depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd

Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en af de almindeligste psykiske sygdomme. 15 % af os udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet. Det er især unge mennesker, som får depression, og flere kvinder end mænd får en depression. Ældre er også i risikogruppen. Depression skal ikke forveksles med den naturlige tristhed og sorg, vi alle kommer ud for i løbet af livet, når noget i perioder går os imod fx på arbejdet, på uddannelsen eller i parforholdet. Hvad kommer depression af? Depression er en sygdom, der både er defineret af ydre og indre faktorer. Alt efter hvem vi er, reagerer vi forskelligt på situationer, som kan udløse en depression. Sårbarheden kan både være psykologisk eller biologisk. Du kan være født med et sårbart sind og have tilbøjelighed til ængstelse eller depression, eller du kan have oplevet nederlag eller tab i barn- eller ungdommen skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Eller måske begge dele. Hvad er symptomerne på depression? Depression påvirker både psyken og fysikken. Psykisk viser det sig gennem nedtrykthed, som varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for noget er forsvundet. Du er mere træt end normalt og mangler overskud og evne til at klare hverdagens aktiviteter. Smerter som hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første fysiske tegn på en begyndende depression. Omkring halvdelen af alle med depression klager over fysiske smerter, som fx hovedpine, bryst-, mave, nakke- og rygsmerter. Symptomer på depression Symptomerne på depression er både psykiske og fysiske og er typisk tab af lyst og interesse angst træthed irritabilitet hukommelsessvigt lavt selvværd søvnløshed hovedpine brystsmerter nakke- og rygsmerter mavesmerter ingen sexlyst

flere typer af depression Der findes flere forskellige typer af depressioner. Unipolare og bipolare er to af de mest udbredte. Den unipolare indebærer udelukkende depression, hvor den bipolare (tidligere kaldt maniodepressiv) også indebærer manier. Man inddeler desuden depressioner i let, moderat og svær depression og særlige typer af depression som fx vinter- og fødselsdepression. Hvis du er i tvivl, om du har en depression, skal du tale med din læge. Måske har du en let depression, som du og dine nærmeste selv kan håndtere, eller måske skal der anden behandling til som terapi og medicin. Find flere gode råd og øvelser til at forebygge depression i vores mentale motionscenter på tænkdigstærk.dk

Hvordan forebygger man depression? Når du kender de mulige årsager til depression og mekanismerne bag, kan du i vidt omfang selv forebygge, at depressionen opstår eller sætter sig. Viden om hvad depression er, og hvad der kan forårsage og forebygge den, er derfor vigtige redskaber. Stress, alkohol, mangel på motion, lys og søvn er alle risikofaktorer, som du selv kan gøre noget ved. Genkendelse af tidlige tegn på depression og viden om, hvordan man håndterer dem, er vigtigt for forebyggelsen. Her kan pårørende være en stor hjælp. Hvordan behandler man depression? Lette og sommetider moderate depressioner kan i vid udstrækning behandles med psykoterapi og viden alene. I svære tilfælde er medicin ofte i samspil med psykoterapi vigtige redskaber i behandlingen. Uanset graden af depression gælder det, at jo tidligere behandlingen bliver sat i gang, des bedre ser fremtidsudsigterne ud. Underbehandlet eller ubehandlet depression kan forværre og forlænge sygdommen. Læs mere om depression og de forskellige typer i bogen Depression Symptomer, årsager og behandling, fra Psykiatrifondens forlag. Bogen kan købes på psykiatrifonden.dk Depression en udbredt sygdom Ca. 15 % udvikler på et eller andet tidspunkt i livet symptomer på depression Danske og udenlandske undersøgelser anslår, at 4-5 % af befolkningen har en depression, svarende til op til 300.000 danskere mellem 18 og 65 år Op til ⅓ risikerer at udvikle en kronisk depression, hvis den ikke behandles Mange vil have sygdommen i lettere grad og er ofte i stand til alene med råd og vejledning at komme ud af depressionen Kilder: Gerlach J (red): Depression symptomer årsager og behandling. Psykiatrifonden 2014. // Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. Sundhedsstyrelsen 2007. // Wittchen H-U & Jacobi F: Size and burden of mental health disorders in Europe a critical review and appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology 2005; 15;357-376.

Gode råd til dig og dine pårørende Det kan du selv gøre, hvis du har en depression 1. vær opmærksom på, at du er syg. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at depressionen stjæler din selvtillid, dit mod og dit initiativ, så du kan handle på det i tide. 2. kæmp ikke alene. Depressionen kan være udspekuleret og stærk. Del din situation og bekymringer med nogen, du stoler på, og som kan støtte og hjælpe dig. 3. vurder sværhedsgraden. Vurder sværhedsgraden af din depression, evt. sammen med din læge, så du kan tage de rette forholdsregler. 4. opgiv aldrig. Husk, at depressionen kan vinde mange slag undervejs, men opgiv aldrig kampen. Juster dine forventninger til dig selv, og hold fast i din viden om, at det vil gå fremad. 5. opsøg professionel hjælp. Hvis depressionen er for stærk og fylder for meget, skal du opsøge professionel hjælp psykiatere og psykologer kan hjælpe i svære tilfælde af depression. Det kan du gøre i forhold til dit arbejde eller studie 1. opgiv ikke. Hvis du har et arbejde eller studie, skal en depression ikke lave om på det. Arbejde eller studie er en vigtig del af behandlingen og kan modvirke, at du synker hen i isolation og passivitet. Ved svære tilfælde af depression kan det dog være nødvendigt, at du sygemelder dig i en periode. 2. vær realistisk. En depression kan betyde, at du, mens den står på, ikke kan varetage samme opgaver som normalt og i samme omfang. Inddrag og tal med din chef, kolleger og studiekammerater om den rette arbejdsmængde. 3. få andres vurdering. Stol aldrig kun på dine egne vurderinger af dit værd og din arbejdsevne sørg for at få tilbagemeldinger. Depression forvrænger din selvopfattelse og mindsker dit selvværd. Gode råd til pårørende 1. stil spørgsmål og søg information. Både i aktuelle situationer, fx ved en indlæggelse, men også i erkendelsesfasen. Information og viden kan gøre ondt i nuet og virke ubrugeligt her og nu, men er en stor hjælp på længere sigt. 2. lyt til den syge. Som pårørende skal du forsøge at lytte til den syge for at forstå uden nødvendigvis at hjælpe konkret. Den syge forventer sjældent en bestemt hjælp, men snarere at føle sig forstået og lyttet til. 3. stil krav og deltag. Ofte oplever den syge, at det kræver for meget energi eller overskud at gøre noget. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende stiller krav, er tydelig og deltager. Fx ved at I laver aftaler om gøremål, gør ting sammen, som giver jer glæde, og som holder den syge nærværende og til stede. Ellers kan depressionen tage helt over.

FÅ MERE VIDEN Har du brug for rådgivning? Ring til Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25. Det er gratis, og du kan være anonym. På psykiatrifonden.dk kan du Tilmelde dig Psykiatrifondens månedlige og gratis nyhedsbrev med nyheder og gode råd. Blive støttemedlem og få vores blad i postkassen fire gange om året. Træne dig mentalt stærk i vores mentale motionscenter tænkdigstærk.dk. Downloade vores gratis psykisk førstehjælp-app P1H til iphone og Android. Læse om og tilmelde dig vores stressvejlederuddannelse. Følge os på Facebook. Læs mere og støt os på psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden er en humanitær organisation, som støtter og styrker mennesker med psykisk sygdom og sætter psykisk sundhed på dagsordenen både hos den enkelte og i samfundet. Psykiatrifonden Hejrevej 43 2400 København NV Tlf. 3929 3909