DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE. forside billede visualisering LETBANESEKRETARIATET

Transkript

1 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE forside billede visualisering LETBANESEKRETARIATET

2 Visualisering af letbane på Jyllandsgade set mod øst

3 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 3 INDHOLD Designkoncept for Aalborg Letbane 5 INDLEDNING FORMÅL 7 DESIGNKONCEPTETS OPBYGNING 7 9 LINJEFØRING EKSISTERENDE KARAKTERER OG KVALITETER 11 STOPPESTEDER DESIGNKONCEPT 3 KONCEPTUELLE RETNINGSLINJER 17 MATERIALITET 19 BEPLANTNING 21 LETBANETRACÉ 23 KØRESTRØM OG BELYSNING DESIGNPRINCIPPER STOPPESTEDER STOPPESTEDER 69 PERRON INVENTAR 70 STOPPESTED MELLEM VEJBANER 72 STOPPESTED I BLANDET TRAFIK 74 STOPPESTED I FODGÆNGEROMRÅDE DESIGNPRINCIPPER DEPOT 83 DESIGNPRINCIPPER TRANSFORMERSTATIONER Tekst og layout: Fotos: Tegninger: Visualiseringer: Henning Larsen Architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Henning Larsen Architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Henning Larsen Architects 27 DESIGNPRINCIPPER DELSTRÆKNINGER VESTBYEN 29 MIDTBYEN 37 ØSTBYEN 45 AALBORG SØ 55 CAMPUS OG HOSPITAL VISUALISERINGER Udgivet: November 2015 Forsiden: Visualisering af letbane og stoppested ved Haraldslund, Kastetvej set mod vest.

4

5 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 5 INDLEDNING

6 Oversigtskort. Landskab, topografi og letbane strækningens L etape. Oversigtskort. By, infrastruktur og letbanens delstrækninger og stoppesteder

7 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 7 INDLEDNING FORMÅL Letbanen er et nyt omfattende infrastrukturelt projekt i Aalborgs bylandskab, hvor første etape strækker sig fra Mølholmparken i vest til Nyt Aalborg Universitets Hospital i øst. Strækningen på ca.12,3 km. løber på tværs af Aalborgs karakteristiske landskabsterræn og kommer igennem forskellige særegne bylandskaber og landskabstyper. Letbanens design skal på den ene side tage højde for disse forskelligartede områders karakteristika ved at være tilpasningsdygtig i forhold til lokale særpræg og udfordringer. På den anden side giver letbanen mulighed for at skabe et helt nyt sammenhængende forløb med en klar visuel identitet, der fremhæver Aalborg som en bæredygtig og visionær by. Formålet med nærværende designkoncept er at sikre en designmæssig og arkitektonisk helhed, der dels sørger for en kvalitetsfuld sammenhæng med en klar identitet og fortælling, dels tilgodeser og forløser Aalborgs mange lokale egenskaber og potentialer. Designkonceptet indeholder anbefalinger til designprincipper for letbanen, som støtter op om den overordnede målsætning. Anbefalingerne er en videreudvikling af det tekniske projekt, hvori der fremsættes overordnede designprincipper for indpasning af letbaneprojektets elementer. Designkonceptet er en kvalificering af det tekniske projekt og en beskrivelse af de mange byrumsmæssige og landskabelige kvaliteter og potentialer, der ligger i at tænke letbanen, som et særligt infrastrukturelt system med et sammenhængende og overbevisende arkitektonisk og designmæssigt udtryk. Udgangspunktet for designkonceptet er byen og landskabet, som det ser ud i dag. Den fremtidige byudvikling kan ændre disse rammer, og dermed grundlaget for valg af design. Konceptet er derfor ikke udtryk for en endelig løsning for letbanens indpasning. Designkonceptets primære fokus er letbanens tracé. De omgivende gaderum og pladser er således ikke bearbejdet, men ønsket er, at der generelt skal ske en byforskønnelse og begrønning, hvor dette er muligt. Det indebærer også, at der i designkonceptet ikke tages stilling til f.eks. cykelparkering i tilknytning til letbanen. DESIGNKONCEPTETS OPBYGNING Hæftet er opbygget således, at den første del primært fokuserer på strækningen i sin helhed, mens den sidste del zoomer ind på de enkelte delstrækninger, udvalgte områder og arkitektoniske elementer. Indledningsvist findes en kort beskrivelse af strækningens karaktertræk. Med afsæt heri opstilles konceptuelle retningslinjer for en række overordnede designprincipper, der efterfølgende beskrives og visualiseres under overskrifterne: Materialitet, Beplantning, Letbanetracé, Kørestrømsanlæg og Stoppesteder. De forskellige designprincipper eksemplificeres og præciseres gennem beskrivelser af de forskellige delstrækninger. Anbefalinger og designprincipper for særligt udvalgte nedslagssteder, der enten kendetegner delstrækningen eller vurderes af have et særligt potentiale, illustreres gennem planudsnit, snit, referencebilleder og visualiseringer. Afslutningsvis findes en mere detaljeret beskrivelse af de designmæssige elementer, der knytter sig til Stoppestederne, samt principper for letbanens bygværker, herunder Transformatorstationer og Depot og KVC.

8

9 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 9 LINJEFØRING

10 Letbane strækning e Stoppesteter Grønne områder Karaktergivende beplantning Midtby Oversigtskort. Strækningens karakter 1:35.000

11 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 11 LINJEFØRING STRÆKNINGENS KARAKTER OG KVALITETER Letbanen vil overvejende blive indpasset i eksisterende byrum, herunder vej- og gadeforløb samt pladser. I vest placeres depot samt kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) på Nordens industriarealer ved Mølholmparken, mens letbanen øst for Selma Lagerløfs Vej udgør et væsentligt element i landskabet omkring Nyt Aalborg Universitetshospital. Letbanens 1. etape er inddelt i fem delstrækninger, som har meget forskellige karakterer og kvaliteter, ligesom hver enkelt delstrækning i sig selv rummer forskellige karakteristika. Med baggrund i rapporterne By- og Landskabskortlægning og Kortlægning af by, bygninger og udviklingspotentiale opsummeres i det følgende de overordnede karaktertræk ved de enkelte delstrækninger: Vestbyen: Fritidslandskabet og Blok- og Karrébyen Den vestlige del af strækningen løber gennem et større fjordnært fritidslandskab præget af spredt bebyggelse og grønne sports- og aktivitetsanlæg. Skydebanevej fremstår i kraft af tæt beplantning og buskads, som en grøn korridor i landskabet. Den østlige del er præget af Vestbyens tættere brokvarter med en mere bymæssig karakter. Forløbet Kastetvej- Borgergade udgør en central øst-vestgående akse, hvortil der stedvist knytter sig mindre byrum og grønne lommer. Åbninger i bebyggelsesstrukturen muliggør lange tværgående kig. Midtbyen: Middelalderbyen Midtbyen er præget af den middelalderlige bystruktur med historisk bebyggelse fra forskellige tidsperioder. Langs strækningen krydses midtbyens gågadenetværk med en høj koncentration af detailhandel, og der findes flere betydningsfulde forbindelser og relationer til byens centrale byrum og pladser. Forløbet Østerågade-Boulevarden spænder mellem J.F. Kennedys Plads og Toldbod Plads og har karakter som midtbyens brede nord-sydgående hovedpulsåre for kollektiv trafik og bløde trafikanter. Østbyen: Transit- og Parkbyen Det vestlige stykke af strækningen er kendetegnet ved at ligge på grænsen mellem midtbyen og det store Godsbaneareal (Transitbyen), der på sigt bliver et nyt grønt byområde med bl.a. uddannelsescampus. Jyllandsgade og Karolinelundsvej har boulevardkarakter. Den øvrige del af strækningen fra Bornholmsgade til Grønlands Torv er kendetegnet ved blandede bykvarterer med større og mindre parkanlæg: Vejrummet omkring Bornholmsgade er præget af tæt blokbebyggelse, mens Sohngårdsholmsvej løber på nordskråningen af Tranders-bakken og har et overvejende grønt præg i kraft af tilstødende parkanlæg, der indgår i den grønne kile Poulstrup Sø Kilen. Den åbne eternitgrund, der er under omdannelse, og terrænstigningen muliggør lange udsyn over Aalborgs bylandskab. Aalborg SØ: Friluftslandskabet og Landbrugslandskabet Området vest for motorvej E45 har udpræget forstadskarakter med en enkelt superblok (Grønlandshuset) og spredt bebyggelse i et større fritidslandskab. Den nyanlagte busgade (Bertil Ohlins Vej) og Universitetsboulevaden fremstår samlet set som en bred trafikal korridor, der skærer igennem den grønne kile og friluftslandskabet. Området øst for motorvej E45 fremstår i dag som et åbent landbrugslandskab med enkelte spredte bebyggelsesenklaver og større enkeltstående bygningselementer, herunder Gigantium. Campus og Hospital: Universitetsbyen og Hospitalsbyen Universitetsområdet er kendetegnet ved en tæt-lav bebyggelsesstruktur. Søen og kanalen udgør centrale landskabelige elementer på stykket gennem campusområdet, men et fravær af egentlige opholdssteder og det smalle vejprofil forbeholdt bustrafik giver et overvejende bagsidepræg. Det store åbne markområde øst for Selma Lagerlöfs Vej gennemgår i øjeblikket en større udvikling i flere etaper og vil i nærmeste fremtid være præget af Nyt Aalborg Universitetshospital. Hospitalskomplekset ligger mellem den nye byfront og det store åbne kulturlandskab i Romdrup Ådal. Landskabet i forbindelse med hospitalet er kendetegnet ved større engarealer med parkering, der afgrænses af nord-sydgående hegnsbeplantning.

12 _ _ ,~," _) M 10;-BYEN l F K!:!nn l:!dys Plad s ~.... r::-:--.,-:--,--,--,-... AdministratJUnsbygningen '... P u!it1 g~rd~n ''..., \\... ' ~..._ ,.., Signaturforkia ri n g Let ba n e trace e Stoppesteder Delstrækninger Omr~de 1 en afstand af 500 meter 0 Oepot}KVC : ~ ~ ~ )'l R G S Ø _ Oversigtskort. Letbanens L etape, delstrækninger og stoppesteder. 1:35.000

13 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 13 STOPPESTEDER I forbindelse med anlæg af 1. etape af letbanen etableres 24 stoppesteder, der er placeret med forholdsvis jævn afstand. Stoppestederne servicerer på forskellig vis de omkringliggende områder og indgår i forskellige bymæssige og landskabelige sammenhænge: Nogle af stoppestederne er placeret i forbindelse med eksisterende pladsdannelser, bl.a. Haraldslund, Vestbyen St., Østerå, J.F. Kennedys Plads, Universitet og Universitetshospitalet, mens andre ligger i mere traditionelle gade- og vejrum. Enkelte stoppesteder, bl.a. Norden, Marina og Gigantium, kommer i udgangspunktet til at indgå i en mere landskabelig kontekst.

14

15 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 15 DESIGNKONCEPT

16 I F Kennedys Plads som centrum for fortællingen om byens bæredygtige udvikling Letbanen som dynamo for bæredygtig byudvikling og byliv Center og periferi- en ny identitetsmæssig sammenhæng med lokale særpræg

17 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 17 DESIGNKONCEPT 3 KONCEPTUELLE RETNINGSLINJER I forhold til at opnå en gennemgående designmæssig helhed med en stærk fortælling - og samtidig udnytte de mange byrumsmæssige og landskabelige potentialer, der følger med et så visionært projekt som letbanen - er der opstillet 3 overordnede konceptuelle retningslinjer for designprincipperne: J. F. Kennedys Plads som centrum for fortællingen om byens bæredygtige udvikling I stedet for at tænke letbanen som et forløb, der løber fra a til b, tænkes letbanen som et kollektivt netværk, der har sit udgangspunkt på J.F. Kennedys Plads. På denne plads, der ligger centralt på strækningen, sker en omstigning mellem landstrafikkens kommende højhastighedsbane og højklasset kollektiv trafik i Aalborg, ligesom pladsen er et vigtigt omstigningssted for øvrige kollektiv rejsende med bybus, regional bus og regionaltog. Pladsens potentiale som centralt mobilitetsknudepunkt både i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv skal fremhæves og udnyttes så Aalborg for borgere og gæster fremtræder som en moderne, visionær og bæredygtig by. J.F. Kennedys Plads skal i kraft af sit potentiale som mødested have en fremtrædende rolle som moderstoppested og udgangspunkt for fortællingen om det nye letbaneprojekt og byens bæredygtige udvikling. Letbanen som dynamo for bæredygtig byudvikling og byliv Letbanen skal udnyttes til at fremme byudvikling og forbedre byrumskvaliteterne. Med letbanen skabes en helt ny form for tilgængelighed og synlighed: Nogle af byens udkantsområder, der i dag fremstår som overskudslandskaber og bagsider, vendes til forsider, mens bykvarterer og gaderum i midtbyen aktiveres og sammenbindes på en helt ny måde. I byperiferien, hvor der er bedst plads til fortætning og byudvikling, skal letbanen skabe nye lokale ankerpunkter, der giver identitet og orientering. I midtbyen, hvor gade- og byrum reetableres i forbindelse med anlæg af letbanen, skal omlægningen udnyttes til at understøtte eksisterende karakteristika og opprioritere forholdende for et levende og bæredygtigt byliv. Center og periferi - en ny identitetsmæssig sammenhæng med lokale særpræg Letbanen skal gennem en designmæssig helhedstænkning fremtræde som en ny identitet og sammenhæng på tværs af forskelligartede by- og landskabsrum. I periferien kan letbaneprojektets særlige identitetsgivende design i højere grad træde frem i landskabet og generere lokale ankerpunkter for den bæredygtige udvikling. Samtidig står det helt centralt, at letbaneprojektets design i midtbyen skal tilpasses områder med bevaringsmæssige særpræg, hvorfor designet på dette stykke skal være mere transparent og i tråd med de eksisterende omgivelsers substans og materialitet. På J.F. Kennedys Plads, som er udgangspunktet for letbanens fortælling, fremstår letbane designet som et symbol på Aalborgs bæredygtige byudvikling, hvor mobilitet og miljø hænger sammen, og der skabes en designmæssig forbindelse mellem center og periferi.

18 Lys beton På strækningen mod vest introduceres gradvist den særligeidentitetsgivende materialitet for letbaneprojektet M l DTBYEN Letbaneprojektet tilpasses den eksisterende materialitet af granit i midtbyen Lys beton \ l ØSTBYEN Betanag granit kanter På strækningens forløb mod øst introduceres gradvist den særlig eidentitetsgivende materialitet for letbaneprojektet Sig naturforklaring - Letbane trace CAMPUS & HOSPITAL På den sidste del af strækningen mod øst indgår letbaneprojektets materialitet i de overordnede designprincipper for det det Nye Aalborg Universitetshospital l l Oversigtskort Designprincipper materialitet 1:35.000

19 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 19 MATERIALITET Anlæg af letbanen medfører flere steder en reetablering af vej- og gadeprofiler, herunder bl.a. omlægning af fortovsarealer, kantsten og kørebanearealer. I midtbyen, hvor materialeholdningen er udpræget klassisk, genbruges og anvendes så vidt muligt granit i forbindelse med fortovsarealer, kantstensopspring/opmærksomhedskanter og stoppesteder, således letbanen underlægger sig den eksisterende materialitet og bliver en naturlig del af helhedsbilledet. Materialerne skal ses i sammenhæng med de tilstødende gaderum og pladser og være i samspil med byens grønne elementer. På den øvrige del af strækningen introduceres gradvist lysere materialer, der knytter sig til letbaneprojektets særlige identitetsgivende design. Lys beton foreslås som en gennemgående materiale og særlig letbane-signatur, der refererer direkte til Aalborgs særlige geologiske fundament af kridt. Ved at iblande det egnskarakteristiske materiale med rene, lyse stenmaterialer opnås en meget lys beton, der visuelt og taktilt slår fra og har et moderne udtryk. Den lyse beton anvendes i forbindelse med belægningsflader og kanter og kan suppleres med en lys granit, hvor funktionelle behov kræver særlig robusthed som eksempelvis ved stoppesteder. Kridt med forsteninger Snit i jordlagene, Aalborg Aalborgs geologiske fundament kridt

20 s æ r li cé gt tra VESTBYEN delt Variant 1 trac é Toldbod Plads Variant 3 Toldbod Plads Hovedforslag MIDTBYEN J. F. Kennedy Plads J. F. Kennedy Plads delt tracé busse r sæ ØSTBYEN rli gt tra cé eg Signaturforklaring Stoppesteder Grønt tracé Asfalt tracé Høj belægningskvalitet i tracé Beton tracé Oversigtskort. Designprincipper letbane tracé og trafik 1: et tra cé AALBORG SØ delt tracé redningsvej CAMPUS & HOSPITAL

21 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 21 LETBANETRACÉ Der anvendes tre forskellige typer af overflader i forbindelse med letbanens tracé. Tracéets overflader forholder sig på forskellig vis til de situationer, der opstår langs tracéet, og tager samtidig hensyn til funktionelle og driftsmæssige forhold. På strækninger, hvor konteksten har en mere landskabelig karakter, foreslås så vidt muligt tracé med græs, sedum eller anden form for krybende beplantning bl.a. strækningens vestlige stykke ad Skydebanevej, stykket ad Sohngårdsholmsvej samt dele af den nyanlagte busgade Bertil Ohlins Vej. Strækninger med mere bymæssig karakter, hvor letbanen skal dele tracé med biler, ærindekørsel og busser, etableres overflader med en fast belægning som asfalt. Strækningen i midtbyen ad Østerågade kan med fordel etableres med mindre belægningsformater og uden kantopspring, så gaderummet fremstår som et sammenhængende gulv fra facade til facade som i dag. Letbane tracé i græs Letbane tracé i asfalt Eksempel på overgang fra grønt tracé til trace med fast belægning, Angers Frankrig Letbanen tracé i særlig belægning Letbanen tracé i beton Eksempel på delt traé, biltrafik og letbane, Angers Frankrig

22 ...,,,,,,,,,.....,,,,, /F /fif/flt 'tt1111 '\ / VESTBYEN,...,.,,,,,!... MIDTBYEN _! ' ~.:;:-... ~ ~ ~ -... ØSTBYE\ Letbanestrækning Etape l Stoppesteder Centerstillet mast 1 trace - Srdestillet mastved tra ce 1111 Sidestillet mast 1 trace eller wrreophæng 1 mast udenfor trace IIII Wrreophæng i facade eller mast ud en for trace m. bel snin Oversigtskort. Designprincipper køre/strøm og belysning 1:35BDD ~ l \ t i ~ AALBORG SØ ~ ~ CAMPUS & HOSPITAL 1

23 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 23 KØRESTRØM OG BELYSNING Kørestrømsledninger ophænges forskelligt alt afhængigt af byrummets karakter og bredde samt trafikale forhold: Centerstillede master i tracé: Anvendes, hvor vejprofilet er bredt, og hvor letbanen kører i særligt eller eget tracé. Sidestillet mast ved tracé: Anvendes, hvor letbanen kører i delt tracé, der fungerer som redningsvej. Sidestillet mast i tracé eller wireophæng i mast udenfor tracé: Anvendes, hvor vejprofilet er bredt, og hvor letbanen kører i delt tracé med bustrafikken. Wireophæng i facade eller mast udenfor tracé: Anvendes i bymæssige sammenhænge, hvor vejprofilet er smalt, og hvor letbanen kører i delt tracé med biltrafikken Kørestrømsledninger i midtbyen, der ophænges i facader eller master uden for tracé, udfordrer de mange karakterfulde historiske facader. I svinget ved Toldbod Plads samt på J. F. Kennedys Plads vil kørestrømsledninger og tilhørende master desuden fremstå som markante elementer i bybilledet, hvorfor disse skal placeres med hensyntagen til den rumlige opdeling og orientering. Centerstillet mast i tracé, Oslo Norge Wireophæng i facede, Angers Frankrig Langs hele letbanens strækning bør skiltning, signaler og belysning så vidt det er muligt, kobles på samme mast i forhold til at reducere antallet af master. Master til kørestømsledninger og belysning holdes i en neutral tone, der harmonerer med øvrigt inventar ved stoppesteder. I de tilfælde, hvor eksisterende wireophængte lysarmaturer nedlægges, bør ny belysning ophænges i samme wiresystem som kørestrømsledningerne. Sidestillet mast ved tracé, Paris Wireophæng i mast udenfor tracé - Nantes

24 \ ' ' ' l l ( \ ØSTBYEN l Sig nat u rforkla r1nq. - Letbane trace - Eksisterende be underbeplantn plantning, hvor Ny. lng ryddes N e og ekslst. vejtræer ye og eksist ::: N. gadetræer y alle beplantning.. ---, CAMPUS'& hos Pin l 1:35.DDD Oversigtskort O es!gnprincipper. b eplantning

25 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 25 BEPLANTNING Der foretages erstatningsbeplantning de steder, hvor anlæg af letbanen medfører fældning af eksisterende træer, således at særlige grønne kvaliteter opretholdes. På enkelte delstykker af strækningen anbefales nyplantning eller rydning af underbeplantning, så der skabes tydeligere rumlige og grønne sammenhænge. Reetablering af vejrum og pladser udnyttes i den forstand til en mere entydig beplantningsstruktur, hvorfor Aalborg med anlæg af letbanen helt overordnet vil fremstå med en stærkere grøn profil. Eksisterende beplantning hvor underbeplantning ryddes for udsyn og sammenhæng til de omkringlliggende områder. (Eks. Skydebanevej) Langs Skydebanevej i vest foretages erstatningsbeplantning, således at vejrummet fortsat fremstå som en gennemgående grøn korridor i det flade fritidslandskab. Rydning af kantbevoksning sørger for en tværgående åbenhed, således der skabes en sammenhæng med de mange omkringliggende rekreative funktioner. På forløbet Kastetvej-Borgergade foretages erstatningsbeplantning plantet i en rytme, der understøtter de grønne lommer og fremhæver vejtilslutninger, mens den eksisterende beplantning på forløbet Østerågade-Boulevarden så vidt muligt bevares. Erstatningsbeplantning i Jyllandsgade samt nyplantning i Fyensgade i form af dobbeltrækker på begge sider af letbanetracéet understøtter en samlet grøn boulevardkarakter. Eksisterende og nye vejtræer som erstatiningsplantning for de træer der må ryddes til fordel for indpasning af letbanetracé. (Eks. Skydebanevej Eksist. og nye gadetræer der understøtter gadens grønne præg. (Eks. Boulevarden) Langs Sohngårdsholmsvej og Bertil Ohlins Vej anbefales stedvis rydning af underbeplantning og bevoksning, således der opnås en rumlige sammenhæng med de omkringliggende parkanlæg og grønne områder. Eksist. og nye gadetræer der understøtter grønne lommer og vejtilslutninger. (Eks. Kastetvej) Ny allébeplantning der understøtter boulevard karakter. (Eks. Jyllandsgade)

26 < ";. VESTBYEN Sig naturforklaring AALBORG SØ LJ > D Letbane tral::t o Stoppesteder Snit Fotostand punkt v1sua lisen n g Delstrækning Planudsnit l. CAM PUS & H OS P IT AL 17'

27 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 27 DESIGNPRINCIPPER DELSTRÆKNINGER

28 Egholm f j o r d - Letbane _ Stop. ldent1t etspu nkt L. Sn1t > Foto standpun k t v lsuallser~ nge r u... Udvi k li ngsom r~ de KaraktErskabende g røntelement / \ Hasse r is Bak k en Al borgtårnet Delstrækning Vestbyen 1:15BDD

29 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 29 VESTBYEN Skydebanevej Skydebanevejs karakter som langsgående grøn korridor skal opretholdes og opprioriteres således vejrummet fremstår som en kvalitetsfuld og sikker trafikal åre for både hårde og bløde trafikanter. Samtidig skal der skabes en tværgående transparens, der synliggør områdets mange offentlige tilbud. Letbanetracéet etableres med grønne overflader, der understøtter korridorens grønne præg. Kantstensopspring mellem letbanekørespor/kørebaneareal og kørebaneareal/cykelsti holdes i letbanens signaturmateriale lys beton. Den lyse beton anvendes desuden i forbindelse med stoppesteder og tilhørende tværgående overgange for bløde trafikanter. På den måde opnås punktvise stedsmarkeringer og ankerpunkter på det langstrakte forløb. Stoppested Vesterkæret vil gennem brugen af lyse materialer fremstå som et særligt hængsel, der dels samler de omkringliggende institutioner, dels danner overgangen mellem fritidslandskabet og Vestbyens brokvarter. Det delte letbanetracé etableres med fast belægning som asfalt og kantsten i granit. Komfortzonen holdes overordnet med samme belægningstype, så det retlinede lange forløb fremstår som en sammenhængende akse. I forbindelse med stoppesteder og tværgående overgange anvendes lyse materialer, der i større og mindre grad optrækker særlige steder og ankerpunkter. Ved stoppested Haraldslund spænder de lyse materialer på tværs af både kørebanearealer og gangarealer, således Haraldlunds ankomstplads synliggøres og markeres som et særligt samlingspunkt på forløbet. Der foretages erstatningsbeplantning på hele forløbet, så der opretholdes et gennemgående grønt præg. Vejtræerne sættes i en rytme i komfortzonen, der understøtter og markerer vejrummets tilhørende grønne lommer og vejtilslutninger. Herved skabes mindre lokale stedsdannelser, hvor der er gode rammer for ophold. Tre lag grønt Skydebanevej s begrønning Haraldslund Marina Der foretages erstatningsbeplantning, således der opretholdes en grønne kantning langs hele forløbet. Buskads og bevoksning udtyndes, hvorved der skabes en åbenhed til fritidslandskabets rekreative funktioner. Kastetvej - Borgergade På forløbet Kastetvej-Borgergade skal de nye brede fortovsarealer udnyttes til at skabe en sammenhængende komfortzone, der tilgodeser byliv ved facaderne. Komfortzonen skal udgøre bindemidlet, der sammen med nyplantning sammenholder de mange grønne lommer og tilstødende pladsdannelser, således gaderummet opleves som en kvalitetsfuld helhed med et levende, grønt præg. Materialitet, Boligbebyggelse langs Kastetvej Karréstruktur langs Borgergade

30 Principsnit Skydebanevej i dag 17.0 Udsnitsplan Skydebanevej hovedfors/a g. Letbanen kører i et særligt trace med græs. Letbane trace Græs 3.0 l l Principsnit 1-L Skydebanevej hovedforslag Letbane i grønt trace, Grenab/e Frankrig Letbane i grønt trace, Angers Frankrig

31 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 31 oooo Principsnit Skydebanevej i dag ' Nyttræ Letbane trace Græs 11.7 l 2.1 l l 2.1 l 17 l 27.8 Principsnit 2-2. Skydebanevej /stop Marina hovedforslag Udsnitsplan Skydebanevej/Stop Marina hovedforslag med grønt trace i stoppested Letbane i grønt trace, Paris Frankrig Letbane i grønt trace, Paris Frankrig Letbane i grønt trace og stoppested, Angers Frankrig Letbane med grønt trace ved stoppested, Bilbao Spanien

32 18.0 Principsnit Skydebanevej i dag Udsnitsplan Stop Vesterkær. Stoppestedet marekres som et 'stemper i lys beton Nyttræ Letbane trace Nyttræ Belagt 11.5 l l 1.5 l Principsnit 3-3. Skydebanevej /stop Vesterkær hovedforslag Letbane trace med overgang fra grønt til belagt Angers Frankrig Stoppested som 'stempel med særlig materialitet, Angers Frankrig

33 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 33 Principsnit Kastetvej i dag 18.5 Udsnitsplan Kastetvej hovedforslag. Delt trace i asfalt og brede gangarealer med træer Delt Bane/vej Asfalt l 2.0 l 2.5 l Principsnit 4-4. Kastetvej hovedforslag. Delt trace i asfalt l Letbane trace i fast belægning, Angers Frankrig Letbane trace i bymæssig sammenhæng, Boulevard Longehamp i Marseille, Frankrig

34 Letbane på plads med særlig belægning og grøn karakter Besancon Frankrig Principsnit Kastetvej idag 18 o Delt BaneNeJ l 20 l H2oo 12oo l 18 5 Principsnit 5-5. Kastetvej/stop Vestbyen station hovedforslag Letbane trace i bygade med fri tilgængelighed Angers, Frankrig

35 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 35 Foto fra Kastetvej/Haraldslund i dag Førfoto - Kastetvej/Haraldslund B. Visualiseringer af letbane tracéet på Kastetvej og stoppsted ved Haraldslund. En særlig belægning på tværs af vejen binder plads, gade og stoppested sammen og markerer stedet. Pladsens grønne karakter understøttes af nye træer i de brede gangarealer

36 ha v nefl~ f j o r d ~ b y fla d e Signaturforklaring - L.ettJane _ Stop Identitetspunkt L. Smt Ka rakterskabende grønt element > Fotostandpunktvisualiseringer Udvik ll ngsomr~de \ ' ' -, ' Kildeparken ~ Visuelle forbindelser Aalborgtårnet Hi:!sseris Bakk~n Delstrækning Midtbyen 1:8.000

37 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 37 MIDTBYEN Borgergade - Ved Stranden På forløbet Borgergade-Ved Stranden skal anlæg af letbanen udnyttes til at opstramme det ellers sammensatte gaderum. Gaderummet skal præsentere ankomsten til midtbyen fra Vesterbro og på forskellig vis knytte an til centrale gadeforløb og pladser, herunder Jomfru Ane Gade og Toldbod Plads. Det delte letbanetracé etableres med fast belægning som asfalt og kantsten i granit. Det anbefales, at fortovsarealer på stykket mellem Jomfru Ane Gade og Toldbod Plads opgraderes til det niveau, som findes i Østerågade. Herved opnås en bedre overgang til Toldbod Plads og Østerågade, og der gives en fortjent gestus til Toldkammerets sydlige facade. Ved stoppested Jomfru Ane Gade dykker letbanetracéet en anelse, så ind- og udstigning sker direkte på fortovsarealet. Stoppestedet og tilhørende tværgående overgange synliggøres gennem et felt i lyse materialer, der samtidig bidrager til at markere overgangen til midtbyen. bordurstensbånd. Den sammenhængende belægning fra facade til facade tilgodeser et frit flow på tværs af gaderummet, hvilket står helt centralt i forhold til at opretholde attraktive forhold for butikker og caféer samt et levende byliv. I forbindelse med stoppested Østerå anvendes granittyper med samme materialemæssige egenskaber som gadens øvrige belægning. Stoppestedet underlægger sig på den måde midtbyens materialitet og vil herved fremstå som integreret del af gaderummet og pladsdannelsen omkring Nytorv. Der foretages erstatningsbeplantning på dele af Boulevarden, hvor eksisterende vejtræer fældes pga. kørebaneudvidelse. Herved opretholdes det langsgående grønne præg. Toldbodpladsen Østerå idag, flankeret af historiske facader Østerågade - Boulevarden Østerågade-Boulevarden skal fortsat fremtræde som midtbyens centrale nord-sydgående hovedpulsåre, der sammenholder og knytter an til centrale pladser og gågadenetværket. Gaderummets karakterfulde belægninger og minimale kantlysninger, der tilgodeser et frit flow og giver fornemmelsen af et samlet bygulv, skal opretholdes. Østerågade med granit Boulevardens kurvede forløb På det nordlige stykke mellem Toldbod Plads og Vingårdsgade etableres letbanetracéet niveaufrit i granitbelægningen. Gangarealer og tracéet adskilles kun af en diskret niveaufri markering af letbanens sikkerhedszone i et sammenhængende Materialitet Trafikrum ved JF Kennedys Plads

38 T 15 o Principsnit Bargergade idag Udsnitsplan stoppested Jamfru Ane Gade havedfarslag. Stoppets perran bliver en del af cykelstien, men markeres i traceet ved en lys belægning. Principsnit 5-5. Bargergade/stop Jamfru Ane Gade hovedfarslag Letbane i Orleans, Frankrig Letbane i Besancan, Frankrig Ledningsfri trace i sving på særlig betydningsfuld plads i Bordeaux, Frankrig

39 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE Principsnit 7-7. Østerågade i dag Udsnitsplan Østerågade hovedforslag. Særlig granitbelægning, niveaufri fra facade til facade tilgodeser tilgængelighed på tværs og dermed områdets byliv. Stop Øste rå anlægges med samme materialitet og bordursten markerer niveaufrit en sikkerhedszone for letbanens trace. Letbane trace Gang Særlig belægning Særlig belægning Principsnit 7-7. Østerågade hovedforslag Letbane i granitbelægning, Place Saint Claire, Grenab/e Frankrig Letbane i niveaufri belægning, Strassbourg Frankrig Letbane trace og stoppested i særlig granit belægning, Strassbourg, Frankrig

40 Foto fra Østerågade i dag C. Visualisering af letbane tracéet i Østerågade. Særlig granitbelægning, niveaufri fra facade til facade tilgodeser tilgængelighed på tværs og dermed områdets byliv. Stop Østerå anlægges med samme materialitet og bordursten markerer niveaufrit en sikkerhedszone for letbanens tracé.

41 L O U I S E G A D E C H R I S T I A N S G A D E DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 41 Granit B O U L E V A R D E N Letbane - Delt tracé med cykler,busser og biler C H R I S T I A N S G A D E 8 Asfalt 8 Principnit Boulevarden i dag 18.5 Udsnitsplan Boulevarden hovedforslag. Særlig belægning i de brede gangarealer tilgodeser områdets byliv og træer opretholder gadens grønne karakter. Gang Letbane tracé Afsæt. Gang Særlig belægning Asfalt Særlig b. Særlig b Principnit 8-8. Boulevarden hovedforslag Letbane i Angers Frankrig Letbane i Marseilles Frankrig Letbane i grøn gade, Marseilles Frankrig

42 J.F. Kennedys Plads J.F. Kennedys Plads skal fremhæves som et centralt trafikalt knudepunkt både i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv - så Aalborg fremtræder som en moderne, bæredygtig og visionær by, når man ankommer til byen med kollektiv trafik Ledningsfri letbane tracé og stop på byens ny anlagte plads, Angers, Frankrig Letbane tracé på byens vigtigste plads, Place Massena, Nice Frankrig Det anbefales at stoppested J.F. Kennedys Plads indgår i en større pladsdannelse foran Aalborg Banegård, så stedet i fremtiden synliggøres som et helt centralt knudepunkt for den kollektive trafik. Pladsen holdes med et gennemgående lyst præg og formgives i princippet som et stort stoppe- og omstigningssted, der tilgodeser et frit flow og samtidig lægger op til kortere ophold. Ledningsfri letbane tracé og stop på byens ny anlagte plads, Angers, Frankrig Letbane tracé på plads i Besancon, frankrig Ledningsfri letbane tracé og stop på byens ny anlagte plads, Le Mans Frankrig Letbane i Strassbourg, Frankrig Letbane stop - smukke perronner uden inventar - som en del af pladsens flade, Bordeaux, Frankrig

43 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 43 Foto fra J. F. Kennedys Plads i dag D. Visualisering af letbane på J.F. Kennedys Plads hovedforslag. Stoppet ved Banegården anlægges som vigtig plads og knudepunkt for lokal og national trafik.

44 z M l D T-* BYEN g Kildeparken o rooj -<.r m o Z "J'. Karolinelund by f l a de Øgadekvarteret no r ds k r åni ng \.~,! :'o.. Signaturforklaring _ Stop Identitetspunkt L Sn1t Karakterskabende grønt element > Fotostandpunktvisualiseringer Udvik llngsomr~de ers ba k ke n CJ ---~ Visuelle forbindelser ---- Grøn Kil e Grønlandstorv Delstrækning Østbyen 1:15BDD

45 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 45 ØSTBYEN Jyllandsgade-Fyensgade Forløbets karakter som boulevard skal opretholdes og tydeliggøres, så Jyllandsgade-Fyensgade fremstår som en samlet kvalitetsfuld helhed. Allébeplantning skal understøtte den langsgående sammenhæng og samtidig bidrage til at binde midtbyen og Godsbanearealet sammen på tværs af boulevarden. Letbanekøresporet etableres med hårde asfaltbelægninger, idet der skal køre busser. Eksisterende granitkantsten genanvendes mellem letbanekørespor/ kørebaneareal og kørebaneareal/cykelsti, ligesom de mange chaussésten, der i dag markerer midterhelle og kantparkeringszone, med fordel vil kunne genbruges i gangarealer. Ved at anvende chaussesten i fortovsarealer styrkes boulevardkarakteren og oplevelsen af en helt særlig øst-vestgående forbindelse mellem Midtbyen og Østbyen. I forbindelse med omlægningen af vejprofillet er der nødvendigt at fælde vejtræer, der står i helleanlæg. Der foretages erstatningsbeplantning og nyplantning, således der så vidt muligt opnås en ubrudt allebeplantning. Mellem krydset Jyllandsgade/Dag Hammerskjølds Gade og Bornholmsgade plantes dobbeltrækket allebeplantning på begge sider af kørebanearealet. Herved opnås en veldefineret rumlig afgrænsning og kvalitetsfuld grøn boulevardkarakter på hele forløbet. Bornholmsgade-Sohngårdsholmsvej Anlæg af letbanen skal bidrage til at fremhæve og understøtte forløbets grønne præg, der i dag primært udgøres af tilstødende parkanlæg og grønne områder. Omlægning af vejprofil i forbindelse med anlæg af letbanen skal desuden sørge for bedre forhold for bløde trafikanter. Letbanetracéet etableres med grønne overflader på det sydlige stykke af Bornholmsgade og i Sohngårdsholmsvej, således stykkets overvejende grønne præg styrkes. Kantsten mellem letbanekørespor/kørebaneareal og kørebaneareal/cykelsti holdes overvejende i lys beton. Stoppesteder og tilhørende tværgående overgange synliggøres og markeres ligeledes ved brug af lyse materialer, der skiller sig ud fra den mørkere asfalt og de grønne flader. Det anbefales, at der på udvalgte steder, foretages rydning af underbeplantning, således der skabes en bedre visuel sammenhæng til de omkringliggende grønne anlæg, der stedvist indgår i den grønne kile Poulstrup Sø kilen Jyllandsgade Udsigt over Aalborg fra toppunkt ved Eternitgrunden Boligbebyggelse langs Bornholmsgade Stoppested Politigården og tilhørende tværgående overgange etableres i lyse materialer, der skiller sig ud fra forløbets grå/røde granitter og mørkere asfalt. Stoppestedet bliver på den måde fremhævet som et særligt punkt og overgangssted på den langstrakte boulevard. Materialitet Udsigt fra Sohngårdsholmsvej

46 PÅ SPORET 9 Eksisterende træer J Y L L A N D S G A D E Letbane - Særligt tracé med buskørsel Principsnit Jyllandsgade i dag 25.0 plan udsnit Eksisterende træer Nye og eksisterende træer 9 Godsbanearealet Udsnitsplan Jyllandsgade hovedforslag. Letbanen deler tracé med busser. Nye vejtræer supplerer strækningens grønne karakter som erstatning for dem der må fældes. Gang Belagt Cykel Vejbane Letbane tracé Vejbane Cykel Gang Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Belagt Principsnit 9-9. Jyllandsgade hovedforlsga Grøn boulevard med letbane, Lyon, Frankrig Letbane stop på grøn boulevard, Angers Frankrig

47 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 47 Foto fra Jyllandsgade i dag E. Visualisering af Jyllandsgade set mod øst

48 Stram beplantning langs letbane tracé, Angers Frankrig Principsnit Jyllandsgade idag 31.0 Beplantning fortæller om årtiden, Lyon, Frankrig Gang Cykel Vejbane Letbane tracé Rabat Vejbane Cykel Gang Belagt Asfalt Asfalt Asfalt Belagt Asfalt Asfalt B Principsnit Jyllandsgade hovedforslag Beplantning skaber intimitet, lyon Frankrig

49 Skala 1:300 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 49 Principsnit Jyllandsgade i dag 37.5 Grøn boulevard, Orleans Frankrig Principsnit Jyllandsgade hovedforslag. Gang Cykel Afsæt Vejbane Letbane tracé Vejbane Cykel Gang Belagt Asfalt Belagt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Belagt Karaktergivende træer på plads, Bordeaux, Frankrig Stoppested Politigården Beton J Y L L A N D S G A D E Asfalt Letbane - Særligt tracé med buskørsel Udsnitsplan Jyllandsgade. Ny allébeplantning supplerer gadens grønne boulevardkarakter 11 Karaktergivende træer i efterårsklæder, Bordeaux, Frankrig

50 Skala 1:300 Principsnit Sohngårdsholmvej 24.5 Principsnit Sohngårdsholmvej/stop Bornholmsgade 5 Gang Cykel Vejbane Letbane tracé Perron Vejbane Cykel Gang B. Asfalt Asfalt Belagt Belagt Asfalt Asfalt Belagt

51 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 51 Foto fra Sohngårdsholmvej i dag F. Visualisering af letbane af grønt letbanetracé på Sohngårdsholmsvej.

52 Skala 1:300 Snit 9A - 9A Sohngårdsholmvej Eksisterende beplantning underbeplantning ryddes S O H N G Å R D S H O L M S V E J Eksisterende beplantning underbeplantning ryddes Sohngaardsholm Slot 13 Asfalt 13 Letbane - Særligt tracé Slotspark Gang Belagt Cykel Vejbane Letbane tracé Vejbane Cykel Gang Asfalt Asfalt Grønt Asfalt Asfalt Belagt Principsnit Sohngårdsholmvej hovedforslag Græs Udsnitsplan Sohngårdsholmvej hovedforslag. Letbane i grønt tracé, Angers Frankrig Letbane stop, Angers Frankrig Letbane i grønt tracé, Angers Frankrig

53 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 53

54 \, T r GI n ~ -~ - r- s - q a k k e n CJ / \ J / l BET Gigantium,'-\ / ' ':<.,,,,... JL ~--.;;..:.:~:::.,~ - -L~~:. 1 cl\~.. 1 s t r ø g l ' Signaturforklari n g - Letbane _ Stop ldent1ætspunkt L Sn1t Karakterskabende grønt element > Fotnstandpunktvisualiseringer Udviklingsområde... ~ Visuelle forbindelser ---- Grøn Kile Delstrækning Aalborg SØ 1: \ '... ~ "... \ ~~~~~ - e B-.l.l. -?- \ m o r æ n e~.. b.a k k' e<'f \\ l...\ \ ' ' -~\... ':., \ \ ' ),/ ' '

55 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 55 AALBORG SØ Letbaneforløbet ad Bertil Ohlins Vej skal medvirke til at skabe nye steder, der dels sammenholder den grønne kile, herunder rekreative grønne anlæg og aktivitetstilbud, dels danner udgangspunkt for fremtidig byudvikling. Letbanetracéet etableres med grønne overflader på stykket mellem Grønlands Torv og Pendlerpladsen, mens det øvrige stykke, der har funktion som redningsvej, etableres med asfaltbelægning. Langs Universitetsboulevarden bidrager letbanens grønne tracé til at vejrummet, der i dag fremstår som en bred belagt trafikal korridor på tværs af Poulstrup Sø kilen, opleves smallere og mere sammenhængende i tværgående retning. Langs hele forløbet anvendes lys beton i forbindelse med kantstensopspring, hvorved letbanen synliggøres som et sammenhængende forløb i den overvejende grønne kontekst, som fremadrettet må påregnes at blive mere bymæssig. Ved stoppestederne anvendes lyse materialer til at markere centrale knudepunkter og mindre samlingssteder. Stoppested Scoresbysundvej, der ligger i forbindelse med krydset mellem Universitetsboulevarden og Scoresbysundvej, udnyttes til at skabe sikre og tydelige forbindelser for bløde trafikanter på tværs af Universitetsboulevarden, mens stoppested Gigantium bearbejdes, så det fremstår som et mindre opholdssted, der knytter an til Gigantium. Trafikrum ved Universitetboulevarden Busvej og motorvejsviadukt Bakkelandskab i Aalborg SØ ved Gigantium Materialitet Grøn parkering ved Gigantium Aalborg Universitet

56 Gyk/Ga Asfalt Vejbane Asfalt Rabat Græs Letbane tracé Græs Cykel Asfalt Principsnit Bertil Ohlinsvej/Universitetsboulevarden hovedforslag Letbane i Angers, Frankrig Letbane og cykelsti, Angers Frankrig 14 Sohngårdsholmsparken Letbane - eget tracé U N I V E R S I T E T S B O U L E V A R D E N Hegn Latbane i grøn kontekst, Strassbourg Frankrig B E R T I L O H L I N S V E J D I S K O V E J 14 Udsnitsplan Bertil Ohlinsvej/Universitetsboulevarden hovedforslag Letbane i grønt tracé Le Mans, Frankrig

57 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 57 Foto fra Gigantium i dag G. Visualisering fra Gigantium hovedforslag. Letbanen anlægges i eksisterende busvej i eget tracé

58 Gigantium Trappe Cykel Perron Letbane tracé/brandvej Perron Belagt Asfalt Belagt Asfalt Belagt principnit Bertil Ohlins Vej /stop Gigantium hovedforslag 18.2 Letbane stop i Alicante, Spanien Gigantium 15 Letbane stop i åbent land, Besancon, Frankrig Stoppested på plads, Angers Frankrig Asfalt Beton Letbane - eget tracé Stoppested Gigantium B E R T I L O H L I N S V E J 15 Udsnitsplan Bertil Ohlins Vej /stop Gigantium hovedforsllag Letbane endestation, Torino, Italien Stoppested på plads, Angers Frankrig

59 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 59

60 Region Nordjylland Pontoppidanstræde H dalføre Universitetet Kanalen Søen 16 BERTIL OHLINS VEJ U N I V E R S I T E T S B Y E N I Selma Lagerlöfs Vej Fredrik Bajers Vej Servicebyen H O S P I T A L S B Y E N Novi Science Park bakketop Universitetshospitalet Hovedindgang 17 Romdrup ådal Signaturforklaring Letbane Stop Identitetspunkt Snit Karakterskabende grønt element Fotostandpunkt visualiseringer Udviklingsområde øst skråning Visuelle forbindelser Delstrækning Aalborg SØ 1:15.000

61 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 61 CAMPUS OG HOSPITAL Universitetsbyen Anlæg af letbanen skal udnyttes til at markere særlige samlingssteder med landskabelige herlighedskvaliteter. Letbanen bør etableres samme med kommunens planlagte supercykelsti, således Bertil Ohlins Vej vendes fra at være en bagside i campusstrukturen til at blive en central færdselsåre for både kollektiv trafik og bløde trafikanter. Letbanetracéet etableres med asfaltbelægninger og kantsten i lys beton. Stoppesteder bearbejdes som egentlige byrum, hvor den lyse materialitet udnyttes til at skabe sammenhæng med omkringliggende landskabelige kvaliteter. Ved stoppested Universitetet etableres en mindre nedtrapning til søen i forbindelse med den sydvendte perron, hvorved stoppestedet bliver et sted for kortere og længere ophold. Det anbefales, at den planlagte supercykelsti etableres i forbindelse med anlæg af letbanen, så forholdene for de bløde trafikanter opprioriteres og stykket vendes til at blive en central gade med gode forhold for campuslivet. Bertil Ohlins Vej vil med anlæg af Nyt Aalborg Universitets Hospital desuden blive en væsentlig trafikal åre for bløde trafikanter - særligt cyklende til og fra hospitalet. Letbanetracéet etableres, ligesom de tilhørende gangog cykelarealer, i lyse betonbelægninger. Gangareal, cykelsti og letbanekørespor adskilles kun af en diskret niveaufri opmærksomhedsmarkering, således stykket fremstår som en samlet kvalitetsfuld rygrad, der skaber orientering i englandskabet med parkering øst for hospitalskomplekset. Letbanestoppestederne etableres i lyse materialer og indgår i designkonceptet for Nyt Universitets Hospital, hvorfor stoppestederne vil fremstå som en integreret del af ankomstpladserne. Busgade gennem Campus Adskilt trafik gennem Campus Hospitalsbyen Letbanen skal udgøre en central rygrad for kollektiv trafik og bløde trafikanter i hospitalslandskabet. Stoppesteder skal integreres i ankomstsituationerne til hospitalet og bidrage positivt til, at pladserne fremstår som ankerpunkter, der skaber orientering for hospitalets besøgende. Materialitet Placering for det kommende universitetshospital

62 Perron Letbane tracé/brandvej Perron Sø Belagt Asfalt Belagt Principsnit Bertil Ohlins Vej/stop Universitetet hovedforslag Endestation, Torino Italien Letbane endestation, Torino Italien 16 Stoppested på plads, Angers Frankrig Stoppested på plads, Angers Frankrig Stoppested Universitetet B E R T I L O H L I N S V E J Letbane - eget tracé Trappe 16 Udsnitsplan Bertil Ohlins Vej/stop Universitetet hovedforslag Stoppested på plads, Angers Frankrig Stoppested på plads, Angers Frankrig

63 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 63 Foto fra Betil Ohlins Vej, Universitetet i dag H. Visualisering fra Bertil Ohlins Vej / stop universitetet hovedforslag.

64 Foto fra Bertil Ohlins Vej idag I. Visualisering fra Bertil Ohlins Vej hovedforslag.

65 Letbane - eget tracé DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 65 Principsnit stop Nyt Aalborg Universitetshospital hovedforslag Perron Letbane tracé Perron Gang Cykel Ambulatorium Beton Asfalt Beton Stoppested Universitetshospitalet Letbane endestation, Torino, Italien Udsnitsplan stop Nyt Aalborg Universitetshospital hovedforslag Stoppested på plads, Angers Frankrig

66

67 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 67 DESIGNPRINCIPPER STOPPESTEDER

68 Stoppestedet ved Haraldslund

69 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 69 STOPPESTEDER Stoppestederne er en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse. Derfor skal der tilstræbes et ensartet udtryk for letbanens stoppesteder med hensyn til udstyr, der kan bidrage til passagerernes komfort og sikkerhed, og en aptering der muliggør en smidig brug af letbanen. Selv om der generelt ønskes et ensartet design skal der være mulighed for, at letbanens udstyr lokalt kan have en særlig karakter relateret til omgivelserne markant eller tilpasset. Generelt er det ønsket, at ind- og udstigning kan ske niveaufrit. Derfor vil perronerne ved stoppestederne typisk være hævet både i forhold til letbanens tracé og de bagvedliggende trafikarealer kørebane, cykelsti eller fortov. Stoppestedets indretning tilpasses pladsforholdene ud fra følgende prioriterede liste: 1. Stoppestedstavle med realtidsinformation 2. Check-ind/-ud stander 3. Niveaufri indstigning 4. Læskur (smal eller bred) 5. Belyst perron for ind- og udstigning 6. Rejsekort automat 7. Bænke 8. Tilknyttede funktioner (f.eks. cykelparkering) Prioriteringen indebærer, at det kan være nødvendigt at placere cykelparkering i afstand af stoppestedet. For ikke at få en uhensigtsmæssigt opdeling af byrummet benyttes rækværker alene, hvor dette er påkrævet af hensyn til sikkerheden. Markant stoppested ved sænket tracé gennem plads, Angers Frankrig Hævede perroner ved stoppested, Angers Frankrig I mindst én ende af perronen vil der derfor være en rampe, som leder buspassagerene ned i niveau med de omgivende trafikarealer. I denne ende af perronen vil der findes en nærliggende krydsningsmulighed for gående som skal på tværs af tracéet. Hvor der forekommer kørende biltrafik bag perronen vil der langs perronens bagkant være rækværk på den del af perronen, hvor der ikke er placeret læskure eller andet, der kan sikre mod uønskede krydsninger. Rækværk i bagkant perron mod biltrafikken, Angers Frankrig

70 PERRON INVENTAR Ved indretningen af perroner anvendes som udgangspunkt standardudstyr. Nedenfor er vist eksempler på denne type udstyr. LÆSKUR BELYSNING SKRALDESPAND RÆKVÆRK Det viste læskur relaterer sig til Aalborgs eksisterende byinventar. Det har stor dybde og beskytter dermed mod vejr og vind. Læskuret er opbygget i et modulsystem, som giver fleksibilitet ift. størrelse og tilbyder mulighed for store annoncer og trafikinformation. Retningsbestemte spots monteret på mast kan markere stoppestedernes beliggenhed i byrummet. De giver godt lys ved stoppestedet og dermed en tryg ventesituation. En skraldespand udført i samme farve og materialer som læskur og master for oplevelse af sammenhæng i stoppestedet som del af byrummet. Et rækværk bestående af tætte lodrette stål elementer vil forebygge, at der klatres på dette. Rækværket bør have en stor transparens og udføres i samme farve som det øvrige perroninventar.

71 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 71 BÆNKE TJEK IND/UD STANDER STOPPESTEDSTAVLE BILLETAUTOMAT Fritstående bænke kan have samme design som bænkene i læskurene. Standeren vil svare til dem, der i dag anvendes ved tog og metro. Standerdesign og farver kan tilpasses det øvrige udstyr på perronen. Skilt som markerer stoppestedet og som viser realtidsinformation om næste afgang fra stoppestedet. Automat for optankning af rejsekort.

72 STOPPESTED MELLEM VEJBANER På Skydebanevej, i Jyllandsgade og på Sohngårdsholmsvej forløber letbanetracéet mellem vejbanerne. Ved stoppestederne udvides vejprofilet for at give plads til perroner. Hvor det er muligt, kan en placering af perronerne for de modgående kørselsretninger over for hinanden eller som en ø-perron medvirke til at øge synligheden af stoppestedet og bidrage til områdets identitet. 5m Ofte vil pladsforholdene eller et ønske om at prioritere letbanen gennem et nærliggende kryds dog diktere en løsning med forskudte perronner på hver side af krydset. Med mindre biltrafikken er meget begrænset, vil kun den ene ende af perronen være med rampe som fører ned til en sikker krydsning af spor og vejbane f.eks. fodgængerfeltet i et signalreguleret kryds. BELÆGNING LYSSIMULERING 3,5m letbanetrace Lys beton 0,6m 1,2m gå stå passage ophold 0,75m 0,45m sidde sikkerheds ophold afstand Lys beton 3,25m kørebane Asfalt 2,0m cykelsti Asfalt 1,5m fortov Betonfliser Letbanens passagerer skærmes mod vejtrafikken af et rækværk, som følger bagkanten af udstyrszonen på perronen. Materialevalget tilpasses omgivelserne med granitkantstene og flader i beton eller asfalt. 15,3m 15,3m

73 DESIGNKONCEPT FOR AALBORG LETBANE 73 trace perron cykelsti fortov lys beton asfalt betonfliser græs i trace Læskur zone Bænk zone Lysmast & Rækværkzone Letbane Kørespor Cykelsti Perron Overgang Info & Stander zone Billetautomat Fortov lys beton asfalt betonfliser græs i trace 1:200/A4