Et RLlLl-urrr;ødf rr;ed de: ~urory0'7e. Oplevct OJ forhlt af: leml 1a:'CU117t. I,c:f"wtll) II/vil. ~JW; I /J se I!!Jen I: I f,?

Transkript

1 Et RLlLl-urrr;ødf rr;ed de: ~urory0'7e. Oplevct OJ forhlt af: leml 1a:'CU117t. I,c:f"wtll) II/vil ~JW; I /J se I!!Jen I: I f,?r;;e \ \

2 AUTONOME på cafe Bananrepublikken midt på Nørrebrogade indtages en hyggelig brunch, mens tankerne går tilbage til de sidste dages oplevelser, synsindtryk, ja næsten en mæthedsfornemmelse, som er vanskelig at skille ad. vi er en gruppe pædagogstuderende, som er midt i et kulturprojekt, og emnet er de autonome. Når vi valgte de autonome, var det ganske enkelt for at få noget mere viden om en subkultur midt på nørrebro, som i den grad er udskældt af pressen, i medierne konstant, landskendt for voldlige aktioner m.m. Og alligevel var der så at sige ingen af os, som kunne præcisere hvad en autonom er. I følge ordbogen betyder autonomi: Selvbestemmelse, selvstyre. En del af os oplevede de autonome, da de demonstrerede i Roskilde mod Nynazisterne. Da virkede de som fornuftige unge mennesker, så vores nysgerrighed var vakt, for var det den samme gruppe af " unge mennesker der ifølge medierne smadrede deres eget miljø, øgede vold og kastede med brosten?. et skal jo ikke være nogen h~mmelighed, at det de autonome er mest kendt for er: 18 maj To dage senere d. 20. maj 1993 udtaler Uffe Elleman Jensen til Politiken: "De bander repræsenterer ikke nogen stor samfundsgruppe, det er en lille bitte, men meget ubehagelig minoritet, der prøver at få samfundet til at gå i opløsning. Politiet har vores fulde opbakning til at gøre, hvad der er nødvendigt, for at få dem bremset". Vore familiemedlemmer var noget utrygge ved vores forestående kulturmøde. Bemærkninger som: skal i så ind og kaste med brosten - ring hvis i bliver arresteret, var nogle af de bemærkninger som hurtigt fløj gennem luften. De spurgte om vi ikke kunne have valgt et andet emne f.eks. buddisterne. Men vores nysgerrighed tog overhånd, da vi ville afmystificere så meget som muligt omkring de autonome. Målet skulle være at komme så tæt ind til "kernen" som muligt. Det interesante var, at de autonomes landsdækkende seminar faktiske havde en del af vore tanker/spørgsmål med på deres eget møde. Nemlig, hvad er en - 'tonom, hvad er de autonomes politik m.m.? Formålet med _~minaret var at åbne for diskusioner, og begynde en mere generel autonom politisk udvikling. De autonome selv havde ikke facitlisten i baglommen, og alle var velkomne til at møde op. Det skulle blive spændende med dette kulturmøde, og torsdagen op til de autonomes seminar, gik vi i marken. I "marken" Næste stop skulle blive solidaritetshuset i Griffenfeldsgade. vi ønskede mere info omkring 3.u'::onomseminaret, og havde aftalt at vi bare kunne komme forbi. Solidaritetshuset viste sig at være et smalt lille baghus i 2 etager, gamle faldefærdige møbler og tæpper ledte tankerne hen på besætbevægelsen eller slumstormertiden. Ja, vi følte os næsten hensat til en forlængst afsluttet epoke, endda den lidt slidte kliche, frihedlighed og broderskab. En smilende, men noget usikker ung fyr sad på første sal og gjorde store øjne, da vi indtog lokalet. I

3 Da vi kom frem med vores forespørgsel, blev han tydelig noget roligere og var velvillig med mere info omkring weekendens arrangement. Fredag aften ville der være velko~st, autobio, åben bar m.m. i solidaritetshuset. Lørdag eftermiddag diskussioner og oplæg. Søndag skulle omfatte hvad de autonome rebellers opfattelse er af autonomi, hvad grundlaget er m.m. Men nogen egentlig samling på det hele, var der ikke. Men vi skulle være velkomne, to andre unge mænd i det tilstødende lokale lyttede opmærksomt og så smilende til. vi spurgte lidt nærmere ind til seminaret, om de forventede at der kunne blive ballade. ~æ nej, sagde den ene, vi er jo som bekendt imod vold, og man må selv tage ansvar for sine handlinger. I øvrigt skulle de ikke selv deltage, da de havde andet for. vi fik en del tidsskrifter og foldere med hjem og fik lov til at låne en opgave, andre studerende havde skrevet og sagde tak for nu. på solidaritetscafeen "Cik'lden" længere nede af gaden, fik vi sat os om et bord, mens snakken gik om vores besøg. Imens cafeens lokaler blev gransket, og de udstillede nummererede alerier beundret, var der godt gang i vores kulturmøde. og vi var enige om, at de autonomes frakcionsseminar stadig virkede noget ustruktureret. Dejlige mennesker på cafeen inviterede os ind i et tilstødende lokale, som viste sig at være et tidsskriftsbibliotet for venstrefløj~n. vi fik mulighed for at snakke med en ung fyr, som var autonom og det ville vi selvgølgelig gerne. vi oplevede en varme og en imødekommenhed, og en ung pige guidede os rundt i tidsskrifternes jungle. Jacob, 22 år og autonom så kom jacob. IndledeIsesvis fortalte vi om os selv og hvad vores mission var. Jacob smiler - bare spørg, vi er vant til sådanne nogen som jer. på spørgsmålet om han er ægte autonom griner han og siger - ja, men hvad er en rigtig autonom. Faktisk bryder han sig ikke om udtrykket autonom længere, da han synes at det er slidt op og han har nogle meget negative ladninger. videre fortæller han at ordets betydning er: for et selvbestemmende liv. Men autonom siger han, ja han ved ikke,.,.t er j o noget med at gøre op med nogle ting, man ikke kan gå 1nd for, bl.a. det kolossale overforbrug i det danske samfund, ja generelt, uretfærdigheden i arbejdsløsheden, den 3. verden, at turde tage et ansvar, gå mod racisme m.m. men allermest er de~ en gruppe unge mennesker pa nørrebro, som har samme interesser og tanker og bruger deres fritid sammen. De ved, hvor de har hinanden, og deres fælles mødesteder. Jacob fortæller varmt om de autonomes egen cafe Kafa'x, som er et hyggeligt sted, som han selv havde været med til at sætte istand, han mente vi skulle besøge cafeen. på spørgsmålet om man kan kalde det en livsstil, kigger han meget intenst på gruppen, tænker en tid, og siger at det kan man egentlig godt sige. vi spørger hvorfor de gemmer sig bag hætter ved demoer, svarer han promte at han godt ved at det virker utroligt fejt og negativt, men at det er vigtigt med anonymiteten. De autonome er selvstyrende, har ingen leder og vil ikke have nogen, og vil derfor heller ikke have udpeget en igennem

4 pressen. De overvejede på et tidspunkt at bruge fastelavnsmasker i stedet for hætter og for at undgå den skræmmende effekt. Jacob fortæller også at han ikke er voldelig, men at demostrationerne ofte udvikler sig så voldsomt og følelsesmæssigt at tingene bare sker. Her kommer han også ind på medløberne som altid er i farvandet, og som ofte overtager demostrationerne. vi spørger om de ikke har gjort sig nogle overvejelser i form af hvordan de bedre kan få deres budskab ud, så pressen ikke så let hænger de autonome ud. Det bliver et meget svævende svar, som ikke hænger. sammen. Jacob mener at autonombevægelsen stammer fra Tyskland. De autonome er mest unge mennesker, men der er dog en på ca. 54 år, han er i øvrig gammel BZer. Jacob mener at det er middelklassens børn, der bliver autonome eller tilknyttet miljøet på nørrebro. Jacob kommer selv fra et hjem lige under middelklassen, arbejder nu på tidskriftcenteret som del af et "tabt på gulvet projekt". Jacob skal videre på arbejde, men synes bestemt at vi skal gå videre rundt os snuse og bl.a. gå på besøg i et besat baghus på nørrebrogade, hvor de virkelig unge autonome skulle være at finde. så går turen i skarpt trav til de autonomes egen Cafe Kafa'x i blågårdsgade, indtrykkende skal diskuteres, planerne for resten af dagen gennemgås endnu engang. Der er forholdsvis tomt på cafeen, men ganske rart. Små gammeldags kakkel- gasborde udgør ~afe interiøret, gyldne varme farver på væggene, loftet er duppet i blå toner. vi kan godt have en fornemmelse af at være kommet ind med 4-toget. øjnene står på stilke, tænk at gå glip af noget. Bag cafeens bardisk står en ung mand og smiler tilos, vi fornemmer endnu engang denne imødekommenhed, det er ikke spor farligt. Da den meget senere frokost indtages på Cafe Kates Joint, sænker roen sig over os, og kulturmøået er for os blevet til mere end bare tankerne og mødet med JC'.cob. vi er mætte af synsindtryk, facineret over dette helt anderledes liv på nørrebro. Kvarteret bugner af fremmede kulturer og forretninger. Og med det er vi pludselig tilbage i vores egen ungdom. Tilbage i en tid hvor troen på de basale ting i tilværelsen var i højsædet i kli ken. Hvor livsmønstret og livsstilen var en fællesværdi. Hvor vi stod sammen om de politiske budskaber som f.eks. atomkraft, diverse vindmølleprojekter, mikr.o makro mad, økologiske urtehaver og m.m. Men vi var stærke sammen og styrken lå klart i sammenholdet eller sagt på en anden måde, det var en livsstil. Dette passer meget godt sammen med hvad Jacob fortalte og var det så heri at de fandt det sociale fællesskab? Eller lå der noget mere og dybere i det? Lige nu sidder vi tilbage med de samme spørgsmål, som har været alfa og omega siden vores kulturprojekt startede. Besøget i det besatte baghus. Nørrebrogade 38 a. Inde i baggården til venstre lå et lille enkeltliggende hus, som mest af alt kunne minde om en forvokset bungalow. Indgangsdøren bestod af et vattæppe beklædt med armeret plastic, næste rum vi trådte ind i må have været resterne af det der engang var et køkken Nogle unge fyre jonglerede med

5 ,,:i.::: f ' elkedel, og det skoldhede vand endte i en balje, det var for at. skolde de værste bakterier væk, som de udtrykte det. De smilte og sagde hej, og vi fortalte endnu engang om vores mission, og at jacob havde fortalt om huset osv. Stemnningen i dette lille besatte hus var god nok, men samtidig var det vores klare fornemmelse, at det var vigtigt at være lyttende og observerende, at være der p& deres primisser, at være opmærksom, at træde ud af sin egen rolle og være sig virkelig bevidst, dette måtte være den fornemmeste opgave. Til musikken af sting blev vi vist videre ind i de tilstødende lokaler, som gjorde det ud for stue. Her fik vi hilst på Dan, som vist nok var den eneste med et reelt politisk autonomt budskab. En anden af de tilstedeværende var en ganske ung pige fra Køge, som gjorde oprør mod det hele, ikke mindst hende selv. Hun var fuld og skæv, og vred på de "skide" indvandrere, som hun udtrykte det. Vred forde de havde s& utroligt svært ved at holde fingrene væk fra de danske piger, at de ba~e troede de kunne overgrase pigerne, som det passede dem. Hun var vred på sine forældre, de blandede sig for meget, men mest af alt var hun vred på sig selv. Det virkede meget ulykkeligt, og fandt i huset her m&ske tryghed, og ikke mindst en accept fra de andre. En anden ung mand var tydelig psykisk syg, han var da også netop udskrevet fra pipanstalten, som en tredje udtrykte det, i lommen havde han et plasticetui med piller i små rum. Det er så jeg husker at tage dem, og på hvilke dage fortalte han. så kom Kim. som ikke hed Kim. Han var meget hemmelighedsfuld med sit navn. Kim slå sig ned i stolen ved siden af os sammen med sin dejlige hund snav, og der hang vi ved den næste time. Kim skulle vide hvem vi var, hvad vi lavede og han fortalte utroligt åbent om sig selv, uden at vi skulle gøre os de store anstrengelser. Kim var 20 år og lignede en punker med kor.t hanekam i alle regnbuens farver. Det var tydeligt, at han havde brug for at snakke, han kom fra ~rhus, men da der ikke va~ gang i bz-bevægelsen mere, tog han til Kbh. Han havde aldrig nogen sinde kendt sin rigtige far, og var i den grad mod systemet. Kim synes det var fedt, når der var gang i den på nørrebro, han var imod politiet, det var bare med at smadre det hele, når der var gang i den. Han kunne alle slagsangene, og synes at det var fedt med brosten. Ind imellem vreden mærkede vi tydeligt blidheden, usikkerheden og de søgende øjne. Pludselig løber tårerne ned af kinderne på Kim, det hele er noget lort, hvad tror s&danne nogle skide bondepædagogstuderende som os at kunne gøre. Jeg er fandeme så skide træt af pædagoger, og alt deres lortesnak. vi fortæller Kim, at vi bare er på besøg og at vores mission ikke er at prædike og at vi ikke har de vise sten. ;:im falder til ro, fortæller uden opfordring videre om, at han faktisk også kommer i Sjakket. så skal den fede ryges, kim synes at det er sagen og at det er fedt med tjald og bajere, som han klart udtrykker det. Pludselig bliver det enormt vigtigt for ham, at vi bliver og ser dem ryge den fede. vi forklarer Kim at det har vi set før og at vi m& videre for denne gang. stemningen bliver på en eller anden måde mere hektisk nu, så vi får sagt farvelag tak for denne gang.

6 ~ Vel ude.f døren i den mørke b.ggård bliver vi mødt.f 2 unge mænd, som kunne tænke sig at vide, hvad sådanne nogle pæne damer har haft af ærinde i dette besatte hus. Det viste sig at være civilpolitiet og vi fortalte om vores kulturprojekt, og spurgte nysgerrigt til hvad de lavede her i gården. De skulle holde øje med, om alt gik roligt til, og om alle havde det godt. Faktisk øsregnede det, og begge betjente var våde som mus, så det var vores helt klare fornemmelse, at de garanteret havde stået udenfor gennem hele vores besøg og holdt øje med os, hvilket føltes temmelig betryggende. TANKER EFTER FØRSTE RUNDE Det har været utroligt spændende med disse oplevelser vi nu har beskrevet, og vi vil ikke have været foruden. Men vi føler stadigvæk ikke, at vi er kommet sagens kerne nærmere. - hvad mener de autonome med deres politik? - hvorfor ender deres demonstrationer altik i kaos? - hvorfor gør de ikke mere ud af deres budskab? - hvilke overvejelser gør ~e sig? Og gør de sig nogle? - er det bare en livsstil? Hvad mener de med "for et selvbestemt liv" og er det for enhver pris? - er det de autonome, der planlægger domonstrationerne, og lader de medløberne tage over? I næste uge har vi møde med nogle, som deltog i de autonomes seminar. vi blev desværre forhindret p.g.a. snestorm. Samme fredag aften tog urolighedern~ til på Nørrebro, hvor mange forretninger blev smadret og mange vinduer. Resten af weekendens seminar blev aflyst. I stedet evaluerede den gruppe af unge mennesker, som skulle have deltaget i seminaret om hvad der gik galt. Mon der i deres evaluering indgik overvejelser om endnu et Uheldigt udfald. Skal det handle om ændret strategi? Ugen efter Ugen efter besøgte vi atter solidarite"tshuset, og denne gang havde vi en aftale med en gruppe af de autonome rebeller, som havde deltaget i seminaret, og den efterfølgende evaluering. Der var mødt 5 unge op, nu skulle det blive spændende mon vi endelig kunne få nogle fylescgørende svar på alle vore tanker, spørgsmål og overvejelser? Der var ryddet op, lavet the og kaffe, tændt stearinlys, de havde håbet at vi havde kringle med, det havde vi overhovedet ikke tænkt på...5

7 ~ Der blev "nakket.eget om de budkaber og holdninger "om de har bl.a. et reelt demokrati, selvforvaltning og selvaccept, og at alle har ret til at være i centrum i eget liv. De unge var meget bevidste om, at for at det skulle lykkedes handlede det lige så meget om gensiddig samhørrighed, og med mulighed for at trække på hinandesns ekspertise og ressourcer. Det fælles netværk og miljøet. Som samfundet er bygget op idag, handler det ikke om gensiddig forståelse og tillid, men om egoisme og ejerfornemmelse. Enhver er sig selv nærmest. En del af det de fortalte om igennem deres budskaber lød gennemtænkt og velovervejet. Skrevet i et sprog som alle kan forholde sig til, og gå ind for, naturligvis alt efter. hvor ens politiske ståsted ville være. Desværre må vi konstatere, at deres problem er, at deres budskaber ikke kommer ordenligt ud til offenligheden, "folket". Dels på grund af pressen der efte omtaler de autonome negativt, det sælger bedre at skrive om vold og antiracisme end om politiske budskaber, og måske også fordi offenligheden ikke er så interesserede. Dette kan måske også hænge sammen med det noget uheldige udfald i forbindelse med de autonomes demonstrationer. Men deres største problem er nok, at de er flere forskellige grupper af autonome med forskellige meninger, og at der ingen koordanition er. Derfor vil det altid blive svært at finde "et fælles fodslag" og dermed nogle fælles retningslinier for, hvordan budskaberne skal nå offentligheden. Af de autonome vi har haft kontakt med, var alle helt klar over problemet med, at deres budskaber nåede ud. Men som de sagde: var man interesserede nok, kunne man jo bare opsøge dem og spørge dem. Volden - hvad gik galt vi spurgte om, hvad der gik galt i forbindelse med det seminar der skulle have været afholdt i weekenden. Endnu engang måtte vi undre os, endnu engang havde deres eget miljø lidt under ders egne demonstrationer, det var svært at forstå i forhold til deres egne budskaber og egen politik. De autonome er fuldstændig klar over problematikken om at det jer skulle have været en fredelig demo i forbindelse med dommen over Benjamin, var endt i det rene ragnerok. Det skal lige nævnes at hvad mange ikke ved er at Benjamin havde været tilknyttet det autonome miljø. vi havde gjort os nogle tanker om det kunne forholde sig sådan, at de brugte Benjamin som en slags martyr, for at få ram på politiet. Og det kan vel diskuteres om politiet har gjort det rette i sagen om Benjamin? Så på spørgsmålet om, hvad der gik galt, var svaret: ALT. Jungletrommerne havde tilsyneladende været så effektive, at revl og krat var mødt op. De autonome havde prøvet at holde lav profil, men for sent. Der var alj.erede en gruppe unge invandere samt andre unge fra nørrebro, som overtog demonstrationen, og fik det hele til at løbe løbsk. Desværre for de autonome, for det viser sig jo, at når ingen har ansvaret, er det omstændighederne der styrer tropperne, og her tog det overhånd.

8 t.""'er OG HÆTTER. Et andet synspunkt som vi mener var vigtigt at få belyst endnu engang var, hvorfor denne gemmen sig væk bag masker og hætter? det er svært for "os andre " <'.t tage dem alvorligt, når de autonome ikke selv tør stå åbent frem med deres meninger og holdninger. Svaret var egentligt ret enkelt : Af angst for at blive genkendt af politiet,hvilket kunne medføre bøder og hæfte. En anden og må man sige meget vægtig grund var, at de autonome føler sig truet af Nynazisterne,det kunne ske at de autonome var blevet fotograferet til demonstrationer eller ved andre lejligheder, og flere af de autonome var begyndt at fjerne deres antinazist mærker fra deres tøj da de havde været udsat for ubehagelige oplevelser som at blive truet på livet ikke kun for dem selv men også deres familier kunne blive truet, så der er altså en reel årsag til denne anonymitet. De autonome aflyttede ofte nazisternes telefonsvare i Greve, for at høre hvad de havde gang i, så de autonome havde mulighed " for at rykke ud til en "demo" som de kaldte det, samtidig 'I forklarede de, at det kun var til nogle demoer, de brugte masker, de stod altid frem og fortalte de var de autonome, men når de bruger masker var det for deres egen sikkerhed. RØDDERNE - FORÆLDRENE. vi havde i gruppen snakket om, at det ku.nne være interessant at få at vide hvor de autonome kommer fra, og hvad deres forældre arbejdede med. Reaktionen var temmelig kraftig, og udbrud som: "vi skal ikke dømmes efter vores forældres virke og job" forståeligt nok egentligt, men da vi fik forklaret at det vi var nysgerrige efter, handlede om politisk engagement i familien, opvækstvilkår, traditioner og kultur igennem barndommen, var det bare OK. og faktisk overraskede det os ikke særligt meget, at en stor del at forældrene er lærere, pædagoger, sagsbehandlere, psykologer eller forældre,som på en eller anden måde er politiske bevidste, og en del af forældrene havde endda "rødder" tilbage i Love-peace and Harmoni perioden. ~ Efter et par timer gik snakken over i det mere almene og vi blev pludselig gjort opmærksomme på,at lokalet blev aflyttet af PET. (politiets efterretnings tjeneste.) Dette undrede os en del og gjorde os også lidt forskrækkede(blev vi nu registret hos politiet, men de autonome tog det helt roligt og hvis de skulle beslutte noget som var internt, skrev de det bare til hinanden. vi fik også en snak om "Bezærkeren", det besatte hus på Nørrebrogade. vi undrede os over den meget blandede gruppe som var i dette hus, (tidligere omtalt i Rapporten). En af dem som vi mødte havde været med til at "bezætte" huset,og den begrundelse de havde var at der skal være plads til ALLE i det samfund de autonome vil bygge op, hvilket stemmer overens med vores indtryk. Mange af de unge i det "Bezatte" hus virkede ikke engagerede i autonornbevægelsen, de havde snarere fundet accept og socialt sammenhold på et sted, hvor der er plads også til dem,og de autonomes svar p~ dette var " at alle er velkomne hvis man bare gaven hånd med i det praktiske arbejde og "ellers opførte sig ordentligt."

9 XOm<LOoYON. Det har været meget interessant og lærerigt med dette kulturmøde. et spændende møde med den gruppe autonome som vi har mødt både,i "Berzærkeren"og i solidaritetshuset,hvor vi i gruppen før mødet var usikre og uvidende omkring det autonome miljø, er vores holdninger,viden og bevidsthed nu ændret en hel del. De unge autonome har været utrolig søde,åbne og rare,villige til at informere os og meget politiske bevidste,med seriøse svar som har givet os nogle gode og konstruktive debatter. Derfor vil vi gerne sige tak til de autonome og rebellerne som har gjort det muligt for os at lave denne rapport. Det der desværre sker når man arbejder under tidspres er: Når vi fik svar på et spørgsmål/undren kom der straks nogle nye spørgsmål som vi desværre ikke har kunnet nå at få med i denne rapport. bl.a: "1 Hvis de er modstandere af alt kommercilt og amerikansk, hvordan kan de så allesammen ønske sig en mobiltelefon."hvaba'" Hvis det at være autonom er en del af miljøet,hvorfor smadre de det så? vi spurgte,men det var svært for dem at forklare os da samtalen her var gået over i almen snak. Og vi undre os stadig over, hvordan de kan være mod vold,når de selv bruger det og syntes det er OK til visse demonstrationer. Men det er måske fordi den enkelte autonom er og vil være ansvarlig for eget liv og overbevisning. EFTERT1\NKE. MAN KAN JO IKKE VÆRE ENIGE MBD ALLE pk DENNE JORD. men fælledskab og miljø er for de autonome en vigtig del at bygge et fælledskab og nyt samfund op på. Det har været en meget positi.v og grænsesøgende oplevelse, kulturen på Nørrebro er "NOGET FOR SIG SELV", der er miljø og atmosfære ud over alle grænser og projektet har ændret vores holdning til det at være autonom, dog går vi stadig ikke ind for VOLD som argumentationsmiddel. DEN AUTONOME GRUPPE. SUSAN,JANNIE,VIVI,BERIT ",SE'C~NARlhNNE OG C~...f-'-

10 LITTERATURLISTE. - Bøger: De autonome. en bog om og af den autonome bevægelse. Uro. 25 års gadekamp. Tom Heinemann. - Rapport. Livskvalitet i det autonome miljø i Danmark. lavet af en gruppe stude~ende på Viborg seminarium. - Artikel: Was ist autonomi? Denne artikel er oplægget til Rebelseminariet nov Tidsskrifter: Muldvarpen. internt rebelblad. ugeavisen "Den røde tråd" enhedslisten. samt den smule der i den senere tid har stået i aviserne.," ~~,(,~i1ovij~==~~_. ~ lii\ (~ NU ll'tfot.nr.'#? ~;"RAClST[R t~~lj~te~, R:K!iS T1LMfD~ NÆ, INO~ SH\Jl:J" 51~1(i E.~ fr,fti5k UMr tv\»p, -JA. 06 HV 1 U1T BUDSKAB ~