8. april 2014 Rapport. Fremtidens skole Struer Kommune

Transkript

1 8. april 2014 Rapport Fremtidens skole Struer Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Metode 4 2. Status for skoleområdet Økonomi Skolestørrelse og klassekvotient Befolkningsfremskrivning Linjefagsdækning Ledelsesstruktur Kapacitet og fysiske rammer Geografisk placering Fagligt niveau Timetal Andre observationer fra skolebesøg Præmisser for ny skolestruktur Skole- og klassestørrelse Struer Kommunes politikker Folkeskolereformen Ledelse Geografi og lokal forankring Anbefalinger og forslag til scenarier Anbefalinger til ledelse Anbefalinger til faglighed Anbefalinger til it Forslag til scenarier Økonomiske potentialer i scenarierne med den nye ressourcetildelingsmodel 47

3 1. Baggrund og formål Struer Kommune har bedt Deloitte om at bistå med en analyse af kommunens skolevæsen. Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, Struer Kommune står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt bæredygtig og effektiv folkeskole. Byrådet i Struer Kommune besluttede i slutningen af 2013, at der skulle foretages en strukturanalyse af Struer Kommunes samlede skolevæsen. Kombinationen af faldende børnetal og nye krav til skolerne som følge af folkeskolereformen er de primære årsager til ønsket om at etablere et solidt grundlag for de politiske beslutninger, der skal foretages for kommunens skoler. Struer Kommune har otte folkeskoler fordelt på hvert deres skoledistrikt. Ifølge Struer Kommunes befolkningsprognose for kan der forudses et fald i børnetallet i kommunen de kommende ti år. For de skolepligtige børn (6-16-årige) forudses et fald på godt 23 procent, hvilket svarer til et fald på 62 børn om året de næste ti år. Faldet i børnetallet forventes at ramme alle skoledistrikter i kommunen, men ujævnt fordelt mellem distrikterne og hen over årene. Det faldende børnetal skaber behov for at vurdere, hvordan kommunens skolekapacitet og skolestruktur fremover kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Drift og udvikling af skolerne skal ske optimalt ud fra både et fagligt, et pædagogisk og et ressourcemæssigt perspektiv. Det er helt centralt, at der fortsat er gode betingelser for at realisere de lokale målsætninger og poltikker for børn, skole og ungdom. Samtidig står kommunen og skolerne overfor en omfattende opgave med at implementere folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler. Begge dele vil kræve store forandringer i undervisning, ledelse og kultur på skolerne og vil forudsætte ændrede rammebetingelser for skolerne. Lærerne skal undervise mere og opholde sig mere på skolen, eleverne får en længere skoledag, og målene for elevernes læring bliver tydeligere med nationale måltal for elevernes faglige niveau. I tillæg til disse forhold skal kommunen som alle andre kommuner have fokus på effektiv drift indenfor kommunens afsatte midler og fortsat sikre høj kvalitet i undervisningstilbuddet til borgerne i kommunen. 1 Struer Kommune. Befolkningsprognose August Fremtidens skole Struer Kommune

4 Dette er udgangspunktet og baggrunden for den analyse, som Struer Kommune har bedt Deloitte om at gennemføre. Analysens formål Formålet med skolestrukturanalysen er at identificere forskellige fremtidige scenarier for ressourcemæssigt og fagligt bæredygtige skoler i Struer Kommune. Analysen tager afsæt i en gennemgang af status på skoleområdet i kommunen. Status er beskrevet ud fra tilgængelige nøgletal for skolevæsnet i Struer Kommune om skolernes økonomi, kapacitet, linjefagsdækning, fysiske rammer, faglige niveau mv. For at kvalificere analysegrundlaget har Deloitte endvidere gennemført et besøg på hver af skolerne, hvor yderligere viden om hver skole er blevet indsamlet via interviews og observationer. De indsamlede data er analyseret, og ud fra analyserne er der opstillet forskellige scenarier for en fremtidig skolestruktur i Struer Kommune, der i videst muligt omfang tilgodeser de kommende udfordringer for kommunens skolevæsen. For hvert scenarie er de økonomiske, kapacitetsmæssige, pædagogiske og faglige potentialer anslået overordnet. Der er dermed udpeget forskellige udviklingsperspektiver, der kan indgå i den efterfølgende politiske beslutningsproces. Det har ikke været indenfor denne analyses opdrag at beregne de præcise økonomiske gevinster for hvert scenarie. Dette vil kræve mere eksakte konsekvensberegninger af driftsøkonomi og anlægsøkonomi, som kommunen med analysen får gode forudsætninger for at arbejde videre med. I det følgende kapitel beskrives status for skoleområdet. I kapitlet Præmisser for ny skolestruktur præsenteres en række præmisser, der er lagt til grund for scenarierne og har bestemt rammer og indhold for scenarieudviklingen. Endelig præsenteres tre scenarier, der beskriver forskellige handlemuligheder for en fremtidig skolestruktur i Struer Kommune. Deloitte er ansvarlig for analysens scenarier og konklusioner Metode Analysens metode bygger på en kombination af indsamling af nøgletal og kvalitative interviews og observationer på skolerne med efterfølgende analyse af data. Indsamling af data og analyse er gennemført i perioden december 2013 til marts Nøgletal om udvalgte økonomiske, fysiske og faglige forhold på skolerne er defineret af Deloitte og indsamlet og stillet til rådighed af Struer Kommune. Desuden har Deloitte selv indhentet oplysninger om skolernes prøvekarakterer med videre via Undervisningsministeriets statistikdatabase. Deloitte har endvidere fået stillet data til rådighed fra skolernes resultater i de nationale 4 Fremtidens skole Struer Kommune

5 test via en databehandleraftale. På grund af kravet om testresultaternes fortrolighed indgår testresultater ikke i rapporten, men har alene tjent som baggrund for Deloittes analyse. Deloitte har 18. og 19. februar 2014 gennemført besøg på hver af de otte folkeskoler i kommunen. Besøget varede 1½ time og havde til formål at give skolens repræsentanter mulighed for at præsentere skolen og dens faglige, pædagogiske og fysiske karakteristika. Besøget bestod i en times gruppeinterview med repræsentanter for skolens ledelse og lærere med mulighed for også at invitere repræsentanter for skolebestyrelsen og dagtilbudsledelsen. De berørte emner var skolens pædagogiske profil, organisering, implementering af folkeskolereformen, fysiske rammer, eksternt miljø samt overvejelser om skolens fremtid som følge af det faldende børnetal. Besøget blev afsluttet med en rundvisning i skolens fysiske faciliteter. Deloitte har endvidere 18. februar 2014 afholdt et møde af 1½ times varighed med ledelsen i børne- og uddannelsesforvaltningen og formanden for Børneog Uddannelsesudvalget i Struer Kommune. Ved mødet blev forskellige spørgsmål og perspektiver for analysen drøftet. Når Deloitte i den efterfølgende del af rapporten fremlægger observationer fra skolebesøgene, er det med det forbehold, at besøgene har bidraget til at give et indblik i skolens faglige, pædagogiske og fysiske forhold, men alene udgør et nedslag og giver et øjebliksbillede og ikke en fuldt dækkende beskrivelse af samtlige forhold på skolen. 5 Fremtidens skole Struer Kommune

6 2. Status for skoleområdet I det følgende præsenteres centrale økonomiske og faglige nøgletal for skoleområdet i Struer Kommune ud fra forskellige temaer. Desuden gennemgås resultater fra interviews og observationer fra Deloittes besøg på hver af skolerne i kommunen. Hvor det er relevant, vil resultater fra skolebesøgene blive præsenteret sammen med nøgletalsgennemgangen for det pågældende tema. Nøgletallene og de kvalitative resultater og observationer repræsenterer tilsammen en status for skoleområdet, der bruges som grundlag for udviklingen af de forskellige fremtidige scenarier Økonomi I 2013 brugte Struer Kommune cirka 118,5 millioner kroner på de otte folkeskoler og 10. klasse-centret på Struer Statsgymnasium. Udgiften dækker udelukkende udgiften til disse skoler, mens udgifterne til de tre friskoler i kommunen og udgifter til skoleforvaltningen ikke er medtaget. Med et samlet elevtal på bruges der i gennemsnit kroner per elev. Struer Kommune er en af de 20 kommuner i landet, der bruger færrest ressourcer per elev. 2 Den gennemsnitlige udgift per elev i Struer Kommune dækker over en relativt stor variation på tværs af skoler, som det ses i nedenstående figur. 2 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Bemærk, at kroner per elev i Kommunale Nøgletal ikke er identisk med tallet i denne analyse. Det gælder generelt, at der er små uoverensstemmelser mellem tallene opgjort i denne analyse og i Kommunale Nøgletal. Forskellene skyldes forskellige opgørelsesmetoder og forskellige opgørelsestidspunkter. 6 Fremtidens skole Struer Kommune

7 Figur 1. Udgifter: Kroner per elev for skoleåret 2013/2014 Østre Skole Humlum Skole Struer Gymnasium Thyholm Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Langhøjskolen Parkskolen Bremdal Skole Struer Kommune kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Bremdal Skole har den laveste udgift med kroner per elev, mens eleverne på Østre Skole koster kroner per elev. På tværs af de almindelige folkeskoler skiller Østre Skole, Thyholm Skole og Humlum Skole sig ud ved at have højere udgifter per elev. De høje udgifter på Østre Skole og Thyholm Skole skyldes, at Østre Skole har kommunens specialklasser, og Thyholm Skole har en ad hoc-gruppe med otte elever, der modtager specialundervisning (se afsnit 2.2.). De høje udgifter på Humlum Skole skyldes, at skolen er meget lille (107 elever). Skoler med under 200 elever er typisk dyrere at drive. Under denne rapports udarbejdelse er der besluttet en ny ressourcetildelingsmodel for skolerne i Struer Kommune. Ovenstående tal er beregnet på baggrund af den hidtidige ressourcetildelingsmodel. Den nye model beskrives i forbindelse med præsentation af forskellige scenarier for den fremtidige skolestruktur på side Skolestørrelse og klassekvotient Som det ses i figur 2, er den gennemsnitlige skolestørrelse på 306 elever. Den gennemsnitlige skolestørrelse i alle landets kommuner er på 506 elever. 3 Parkskolen er den største skole med 443 elever, mens Humlum Skole er den klart mindste skole med 107 elever. De fem overbygningsskoler Parkskolen, Østre Skole, Thyholm Skole, Gimsing Skole og Langhøjskolen har flest elever. 3 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. 7 Fremtidens skole Struer Kommune

8 Figur 2. Skolestørrelse i skoleåret 2013/2014 Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Langhøjskolen 297 Bremdal Skole 269 Hjerm Skole 224 Humlum Skole 107 Struer Kommune 306 Note: Struer Statsgymnasiuim er ikke medregnet i denne opgørelse, idet eleverne i 10. klasse er del af en større skole bestående af STX, HHX, HF mv. Der er generelt sammenhæng mellem skolestørrelse og klassekvotient. Jo større skole, jo højere klassekvotient. Sammenlignes de otte almindelige folkeskoler, ses det i figur 3, at Parkskolen har den højeste klassekvotient, mens Humlum Skole har den laveste klassekvotient. På Langhøjskolen er klassekvotienten lav set i forhold til det samlede antal elever på skolen. I forhold til, at Langhøjskolen er en overbygningsskole, er den relativt lille, hvilket kommer til udtryk ved en lavere klassekvotient. Struer Gymnasium har den højeste klassekvotient. Figur 3. Klassekvotient i skoleåret 2013/2014 (eksklusive specialklasser/ad hoc-gruppe) Struer Gymnasium 23,5 Parkskolen Gimsing Skole Thyholm Skole Østre Skole Hjerm Skole Bremdal Skole Langhøjskolen 21,1 20,6 19,6 19,5 18,2 17,9 16,5 Humlum Skole 13,4 Struer Kommune 19,0 Som tidligere beskrevet er der fem overbygningsskoler med 8. og 9. klasse, og som det ses i figur 4, varierer antallet af 8. og 9. klasse-elever mellem 48 elever på Langhøjskolen og 130 elever på Østre Skole. Eleverne på Humlum og Bremdal Skole tager typisk overbygningen på Østre Skole, mens eleverne på Hjerm Skole typisk tager til Gimsing Skole. 8 Fremtidens skole Struer Kommune

9 10. klasse-eleverne er fordelt på Thyholm Skole og Struer Gymnasium. Det skal bemærkes, at antallet af elever, der tager 10. klasse på Struer Gymnasium, er steget fra 39 elever i skoleåret 2012/2013 til 47 elever i skoleåret 2013/2014. Eleverne i specialklasser går primært på Østre Skole, hvor der er otte specialklasser med 47 elever. De resterende otte elever, der er segregeret fra den almindelige undervisning, går i én samlet ad hoc-gruppe på Thyholm Skole. Figur 4. Antal elever opdelt på klasse, klasse, 10. klasse og specialklasser for skoleåret 2013/2014 Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Hjerm Skole 224 Humlum Skole 107 Struer Gymnasium klasse klasse 10. klasse Specialklasser Note: Fire af eleverne opgjort under specialklasse på Østre Skole er ikke årgangsopdelte elever Befolkningsfremskrivning Børnetallet i Struer Kommune er faldet de seneste år, og ifølge den seneste befolkningsprognose forventes det at falde yderligere. Det giver en udfordring på skoleområdet. Antallet af børn i alderen 6-16 år forventes at falde fra i 2013 til i 2020 og helt ned til i Det vil sige, at antallet af børn i den undervisningspligtige alder forventes at falde med hele 23 procent fra 2013 frem mod Som det ses i figur 5 og 6, forventes elevgrundlaget at falde i alle de otte skoledistrikter, men faldet rammer distrikterne meget forskelligt. I Humlums Skoles distrikt forventes elevgrundlaget kun at falde marginalt, mens det forventes at falde med hele 38 og 39 procent i henholdsvis Parkskolens og Bremdal Skoles distrikt. 4 Struer Kommune Befolkningsprognose Fremtidens skole Struer Kommune

10 Figur 5. Befolkningsudvikling i de otte skoledistrikter Figur 6. Forventet elevtal Humlum Skoles distrikt 0% -1% 1% Humlum Skole Gimsing Skoles distrikt -1% -6% -9% Gimsing Skole Østre Skoles distrikt -7% -12% -17% Østre Skole Langhøjskolens distrikt -6% -14% -23% Langhøjskolen Thyholm Skoles -6% Thyholm % 289 distrikt Skole Humlum -23% Skole 261 Gimsing Hjerm Skoles -5% Hjerm Skole213-15% 189 distrikt Skole Struer -26% Østre 166 Skole Thyholm Parkskolens -11% Skole Parkskolen % Langhøjskolen distrikt -38% Hjerm Bremdal Skoles -7% Skole Bremdal % Bremdal 205 distrikt Skole -39% Skole 165 Parkskolen Struer -6% Struer Struer % 261 Kommune Kommune -23% Kommune % -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% Kilde: Struer Kommune og egne beregninger Ud fra befolkningsprognosen har Deloitte regnet på, hvad det faldende børnetal vil betyde for antallet af elever på de otte skoler med den nuværende skolestruktur. 5 Den gennemsnitlige skolestørrelse forventes at falde fra de nuværende 309 elever til 235 elever. Da Struer Kommune allerede har relativt små skoler, er dette en udfordring i forhold til at drive effektive og fagligt bæredygtige skoler. Særligt skoler som Bremdal Skole, Hjerm Skole og Langhøjskolen vil udvikle sig til at være små skoler ligesom Humlum Skole fortsat vil være en meget lille skole. Ses der på de tre skoler i Struer by, falder elevgrundlaget også her betragteligt. Antallet af elever på de tre skoler er i dag i alt 1.208, og det forventes at falde til 940 elever i I udregningen af elevtallet vist i figur 6 er der taget udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I udregningen er det antaget, at den samme andel af børnene i distriktet går i folkekolen, som det er tilfældet i dag. 10 Fremtidens skole Struer Kommune

11 Ved skolebesøgene bad Deloitte om skolens overvejelser for fremtiden i lyset af det faldende elevtal. Flere skoler nævnte, at de allerede har mærket nedgangen i børnetallet og som følge heraf kun har ét spor i indskolingsklasserne. Netop denne tendens ses i nedenstående tabel, hvor antallet af klassetrin er opgjort for de enkelte årgange. I indskolingen er der generelt færre klassetrin sammenlignet med andre klassetrin. Tabel 1. Antal klassetrin i skoleåret 2013/2014 Østre Skole Parkskolen Langhøjskolen Gimsing Skole Thyholm Skole Struer Gym. Bremdal Skole Hjerm Skole Humlum Skole 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gennemsnit 2,1 2,0 1,8 1,5 1,5 2,0 1,9 1,5 1,0 Note: Klasser for specialklasser og ikke årgangsopdelte er ikke opgjort i ovenstående tabel. På Østre Skole er der otte specialklasser og én ikkeårgangsopdelt klasse. På Hjerm Skole er der én ikkeårgangsopdelt klasse. Det er Deloittes indtryk, at de færreste skoler har overvejet konkrete indsatser eller fastlagt en strategi for at håndtere et fald i elevtallet. Undtaget herfra er Parkskolen og Østre Skole. Sidstnævnte overvejer en skarpere profil for skolen, der kunne tiltrække flere elever. Andre skoler håber blot på, at prognoserne ikke holder stik, eller at der sker et eller andet, for eksempel konjunkturudsving eller lignende, der vil ændre tendensen med fraflytning Linjefagsdækning Et centralt mål i folkeskolereformen er, at der skal være fuld kompetencedækning i alle fag og alle klassetrin i Målet gælder alle fag og klassetrin og betyder, at lærere skal have undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller skal have opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Struer Kommune har en udfordring i forhold til dette mål. Nedenstående figur 7 og 8 viser en oversigt over linjefagsdækningen på skolerne og i fagene. Opgørelsen 7 dækker alene den undervisning, der gennemføres af lærere med linjefag. Der er således ikke medtaget undervisning, der dækkes af lærere med tilsvarende faglige kompetencer. Dette skyldes, at "tilsvarende faglig kompetence" kan defineres 6 Fuld kompetencedækning svarer til en kompetencedækning på 95 procent opgjort på kommuneniveau. Se 7 Tallene er trukket fra TRIO i Struer Kommune i december Fremtidens skole Struer Kommune

12 forskelligt, og Struer Kommune er i øjeblikket ved at finde en fælles definition på "tilsvarende faglig kompetence" for kommunen. Som det ses, er den nuværende linjefagsdækning på 59 procent i kommunen. Det vil sige, at 41 procent af undervisningen ikke gennemføres af personale, der har en linjefagsuddannelse i det/de fag, de underviser i. Det ses samtidig, at der på tværs af både skoler og fag er stor forskel på linjefagsdækningen. På Thyholm Skole og Parkskolen foretages cirka to tredjedele af undervisningen af lærere med linjefag i det/de fag, de underviser i, mens dette kun er tilfældet for under halvdelen af undervisningen på Gimsing Skole. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at linjefagsdækningen i eksempelvis dansk kun er på 61 procent, da dansk er et stort fag, der bør kunne dækkes ind af mange lærere. Omvendt er matematik og engelsk pænt dækket. Figur 7. Linjefagsdækning på skolerne 2013/2014 Figur 8. Linjefagsdækning i fagene 2013/2014 Thyholm Skole Parkskolen Struer Østre Skole Bremdal Skole Struer Gymnasium Humlum skole Langhøjskolen Hjerm Skole Gimsing Skole Struer Kommune 67% 66% 63% 59% 58% 57% 52% 52% 48% 59% Engelsk Biologi Matematik Sløjd Tysk Håndarbejde Idræt/Svømning Dansk Musik Fysik/kemi Billedkunst Natur/teknik Hjemkundskab Historie Børnehaveklasse Kristendomskundskab Geografi Samfundsfag Samlet 76% 75% 72% 72% 71% 67% 65% 61% 58% 57% 54% 49% 45% 42% 41% 24% 23% 13% 59% Linjefagsdækning er især en udfordring på små skoler, fordi antallet af lærere er mindre på disse skoler. En særlig udfordring ses på skoler uden overbygning. I 7. klasse får eleverne en række nye fag: geografi, biologi, fysik/kemi og tysk 8. På Bremdal, Hjerm og Humlum skoler er det en udfordring at have linjefagsdækning i disse fag, fordi det kun er én årgang, der skal have under- 8 Med folkeskolereformen skal 5. og 6. klasse også have tysk eller et andet fremmedsprog. Desuden skal 7. klasse fremover også obligatorisk have valgfag, hvilket betyder, at udfordringen omkring linjefagsdækning i 7. klasse på skoler med op til 7. klasse vil være mindst lige så stor efter reformen. 12 Fremtidens skole Struer Kommune

13 vises i disse fag. På tværs af de tre skoler er der da også en linjefagsdækning på under 25 procent i geografi, biologi, fysik/kemi og tysk. Struer Kommune har oplyst, at skolerne har lærere med uudnyttede linjefagskompetencer, og at skolernes evne til at gøre brug af disse er forskellig nogle skoler er bedre til det end andre. En intern analyse i kommunen har vist, at på tværs af kommunen findes der 39 lærere med linjefag i dansk, der af en eller anden grund ikke underviser i dansk. Skolebesøgene viste endvidere, at skolerne er udfordret af, at der er meget lille udskiftning i skolernes lærerkollegier. Dette gør det sværere at rekruttere, så der sikres højere linjefagsdækning Ledelsesstruktur Den overordnede ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet er kun cirka et år gammel. Målet med strukturen er en mere helhedsorienteret ledelse for at styrke sammenhængen mellem 0-6-års-området og skoleområdet. Strukturen er bygget op omkring skoledistrikterne med en skoleleder og en dagtilbudsleder i hvert distrikt. Dagtilbudslederen er leder af såvel dagtilbud som SFO og refererer til henholdsvis den kommunale forvaltning og skolelederen. Ved skolebesøgene blev der generelt givet udtryk for, at strukturen fungerer rigtig godt, selvom den på papiret kan forekomme vanskelig. De dagtilbudsledere, vi mødte, var meget tilfredse med strukturen og havde ikke problemer med at agere mellem to chefer. Skolelederne var enige heri. Det er ligeledes Deloittes indtryk, at der bliver arbejdet med at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole, blandt andet i forbindelse med skolestart. For eksempel er der på Parkskolen i samarbejde mellem børnehave og indskoling igangsat en særlig indsats for børnehavebørn, der deltager i tidlig læseindlæring. På de fleste skoler består ledelsesstrukturen af en skoleleder og en viceskoleleder med hvert deres ansvarsområde. Afhængigt af skolens størrelse kan viceskolelederen være erstattet af eller suppleret med en eller flere afdelingsledere. Det er ikke muligt på baggrund af skolebesøgene at vurdere ledelsesstrukturens effektivitet og kvalitet, men den forekommer umiddelbart meget traditionel særligt i lyset af de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, der vil stille nye og anderledes krav til eksempelvis personaleledelse Kapacitet og fysiske rammer Struer Kommune har samlet set en stor undervisningskapacitet i forhold til lokaler. Ud fra oplysninger modtaget fra skolerne er der samlet set en elevkapacitet på elever. Med et elevtal på i skoleåret 2013/2014 er der dermed et samlet elevpotentiale på yderligere I takt med at børne- 13 Fremtidens skole Struer Kommune

14 Tabel 2. Samlet undervisningskapacitet tallet falder, vokser dette potentiale. Tabel 2 giver et overblik over den samlede undervisningskapacitet. Lokalekapacitet Elevkapacitet Elevtal (2013/2014) Potentiale (2013/2014) Potentiale (2016) Potentiale (2020) Potentiale (2024) Østre Skole Parkskolen Gimsing Skole Thyholm Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Hjerm Skole Humlum Skole Struer Gymnasium Samlet Note: Grunden til, at Østre Skole ikke har plads til flere elever på trods af det høje antal klasselokaler, er, at ud af de 32 lokaler benyttes de 8 til specialklasser, og skolen har fra 1. januar behov for tre lokaler til modtagerklasser. Antal klasselokaler er ikke oplyst for Bremdal Skole. Det angivne antal er beregnet ud fra den angivne elevkapacitet, hvor det er antaget, at der er plads til 26 elever i hvert klasselokale. Potentialerne for 2016, 2020 og 2024 er beregnet med udgangspunkt i tallene vist i figur 6. Samlet kan det konkluderes, at Struer Kommune har en meget stor undervisningskapacitet i forhold til det nuværende elevtal og især i forhold til det fremtidige elevtal. Ifølge forvaltningen har Struer Kommune et generelt efterslæb i forhold til vedligeholdelse af skolernes bygninger og faciliteter. Det gælder især Østre Skole, der er i meget dårlig forfatning, men flere af de andre skoler er også slidte og umoderne i lokaleindretning og arkitektur. Dertil kommer, at folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler stiller nye krav til skolernes indretning med de nye undervisningsformer, idræt og bevægelse for alle hver dag, en længere skoledag og arbejdsplads til alle lærere. På baggrund af skolebesøgene er det Deloittes vurdering, at alle skoler i kommunen er i gang med at finde eller har fundet løsninger til lærerarbejdspladser, og at der hos lærerne er tilfredshed med løsningerne. Derudover nævner skolerne ikke de fysiske rammer som et generelt problem i forhold til folkeskolereformen, selvom indretningen afspejler en langt mere traditionel skole- og undervisningsform end den, reformen lægger op til. Langt de fleste faglokaler er i meget fin stand undtagen lokalet til hjemkundskab på et par af skolerne. De fleste skoler kan da også forudse at få mere plads som følge af nedgang i elevantal og dermed flere muligheder for at indrette lokaler og fællesarealer, så de understøtter nye pædagogiske muligheder. Samtlige skoler fremhæver deres udenomsarealer eller lokalområde som unikke muligheder for at flytte undervisningen ud af skolen, og alle bruger det i stor udstrækning. 14 Fremtidens skole Struer Kommune

15 2.7. Geografisk placering I den nuværende skolestruktur er skolerne stærkt forankret i lokalsamfundet. Nedenfor ses et overblik over den geografiske placering for alle skoler og alle elever i Struer Kommune. De store markeringer angiver, hvor skolen er placeret, og de små markeringer angiver, hvor de enkelte elever er bosat. Som det ses, er der tre folkeskoler og Struer Gymnasium i Struer by. Syd for Struer ligger skolerne Langhøjskolen og Hjerm Skole, og Bremdal, Humlum og Thyholm skoler er placeret nord for Struer. Figur 9. Overblik over placeringen af skoler og elever i Struer Kommune Thyholm Skole De tre folkeskoler og Struer Gymnasium i Struer by Struer Gymnasium Parkskolen Humlum Skole Østre Skole Bremdal Skole Gimsing Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Ud fra disse oplysninger har Deloitte beregnet elevernes afstand til den skole, de går på i dag. Resultaterne af dette er vist i figur 10 og figur Fremtidens skole Struer Kommune

16 Figur 10. Elevernes afstand til skole opdelt i kategorier og gennemsnitlig afstand til skole i parentes under skolenavnet (0.-7. klasse) Østre Skole (1,5 km) Bremdal Skole (1,7 km) Humlum Skole (1,5 km) Gimsing Skole (1,6 km) Parkskolen (1,6 km) Hjerm Skole (1,7 km) Thyholm Skole (3,7 km) Langhøjskolen (3,8 km) Struer Kommune (2,2 km) 60% 60% 47% 35% 28% 48% 24% 13% 17% 4% 39% 30% 43% 58% 21% 27% 48% 29% 32% 4% 4% 23% 8% 9% 19% 4% 17% 5% 9% 26% 36% 30% 19% 13% 5% 4% Under 1 km 1-1,9 km 2-4,9 km > 5 km Som det ses i figur 10, har de fleste elever i klasse ikke specielt langt til skole. Set på tværs af kommunen har 39 procent af eleverne under 1 kilometer til skole, mens 29 procent har mellem 1 og 1,9 kilometer til skole. Den gennemsnitlige afstand for eleverne i klasse er 2,2 kilometer. Dette dækker dog over nogle store forskelle. Særligt på Thyholm Skole og Langhøjskolen har eleverne i klasse langt til skole. 36 procent af eleverne på Thyholm Skole har over 5 kilometer, mens dette er tilfældet for 30 procent af eleverne på Langhøjskolen. Eleverne i klasse har længere til skole, som det ses i figur 11. Knap en tredjedel af eleverne har over 5 kilometer til skole, og den gennemsnitlige afstand er 4,1 kilometer. Dette dækker igen over en stor variation på tværs af skolerne. På Thyholm Skole har eleverne i klasse i gennemsnit 6,4 kilometer, mens eleverne i klasse på Parkskolen i gennemsnit har 3,1 kilometer. Ifølge folkeskoleloven og bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller hjemmets nærhed for elever, der har længere skolevej end 2½ kilometer for børnehaveklasse til 3. klasse, 6 kilometer for klasse, 7 kilometer for klasse og 9 kilometer for 10. klasse, samt hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken kræver det. Byrådet i Struer Kommune har tidligere vedtaget gratiskørsel for alle folkeskoleelever indenfor oprindeligt skoledistrikt. 16 Fremtidens skole Struer Kommune

17 Figur 11. Elevernes afstand til skole opdelt på kategorier og gennemsnitlig afstand til skole i parentes under skolenavnet ( klasse) Parkskolen (3,1 km) Østre Skole (3,7 km) Struer Gymnasium (3,6 km) Gimsing Skole (3,7 km) Langhøjskolen (4,8 km) Thyholm Skole (6,4 km) Struer kommune (4,1 km) 18% 24% 20% 19% 10% 4% 26% 21% 47% 16% 18% 35% 33% 29% 23% 17% 41% 38% 48% 11% 15% 48% 25% 24% 31% 19% 23% 18% Under 1 km 1-1,9 km 2-4,9 km > 5 km 2.8. Fagligt niveau Skolernes faglige niveau er vurderet ud fra en række nøgletal for skolernes faglige resultater i 9. og 10. klasse primært indhentet fra Undervisningsministeriets statistikdatabase. De udvalgte nøgletal beskrives i det følgende. Nedenfor gives et overblik over de gennemsnitlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøver for skoler med 9. klasse i Struer Kommune beregnet som et gennemsnit af de seneste fem års karakterer. Figur 12. Karaktergennemsnit på tværs af obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse de seneste fem år (2008/2009, 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013) Parkskolen 7,3 Thyholm Skole 6,1 Langhøjskolen 6,1 Østre Skole 6,0 Gimsing Skole 6,0 Struer Kommune 6,3 Landsgennemsnit 6,5 Note: De obligatoriske prøver består af dansk læsning, dansk retskrivning, dansk skriftlig, dansk mundtlig, engelsk mundtlig, fysik/kemi mundtlig, matematik problemløsning og matematik færdigheder. Udtræksprøver er ikke medtaget. For Langhøjskolen er der kun resultater for 2008/2009 og 2012/2013. Som det ses, skiller Parkskolen sig ud med et gennemsnit på 7,3 og med 1,2 karakterpoints forskel ned til den næste skole. De fire andre skoler ligger 17 Fremtidens skole Struer Kommune

18 meget lige med enten 6,1 eller 6,0 og har dermed næsten ens gennemsnit. De fire skoler ligger dog under landsgennemsnittet på 6,5. For at tage højde for, at skolerne har forskelligt elevindtag med forskellig baggrund, kan man se på undervisningseffekten. Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at en skole har løftet eleverne mere end forventet ud fra elevsammensætningen på skolen 9. Figur 13. Den gennemsnitlige undervisningseffekt i skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 Parkskolen 0,19 Thyholm Skole -0,06 Østre Skole -0,24 Gimsing Skole -0,55 Struer Kommune -0,17 Figuren viser den gennemsnitlige undervisningseffekt for tre skoleår. 10 Det ses, at Parkskolen formår at løfte eleverne udover, hvad man skulle forvente ud fra deres baggrund. Figuren viser endvidere, at skolernes indbyrdes placering er præcis den samme som ved karaktergennemsnittene, hvor der ikke er taget højde for elevbaggrund. Langhøjskolen er ikke med, da skolen ikke havde 9. klasse i alle de angivne skoleår. Opgørelsen indikerer, at både Thyholm Skole, Østre Skole og især Gimsing Skole burde kunne levere væsentlig bedre faglige resultater for eleverne, og at elevernes baggrund ikke er en forklaring på de lave faglige resultater. Nedenfor er skolernes faglige resultater vist fordelt på de forskellige fagprøver. Stort set det samme mønster viser sig igen bortset fra de mundtlige prøver i engelsk og fysik/kemi, hvor både Langhøjskolen og Gimsing Skole ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet Der er kun tilgængelige tal for skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/ Fremtidens skole Struer Kommune

19 Figur 14. Gennemsnit i dansk læsning og dansk mundtlig for 9. klasse (skoleår 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013) 6,8 5,7 4,9 5,4 6,0 5,8 6,0 7,5 6,9 6,2 6,9 6,7 6,9 7,3 Dansk læsning Dansk mundtlig Parkskolen Thyholm Skole Langhøjskolen Østre Skole Gimsing Skole Struer Kommune Landsgennemsnit Figur 15. Gennemsnit i dansk retskrivning og dansk skriftlig for 9. klasse (skoleårene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013) 7,5 5,7 6,6 5,6 5,9 6,1 5,3 5,2 5,7 6,1 5,6 5,6 4,9 5,1 Dansk retskrivning Dansk skriftlig Parkskolen Thyholm Skole Langhøjskolen Østre Skole Gimsing Skole Struer Kommune Landsgennemsnit Figur 16. Gennemsnit i matematik i 9. klasse (skoleårene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013) 8,7 7,4 6,7 7,1 6,4 6,3 6,3 6,6 5,8 5,5 6,6 6,5 7,1 7,2 Matematik problemløsning Matematik færdigheder Parkskolen Thyholm Skole Langhøjskolen Østre Skole Gimsing Skole Struer Kommune Landsgennemsnit 19 Fremtidens skole Struer Kommune

20 Figur 17. Gennemsnit i engelsk og fysik i 9. klasse (skoleårene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013) 7,6 6,1 7,7 6,4 7,1 6,7 7,2 6,0 5,6 6,9 5,8 5,1 5,9 6,1 Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Parkskolen Thyholm Skole Langhøjskolen Østre Skole Gimsing Skole Struer Kommune Landsgennemsnit Elevernes faglige niveau vurderes også via standpunktskarakterer, der gives af læreren og udtrykker elevens præstation på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for de enkelte fag. Sammenlignes standpunktskarakterer med prøvekarakterer, kan man få et indtryk af, hvordan skolens lærere vurderer det faglige niveau hos eleverne, og om denne vurdering også afspejler sig i elevernes prøvekarakterer, hvor der er ekstern censur. I figur 18 vises som eksempel en opgørelse over standpunktskarakterer og prøvekarakterer for 9. klasse i skoleåret 2012/2013. Her ses det, at der gennemsnitligt er over ét karakterpoints forskel på de to karakterer i Struer Kommune. Endvidere ses det, at Langhøjskolens elevers standpunktskarakterer ligger hele 2,2 karakterpoint over prøvekaraktererne. Figur 18. Forskel mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer for 9. klasse i skoleåret 2012/2013 Langhøjskolen 2,2 Gimsing Skole 1,2 Østre Skole 1,0 Parkskolen 0,6 Thyholm Skole 0,3 Struer Kommune 1,1 20 Fremtidens skole Struer Kommune

21 En væsentlig indikator for en skoles succes er elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang starter på en ungdomsuddannelse. I figur 19 vises en oversigt over 9. klasse-elever fra 2012 og deres uddannelsesmæssige status 15 måneder senere. I Struer Kommune er gennemsnitligt 93 procent af 9. klasse-eleverne startet på en ungdomsuddannelse. Dette tal dækker over en spredning på mellem 100 procent på Parkskolen og 83 procent på Thyholm Skole. Langhøjskolen havde ikke 9. klasse i 2012 og er derfor ikke med i opgørelsen. Figur 19. Afgangselever i 9. klasse fra 2012 og deres uddannelsesstatus 15 måneder senere Parkskolen 83% 17% Struer Østre Skole 75% 18% 3% 5% Gimsing Skole 66% 24% 2% 7% Thyholm Skole 53% 30% 17% Struer Kommune 70% 22% 1% 7% Gymnasial Erhvervsfaglig 10. klasse Ikke i ungdomsuddannelse Note: Opgørelsen over elevernes placering er udarbejdet 30. september Ser man på det faglige niveau i 10. klasse udtrykt ved karaktergennemsnittet for 10. klasse-prøver i 2012/2013 på de to skoler, der har 10. klasse i Struer Kommune, fremgår det, at karaktergennemsnittet er næsten det samme. Det er ikke muligt at sammenligne med landsgennemsnittet, da dette ikke er opgjort for 10. klasse. Det er heller ikke muligt at vise gennemsnit for 10. klasse for flere skoleår, da prøverne i 10. klasse ikke er obligatoriske og det derfor kan variere mellem årene, hvilke prøver gennemsnittet beregnes ud fra. Figur 20. Gennemsnit på tværs af prøver i 10. klasse i skoleåret 2012/2013 Thyholm Skole 5,85 Struer Gymnasium 5,82 Struer Kommune 5,83 21 Fremtidens skole Struer Kommune

22 I figur 21 vises karaktergennemsnittene for de enkelte prøvefag i 10. klasse, og det ses, at de to skolers karaktergennemsnit varierer fra fag til fag, men ingen af skolerne stikker bemærkelsesværdigt ud. Figur 21. Gennemsnit i de enkelte fag ved de obligatoriske prøver i 10. klasse for skoleåret 2012/2013 7,3 6,4 6,3 5,2 6,7 6,0 5,5 5,0 6,1 5,0 5,2 5,3 Dansk mundtlig Dansk skriftlig Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig Matematik mundtlig Matematik skriftlig Struer Gymnasium Thyholm Skole Forskellen mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer er væsentlig mindre, end den er for 9. klasse-eleverne. Dette indikerer, at 10. klasselærernes vurdering af elevens faglige standpunkt også afspejles ved prøverne. Figur 22. Forskel mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i 10. klasse for skoleåret 2012/2013 Struer Gymnasium 0,7 Thyholm Skole 0,5 Struer Kommune 0,6 Som det ses i figur 23, er Struer Kommunes høje overgangsfrekvens fra 9. klasse til ungdomsuddannelse ikke tilsvarende høj fra 10. klasse. Gennemsnitligt 85 procent af eleverne går videre på en ungdomsuddannelse. Struer Gymnasium sender 89 procent af eleverne videre og ligger dermed højere end Thyholm Skole, der sender 81 procent videre. 22 Fremtidens skole Struer Kommune

23 Figur 23. Afgangselever i 10. klasse fra 2012 og deres uddannelsesstatus 15 måneder senere Struer Gymnasium 60% 29% 11% Thyholm Skole 39% 42% 19% Struer Kommune 49% 35% 15% Gymnasial Erhvervsfaglig Ikke i ungdomsuddannelse Note: Opgørelsen over elevernes placering er udarbejdet 30. september Som supplement til gennemgangen af nøgletal præsenteres her også de indtryk af skolernes arbejde med faglighed, som Deloitte har fået ved besøgene på de otte skoler i kommunen. Ved skolebesøgene har Deloitte generelt konstateret, at skolernes fokus på elevernes faglige udvikling og præstationer ikke er særlig udtalt (undtagen Parkskolen). Det er karakteristisk, at når skolerne bliver bedt om at fortælle om skolens profil og mål, så er det ikke de faglige præstationer, der får mest taletid. Ligeledes har en del skoler svært ved at vurdere effekten af eksempelvis særlige pædagogiske indsatser på elevernes læring selv i form af lærernes subjektive estimat af den faglige udvikling hos eleverne altså om de lærer mere. På flertallet af skolerne bliver elevernes sociale udvikling og deres trivsel nævnt som vigtige mål for eksempelvis udviklingsaktiviteter og indsatser. Sandsynligvis hænger det sammen med en grundantagelse om, at alt, hvad skolen foretager sig, har det mål, at eleverne skal lære noget, og at motiverede elever, der trives socialt, lærer mere. Men det er alligevel slående, at elevernes faglige præstationer spiller en så tilbagetrukket rolle. Ingen udover Parkskolen nævner konkrete mål for elevernes faglige præstationer, når de bliver spurgt om, hvad skolens mål er. Med folkeskolereformens krav om opfyldelse af nationale måltal for elevernes faglige niveau og trivsel vil der skulle ske en grundlæggende kulturforandring på skolerne med et styrket fokus på resultater og en større forpligtelse fra den enkelte skoles, skoleleders og lærers side om at følge op på børnenes faglige og trivselsmæssige udvikling. Parkskolen skal her fremhæves for at have et meget stærkt fagligt fokus i alt, hvad den laver. Skolen er præget af, at elevernes faglige læring skal understøttes og fremmes i al aktivitet på skolen. Skolen har en stærk evalueringskultur med jævnlige test af eleverne (udover de nationale test), der giver information om elevernes faglige udvikling og hjælper lærerne med at tilrettelægge undervisningen målrettet den enkelte elev. Samtidig observerer lærerne hinandens undervisning flere gange om året med henblik på feedback og løbende forbedringer. Skolen er meget kritisk i forhold til at deltage i nye initi- 23 Fremtidens skole Struer Kommune

24 ativer og projekter og deltager kun, hvis disse har et fagligt formål og passer ind i lærernes undervisningsplan. I skoleåret 2011/2012 ligger skolen som nummer 1 i Danmark på Cepos liste over undervisningseffekt Timetal Med folkeskolereformen er der kommet nye vejledende timetal. Timetallet er især hævet i dansk og matematik. Derudover er der som noget nyt tilføjet et vejledende timetal til understøttende undervisning mv. På baggrund af de tidligere vejledende timetal fra Undervisningsministeriet og de nye vejledende timetal har Deloitte foretaget en analyse af timetallet på de enkelte skoler i Struer Kommune baseret på skoleåret 2013/2014. I figuren nedenfor ses det samlede resultat af analysen. I forhold til det nuværende vejledende timetal er skolerne samlet set meget tæt på at leve op til det vejledende timetal. Samlet i kommunen undervises der tre timer mindre per klasse om året end anbefalet. Det ses samtidig, at der er meget stor variation på tværs af skoler. Parkskolen, Hjerm Skole og Østre Skole ligger over det vejledende timetal, mens særligt Bremdal Skole ligger betydeligt under det vejledende timetal. De enkelte klasser på Bramdal Skole modtager således i gennemsnit 62 timer mindre, end det er anbefalet af Undervisningsministeriet. Dette angiver samtidig også, hvilken udfordring de enkelte skoler står overfor, når folkeskolereformen træder i kraft i skoleåret 2014/2015. En skole som Parkskolen skal kun hæve timetallet 28 timer per klasse om året for at leve om til det vejledende timetal, mens en skole som Bremdal Skole skal hæve timetallet med hele 152 timer per klasse. Efter reformen skal Struer Kommune samlet set hæve timetallet med 82 timer per klasse for at leve op til det vejledende timetal. Oveni dette skal der gennemføres understøttende undervisning mv. 24 Fremtidens skole Struer Kommune

25 Figur 24. Forskel på nuværende timetal på tværs af fag i forhold til det vejledende timetal før og efter folkeskolereformen (antal timer per år per klasse i skoleåret 2013/2014) Parkskolen Hjerm Skole Struer Østre Skole Gimsing Skole Thyholm Skole Langhøjskolen Humlum Skole Bremdal Skole Struer Kommune Timetal ift. vejledende timetal før reformen Timetal ift. vejledende timetal efter reformen Som det ses i figurerne nedenfor, er der også stor forskel på, hvilken udfordring de enkelte skoler står overfor, i forbindelse med at timetallet hæves i dansk og matematik, og dette gøres til et minimumtimetal 11. Parkskolen lever allerede nu op kravene i dansk og matematik, mens Hjerm Skole lever op til timetallet i dansk og kun skal hæve timetallet i matematik marginalt for at leve op til minimumkravet. Andre skoler skal modsat hæve timetallet i både dansk og matematik. 11 Timetallene i historie er desuden også et minimumtal. 25 Fremtidens skole Struer Kommune

26 Figur 25. Forskel på nuværende timetal i dansk (2013/2014) i forhold til det vejledende timetal før og efter folkeskolereformen (antal timer per år per klasse) Figur 26. Forskel på nuværende timetal i matematik (2013/2014) i forhold til det vejledende timetal før og efter folkeskolereformen (antal timer per år per klasse) Parkskolen Parkskolen 6 26 Hjerm Skole 5 22 Hjerm Skole Humlum Skole Bremdal Skole Struer Østre Skole Gimsing Skole Thyholm Skole Østre Skole Langhøjskolen Humlum Skole Gimsing Skole Langhøjskolen Bremdal Skole Thyholm Skole Struer Kommune Struer Kommune Timetal ift. vejledende timetal før reformen i dansk Timetal ift. vejledende timetal efter reformen i dansk Timetal ift. vejledende timetal før reformen i matematik Timetal ift. vejledende timetal efter reformen i matematik Andre observationer fra skolebesøg Udover de resultater og observationer fra skolebesøgene, der er beskrevet ovenfor, opsummeres i det følgende yderligere konklusioner fra skolebesøgene. Anvendelse af it Deloitte har ved besøgene konstateret, at de fleste af skolerne ikke anvender it som pædagogisk læringsmiddel i særlig udstrakt grad. It bliver ikke ved interviewet nævnt som en vigtig del af undervisningen, og kun et par af skolerne (Thyholm Skole og Parkskolen) nævner it som en del af skolens profil, pædagogiske linje eller målsætning. En af årsagerne til den begrænsede brug af it kan være forklaret med ringe udstyr og dårlig netadgang. Samtlige skoler giver udtryk for, at de afventer beslutning fra kommunalt niveau om indkøb af it-udstyr, og flere nævner også, at de har sparet midler op, der er klar til erhvervelse af nyt udstyr, når der kommer en udmelding. Derfor må eleverne indtil videre bruge gammelt ud- 26 Fremtidens skole Struer Kommune

27 styr. De fleste steder er pc er placeret i et særskilt it-lokale, hvilket besværliggør brugen af it som en integreret og løbende del af undervisningen. Evalueringskultur På baggrund af de interviews, der blev gennemført ved skolebesøgene, virker det ikke som om, skolerne arbejder meget med systematisk løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Selvom interviewet ikke havde evaluering og skolens evalueringskultur som tema, kunne man forvente, at det ville være et tema, som skolen arbejdede med, men det er kun blevet nævnt på én skole. Flere skoler nævner når de bliver spurgt at de bruger de nationale test til at vurdere elevernes faglige niveau. Det bliver særligt fremhævet, at testresultaterne fra de nationale test bliver brugt til at sammenligne skolerne i Struer Kommune. Imidlertid bruger skolerne testene forskelligt for eksempel i forhold til hjælpemidler, og derfor er det ikke en retfærdig sammenligning. Den løbende evaluering af undervisningen og arbejdet med eksempelvis elevplaner bliver således ikke nævnt som en vigtig del af skolens samlede pædagogiske arbejde. Undtaget herfra er Humlum Skole og Parkskolen. Pædagogiske profiler Skolerne er ved Deloittes besøg blevet bedt om at præsentere skolens pædagogiske profil og målsætninger. Langt de fleste skoler har en forholdsvis klar pædagogisk linje, som alle lærere er bekendt med og underviser efter. Nogle skoler har udviklet deres eget pædagogiske grundlag ved at plukke elementer fra forskellige pædagogiske modeller, mens andre skoler er dedikeret til én bestemt model, som de udfolder i større eller mindre grad. Det er tydeligt, at samtlige skoler er meget fokuseret på den pædagogiske dimension af skolens arbejde, og der gøres et stort arbejde for at sprede pædagogikken ud til læreren og i undervisningen og involvere forældrene i pædagogikkens elementer. Afventende i forhold til reform Alle skoler er blevet spurgt om, hvordan de forbereder sig på folkeskolereformen. Kendetegnende for skolernes svar er, at de alle er i gang med forskellige afklaringsprocesser, men endnu ikke er nået frem til konkrete initiativer og implementeringsindsatser. Processerne har stor betydning for lærernes involvering og engagement, og lærerne giver generelt udtryk for at føle sig inddraget. En del lærere deltager i de arbejdsgrupper, der er nedsat på kommunalt plan til at forberede implementeringsopgaverne. Det er Deloittes indtryk, at alle skoler forholder sig noget afventende i forhold til at tage fat på den konkrete planlægning af reformudrulningen. Dette forklares fra skolernes side med, at de afventer politiske beslutninger i den proces, der er tilrettelagt fra kommunens side. De politiske beslutninger anses som afgørende for, om skolerne kan komme videre med de konkrete reformforberedelser. Planlægningen betyder, at de afgørende beslutninger ligger sent på skoleåret (25. marts). 27 Fremtidens skole Struer Kommune

28 Faglige miljøer Ved interviewene nævner lærerrepræsentanter på flere skoler, at de ofte savner et fagligt miljø, der kunne give mulighed for mere faglig og didaktisk sparring og udvikling med fagkolleger. Især på de skoler og i de fag, hvor der er få eller ingen fagkolleger, savner lærerne mulighed for faglig udvikling. Det nævnes også, at der ikke er blevet satset på intern videndeling i kommunen, og at dette med fordel kunne styrkes. Et par af skolerne nævner også, at de er åbne overfor at dele lærere, for eksempel ved at samarbejde om dækning af undervisningen i de små fag, og overfor at samarbejde om valgfagstilbud og faglokaler. Andre skoler er dog mere forbeholdne overfor at dele lærere, da det ikke giver rimelige vilkår for den enkelte lærer i forhold til tilhørssted, transport mv. Forhold til forvaltning På baggrund af dialogen med skolernes repræsentanter ved skolebesøgene er det Deloittes indtryk, at skolerne generelt har et godt forhold til den kommunale forvaltning på skoleområdet. Det bliver dog nævnt, at skolerne ofte forsinkes i konkrete initiativer og indsatser som følge af manglende eller forsinkede beslutninger fra kommunalt hold. Det drejer sig for eksempel om itudstyr, netadgang og reformimplementering som nævnt ovenfor. Det er også blevet nævnt, at et tidligere forsøg på at implementere den pædagogiske model LP-modellen på skolerne er løbet ud i sandet flere steder på grund af manglende fokus og støtte fra kommunen. 28 Fremtidens skole Struer Kommune

29 3. Præmisser for ny skolestruktur Analysen af indsamlede data og udviklingen af de forskellige scenarier for skolestrukturen i Struer Kommune sker med udgangspunkt i en række præmisser, der i videst muligt omfang tænkes ind i scenarierne. Præmisserne tager afsæt i de aktuelle forhold på skoleområdet, der på hver deres måde har indflydelse på, hvordan et fremtidigt scenarie for skoleområdet kan se ud. Forholdene er præget af både lokale og nationale vilkår og krav, der skaber høje forventninger til fremtidens folkeskoler. Præmisserne er beskrevet uddybende i det følgende Skole- og klassestørrelse Struer Kommunes befolkningsfremskrivning viser, at der vil være et faldende elevtal og dermed et faldende samlet behov for skolekapacitet i kommunen. Prognoserne viser, at faldet rammer alle skoledistrikter, men nogle rammes hårdere end andre. Både skolestørrelser og klassestørrelser vil blive påvirket af et faldende elevtal. Struer Kommunes gennemsnitlige skolestørrelse er i forvejen lille i forhold til landsgennemsnittet, ligesom den gennemsnitlige klassekvotient er under landsgennemsnittet. Forskning om skolestørrelse og klassekvotient viser, at der ikke findes entydige konklusioner i forhold til, om store skoler og klasser er bedre end mindre skoler og klasser og omvendt. Den australske forsker John Hattie 12 har analyseret sammenhængen mellem klassestørrelse og faglige resultater i en metaevaluering af 800 forskellige analyser. Hans konklusion er blandt andet, at effekten på elevernes præstationer ved en reduktion i klassestørrelse er stort set nul, da undervisningen ofte ikke ændrer sig i større omfang, selvom klassen er mindre. Skolestørrelsen kan dog have betydning for skolens økonomiske effektivitet. Hattie har konkluderet, at den økonomisk mest optimale skolestørrelse er på 800 elever, og at skoler på over eller under 800 elever er mindre økonomisk effektive. 12 John Hattie: Visible Learning A synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. Taylor & Francis, Fremtidens skole Struer Kommune