KL s anbefalinger for kommunernes arbejde med udsatte børn og unge Tilfør kompetencer tidligt i livet At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske gennem flere hjemmebesøg, familiekurser mm. samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som sikrer tidlig opsporing. At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, eksempelvis via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser, samt fælles praksis omkring underretninger. Vordingborg Kommune tilbyder familiekurset Familier på vej Der tilbydes i udstrakt grad ekstra hjemmebesøg til alle familier med særlige behov. Der tilbydes gruppeforløb for alle mødre under 24 år. Grupperne inkluderer også lidt ældre mødre med behov for en ekstra indsats. Vordingborg Kommune tilbyder i samarbejde med regionale jordmødre familiekurset Familie på vej. Sundhedsplejen har, gennem de 5 områder, et formaliseret samarbejde med dagtilbud og skoler. Der arbejdes med at udvikle fælles afsæt og metoder. Der er samarbejdsaftaler med jordmødre ang. forældrekurset Familie på vej. Vordingborg Kommune har hermed fælles fødsels- og familieforberedende kurser. Sundhedsplejerskerne har en formaliseret møderække med ambulatorier jordmødre fra Vordingborg og Stege. Der er 4 møder årligt. Der arbejdes på at implementere SST s anbefalinger for svangreomsorgen, fx i forbindelse med udskrivelse og overgang til 1 Styrke konsulentarbejdet til dagtilbud fx åbne konsultationer i institutioner og samarbejde om screeninger (motorik, sociale færdigheder, helbred/bmi). Formaliseret samarbejde med sagsbehandlere og fælles hjemmebesøg hos sårbare gravide med fx sociale eller psykiske udfordringer. I samarbejde med PPR- og Forebyggelse kunne tilbydes Forældreprogrammet De utrolige år - Baby. Det vil kræve en del ressourcer og er ikke muligt med sundhedsplejens nuværende midler. Jordmødrene fik lokaler til konsultationer i Præstø. Det ville styrke muligheden for samarbejde mellem region og kommune. Tænke mere i sundhedsaftaler. Få et formaliseret samarbejde med jordmødre om de sårbare gravide, evt. fælles konsultation eller hjemmebesøg.
At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages og bliver en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn og deres familier. At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, sundhedsplejen. I dag samarbejder vi med Børneog ungeafdelingen om de børn og unge, der vækker bekymring i forbindelse med kontakt til Tandplejen. Det være sig familier der hyppigt udebliver fra undersøgelser og behandling og ved fysiske eller psykiske træk hos barnet/den unge, der bekymrer - feks. apati, stærke brækreflekser, petekier i mundhulen, mærker og sår i hovedregionen etc. Herudover ses samværet barn/ forældre ofte fra en anden side hos Tandplejen, idet relationen ofte udfordres ved tandbehandlingssituationen. Vi anvender et udarbejdet skema og en fastlagt procedure, og modtager tilbagemeldinger fra Børne- og ungeafdelingen. Der er udviklet henvisningsprocedure fra sundhedsplejen til tandplejen omkring bekymringsfamilier hvor barnet er 0-2 ½ år. Tandplejen deltager i familiekurset Familier på vej". Der er vedtaget en overordnet Politik for Frivillighed incl. handleplan, der skal understøtte 2 Henvisningsproceduren mellem Sundhedsplejen og Tandplejen skal implementeres endnu bedre i et tæt samarbejde mellem parterne. Der skal evalueres. Samarbejdet med sundhedsplejen kunne forbedres ved, at tandplejen blev inddraget via sundhedsplejen i familier med børn 0-21/2 år, hvor sundhedsplejen kommer udover det generelle tilbud. Oprettelse af formaliseret samarbejde mellem Tandplejen og de specielle foranstaltninger / tilbud/ bosteder, der findes i kommunen for udsatte børn og unge kunne være en god ide. Et tættere samarbejde mellem tandplejen og skoler og daginstitutioner vil helt klart betyde noget i forhold til de udsatte børn. Rent fysisk ligger vi i dag langt fra skoler/dagtilbud, så den daglige kontakt ikke så let opnåes som tidligere i de små kommuner. Ligeledes vil en formaliseret kontakt til ungdoms - og erhvervsvejledere betyde noget i forhold til optimering af kontakten til de udsatte unge. Der kunne på sigt være større opgavefællesskab mellem arbejdsgruppen og de
frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv. inddrages i barnets og den unges opvækst så tidligt som muligt. frivilligt arbejde (oktober 2013). Der er nedsat en intern tværgående arbejdsgruppe, der arbejder med opgaverne fra handleplanen og er med til at drøfte emner, der har betydning for det frivillige arbejde samt snitfladerne til de kommunale kerneydelser. Frivillige foreninger samarbejder med skolerne jf. skolereformen. Der findes lokale aftaler mellem klubber og institutioner f.eks. 4H, hvor skoler og institutioner benytter faciliteter i det pædagogiske arbejde med børn. institutioner, der leverer den direkte kerneydelse i forhold til børn og unge. På skoleområdet er der allerede et samarbejde med de frivillige foreninger mv. jf. åben skole. Samme typer aftaler som på skoleområdet, kunne etableres i forhold til daginstitutionsområdet mv., hvor den frivillige indsats aftales i forhold til pædagogiske mål. At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser. Styrk det tværprofessionelle samarbejde At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for Organisationen Broen arbejder med børn og unge i forhold til deres tilknytning til foreningslivet. Kommunen støtter Broen økonomisk. Vi udfører de almindelige budgetlægninger og budgetopfølgninger. Dertil er der udarbejdet en samlet strategi for området med mål for de næste 3-4 år. Vi er de sidste år kommet langt i forhold til at arbejde efter en Økonomien har været og er stadig under pres således, at det har været svært at lave strategiske prioriteringer ud over hvad vi gør i dag. 3
opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke mindst hvordan, der handles på bekymringen. Det er nødvendigt med et stærkt ledelsesmæssigt fokus på, at alle arbejder efter den fælles model og har en fælles forståelse af opgaven. At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. At alle medarbejdere på tværs af børne- og voksenområdet, som er i kontakt med den samme udsatte familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger og manglende selvforsørgelse. Et tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet kan samtidig understøtte opsporingen af udsatte børn, så der kommer fokus på, om der er børn i hjemmet, når voksenområdet møder en borger med misbrug, psykisk lidelser eller andre sociale problemstillinger. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen fælles model. Arbejdet i områderne er med til at sikre at der er en fælles forståelse for opgaven. Dertil har alle medarbejdere i områderne været på kursus til analyseredskabet ICS (Integrated Childrens System). I Vordingborg Kommune udgår alle fremskudte indsatser med udgangspunkt i områderne. Der er tiltag i gang hvor der på tværs af Borger og Arbejdsmarkedsområdet og Børn og Familie tænkes i et meget tættere samarbejde om familier med komplekse problemstillinger hvor børnenes problemer ses i sammenhæng med forældrenes manglende selvforsørgelse. 4
At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov for en eventuel omlægning af budgettet. At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og den unge. At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under hele sagsforløbet. Der er allerede i dag en række velegnede metoder til systematisk inddragelse, fx netværksmøder, dialogredskabet FIT og familierådslagning, som kommunerne med fordel kan benytte. Kommunerne skal sikre, at dette understøttes af kompetenceudvikling af medarbejderne. Ledergruppen i Børn og Familie er i gang med at drøfte hvordan indsatstrappen kan indgå som skelet for strategisk prioritering mellem de forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Evaluering og effektmåling er et af Børne- og Familieområdets strategiske indsatsområder. Det samme er fokus på korte og fleksible indsatser. Systematisk inddragelse af børn, unge og deres familier pågår i dag, men kan med fordel videreudvikles. Der pågår også undersøgelse af hvilke metodiske værktøjer, der kan gøres brug af når familie og børn skal inddrages. Der pågår også en undersøgelse af hvordan inddragelsen med fordel kan digitaliseres og dermed gøres nemmere og mere fleksibel. Ungekoordinator funktionen er 5
At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer og så vidt muligt fastholder relationen til barnet. At døgninstitutioner i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud, og at specialviden herfra skal ud at virke i kommunerne. At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer. Dette kan naturligt ske i samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR. Hav ambitioner for alle børn og unges læring også med til at sikre at både børn/unge, deres forældre og øvrige netværk inddrages. Funktionen udvides lige nu med yderligere en koordinator i børneog familiesagerne (børn i aldersgruppen 0-13 år). Netværks og slægtsanbringelser er også et af indsatsområderne på Børne- og Familieområdet. I første omgang skal der igangsættes arbejde med at mobilisere flere netværksfamilier i skoler, dagtilbud og fritidsforeningerne. Dette arbejde igangsættes i efteråret 2015. Kommunens anbringelseskonsulenter besøger alle lokale anbringelsesinstitutioner ikke bare døgninstitutioner, men også de lokale opholdssteder med henblik på at drøfte hvordan institutionerne kan være med til at løfte den kommunale indsats. Børne- og Familieområdet er i samarbejde med især skoleområdet i gang med at søsætte forskellige eksperimenter, der har til formål at afprøve forskellige metoder til bedre inklusion. At knytte forskning til projekterne. At kommunerne sikrer dagtilbud Kommunens dagtilbud arbejder Flere projekter med inspiration 6
med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. Det kan fx gøres ved brug af metoder og programmer som De Utrolige År, der styrker personalets forskellige proaktive læringstiltag, og ved øget fokus på forældrestøtte eller børns sprogudvikling, fx ved at inddrage tale- og hørepædagoger. systematisk med sprog og læring. Kommunens Tale- og Hørekonsulenter er en integreret del af arbejdet med sprog i dagtilbuddene. Der er igangsat et særligt fokuseret sprogprojekt i tre udvalgte dagtilbud, hvor forældrene også er inddraget som vigtige samarbejdspartnere. Kommunens Tale- og Hørekonsulenter bidrager i dette arbejde med den specialiserede viden i tæt samarbejde med fagpersoner fra dagtilbudsafdelingen. Der er en ambition om at udbrede de positive erfaringer fra dette meget fokuserede projekt til alle kommunens dagtilbud. fra det fokuserede sprogprojekt. At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i den nye folkeskolereform til at understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. Det er fx at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøttende undervisning til mere alsidige læringsformer, at få mere bevægelse ind i skoledagen Børn og Familie har i samarbejde med et af kommunens dagtilbud igangsat forældretræningsprogrammet De Utrolige År. Der er lige lavet aftale om at udbrede programmet til flere dagtilbud. I Vordingborg Kommune har vi udviklet ressourcepersoner, Inklusionsvejledere og Trivselscoach, til samarbejdet omkring børn med særlige behov eller i udsatte positioner. Denne gruppe børn har en udvidet elevplan, som beskriver individuelle mål for læring 7 Kommunen gennemfører i indeværende og kommende år omfattende kompetenceløft til lærere og pædagoger.
og at etablere et samarbejde med skolens omverden. At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen bl.a. med afsæt i fælles mål i elevplan og den sociale handleplan, hvor det er væsentligt, at børn og unge i fællesskab med deres forældre inddrages. Kommunen er i indeværende år i gang med udvikling af BIFA, bedre inklusion for alle. Målet er at styrke samarbejdet i den tværprofessionelle gruppe og gøre deres arbejde synligt og anvendeligt for de voksne, som arbejder med børnene i hverdagen. Gennem det konkrete samarbejde udvikles medarbejdernes kompetencer og viden i forhold til det tværprofessionelle arbejde At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn. De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil. Dette initiativ er taget på baggrund af en evaluering af folkeskolen i Vordingborg Kommune omkring inklusion. Anbragte børn i Vordingborg Kommune indskrives på kommunens distriktsskoler på sammen måde som alle andre børn. Såfremt anbragte børn har behov for specialundervisning visiteres de ligeledes efter samme retningslinjer som andre børn. Børn der anbringes på opholdssteder visiteres ligeledes efter samme retningslinjer som alle andre børn. Kommunens skoler samarbejder løbende med opholdsstederne. Samarbejdet på tværs af skoleområdet og Børne- og Familieområdet skal løbende udvikles. I forbindelse med, at børn anbringes på opholdssteder bør der være stor opmærksom på samarbejdet mellem den anbringende kommune og skolekommunen. Elevens hidtidige skolegang bør nøje beskrives og opdateres i forbindelse med anbringelsen. På den måde sikres det bedst mulige grundlag for planlægningen af elevens undervisningstilbud uanset om der er tale om undervisning på et opholdssted eller på en folkeskole. 8
At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen, fx ved at udarbejde 16+ handleplaner på tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i unges forløb og sætter handling på overgangen. At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber, hvor begge parter tydeligt løfter deres forpligtelse i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne kan bistå med mentorer og fremskudte indsatser i form af eksempelvis socialrådgivere eller særlige ungerådgivere, der kan henvise eller handle direkte på unges sociale problemer eller misbrugsproblemer. Der er igangsat arbejde med at etablere et særligt netværk (U18 netværket), der har til formål at sikre en helhedsorienteret overgang fra ung til voksen på tværs af skoleområdet, Børn og Familie, Borger- og Arbejdsmarkedsområdet, UU og Psykiatri og Handicap. Vordingborg Kommune har en ungerådgivning, der er etableret i samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, skoleafdelingen, Borger- og Arbejdsmarkedsområdet og Børn og Familie. I tilknytning til VU, er der ved at blive etableret en særlig funktion, der har til formål at give unge én indgang til kommunen. Borger- og Arbejdsmarkedsområdet etablerer mentorordninger for unge, der har brug for et kærligt skub ind i uddannelse. Det er muligt, at funktionen, der skal sikre én indgang til kommune, kan udvides med myndighedssagsbehandlere på ungeområdet. 9