dommerkomiteens betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dommerkomiteens betænkning"

Transkript

1 BOLIG+ Etageboliger i Aalborg FREMTIDENS ENERGINEUTRALE BOLIGER dommerkomiteens betænkning

2 indledning Konkurrencen er udskrevet af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med BOLIG+, bygherren A. Enggaard A/S og Aalborg Kommune. Dens formål har været at skabe spændende, energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Konkurrenceopgaven skulle besvares på to niveauer: Dels et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware, dels et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg. Sidstnævnte omfatter 60 energineutrale ejerboliger, i alt m², der påtænkes opført på en byggegrund i Nørresundby ud til Limfjorden. Byggegrunden er i lokalplanen udlagt som arkitektonisk eksperimentarium. Efter en prækvalifikationsfase blev følgende fem deltagerhold inviteret til at deltage i konkurrencen: Arkitektfirmaet C. F. Møller, Moe & Brødsgaard, Vogt Landschaftsarchitekten, Erik Juul, Cenergia, Schüco og Philips Lundgaard & Tranberg, Dominia og Danfoss Heating Pumps Rambøll Aalborg, Transform, COBE, Transsolar Stuttgart, PRO TEC, Danfoss og Rockwool TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen & Thornton Thomassetti, Esbensen, Faktor 3, DONG Energy og Boligforeningen Ringgården Vandkunsten, Wissenberg, Brian Edwards KA, Rockwool International og Danfoss Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 5. marts 2009 med frist for aflevering af forslagene den 11. juni Dommerkomité Søren Lundby, projektudviklingschef, A. Enggaard A/S (formand) Poul Erik Pedersen, civilingeniør, projektleder i Elsparefonden Knud Tranholm, stadsarkitekt, Aalborg Kommune Søren Dyck-Madsen, civilingeniør, Det Økologiske Råd Ejner Jerking, civilingeniør, Erhvervs- og Byggestyrelsen Carsten Primdahl, arkitekt MAA, udpeget af AA Claus Smed Søndergård, arkitekt MAA, udpeget af AA Per Heiselberg, professor, civilingeniør, udpeget af IDA Rådgivere for dommerkomiteen Thomas Birket-Smith, arkitekt MAA, Aalborg Kommune Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, Aalborg Kommune Tom Myrup Frydkjær Nielsen, arkitekt MAA, Aalborg Kommune Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, BOLIG+ sekretariatet Rie Øhlenschlæger, arkitekt MAA, BOLIG+ sekretariatet Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Jesper Kock, AA Konkurrencer, Akademisk Arkitektforening Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier, jf. konkurrenceprogrammet: Forslagene vil blive vurderet på deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. I den forbindelse vil der blive lagt stor vægt på forslagenes overholdelse af de fem BOLIG+ dogmer som beskrevet i programmets afsnit 5. Desuden vil der blive lagt vægt på sandsynligheden for, at forslagene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet. Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse blev der foretaget en dybtgående funktionel og teknisk undersøgelse af forslagene samt en økonomisk vurdering, udført af BOLIG+ sekretariatet, SBi, Teknologisk Institut, Smith og A. Enggaard A/S. Desuden har advokatfirma Viltoft været inddraget som juridisk rådgiver for dommerkomiteen. Bedømmelsen blev påbegyndt den 26. juni Dommerkomiteen afholdt i alt fire møder, og på det afsluttende betænkningsmøde den 16. september 2009 besluttede man i enighed at udpege forslag 2/54321 som vinder af konkurrencen. København, den 16. september 2009 Sign. dommerkomiteen 2 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

3 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 3

4 om konkurrencen og forslagene som helhed Fem meget forskellige bud Konkurrenceforslagene repræsenterer tilsammen et i omfang næsten overvældende materiale, og dommerkomiteen kan med glæde konstatere, at alle de inviterede teams er gået til opgaven med stort engagement. Trods et stramt defineret byggefelt er der for de konkrete projekters vedkommende tale om stor forskellighed i de arkitektoniske og tekniske principper og udtryk, hvilket ved nærmere gennemlæsning ikke mindst skyldes forskellig fortolkning og vægtning af konkurrencens mange og ofte teknisk krævende parametre. Det giver derfor mening i dommerkomiteens generelle bemærkninger, som det også er sket i bedømmelsesarbejdet, at sammenligne nogle af disse meget forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaven. Konkurrencen skulle besvares på to niveauer, dels et generelt BOLIG+ energikoncept, dels et konkret byggeprojekt (udmøntet af energikonceptet) til grunden i Nørresundby. Her viste et af bedømmelsens primære udfordringer sig hurtigt i form af en vis polarisering mellem det arkitektoniske energikoncept (primært udtrykt i forslag 4/71417 og 5/16918 og til dels forslag 1/10056) og det mere energitekniske koncept i forslag 2/54321, 3/ Så selv om besvarelserne på en række punkter også vidner om samarbejde og synergi faggrupperne imellem, har denne tydelige polarisering til dommerkomiteens frustration også afsløret en vis blindhed over for de tekniske realiteter (i forslag 4/71417, 5/16918 og til dels i forslag 1/10056). Og dette i en grad, så kravet om energineutralitet efter dommerkomiteens og dens rådgiveres vurdering langt fra er opfyldt i disse forslag. Omvendt savnes der nogle skarpere arkitektoniske pointer og kvaliteter i de forslag, der teknisk set er stærkest funderede. Forskellene i den arkitektfaglige synsvinkel forslagene imellem er dog også slående, lige fra den mere holistiske tilgang til energibegrebet (mest konsekvent i forslag 5/16918, men også i forslag 4/71417) til det yderpunkt, der udtrykkes i forslag 3/ I sidstnævnte tilfælde er der tale om energioptimeret design på bebyggelsesniveau, der overprioriterer den hensigtsmæssige placering af energiproducerende enheder og energioplagring og afstedkommer et væsentligt anderledes og meget ekspressivt arkitektonisk udtryk. 4 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

5 BOLIG+ Energineutralt boligbyggeri er det muligt? BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på udvikling og realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. BOLIG+ konceptet er udviklet i BOLIG+ initiativgruppen, der på foranledning af IDA-BYG opstod i kølvandet på Energy Camp 2005 som et bredt, tværfagligt samarbejde mellem en række af byggeriets aktører: Ingeniørforeningen IDA, Akademisk Arkitektforening, Elsparefonden, Det Økologiske Råd, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut. BOLIG+ initiativet har p.t. to formål: 1) at gennemføre en projektkonkurrence med henblik på at opføre et konkret BOLIG+ projekt, en etageboligbebyggelse på havnefronten i Aalborg. Projektet skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter projektets dogmer: Energineutralitet på årsbasis inklusive elproduktion til et lavenergi privatforbrug Intelligent og betjeningsvenlig bolig Fleksibilitet i brug og over tid Godt og sundt indeklima Arkitektonisk kvalitet og tilpasning til lokal infrastruktur, klima og naturindhold 2) at udvikle koncepter i BOLIG+ standard i dette første projekt som etageboligbebyggelse. BOLIG+ har i samarbejde med Aalborg Kommune som grundsælger og planmyndighed, med bygherren A. Enggaard A/S og med de to danske standsforeninger Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening udskrevet den første BOLIG+ konkurrence for på denne måde at opfordre byggebranchen til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. Realdania, Elsparefonden, EUDP og de deltagende organisationer har finansieret konkurrenceprocessen. Med BOLIG+ Energineutrale Boliger i Aalborg har konkurrenceudskriverne stillet meget høje krav til branchen om udvikling af integreret design for at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og byggesektorens konkurrenceevne nationalt og internationalt. Konkurrenceudskriverne ønskede at følgende tre generelle aspekter blev tilgodeset i konkurrenceforslagene: 1. Realiserbare, robuste løsninger 2. Økonomisk realistiske løsninger 3. Enkelhed og overskuelighed Konkurrenceforslagene skulle besvares på to niveauer: 1) Et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware 2) Et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg Fem konkurrencehold, ud af 44 ansøgere i prækvalifikationsrunden, svarede på udfordringen. Midt imellem disse yderpunkter ligger forslagene med en mere pragmatisk tilgang: forslag 1/10056 og i særlig grad forslag 2/ Sidstnævnte har ved nærmere gennemgang vundet sympati i forbindelse med den samlede vurdering og dialog i dommerkomiteen i forhold til bedømmelseskriterierne. Vinderforslaget er en illustration af, hvor simpel løsningen af denne opgave kan være forbavsende simpel, da opgavens kompleksitet i et vist omfang indstifter en forventning om noget mere banebrydende. Hvis det i virkeligheden er så simpelt og økonomisk realistisk, hvorfor gør alle det ikke bare, og hvorfor udskrive en konkurrence? På den måde tjener konkurrencen sit formål ved at udstille de teknisk avancerede løsninger på problemstillingen sammen med løsninger, der baserer sig på forhåndenværende viden og kendt teknologi. Det er dog vigtigt for dommerkomiteen at pointere vigtigheden af det ideologiske spænd i konkurrencebesvarelserne i relation til den videre proces i BOLIG+ regi, hvor netop diversiteten og de meget forskellige indfaldsvinkler til den arkitektoniske proces er af stor værdi for en dybtgående faglig diskussion af præmisserne for fremtidens energineutrale byggeri. For så vidt angår forslagenes konkrete projektbesvarelser, har næsten alle forslagsstillerne haft udfordringer i forhold til overholdelse af lokalplanens rammer (omtales senere), men alle har kvalitativt fortolket planens og programmets intentioner vedrørende generelle adgangsforhold og integration af udadrettede fællesfunktioner i tilknytning til havnepromenaden. Som det måtte forventes under hensynet til krav om energineutralitet og deraf følgende behov for høj bygningskompakthed arbejder alle forslagene med forholdsvis store bygningsdybder, hvilket også affødes af lokalplanens bestemmelser. De dagslysmæssige omkostninger, som dette medfører i boligerne i flere af forslagene, finder dommerkomiteen ikke løst tilstræk- B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 5

6 keligt overbevisende. Ikke mindst fordi det ud over de kvalitative forringelser af rummene vil øge behovet for kunstbelysning og dermed energiforbruget generelt. At særligt tre af forslagene yderligere arbejder med helt eller delvist glasinddækkede bufferzoner uden på den i forvejen dybe bygningskrop, forstærker naturligvis problemstillingen, ikke mindst i betragtning af at disse zoner ikke nødvendigvis (som det gennemgås senere) besidder de klimatekniske potentialer, som flere forslagsstillere hævder. Arkitektonisk og indretningsmæssigt har de dybe boliger også i flere af projekterne voldt forslagsstillerne problemer og resulteret i enten forholdsvis konventionelle løsninger eller vanskeligt møblerbare rum og lange ganglinier. Særligt forslag 4/71417 skal dog fremhæves i denne sammenhæng for uagtet dilemmaet med bufferzonen langs facaderne at have arbejdet meget kvalitativt og innovativt med boligindretningerne. Givet de samtidige, men modsatrettede ønsker om bygningskompakthed og gode dagslysforhold anbefales det, at dette arbejde med innovativ nyfortolkning af boligens indretning og rumlighed prioriteres meget højt fremover. Energikoncepterne og de tekniske løsninger Ved design af et energineutralt byggeri skal bygningens udformning og facader, tekniske løsninger til opvarmning, ventilation, køling og belysning samt implementering af vedvarende energikilder hver især leve op til høje funktionskrav. Samtidig skal de enkelte elementer kunne indgå i et holistisk energikoncept. I den optimale situation kan dette samspil resultere i synergieffekter, der yderligere forbedrer de enkelte elementers funktion og ydeevne. For boligbyggeri skal bygningens udformning være forholdsvis kompakt, meget velisoleret og med høj tæthed for at minimere energiforbrug til opvarmning. Det vil stort set kun være glasarealer i sydvendte facader, der bidrager til udnyttelse af passiv solvarme, da der kun vil være opvarmningsbehov i de centrale vintermåneder. Alle de fem forslag omfatter en forholdsvis kompakt bygningskrop, er velisolerede og konstrueret med henblik på at opnå høj tæthed og mini - male kuldebroer. forslag 1 forslag 2 På den fastlagte placering vil de to dominerende facader være henholdsvis sydøst- og nordvestvendte. Hvilket giver meget forskellige muligheder for udnyttelse af solenergi og derfor burde lede til meget forskellig udformning. Især forslag 2/54321 og til dels forslag 1/10056 har udnyttet dette. Den sydøstvendte facade giver mulighed for udnyttelse af solenergi, og begge forslag har forsøgt at optimere dette ved at sydvende dele af facaden og primært placere glasarealer der. Den nordvestvendte facade bør være mere lukket i sit udtryk, og glasandel og placering bør primært være bestemt af behovet for dagslys og udsyn. Flere af forslagsstillerne har arbejdet med anbringelse af bufferzoner eller lukkede altaner på facaden. Dette har historisk været et fornuftigt tiltag, men vil i fremtiden være uden energimæssig betydning. I alle forslag arbejdes der med en meget velisoleret klimaskærm, og buffervirkningen vil derfor være uden betydning for energiforbruget til opvarmning. Kun i tilfælde af solpåvirkning vil der opstå høje temperaturer, som der ikke vil være brug for, da der ved solpåvirkning af lejlighederne ikke er noget opvarmningsbehov. 6 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

7 Til gengæld vil både åbne og lukkede altaner give anledning til reduktion af dagslysniveauet (overdækning og ekstra facade), hvilket totalt kan give anledning til et større energiforbrug. Altanerne vil dog øge boligernes brugsværdi, blandt andet i form af vindbeskyttede uderum. Det er derfor en misforståelse, når flere forslag (1/10056, 4/71417 og 5/16918) fremhæver de energimæssige kvaliteter ved deres facadeløsninger. Ved udformning af tekniske løsninger til opvarmning, ventilation, køling og belysning er det vigtigt, at disse er i stand til at tilvejebringe et acceptabelt indeklima, samtidig med at de er en integreret del af energikonceptet og er i stand til at udnytte den vedvarende energiproduktion optimalt. Nogle forslagsstillere har valgt at kombinere ventilation med luftopvarmning i et samlet system (forslag 3/38201 og 5/16918), hvilket optimerer omkostningerne, men reducerer effektiviteten af varmeproduktionen, mens der i forslag 1/10056, 2/54321 og 4/71417 er valgt vandbåren opvarmning for at optimere energiproduktionen og udnytte lavtemperaturenergi. De fleste forslag (1/10056, 2/54321, og 3/38201) opererer med decentrale, mekaniske ventilationsanlæg for at reducere elforbruget til transport af luft og få en meget effektiv behovsstyring. I forslagene er der udviklet en række interessante tiltag til reduktion af elforbruget i husholdningerne i form af ventilerede skabe til tøjtørring (forslag 1/10056, 2/54321), anvendelse af varmt vand i vaske- og opvaskemaskiner (forslag 1/10056, 2/54321, 3/38201) samt indbygget LEDbelysning i lejlighederne (forslag 3/38201, 5/16918) for at reducere brugernes behov for egen installation af belysning. I disse meget velisolerede og tætte boliger er det vigtigt, at der er mulighed for udluftning og køling af boligen i sommerperioden. De kritiske tidspunkter er i den forbindelse udluftning om dagen, når ingen personer er hjemme, og tilpas nedkøling af boligen om natten. I alle forslag nævnes behovet, og som løsning refererer de fleste forslag til muligheden for supplerende tværventilation af lejlighederne ved naturlig ventilation (vinduesåbning), mens kun et enkelt forslag (3/38201) har udviklet en egentlig strategi for dette. I udviklingen af energikonceptet er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem de enkelte indgående komponenter, og at samspillet med energiforsyningssystemet er gennemtænkt. De fleste forslag opererer med solfangere til produktion af varmt brugsvand og solceller til el-produktion. Forslag 2/54321 og 3/38201 formår at kombinere disse med en varmepumpeløsning, således at både solfangerudbytte, solcelleeffektivitet og varmepumpeydelse forbedres. Forslag 3/38201 og 5/16918 går et skridt videre og har via lagringsmulighed for el (henholdsvis batteri og elektrolyse / brændselscelle) og varme (buffertank) fokuseret forslag 3 forslag 4 forslag 5 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 7

8 på optimering af samspillet (udveksling af el) med elforsyningen. Således købes der primært el, når prisen er lav (overskud af el), mens der sælges el, når prisen er høj (underskud af el i nettet). Der er kun to af forslagene (2/54321 og 3/38201), der opfylder kriteriet om energineutralitet, og begge forslag har overbevisende bud på sammenhængende energikoncepter. De øvrige forslag overholder ikke kriteriet om energineutralitet, og det vil kræve væsentlige ændringer i forslagene, for at dette kan opnås. Flere forslag har desuden væsentlige fejl og mangler i deres energiberegninger og -vurderinger. Med hensyn til opfyldelsen af dogmerne om en intelligent og betjeningsvenlig bolig og et godt og sundt indeklima er der ikke store forskelle mellem forslagene. Dog kan forslag 1/10056 fremhæves for udviklingen af et intelligent vægkoncept, forslag 2/54321 for et byggesystem, der sikrer god varmeog lydisolering mellem lejligheder, og forslag 3/38201 for en hybrid ventilationsstrategi for køling af boliger i sommerperioden. Lokalplanens bindinger I konkurrenceprogrammet er det fastsat, at Aalborg Kommunes lokalplan er gældende for konkurrenceområdet og derfor indgår som en af betingelserne for konkurrenceforslagene. Lokalplanen blev vedtaget i Aalborg Byråd i november 2006 og er altså udarbejdet, inden det var på tale at anvende byggefeltet B3I til BOLIG+ formål. Dette bærer lokalplanen i en vis udstrækning præg af, og det er tydeligt, at det har været en udfordring for de fem konkurrenceteams at udarbejde forslag, der på alle felter holder sig inden for lokalplanens rammer. Nedenfor gennemgås de lokalplanbestemmelser, der i særlig grad har udfordret konkurrencedeltagerne: Etager I lokalplanen fastsættes et maksimum på 10 etager ud mod fjorden og 3-6 etager i den nordlige ende af byggefeltet. Bygningshøjde Maks. 38,0 m, henholdsvis 12,8-23,6 m. Bygningsprofil Forhus / tårn: maks. 10 etager. Baghus: 3-6 etager. Byggefelt 21 x 21 m (syd) og 51 x 14 m (nord) Etageareal Maks m². Sokkelkote Lavest tilladte sokkelkote: 2,0 m DVR B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

9 Konkurrenceområdet, der svarer til delområde B3I i lokalplanen, er ovenfor markeret med en hvid ramme m B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 9

10 Udpeget som vinderforslag forslag nr. 2 / TEAM+ / ARKITEMA v/ Kim Risager, partner, arkitekt MAA; Anna Kathrine Bisgaard, kreativ leder, arkitekt MAA; Johan Grud Bjerregaard, arkitekt MAA; Lars Kvist, miljøleder, byggeøkonom mdb; Kasper Lorentzen, arkitekt MAA; Rolf Kjær, arkitekt MAA; Heidi Hjort Thuesen, arkitekt MAA; Rune Christian Bach, arkitekt MAA; Thomas Grøndahl Hvid, arkitektstuderende; Kasper Blessing, konstruktørstuderende LEIF HANSEN RÅDGI- VENDE INGENIØRER A/S v/ Peter Ejsing, markedsdirektør; Jens Christian Høyen Andreasen, diplomingeniør ESBENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S v/ Henrik Sørensen, udviklingsdirektør MBA, civilingeniør; Simon Kamper, projektleder, civilingeniør (indeklima og energi); Amdi Worm Schjødt, VVS-installationsingeniør; Inger Erhardtsen, el-ingeniør; Jan Hansen, civilingeniør (energi) FAKTOR 3 APS v/ Barbara Bentzen, indehaver, industriel designer mdd; Katrine Flarup Jensen, civilingeniør; Kristian Bartholin Holm, arkitekt MAA DONG ENERGY v/ Jesper Bang Andersen, manager group R&D; Thomas Brændgaard Nielsen, chief consultant THORNTON TOMASSETTI BOLIGFORENINGEN RINGGAARDEN v/ Palle Jørgensen, direktør BAU-HOW Danmark v/ Christian Blankholm, COO Grundidé Indledningsvis beskriver forslagsstillerne, hvordan kravet til fremtidens ressourcebevidste byggeri kan opfyldes i samspillet mellem globale og lokale løsninger og udtrykkes i en glokal arkitektur eller ny regionalisme. Det sker ved at kombinere den stedsspecifikke løsning med den generelt anvendelige og overførbare. Dualiteten i act-think-global-local-tankegangen udviskes og udfoldes i én glokal, handlingsorienteret strategi. Opskriften på at levere et BOLIG+ projekt kan formuleres i én sætning: Gode, gennemlyste og fleksible boliger i en kompakt, velisole- ret og tæt bygningskrop orienteret og formet, så bygningens overflade modtager mest muligt solenergi, virker solafskærmende og er forsynet med den nødvendige teknik for maksimalt udbytte af koblingen mellem brugeradfærd, passive virkemidler, solenergi og den lokale, fossile energiforsyning (synergi). 10 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

11 Med udgangspunkt i denne formulering iværksætter forslagsstillerne en totrinsstrategi, der kombinerer den globalt / generelt anvendelige løsning med den lokale / kontekstspecifikke løsning. STEP 1 LE1 / global løsning Det første trin fokuserer på forslagets lavteknologiske og passive egenskaber ved anvendelse af et højisoleret byggesystem, Bau- How. Byggesystemet sikrer, at grundhuset trods kravene til energiramme er økonomisk realiserbar. Grundsystemet tænkes som en global løsning, der kan overføres til andre steder. STEP 2 BOLIG+ / lokal løsning Det andet trin fokuserer på egenproduktion af vedvarende energi og dermed på at bringe forslagets energiforbrug ned til BOLIG+ kravet om energineutralitet. Dette sker ved at udnytte de lokale forhold og i dette tilfælde udsigtsforhold og orientering, der udmønter sig i vinklede, solcellebeklædte altaner på bygningens sydøstside. Altanernes udformning og orientering optimeres i forhold til solindfaldet. Derudover peger forslagsstillerne på et egentligt sidste trin (Triasenergetica) eller STEP 3, som er en mulig implementering af miljøvenlig lavtemperatur-fjernvarme og dermed en bedre udnyttelse af fossile brændstoffer. Arkitektur og funktion Projektet tager lokalplanen og dens bindinger for pålydende og løser BOLIG+ opgaven inden for rammerne. Bygningen etableres som en nordsydgående længe med 6-etagers krop mod land og et tårn i 10 etager, der i grundplan udvider sig mod udsigten og vandet. Forslaget indeholder i alt 62 boliger fordelt på fem typer i størrelser fra 95 til 145 m², hvor de største er beliggende mod fjorden. Boligerne udgør m², og med fællesrum og café giver det et samlet etageareal på m². B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 11

12 SVALE TØRRE TØRRE SVALE SVALE SVALE TØRRE TØRRE SVALE TØRRE TØRRE SVALE SVALE TØRRE LUFT- KØKKEN KØKKEN KØKKEN KØKKEN BOLIG D KØKKEN KØKKEN KØKKEN BOLIG A BOLIG B BOLIG A BOLIG B BOLIG A BOLIG B BOLIG C KØKKEN BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD BAD TOI. BOLIG E KØKKEN Etageplan, mål 1:400 Bygningen opbygges af 72 m² store Bau-How lejlighedsmoduler, SALSPLAN SALSPLAN 1:200 der sejles ind fra Letland. Byggesystemet beskrives som fleksibelt og tilpasningsdygtigt til bygningskonceptet, og udviklingen af modulerne tilpasses det konkrete projekt frem for det modsatte. Derfor er der tale om en industrialiseret proces og ikke et standardiseret produkt. I forslaget beskrives en række egenskaber ved byggesystemet, som er væsentlige for et miljørigtigt byggeri. Opførelse med små tolerancer og høj grad af finish sikrer en tæt bygning og kvalitetssikret præcisionsbyggeri. Dette skaber forudsætningerne for god varmeisolering i en klimaskærm uden kuldebroer og derudover god lydisolering, der sikres af dobbeltvægge, samt adskilte konstruktioner uden flangetransmission. Byggesystemets konkurrencedygtige pris opnås blandt andet ved en hurtig montage, som minimerer byggeperioden og byggepladsomkostningerne og halverer CO2- forbruget til opførelsen. Samtidig begrænser den industrialiserede proces materialespild og byggeaffald og skaber bedre arbejdsmiljø, sikkerhed og klima. Materialevalget understøtter bygnings- og energikonceptet ved en klar forskel i facadernes egenskaber som henholdsvis læhegn og solfanger. Bygningen udtrykker som konkurrencens eneste en meget stor differentiering i facaderne i form af udvendige altaner mod sydøst og sydvest og indeliggende altaner mod nordvest. Samtidig udtrykker den det energiproducerende koncept. Som resultat af dette fremstår de energiproducerende facader primært i mørke, solcellebeklædte altaner og i panelernes materialitet, hvor den generelt anvendte lyse Steni Colour kompositplade træder mere frem på læhegnsfacaderne med indeliggende altaner. De indeliggende altaner skaber læ og egenskygge på de store glaspartier, der sikrer udsigten mod nordvest. Indgang til bygningens trapperum sker fra nordvest og adgang til fællesrum og tagterrasse fra passagen, der er beliggende i mødet mellem bagkroppen og tårnbygningen. Fællesrummet ligger i niveau med gårdhaven og cafeen med havnepromenaden. Boligerne, der er beliggende i bygningens 6-etagers længe og krop mod land, er gennemlyste og med ophold til nordvest og sydøst. Basisboligen er et loft, det vil sige et stort rum med åbent køkken, indeliggende bad og et værelse. Samme basisbolig kan konfigureres som familiebolig med op til tre rum. Planen for boligerne er gældende for alle etager over stueniveau. Fleksibiliteten består primært i placeringen af de lette vægge inden for det enkelte bygningsmodul, og det er ikke beskrevet, hvorvidt det er muligt at sammenlægge på tværs af lejlighedsskel eller at inddrage det definerede værelse i en større rumlighed. Tårnet udvider sig i grundplanet mod havnebassinet og skyder en stor del af tårnboligernes opholdsareal mod sydøst og sydvest og 12 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

13 udsigten. Køkken-alrummet placeres i forlængelse af indgangsarealet og i forbindelse med stuen, og samlet udgør det en større rumlighed, som værelser og bad knytter sig til. Planløsningerne for tårnlejlighederne afspejler, at de er hjørneboliger, og det aflæses enten i den nødvendige placering af værelser i panoramaudsigten eller behovet for mindre gangarealer. Dagslys og fleksibilitet i indretning af boligerne er en og samme problemstilling. Dagslysdiagrammerne viser gode dagslysforhold for basisboligen, hvor den store rumlighed er gennemlyst, men der illustreres ikke, hvordan forholdene er, når der placeres yderligere et værelse med facadekontakt. Boligerne er generelt gode og veldisponerede, hvor det største spring i den arealmæssige fordeling sker fra boligtype D på 111 m² til boligtype E på 145 m². Samlet set udtrykker projektet en meget nøgtern vurdering af, hvad der skal til for at indfri dogmerne, og det er det projekt, som bredest indfrier de krav, der er stillet af konkurrenceudskriverne. Ønskerne til energineutralitet, økonomi, indeklima og udviklingspotentialer er vægtet højt i forslaget og slår positivt igennem i vurderingen af forslagets kvaliteter. I dette set up skabes der nogle naturlige bindinger for de arkitektoniske udtryksmuligheder, men i høj grad opvejes de af projektets iboende kvaliteter. Facadeudtrykket virker lovende, og den øst-vestlige differentiering skaber et mulighedsrum, der i et videre forløb kan udfordres ved en eventuel viderebearbejdning af ideen om den foldede og manierede solfanger. Man kan imidlertid diskutere, om førnævnte totrinsstrategi er det endelige svar på BOLIG+ opgaven, det vil sige om bygningens passive kvaliteter kan udtrykkes arkitektonisk i Bau-How-systemet, eller om udtrykket blot ligger i energiproducerende facader? Denne sondring er selvfølgelig konsekvent og professionelt vægtet i den aktuelle konkurrences præmisser, hvor lokalplanen foreskriver en ikke uvæsentlig del af løsningen. Men det virker som om byggesystemet slår meget igennem i vinderforslaget, og man kan diskutere, om projektets egen, indledende målsætning om forankring på stedet i form af en nyregional arkitektur indfries formmæssigt i det foreslåede projekt. CARL KLITGAARDSVEJ EVT. NEDKØRSEL TIL P.KÆLDER PARKERING CYKLER PLAZA SOLCELLER LANDSKABS BASERET AFVANDING PLATEAU PRIVATE HAVER LEGEPLADS PANORAMA TERRASSE KT CAFÉ TRIN HAVNEPROMENADE KT RAMPE Situationsplan, mål 1:1000 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 13

14 Energikonceptet og de tekniske løsninger Bygningsudformningen er forholdsvis kompakt med facader mod sydøst og nordvest og med gennemlyste og tværventilerede lejligheder. Facadeudformningen forholder sig til orienteringen, idet der er påsatte, vinklede altaner på sydøstfacaden for at give bedre udnyttelse af solenergi og for at give solafskærmning mod syd, mens de nordvestvendte altaner er indeliggende for at give beskyttelse mod vind og plads til integrerede, naturligt ventilerede tørreog svaleskabe. Det industrialiserede byggekoncept med adskilte konstruktioner giver bedre muligheder for styring af kvaliteten med hensyn til minimering af kuldebroer og optimal tæthed og resulterer i en god varmeisolering mellem lejligheder og til trapperum. Dette vil give en mere fair fordeling af varmeforbruget mellem lejlighederne og sikrer en væsentligt bedre lydisolering end normalt. Altaner er monteret med kuldebrobrydende beslag, og altanerne mod sydøst er udformet med sydvendte partier med henblik på optimal udnyttelse af solenergi. Gulvvarme sikrer en optimal udnyttelse af varmepumpeløsningen, mens luftindblæsning ved ydervæggen sikrer en god luftfordeling i boligerne. Samtidig har de individuelle ventilationssystemer en effektiv behovsstyring. At boligerne har mulighed for naturlig tværventilation om sommeren og i nattetimerne, kan sikre både et godt indeklima og en reduktion af energiforbruget til ventilation om sommeren. Hvordan den naturlige ventilation skal foregå og styres, er dog ikke beskrevet. Overtemperaturen er i BE06 beregnet til 0. Dagslysadgangen er begrænset i centrale dele af lejlighederne, men vinduesplaceringen er fornuftig med hensyn til dagslyset i de gennemgående rum. Den valgte ventilationsløsning med behovsstyring og en god luftfordeling giver sammen med indeklimamærkede materialer gode forudsætninger for en acceptabel luftkvalitet. Desuden vil anvendelsen af tørreskabe reducere fugtbelastningen i lejlighederne. 14 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

15 Tagfladerne udnyttes både til ophold og til optimal placering af solceller og solvarmepaneler. Der benyttes et industrialiseret byggekoncept med 72 m 2 store moduler, der giver en række fordele med hensyn til varmeisolering og tæthed. Klimaskærmen er en let konstruktion. Boligerne har decentral, behovsstyret (fugt, CO2 og tilstedeværelse), mekanisk ventilation med modstrømsveksler (85 %) og lav SELværdi (1100 J/m 3 ) suppleret med naturlig tværventilation ved vinduesåbning til udluftning og køling om sommeren. Frisk luft fremføres til hver lejlighed gennem fælles skakt og via kanaler i gulv til armaturer i ydervæggen. Opvarmning sker ved hjælp af gulvvarme, og der er central varmtvandsproduktion. Energi produceres på en nyskabende måde ved en kombination af PV (solceller), PV/T (kombinerede solceller og solfanger) og en solvarmepumpe. I projektet er der udviklet flere forslag til reduktion af elforbruget (gaskomfur, varmt vand til vaske- og opvaskemaskiner, styring af stand byforbrug, tørre- og svaleskabe). Reduktionen er vurderet konserva- tivt. IHC er et velafprøvet system til overvågning og styring af forbrug, der kan programmeres efter brugernes ønske og behov. Brugerne kan følge deres forbrug, og data kan rapporteres til Elsparefonden. IHC er dog ikke et åbent system. Forslaget overholder klart kravet om LE1 (35 kwh/m² pr. år) og har et meget lavt energiforbrug, der vurderes at ligge på 13,0 kwh/m² pr. år. Dette niveau er i virkeligheden en forudsætning for at kunne opnå energineutralitet på en omkostningseffektiv måde. Kombinationen af solceller og solfangere er en interessant løsning, der optimerer både udnyttelsen af solenergi på hver til rådighed værende kvadratmeter og samtidig optimerer både varmepumpens COP og solcellernes effektivitet. Projektet overholder kravet om energineutralitet med en overproduktion i størrelsesordenen 4 kwh/m² pr. år. Der er udviklet et sammenhængende energikoncept med anvendelse af forholdsvis kendte teknologier, hvor samspillet mellem elementerne forøger hvert enkelts effektivitet. Indeklimaforhold, intelligent energistyring og betjeningsvenlighed er tilfredsstillende. Det industrialiserede byggekoncept giver ud over økonomiske fordele også bedre varmeisolerings- og lydforhold samt mindre materialespild og energiforbrug til udtørring. Anlægsøkonomi Dommerkomiteen vurderer det sandsynligt, at forslaget kan gennemføres inden for den økonomiske ramme for projektet. Samtidig gør forslaget rede for en anlægsøkonomi, der ligger inden for programmets rammer og baserer sig på en konkret økonomiopstilling for byggesystemet Bau-How. Lokalplan Projektet er et stramt og realistisk bud, som med en mindre bearbejdning vil kunne tilpasses lokalplanens bestemmelser og arkitektoniske vision. Den i lokalplanen fastsatte sokkelkote overholdes ikke på syd- og vestfacaden. B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 15

16 forslag nr. 1 / RAMBØLL AALBORG v/ Louise Thorup Frederiksen, Niels Henrik Radisch, Johannes Thuesen, Bertil Møller- Jensen, Hanne Tine Ring Hansen, Kurt Christiansen TRANSFORM v/ Lars Bendrup (ansvarlig), Jacob Haagerup, Nikolaj Harving, Anne Sofie Buur Okkels, Loa Dahl Iversen COBE v/ Dan Stubbergaard (ansvarlig), Thomas Krarup, Jens Wagner TRANSSOLAR v/ Matthias Rudolph PRO TEC v/ Nikolaj Haulrik DANFOSS ROCKWOOL GRASSAT LANDSKAB v/ Anne Dorthe Vestergaard MIST LANDSKAB v/ Anne Galmar Konkurrencens to niveauer besvares i forslaget under ét, og der argumenteres pædagogisk for, hvorledes bebyggelsen formes ud fra såvel stedlige som mere generelle, energioptimerende dispositioner. Der etableres en samlende figur manifesteret som en monumental optrapning mod vandet (citat fra forslaget), hvorefter de enkelte boenheder drejes 25 grader for i et karnapmotiv at opnå bedst muligt udsyn til og lysindfald fra alle sider. Det bygningsmæssigt kompakte, højisolerede indre apteres med en let altan- og udestuezone mod nordvest og partielt mod sydøst. Zonen tillægges ud over den brugsmæssige værdi en række energi- og klimamæssige pointer (buffer / vindafskærmning og solafskærmning / energiproduktion med solceller). Disse grundlæggende dispositioner beskrives som energioptimeret bygningsdesign og suppleres af intelligente installationer og bæredygtig energiproduktion. Fire opgange giver adgang til de 52 boliger fra anden sal og op, disponeret som lejligheder i et og to planer. Stueplan og første sal disponeres som små toplans rækkehuse med terrasse samt café og fællesrum mod havnepromenaden. Den lette altan-/udestuezone udelades derfor i disse to etager, hvorved bygningen får et karakteristisk basemotiv, hvor det tunge indre træder frem. Umiddelbart virker forslaget sympatisk i sin næsten forførende, dia- 16 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

17 grammatiske og pædagogiske klarhed, som også umiddelbart udmøntes i et markant og ganske overbevisende arkitektonisk motiv. Kombinationen af stor bygningsdybde (kompakthed) og forskydningerne i bygningskroppen, som skal sikre dagslys, udsyn, gode rumligheder og møbleringsmuligheder, er dog ikke løst overbevisende i boligplanerne. Det typiske, gennemgående opholdsrum er langt, smalt og vanskeligt at indrette attraktivt, og særligt i boligtype B optages værdifuldt, facadenært areal af entré og gangzoner, hvilket nødvendiggør en placering af opholdszoner (spisestue) inde midt i bygningen. Dette er ganske enkelt uhensigtsmæssigt. Altanzonen, som konsekvent flankerer det dybe opholdsrum langs begge facader, reducerer yderligere dagslysniveauet i boligerne. Den intelligente væg, som den kaldes af forslagsstillerne, er et andet af forslagets interessante og klart tænkte principper. Men med sin konsekvente placering midt i boligen mellem de bærende lejlighedsskel fastlåser væggen i højere grad de indretningsmæssige muligheder, end den tilvejebringer den i programmet ønskede fleksibilitet. De store lejligheder (eksempelvis boligtype C mod fjorden) forekommer næsten urimelige i deres ekstravagance 209 kvadratmeter, kun to deciderede soveværelser, og selv entreen har egen altan! De indeholder meget spildareal i form af lange gangzoner, heraf en del i attraktivt, facadenært areal, som burde være disponeret mere kvalitativt. Det store arealforbrug i boligerne står med andre ord ikke i et rimeligt forhold til den opnåede rumlige og funktionelle kvalitet og særligt ikke i forhold til BOLIG+ konceptet. Selv om enhver kvadratmeter forudsættes at være energineutral, må en vis nøjsomhed dog være en grundlæggende præmis, således at der er et rimeligt forhold mellem boligareal / investeret ressourceforbrug og den opnåede brugsværdi. Samtidig er forslaget ikke i nærheden af at opfylde de i programmet forudsatte boligstørrelser og dermed det ønskede antal boliger. Sammenfattende introducerer forslagsstillerne en umiddelbart fascinerende, diagrammatisk enkelhed og klarhed, som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad reflekterer og tilgodeser opgavens kompleksitet. Særligt boligplaner og boligprincipper fremstår derfor som konsekvens af hovedvolumenets disponering unødigt formalistiske og ufleksible, og projektets tilstræbt klare udgangspunkt forløses efter dommerkomiteens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad til en arkitektonisk helhed. Energikonceptet og de tekniske løsninger Bygningsudformningen er forholdsvis kompakt, konstruktionerne udføres tætte og højisolerede, og vinduerne er forsynet med 3-lagsruder. Boligerne har behovsstyret (fugt), mekanisk ventilation i form af individuelle aggregater i hver lejlighed med høj varmegenvindingsgrad (87 %) og minimalt elforbrug ( J/m 3 ) suppleret med naturlig tværventilation til udluftning og køling om sommeren. Udsugning fra emhætter foregår separat, mens udsugningsluft fra baderum udnyttes til tøjtørring i tørreskabe. Opvarmningen sker med gulvvarme med lav fremløbstemperatur og anvendelse af behovsstyrede pumper med høj virkningsgrad. Bygningen har central varmtvandsproduktion med cirkulation integreret i fremløbet for at minimere cirkulationstab. I vaske- og opvaskemaskiner benyttes varmt brugsvand. B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 17

18 type C type A type B type A type B type A type D type A stue 2 køkken/spise 3 bad 4 entré 5 værelse 6 arbejdsplads 7 toilet 8 depot/vaskerum 9 altan 10 vinterhave/buffer 11 trappehus Plan 3. sal, mål 1:400 Der er monteret solceller på facaden, mens fjernvarme anvendes til produktion af varmt brugsvand og returfjernvarme til rumvarme. Til overvågning og styring af boligens installationer, indeklima og energiforbrug benyttes et IHC-system kombineret med Housekeeper. Systemet kan programmeres i forhold til brugernes ønsker og behov. Til projektet er udviklet et intelligent vægkoncept, der indeholder alle tekniske installationer og føringsveje. Dette sikrer korte føringsveje og fleksibilitet. Med hensyn til indeklimaet er der anvendt varmeakkumulerende, tunge konstruktioner, og facaderne er monteret med brugerstyret, indvendig solafskærmning og naturlig ventilation ved åbning af vinduer. Der benyttes så vidt muligt indeklimamærkede materialer. Bygningens betonkonstruktion er placeret indvendigt og pakket ind i isolering udvendigt, hvilket minimerer potentielle kuldebroer og giver mulighed for at opnå høj tæthed. Altaner er selvbærende og fastholdes med kuldebrobrydende beslag (fibermateriale). Altanernes solafskærmende funktion i sommerperioden vil være begrænset, da de primært er vest/nordvestog østvendte. De lukkede altaners buffervirkning er uden betydning for energiforbruget til opvarmning på grund af den meget velisolerede facade, idet der kun i tilfælde af solpåvirkning vil opstå høje temperaturer, som der ikke vil være brug for, da der ved solpåvirkning af lejlighederne ikke er noget opvarmningsbehov. Til gengæld vil både åbne og lukkede altaner give anledning til reduktion af dagslysniveauet (overdækning og ekstra facade), hvilket totalt kan give anledning til et større energiforbrug. Gulvvarme med lav fremløbstemperatur er optimal til at udnytte returfjernvarme, og løsningen er tillige optimal i forbindelse med en eventuel varmepumpeløsning, men hænger ikke sammen med den valgte løsning for akustisk dæmpning af gulvene. Det lave temperaturniveau sikrer desuden en delvist selvregulerende funktion. Et individuelt ventilationssystem medfører minimalt energiforbrug til transport af luft og en mere effektiv behovsstyring. Boligerne har høj termisk masse, som sammen med muligheden for udluftning i nattetimerne kan sikre et godt indeklima om sommeren. Hvordan denne ventilation skal foregå, er dog ikke beskrevet. Overtemperaturen er i BE06 beregnet til 0. Den valgte ventilationsløsning med separat udsugning af madlugt, fugtstyring og alarm for filterskift giver sammen med indeklimamærkede materialer gode forudsætninger for en acceptabel luftkvalitet. 18 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

19 Det intelligente vægkoncept er interessant som løsning på høj fleksibilitet og korte føringsveje. IHC er et velafprøvet system til overvågning og styring af forbrug, mens Housekeeper er forholdsvis nyudviklet. Brugerne kan følge deres forbrug og data kan rapporteres til Elsparefonden. IHC er dog ikke et åbent system. Forslaget overholder klart kravet om LE1 (35 kwh/m² pr. år) med et energiforbrug på 26,6 kwh/m² pr. år, der dog skal forhøjes med energiforbruget til ventilation af trapper og forøget ventilation i café. Desuden er der anvendt et for lavt varmtvandsforbrug, og ekstra varmtvandsforbrug til vaske- og opvaskemaskiner er ikke medregnet. Ved beregning af energineutraliteten er der for fjernvarme forudsat en primærenergifaktor på 0,4. I konkurrencen er der i forbindelse med et deltagerspørgsmål svaret, at fjernvarme som udgangspunkt skal have faktor 1, uanset den anvendte mængde af primær energi i Nørresundbys fjernvarme. Der er dog åbnet mulighed for reduktion, hvis der benyttes returfjernvarme. I betragtning af, at varmt brugsvand udgør mere end halvdelen af forbruget af fjernvarme, er den primære energifaktor sat alt for lavt. Der er tillige forudsat en primærenergifaktor for PV på 3,5 med den argumentation, at denne fortrænger kulbaseret produktion. Det kan imidlertid ikke dokumenteres, at PV i større udstrækning end vind fortrænger kulbaseret elproduktion, hvorfor argumentationen for at øge primærenergifaktoren fra 2,5 til 3,5 ikke kan accepteres. Projektet overholder derfor langt fra kravet om energineutralitet og skal ændres væsentligt, hvis det skal kunne lade sig gøre. Samtidig ses der ikke udviklet et egentligt energikoncept. Anlægsøkonomi Forslaget indeholder en økonomioversigt, der er baseret på standardtal fra V&S-prisbøgerne samt erfaringstal. Tallene stammer fra orienterende kvadratmeterpriser for etagehuse (prisniveau januar 2008, men programmet foreskriver fast pris pr. 1. januar 2009), der er reduceret for Nordjylland med 15 %. Dette er imidlertid gjort to gange i økonomioversigten, og der er ikke indregnet råhuskælder. Samlet giver dette et tillæg til det fremlagte tal på ca kr./m². Derudover er konstruktionen meget mere kompliceret end forudsætningerne i V&S-bøgerne. Der vurderes at være meget begrænset sandsynlighed for, at forslaget kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet. Lokalplan Projektet overskrider lokalplanens højdebestemmelser, både hvad angår etageantal, idet der er 12 etager, og bygningsprofil, da den optrappede bygningsprofil giver en overskridelse af den tilladte højde i den sydlige ende af baghuset. Samtidig giver planløsningen med de forskudte lejlighedsmoduler problemer med at overholde det i lokalplanen fastsatte byggefelt, som overskrides betydeligt, især i bredden. Lokalplanens bestemmelse om et maksimalt etageareal på m² overskrides betragteligt, og hertil kommer altanlukninger, som skal medregnes i etagearealet. Endelig vurderes det, at sokkelkoten både mod vest og syd ligger betydeligt under 2.0 m DVR 90, som er det krævede i lokalplanen. B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 19

20 forslag nr. 3 / ARKITEKTFIRMAET C. F. MØLLER A/S v/ Lone Wiggers, arkitekt, partner; Søren Aagaard, arkitekt; Kenneth Wulff, arkitekt; Vivianna Schøttz Andersen, arkitekt; Peter Kornerup, arkitekt MOE & BRØDSGAARD v/ Jan Bo Hjelmbjerg, projektchef; Salli Bergman, konstruktionsingeniør; Helle Lundsgaard Hansen, environmental designer; Morten Andersson, miljø- og udviklingschef; Stine Brand Rasmussen, lysdesigner CENERGIA v/ Peter Vejsig Pedersen, civilingeniør, direktør; Tasos loannou, civilingeniør; Vickie Aagesen, by- og bygningsingeniør PHILIPS LIGHTING v/ Henrik Nykjær, belysningskonsulent; Marianne Bybjerg, belysningskonsulent SCHÜCO INTERNATIONAL v/ Hans Peter Thøgersen, salgschef; Werner Paugan, byggeteknisk rådgiver VOGT v/ Jennifer Current, landskabsarkitekt ERIK JUUL.COM v/ Erik Juul, arkitekt Grundideen i forslaget er gennem integreret energidesign at skabe et eksempel på fremtidens boligbyggeri, der producerer mere energi, end det forbruger. Dette forfølges i optimeringen af hovedvolumenets passive egenskaber og i formgivningen heraf ved orientering og disponering for aktiv udnyttelse af solenergi. Som udgangspunkt defineres den geografiske placering og de teknologiske muligheder som de væsentligste designparametre, der udløser en række integrerede og afstemte løsninger. Løsningerne kategoriseres som need-to-have, som er grundlæggende i BOLIG+ konceptet og kan tilpasses andre lokaliteter, og nice-to-have, der er ekstra ressourcebesparende tiltag, som kan implementeres i det omfang anlægsøkonomien tillader det. Bygningen etableres som en nordsydgående, kileformet bygning, der rejser sig med nulpunkt i vandet mod syd til 11 etager mod nord. Herved opstår der en markant tagflade, som beklædes med energiproducerende elementer, optimalt orienteret mod syd. Bygningen er formgivet gennem integreret energidesign, og hovedformen afspejler direkte den lokale energiproduktion. 20 B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G

21 Forslaget indeholder i alt 60 boliger, hvoraf 55 er fordelt på to grundtyper, som hovedsagelig udgøres af 104 m² store lejligheder. Dertil kommer 5 kantlejligheder i forskellige størrelser. Hovedparten af de store lejligheder på 154 m² og en enkelt på 182 m² placeres i gavlen mod nord. Boligerne er i alt opgivet til m², hvilket angives som bruttoetageareal, da fællesrum er beliggende i parterre og ikke er medregnet. Cafeen på 250 m² er placeret i den del af bygningskroppen, der er beliggende på sydsiden af havnepromenaden (uden for byggefeltet og på en fremmed matrikel). Boligplanerne er enkle og overskuelige med velproportionerede rumligheder. Alle boliger er gennemlyste og har mulighed for ophold til to sider på udvendige altaner. Etagehøje vinduespartier sikrer et godt dagslysindfald og gode udsigtsmuligheder til og fra de centralt beliggende rumligheder. For at undgå ophedning af boligerne og begrænse behovet for køling etableres der ud over de skærmende altaner yderligere energiproducerende og translucent solafskærmning. Altaner og ekstra solafskærmning danner tilsammen et diagonalt zigzagmønster, som er karakteristisk for facaden. Bygningsgeometrien og valget af konstruktionstype muliggør en høj grad af fleksibilitet i boligernes indretning ved forskellige opstillinger af lette vægge. Ved etablering af værelser langs facaden vil der stadig være gode dagslysforhold for boligens sammenhængende fællesarealer. Der er ligeledes beskrevet mulighed for sammenlægning af boliger vandret og lodret samt opdeling til studielejligheder. Projektet indeholder en gennemarbejdet kunstlysstrategi, der bidrager med forslag til en god og funktionel grundbelysning i boligen, samtidig med at overflødigt elforbrug begrænses. Generelt anvendes et energi- og behovsoptimeret princip, som placerer lyset så tæt på dér, hvor det skal bruges, og kun tændt i det omfang hvor der virkelig er et behov. Effektbelysning af fællesarealer, facader og på terræn beskrives ligeledes med stor idérigdom. B O L I G + E T A G E B O L I G E R I A A L B O R G I N D B U D T P R O J E K T K O N K U R R E N C E D O M M E R K O M I T E E N S B E T Æ N K N I N G 21

dommerkomiteens betænkning

dommerkomiteens betænkning BOLIG+ Etageboliger i Aalborg FREMTIDENS ENERGINEUTRALE BOLIGER dommerkomiteens betænkning indledning Konkurrencen er udskrevet af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Tove Lading etablerede i 1997 Lading arkitekter + konsulenter A/S, som primært

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

MILJØ. Skovbrynet LAVENERGI, KLASSE 1

MILJØ. Skovbrynet LAVENERGI, KLASSE 1 Arkitekttegnet grøn bolig LAVENERGI, KLASSE 1 MILJØ Skovbrynet Virupskovvej 85-95 8530 Hjortshøj - 125 m² i 2 plan, 3 eller 4 værelser - Allergivenligt ventilationsanlæg - Højisoleret med lavt varmeforbrug

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Forord. Demonstratorium

Forord. Demonstratorium Pixiudgave af Demonstratorium, Projekt til udfoldelse af idéer og visualiseringskoncepter til demonstration af energi og miljø i Naturvidenskabernes Hus. Naturvidenskabernes Hus, maj 2012 Forord Denne

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere