principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02

Transkript

1 principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab

2 04 Principdesign for Letbanen 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

3 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for traceer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 3

4 04.1 Strategi for design Udsnit af Letbanestrækningen, etape Strategi for design Baggrund Det aktuelle principdesign, er udarbejdet specielt til VVM undersøgelsen, for at give en fornemmelse af hvordan stationer mv. kunne komme til at se ud, ligesom det viste letbanetog er et eksempel og ikke nødvendigvis det endelige valg. Principdesignet danner således grundlaget for udarbejdelse af visualiseringerne i kap. 5. Designet kan i den senere projektfase derfor komme til at se anderledes ud. Formålet med letbanens principdesign har været at skabe en æstetisk helhedsløsning for letbanens elementer. Gennem arkitektonisk bearbejdning af tracéer, master, standsningssteder etc. er der formuleret en design strategi for indpasning af letbanen i de aktuelle bymæssige og landskabelige sammenhænge. Principdesignet udgør således rammerne for letbanens indpasning som sammenhængende byarkitektonisk element. Samtidig muliggør designstrategien en lokal forankring og implementering af letbanens elementer gennem funktionelle og æstetiske designløsninger. Landskabsanalysen er udgangspunktet for principdesignet som afprøves gennem visualiseringerne. Helhed og variation Letbanens vekslen mellem byrum og landskab kræver særligt fokus på den arkitektoniske helhed. Formålet med 1. etapes principdesign har således været et visuelt genkendeligt anlæg, der på en gang kan tilpasse sig lokale udfordringer og generelle bymæssige sammenhænge. Hermed udgør letbanen dels et byarkitektonisk element for hele Århus, og er samtidig stedsspecifikt gennem indarbejdelse af lokale arkitektoniske elementer og funktionelle sammenhænge. Væsentlige parametre for principdesignet har været designmæssig genkendelighed, overordnet visuel fremtoning, høj funktionalitet for alle brugere, komfort, samt sikkerhed og æstetisk og funktionel tilpasning til den lokale kontekst omkring standsningsstederne. 4 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

5 04.1 Strategi for design Lystrup Hovmarken Elev Lisbjerg Vest Lisbjerg skole Lisbjerg Øst Lisbjerg Lisbjerg Syd EGÅ ENGSØ Torsøvej Skejby Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Vestre Strandallé Danmarks Radio Ringvejen Stockholmsgade Stjernepladsen Ringgaden Universitet Gennem en arkitektonisk bearbejdning af helhed og variation, kan letbanen indpasses i byen og landskabet som et positivt bidrag til opgradering og forbedring af vejstrækninger og byrum langs letbanestrækningen. Østbanetorvet Nørregade Nørreport Skolebakken Europa plads Århus H Kongsvang Oversigtskort, Letbanens 1. etape Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 5

6 04.2 Designprincipper for standsningsteder 04.2 Designprincipper for standsningsteder Designelementer Letbanens standsningssteder er designet efter princip om enkelthed og genkendelighed. Principdesignet for standsningsstederne er bygget op ud fra en række forskellige designelementer med hver sin funktion. Designelementerne kan tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og sammensætning. Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningsteder, der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted i byen eller i det åbne land, hvori de indgår. I afsnit 05 illustreres forskellige af disse situationer på udvalgte standsningssteder. Designelementerne består af en række faste elementer og en række variable elementer. Elementerne kan sammensættes og kombineres afhængig af standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering samt deres kapacitets- og funktionsbehov. 6 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

7 04.2 Designprincipper for standsningsteder Eksempler på designelementer til standsningsteder Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 7

8 04.21 designelementer Overdækning, sideperron Overdækning, Ø-perron Siddeelement Element til information, reklamer eller billetering Værn 8 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

9 04.21 designelementer Begrønnet info- og siddeelement Teglelement Gitterelement Lukket skærmelement Transparent skærmelement Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 9

10 04.22 Overflader og materialer Værn Sidde- og kantflader Perron Faste stationelementer Tracé Overflader og materialer Standsningsstedernes faste elementer og perroner har et gennemgående materialevalg af enkle, mørkegrå stålelementer som danner en genkendelig ramme for funktioner som billettering, ophold og overdækning etc. Samtidig danner de faste elementer en visuel ramme for de variable elementer, der kan have et stedsspecifikt, identitetsskabende materialevalg. De variable elementer fremstår således som en tydelig materialemæssig kontrast, der retter opmærksomheden på sammenhængen med omgivelserne. For at sikre stor transparens og synlighed på tværs af standsningsstederne, udspares de faste designelementer med lægivende glasskærme. Siddeelementer og opholdszoner markeres med træ, alternativt med farvede overflader. Perroner tænkes som enkle betonflader, hvori ledelinjer og opmærksomhedsfelter integreres. Ved standsningsstederne fortsættes tracéets græsflade eller fast belægning ind i standsningszonen, således at sammenhængen mellem tracé og standsningssted bevares. 10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

11 04.22 Overflader og materialer Tracé - Græs Faste stationselementer og værn Mørk stål Siddeelementer og kantflader Træ eller farvet flade Perron - Beton Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 11

12 04.23 perrontyper Sideperroner - Princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast, mål 1:100 Sideperroner og Ø-perroner Der er udformet to forskellige perrontyper. Sideperroner anvendes, hvor der ønskes et så retlinet forløb som muligt, f.eks. på den retlinede, faldende strækning på Randersvej, mens ø-perroner placeres hvor pladsen er begrænset eller hvor omgivelserne skal bevares så intakt som muligt. Begge perrontyper har niveaufri adgang i den ene ende fra fortov via fodgængerfelt. 12 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

13 04.23 perrontyper Ø-perroner - Princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast, mål 1:100 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 13

14 04.3 Designprincipper for master og ophæng Design for ophæng med centraltplaceret mast Design for ophæng med sidelagt mast Master og ophæng Der er udformet to mastetyper til ophæng af letbanens køreledninger. Selvom masterne er forskellige, har de begge et enkelt og tydeligt design med formmæssigt slægtskab der giver visuel sammenhæng på hele strækningen. Den ene type er en midtermast, placeret mellem sporene, til brug i områder med forstadskarakter og i det åbne land. I disse situationer passerer banen en række forskellige kontekster og traceet transformeres tilsvarende fra at være en del af vejrummet til et selvstændigt tracé i landskabet. Midtermasten har derfor et visuelt markant design som kan markere letbanen som ét sammenhængende let genkendeligt anlæg gennem såvel åbent land som områder med overvejende spredt bebyggelse. Den anden mastetype anvendes på strækninger med bymæssig karakter, hvor master placeres i traceets sider så letbanen bliver en integreret del af vejen uden dominerende lodrette designelementer midt i gaderummet. Denne mastetype er højere idet den indpasses i bymæssig sammenhæng og fordi ophæng til vejbelysning kan integreres i det sideplacerede masteophæng. Sidemasten kan kombineres med ophæng af køreledninger på eksisterende bygninger og opstilles uden for vejtracé hvor det ikke er muligt at ophænge ledningsnettet på bygninger. Herved friholdes traceet for lodrette designelementer, hvorved den visuelle sammenhæng på tværs af gaderummet bevares. Ved at friholde vejtracéet for centralt placerede master, fastholdes samtidig vigtige kig langs indfaldsvejene, primært langs Randersvej. Mastetypen kan kombineres med separate ledninger til vejbelysning ophængt over kørebaner. 14 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

15 04.3 Designprincipper for master og ophæng Mast til ophæng uden for tracé Mast til midterlagt tracé Illustration af mastetyper Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 15

16 04.4 Designprincipper for tracéer Strækning med forstadskarakter 04.4 Designprincipper for tracéer Oversigt Med udgangspunkt i landskabsanalysen inddeles letbanens 1. etape i 3 overordnede zoner - den tekniske zone (delstrækning A), den urbane zone (delstrækning B og C) og forstadszonen (delstrækning D, E og F). Disse zoner har været retningsgivende både for de enkelte designelementer og for helhedsbetragtningerne for den overordnede designstrategi. 16 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

17 04.4 Designprincipper for tracéer F E Strækning med urban karakter D C B A Strækning med teknisk karakter Letbanen - Strækningstyper Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 17

18 04.41 designprincipper delstrækning a Åhavevej - Spanien E F D C A B Letbanen - Strækningstype A Strækning med teknisk karakter Delstrækning A - Åhavevej-Spanien Delstrækning A langs baneterrænet har udpræget teknisk karakter og domineres visuelt af sporføringer, master, armaturer og andre tekniske elementer. Banelegemerne ligger på en bred, plan flade, omgivet af høje, tætbevoksede skrænter der rumligt markerer strækningen som et afgrænset område uden væsentlig sammenhæng med den omgivende by. Letbanen indpasses i det eksisterende baneterræn ved brug af trace med skærver. Letbanens mastedesign vil virke som et beskedent element der ikke visuelt vil markere sig i forhold til omgivelserne. 18 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

19 04.42 designprincipper delstrækning b og c Spanien - Nehrus Allé E F D C A B Strækning med urban karakter Letbanen - Strækningstype B og C Delstrækning B og C - Spanien-Nehrus Allé Hele strækningen fra Spanien til Nehrus Allé har markant bymæssig karakter med høj, tæt bymæssig bebyggelse, store træer, samt havnearealernes store bygningskroppe, kraner og skibe. Langs det meste af strækningen er letbanetracéet en del af gaderummet. Havnerummet langs delstrækning B fra Spanien til Nørreport er karakteriseret af byens klare facadefront mod havnen og den store åbne flade mod vandet. Letbanetraceet er placeret på kørebanens østlige side og indpasses som en del af de nye Bynære Havnearealer og følger forløbet af byens front. Herved er letbanen med til at danne en naturlig afgrænsning mellem Kystvejen og de kommende havnepladser ved Multimediehuset, Toldboden og Havnepladsen. Tracéet anlægges i fast belægning for at integrere Letbanen som en del af byrummene langs havnen. For at understrege letbanens sammenhæng med det tilstødende byrum, og af hensyn til evt. spor for godstog til Grenå placeres master til ophæng af køreledninger langs tracéets østlige side. Herved indpasses Letbanen som en del af havnefladen og ikke som et selvstændigt element på havnen. Vejbelysning kan integreres i masteophænget. Delstrækning C fra Nørreport til Nehrus Allé er et rumligt markant byrum karakteriseret af et langt, faldende gadeforløb, de tydelige sigtelinjer mod bugten, indrammet af bygningsvoluminer og parker langs Randersvej og Nørrebrogade. Det præcise gade- og byrum er således strækningens samlende byarkitektoniske element, og letbanens placering i midten af vejen understreger den urbane karakter og de rette linier. Tracéet markeres i fladen som et bredt spor som et grønt bidrag til vejrummet. For at sikre visuel sammenhæng, placeres ophæng for køreledninger, og evt. vejbelysning, enten på bygningsfacader og hvor dette ikke er muligt på master langs vejsiden i bagkant fortov. Det grønne tracé og det sideplacerede masteophæng er med til at nedtone gaderummets infrastrukturelle karakter og fremhæve gaden som samlende byarkitektoniske element. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 19

20 04.42 designprincipper delstrækning b Spanien - Nørreport Mulig ophæng af belysningsarmaturer Princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast, mål 1: l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

21 04.42 designprincipper delstrækning b Spanien - Nørreport Illustration af princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 21

22 04.43 designprincipper delstrækning C Nørreport - Nehrus Allé Mulig ophæng af belysningsarmaturer Mulig placering af hegn Princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast, mål 1: l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

23 04.43 designprincipper delstrækning C Nørreport - Nehrus Allé Illustration af princip tværprofil, ophæng med sidelagt mast Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 23

24 04.44 designprincipper delstrækning d, e og f Nehrus Allé - Lystrup E F D C A B Letbanen - Strækningstyper D, E og F Strækning med forstadskarakter Delstrækning D, E og F - Nehrus Allé-Lystrup Ved Nehrus Allé skifter byen karakter fra sammenhængende bebyggelse til forstadspræg med fritliggende bygninger afløst af landskab, og strækningen er således præget af stor rumlig variation. Letbanen passerer igennem forskellige bebyggelsesstrukturer og landskabstyper, fra parklignende erhvervsområder, over åbent land, til nye fortættede byudviklingsområder. I bebyggede områder er traceet primært placeret i sammenhæng med kørevejen, og i det åbne land som selvstændigt tracé. For at sikre en gennemgående visuel sammenhæng på strækningen anlægges traceet i græs i byområder, i åbent land foreslås som skærvebelagte. Ved senere bydannelse kan skærverne udskiftes med græs. Kørelednniger ophænges i visuelt markante master som en række mellem sporene. Herved får letbanen landskabelig karakter og bliver et enkelt, sammenbindende arkitektonisk element på den varierede strækning. 24 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

25 04.44 designprincipper delstrækning d, e og f Nehrus Allé - Lystrup Princip tværprofil, midterlagt tracé med central placeret mast, mål 1:200 Illustration af midtermast og tværprofil Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 25

26 04.45 designprincip for strækninger med hegn Hegning På Randersvej kan der af sikkerhedsmæssige årsager blive tale om at opsætte hegn visse steder langs letbanetracéet. Hegningen skal understøtte letbanetracéets grønne profil og fremstå transparent, så gaderummets sammenhæng fastholdes. Hegnet placeres i midten af letbanetracéet og tænkes udført som faste, beplantede støttepunkter, hvorimellem et transparent hegn udspændes. På broen gennem ådalen, skal der opsættes et tæt hegn mellem cykelsti og bane, og for at det skal syne mindst muligt tænkes det udført i et transparent materiale som f.eks. glas. Illustration af hegn 26 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

27 04.45 designprincip for strækninger med hegn Illustration af hegn Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 27

28 04.5 Designtyper og eksempler 04.5 Designtyper og eksempler På de følgende sider vises principdesignet i en række eksempler på udvalgte standsningssteder. Standsningsstederne illustrerer et udsnit af principdesignets idé om helhed og variation. Standsningsstederne er udvalgt med henblik på at vise eventuelle udformninger af principdesignet i bymæssige, trafikale og landskabelige sammenhænge. Udover dette illustreres standsningsstedet ved Århus H som et sted med særlig designmæssig udformning. 28 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

29 04.5 Designtyper og eksempler Lystrup Hovmarken Elev Lisbjerg Vest Lisbjerg Lisbjerg skole Lisbjerg Øst Lisbjerg Lisbjerg Syd EGÅ ENGSØ Torsøvej Skejby Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Vestre Strandallé Danmarks Radio Ringvejen Stockholmsgade stjernepladsen Stjernepladsen Ringgaden Universitet Nørregade Østbanetorvet skolebakken århus H Nørreport Skolebakken Europa plads Århus H Kongsvang Oversigtskort med eksempelstandsningssteder Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 29

30 04.5 Designtyper og eksempler Banegården Standsningsted, bymæssig sammenhæng, Skolebakken Standsningsted, bymæssig og trafikal sammenhæng, Stjernepladsen Standsningsted, landskabelig sammenhæng, Lisbjerg 30 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

31 04.5 Designtyper og eksempler Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 31

32 04.5 Designtyper og eksempler 32 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

34 04.5 Designtyper og eksempler Letbane perron Eksisterende banegårdsperron Princip tværsnit 34 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

35 04.5 Designtyper og eksempler Banegårdspladsen Banegården Stiftidende M.P Bruuns Gade Banegården Princip oversigtsplan Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 35

40 04.5 Designtyper og eksempler Skolebakken Letbanetrace Princip tværsnit 40 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

41 04.5 Designtyper og eksempler Skolegyde Skolebakken Princip oversigtsplan Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 41

46 04.5 Designtyper og eksempler Randersvej Letbane Randersvej Princip tværsnit 46 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02

47 04.5 Designtyper og eksempler Langelandsgade Randersvej Stjernepladsen Princip oversigtsplan Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 02 l 47