sådan, så står kopperne oppe på bordet. A får informationen: Igen sætter A sig på hug, så A er i øjenhøjde med B, A giver B trinvis anvisning og bekræfter B. B følger A s klare anvisning, B ved hvad B skal. A er forudsigelig for B. A har opfyldt sit arbejdspunkt. A er bevidst om ikke at stille spørgsmål, så A får det ikke som arbejdspunkt. De arbejdspunkter som A har haft gennemgås, A er blevet rigtig at bruge Marte Meo metoden. A er blevet bevidst omkring den måde A bruger Marte Meo principperne på i dagligdagen.