Glædelig jul og godt nytår fra os

Transkript

1 Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 6/2010 Glædelig jul og godt nytår fra os Advanced Life Support kursus for paramedicinere. forhåbentligt en del af fremtiden Afghanistan tur-retur (forhåbenlig)

2 Afghanistan tur-retur (forhåbenlig) Mit navn er Mads, til dagligt er jeg ansat som ambulancebehandler og brandmand ved Københavns Brandvæsen. For tiden er jeg dog tjenestegørende i Afghanistan som ambulancebehandler udsendt af forsvaret. Af: Mads, Københavns Brandvæsen. Livet i Afghanistan er på alle måder meget anderledes set i forhold til det vante og trygge liv i Danmark. Jeg tænker på københavns usikre gader, hvor folk til tider flyder i gadebilledet på grund af druk eller banal vold, hvor storrygere har selvforskyldt vejrtrækningsbesvær, og overvægtige klager over hjerteproblemer. Der er en verden til forskel ved at vide, at man rent faktisk er skydeskive for fanatiske talibanere og ved at have det absurde håb, at jeg når at skyde en af dem, før en af dem skyder mig. Den groteske omvæltning skal jeg lige vende mig til. Aldrig i mit liv har jeg oplevet en så alternativ måde at leve på, som man gør her i Afghanistan. Inden jeg tog af sted, har jeg selvfølgelig haft mange overvejelser om at tage herned - og bestemt også mine tvivl. Jeg har vel været drevet af en vis eventyrlyst og udfordring. Har man det, der skal til, når det virkelig gælder, eller er det hele bare snak og facade? Det hele er dog ikke eventyr. For mig er der også noget rigtig i missionen hernede, uden at det dog skal ende med at lyde frelst. Jeg er her jo ikke, fordi jeg synes, det er synd for de afghanske kvinder. Men faktum er, at vores fjende hernede - Taliban, har givet husly til terrorister og derved givet dem mulighed for at angribe vores livsstil. Man skal huske på, at angrebene ligeså godt kunne være sket i København. Om det, nytter noget, er svært at sige. Især når man kører rundt hernede og ser den totale armod. Såkaldte politibetjente, der i bedste tilfælde er analfabeter. I værste tilfælde er de vinde og skæve af hash og skyder gerne sig selv i foden for at undgå at komme ud og møde Taliban. Der sker dog forandringer hernede - også i den positive retning. ANA hæren bliver om ikke gode så bedre. Når man taler med soldater, der har været hernede på tidligere hold, hører man, at der trods alt er sket for andringer til det bedre. Om indsatsen kan hindre terror i at komme til Danmark, ved jeg ikke, men jeg er i hvert fald ikke tilhænger af altid, at lade andre tage slåskampen. Jeg har følelsen af, at jeg med min personlige tilstedeværelse er med til, at gøre en forskel for de danske og andre internationale soldater, der deltager i krigen. De fortjener den bedste hjælp, hvis - og når de kommer til skade - og netop her kan jeg og andre ambulancefolk virkelig gøre en forskel. Selv i et område af verden, hvor det absurde og ultra groteske er normen - der hvor ambulancefolk kører i panserkøretøjer og er udstyret på lige fod med soldaterne ved frontlinjen.

3 brandpunkt udgives af: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København Ansvarshavende redaktør: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: Redaktør: Paramediciner Andreas Corell Telefon: fotograf: Thomas Mark Jensen Telefon: Kenneth José Meyer Telefon: grafisk design: Thomas Bach Trykkeri: FOAs trykkeri & Pjec1heden Brandpunkt gennem 1. år I denne tid, runder vi det første år for Brandpunkts eksistens. Et år med mange spændende opgaver for teamet på de tre mand, der i det daglige står bag Brandpunkt og for de mange øvrige personer, der på bedste vis har taget del i udgivelsen af Brandpunkt. Vores målsætning var klar fra starten vi vil ud og markere os gennem saglig og nærværende information og kommunikation destribueret i et flot designet og læsevenligt blad. Vi vil ud og tale med de mennesker, der deltager i og påvirker vores branche på godt og ondt. Gennem det første år har vi bragt mange forskellige artikler, rigtig mange af dem har reelt ført til eftertanke, handling og forandring. Det bevidner, at vi har en beviselig effekt på vores målgruppe. Når vi ser fremad, vil vi naturligvis øge vores anseelse i branchen. Vi vil favne bredere og dermed kommunikere til en langt større målgruppe end nu. Vi i redaktionen kan gøre utroligt meget på egen hånd, men med hjælp fra jer, vil vi kunne opnå endnu større resultater. Så årets sidste opfordring fra Brandpunkt lyder hermed: Del dine tanker og ideer med os - og alle andre, for måske er netop din tanke og mening medvirkende til at sætte gang i en udviklende debat, som den vi oplevede i PenSam sagen. Husk på, at den der sætter dagsordenen er den der dikterer mødet og dets resultat. Andreas Corell Redaktør Mail til redaktionen: redaktion@brandpunkt.net annoncer og abonnement: redaktion@brandpunkt.net Holdninger og meninger udtrykt i bladet, er ikke nød vendigvis i overenstemmelse med redaktionens holdninger og politikker. Indhold 04 Et fælles projekt 06 Advanced Life Support kursus 08 Ambulanceuddannelse 10 At turde er at miste fodfæste for en stund dagen 15 Julegave til de gode initiativer 16 Præhospital Patientsikkerhed 18 CASE: Hjertestop i forkert husnummer 19 Brandkalender Enegang eller innovation 22 Kæderedning i København 23 Løsning på BO strid 24 Den præhospitale indsats hvad vil FOA?

4 Et fælles projekt Det nye er ikke altid en forringelse, at ændre - er i dette tilfælde, at skabe rammerne for et forbedret præhospital system. Af: Jens Ravn, Formand for præhospital udvalg i Region Sjælland

5 BRANDPUNKT 5 Med tilblivelsen af Region Sjællands nye præhospitale akut-struktur, søger vi at gøre op med et ugennemsigtigt og usammenligneligt præhospitalt setup fra de tre gamle amter, der nu er slået sammen til Region Sjælland. Målet med vores nye Akut-struktur, herunder også det præhospitale område er, at skabe forudsætningerne for fremtidens behandlingstilbud til regionens borgere. Målet med vores nye akut-struktur, herunder også det præhospitale område er, at skabe forudsætningerne for fremtidens behandlingstilbud til regionens borgere. Vores nye akut-struktur adskiller sig på mange områder, fra det vi kendte fra amternes tid, hvor hvert amt havde sin akut-struktur og, hvor der ikke nødvendigvis var tænkt samdrift-fordele på tværs af amtsgrænser. Denne samdrift-synergi vil vi med den nye akut-plan kunne udnytte i betydelig grad set i forhold til tidligere. Men naturligvis kræver en sådan ændring også forandringer. De forandringer vi ser på det præhospitale område, har gennem den sidste tids mediedebat haft en til tider noget ensidig karakter, fra blandt andet Lægeforeningen og Dansk Sygepleje Råd. Jeg opfatter ikke debatten som et negativt element, men det undrer mig dog noget, at debattens hovedtemaer er det koster menneskeliv et sådan udsagn fra faggrupper, der i deres daglige virke baserer deres arbejde på et evidensbaseret og velargumenteret grundlag ja, så må de da have en vis rutine i, at fremsætte budskaber på basis af valid dokumentation. Så det er med en vis undren, at jeg ikke ser nogen dokumentation for påstanden om, at det koster menneskeliv jeg kan ikke slippe tanken om, at vi nok trods alt har ret i vores plan set i lyset af, at der ikke kan fremsættes valide og evidensbaserede argumenter mod vores nye akut-struktur. Vi skal med vores nye akut-struktur sikre alle borgere i Region Sjælland en ensartet, kvalitativ og hurtig tilgang til sundhedsvæsnet. Dette gøres på mange områder eksempelvis responstider. I Region Sjælland har vi opsat en række krav til vores leverandører af ambulanceberedskaber et af dem er responstid hvor kravet er, at ambulancen skal være fremme hos patienten inden for 15 minutter. Det lykkes med de beredskaber vi har i dag i % af udrykningerne, hvilket er en klar forbedring, i forhold til de responstider, vi kender fra de gamle amter så her har vi en målbar forbedring. Nedlæggelsen af regionens akut-lægebiler har skabt stor debat, hvilket jeg som person har den største forståelse for set i lyset af, hvad folk tror en akutlægebil kan og gør. I vores nye struktur for det præhospitale område har vi planlagt ikke mindre end 16 paramedicinerberedskaber. Nu forholder virkligheden sig bare ikke altid som folk tror, og det er på den baggrund, at vi som ansvarlige politikere må træde frem og sige stop. Vi skal ikke frarøve regionens øvrige patientgrupper økonomiske midler på baggrund af et emotionelt ønske om at have et par akutlægebiler hvis vi kan få et alternativt produkt, der på mange områder kan levere et lignende produkt, blot for langt færre økonomiske midler. Ved indførslen af paramedicinere i Region Sjælland som erstatning for akut-lægebilerne, har vi sparet ikke mindre end 22 millioner kroner om året. Penge, som kan bruges på at reducere responstiden til glæde for alle regionens borgere. Penge der kan bruges på at forbedre kvaliteten for alle brugere af vores akut-struktur. I vores nye struktur for det præhospitale område har vi planlagt ikke mindre end 16 paramediciner-beredskaber, hvoraf otte af dem vil være som enkeltmands akut-biler, der placeres strategisk rundt om i regionen, således at alle regionens borgere nu tilbydes avanceret hjælp, når ulykken sker, i modsætning til den gamle model med akut-lægebiler, hvor kun et mindre område af regionen var dækket noget af døgnet. Nødbehandleren er ikke at betragte som en erstatning for andre instanser, herunder ambulance eller akut-bil - nødbehandleren er alene at betragte som et supplement. Et element i debatten der nok savner opmærksomhed er det faktum, at den behandlingsmæssige kompetencedifference der er mellem læger og paramedicinere, ikke har fundet anvendelse i et omfang, der retfærdiggør anvendelsen af akut-lægebiler i regionen. Vi har noteret os at de behandlinger, der oftest udføres af akut-lægebilen, er kompetencer, der ligger inden for paramedicinerens kompetencefelt. Regionen har valgt også at styrke akut-beredskabet på andre områder. Et af dem er indførslen af nødbehandlere. En nødbehandler er en brandmand, der udover sin brandmandsuddannelse, har modtaget en supplerende uddannelse som nødbehandler. Som nødbehandler er brandmanden i stand til, at påbegynde basal genoplivning med hjertestarter, påbegynde behandling af tilskadekomne ved trafikuheld eller andre opgaver, hvor det lokale brandvæsen er rekvireret som led i deres kerneydelse. Nødbehandleren er ikke at betragte som en erstatning for andre instanser, her under ambulance eller akutbil nød behandleren er alene at betragte som et supplement og en mulighed for at få kvalificeret hjælp frem hurtigst muligt, da nødbehandleren oftest vil have mulighed for at være fremme hos patienten før de øvrige instanser. Vi i Region Sjællands præhospitale udvalg har udelt fokus på kvaliteten af den præhospitale sektor, vi ønsker at borgeren får den bedst mulige hjælp når ulykken sker, og vi ved, at med vores nye akut-struktur er borgerne rigtigt godt hjulpet, uanset hvor i regionen de bor.

6 6 BRANDPUNKT Advanced Life Support kursus for paramedicinere forhåbentligt en del af fremtiden Af: Bo Wærum Lauritzen Paramediciner Roskilde Brandvæsen Med ALS certifikatet i hånden gik jeg meget stolt ud af Fulham Education Centre, der er placeret på Fulham ambulance Station, som er en del af Londons Ambulance Service. Certifikatet beviste, at jeg på grund af stædighed og ihærdighed godt kunne bestå en ALS Provider test i London. Nu kunne jeg kalde mig for ALS provider uddannet på lige fod med de andre, der har uddannelsen i Danmark. Udannelsen er standardiseret i form og indhold således, at der garanteres samme undervisningskvalitet og niveau uanset, hvor udannelsen afholdes. Dette betyder på godt dansk, at det certifikat jeg stod med i hånden, er gældende world wide. Min interesse for ALS uddannelsen startede ca. en måned efter, jeg uddannede mig til paramediciner. Lederen af uddannelsen i Silkeborg, Kirsten Folke, sagde til os,at vi nu som færdiguddannede, skulle til at studere og fordybe os i faget. Efter at have ligget på sofaen i en måneds tid, begyndte jeg, at se mig om efter udfordringer i faget. Min opmærksomhed faldt på ALS uddannelsen. Min kone skulle på det tidspunkt på DIMS og gennemgå uddannelsen, og jeg tænkte, at dette også var en god ide for mit vedkomne. Som alle sikkert ved, kan der godt gå lidt tid fra en ide opstår til den udføres. Der gik vel et år, inden jeg sådan rigtigt begyndte at gøre noget ved det. Jeg kontaktede ALS Danmark tre gange via personlig skrivelse til ledelsen, men fik ikke noget svar på mine henvendelser. Jeg ringede derfor til dem og kom i tale med en sekretær, der efter lidt tøven fortalte, at man havde den holdning, at paramedicinere ikke skulle have den uddannelse det var ikke relevant. Den holdning havde jeg det meget svært med. Hvordan kunne de have den holdning, at de (ambulance reddere), der står i frontlinien, ikke skal have den bedste uddannelse i behandling af hjertestop i DK? På samme tid havde jeg fået kontakt med en dansk paramediciner Flemming Jensen, der er ansat i Londons Ambulance Service (LAS) som Training Officer. Han underviser kommende paramedicinere i London. Efter et besøg og et praktik ophold i LAS, hvor vi bl.a., talte om ALS uddannelsen, skabte han kontakt til to af sine kollegaer, der sidder i ALS fakultetet England. I England er det normalt, at paramedicinere tager uddannelsen som en del af deres personlige udvikling. Efter hjemkomsten fra et meget vellykket og spændende ophold i London Ambulance Service ansøgte jeg om optagelse på ALS uddannelse i London, og blev optaget. Uddannelsen skulle finde sted den oktober I mellemtiden havde jeg ansøgt FOA om et tilskud til min udannelse jeg regnede ikke med noget men håbede på det bedste. Heldigvis besluttede FOA sig for at hjælpe mig, og min arbejdsgiver Roskilde Brandvæsen gav mig en tjenestefri vagt. Flemming Jensen tilbød mig et værelse, så nu var jeg dækket ind. Tre uger før uddannelsesstart modtog jeg mit uddannelses materiale. En bog på 170 sider, der skulle læses igennem, samt en præ test, som skulle udfyldes. Den bog var med alle vegne på arbejdet, på toilettet, på efterårs ferie, ja you name it. Dagen oprandt jeg tog til London og huskede Ålborg snapsen til Flemming i den toldfrie. Lørdag morgen var jeg på vej til Fulham. Jeg havde sovet godt hos Flemming og hans familie. Jeg var velbeværtet og underligt nok udsovet.

7 BRANDPUNKT 7 Da jeg steg af toget ved Fulham og gik ned til Ambulancestationen, havde jeg godt nok mange sommerfugle i maven. Hvem ville jeg møde og, hvordan ville de tage imod en dansk tosse med høje tanker om sig selv? Jo tættere jeg kom på ambulance stationen desto flere k atastrofetanker, fik jeg. Kunne jeg klare det, og ville jeg ydmyge mig selv ved dette projekt? Da jeg var hundrede meter fra stedet, håbede jeg, der var en, der ville køre mig ned, så jeg kunne slippe ud af den suppedas, jeg havde bragt mig selv i. I døren til Education centret blev jeg mødt af Ray, der var uddannelses leder Mine bange anelser blev bestyrket. Ray talte med en dialekt, som man kun kan have efter mange år på gaden i London. På det tidspunkt var jeg parat til at pakke sammen og smutte hjem. Men mine bange anelser blev gjort til skamme. Jeg fik en hjertelig modtagelse og blev budt velkommen. Efter en kort intro til uddannelsen, Fulham Education Centre og til instruktørerne, gik vi på med krum hals. Vi var 23 elever skulle have været 24. Der var seks paramedicinere,en sygeplejerske og 16 læger tilstede. Vi blev delt i fire grupper, og vi var seks i min gruppe tre paramedicinere og tre læger. Grupperne forblev de samme under hele uddannelsen. Undervisningen forgik som simulation og interaktiv undervisning. Vi roterede mellem skillstations, hvor der var undervisning og derefter simulations træning. Vi blev hele tiden testet og bedømt af vores mentorer, som vi havde fået tildelt ved udannelsens start. På første dagen var det stoptest i brug af defibrillatoren sikkerhed og luftvejshåndtering. En stor del af undervisningen ligger i at træne teamleder funktionen. Så, vi fik hver vores caseforløb,hvor vi skulle agere teamleder. Det vil sige, at jeg skulle starte op med behandling af en kritisk syg patient med en makker eller alene. Når der var gået et minut eller to fik patienten hjertestop, og vi skulle tilkalde hjælp. Hjælpen var resten af gruppen, der skulle sættes i arbejde med, at behandle hjertestoppet efter gældende algoritmer. Herefter fungerede jeg som teamleder og var den, der skulle samle trådende og havde ansvaret for behandlingen af patienten. På de to dage kom jeg igennem 5 cases. Det var meget lærerigt fagligt, men også sprogligt. Som tidligere nævnt, blev jeg godt modtaget af alle på Uddannelsen. Mine kollegaer på holdet og mine mentorer var meget tålmodige med mine sprogkundskaber. Mine mentorer havde en klar holdning til mine gloser så længe jeg fulgte de behandlingsmæssige principper og tilgangen til patienten, havde de ikke noget imod de grammatiske fejl. Alt i alt en god oplevelse. Vi blev hele tiden testet og bedømt af vores mentorer, som vi havde fået tildelt ved udannelsens start. Herunder er en del af de emnerne, der bliver undervist: Genkendelse af den kritisk syge patient A K S Basal genoplivning algoritme Avanceret genoplivning algoritme EKG rytme genkendelse Defibrillering Medicin og medicinering P a c i n g Arytmier Hjerterytmer efter hjertestoppet Hjertestop ved specielle lejligheder Kursisterne arbejder i grupper, som rokerer mellem skillstations, hvor der undervises i teoretiske og praktiske færdigheder Etiske overvejelser om genoplivning Ja/nej Udannelsen afsluttes med skriftlig og praktisk test efter sammen opskrift som ved de øvrige praktiske cases. Der var lige den lille undtagelse, at gruppen var udskiftet med instruktørerne. Vi fik at vide, at de var meget dygtige og kunne hjælpe os med alt lige fra IV anlæggelse, støde med defi, bestille blodprøver, DC konvertere, luftvejshåndtere mm. De skulle bare lige sættes til det, for de var lidt dovne. Den skriftlige test bestod ligesom prætesten af 30 spørgsmål med fire udsagn til hvert af de 30 spørgsmål. Den skriftlige test bestod ligesom prætesten af 30 spørgsmål med fire udsagn til hvert af de 30 spørgsmål. Det vil sige 120 udsagn, som jeg skulle forholde mig til var sande eller falske. Det havde jeg én time til at udfylde. Som jeg indledte med at skrive, gik det over alt forventning, Og jeg vil lige prale med, at den skriftlige prøve blev besået med 92 % rigtige svar. Jeg vil gerne komme med en opfordring til beslutningstagerne for den præhospitale sektor i Danmark: Dette er en certificeret uddannelse som er velanset i det offentlige sygehusvæsen. Den er kompetencegivende, og den bliver brugt til at uddanne personalet i de hjertestops teams, der fungerer på de danske sygehuse. Det er en uddannelse som også meget nemt kan bruges præhospitalt, og jeg er sikker på at de danske parame dicinere og borgerne i Danmark kan drage nytte at uddannelsen. FAKTA OM ALS ALS står for Advanced Life Support. Det er et kursus primært for læger og sygeplejersker. Kurset har sin oprindelse i ERC og udbydes gennem de nationale genoplivningsråd for Danmarks vedkommende sker dette gennem Dansk Råd for Genoplivning. Kursuskonceptet har eksisteret i Danmark gennem nogle år, og er særdeles udbredt blandt læger og sygeplejersker, der i deres hverdag må forventes, at agere ved hjertestop på hospitalet. Kursets styrke ligger i den evidensbaserede og standardiserede undervisning, som altid holdes ajour med de nyeste retningslinjer inden for genoplivning.

8 8 BRANDPUNKT Ambulanceuddannelse anno 2010 Af: Tillidsmand Thomas B. Larsen, Københavns Brandvæsen I dag har den nuværende redderuddannelsen kørt i snart 10 år, fra det allerførste redderhold startede i Dengang var det noget helt nyt, at man som redder fik bevis på, at man var uddannet redder. Uddannelsesbeviset eller svendebrevet som det også kaldes bevirkede, at man rent faktisk havde et bevis, der gjorde, at man kunne søge på tværs af de forskellige ambulance entreprenører, der findes på markedet, hvilket ikke var muligt før 2001 på samme måde som i dag. Erkendelsen af at udviklingen inden for det præhospitale område går meget hurtigt og kravene til ambulancefolkene på gaden stiger gør, at vi i branchen nok skal til at kigge indad og spørge os selv, om vi er tilstrækkeligt klædt på til opgaven hvis udviklingen forsætter i samme tempo. Jeg tror at det er på tide, at se på om den uddannelse, man skal igennem i dag for at blive ambulanceredder, er tilstrækkelig og står mål med de krav, der i dag er til en redder. Jeg mener ikke, at uddannelsen står mål med de krav, der er for fremtiden. Fra at være redder, som skal kunne fungere som brandmand, kunne betjene kranvogn og foretage dyreredning ved endt uddannelse, er det i dag udelukkende de ambulancefaglige færdigheder, der efterspørges i vores branche. Så i stedet for at man skal bruge to år og syv måneder på at blive færdiguddannet som ambulanceassistent, så jeg gerne en uddannelse, hvor man på i alt tre år blev færdiguddannet ambulancebehandler således, at man simpelthen slog de to niveauer, niv. 1 assistent og niv 2. behandler sammen, så man kun kunne uddannes som ambulancebehandler. Jeg finder det naturligt, at der strikkes en uddannelse sammen, hvor der lægges stor vægt på det ambulancefaglige, både teoretisk og praktisk så uddannelsen målrettes jobbet som ambulanceredder. Det første år af uddannelsen gøres eleven klar til at varetage den nuværende og kendte ambulanceassistents kompetencer og opgaver. Dette gøres gennem en grundig og mere tilbundsgående uddannelse inden for de kendte fag, dog bør de sundhedsfaglige fag som eksempelvis anatomi og fysiologi, hæves til minimum SOSU-assistent eller gerne sygeplejerske niveau, hvor selve undervisningen bør forestås af sygeplejersker og læger. Alt den ambulancefaglige undervisning bør foretages af ambulanceinstruktører med aktiv tilknytning til ambulancetjenesten og ikke som i dag af personer med en til tider noget rigid, konservativ og forældet tilgang til faget. Sideløbende med den teoretiske uddannelse skal der være praktikperioder, der målrettet sigter mod, det man lige har lært på skolen. Alt dette skal medføre, at man efter et år på skole og i praktik som 3. mand er i stand til at køre selvstændigt som assistent de næste to år, inden man kan afslutte med en eksamen som ambulancebehandler. I de to år man kører som assistent, bør man løbende komme på skoleophold, hvor man får et dybdegående indblik i anatomi og, hvilke sygdomme der er knyttet til de enkelte områder og, hvilke behandlinger man skal udføre præhospitalt. Et sådan forløb skal gerne kunne ruste de kommende ambulancefolk og klæde dem godt på til at varetage deres virke som ambulancebehandlere. Efter endt uddannelse bør de køre sammen med en ældre kollega i mindst et halvt år under supervision inden de selvstændigt skal stå som ansvarshavende behandlere på en ambulance. Det næste store spørgsmål er hvordan en sådan uddannelse skal forankres jeg ser ikke TUR (Transport Uddannelses Rådet) som det rette sted. TUR havde sin berettigelse, da det var en grundlæggende redderuddannelse med lige stort fokus på brand, redning, ambulance og autohjælp. Men med de stadigt større sundhedsfaglige krav mener jeg ikke længere, at det er i TUR, uddannelsen skal ligge. Jeg ser gerne, at det fortsætter som en erhvervsfaglig uddannelse der eksempelvis forankres under EPOS (Erhvervsuddannelses udvalget for det Pædagogiske Område og for Social og Sundhedsområdet), og at man i tæt samarbejde med Danske Regioner definerer indholdet af en sådan ny uddannelse. Det er i min verden useriøst, at have en sundhedsfaglig uddannelse liggende under en transportfaglig platform i stedet for en sundhedsfaglig platform som EPOS jo er. Jeg ser gerne en meget mere nuanceret debat på området, hvor visioner og snitflader åbent vendes og drejes vi kan debattere vejen men målet bør alle stå sammen om. I øjeblikket er der gået politik i sagen, derfor ser jeg det som en kæmpe og spændende udfordring at få uddannelsen af ambulancefolk ud af TUR. at få slået assistent- og behandleruddannelsen sammen, i et samlet uddannelsesforløb at få forankret den nye ambulancebehandleruddannelse under en sundhedsfaglig erhvervsmæssig platform så vi kan få den bedst mulige uddannelse for vores kommende kollegaer, og dermed bedst muligt tjene borgerne i det danske samfund som vi alle er en del af.

9 BRANDPUNKT 9

10 10 BRANDPUNKT At turde er at miste fodfæste for en stund ikke at turde, er at miste sig selv for evigt Af: Peter Ørnbo Fællestillidsmand Københavns Brandvæsen Vi står over for at skulle genforhandle og forsvare vores overenskomst i en tid, hvor hele samfundet er på hælene. Eksperterne mener, at finanskrisen endnu ikke er slået igennem i den offentlige sektor, og der varsles tusindvis af fyringer i kommuner og regioner. Det er min klare overbevisning, at det ikke er nok at forsvare, det man har. Hvis man vil være på forkant med udviklingen, er man nødt til aktivt at tage del i og ansvar for udviklingsprocessen på godt og ondt. Vores overenskomst henviser den dag i dag stadig til aftaler, der er indgået for helt op til 30 år siden, og det siger sig selv, at sådanne aftaler ikke er meget værd, hvis ikke de løbende evalueres, forbedres og genforhandles. Vi er i den lidt specielle situation, at ingen ved eller kan huske, hvad mange af formuleringerne i vores nuværende overenskomst udtrykker og betyder. Det sjove er næsten, at jo flere man spørger, desto flere fortolkninger er der. Det bliver en stor udfordring at få omskrevet vores overenskomst til det, man lidt frækt kan kalde menneskesprog. Ikke desto mindre mener jeg, det er utroligt vigtigt, at vi som tillidsfolk rent faktisk kan bruge overenskomsten i dagligdagen, når der løbende opstår uenigheder med ledelsen. Som det er i dag, er det svært at finde entydige svar på mange af de problemstillinger, vi har. Det betyder, at rigtigt mange sager ender med at blive en fortolkningssag. Så er der kun det fagretslige system tilbage, når vi ikke kan blive enige med arbejdsgiver. Faren her er, at vi mister kontrollen over spillets gang og måske ender med at skulle sluge afgørelser, der på ingen måde tjener til flertallets bedste. En anden fare jeg ser, er at vi udhuler systemet, hvis alle uenigheder skal køres som fagretslige sager. Et godt eksempel på dette er spørgsmålet om arbejde i beredskabstiden. Jeg syntes da også det ville være fantastisk, hvis vi nærmest var hellige mellem 18 og 08. Jeg tror bare ikke samfundet og dermed politikerne i al stilhed vil acceptere, at vi som gruppe ikke deltager i den fælles opgave, det nu engang er at få kommunen til at hænge sammen både praktisk og økonomisk. Jeg mener tiden er kommet til en gang for alle at få defineret klart og tydeligt, hvad vi som brandfolk mener vi godt kan se rimeligheden i, at vi påtager os af opgaver i beredskabstiden, og samtidigt mindst lige så klart definerer, hvad vi under ingen omstændigheder ser som vores opgave at løse i selv samme beredskabstid. Hvis vi ikke selv aktivt deltager konstruktivt i denne debat og proces, risikerer vi at andre såkaldte eksperter beslutter, hvad der er ret og rimeligt i vores overenskomst og ikke mindst i vores dagligdag. Et grimt eksempel på dette så vi med den gode Bjarne Kjems indlæg i bladet Brand og Ambulance tidligere på året. Jeg spurgte ind til meningen med hans indlæg, da jeg mødte ham på årets dag. Han undskyldte sig med, at det bare var for at provokere og skabe debat. Om det er sandt må være usagt, men hans ord er blevet læst af mange, og det er vanvittige ideer som disse, vi skal forhindre ved at deltage aktivt i processen. Det er min overbevisning, at vi som brandvæsen naturligt bør være kommunens interne beredskab i bred forstand. Det er da uhensigtsmæssigt, at kommunen skal ud og købe sig til at få lænset en kommunal kælder for vand, når dets eget brandvæsen både har mandskab og udstyr, der kan klare opgaven mindst lige så godt. Jeg tror 100 % på, at vi ved at deltage konstruktivt i hele denne proces vil være i stand til at bevare både en rigtig god overenskomst samt ikke mindst en rigtig god arbejdsplads, hvor vi ikke igen skal havne i den meget triste situation, det er at skulle sende familiefædre og kvinder ud i arbejdsløshed. Det har altid været og vil altid være en af fagbevægelsens fornemmeste opgaver at skabe og bevare arbejdspladser, og disse målsætninger lever vi bedst op til ved at være en del af løsningen frem for en del af problemet.

11 ANNONCE Velkommen til landets tredje nationale dag den Det er med stor glæde, at jeg for tredje gang kan byde velkommen til landets nationale og årlige dag, som finder sted hver den 11.2 i Folketingets Fællessal. Formålet med gennemførelsen af en dag hver den 11.2 er at sætte fokus på en række relevante og aktuelle problemstillinger i samfundets beredskab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl. Preben Bonnén Arrangør Tilmelding til dagen den Tilmelding kan finde sted med eller uden del tagelse i festmiddagen, ligesom der er mulighed for også at deltage til optakten, som finder sted aftenen forinden på Københavns Rådhus og i DGI-Byen. Tilmelding (A) Optakt på Københavns Rådus og DGI-Byen Symposium i Folketingets Fællessal Festmiddag/aften Pris: Kr Tilmelding (B) Symposium i Folketingets Fællessal Festmiddag/aften Pris: Kr Tilmelding (C) Symposium i Folketingets Fællessal Tilmelding med angivelse af (A) eller (B) eller (C) skal meddeles Forum for Samfundssikkerhed og Beredskab (FSB)/Erhvervsakademiet Nord sjælland på og er at betragte som bindende. Bekræftelse og faktura på beløbet for (A) eller (B) eller (C) fremsendes umiddelbart efterfølgende til den i mailen oplyste adresse. Betaling skal finde sted senest den 7. januar For betaling og/eller tilmelding efter den 7. januar 2011 pålægges et ekspeditionsog rykker gebyr på kr Pris: Kr

12 Program : Reception og optakt til dagen Velkomst på vegne af Københavns Kommune ved overborgmester Frank Jensen, Socialdemokraterne* Traktement på Vestrauranten i DGI-Byen : dagen i Folketingets Fællessal Indregistrering og udlevering af materiale m.m Åbning ved ordstyrer Velkomst på vegne af Folketingets Præsidium ved formand Thor Pedersen eller næstformand Mogens Lykketoft Introduktion til programmet i Folketinget ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundssikkerhed og Beredskab (FSB), Erhvervsakademiet Nordsjælland TEMA 1: Samlokalisering eller samtænkning af vagt- og alarmcentralerne Introduktion ved beredskabs- og retspolitisk ordfører Tom Behnke (MF), Det Konservative Folkeparti Indlæg ved politifaglig chef og projektleder ved Per Øyvind Henriksborg, Søndre Buskerud politidistrikt, Drammen, Norge Indlæg ved Rune Forsell, SOS Alarm AB, Stockholm, Sverige* Spørgsmål Pause Spørgepanel: Politiinspektør og politifaglig chef Michael Flemming Rasmussen,Politiskolen Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Københavns Brandvæsen Præhospital leder og chef for akutmedicin og sundhedsberedskab Freddy Lippert, Region Hovedstaden

13 TEMA 2: Bevæggrunde til crowd disasters og hvordan man kan forebygge katastrofen Indledning ved beredskabspolitisk ordfører Hans Kristian Skibby (MF), Dansk Folkeparti Indlæg ved repræsentant for Kölner Polizei, Nordrhein-Westfalen, Tyskland* Indlæg ved repræsentant for det præhospitale akutberedskab, Nordrhein-Westfalen, Tyskland* Spørgsmål Spørgepanel: Politiinspektør Michael Kristiansen, Vestegnens Politi Beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen Præhospital leder og sundhedsfaglig chef Niels Chr. Ahn, Præhospitalt Center, Region Sjælland Frokost og besøg på Slotspladsen, hvor myndighederne fra samfundets beredskab holder ÅBENT HUS arrangement, ligesom der afholdes en række tværfaglige øvelsesaktiviteter i og udenfor Folketinget TEMA 3: det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) beredskab og HAZMAT Indledning ved sundhedspolitisk ordfører Jonas Dahl (MF), Socialistisk Folkeparti Indlæg ved Program Manager Gary Rowlinson, Special Operations Group/CBRN RR, London Fire Brigade, Storbritannien Indlæg ved Dr. Peer Rechenbach, Abteilung Katastrophen-, Brand- Bevölkerungsschutz, Behörde für Inneres Hamburg, Tyskland Spørgsmål Pause Spørgepanel: Specialkonsulent Anders Søndergaard, Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen, København Repræsentant for Regionerne eller embedslægen* Kontorchef Charlotte Bro, CBRN-instituttet, Beredskabsstyrelsen, København

14 TEMA 4: Optimal anvendelse af DEMA USAR i det internationale og nationale beredskab Indledning ved beredskabs- og forsvarspolitisk ordfører John Dyrby Paulsen (MF), Socialdemokraterne Indlæg ved Senior Program Manager on the Project New Dimension, Nigel Dennis Robinson, Office of the PM, Storbritannien Indlæg ved Field coordinator Dewie Perks, US Agency for International Development, Disasters Resources Unit, USA Spørgsmål Spørgepanel: Kolonnechef Stig Hammerhøj, Chef for Internationalt Beredskab, Beredskabsstyrelsen, Birkerød Beredskabschef Mogens Bjerregaard, Odense Brandvæsen Brigadechef Tine Overby, Frivillighedscentret, Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Hedehusene Afslutning ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundssikkerhed og Beredskab (FSB), Erhvervsakademiet Nordsjælland Velkomst i loungen på CPH-Conference, DGI-Byen Gæsterne går til bords i festsalen på CPH-Conference, DGI-Byen Velkomst ved direktør Niels Dalsgaard, DGI-Byen Forretten serveres Udnævnelse af ÅRETS KOMMUNE Indledning ved Formanden for Folketingets Kommunaludvalg Hans Kristian Skibby (MF), Dansk Folkeparti og formand for dommerudvalget til udvælgelse af ÅRETS KOMMUNE Offentliggørelse af ÅRETS KOMMUNE 2011, herunder pris- og diplomoverrækkelse Vinderen af prisen og titlen ÅRETS KOMMUNE har ordet Hovedretten serveres Desserten serveres Kaffe og avec ved bordene Afslutning ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundssikkerhed og Beredskab (FSB), Erhvervsakademiet Nordsjælland Lounges og andre aktiviteter i DGI-Byen vil være åbne for gæster, herunder fri bowling *) Afventer bekræftelse

15 BRANDPUNKT 15 Takket være de gode rammer og den store opbakning fra Nyborg Beredskabsafdeling kan Nicolai og Østfyns junior brandkorps i dag være i spidsen med udviklingen af landets formentligt bedste juniorbrandkorps. Julegave til de gode initiativer i Østfyns Juniorbrandkorps Selv i en tid med besparelser er det vigtigt, at støtte op om projekter for og med unge - derfor ser Lotek A/S det som en naturlighed, forsat at støtte op om Østfyns Juniorbrandkorps. Af: Redaktør Andreas Corell Østfyns Juniorbrandkorps, med leder Nicolai B. Clausen i spidsen, kan glæde sig til Jul. Sikkerhedsfirmaet Lotek A/S har nemlig valgt at donere et større penge beløb til de gode initiativer, som brandkorpset hidtil har stået for og planlægger at fortsætte i det kommende år. Valget af Østfyns Juniorbrandkorps som projekt skyldes ikke mindst Nicolais personlige involvering og engagement i udarbejdelsen af rapporten Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge, som Lotek A/S udsendte i marts måned. I denne rapport er et stort fokusområde brugen af ungdomsbrandkorps til at hjælpe udsatte unge ud af de problemer, de måtte have fortæller Thomas Sonne Jensen, der er markedsføringsansvarlig for Lotek A/S. Østfyns Juniorbrandkorps har desuden været rigtigt gode ambassadører for de socialt ansvarlige aspekter, som rapporten lægger op til. Dette er et arbejde, vi gerne ser udvikle sig yderligere til inspiration og opmuntring for andre og samtidigt som en håndsrækning til de mange børn og unge, der slås med sociale problemer af den ene eller anden art. Når Lotek A/S midt i en finanskrise prioriterer et projekt omhandlende ungdomsbrandkorps, er det ikke et udtryk for, at virksomheden er gået fri af finanskrisen. Det er slet og ret et ønske om at støtte et positivt og socialt ansvarligt initiativ, som man har været med i fra begyndelsen og, hvor der er mulighed for at gøre en stor forskel i de unges tilværelse. Vi har valgt at bryde med hovedparten af vores traditionelle kundejulegaver og giver i stedet en kærlig julehilsen med en tanke til de børn og unge, der af den ene eller anden grund har været i modvind. Vi ser ungdomsbrandkorps som en åbenlys mulighed for direkte at kunne gøre en central forskel i deres liv samtidig med, at de tilegner sig nogle praktiske færdigheder samt en øget viden om brandsikkerhed og vigtigheden af Danmarks beredskab forklarer Thomas Sonne Jensen. Daglig leder af Østfyns Juniorbrandkorps Nicolai B. Rasmussen er naturligvis glad for donationen, der samtidig er en anerkendelse af hans arbejde og de unge menneskers engagement. Lotek A/S har valgt at overrække donationen på landets tredje nationale dag den , hvor Lotek A/S som det har været tilfældet de foregående år er hovedsponsor.

16 Præhospital Patientsikkerhed Patientsikkerhed er kommet for at blive. Vi skal se det som en mulighed for at udvikle kvaliteten af den præhospitale indsats gennem det læringsværktøj der hedder rapportering af utilsigtede hændelser Af: Jonas Egebart, afdelingslæge og risikomanager i Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed. Patientsikkerhedsordningen i Sundhedsloven blev 1. september 2010 udvidet til også at omfatte det præhospitale område. Derfor bragte Brandpunkt i sidste nummer en artikel, der fortalte om principperne i lovgivningen. Den tråd vil vi gerne tage op med en artikelserie indeholdende mere om præhospital patientsikkerhed. I Region Hovedstaden har vi arbejdet med patientsikkerhed på hospitalerne siden Og allerede i årene inden lovudvidelsen har vi inddraget det præhospitale område i arbejdet. Men med udsigten til at området formelt blev en del af patientsikkerhedsordningen tog vi i regionens præhospitale samarbejdsforum beslutningen om at starte fuldt op i foråret Denne tyvstart har allerede nu givet os over 40 rapporterede utilsigtede hændelser, hvor de alvorligste har ført til mere end fem dybde gående analyser - såkaldte kerneårsagsanalyser. Når området er nyt vil der fra alle sider være en lang række spørgsmål. Dem vil jeg prøve at tage hul på her. Hvem er du? Jeg startede allerede med at interessere mig for både patientsikkerhed og det præhospitale område mens jeg læste til læge i København. Den ene dag hjalp jeg Rigshospitalets daværende risikomanager med at vurdere de utilsigtede hændelser, som personalet rapporterede; den næste aften var jeg med som observatør i akutlægebilen. Nu er jeg så heldig, at kunne arbejde med begge dele, idet jeg i Enhed for Patientsikkerhed varetager risikomanagerfunktionen for Region Hovedstadens præhospitale område. Det, der driver mig er, som for mange af mine kolleger inden for patientsikkerhed, at forbedre systemerne. Vi bruger den viden, som I, der arbejder i den skarpe ende videregiver os, til at være nysgerrige, undre os og sammen med både ambulancepersonalet i front og ledelserne at tænke nye og bedre måder at skrue systemet sammen på. Hvad er en risikomanager? Hvad er en risikomanager? En risikomanager kan dække over flere funktioner. På det præhospitale område er det mig, der modtager, læser og sagsbehandler alle de utilsigtede hændelser, der rapporteres på området. Risikomanageren kan også give en patientsikkerhedsvinkel på fx udkast til vejledninger og instrukser eller kan lave opgørelser eller rapporter ud fra den viden, der er i de utilsigtede hændelser og litteraturen.

17 BRANDPUNKT 17 Hvordan er sagsbehandlingen af de rapporterede hændelser? Først og fremmest skal hændelserne gives til dem, der kan gøre noget ved problemet. Det vil sige ledelserne og de patientsikkerhedsansvarlige blandt de præhospitale aktører: ambulancer, vagtcentral, akutlæge-biler og -helikopter. Hvis vi ikke ved, hvad der sker derude, har vi ingen chance for at forbedre noget. Når jeg sender en hændelse videre til rette vedkommende, kan jeg tilføje en bemærkning, spørgsmål eller forslag og anbefale at hændelsen analyseres nærmere. Når jeg sender en hændelse videre til rette vedkommende kan jeg tilføje en bemærkning, spørgsmål eller forslag eller anbefale at hændelsen analyseres nærmere. Freddy Lippert, der er chef for regionens akutberedskab, har fra starten haft stort fokus på patientsikkerhedsområdet. Han læser alle rapporterede hændelser og deltager ofte, når de analyseres. Det betyder også, at I har en direkte linie for at fortælle om problemer og uhensigtsmæssigheder! Ofte vil der være behov for yderligere faktuel information i løbet af sagsbehandlingen. Det kan fx være rapportnummeret på den tur, hvor hændelsen er sket. Med det i hånden kan jeg bede vagtcentralen om at søge i deres systemer efter flere oplysninger. Når vi modtager hændelser, hvor enten et hospital eller lægevagten er involveret, vil de fx have brug for patientens CPRnummer for at finde forløbet. Hvis der er brug for flere oplysninger, skriver eller ringer jeg enten til rapportøren, de patientsikkerhedsansvarlige eller kvalitetsmed arbejdere, der er hos hver ambulance leverandør og i regionens Enhed for Akut medicin og sundhedsberedskab. Man kan være anonym, når man rapporterer en utilsigtet hændelse, men det er en stor hjælp at have muligheden for at vende tilbage, hvis der er spørgsmål. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man skriver navn, telefon og mail på rapporten. Kan jeg risikere at blive fyret på grund af en utilsigtet hændelse? Loven er meget klar på det område. Din arbejdsgiver eller domstolene må ikke benytte din rapport imod dig! Mange undrer sig og tror at det er en genvej til immunitet, hvis man har lavet noget, man ikke må. Det er det ikke - ledelsen og andre får jo stadig oplysninger ad andre kanaler. Men de utilsigtede hændelser må de ikke bruge til andet end at lære, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Har du opgivet navn, bliver det fjernet inden, rapporten ved endt sagsbehandling sendes til Sundhedsstyrelsen. Det, at patientsikkerhedsordningen i lovens forstand er ikke-sanktionerende, er ret unikt, og noget mange andre lande misunder os. De har nemlig svært ved at få deres medarbejdere til, at fortælle hvad der går galt - og så er det vanskeligt at vide, hvor man skal sætte ind. Hvad er en kerneårsagsanalyse? Nogle hændelser vil vi gerne analysere i dybden. Enten, hvis de er særligt alvorlige, eller hvis en nærmere analyse giver bedre mulighed for at lære fra dem. Det er risikomanageren, der styrer processen i en kerneårsagsanalyse, men analysen ledes altid af en formand. Formanden er en højt placeret leder i den organisation, hvor analysen finder sted. I analyser i Region Hovedstaden har vi haft formandskab fra en stabsdirektør i regionen, en lægelig direktør fra et hospital, næstformanden i regionens hjertestopkomite og lederen af akutberedskabet. Kerneårsagsanalysen er en metode med et fast koncept, hvor vi undersøger: Hvad der skete, Hvorfor det skete Hvordan kan vi forhindre det i at ske igen. Det eneste vi ikke er interesserede i, er at finde ud af hvis skyld det var. Men, hvis der sker en utilsigtet hændelse fordi nogen ikke følger en instruks, er det vel deres skyld? Det er slet ikke sikkert. Prøv i stedet at se på situationen som et system, hvori vi mennesker fungerer. Hvis systemet giver mulighed for at overtræde en instruks - så vil det også ske på et tidspunkt. Der er en grund til, at man skal have hjelm på ved bygningsarbejde og ikke blot indskærper (ved instruks) at de, som arbejder der, skal huske at kigge op, så de ikke får noget i hovedet. Et andet eksempel fra hverdagen er hæveautomaten. Prøv næste gang at lægge mærke til rækkefølgen, du modtager kort og kontanter i. De fleste har deres hjerne indstillet på de penge, de er på vej til at hæve. Gav automaten dig pengene først og først derefter kortet retur, var der stor risiko for, at du i næste butik stod uden dit kort. Forestil dig så en advarselstekst husk dit kort. Ville det hjælpe? Nej, det sikre system er først at give dig kortet og så pengene. En fysisk barriere mod fejl, ligesom når man i mange biler fysisk ikke kan skifte til bakgear, hvis bilen kører over en vis hastighed. I langt de fleste utilsigtede hændelser kan man identificere, hvordan systemet gjorde det muligt at fejle. En meget brugt sætning om denne måde at se verden på er: Ethvert system er perfekt designet til at give de resultater, det gør. Sætningen betyder at, hvis vi vil have andre resultater, er vi nødt til at ændre systemet. Udfordringen er selvfølgelig at finde en god måde at ændre systemet på, så det bliver mere sikkert. Hvad er en utilsigtet hændelse? Når et forløb ikke gik, som vi havde tænkt os når patienten ikke fik alle de chancer, vi havde planlagt. Hvad skal rapporteres? Loven giver nogle konkrete kriterier men er du i tvivl så rapporter hellere en gang for meget. Hvor skal jeg aflevere min rapport? Online på Klik Rapporter hændelse.

18 18 BRANDPUNKT Præhospital Patientsikkerhed CASE: Hjertestop i forkert husnummer Hændelsen: Kl modtager alarmcentralen opkald fra mobiltelefon om en kvinde, der er blevet dårlig og nu er ukontaktbar. På alarmcentralens skærm kan opkaldet ses markeret på et kort indenfor én bydel abonnementets adresse er registreret i en anden bydel. Det kan sluttes, at indringer ikke befinder sig på abonnementsadressen. Indringer oplyser at befinde sig i husnummer 7, og alarmoperatøren sender turen markeret som ambulance med udrykning og akutlægebil til regionens vagtcentral. Derefter instrueres indringer i basal genoplivning. Indringer er påvirket af situationen og instruktion må gentages og fastholdes gennem samtalen. Ambulance og akutlægebil er fremme godt fire minutter efter alarmopkaldet, men bliver ikke mødt af indringer eller andre. De bryder døren ned og finder en tom lejlighed. Regionens vagtcentral informerer om, at døren brydes ned. Da fortsat er i kontakt med indringer undres alarmoperatøren, som spørger ind til adressen igen. Indringer opdager at han har forvekslet husnummeret og befinder sig i nr. 9. Analyse: Hændelsen blev analyseret ved kerneårsagsanalyse. Umiddelbart kunne man godt tro, at man ikke kan gøre noget ved en sådan fejl, hvor indringer oplyser forkert husnummer. Under analysemødet fortæller den medarbejder, der havde samtalen imidlertid, at der efter hans erfaring, er mange, der kommer til at oplyse forkert adresse - fx siger op mod en fjerdedel af alle, at de bor i nummer Fordi de lige har ringet 1-1-2, naturligvis. Og fordi de altid er påvirkede af den situation de er i. Med andre ord kan det, at oplyse en forkert adresse være en del af systemet, som det fungerer nu, og ikke blot et hændeligt uheld, vi ikke kan forudse eller håndtere. Men, hvis nu årsagen ligger i det system, vi har, hvordan sikrer vi så, at det aldrig sker igen? I analysen foreslår vi bl.a. som handlingsplan, at en arbejdsgruppe undersøger, om man kan spørge endnu mere sikkert ind til stedbestemmelsen ved at inddrage denne viden om den menneskelige faktor. Måske kan vi lære af principper for tele- og radiokommunikation fra andre brancher? Følg med i arbejdet mod en mere konkret løsning her i Brandpunkt! Skriv gerne til mig, hvis du får en god idé til casen, har forslag til emner vi kan tage op i artiklerne eller har spørgsmål om præhospital patientsikkerhed: jo-nas@regionh.dk.

19 BRANDPUNKT 19 Brandkalender 2011 Københavns Brandvæsen udgiver kalender hele overskuddet går til Rigshospitalets børneafdeling. Af: Anne Holten Nielsen, kommunikationskonsulent, Københavns Brandvæsen Foto Robin Skjoldborg Efter måneders arbejde kan Københavns Brandvæsen stolt præsentere Brandkalenderen 2011 en kalender, der viser beredskabet i skarpe situationer. Tanken har været at lave en æstetisk og udtryksfuld kalender, der via et stærkt billedsprog viser brand- og ambulancefolk i aktion. Et godt formål Fordi brandvæsenet er til for andre, og essensen af vores arbejde er at hjælpe og beskytte, går hele overskuddet fra kalenderen til et godt formål, nemlig Rigshospitalets BørneUngeprogram. Københavns Brandvæsen besøger allerede børneafdelingerne på Rigshospitalet, hvorfor det virkede oplagt at støtte dem. Ved at støtte børnene på Rigshospitalets er det heller ikke bare en københavnerting, men et nationalt anliggende, da børnene kommer dertil fra hele landet. Medarbejderidé Idéen til kalenderen kommer fra en af brandvæsenets medarbejdere, brandmester Lars Lorentzen, som har stået for processen med at engagere fotograf og bureau, finde egnede lokationer, og hverve kollegaer til fotooptagelser. Direktionens stab har stået for alt det logistiske arbejde omkring distribution og presseomtale. Billederne er taget af fotograf Robin Skjoldborg, der sammen med Lars Lorentzen har brugt mange timer på at få de helt rigtige skud i kassen. Hvor køber jeg den? Kalenderen, der er 40 x 40 cm, koster 120 kr. og bliver solgt i i hele landet, bl.a. hos Arnold Busck, ligesom den kan bestilles på Man kan også bestille kalenderen via kampagnesitet Brandkalenderen 2011 på facebook: Her kan man også se en velkomstvideo med Københavns Kommunes beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, ligesom man kan se video med en af vores brandfolk, Erlan Kofod Hebel, der fortæller om sit og kollegernes årlige besøg på Rigshospitalets børneafdelinger. Om formålet: Børn fra hele landet indlægges på Rigshospitalet til behandling for alvorlige sygdomme. Det er uundgåeligt, at børnene skal igennem undersøgelser og behandlinger de ikke bryder sig om. Traumatiske hospitalsoplevelser i barndommen kan skade selvtilliden for resten af livet. Det er derfor et mål for Rigshospitalet at sikre, at børnene trives under et behandlingsforløb. Trivsel skabes bl.a. gennem hospitals pædagogernes indsats og aktiviteterne i BørneUngeprogrammet, hvor de syge børn får et pusterum med positive oplevelser. Børnene udvikler gennem legen redskaber som hjælper dem med at finde mening i en svær hverdag. Læs mere om BørneUngeprogrammet på Rigshospitalets hjemmeside: I forbindelse med produktionen af kalenderen skylder Københavns Brandvæsen en stor tak til Øresundstunnelen, Refshaleøens Ejendomsselskab, Amagerværket, Copenhagen Malmö Port, Nordsjælland Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen og DBK.

20 20 BRANDPUNKT Enegang eller innovation I Region Nordjylland er man ikke bare godt på vej, men på forkant med udviklingen når det handler om at skabe et robust og sammenhængende præhospitalt akutberedskab. Det er måske derfor ikke helt tilfældigt, at Region Nordjylland geografisk er landets nordligste punkt og samtidig kan betragtes som landets fyrtårn. Af: Redaktør Andreas Corell Hvor kravene til det præhospitale akutberedskab alt andet lige bør være de samme i hele landet, vil betingelserne oftest være forskellige for landets fem regioner. Det være sig som følge af en forskellig geografi og forskellig demografi, ligesom også udgangspunktet for skabelsen af sammenhæng og kontinuitet fra den præhospitale indsats til den fælles akutmodtagelse kan være forskellig. I begge tilfælde repræsenterer Region Nordjylland på den ene side en vanskelig geografi og vanskelig demografi, og på den anden side et andet organisatorisk udgangspunkt end eksempelvis Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvilket blot fremmer interessen for de initiativer og tiltag, som Region Nordjylland har foretaget. Ny struktur af sygehusvæsnet Fælles for landets fem regioner er, at de ændrede forudsætninger for den hidtil velkendte struktur af sygehusvæsnet og regeringens ambition om en responstid på maksimalt 15 minutter før hjælpen er fremme, har inspireret til nytænkning i regionerne, og Region Nordjylland har i den forbindelse ikke været nogen undtagelse. Sygehusvæsnet i Region Nordjylland omfatter fire sygehuse fordelt på Aalborg Sygehus (placeret i Aalborg og Dronninglund), Sygehus Vendsyssel (placeret i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt Skagen Gigt- og Rygcenter), Sygehus Himmerland (placeret i Farsø og Hobro) og Sygehus Thy-Mors (placeret i Thisted og Nykøbing Mors). Som udgangspunkt planlægges der etableret tre fælles akutmodtagelser på Sygehus Thy-Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Aalborg Sygehus. Således modtages der ikke akutte patienter i Nykøbing Mors, Brønderslev og Skagen. Modsat andre regioner lod Region Nordjylland straks vagtcentralen bemande med sundhedsfagligt personale. Ligesom andre regioner har også Region Nordjylland hjemtaget vagtcentralen og har siden 7. april 2010 selv stået for disponeringen af ambulanceberedskabet og den sengeliggende patientbefordring. Modsat andre regioner lod Region Nordjylland straks vagtcentralen bemande med sundhedsfagligt personale. Region Nordjyllands hurtige bemanding af vagtcentralen med tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale, var også årsagen til, at de øvrige regioner anbefalede Region Nordjylland som pilotregion i forbindelse med regionernes overtagelse af opkald fra 1. april næste år, og som har at gøre med sygdom og tilskadekomst.