dommerkomiteens betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dommerkomiteens betænkning"

Transkript

1 BOLIG+ Etageboliger i Aalborg FREMTIDENS ENERGINEUTRALE BOLIGER dommerkomiteens betænkning

2 indledning Konkurrencen er udskrevet af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med BOLIG+, bygherren A. Enggaard A/S og Aalborg Kommune. Dens formål har været at skabe spændende, energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Konkurrenceopgaven skulle besvares på to niveauer: Dels et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware, dels et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg. Sidstnævnte omfatter 60 energineutrale ejerboliger, i alt m², der påtænkes opført på en byggegrund i Nørresundby ud til Limfjorden. Byggegrunden er i lokalplanen udlagt som arkitektonisk eksperimentarium. Efter en prækvalifikationsfase blev følgende fem deltagerhold inviteret til at deltage i konkurrencen: gia, Schüco og Philips Heating Pumps Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 5. marts 2009 med frist for aflevering af forslagene den 11. juni Dommerkomité Søren Lundby, projektudviklingschef, A. Enggaard A/S (formand) Poul Erik Pedersen, civilingeniør, projektleder i Elsparefonden Knud Tranholm, stadsarkitekt, Aalborg Kommune Søren Dyck-Madsen, civilingeniør, Ejner Jerking, civilingeniør, Erhvervs- og Byggestyrelsen Carsten Primdahl Claus Smed Søndergård Per Heiselberg, professor, civilingeniør, udpeget af IDA Rådgivere for dommerkomiteen Thomas Birket-Smith, Bodil V. Henningsen, Tom Myrup Frydkjær Nielsen, Vibeke Grupe Larsen, Rie Øhlenschlæger, Konkurrencens sekretær Akademisk Arkitektforening Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende blive vurderet på deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. I den forbindelse vil der blive lagt stor vægt på forslagenes overholdelse af de fem BOLIG+ dogmer som beskrevet i programmets afsnit 5. Desuden vil der blive lagt vægt på sandsynligheden for, at forslagene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet. Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse blev der foretaget en dybtgående funktionel og teknisk undersøgelse af forslagene samt en økonomisk nologisk Institut, Smith og A. Enggaard A/S. Desuden har advokatfirma Viltoft været inddraget som juridisk rådgiver for dommerkomiteen. Bedømmelsen blev påbegyndt den 26. juni Dommerkomiteen afholdt i alt fire møder, og på det afsluttende betænkningsmøde den 16. september 2009 besluttede man i enighed at udpege forslag København, den 16. september 2009 Sign. dommerkomiteen 2

3 3

4 om konkurrencen og forslagene som helhed Fem meget forskellige bud Konkurrenceforslagene repræsenterer tilsammen et i omfang næsten overvældende materiale, og dommerkomiteen kan med glæde konstatere, at alle de inviterede teams er gået til opgaven med stort engagement. krete projekters vedkommende tale om stor forskellighed i de arkitektoniske og tekniske principper og udtryk, hvilket ved nærmere gennemlæsning ikke mindst skyldes forskellig fortolkning og vægtning af konkurrencens mange og ofte teknisk krævende parametre. Det giver derfor mening i dommerkomiteens generelle bemærkninger, som det også er sket i bedømmelsesarbejdet, at sammenligne nogle af disse meget forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaven. Konkurrencen skulle besvares på to niveauer, dels et generelt BOLIG+ energikoncept, dels et konkret byggeprojekt (udmøntet af energikonceptet) til grunden i Nørresundby. Her viste et af bedømmelsens primære udfordringer sig hurtigt i form af en vis polarisering mellem det arkitektoniske energikoncept (primært udtrykt i forslag 4/71417 og 5/16918 og til dels forslag 1/10056) og det mere energitekniske koncept i Så selv om besvarelserne på en række punkter også vidner om samarbejde og synergi faggrupperne imellem, har denne tydelige polarisering til dommerkomiteens frustration også afsløret en vis blindhed over for de tekniske realiteter (i forslag 4/71417, 5/16918 og til dels i forslag 1/10056). Og dette i en grad, så kravet om energineutralitet efter dommerkomiteens og dens rådgiveres vurdering langt fra er opfyldt i disse forslag. Omvendt savnes der nogle skarpere arkitektoniske pointer og kvaliteter i de forslag, der teknisk set er stærkest funderede. imellem er dog også slående, lige fra den mere holistiske tilgang til energibegrebet (mest konsekvent i forslag 5/16918, men også i forslag 4/71417) til det nævnte tilfælde er der tale om energioptimeret design på bebyggelsesniveau, der overprioriterer den hensigtsmæssige placering af energiproducerende enheder og energioplagring og afstedkommer et væsentligt anderledes og meget ekspressivt arkitektonisk udtryk. 4

5 BOLIG+ Energineutralt boligbyggeri er det muligt? BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på udvikling og realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. BOLIG+ konceptet er udviklet i BOLIG+ initiativgruppen, der på foranledning af IDA-BYG opstod i kølvandet på Energy Camp 2005 som et bredt, tværfagligt samarbejde mellem en række af byggeriets aktører: Ingeniørforeningen IDA, Akademisk Arkitektforening, Elsparefonden, Det Økologiske Råd, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut. BOLIG+ initiativet har p.t. to formål: 1) at gennemføre en projektkonkurrence med henblik på at opføre et konkret BOLIG+ projekt, en etageboligbebyggelse på havnefronten i Aalborg. Projektet skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter projektets dogmer: ve elproduktion til et lavenergi privatforbrug til lokal infrastruktur, klima og naturindhold 2) at udvikle koncepter i BOLIG+ standard i dette første projekt som etageboligbebyggelse. BOLIG+ har i samarbejde med Aalborg Kommune som grundsælger og planmyndighed, med bygherren A. Enggaard A/S og med de to danske standsforeninger Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening udskrevet den første BOLIG+ konkurrence for på denne måde at opfordre byggebranchen til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. Realdania, Elsparefonden, EUDP og de deltagende organisationer har finansieret konkurrenceprocessen. Med BOLIG+ Energineutrale Boliger i Aalborg har konkurrenceudskriverne stillet meget høje krav til branchen om udvikling af integreret design for at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og byggesektorens konkurrenceevne nationalt og internationalt. Konkurrenceudskriverne ønskede at følgende tre generelle aspekter blev tilgodeset i konkurrenceforslagene: 1. Realiserbare, robuste løsninger 2. Økonomisk realistiske løsninger 3. Enkelhed og overskuelighed Konkurrenceforslagene skulle besvares på to niveauer: 1) Et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware 2) Et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg re i prækvalifikationsrunden, svarede på udfordringen. en mere pragmatisk tilgang: forslag 1/10056 og i sær- mere gennemgang vundet sympati i forbindelse med den samlede vurdering og dialog i dommerkomiteen i forhold til bedømmelseskriterierne. Vinderforslaget er en illustration af, hvor simpel løsningen af denne opgave kan være forbavsende simpel, da opgavens kompleksitet i et vist omfang indstifter en forventning om noget mere banebrydende. Hvis det i virkeligheden er så simpelt og økonomisk realistisk, hvorfor gør alle det ikke bare, og hvorfor udskrive en konkurrence? På den måde tjener konkurrencen sit formål ved at udstille de teknisk avancerede løsninger på problemstillingen sammen med løsninger, der baserer sig på forhåndenværende viden og kendt teknologi. Det er dog vigtigt for dommerkomiteen at pointere vigtigheden af det ideologiske spænd i konkurrencebesvarelserne i relation til den videre proces i BOLIG+ regi, hvor netop diversiteten og de meget forskellige indfaldsvinkler til den arkitektoniske proces er af stor værdi for en dybtgående faglig diskussion af præmisserne for fremtidens energineutrale byggeri. relser, har næsten alle forslagsstillerne haft udfordringer i forhold til overholdelse af lokalplanens rammer (omtales senere), men alle har kvalitativt fortolket planens og programmets intentioner vedrørende generelle adgangsforhold og integration af udadrettede fællesfunktioner i tilknytning til havnepromenaden. Som det måtte forventes under hensynet til krav om energineutralitet og deraf følgende behov for høj bygningskompakthed arbejder alle forslagene med forholdsvis store bygningsdybder, hvilket også affødes af lokalplanens bestemmelser. De dagslysmæssige omkostninger, som dette medfører i boligerne i flere af forslagene, finder dommerkomiteen ikke løst tilstræk- 5

6 keligt overbevisende. Ikke mindst fordi det ud over de kvalitative forringelser af rummene vil øge behovet for kunstbelysning og dermed energiforbruget generelt. At særligt tre af forslagene yderligere arbejder med helt eller delvist glasinddækkede bufferzoner uden på den i forvejen dybe bygningskrop, forstærker naturligvis problemstillingen, ikke mindst i betragtning af at disse zoner ikke nødvendigvis (som det gennemgås senere) besidder de klimatekniske potentialer, som flere forslagsstillere hævder. Arkitektonisk og indretningsmæssigt har de dybe boliger også i flere af projekterne voldt forslagsstillerne problemer og resulteret i enten forholdsvis konventionelle løsninger eller vanskeligt møblerbare rum og lange ganglinier. Særligt forslag 4/71417 skal dog fremhæves i denne sammenhæng for uagtet dilemmaet med bufferzonen langs facaderne at have arbejdet meget kvalitativt og innovativt med boligindretningerne. Givet de samtidige, men modsatrettede ønsker om bygningskompakthed og gode dagslysforhold anbefales det, at dette arbejde med innovativ nyfortolkning af boligens indretning og rumlighed prioriteres meget højt fremover. Energikoncepterne og de tekniske løsninger Ved design af et energineutralt byggeri skal bygningens udformning og facader, tekniske løsninger til opvarmning, ventilation, køling og belysning samt implementering af vedvarende energikilder hver især leve op til høje funktionskrav. Samtidig skal de enkelte elementer kunne indgå i et holistisk energikoncept. I den optimale situation kan dette samspil resultere i synergieffekter, der yderligere forbedrer de enkelte elementers funktion og ydeevne. forholdsvis kompakt, meget velisoleret og med høj tæthed for at minimere energiforbrug til opvarmning. Det vil stort set kun være glasarealer i sydvendte facader, der bidrager til udnyttelse af passiv solvarme, da der kun vil være opvarmningsbehov i de centrale vintermåneder. Alle de fem forslag omfatter en forholdsvis kompakt bygningskrop, er velisolerede og konstrueret med henblik på at opnå høj tæthed og mini - male kuldebroer. forslag 1 forslag 2 På den fastlagte placering vil de to dominerende facader være henholdsvis sydøst- og nordvestvendte. Hvilket giver meget forskellige muligheder for udnyttelse af solenergi og derfor burde lede til meget for- forslag 1/10056 har udnyttet dette. Den sydøstvendte facade giver mulighed for udnyttelse af solenergi, og begge forslag har forsøgt at optimere dette ved at sydvende dele af facaden og primært placere glasarealer der. Den nordvestvendte facade bør være mere lukket i sit udtryk, og glasandel og placering bør primært være bestemt af behovet for dagslys og udsyn. af bufferzoner eller lukkede altaner på facaden. Dette har historisk været et fornuftigt tiltag, men vil i fremtiden være uden energimæssig betydning. I alle forslag arbejdes der med en meget velisoleret klimaskærm, og buffervirkningen vil derfor være uden betydning for energiforbruget til opvarmning. Kun i tilfælde af solpåvirkning vil der opstå høje temperaturer, som der ikke vil være brug for, da der ved solpåvirkning af lejlighederne ikke er noget opvarmningsbehov. 6

7 ledning til reduktion af dagslysniveauet (overdækning og ekstra facade), hvilket totalt kan give anledning til et større energiforbrug. Altanerne vil dog øge boligernes brugsværdi, blandt andet i form af vindbeskyttede uderum. Det er derfor en misforståelse, når flere forslag (1/10056, 4/71417 og 5/16918) fremhæver de energimæssige kvaliteter ved deres facadeløsninger. Ved udformning af tekniske løsninger til opvarmning, ventilation, køling og belysning er det vigtigt, at disse er i stand til at tilvejebringe et acceptabelt indeklima, samtidig med at de er en integreret del af energikonceptet og er i stand til at udnytte den vedvarende energiproduktion optimalt. Nogle forslagsstillere har valgt at kombinere ventilation med luftopvarmning i et optimerer omkostningerne, men reducerer effektiviteten af varmeproduktionen, mens der i forslag 1/10056, for at optimere energiproduktionen og udnytte lavtemperaturenergi. opererer med decentrale, mekaniske ventilationsanlæg for at reducere elforbruget til transport af luft og få en meget effektiv behovsstyring. I forslagene er der udviklet en række interessante tiltag til reduktion af elforbruget i husholdningerne i form af ventilerede ska- se af varmt vand i vaske- og opvaskemaskiner (forslag for at reducere brugernes behov for egen installation af belysning. I disse meget velisolerede og tætte boliger er det vigtigt, at der er mulighed for udluftning og køling af boligen i sommerperioden. De kritiske tidspunkter er i den forbindelse udluftning om dagen, når ingen personer er hjemme, og tilpas nedkøling af boligen om natten. I alle forslag nævnes behovet, og som løsning refererer de fleste forslag til muligheden for supplerende tværventilation af lejlighederne ved naturlig ventilation (vin- udviklet en egentlig strategi for dette. I udviklingen af energikonceptet er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem de enkelte indgående komponenter, og at samspillet med energiforsyningssystemet er gennemtænkt. De fleste forslag opererer med solfangere til produktion af varmt brugsvand og sol- formår at kombinere disse med en varmepumpeløsning, således at både solfangerudbytte, solcelleeffek- lagringsmulighed for el (henholdsvis batteri og elektrolyse / brændselscelle) og varme (buffertank) fokuseret forslag 3 forslag 4 forslag 5 7

8 på optimering af samspillet (udveksling af el) med elforsyningen. Således købes der primært el, når prisen er lav (overskud af el), mens der sælges el, når prisen er høj (underskud af el i nettet). opfylder kriteriet om energineutralitet, og begge forslag har overbevisende bud på sammenhængende energikoncepter. De øvrige forslag overholder ikke kriteriet om energineutralitet, og det vil kræve væsentlige forslag har desuden væsentlige fejl og mangler i deres energiberegninger og -vurderinger. ligent og betjeningsvenlig bolig og et godt og sundt indeklima er der ikke store forskelle mellem forslagene. Dog kan forslag 1/10056 fremhæves for udviklingen af et intelligent vægkoncept, forslag for en hybrid ventilationsstrategi for køling af boliger i sommerperioden. Lokalplanens bindinger I konkurrenceprogrammet er det fastsat, at Aalborg Kommunes lokalplan er gældende for konkurrenceområdet og derfor indgår som en af betingelserne for konkurrenceforslagene. Lokalplanen blev vedtaget i Aalborg Byråd i november 2006 og er altså udarbejdet, inden det var på tale at rer lokalplanen i en vis udstrækning præg af, og det er tydeligt, at det har været en udfordring for de fem konkurrenceteams at udarbejde forslag, der på alle felter holder sig inden for lokalplanens rammer. Nedenfor gennemgås de lokalplanbestemmelser, der i særlig grad har udfordret konkurrencedeltagerne: Etager I lokalplanen fastsættes et maksimum på 10 etager ud mod fjorden og Bygningshøjde Bygningsprofil Byggefelt 21 x 21 m (syd) og 51 x 14 m (nord) Etageareal Sokkelkote 8

9 Konkurrenceområdet, der svarer til delområde B3I i lokalplanen, er ovenfor markeret med en hvid ramme m 9

10 Udpeget som vinderforslag forslag nr. 2 / D Grundidé Indledningsvis beskriver forslagsstillerne, hvordan kravet til fremtidens ressourcebevidste byggeri kan opfyldes i samspillet mellem globale og lokale løsninger og udtrykkes i en glokal arkitektur eller ny regionalisme. Det sker ved at kombinere den stedsspecifikke løsning med den generelt anvendelige og overførbare. Dualiteten i act-think-global-local-tankegangen udviskes og udfoldes i én glokal, handlingsorienteret strategi. Opskriften på at levere et BOLIG+ projekt kan formuleres i én sætning: Gode, gennemlyste og fleksible boliger i en kompakt, velisole- ret og tæt bygningskrop orienteret og formet, så bygningens overflade modtager mest muligt solenergi, virker solafskærmende og er forsynet med den nødvendige teknik for maksimalt udbytte af koblingen mellem brugeradfærd, passive virkemidler, solenergi og den lokale, fossile energiforsyning (synergi). 10

11 lering iværksætter forslagsstillerne en totrinsstrategi, der kombinerer den globalt / generelt anvendelige løsning med den lokale / kontekstspecifikke løsning. Det første trin fokuserer på forslagets lavteknologiske og passive egenskaber ved anvendelse af et højisoleret byggesystem, Bau- How. Byggesystemet sikrer, at grundhuset trods kravene til energiramme er økonomisk realiserbar. Grundsystemet tænkes som en global løsning, der kan overføres til andre steder. Det andet trin fokuserer på egenproduktion af vedvarende energi og dermed på at bringe forslagets energiforbrug ned til BOLIG+ kravet om energineutralitet. Dette sker ved at udnytte de lokale forhold og i dette tilfælde udsigtsforhold og orientering, der udmønter sig i vinklede, solcellebeklædte altaner på bygningens sydøstside. Altanernes udformning og orientering optimeres i forhold til solindfaldet. Derudover peger forslagsstillerne på et egentligt sidste trin (Triasenergetica) en mulig implementering af miljøvenlig lavtemperatur-fjernvarme og dermed en bedre udnyttelse af fossile brændstoffer. Arkitektur og funktion Projektet tager lokalplanen og dens bindinger for pålydende og løser BOLIG+ opgaven inden for rammerne. Bygningen etableres som en nordsydgående længe med 6-etagers krop mod land og et tårn i 10 etager, der i grundplan udvider sig get indeholder i alt 62 boliger fordelt på fem typer i størrelser fra 95 til 145 m², hvor de største er beliggende mod fjorden. Boligerne udgør m², og med fællesrum og café giver det et samlet etageareal på m². 11

12 SVALE TØRRE TØRRE SVALE SVALE SVALE TØRRE TØRRE SVALE TØRRE TØRRE SVALE SVALE TØRRE LUFT- KØKKEN KØKKEN KØKKEN KØKKEN BOLIG D KØKKEN KØKKEN KØKKEN BOLIG A BOLIG B BOLIG A BOLIG B BOLIG A BOLIG B BOLIG C KØKKEN BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD TOI. BOLIG E KØKKEN Etageplan, mål 1:400 Bygningen opbygges af 72 m² store Bau-How lejlighedsmoduler, der sejles ind fra Letland. Byggesystemet beskrives som fleksibelt og tilpasningsdygtigt til bygningskonceptet, og udviklingen af modulerne tilpasses det konkrete projekt frem for det modsatte. Derfor er der tale om en industrialiseret proces og ikke et standardiseret produkt. I forslaget beskrives en række egenskaber ved byggesystemet, som er væsentlige for et miljørigtigt byggeri. Opførelse med små tolerancer og høj grad af finish sikrer en tæt bygning og kvalitetssikret præcisionsbyggeri. Dette skaber forudsætningerne for god varmeisolering i en klimaskærm uden kuldebroer og derudover god lydisolering, der sikres af dobbeltvægge, samt adskilte konstruktioner uden flangetransmission. Byggesystemets konkurrencedygtige pris opnås blandt andet ved en hurtig montage, som minimerer byggeperioden og byggeplads- forbruget til opførelsen. Samtidig begrænser den industrialiserede proces materialespild og byggeaffald og skaber bedre arbejdsmiljø, sikkerhed og klima. nings- og energikonceptet ved en klar forskel i facadernes egenskaber som henholdsvis læhegn og solfanger. Bygningen udtrykker som konkurrencens eneste en meget stor differentiering i facaderne i form af udvendige altaner mod sydøst og sydvest og indeliggende altaner mod nordvest. Samtidig udtrykker den det energiproducerende koncept. Som resultat af dette fremstår de energiproducerende facader primært i mørke, solcellebeklædte altaner og i panelernes materialitet, hvor den generelt anvendte lyse mere frem på læhegnsfacaderne med indeliggende altaner. De indeliggende altaner skaber læ og egenskygge på de store glaspartier, der sikrer udsigten mod nordvest. Indgang til bygningens trapperum sker fra nordvest og adgang til fællesrum og tagterrasse fra passagen, der er beliggende i mødet mellem bagkroppen og tårnbyg- veau med gårdhaven og cafeen med havnepromenaden. Boligerne, der er beliggende i bygningens 6-etagers længe og krop mod land, er gennemlyste og med ophold til nordvest og sydøst. Basisboligen er et loft, det vil sige et stort rum med åbent køkken, indeliggende bad og et værelse. Samme basisbolig kan konfigureres som familiebolig med op til tre rum. Planen for boligerne er gældende for alle etager over stueni- mært i placeringen af de lette vægge inden for det enkelte bygningsmodul, og det er ikke beskrevet, hvorvidt det er muligt at sammenlægge på tværs af lejlighedsskel eller at inddrage det definerede værelse i en større rumlighed. mod havnebassinet og skyder en stor del af tårnboligernes opholdsareal mod sydøst og sydvest og 12

13 udsigten. Køkken-alrummet placeres i forlængelse af indgangsarealet og i forbindelse med stuen, og samlet udgør det en større rumlighed, som værelser og bad knytter sig til. Planløsningerne for tårnlejlighederne afspejler, at de er hjørneboliger, og det aflæses enten i den nødvendige placering af værelser i panoramaudsigten eller behovet for mindre gangarealer. Dagslys og fleksibilitet i indretning af boligerne er en og samme problemstilling. Dagslysdiagrammerne viser gode dagslysforhold for basisboligen, hvor den store rumlighed er gennemlyst, men der illustreres ikke, hvordan forholdene er, når der placeres yderligere et værelse med facadekontakt. Boligerne er generelt gode og veldisponerede, hvor det største spring i den arealmæssige fordeling sker fra boligtype D på 111 m² til boligtype E på 145 m². Samlet set udtrykker projektet en meget nøgtern vurdering af, hvad der skal til for at indfri dogmerne, og det er det projekt, som bredest indfrier de krav, der er stillet af konkurrenceudskriverne. Ønskerne til energineutralitet, økonomi, indeklima og udviklingspotentialer er vægtet højt i forslaget og slår positivt igennem i vurderingen af forslagets kvaliteter. I dette set up skabes der nogle naturlige bindinger for de arkitektoniske udtryksmuligheder, men i høj grad opvejes de af projektets ibo- virker lovende, og den øst-vestlige differentiering skaber et mulighedsrum, der i et videre forløb kan udfordres ved en eventuel viderebearbejdning af ideen om den foldede og manierede solfanger. førnævnte totrinsstrategi er det endelige svar på BOLIG+ opgaven, det vil sige om bygningens passive kvaliteter kan udtrykkes arkitektonisk i Bau-How-systemet, eller om udtrykket blot ligger i energiproducerende facader? Denne sondring er selvfølgelig konsekvent og professionelt vægtet i den aktuelle konkurrences præmisser, hvor lokalplanen foreskriver en ikke det virker som om byggesystemet slår meget igennem i vinderforslaget, og man kan diskutere, om projektets egen, indledende målsætning om forankring på stedet i form af en nyregional arkitektur indfries formmæssigt i det foreslåede projekt. CARL KLITGAARDSVEJ EVT. NEDKØRSEL TIL P.KÆLDER PARKERING CYKLER PLAZA SOLCELLER LANDSKABS BASERET AFVANDING PLATEAU PRIVATE HAVER LEGEPLADS PANORAMA TERRASSE KT CAFÉ TRIN HAVNEPROMENADE KT RAMPE Situationsplan, mål 1:

14 Energikonceptet og de tekniske løsninger Bygningsudformningen er forholdsvis kompakt med facader mod sydøst og nordvest og med gennemlyste og tværventilerede lejligheder. til orienteringen, idet der er påsatte, vinklede altaner på sydøstfacaden for at give bedre udnyttelse af solenergi og for at give solafskærmning mod syd, mens de nordvestvendte altaner er indeliggende for at give beskyttelse mod vind og plads til integrerede, naturligt ventilerede tørreog svaleskabe. Det industrialiserede byggekoncept med adskilte konstruktioner giver bedre muligheder for styring af kvaliteten med hensyn til minimering af kuldebroer og optimal tæthed og resulterer i en god varmeisolering mellem lejligheder og til trapperum. Dette vil give en mere fair fordeling af varmeforbruget mellem lejlighederne og sikrer en væsentligt bedre lydisolering end normalt. Altaner er monteret med kuldebrobrydende beslag, og altanerne mod sydøst er udformet med sydvendte partier med henblik på optimal udnyttelse af solenergi. Gulvvarme sikrer en optimal udnyttelse af varmepumpeløsningen, mens luftindblæsning ved ydervæggen sikrer en god luftfordeling i boligerne. Samtidig har de individuelle ventilationssystemer en effektiv behovsstyring. At boligerne har mulighed for naturlig tværventilation om sommeren og i nattetimerne, kan sikre både et godt indeklima og en reduktion af energiforbruget til ventilation om sommeren. Hvordan den naturlige ventilation skal foregå og styres, er dog ikke beskrevet. Overtemperaturen er i BE06 beregnet til 0. Dagslysadgangen er begrænset i centrale dele af lejlighederne, men vinduesplaceringen er fornuftig med hensyn til dagslyset i de gennemgående rum. Den valgte ventilationsløsning med behovsstyring og en god luftfordeling giver sammen med indeklimamærkede materialer gode forudsætninger for en acceptabel luftkvalitet. Desuden vil anvendelsen af tørreskabe reducere fugtbelastningen i lejlighederne. 14

15 hold og til optimal placering af solceller og solvarmepaneler. Der benyttes et industrialiseret byggekoncept med 72 m 2 store moduler, der giver en række fordele med hensyn til varmeisolering og tæthed. Klimaskærmen er en let konstruktion. Boligerne har decentral, behovssty- mekanisk ventilation med modstrømsveksler (85 %) og lav SELværdi (1100 J/m ) suppleret med naturlig tværventilation ved vinduesåbning til udluftning og køling om hver lejlighed gennem fælles skakt og via kanaler i gulv til armaturer i ydervæggen. Opvarmning sker ved hjælp af gulvvarme, og der er central varmtvandsproduktion. Energi produceres på en nyskabende måde ved en kombination af PV celler og solfanger) og en solvarmepumpe. I projektet er der udviklet flere forslag til reduktion af elforbruget (gaskomfur, varmt vand til vaske- og opvaskemaskiner, styring af stand byforbrug, tørre- og svaleskabe). - overvågning og styring af forbrug, der kan programmeres efter brugernes ønske og behov. Brugerne kan følge deres forbrug, og data kan er dog ikke et åbent system. meget lavt energiforbrug, der vurde- Dette niveau er i virkeligheden en forudsætning for at kunne opnå energineutralitet på en omkostningseffektiv måde. Kombinationen af solceller og solfangere er en interessant løsning, der optimerer både udnyttelsen af solenergi på hver til rådighed værende kvadratmeter og samtidig optimerer både varme- fektivitet. Projektet overholder kravet om energineutralitet med en overproduktion i størrelsesordenen 4 Der er udviklet et sammenhængende energikoncept med anvendelse af forholdsvis kendte teknologier, hvor samspillet mellem elementerne forøger hvert enkelts effektivitet. Indeklimaforhold, intelligent energistyring og betjeningsvenlighed er tilfredsstillende. Det industrialiserede byggekoncept giver ud over økonomiske fordele også bedre varmeisolerings- og lydforhold samt mindre materialespild og energiforbrug til udtørring. Anlægsøkonomi Dommerkomiteen vurderer det sandsynligt, at forslaget kan gennemføres inden for den økonomiske ramme for projektet. Samtidig gør forslaget rede for en anlægsøkonomi, der ligger inden for programmets rammer og baserer sig på en konkret økonomiopstilling for byggesystemet Bau-How. Lokalplan Projektet er et stramt og realistisk bud, som med en mindre bearbejdning vil kunne tilpasses lokalplanens bestemmelser og arkitektoniske vision. Den i lokalplanen fastsatte sokkelkote overholdes ikke på syd- og vestfacaden. 15

16 forslag nr. 1 / Konkurrencens to niveauer besvares i forslaget under ét, og der argumenteres pædagogisk for, hvorledes bebyggelsen formes ud fra såvel stedlige som mere generelle, energioptimerende dispositioner. Der etableres en samlende figur manifesteret som en monumental optrapning mod vandet (citat fra forslaget), hvorefter de enkelte boenheder drejes 25 grader for i et karnapmotiv at opnå bedst muligt udsyn til og lysindfald fra alle sider. Det bygningsmæssigt kompakte, højisolerede indre apteres med en let altan- og udestuezone mod nordvest og partielt mod sydøst. Zonen tillægges ud over den brugsmæssige værdi en række energi- og klimamæssige pointer (buffer / vindafskærmning og solafskærmning / energiproduktion med solceller). Disse grundlæggende dispositioner beskrives som energioptimeret bygningsdesign og suppleres af intelligente installationer og bæredygtig energiproduktion. 52 boliger fra anden sal og op, disponeret som lejligheder i et og to planer. Stueplan og første sal disponeres som små toplans rækkehuse med terrasse samt café og fællesrum mod havnepromenaden. Den lette altan-/udestuezone udelades derfor i disse to etager, hvorved bygningen får et karakteristisk basemotiv, hvor det tunge indre træder frem. patisk i sin næsten forførende, dia- 16

17 grammatiske og pædagogiske klarhed, som også umiddelbart udmøntes i et markant og ganske overbevisende arkitektonisk motiv. Kombinationen af stor bygningsdybde (kompakthed) og forskydningerne i bygningskroppen, som skal sikre dagslys, udsyn, gode rumligheder og møbleringsmulig-muligheder, er dog ikke løst overbevisende i boligplanerne. Det typiske, gennemgående opholdsrum er langt, smalt og vanskeligt at inddenært rette attraktivt, og særligt i boligtype B optages værdifuldt, faca- areal af entré og gangzoner, hvilket nødvendiggør diggør en placering af opholdszoner sestue) inde midt i bygningen. ngen. (spi- Dette er ganske enkelt uhensigtsmæssigt. Altanzonen, som konsekvent flankerer det dybe opholdsrum langs begge facader, reducerer yderligere dagslysniveauet i boligerne. grundlæggende præmis, således at der er et rimeligt forhold mellem boligareal / investeret ressourceforbrug og den opnåede brugsværdi. varmegenvindingsgrad (87 %) og minimalt elforbrug ( J/m ) suppleret med naturlig tværventilation til udluftning og køling om ter foregår separat, mens udsugningsluft Samtidig er forslaget ikke i nærheden fra baderum udnyttes til af at opfylde de i programmet tøjtørring i tørreskabe. forudsatte boligstørrelser og dermed det ønskede antal boliger. Den intelligente væg, som den kaldes af forslagsstillerne, er et andet af forslagets interessante og klart konsekvente placering midt i boligen mellem de bærende lejlighedsskel fastlåser væggen i højere grad de indretningsmæssige muligheder, end den tilvejebringer den i programmet ønskede fleksibilitet. De store lejligheder (eksempelvis mer næsten urimelige i deres ekstravagance 209 kvadratmeter, kun to deciderede soveværelser, og selv entreen har egen altan! De indeholder meget spildareal i form af lange gangzoner, heraf en del i attraktivt, facadenært areal, som burde være disponeret mere kvalitativt. Sammenfattende introducerer forslagsstillerne en umiddelbart fascinerende, diagrammatisk enkelhed og klarhed, som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad reflekterer og tilgodeser opgavens kompleksitet. Særligt boligplaner og boligprincipper fremstår derfor som konsekvens af hovedvolumenets disponering unødigt formalistiske og ufleksible, og projektets tilstræbt klare udgangspunkt forløses efter dommerkomiteens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad til en arkitektonisk helhed. Energikonceptet og de tekniske løsninger Opvarmningen sker med gulvvarme med lav fremløbstemperatur og anvendelse af behovsstyrede pumper med høj virkningsgrad. Bygningen har central varmtvandsproduktion med cirkulation integreret i fremløbet for at minimere cirkulationstab. I vaske- og opvaskemaskiner benyttes varmt brugsvand. Det store arealforbrug i boligerne står med andre ord ikke i et rimeligt forhold til den opnåede rumlige og funktionelle kvalitet og særligt ikke i forhold til BOLIG+ konceptet. Selv om enhver kvadratmeter forudsættes at være energineutral, må en vis nøjsomhed dog være en Bygningsudformningen er forholdsvis kompakt, konstruktionerne udføres tætte og højisolerede, og vinduerne er forsynet med hovsstyret (fugt), mekanisk ventilation i form af individuelle aggregater i hver lejlighed med høj 17

18 type C type A type B type A type B type A type D type A stue 2 køkken/spise 3 bad 4 entré 5 værelse 6 arbejdsplads 7 toilet 8 depot/vaskerum 9 altan 10 vinterhave/buffer 11 trappehus Der er monteret solceller på facaden, mens fjernvarme anvendes til produktion af varmt brugsvand og returfjernvarme til rumvarme. gens installationer, indeklima og stem kombineret med Housekeeper. Systemet kan programmeres i forhold til brugernes ønsker og intelligent vægkoncept, der indeholder alle tekniske installationer og føringsveje. Dette sikrer korte føringsveje og fleksibilitet. anvendt varmeakkumulerende, tunge konstruktioner, og facaderne er monteret med brugerstyret, indvendig solafskærmning og naturlig ventilation ved åbning af vinduer. Der benyttes så vidt muligt indeklimamærkede materialer. Bygningens betonkonstruktion er placeret indvendigt og pakket ind i isolering udvendigt, hvilket minimerer potentielle kuldebroer og giver mulighed for at opnå høj tæthed. Altaner er selvbærende og fastholdes med kuldebrobrydende beslag (fibermateriale). Altanernes solafskærmende funktion i sommerperioden vil være begrænset, da de primært er vest/nordvestog østvendte. De lukkede altaners buffervirkning er uden betydning for energiforbruget til opvarmning på grund af den meget velisolerede facade, idet der kun i tilfælde af solpåvirkning vil opstå høje temperaturer, som der ikke vil være brug for, da der ved solpåvirkning af lejlighederne ikke er noget opvarmnings- og lukkede altaner give anledning til reduktion af dagslysniveauet (overdækning og ekstra facade), hvilket totalt kan give anledning til et større energiforbrug. Gulvvarme med lav fremløbstemperatur er optimal til at udnytte returfjernvarme, og løsningen er tillige optimal i forbindelse med en eventuel varmepumpeløsning, men hænger ikke sammen med den valgte løsning for akustisk dæmpning af gulvene. Det lave temperaturniveau sikrer desuden en delvist selvregulerende funktion. Et individuelt ventilationssystem medfører minimalt energiforbrug til transport af luft og en mere effektiv behovsstyring. Boligerne har høj termisk masse, som sammen med muligheden for udluftning i nattetimerne kan sikre et godt indeklima om sommeren. Hvordan denne ventilation skal foregå, er dog ikke beskrevet. Overtemperaturen er i BE06 beregnet til 0. Den valgte ventilationsløsning med separat udsugning af madlugt, fugtstyring og alarm for filterskift giver sammen med indeklimamærkede materialer gode forudsætninger for en acceptabel luftkvalitet. 18

19 Det intelligente vægkoncept er interessant som løsning på høj flek- et velafprøvet system til overvågning og styring af forbrug, mens Housekeeper er forholdsvis nyudviklet. Brugerne kan følge deres forbrug og data kan rapporteres til åbent system. år, der dog skal forhøjes med energiforbruget til ventilation af trapper og forøget ventilation i café. Desuden er der anvendt et for lavt varmtvandsforbrug, og ekstra varmtvandsforbrug til vaske- og opvaskemaskiner er ikke medregnet. Ved beregning af energineutraliteten er der for fjernvarme forudsat en primærenergifaktor på 0,4. I konkurrencen er der i forbindelse med et deltagerspørgsmål svaret, at fjernvarme som udgangspunkt skal have faktor 1, uanset den anvendte mængde af primær energi i Nørresundbys fjernvarme. Der er dog åbnet mulighed for reduktion, hvis der benyttes returfjernvarme. I betragtning af, at varmt brugsvand udgør mere end halvdelen af forbruget af fjernvarme, er den primære energifaktor sat alt for lavt. Der er tillige forudsat en primær- den argumentation, at denne fortrænger kulbaseret produktion. Det kan imidlertid ikke dokumenteres, at PV i større udstrækning end vind fortrænger kulbaseret elproduktion, hvorfor argumentationen for at øge primærenergifakto- accepteres. Projektet overholder derfor langt fra kravet om energineutralitet og skal ændres væsentligt, hvis det skal kunne lade sig gøre. Samtidig ses der ikke udviklet et egentligt energikoncept. Anlægsøkonomi mioversigt, der er baseret på stan- orienterende kvadratmeterpriser for etagehuse (prisniveau januar 2008, men programmet foreskriver fast pris pr. 1. januar 2009), der er reduceret for Nordjylland med 15 %. Dette er imidlertid gjort to gange i økonomioversigten, og der er ikke indregnet råhuskælder. Samlet giver dette et tillæg til det fremlagte tal på ca kr./m². Derudover er konstruktionen meget mere kompliceret end forud- Der vurderes at være meget begrænset sandsynlighed for, at forslaget kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet. Lokalplan Projektet overskrider lokalplanens højdebestemmelser, både hvad angår etageantal, idet der er 12 etager, og bygningsprofil, da den optrappede bygningsprofil giver en overskridelse af den tilladte højde i den sydlige ende af baghuset. Samtidig giver planløsningen med de forskudte lejlighedsmoduler problemer med at overholde det i lokalplanen fastsatte byggefelt, som overskrides betydeligt, især i bredden. Lokalplanens bestemmelse om et maksimalt etageareal på m² overskrides betragteligt, og hertil kommer altanlukninger, som skal medregnes i etagearealet. Endelig vurderes det, at sokkelkoten både mod vest og syd ligger som er det krævede i lokalplanen. 19

20 forslag nr. 3 / Grundideen i forslaget er gennem integreret energidesign at skabe et eksempel på fremtidens boligbyggeri, der producerer mere energi, end det forbruger. Dette forfølges i optimeringen af hovedvolumenets passive egenskaber og i formgivningen heraf ved orientering og disponering for aktiv udnyttelse af solenergi. Som udgangspunkt defineres den geografiske placering og de teknologiske muligheder som de væsentligste designparametre, der udløser en række integrerede og afstemte løsninger. Løsningerne kategoriseres som need-to-have, som er grundlæggende i BOLIG+ konceptet og kan tilpasses andre lokaliteter, og nice-to-have, der er ekstra ressourcebesparende tiltag, som kan implementeres i det omfang anlægsøkonomien tillader det. Bygningen etableres som en nordsydgående, kileformet bygning, der rejser sig med nulpunkt i vandet mod syd til 11 etager mod nord. Herved opstår der en markant tagflade, som beklædes med energiproducerende elementer, optimalt orienteret mod syd. Bygningen er formgivet gennem integreret energidesign, og hovedformen afspejler direkte den lokale energiproduktion. 20

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

dommerkomiteens betænkning

dommerkomiteens betænkning BOLIG+ Etageboliger i Aalborg FREMTIDENS ENERGINEUTRALE BOLIGER dommerkomiteens betænkning indledning Konkurrencen er udskrevet af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.

Levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer. Levetidsomkostninger Holdbare byggematerialer Holdbarheden af de anvendte byggematerialer har betydning for både totaløkonomien og den samlede miljøbelastning for byggeriet. Jo længere levetid byggematerialerne

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

STARTBO STARTBO NÆSTVED

STARTBO STARTBO NÆSTVED STARTBO STARTBO NÆSTVED SNEPPEVEJ 19-05-2017 BYGGEGRUNDEN Beskrivelse af arkitektur Vores teams forslag og hovedgreb tager udgangspunkt i det, som er beskrevet i Startbos idéoplæg: Startbo-konceptet er

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

STARTBO HOLBÆK SLOTSHAVEN STARTBO STARTBO STARTBO

STARTBO HOLBÆK SLOTSHAVEN STARTBO STARTBO STARTBO STARTBO HOLBÆK SLOTSHAVEN 1-11-2017 STARTBO STARTBO STARTBO BYGGEGRUNDEN Beskrivelse af arkitektur Vores teams forslag og hovedgreb tager udgangspunkt i det, som er beskrevet i Startbos idéoplæg: Startbo-konceptet

Læs mere

Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen

Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen Indledning Tilbage i 2005 fik en gruppe forskellige eksperter, som deltog i EnergyCamp 2005, opgaven med at udvikle energirigtige bygninger til verdens voksende befolkning.

Læs mere

STARTBO NÆSTVED SNEPPEVEJ REV STARTBO

STARTBO NÆSTVED SNEPPEVEJ REV STARTBO STARTBO NÆSTVED SNEPPEVEJ REV 29-09-2017 STARTBO BYGGEGRUNDEN Beskrivelse af arkitektur Vores teams forslag og hovedgreb tager udgangspunkt i det, som er beskrevet i Startbos idéoplæg: Startbo-konceptet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales 1 2 3 Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales nærmere i tæt samarbejde mellem Domea og kommunen. Ved denne fordeling,

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vi kender 'typen' men giver dig altid. originalen

Vi kender 'typen' men giver dig altid. originalen Vi kender 'typen' men giver dig altid originalen Vores vision er at bygge fremtidens huse på jeres præmisser De kunder der henvender sig til os, med deres ønsker, får de fleste ønsker opfyldt, inden for

Læs mere

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812

Læs mere

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Afdeling 114 Teglparken, Ringkøbingvej

Afdeling 114 Teglparken, Ringkøbingvej Afdeling 114 Teglparken, Ringkøbingvej FællesBo afd. 114 Teglparken Adresse Teglparken, Ringkøbingvej 64 boliger Boligtyper 10 boliger af boligtype 1-112 m 2 22 boliger af boligtype 2-69,5 m 2 32 boliger

Læs mere

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Boligselskabet Domea Aabybro Vinkelen - afdeling nye boliger i passivhusstandard i størrelsen 98 og 114 m 2 beliggende på Gjøl

Boligselskabet Domea Aabybro Vinkelen - afdeling nye boliger i passivhusstandard i størrelsen 98 og 114 m 2 beliggende på Gjøl Boligselskabet Domea Aabybro Vinkelen - afdeling 058-28 8 nye boliger i passivhusstandard i størrelsen 98 og 114 m 2 beliggende på Gjøl Rev.: 12.07.2018 Boligselskabet Domea Aabybro Vinkelen BEBYGGELSEN

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien) 3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Skovlunden

Skovlunden Skovlunden 19.03.18 18 Skoven vil sammen med en allerede eksisterende skovsø, skabe en helt unik stemning i området SKOVBRYNET Slagelse Boligselskabs 22 nye seniorboliger er beliggende som den første etape

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus den energineutrale bolig - det selvforsynende hus Bygge- og anlægssektorens MILJØKLUB FYN 28.11.07 Rie Øhlenschlæger, BOLIG+ sekretariatet Energy Camp 2005: Hvordan kan Danmark gå forrest med at skabe

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden

Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden KØBENHAVNS KLIMAKARRÉ Baggrund & koncept Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden for Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Her skal der udføres en ny fælles gårdhave, der anviser løsninger for regnvandshåndtering

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt

Læs mere

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor.

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor. Hanna Pedersen Morten Hede Kasper Schou UCN Business og Teknologi Bygningskontruktør 2. semester Projektjournal Oprettet 11/2-13 Senest redigeret 30/3-13 Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE.

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. Fordelen ved at bo i et rækkehus som Magnolia Husene II er, at du får det bedste fra alle etager. Mange, der skal vælge sig en ny lejlighed, skal vælge

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

DOMI BOLIG AFD. 35 STENHØJGÅRDSVEJ 08/

DOMI BOLIG AFD. 35 STENHØJGÅRDSVEJ 08/ DOMI BOLIG AFD. 35 STENHØJGÅRDSVEJ 08/02-2019 RENOVERING & FORTÆTNING AF AFDELING 35, STENHØJGÅRDSVEJ INDHOLD 01 Situationsplan Forslag A og B samt terrænsnit 02 Nye Boliger 32 nye boliger, plan, snit,

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st. Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

AFDELING 1 VINKELGÅRDEN A R K I N O R D. Helhedsplan/nye boliger Beboerpræsentation 12. juli 2018

AFDELING 1 VINKELGÅRDEN A R K I N O R D. Helhedsplan/nye boliger Beboerpræsentation 12. juli 2018 AFDELING 1 A R K I N O R D Helhedsplan/nye boliger Beboerpræsentation 12. juli 2018 S. 2 INDHOLD VISION s. 4 PROJEKTBESKRIVELSE s. 5 SITUATIONSPLAN s. 6 LØSNINGEN PETER MØLLERS GADE s. 7-15 LØSNINGEN VINKELVEJ

Læs mere