Endvidere har vi læst en række spørgsmål og svar fra og til Lars Yde og Hans Christensen modtaget den 5. september.

Transkript

1 Skive Geotermi A/S Lars Yde Torvegade Skive 16. september 2011 Assistance i forbindelse med geotermiprojekt I forbindelse med de verserende overvejelser og sonderinger om endelig igangsættelse og udformning af geotermiprojektet har I anmodet os om assistance. Vi er blevet forelagt materiale bestående af notat med tilhørende bilag 1-16 udarbejdet af ingeniørfirmaet Brix & Kamp Energy A/S (BKE) v/ingeniør Hans Christensen (HC): Notat af 12. august 2011 vedrørende oplæg til beslutning om projekter vedrørende varmesystemer i Skive Kommune. Dette materiale er læst og kommenteret i ugerne 33 og 34 med tilhørende møde den 22. august I uge 36 har vi modtaget nyt materiale bestående af et revideret notat (revision 3) dateret 3. september 2011 med tilhørende bilag. Korrektionerne vedrører især Skive Fjernvarme samt finansiering, der er indeholdt. Det er sidstnævnte notat (revision 3) med tilhørende bilag, der er hovedemnet for nærværende brev. Endvidere har vi læst en række spørgsmål og svar fra og til Lars Yde og Hans Christensen modtaget den 5. september. Vores assistance vil bestå af en kombination aflæsning og kommentering af materialet og en række kontrolhandlinger vedrørende de indre sammenhænge. Vores indsats vil ikke være forbundet med revision eller gennemgang efter gældende revisionsstandarder, men være en række målrettede handlinger tilpasset materialets karakter. Dele af materialet er af en meget teknisk karakter, der ikke er egnet for en revisors vurdering, hvorfor der er engageret et selvstændigt ingeniørfirma til vurdering af forudsætninger mv. for projektet - PlanEnergi. Neden for vil vi kort redegøre for vore resultater. Læsning og kommentering af materialet i ugerne 33 og 34 Vi har i ugerne 33 og 34 læst det først modtagne materiale og kommenteret og udarbejdet en række spørgsmål/forhold, der er fremsendt til BKE. Disse er kommenteret og besvaret, og vi har efterfølgende stillet supplerende spørgsmål, som også er besvaret. Disse er vedhæftet som bilag 1. Vi har herunder lagt vægt på, at de berørte værker positivt har bekræftet, at de data, der anvendes, er korrekte. På mødet den 22. august 2011 oplyste HC, at de værker, der ikke har bekræftet, vil blive kontaktet for endelig bekræftelse. Vedrørende selve anlægsanskaffelsen har HC bekræftet, at såvel byggerenter og eventuel anskaffelse af arealer indeholdes i anlægssummen. Dette ville blive præciseret i notatet. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr, Resenvej 81,7800 Skive T: , F: , pwc.dk

2 pwc Læsning og kommentering af materialet i uge 36 Vi har læst det reviderede materiale og har følgende bemærkninger hertil: Skive Fjernvarmes varmeproduktion er taget ud af beregningerne Der er små korrektioner til nogle af de mindre værkers data Garantiprovisionen, som var indregnet som en årlig udgift på 1,5%, er nu rettet til en engangsprovision på 1,5% af anlægssummen og derefter tillagt anskaffelsessummen Det er præciseret, at udgifter til arealer mv. i forbindelse med projektet er indeholdt i anlægssummen Afskrivningsperioden er nu 25 år for alle anlægsanskaffelser Som vi forstår på HC og notatets side 10 øverste og næstøverste afsnit, er alle værkernes data accepteret af de respektive værker. Indre sammenhænge i beregningerne Med hensyn til de indre sammenhænge i beregningerne har vi kontrolleret følgende: 1. Varmesalget i bilag 9 er sammenholdt med varmesalget opgjort på bilag 4. (2014) 2. De opgjorte omkostninger pr. værk i bilag 10 er sammenholdt med de beregnede omkostningsfordelinger i bilag 9 (2014) 3. Prisen pr. MWh an værk i bilag 12 sammenholdt med varmebehovet i bilag 3 i forhold til de samlede transmissionsomkostninger i bilag MWh -prisen i fast andel i bilag 12 sammenholdt med de beregnede udgifter i bilag 10 og varmesalg i bilag 3 5. Omregning af prisen an værk i bilag 12 til pris an forbruger i bilag Notatets oversigt over forbrugerpriser, jf. kapital 3.1 med bilag 12 Bemærkninger til vores undersøgelser Vi har ingen bemærkninger til de indre sammenhænge og kontrollen heraf. Afslutning Er der spørgsmål hertil, eller ønskes der yderligere handlinger udført, er I velkommen til at rette henvendelse. Med venlig hilsen Henrik Holst statsautoriseret revisor 2 af 7 c:\pa\.tmp\skive geotermi a_s\201 lårskode\projektrådgivning\l br0109.docx/ktd

3 Bilag i. Skive Geotermi A/S Spørgsmål/forhold til Brix & Kamp - Oplæg til beslutning om varmeprojekt 1. Vi vil gerne have en forklaring på sammenhængen mellem det anvendte varmesalg i notatet og i bilagene i forhold til det realiserede ifølge regnskaberne for 2009/10. (Eks. Bilag 9 - Fur MWh i 2009/io(Er faktisk MWh i 2009/10) - i bilag 3 er der regnet med MWh i 2014 og MWh i 2015.) Er der regnet med nytilslutninger eller lignende i perioden? Der indgår i regnskabet 2009/ MWh. Det blev drøftet på et møde med Fur, at varmebehovet kan udvides. Det skal lige undersøges nærmere, hvad det var der blev nævnt således behovet ender på MWh. Der er ved en fejl kommet til, at indgå det samlede tal, inkl. nettab i bilag 9, men de korrekte tal indgår i økonomi beregningen i bilag 10 og 11. Det er klart, at modellen skal rettes, således de korrekte tal kommer til, at indgå. 2. Varmeåret 2009/10 var et meget koldt år - skulle der ikke have været anvendt et mere "normalt" år. Graddagene i 2009/2010 var i henhold til Teknologisk Institut 2977, mod 2906 i normal året. Der er således tale om tæt på et normal år og da der samtidigt ikke er indregnet tilslutninger langs transmissionsledningen i det åbne land, er det valgt, at bruge tallene direkte, uden korrektion. 3. Der er regnet med en 50% tilslutning fra nye områder i hvor følsomt er beregninger for en svagere deltagelse - for eksempel 25% i Der er i samfundsøkonomien ikke regnet med de nye områder, af tekniske årsager i forhold til projektforslaget og godkendelsen af dette. En konsekvens af dette er, at der skal laves projektforslag for hvert område, som så ikke vil blive tilsluttet, hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilslutninger. gennemsnitli Hvis ingen nye områder tilsluttes, svarende til MWh i 2014, stiger den ge varmepris med ca. 40,- DKK/MWh. S: Det vi tænkte var også i relation til økonomien i det notat der skal ud til værkerne - der er de nye tilslutninger med. Der kunne oplysningen om de 40 kr/mwh være ganske interessant visende at projektet ikke er så følsomt over for det. Det forventes også, at de nye områder skal med og med den plan der er for projektets implementering, er der tre år, til, at få påbegyndt disse distributions net og enforsyning på 50 %. Det må anses for muligt i de lidt større bysamfund. Vi har tidligere gennemført konverteringer, hvor 80 % tilslutning var en forudsætning og det er ofte muligt. 4. Der kan med fordel skønnes over en arealleje/ investering i arealer. Det har nok ikke den store betydning, men notatet bliver mere "færdigt" Det vil komme til, at indgå, når budgetterne detaljeres yderligere og vurderes umiddelbart til, at være indeholdt i det samlede budget. Der vil være anledning til, at revurdere budget- 3 af 7

4 terne hver gang en større anlægsomkostning er ved, at blive indgået. Der er på nuværende tidspunkt mange parametre der kan "skruespå", som vil have indflydelse på anlægsbudgettet. 5. Forklaring på de anvendte elpriser i bilag hvordan er det i forhold til notatets udmelding om at det er spotpriser. Skive Fjernvarme ser ud som om der anvendes godt DKK pr. MWh, men i specifikationen står der DKK 828 pr. MWh. SF får den "store" biotarif, som endda forventes at stige yderligere inden for det næste år. Der er anvendt Energistyrelsens prognoser for el-priser. Hvordan spotpriserne bliver, er der næppe mange der vil kunne spå om. Det skal understreges, at el - produktionen til salg på spot markedet er budgetteret til sammenlagt ,4 MWh, heraf producerer Skive ,o MWh, så det er ikke så afgørende med prisen på spotmarkedet, med mindre den bliver meget høj og kan give mange driftstimer, men ud fra synspunktet, at det altid er den billigste varme der leveres til nettet, vil det være stramt reguleret og ret ufølsomt. S: Det er vi meget enige i. Det ser bare ud til, at der er anvendt DKK i beregningerne. Hvilken konkret sats for el har i anvendt for SF. Der er anvendt en pris på DKK/MWh 758,- i 2011, fremskrevet i h. t. vejledningen for projektet fra Energistyrelsen. Dertil er regnet et fast beløb på DKK ,- i henhold til Energinet.dk Bilag til forskrift E - Rådighed af decentrale kraftvarmeanlæg - version 4 og endelig et fast beløb på DKK ,-, men denne planlægges at overgå til en fast årlig udbetaling. J f. Dansk Fjernvarmes Cirkulære 2699/10 fra januar 201. Her antages det at Skive Fjernvarme altid rammer loftet på MWh/år 6. Forklaring på sammenhængen mellem værkernes oplysninger om driftsomkostninger mv. jf. bilag 9 og de realiserede jf. deres årsregnskaber. Vi har summarisk kigget på Fur og Skive og kan ikke helt se sammenhængen. Ingen bemærkninger, det vil nok være nemmest, at drøfte på et møde. S: Enig 7. Er bilag 9 verificeret af værkerne/bekræftet af værkerne Bilaget blev oprindeligt sendt ud til alle værkerne, efter værkerne blev besøgt. Skive og Spøttrup har kommenteret. Skive ville ikke afgive oplysninger så detaljerede, hvorfor de selv har oplyst data, mens Spøttrup har godkendt. S: Betyder det så, at det formelt set kun er Spøttrup der positivt har godkendt tallene. Det er ikke nogen kritik, men det vil være kedeligt, hvis der er tal heri, som de ikke kan genkende/er enig i og dermed være med til at forsinke processen 8. Hvis temperaturen af det vand der kommer op bliver lavere eller højere, har det betydning for det supplerende værk der skal opføres. Er der foretaget følsomhedsberegninger på såvel anlæg som driftsomkostninger og totaløkonomi ved faldende temperaturer? En stigning i prisen på træflis på 10%, giver en gennemsnitlig 11,- DKK/MWh stigning i varmeprisen på ca. S: Det som vi gerne ville høre om, var ikke følsomheden for prisen på træflis, men følsomheden for en lavere temperatur i det vand der pumpes op end den man arbejder med i beregningerne. 4 af 7

5 Det er det samme forhold der gør sig gældende. Mindre temperatur medfører mere brændsel. Jeg vil gerne fastholde, at temperaturen på 65 C er ret konservativt sat og vi vil gerne fastholde det som en mulig reserve i projektet, at temperaturen formentlig ligger på 70 C. vi anser det for usandsynligt, at temperatur en falder, da der tidligere har været målt 70 C i prøveboringen. 9. Er der lavet følsomhedsberegninger på stigning i biomassepriser på det supplerende værk sammen med punkt 8. Indeholdt i punkt Er der indregnet byggerenter i anlægsinvesteringen Ja. 11. Der er regnet med i udgift til distributionsnet for de nye områder, som skal betales af brugeren. Det betyder vel at der herudover skal betales for stikledning og installationer i huset (veksler mv.). Betyder det at en husstand skal betale tæt på ved tilslutning. Subsidiært at der etableres et lokalt selskab, der håndterer de og fordeler over 25 år. Tilslutningsafgiften skal være kostægte efter varmeforsyningsloven. Prisen på DKK ,- dækker gadenet inkl. hovedledninger, mens den senere tilslutning på DKK ,- alene er stikledninger, da hovedledninger forventes, at etableres i første fase. Prisen er således frem til haner i huset. Prisen i huset er ikke medregnet. Normalt regnes der med et gennemsnit på DKK ,- til installationer inde i huset, hvis der er tale om vandbårne systemer. 12. Det anføres at der anvendes en afskrivningsperiode på 25 år, men det ser ud som om at der er anvendt 15 år på det biomassefyrede driwærk. Afskrivning er regnet som 25 år som gennemsnit, idet der er tale om f. eks. levetid på geotermianlæg på 50 år, rør på 60 år og flis anlæg på 15 år, absorptionsvarmepumper på 25 år. S: Grunden til at vi spørger, er Varmeforsyningslovens regler om afskrivning. 25% er inden for rammerne af afskrivningsbekendtgørelsen. Vi kan se at alle aktiver afskrives med det nævnte gennemsnit på 25 år undtagen flisanlægget, der afskrives over 15 år. Dette skulle vel så også have været 25 år. Ja. 13. Er ajle tal i notatet excl. moms Ja, med mindre andet er angivet. Der er regnet enkelte brugerpriser incl. moms. 14. Afsnit Betragtningerne om SF og produktionspriser - er der regnet med prisen nu eller den forventede højere elpris jf. gylleforgasningsanlæg, forventet inden for det nærmeste år. retningslinier. Vi har ikke no Der er regnet med prisen nu, reguleret efter Energistyrelsens get kendskab til gylleforgasning. 5 af 7

6 S: Hvad er prisen nu. Se andet afsnit om de elpriser der indgår. 15. Skive Kommune har givetvis afhold en del omkostninger for at nå hertil - er der indregnet en afregning med kommunen heraf. Nej, ikke direkte. Der må i projektsammenhæng være tale om begrænsede omkostninger. Supplerende spørgsmål til forståelsen af notatet 1. Afsnit andet afsnit om 70% mv. - forstår vi ikke helt Såfremt varighedskurven for et varmebehov viser, at der er brug for maks. 10 MW, designes til 7MW, hvilket vil dække ca. 90 % af varmebehovet. 2. Afsnit om Skive Fjernvarmes høje temperatur - er SF enig i den betragtning - der må vel være en grund til det ? den høje temperatur skyldes, at Skive Fjernvarme gerne vil have så høj en kapacitet på lager tankene som muligt og derfor lagrer på tankene med 98 C, således døgnvariationer kan tages derfra. Det bliver ikke nødvendigt fremadrettet, da man får adgang til 20 MW i et rør og dermed får langt mindre behov for tankene til døgnvariationer. SF er enig. 3. Afsnit 8.2. Der er anvendt en solidarisk pris ud fra transmissionsnettet. Har man overvejet en "storkunderabat", da det angiveligt er billigere at levere mange MWh end få. Der er mange detaljer der ikke er overvejet endegyldigt. 4. Afsnit 8.2. Hvis et værk står stille og man modtager en rådighedsbetaling - hvem får så den geotermi eller det lokale værk til dækning af afskrivninger og renter Værket bærer alle faste omkostninger og indtægter. 5. Afsnit 8.2. Driften af transmissionsnettet og tilknyttede værker og en koordineret drift - er der afsat penge til det i kalkulationerne. Ja, der er i det fælles anlæg afsat ca. 12,5 mio. DKK til D&Vog der er ikke reduceret id&v påf eks. KW. Den overordnede daglige driftsplanlægning forventes, at kunne klarespå 5-10 timer om ugen, når anlæggene kører. 6. Afsnit 8.3. Skive Fjernvarme har også produktion på Thorsvej og Højlundsvej. Der fyres også med gas og olie. Ja, men de kommer ikke til, at indgå i driften. 7. Afsnit 9.1. Næstsidste afsnit - transmissionsnettet er påtænkt dimensioneret således 70% af spidslasten... Vi forstår ikke helt det der står - er det spidslasten eller er det grundlasten eller noget helt andet. Såfremt varighedskurven for et varmebehov viser, at der er brug for maks. 10 MW, designes til 7MW, hvilket vil dække ca. 90 % af varmebehovet. 6 af 7

7 Det betyder, at ca. 90 % af varmebehovet vil blive dækket fra transmissionsnettet. Enkelte steder vil det være 100 %, da derf. eks. er et varmebehov, der ligger lidt over en dimension og den næste dimension så er valgt. F. eks. er behovet lidt større end til en DN125 og der vælges en DN150, som så er så meget større, at behovet kan dækkes 100% 8. Afsnit 9.1. Sidste afsnit - er der afsat penge til drift, administration mv. til fjernvarmedrift i de nye områder. Ja, der er indregnet 20,- DKK/MWh, beregnet af varmesalget. 9. Afsnit 9.2. Spidslast produceres på eksisterende anlæg - vi forstår på det, at forgasningsanlægget skal køre grundlast Forgasning hos SF er på opfordring/ønske fra SF sat til timer per år. Da dette anlæg er det marginalt billigste, vil det med den valgte prioritering være grundlast. Der er dog fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved. Om anlægget kan køre så mange timer, ligesom der hidtil kun har været en maks effekt på 9 MW, men igen har SF ønsket, at anlægget indgår med 11 MW. Vi har ikke detailkendskab til anlægget, men må forvente, at derpå tre år fra dags dato til anlægget indgår i det samlede anlæg, vil være mulighed for en optimering af driften. 10. Afsnit 10.2, model b. Der er i anlægsbudgettet for denne model ikke foretaget en dimension af transmissionsnettet der muliggør en senere udbygning til etape 3 og 5. Kunne man ikke have en model c, der er model b men med dimensionering af transmissionsnettet, så det efterfølgende kan blive til en a, selv om man på nuværende tidspunkt ikke har tilsagn fra interessenterne til etape 3 og 5. Gravearbejdet og monteringsomkostningerne er vel de samme - det er bare lidt dyrere rør og installationer Ikke helt, men man kunne sagtens forestille sig en sådan løsning i teorien, men hvis man skal udbygge efter varmeforsyningsloven, vil etape 3 og 5 skulle betales fuld og helt af de kommendeforbrugere. Det vil formentlig gøre det umuligt, at gennemføre. S: Det lyder fornuftigt. Vi kan godt se, at hvis man skal have de tæt ved liggende værker til at finansiere de yderst liggende, så skal 3 og 5 med nu. 11. Afsnit 11.4 følsomhed. Kunne man konkretisere følsomheden ved skift i forudsætninger. Hvis SF ikke vil med - hvis der er et af de andre værker der ikke vil med - hvis nytilslutninger ikke holder - jf. i øvrigt punkt 8 i første afdeling øverst Den eneste kommentar til dette er, at jo, der kan regnes mange jlere følsomheder og det skal altid være med det samme udgangspunkt, ellers er det umuligt, dels at regne og, dels at tolke resultatet. Der skal bare besluttes hvilke følsomheder der skal regnes, så kan det gøres. Med henvisningen til alle spørgsmålene om SF, kunne det være interessant, at køre en beregning, hvor forgasningsanlægget ikke indgå, eller for den sags skyld en beregning hvor SF ikke indgår, men det kræver et redesign af transmissions nettet. S: Ja - det lyder interessant med SF aspektet. Ingen bemærkninger. 7 af 7