Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Die Flensburger Schifffahrt Flensborgs skibsfart 3. Die Brodersen Sammlung Brodersen Samlingen 4-37



Relaterede dokumenter
Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1. sein i nutid (præsens)

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

1. SEIN i nutid (præsens)

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Lübecker Weihnachtsmarkt

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Wallstickers Wandsticker

6. Navneord i ental (substantiver i singularis)

collection fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

Hovedudsagnsord i datid

Danske vejrudsigter i modtagervind

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig

Padborg, den

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

GRÆNSELØBET Samstag, den 18. September 2010 um Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

Ansøgning Reference Brev

Slægtsforskning i Tyskland

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Lektion 3. A. Tirsdag den Eftermiddag

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Bilag III / Anlage III

Service und Zuvorkommenheit

Undervisningsbeskrivelse

Tabel 1: Oversigt over kendte forekomster af bly. (Kilde: Asbestforeningen med tilføjelser)

ikg - Interkommunalt erhvervsområde Slesvig- Schuby

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Undervisningsbeskrivelse

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

25. August 28. August FLENSBURG Sønderborg AAbenraa

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder

BERLIN über alles. Eine Stafette/Memoryspiel

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Landsholdet. 27. december kl Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

highline med ramme with frame mit rahmen

sein = at være Nutid Datid Førnutid

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

BESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff Rønnebæksholm Næstved

Politisk beretning/ Politischer Bericht

Camping på Danmarks skønneste småøer!

Gothic, Sportler oder Hip-Hop?

Features des Oracle Warehouse Builder 11gR2

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen:

Verbraucherpreisindizes

Undervisningsbeskrivelse

Jeg skal have en kop kaffe. Erläuterungen

En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z. En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z Dr. Philip Rödiger Rechtsanwalt / LL.M.oec. København 10./11.

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Persönliche Korrespondenz Grußtexte

Unterrichtsmaterial NR /2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel

Undervisningsbeskrivelse

Termersetzungssysteme Vorlesung 3


NORDMUS AUSSCHREIBUNG / UDBUDSMATERIALE. Nykøbing, Sehr geehrte Damen und Herren Til rette vedkommende

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud.

Klausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Wilhelm Radies. Die Köllerpolitik Köllerpolitiken. Wir Johanniter Vi Johannitere. Titelseite/Forside:

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

KAPSEJLADS/SEGELREGATTA I GULDBORGSUND

Murstenssyning. Sådan syr du basisrækkerne: Ind og udtagninger:

Undervisningsbeskrivelse

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Amoklove. Pædagogisk vejledning Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein

Undervisningsbeskrivelse

Marina Minde August 2018

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Bewerbung Zeugnis. Zeugnis - Einleitung. Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt. Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt

1 Hjemme - Substantiver P

Transkript:

SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: Slesvigland Verlags G.mbH. Flensborg Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarhavende). Foto & lay-out: Helge Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der uopfordret sendes ind. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch. Selvfinansierende, uafhængig og upolitisk. Slesvigland ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen. Slesvigland er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, ellerandre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Adresse : Slesvigland Stenholt 7 DK-6400 Sønderborg Inhalt/Indhold Die Flensburger Schifffahrt Flensborgs skibsfart 3 Die Brodersen Sammlung Brodersen Samlingen 4-37 Der Cecilienkoog Cecilie Kog 38-49 Titelseite/Forside: Modell der Fregatte Urania Model af fregatten Urania Die nächste Ausgabe von Slesvigland erscheint im März 2006 Næste udgave af Slesvigland udkommer marts 2006 2

Die Flensburger Schiffahrt Flensborgs skibsfart Die Geschichte der Schifffahrt führt uns weit zurück in die Geschichte der Menschheit. Bereits 100.000 Jahre v. Chr. wurden erste einfache Wasserfahrzeuge gebaut. Die Hochseeschifffahrt kennt man seit etwa 7000 v. Chr., als mit seetüchtigen Plankenbooten die ersten Besiedelungen u.a. auf Zypern, Kreta, Irland und den Kanarischen Inseln stattfanden. Im Laufe der Zeit wurde der Schiffsbau so perfektioniert, dass es beispielsweise den Wikingern um 985 gelang mit ihren hochseetüchtigen schnellen Schiffen das so genannte Vinland (Weinland) zu erreichen, das später als Amerika wieder entdeckt wurde. Im 17. Jahrhundert trug die Entwicklung der Schifffahrt zur ersten Globalisierung bei. Die Erde wurde kleiner und immer wieder wurden neue Gebiete erschlossen. Außerdem kam es zu einem regen Waren- und Handelsaustausch zwischen den europäischen Ländern und beispielsweise Amerika, Südamerika und Indien. Allerdings begann auch das Zeitalter der Kolonialisierung und Sklaverei, das zur Unterdrückung und Ausbeutung der eroberten Kulturen führte. In einem Beitrag dieser Ausgabe Slesviglands wird ein Ausschnitt der Geschichte der Schifffahrt am Beispiel Flensburger Schiffsporträts zwischen 1790 und 1850 erzählt. Er belegt auch wie wichtig Schifffahrt und Handel in dieser Zeit für Flensburg waren. Welch positive Bedeutung die nahe Verbindung zu Dänemark für diese Entwicklung hatte, zeigte sich deutlich, als Flensburg 1920 durch die neue Grenzziehung sein nördliches Umland verlor. Danach stagnierte nicht nur die Schifffahrt sondern auch der Handel. Skibsfartens historie rækker langt tilbage i menneskehedens historie. Allerede ca. 100.000 år f. Kr. byggede man de første simple vandfartøjer. 7000 f. Kr. blev de første plankeskibe bygget, der kunne gå på langture over havet, hvilket medførte første bosættelser på bl.a. Cypern, Kreta, Irland og de Kanariske øer. Skibsbyggeriet hele tiden forbedret. Vikingerne fandt omkring 985 med deres sødygtige, hurtige skibe, som var i stand til oversøisk trafik, Vinland, som senere blev genopdaget som Amerika. I det 17. århundrede førte skibsfartens udvikling til den første globalisering. Verden blev stadig mindre, og flere og flere lande og kontinenter blev opdaget og kortlagt. Handelen mellem de europæiske lande og fx Amerika, Sydamerika og Indien blev udbygget. Men denne udvikling førte også til kolonialisering og slavedrift, der betød at de kulturer europæerne mødte, blev undertrykt og udbyttet. I en af artiklerne i denne udgave af Slesvigland bliver et afsnit af skibsfartens historie belyst ved eksemplet flensborgske skibsportrætter i tiden fra 1790 til 1850. Artiklen giver også belæg for, hvor vigtigt handel og skibsfart var for Flensborg i denne periode. Hvilken positiv indflydelse det nære forhold til Danmark havde haft for byens udvikling, viste sig med al tydelighed da Flensborg efter 1920 med den nye grænsedragning mistede sit nordlige opland. Herefter stagnerede ikke kun skibsfarten men også handelen. 3

Die Brodersen Sammlung Lars N. Henningsen Im heutigen Flensborghus in der Norderstrasse in Flensburg befindet sich eine kostbare Sammlung mit fünfzehn sogenannten Schiffsporträts (auch Kapitänsbilder genannt) aus der Zeit von 1790 bis 1850. Von Kennern wird sie die Brodersen-Sammlung genannt. Die Sammlung ist in vielerlei Hinsicht hochinteressant. Sie erzählt von der Seefahrt und von Flensburg als Seehandelsstadt im 18. und 19. Jahrhundert. Die Bilder zeigen die damals gängigsten Schiffstypen und die Entwicklung der Seefahrt, die Flensburg zu einer der wichtigsten Seefahrtsstädte in der damaligen dänischen Monarchie machten. Nach Kopenhagen und Altona war Flensburg die größte Hafenstadt im dänischen Gesamtstaat. Die Bilder dokumentieren außerdem die Entwicklung der Schiffsporträts von ungefähr hundert Jahren. Die Familie Brodersen Die Brodersen-Sammlung schmücktseit 1926 das Flensborghus. Die Sammlung wurde seinerzeit vom Generalsekretär des Slesvigsk Forening, Jacob Kronika, im Auftrag der Flensborghus-Gesellschaft und des Grænseforening (Grenzverein in Dänemark) gekauft. Sie bestand aus mehreren Teilen: Zum einen aus den gerahmten Schiffsbildern, die umgehend im Generalsekretariat und im

Brodersen Samlingen Lars N. Henningsen IFlensborghus i Nørregade i Flensborg, hænger en kostelig samling af 15 såkaldte skibsportrætter eller kaptajnsbilleder. I tid spænder de mellem 1790'erne og1850'erne. Blandt kendere går disse billeder under betegnelsen den Brodersenske samling.samlingen er interessant. Den fortæller om søfarten og Flensborg som søfartsby i årene på begge sider af 1800. Billederne viser, hvilke skibstyper, som forekom dengang, og hvilke former for søfart, som gjorde Flensborg til den vigstigste søfartsby i datidens danske monarki næst efter hovedstaden København og Altona i Holsten. Og billederne giver et repræsentativt udtryk for skibsportrættets udvikling gennem næsten 100 år. Brodersen-familien Den Brodersenske Samling har prydet væggene på Flensborghus siden 1926. Samlingen blev dengang købt af Den slesvigske Forenings generalsekretær Jacob Kronika på vegne af Flensborghus-Selskabet og Grænseforeningen. Samlingen omfattede flere dele. Der var dels de indrammede skibsbilleder. De blev straks hængt op på Flensborghus i generalsekretariatet og restauranten.desuden var der en lang række uindrammede billeder og kort, især historiske blade fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864. De blev Der Flensburger Hafen 1864 Flensborg havn 1864

Der Lesesaal der dänischen Bibliothek in der Norderstrasse um 1930. Læsesalen i det danske bibliotek i Nørregade omkring 1930 Restaurant des Flensborghus aufgehängt wurden. Zum anderen gab es noch eine große Anzahl ungerahmter Bilder und Karten, namentlich historische Darstellungen der Schleswigschen Kriege 1848-50 sowie 1864. Diese wurden der Flensborghus-Bogsamling, dem Vorgänger der heutigen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (dänische Zentralbibliothek in Flensburg) überlassen. In einem Verhandlungsprotokoll des Bibliotheksvereins vom 26. Juli 1926 über diesen Kauf kann man über das weitere Schicksal der ungerahmten Bilder Folgendes lesen: Anlässlich der Übertragung eines Teils der ungerahmten Bilder, die der Brodersen-Sammlung angehörten, mussten in den unteren Regalen des Lesesaals Schränke eingebaut werden. Der Lesesaal befand sich damals im Flensborghus. Heute findet man die historischen Karten und Bilder im Archiv der dänischen Zentralbibliothek. Zum Kauf gehörten außerdem 300 alte Bücher, die sich hauptsächlich mit der Geschichte und Topografie Flensburgs beschäftigen. Nach einigen Jahren wurden auch diese der Flensborghus-Bogsamling überlassen. Ab 1934 wurden diese Kostbarkeiten dort registriert. Auf der Jahreshauptversammlung der Bibliothek am 30. April 1934 berichtete der Bibliothekar Chr. Kinch: Die Bücher der Brodersen- Sammlung, die vor einigen Jahren von der Flensborghus-Gesellschaft gekauft wurden, und von der die Bücherei nur die Bilder und Karten entgegen genommen hatte, werden zurzeit immer noch bearbeitet. Es hat sich herausgestellt, dass zur Sammlung mit insgesamt 300 Büchern und Heften über die Geschichte Flensburgs und die Herzogtümer sehr viele seltene Stücke gehören, die wir uns oft gewünscht hätten und bisher anderswo leihen mussten. Heute befinden sich die schönen Bücher in der Schleswigschen Sammlung in der Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Wie die ungerahmten Bil- 6

overladt til Flensborghus Bogsamling, forgængeren for nutidens Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. I biblioteksforeningens forhandlingsprotokol kan man under den 26. juli 1926 læse om bladenes videre skæbne. Her hedder det: I anledning af at bogsamlingen har fået overdraget en del ikke-indrammede billeder, som har tilhørt den såkaldte Brodersenske Samling, må der indrettes skabe i et par af læsesalens reoler forneden. Læsesalen befandt sig dengang på Flensborghus. I dag findes de historiske blade i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Købet omfattede dog endnu mere. Der var omkring 300 gamle bøger, især om Flensborgs historie og topografi. Nogle år efter blev de ligeledes overladt til biblioteket. Her tog man i 1934 fat på at registrere de mange sjældenheder. Det var en stor opgave. På biblioteksforeningens generalforsamling den 30. april 1934 berettede bibliotekar Chr.Kinch følgende om opgaven: Under arbejde er bøgerne fra den Brodersenske Samling, der for flere år siden købtes af Flensborghus-Selskabet, og hvoraf Biblioteket kun havde modtaget billeder og kort. Det har vist sig at samlingen, der omfatter 300 bøger og småskrifter om Flensborgs og hertugdømmernes historie, indeholdt mange sjældenheder, som vi har savnet og ofte lånt andetsteds. I dag findes disse fine bøger i Den slesvigske Samling i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. De er ligesom de uindrammede billeder og kort kendetegnet med et stempel Sammlung Brodersen Flensburg. Hvem har da lagt navn til Den Brodersenske Samling? Samlingen blev grundlagt af Asmus Brodersen. Han var født i den lille bebyggelse Havgård under Gråsten Flensborghus in der Norderstrasse in Flensburg. Im Laufe der Zeit war es ein Waisenhaus, eine preußische Kaserne und später Sitz der dänischen Bibliothek. Flensborghus, der ligger i Nørregade i Flensborg. Bygningen har tidligere både været vajsenhus, preussisk kaserne og siden hen huset det danske bibliotek. 7

der tragen sie immer noch den Stempel Brodersen-Sammlung Flensburg. Woher stammt nun eigentlich der Name Brodersen-Sammlung? Die Sammlung wurde von Asmus Brodersen begründet, der 1774 auf dem kleinen zum Gut Gravenstein gehörenden Wohnplatz Haugaard im Kirchspiel Rinkenis am Nordufer der Flensburger Förde geboren wurde. Wie so viele andere junge Männer sah er seine Zukunft in einem Gewerbe, das gute Verdienstmöglichkeiten versprach. Die Seefahrt in Flensburg entwickelte sich damals rasant und daher entschied sich Asmus Brodersen dazu, sein Geld mit diesem Gewerbe zu verdienen. Er ließ sich in der Vorstadt St. Jürgen nordöstlich von Flensburg an der Ballastbrücke nieder, wo bereits viele Seefahrer wohnten. Seine berufliche Karriere nahm einen steilen Verlauf. Er wurde Steuermann und später Kapitän. 1807 heiratete er in Flensburg und war zu dem Zeitpunkt bereits recht wohlhabend. Während des Krieges 1807-1814 wurde sein Schiff von den Engländern aufgebracht. Im Jahre 1813 wurde er in Gillinghams Bay in England interniert. Ein detailliertes Bild des aufgebrachten Schiffes, das er selbst malte, ist Teil der Sammlung im Flensborghus. Nach dem Frieden widmete sich Brodersen wieder der Schifffahrt. Er wurde Kapitän auf dem Schiff Die Flensburger Hoffnung und fuhr Die Fregatte die Grazia, 1797-98 Fregatten Grazia, 1787-98 8

Asmus Brodersen Schiffer Eid aus dem Jahre 1837, der mit der Fomulierung so wahr mir Gott und sein heiliges Wort helfe endete. Asmus Brodersens Skipper Ed fra 1837, der sluttedede med følgende ord: så sand hjœlpe mig Gud og hans hellige ord. gods i Rinkenæs sogn på nordsiden af Flensborg fjord i 1774. Som mange andre unge mænd så han en fremtid i det erhverv, som dengang gav de bedste indtjeningsmuligheder. Søfarten fra Flensborg stormede frem - her søgte Asmus sit udkomme. Han bosatte sig i St. Jørgen-bydelen lige uden for Flensborg ved Ballastbroen, hvor der boede mange søfolk Hurtigt tjente han sig op i graderne. Han blev styrmand og senere kaptajn. I 1807 giftede han sig i Flensborg og var allerede nu blevet ganske velhavende. Under krigen 1807-14 blev hans skib opbragt af englænderne I 1813 lå han interneret i Gillinghams Bay i England. Et detaljeret billede af de oplagte fangeskibe, som han tegnede, er endnu bevaret og hører til samlin- 9

1814-26 im Mittelmeer. Ab 1828 setzte er auf die lukrative Westindienfahrt und ließ sich gleichzeitig als Bürger der Stadt einschreiben. Er wurde Kapitän und teilhabender Reeder der Fregatte Urania und stand bis 1845 auf der Kommandobrücke des Schiffs. 1842 ließ er das besonders schöne Schiff malen und begründete Die Brodersen-Sammlung. Er starb 1858 und wurde in Adelby beigesetzt. Sein Sohn Nis, geboren 1808, setzte die Tätigkeit seines Vaters fort. 1839 avancierte er zum ersten Steuermann und 1845 wurde er Kapitän der Urania. Das Schiff wurde auf Westindienfahrten und eine Zeit lang auch auf Grönlandfahrten eingesetzt. 1864 verstarb er auf dem Rückweg von Westindien. Er wurde in London beigesetzt. Nis hatte drei Söhne. Sein ältester Sohn Asmus, geb. 1835, folgte der Tradition seiner Familie und starb 1855 in Westindien. Sein Bruder Jacob Nis, geb. 1844, wurde Landwirt und erwarb einen Hof in Lundtoft, das zwischen Flensburg und Apenrade liegt. Der mittlere der Brüder, Jürgen Brodersen, geb. 1839, wurde Kaufmann. Er absolvierte seine Lehre in der alten Handelsfirma H.P. Schmidt und wurde 1867 eingetragener Bürger der Stadt. Danach übernahm er das Geschäft seines Lehrmeisters und wurde selbstständiger Kaufmann. Nach 1870 besaß er ein Geschäft in der Angelburger Straße 28-30, das damals als Indigohof bekannte Gebäude, musste 1974 einem Textilkaufhaus weichen. Der Betrieb entwickelte sich zu einer bedeutenden Grossisten- und Kolonialwarenfirma. Von Westindien wurden Zucker und Rum importiert. Jürgen Brodersen zählte zu den angesehensten Bürgern der Stadt und setzte die Tradition aus der dänischen Zeit fort. Er war ab 1865 Mitglied im dänischen Bürgerverein, in dem er von 1879 bis 1885 im Vorstand und von 1885 bis 1894 als Rechnungsführer tätig war. Jürgen Brodersen wahrte die Tradition der Familie. Er übernahm ebenfalls die Bilder vom Vater und Großvater und nahm sich des Familienarchivs an. Vielleicht hat er auch selbst einige Bilder erworben. Es ist bemerkenswert, dass er als Geschäftsführer der Firma H.P. Schmidt gleichzeitig Reeder mehrerer Schiffe war (Kielseng, Partian, Formica, Doris), die Teil der Brodersen-Sammlung sind. In seinen letzten Jahren war Jürgen Brodersen krank und überließ den beträchtlichen Großhandel Schiffsbaupkatz in Flensburg um 1820 10

gen på Flensborghus. Da der igen var fred, genoptog Brodersen sejladsen. Han blev kaptajn på skibet Die Hoffnung von Flensburg, og sejlede 1814-26 i Middelhavsfart. I 1828 skiftede han til den lukrative fart på Dansk Vestindien og lod sig samtidig indskrive som borger i byen. Han blev kaptajn og medreder for fregatten Urania og stod selv på broen frem til 1845. I 1842 fik han det flotte skib tegnet. Dermed lagde han grunden til Den Brodersenske Samling. Han døde i Flensborg i 1858 og blev begravet i Adelby, som var Jørgensbys kirkesogn. Sønnen Nis, født 1808, tog over hvor faderen slap. I Skibsbyggeplads i Flensborg omkring 1820 1839 var han avanceret til første styrmand, i 1845 til kaptajn på Urania. Skibet gik i fart på Vestindien, en tid også til Grønland. I 1864 døde han på Nordsøen på tilbagevejen fra Vestindien og blev begravet i London. Nis havde tre sønner. Den ældste Asmus, født 1835, fulgte sømandstraditionen - han døde i Vestindien i 1855. Broderen Jacob Nis, født 1844, blev landmand og fik en gård i Lundtoft mellem Flensborg og Aabenraa. Den mellemste af brødrene, Jürgen Brodersen, født 1839, gik handelsvejen. Han stod i lære i det gamle købmandsfirma H. P. Schmidt og tog borgerskab 1867. Derefter overtog han lærermesterens forretning og blev selvstændig købmand. Fra 1870'erne var han etableret med forretning i Angelbogade 28-30. Bygningskomplekset blev kendt som indigohuset. Det måtte 1974 vige for en stor tekstilvareforretning. Det blev en anselig grossererog købmandsforretning i kolonialvarer. Direkte fra Vestindien blev der importeret sukker og rom. Jürgen Brodersen hørte til byens ansete borgerskab og fortsatte traditionerne fra den danske tid. Han var medlem af den danske forening Borgerforeningen fra 1865, sad i foreningens bestyrelse 1879-85 og var kasserer 1885-94. Jürgen Brodersen værnede om familietraditionerne, skibsbillederne fra faderens og farfaderens dage, og han passede godt på familiearkivet. Måske har han erhvervet flere af billederne. Det er bemærkelsesværdigt, at firmaet H. P. Schmidt, hvis forretning han overtog, havde været reder for flere af de skibe, som indgår i Brodersen-samlingen Kielseng, Partian, Formica, Doris). I sine sidste år var han syg og overlod den betydelige grossererforrretning til den ældste søn Franz Nis, født 1873. Ved faderens død i 1900 over- 11

seinem Sohn Franz Nis, geb. 1873. Nach dem Tod des Vaters im Jahre 1900 übernahm Franz Nis das Geschäft in der Angelburger Straße 28. Er handelte auch im Umland Flensburgs mit Kolonialwaren u.a. mit Rum, Klee und Saatgut. Franz besaß ein ausgeprägtes Interesse an Geschichte. Das Geschäft in der Angelburger Straße zeichnete sich durch seine geschmackvolle Einrichtung aus und die Wohnung darüber war mit alten Möbeln und Bildern ausgestattet. Franz interessierte sich hauptsächlich für Schiffsbilder, die er sammelte und registrierte. Nach der Grenzziehung 1920 veränderte sich die Lage einschneidend. Große Teile des Umsatzes mit Nordschleswig fielen weg und seine Einkünfte sanken. Nach einigen Jahren musste Franz seine geschäftlichen Aktivitäten umstellen und wechselte in die Makler- und Versicherungsbranche. Die finanziellen Schwierigkeiten sind vermutlich die Ursache dafür gewesen, dass er 1926 Teile der Familiensammlung an die dänische Minderheit verkaufte. Fünfzehn Schiffsbilder, viele wertvolle Karten und historische Blätter von den Schleswigschen Kriegen und ca. 300 alte Bücher wechselten damals ihren Besitzer. Vieles blieb dennoch im Familienbesitz. U.a: Porträts von Asmus und Nis Brodersen, einzelne Schiffsbilder, ebenso das große und interessante Familienarchiv über die Geschichte der alten Kapitäne und Kaufleute. Disse Gegenstände, befinden sich immer noch im Familienbesitz in Flensburg. Franz Brodersen starb 1947. Schiffsporträts Die Bilder der Brodersen-Sammlung sind sogenannte Schiffsporträts oder Kapitänsbilder. Diese Kunstgattung ist relativ jung, sie entstand nach 1750 und dauerte bis etwa 1900. Ihren Höhepunkt erreichte sie in der Zeit von 1820-1870. Vorher wurden auch Schiffsbilder gemalt, aber sie waren künstlerisch völlig anders Die Jacht Mina aus Flensburg mit Landkennung und Dannebrog. Unsigniert ca. 1837-39. Jagten Mina fra Flensborg med landkending og Dannebrog. Usigneret ca. 1837-39. 12

Die Fregatte Urania aus Flensburg, mit Signalflagge, Namensstempel und Dannebrog. Signiert H.C. Hansen. 1842. Fregatten Urania fra Flensborg, med signalflag, navnestempel og Dannebrog. Signeret af H.C. Hansen 1842. tog Franz Nis forretningen i Angelbogade 28. Der blev handlet med kolonialvarer, rom, kløver og græsfrø, ikke mindst til et stort opland i Nordslesvig. Franz havde udpræget interesse for historien. Forretningen i Angelbogade udmærkede sig med et smukt interiør, lejligheden ovenpå var udstyret med gamle møbler og malerier. Franz interesserede sig særlig for skibsbilleder. Han registrede gamle skibsbilleder fra Flensborg og var lidt af en samler. Efter grænsedragningen i 1920 blev vilkårene imidlertid andre. Store dele af forretningens marked nord for grænsen blev skåret væk, indtjeningen gik ned, efter nogle år måtte Franz opgive forretningen og gik i stedet ind i ejendomshandel og forsikringsvirksomhed. Vanskelighederne er formentlig årsagen til, at han i 1926 fandt på at sælge dele af familiesamlingen til det danske mindretal. 15 skibsbilleder, mange værdifulde kort og historiske blade fra de slesvigske krige og omkring 300 antikke bøger skiftede ejer. Meget forblev dog i familiens besiddelse Det var portrætter af Asmus og Nis Brodersen, det var enkelte skibsbilleder, og det var ikke mindst et stort og interessant familiearkiv om de gamle kaptajners og købmænds virksomhed. Disse sager findes endnu i dag i familieeje i Flensborg. Franz Brodersen døde i 1947. Skibsportrætter Billederne i Den Brodersenske Samling er såkaldte skibsportrætter eller kaptajnsbilleder. Genren er relativt ung - den opstod efter ca. 1750, og den levede frem til 1900-tallet. Højdepunktet lå i perioden 1820-1870. Før den tid blev også fremstillet skibsbilleder, men de havde en anden karakter end skibsportrætterne.det var ofte billeder af orlogsskibe og billeder af skibe under søslag. I det hollandske og nordfrisiske område blev skibe et yndet 13

als die so genannten Schiffsporträts. Es waren meistens Bilder von Kriegsschiffen und Seeschlachten. In holländischen und nordfriesischen Gebieten waren Schiffsbilder ein beliebtes Motiv auf Fliesen. Schiffe wurden auch oft als Glasmotiv in den Fenstern der Stuben der Schiffergelage oder Kaufmannshöfe eingesetzt. Die eigentlichen Schiffsporträts gibt es erst ab ca. 1750. Sie sind nicht so wie beispielsweise die Marinemalerei als künstlerisch ambitioniert zu bewerten. Der Zweck dieser Bilder war eine möglichst genaue Darstellung der Schiffe. Das Schiff sollte sich gut herausnehmen, mit großer Segel-und Flaggenführung, mit wehendem Dannebrog, Signalflagge, Namenswimpel und anderen wesentlichen Kennzeichen. Sämtliche Details sollten gut zu sehen sein. Das Schiff wurde oftmals in zwei Positionen gezeigt, von der Seite und von Achtern, sodass der geschmückte Achterspiegel zu seinem Recht kam. Die Bilder wurden in der Regel vom Kapitän in Auftrag gegeben. Unter dem Bild war immer ein Schriftfeld mit den wichtigsten Daten wie z. B. Schiffsname, Schiffstyp, Heimathafen, Kapitän und das Datum der Herstellung. Es war in der Regel der Kapitän, der das Bild in Auftrag gab, um ein naturgetreues Bild von seinem Schiff, seinem ganzen Stolz und seinem Beruf zu bekommen. Deshalb heißen die Schiffsporträts auf Deutsch meist Kapitänsbilder. Der Kapitän bestellte das Bild beim Maler und er wurde auch oft selbst detailgenau achtern auf dem Schiff mit Zylinder und Seefernrohr abgebildet. Meistens entstanden Einzelporträts als genaue Darstellung des einzelnen Schiffs in mehreren Positionen. Bilder mit mehreren Schiffen auf einem Bild gab es allerdings auch. Das konnten sogenannte Reederbilder sein, auf denen die gesamte Schiffsflotte eines Reeders abgebildet war. Oder ein Kapitän ließ alle seine über mehrere Jahre geführten Schiffe abbilden. Schiffsporträts waren oft Aquarelle und die professionellen Künstler signierten ihre Arbeit, wenn es sich um Werkstattarbeiten aus einer Periode suchen mit vielen Aufträgen handelt, such man jedoch meist vergeblich nach einer Signatur, wenn sie fehlt, kann man den Künstler eventuell durch einen Vergleich der charakteristischen kleinen Merkmale auf den Bildern bestimmen. Ein besonderes Merkmal ist die Ausformung der Wellen. Die Gattung der Schiffsporträts ent- Flensburger Hafen mit einlaufender Bark. 1866. Von T. Locher. Malerei in einem ausgeprägt naturalistischen Stil.

En bark sejler ind i Flensborg fjord. 1866. Af T. Locher. Maleriet er malet i en udpræget naturalistisk stil. motiv på fliser. Skibe forekom også som motiver på glasvinduer, f.eks. indsat i vinduerne i stuer og gildelokaler hos skipperlaug eller købmandsgårde. De egentlige skibsportrætter kom til fra 1750'erne. Der var ikke tale om marinemaleri med kunstneriske ambitioner. Formålet for billederne var at give en så nøjagtig præsentation af konkrete skibe som muligt. Skibet skulle tage sig ud, med stor sejl- og flagføring - med vajende Dannebrog, signalflag, navnevimpel og det hele. Alle detaljer skulle kunne ses. Skibet blev derfor oftest portrætteret i to positioner, fra siden og agterfra, så det udsmykkede agterspejl rigtig kom til sin ret. Det enkelte billede var som regel bestilt af kaptajnen. Under billedet var der altid et skriftfelt, som oplyste alt nødvendigt om skibets data. Her var anført skibsnavn, måske skibstype, hjemsted, kaptajn og datering for billedets fremstilling. Det var som regel kaptajnen, som gav billedet i opdrag. Hans ønske var at få et vellignende og præcist billede af sit skib, hans stolthed og levebrød. Derfor kaldes skibsportrætterne på tysk også Kapitänsbilder. Kaptajnen var den der bestilte billedet hos tegneren - ofte blev han omhyggeligt selv aftegnet bagest på skibet med høj hat og søkikkert. Enkeltportrættet, den præcise aftegning af et enkelt skib set fra flere positioner, var det almindelige. Billeder af flere skibe på ét billede forekom også. Det kunne være rederbilleder, hvor en reders samlede skibsflåde blev afbildet. Eller en kaptajn kunne lade afbilde alle de skibe, han havde kommanderet over en årrække. Skibsportrætterne var oftest akvareller, udført i pen og vandfarve. De professionelle kunstnere signerede som regel deres arbejder. Var der tale om værkstedsarbejder i en travl periode, leder vi dog hyppigt forgæves efter en signatur. Mangler denne kan man ved at sammenligne karakteristiske småtræk på billederne forsøge at henføre dem til bestemte kunstnere. Et særlig karakteristisk træk er bølgernes udformning. Genren opstod så vidt vi kan se i havnebyerne i Italien i sidste halvdel af 1700- årene. I Triest, Venezia, Ancona, Livorno og andre havnebyer bød lokale tegnere sig til med præcisionsbilleder af de skibe, som anløb havnen. Netop på denne tid kom et stigende antal skibe under dansk flag til Middelhavet, hvor de søgte lukrative fragter. Især fra de store havnebyer i hertugdømmet Slesvig 15

Die Schaluppe Frau Marica mit Dannebrog und Landkennung. Signiert Michel Jensen 1802. Sluppen Frau Marica med Dannebrog og landkending. Signeret Michel Jensen 1802. stand wahrscheinlich in den Hafenstädten Italiens in der zweiten Hälfte des 18. Jahrhunderts. In Triest, Venedig, Ancona und Livorno. Auch in anderen Hafenstädten boten sich die lokalen Maler an, ihre Schiffsporträts herzustellen. Gerade zu dieser Zeit stieg die Anzahl der Schiffe unter dänischer Flagge im Mittelmeer an. Besonders aus den großen Hafenstädten des Herzogtums Schleswig kamen viele Schiffe. Kapitäne aus Flensburg und anderen See- und Hafenstädten lernten hier die Schiffsporträts kennen. Sie ließen sie von italienischen Meistern ausführen und brachten die Bilder mit nach Hause. Damit entstand eine Inspiration für Nachbildungen durch heimische Künstler, die diese Vorlagen bald nachahmten. Auf diese Weise kamen die Schiffsporträts nach Dänemark. Und natürlich wurden deshalb die Seefahrtsstädte in Schleswig und Holstein, insbesonders Flensburg, Apenrade und Altona zu Zentren der Kunst der Schiffsporträts. 14 Italienische Schiffsporträts Kunsthandwerker in Italiens Hafenstädten prägten den Stil der Schiffsporträts im Zeitraum von 1750 bis ins erste Jahrzehnt des 19. Jahrhunderts. Von besonderer Bedeutung waren die Bilder Guiseppe Fedis und die seiner Werkstatt. Aufgrund der großen Nachfrage errichtete Fedi ab 1790 Werkstätten in Livorno an der Westküste und in Ancona an der Ostküste Italiens. Er legte Wert darauf as seine Bilder viele fantasievolle Details bekamen. Das Leben an Bord mit Mannschaften und Tieren wurde sehr gewissenhaft und anschaulich dargestellt. Sein naiver präziser Strich machte es Nachahmern allerdings leicht seinen Stil zu kopieren. Charakteristisch für die älteren Bilder Fedis war u.a. das Schriftfeld in klassischer, lateinischer Schrift in Großbuchstaben unter seinen Bildern. Die Brodersen-Sammlung enthält vier Bilder dieser Art. Eines der Bilder, die Schaluppe Frau Marica wurde von Michel Jensen signiert. Er lebte wahr-

kom der mange skibe. Kaptajner fra Flensborg og de andre søfartsbyer i Slesvig lærte her skibsportrættet at kende. De lod udføre billeder hos de italienske mestre og bragte billederne med hjem. Dermed var inspirationen skabt til hjemlige efterligninger. Derhjemme var der snart folk, som søgte at gøre italienerne kunsten efter. På den måde kom skibsportrættet til Danmark. Og naturligt nok blev netop søfartsbyerne i Slesvig og Holsten, som var de mest aktive i besejling af Middelhavet - Flensborg, Aabenraa og Altona - hjemlige centre for skibsportrætkunsten. Italienske skibsportrætter Kunsthåndværkerne i Italiens havnebyer lagde stilen for skibsportrætterne fra 1750'erne og et årti ind i 1800-tallet. Af særlig betydning blev billeder udført af Guiseppe Fedi og hans værksteder. På grund af stor efterspørgsel fik Fedi værksteder både i Livorno på vestkysten og i Ancona på østkysten fra 1790'erne. Han lagde vægt på at få mange livfulde detaljer med. Livet ombord med søfolk og dyr blev aftegnet omhyggeligt og anskueligt. Hans præcise, naive streg betød, at konceptet let kunne efterlignes af hjemlige kunstnere. Karakteristisk for disse ældste billeder var også, at skriftfeltet forneden var udformet i klassisk-latinsk stil med bogstaver i kapitæler. Brodersensamlingen har fire billeder af denne type. Et af billederne, sluppen Frau Marica er signeret af Michel Jensen. Han var sandsynligvis hjemmehørende i Flensborg, født omkring 1763. Først var han sømand, og slog sig derefter på skibstegningerne. Han er udover billedet i Brodersen-samlingen kendt fra akvareller fra årene 1800-1807, som dag hænger i museet i Altona og i Flensborg søfartsmuseum. Det sidstnævnte billede, af barken Sympathia, minder meget om Frau Marica. Begge billeder har undertekst skrevet i Die Brigantine Amicita aus Flensburg mit Dannebrog und Landkennung. Unsigniert ca. 1797-1807. Brigantinen Amicitia fra Flensborg. Med Danneborg og landkending. Usigneret ca. 1797-1807. 17

Himmelsglobus aus England, 1785 Himmelglobus fra England, 1785 scheinlich in Flensburg und wurde vermutlich 1763 geboren. Erst war er Seemann, und wurde später Schiffsmaler. Er wurde außer durch die Bilder der Brodersen-Sammlung durch Aquarellzeichnungen aus der Zeit von 1800-1807, die sich heute im Museum Altona und im Schiffartmuseum Flensburg befinden, bekannt. Das letztgenannte Bild, die Bark Sympathia, ähnelt sehr der Frau Marica.Beide Bilder sind mit Großbuchstaben signiert und beide Schiffe sind von der Seite und von Achtern abgebildet. Die Landkennung ist auf beiden Bildern Christiansø, das nördlich von Bornholm liegt. Den italienischen Stil erkennt man am deutlichsten bei der Brigantine Amicitia aus den Jahren 1797-1807. Das Bild ist unsigniert, trägt aber deutliche Merkmale des Stils Giuseppe Fedis. Das Schriftfeld ist in Kapitalbuchstaben geschrieben, das Schiff ist von der Seite und achtern abgebildet und der Stil ist einfach und naturgetreu. Jedes der neun Besatzungsmitglieder ist sehr genau abgebildet, jeder mit seinem Hut und der Kapitän mit dem Fernrohr vorm Auge auf dem Hinterdeck des Schiffes. Auch der abgebildete Schiffshund spricht für Fedis Urheberschaft. Italienisch inspiriert ist auch die Landkennung im Hintergrund des Bildes. Es ist ein Leuchtturm, der nicht besonders nordeuropäisch aussieht. Vorlage für dieses Motiv könnte entweder das Fort in Marseille sein, das auf Schiffporträts der berühmten Marseillekünstler Antoine Roux zu sehen ist, oder der Leuchtturm in Livorno möglicherweise auch die Festung in Neapel sein, die auf vielen Bildern aus dem Mittelmeerraum zu sehen sind. Die Mannschaft ist sehr naturgetreu auf diesen Bildern der ersten Zeit des Schiffsporträts abgebildet. Die Schiffsleute war ein wichtiger Berufszweig in Flensburgs Zeit als Fernhandelsstadt. In einem damaligen Bericht in August Niemanns Handbuch der schleswig-holsteinischen Landkunde aus dem Jahre 1799 wird die Anzahl der Seeleute 1788 auf 1427 Personen geschätzt, 1797 waren es bereits 1597 Seeleute, vielleicht sogar über 2000. Im Bericht steht außerdem: Jetzt hat die Stadt lauter eingebohrne Seeleute, wackere und kundige Leute; vormals waren die meisten von westlichen Inseln. Es wurde viel Geld mit der Schifffahrt verdient, besonders weil der Schiffer auch Anteile vom Handel erhielt. Die Hochkonjunktur um 1800 führte zum Anstieg des Lohnniveaus in Flensburg. Niemann schreibt: Die Schiffsleute fahren bei Monatsheuer. Der Schiffer erhält noch, wie vormals, 18 Rthlr. und sein 16

Kronenkompass aus Ballum Kronekompas fra Ballum kapitæler og begge er set fra siden og fra agter. Landkendingen er på begge billeder Christiansø nord for Bornholm. Mest italiensk i stilen er billedet af brigantinen Amicitia, som kan dateres til årene mellem 1797 og 1807. Billedet er usigneret men har tydeligt forbillede i Guiseppe Fedis billeder. Skriftfeltet står i kapitæler, skibet er aftegnet fra siden og agterfra. Stilen er nøgtern og præcis. Hver enkelt mand i den 9 mand store besætning er tegnet omhyggeligt - hver med sin type hat og kaptajnen med kikkert for øjet bagest. Også skibshunden er kommet med, et tydeligt Fedi-inspireret træk. Italiensk inspireret er også landkendingen i billedets baggrund. Det er et fyrtårn, som ikke virker særlig nordeuropæisk. Forbilledet kan snarere være fortet i Marseille, kendt fra Antoine Roux s fornemme skibsportrætter, eller fyrtårnet i Livorno eller fæstningen i Napoli, som ses på mange billeder fra Middelhavsområdet. Søfolkene er aftegnet særlig tydeligt på disse ældste billeder. De var en vigtig erhvervsgruppe i Flensborgs store dage som søfartsby. En samtidig beretning i August Niemanns Handbuch der schleswig-holsteinischen Landeskunde fra 1799 vurderer, at skibsbesætningerne i 1788 androg 1427 mand. I 1797 var der 1597 søfolk, måske snarere op mod 2000. Beretningen fortsætter: Nu har byen lutter indfødte skippere, vakre og kyndige folk; tidligere kom de fleste fra øerne ved Slesvigs vestkyst. Der blev tjent gode penge på søen. Især skipperne kunne hurtigt blive rige, fordi de også havde andel i handelen. Generelt betød højkonjunkturen omkring 1800, at alle lønninger gik i vejret i Flensborg. Niemann skriver: Søfolkene sejler for månedshyre. Skipperen får endnu, som tidligere, 18 rdl., og denne løn vil det ikke være let at øge, fordi han altid får procenter af fragten. Styrmanden fik før 12, nu 16 rdl., matrosen ellers 6, nu 10 til 14, og skibsdrengen, i stedet for før 4, nu 6 rdl. om måneden. Måneden begynder så snart skibet løber ud af havnen. På små skibe aftales hyren også med folkene for hver enkelt fart. Samlet udgjorde søfolkene i Flensborg en tusindtallig skare. Men på det enkelte skib var der ikke mange. De små jagter havde som regel en tre mands besætning. De mellemstore skibe af brigtypen kunne klares af 12 mand, en fregat havde ofte 14 mand om bord. Besætningerne på de største barkskibe var typisk på 16 mand. Hjemlige billeder 1820-1850 De italiensk inspirerede billeder udgør en lille særgruppe. Hovedparten, i alt 11, af billederne i Brodersen-samlingen har et 17

Lohn wird nicht leicht erhöht, weil er immer Prozente von der Fracht genießt. Der Steuermann bekam vormals 12, jetzt 16 Rthlr. der Matrose sonst 6, jetzt 10 bis 14 und der Schiffsjunge, statt vormaliger 4, jetzt 6 Rthlr den Monat. Der Monat fängt an, sobald das Schiff aus dem Hafen läuft. Auf kleinen Schiffen wird auch mit den Leuten für jede Fahrt die Heuer verdungen. Die große Anzahl an Seeleuten in Flensburg darf nicht darüber hinwegtäuschen, dass auf den einzelnen Schiffen meist keine große Besatzung gebraucht wurde. Die kleinen Jachten hatten in der Regel drei Mann Besatzung. Die mittelgroßen Briggs konnten sich mit 12 Mann begnügen, eine Fregatte hatte oft 14 Mann an Bord. Die Besatzung auf den größten Schiffen bestand in der Regel aus etwa 16 Personen. Die italienisch inspirierten Bilder bilden eine kleine und besondere Teilgruppe der Sammlung. Der größte Teil, insgesamt elf von den Bildern der Brodersen-Sammlung unterschieden sich davon. Chronologisch sind sie dem Zeitraum von 1820 bis ca. 1850 zuzuordnen. Hier finden wir die typischen Schiffsporträts, die von den Malern in den großen Hafenstädten in den Herzogtümern und im Königreich Dänemark gemalt wurden. Besonders häufig sind Bilder Flensburger und Altonaer Künstler. Nur fünf dieser elf jüngeren Bilder sind signiert. Aufgrund des Vergleiches mit signierten Bildern ist es möglich, einen Namen mit den anonymen Bildern in Verbindung zu bringen und sie den verschiedenen Handwerkerschulen zuzuordnen. Besonders charakteristisch ist das Textfeld. Hier sieht man Buchstaben in Frakturschrift oder in einfacher Schreibschrift. Frakturschriften kommen auf sieben der Bilder vor, und hier sind die Buchstaben immer mit verschiedenen Schnörkeln verziert worden. In vielen Fällen haben die Buchstaben dünne zierliche abwärts verlaufende Striche. Die Schnörkel und die abwärts verlaufenden Striche auf den Bildern haben oft eine besondere Ausführung, die es ermöglicht den Künstler zu erkennen. Eine weitere Eigenart der Bilder ist die Abbildung der Wellen und des Meers. Das Meer ist stark blau gefärbt, und da Blau eine sehr haltbare Farbe ist, dominiert das Meer auf vielen der Bilder. Andere Farben - z.b. das Rot im Dannebrog- sind im Laufe der Jahre verblasst. Die Wellen sind sehr unterschiedlich gemalt, manchmal naturalistisch oder aber auch schablonenhaft und dann Die Brigg Formica aus Flensburg. Unsigniert 1845. 18

Briggen Formica fra Flensborg. Usigneret 1845. andet præg og er mere hjemlige. Kronologisk kan de dateres til tiden fra 1820 erne indtil omkring 1850. Her møder vi det typiske skibsportræt, som det blev fremstillet af tegnere i de store havnebyer i hertugdømmerne og kongeriget Danmark. Billeder fra Flensborg og Altona optræder hyppigt. Kun 5 af disse 11 yngre billeder er signeret, men ved at sammenligne med signerede billeder i andre samlinger er det muligt at bringe et navn i forbindelse med flere af de anonyme billeder eller at henføre dem til en forskellige håndværkerskoler. Et særlig karakteristisk træk i disse yngre billeder er tekstfeltet. Vi møder ikke længere bogstaver i klassiske kapitæler som på de ældste billeder, men bogstaver i frakturskrift, krøllede bogstaver, eller i almindelig skriveskrift. Frakturskriften forekommer på 7 af billederne, og her er bogstaverne altid udstyret med kruseduller af forskellig art. I mange tilfælde har bogstaverne tynde, sirlige nedstreger. Netop krusedullerne og nedstregerne har ofte en så speciel udformning, at de gør det muligt at identificere håndværkeren bag billedet. Et andet særpræg er bølgerne og søens karakter. Søen står farvet stærk blå, og da farven blå er ret holdbar, dominerer søen endnu indtrykket af mange af billederne. Andre farver - f.eks. den røde på Dannebrog - er ofte ret bleget gennem årenes løb. Bølgerne er tegnet ret forskelligt - fra temmelig naturalistisk til næsten skabelonagtigt og tungeformet. Ved hjælp af disse forskellige stiltræk og enkelte signaturer på billederne er det muligt at henføre flere af billederne til bestemte værksteder. En gruppe af billeder kan påhæftes malernavn Hansen. Det gælder formentlig. Mesteren for Urania er Hans Chr. Hansen, eller som signaturen lyder: Gez. von H.C. Hansen 1842. H.C. Hansen var virksom i sin metier mellem 1818 og 1848, efter alt at dømme var han fra Flensborg. Han arbejdede altid i akvarel. På Urania møder vi de kendetegn, som karakteriserer hans billeder, og som kan benyttes, når usignerede billeder skal forsøges henført til denne Hansen eller hans skole.teksten står i kursiv med kruseduller, søen er stærkt blå, med tungeformede bølger. Måske kan Formica henføres til samme værksted. En anden meget benyttet tegner i tiden var Broder Heinrich Hansen. Han kan følges fra ca. 1826-1851. Han var født i Wyk på Føhr og virkede som skibsportrætma- 19

Die Bark Doris aus Flensburg mit Dannebrog und Namenswimpel. Signiert E. J. Weedemann 2/2 1841. Barken Doris fra Flensborg med Dannebrog og navnevimpel. Signeret E.J. Weedemann 2/2 1841. wieder zungenförmig. Mithilfe dieser verschiedenen Merkmale ist es möglich, die Bilder den bestimmten Werkstätten zuzuordnen. Einige Bilder sind dem Malernamen Hansen zugeordnet. Der Maler der Urania ist Hans Chr. Hansen, oder wie die Signatur lautet: Gez. von H.C. Hansen 1842". H.C. Hansen arbeitete vermutlich in diesem Metier zwischen 1818 und 1848 in Flensburg. Er malte nur Aquarelle. Auf der Malerei der Urania finden sich die charakteristischen Merkmale, die seine Bilder kennzeichnen und die dann auch zur Bestimmung, der unsignierten Bilder herangezogen wurden. Der Text steht kursiv mit Schnörkeln, das Meer ist stark blau mit zungenartigen Wellen. Vielleicht stammt das Bild der Formica aus der gleichen Werkstatt. Ein anderer viel beschäftigter Maler war Broder Heinrich Hansen. Er ist in Wyk auf Föhr geboren und war als Schiffporträtmaler erst in Flensburg bis 1836 und danach bis 1851 in Altona tätig, wo er meistens in Öl malte. Wie viele seiner Kollegen arbeitete er erst mit Wasserfarben, das Meer wurde naturalistisch abgebildet und nicht mit den typischen zungenförmigen Wellen, die seine Kollegen bevorzugten. Besonders charakteristisch ist die Ausführung des Textfeldes mit Frakturbuchstaben mit vielen Schnörkeln an den einzelnen Buchstaben. Das Schiff wird in der Regel in zwei Positionen gezeigt, die Landkennung Helgoland oder Kronborg bestimmt häufig den Heimatort. Keines der Bilder in der Brodersen- Sammlung trägt die Signatur Broder 20

ler først i Flensborg frem til 1836, derefter indtil 1851 i Altona, hvor han mest udførte oliebilleder. Som sine kolleger arbejdede han i akvarel, søen gengav han ret naturalistisk og ikke så stereotypt med de tungeformede bølger, som ellers var almindelige hos kollegerne. Særlig karakteristisk er hans udformning af tekstfeltet i frakturbogstaver med mange kruseduller omkring bogstaverne. Skibet gengiver han som regel i to positioner, og motivet stedfæstes hyppigt med Helgoland eller Kronborg som landkending i baggrunden. Ingen af billederne i Brodersen-samlingen bærer Broder Heinrich Hansens signatur. Den forekommer imidlertid på akvareller i andre samlinger, f.eks. på Svendborg museum og Søfartsmuseet i Flensborg. Sammenligner man disse billeder med Louise eller Minna von Flensburg genkender man typiske Broder H. Hansen-træk. Den nydelige jagt Minna er set fra siden og agter og fører Dannebrog med Frederik VI s monogram. Kronborg er den tydelige landkending. Søen er tegnet ret naturalistisk og ikke så stereotypt som i billederne med de tungeformede bølger. Især tekstfeltets kruseduller gør det sandsynligt at henføre billedet til Broder.H. Hansen. Skibsportrætmalerne efterlignede hinanden, og der var mange lighedstegn mellem de forskellige. F.eks. har bogstaverne på mange tekstfelter små fine nedstreger. Det gælder billederne i Brodersen-samlingen. Endnu en Hansen møder vi med Kielseng, som er signeret Die Brigg Kielseng aus Flensburg. Sign. H.C. Hansen 1822 Briggen Kielseng fra Flensborg. Sign. H.C. Hansen 1822 21

Heinrich Hansens, die von Aquarellen aus anderen Sammlungen, z. B. im Svendborg Museum und im Schifffahrtsmuseum Flensburg bekannt ist. Vergleicht man diese Bilder mit Louise oder Minna von Flensburg, erkennt man die typischen Merkmale Broder H. Hansens. Die schöne Jacht Minna, von der Seite und achtern abgebildet, hat ein Dannebrog mit dem Monogram Frederiks VI. und Kronborg ist deutlich als Landkennungszeichen zu erkennen. Das Meer wirkt sehr natürlich und nicht so stereotyp wie auf den Bildern, auf denen zungenförmigen Wellen gemalt wurden. Besonders die Schnörkel im Textfeld weisen auf Broder H. Hansen hin. Die Schiffporträtmaler kopierten Vorlagen ihrer Kollegen und es gab daher viele Ähnlichkeiten wie z. B. die Buchstaben in den Textfeldern mit in feinen Strichen ausgeführt, wie es bei den Bildern der Brodersen-Sammlung der Fall ist. Einen weiteren Maler namens Hansen erkennt man auf der Kielseng mit der Signatur H.C. Hansen 1822". Es muss sich hierbei um einen anderer Maler mit dem Namen Hansen handeln als bei dem Maler der Urania. Wahrscheinlich handelt es sich um den durch andere Schiffsporträts bekannten Heinrich C. Hansen. Es gab enge Verbindungen zwischen dem Schiffsbauer- und dem Schiffsmalern. Das zeigt sich bei einigen der Bilder aus der Brodersen-Sammlung. Am bekanntesten ist Erich Jacob Weedermann (1808-1888). Er wurde in Flensburg geboren, wo sein Vater Schiffszimmerer war. Eine Zeit lang fuhr er als Steuermann zur See, ging dann aber an Land und arbeitete in der Zeit von 1835-46 als Schiffsporträtmaler. Danach etablierte er sich als Schiffsbaumeister. Mehrere Schiffskonstruktionszeichnungen mit der Signatur E.J. Weedermann werden im Schifffahrtsmuseum Flensburg aufbewahrt. In den Jahren 1855-65 lag seine Schiffswerft an der Schiffbrücke nahe dem heutigen Schifffahrtsmuseum. Er hatte bis zu 20 Angestellte. Selbst wohnte Weedermann in der Nähe des Herrenstalls. Er malte das Bild der Barke Doris von Flensburg mit der Signatur gezeichnet 2/2 41 von E.J. Weedermann. Hier fallen Merkmale auf, die auf den bisher erwähnten Bildern nicht vorkommen. Der Text ist kursiv und nicht in Fraktur. Als Landkennung sieht man ein örtliches Hafenmotiv, das dann auch auf anderen Bildern Westermanns wieder zu sehen ist, z.b. auf Bildern des Schifffahrtsmuseums in Flensburg. Die Wellen sind zungenförmig gemalt und das Bild wie immer bei Weedermann mit Feder und Wasserfarben gemalt. Jacob Böttger (1781-1860) ist ein weiterer bekannter Künstler, dessen Bilder Teil der Sammlung sind u.a. die Brigg Condor. Böttgers Karriere ähnelt sehr der Weedermanns. Er wurde in Flensburg geboren und stammte aus einer alten Familie von Schiffszimmerern. Als junger Mann fuhr er zur See, und malte auch Schiffsporträts, in den ersten Jahren im italienischen Stil. Zwischen 1834 und 1856 wohnte er in Altona und arbeitete als Schiffsporträtmaler. Seine Arbeiten zeichneten sich durch große Detailtreue aus, er nahm sich auch immer Zeit für eine Datierung und Signatur. Das Bild der Condor aus dem Jahre 1851 ist typisch für die Arbeit Böttgers in seinen Altonaer Jahren. Das Schiff füllt das Feld gut aus. Der Untertext ist hübsch kursiv geschrieben und die Landkennung Helgoland ist vermerkt. 22

H.C.Hansen 1822". Dette må være en anden Hansen end mesteren for Urania - måske er det en Heinrich C. Hansen,som kendes fra skibsportrætter andetsteds. Der var tætte forbindelser mellem skibsbygger- og skibstegner-erhvervene. Det ses hos flere af de tegnere, som er repræsenteret i Brodersen-samlingen. Mest personlighed har Erich Jacob Weedermann (1808-1888).Han var født i Flensborg, hvor faderen var skibstømrer. Han fik en alsidig karriere. En tid stod han til søs og blev styrmand, men gik i land og virkede så som skibsportrætmaler derhjemme i årene 1835-46. Derefter etablerede han sig som skibsbygmester. Flere skibskonstruktionstegninger signeret E.I. Weedermann er bevaret i søfartsmuseet i Flensborg. I årene 1855-65 drev han et betydeligt skibsværft med op til 20 ansatte. Det lå ved Skibbroen næsten lige ud for vore dages søfartsmuseum.selv boede Weedermann i gaden Herrenstall lige tæt ved. Han er mester for billedet af barken Doris von Flensburg, som bærer signaturen Gezeichnet 2/2 41 von E.J.Weedermann. Det har træk som klart skiller det fra de førnævnte arbejder. Teksten står i kursiv skriveskrift og ikke i fraktur. Som landkending ses et lokalt havnemotiv, som også forekommer på andre Weedermann-billeder, f.eks. i Søfartsmuseet i Flensborg. Bølgerne er tegnet nærmest tungeformet, og billedet er som altid hos Weedermann udført i pen og vandfarve. Jacob Böttger (1781-1860) er en anden kendt kunstner, som er repræsenteret i samlingen, nemlig med briggen Condor. Böttgers karriere minder i nogen grad om Weedermanns. Han var født i Flensborg i en gammel skibstømrerfamilie. Som ung stod han til søs men tegnede også skibsportrætter, i de første år i italiensk stil. Mellem 1834 og 1856 flyttede han til Altona som skibsportrætmaler. En stor omhu i detaljen er karakteristisk for hans arbejder, og han tog sig altid tid til at datere og signere. Billedet af Condor fra 1851 er typisk for Böttgers arbejder fra de sene Altona-år. Skibet fylder godt i feltet. Underteksten står i smukt skrevet kursivskrift, og landtoningen Helgoland er forklaret. Jacob Petersen (1774-1855) var tidens vel mest produktive skibsportmaler. Omkring 400 signerede arbejder er kendt dag, således som registreret af fhv. museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Hanne Poulsen, som er den førende ekspert på feltet. I Brodersen-samlingen er han repræsenteret med et enkelt billede, briggen Freia. Petersen var født i Flensborg, blev uddannet som navigatør og drev det til at blive skipper. Før 1807 flyttede han til København, hvor han gennem de følgende årtier kom til at portrættere en væsentlig del af handelsflåden hjemmehørende i København og Dragør samt i Aabenraa. Også skibe fra Flensborg og andre provinsbyer blev foreviget på hans værksted. Flag At opnå portrætlighed og bedst mulig fremtoning - det var vigtigt for tegnerne. Derfor går skibene på billederne for fulde sejl. Og de fører flest mulige flag. Nationalitetsflaget var vigtigt. Af dets beskyttelse afhang skibets muligheder på de fremmede farvande. Omhyggeligt afspejler det enkelte skibs nationalitetsflag, hvem der sad på tronen, da skibet blev tegnet. Dannebrogens røde farve er ofte ret bleget, men kongemonogrammerne er endnu til at skelne. På billedet af kaptajn Hans Jensen Korsholms tre fortøjer fra ca. 1798 23