Delaflevering 7 - Guldkalvene

Transkript

1 Oplæg til vejledning Vi ønsker at diskutere vores valg af case samt problemformuleringens rækkevidde. Hvordan håndterer vi design af et nyt website fra bunden? - Teoretisk? - Metodisk? Valg af teori generelt Problemfelt og en foreløbig problemformulering Ude hvor kragerne vender på Københavns gamle losseplads nærmere bestemt Vestamager ligger et stort naturområde, Kalvebod Fælled. I 1984 blev Kalvebod Fælled, der tidligere har været anvendt som militært øvelsesterræn, åbnet for offentligheden, og i 1990 blev området fredet og naturen sikret til glæde for Københavns befolkning. Kalvebod Fælled grænser op til en af Københavns nyere bydele, Ørestaden, som langsomt kæmper sig ind på byboernes mentale bykort. Området tiltrækker mange forskellige målgrupper lige fra børnefamilien til naturelskeren til motionisten, og det har derfor mange potentielle brugere. Området huser bl.a. Naturcenter Vestamager, som har vekslende udstillinger og en naturskole.

2 Her er aktiviteter for alle aldre og der findes bl.a. lejr- og overnatningspladser, som naturstyrelsen lejer ud til alle interesserede samt den Peter Plys-inspirede Hundredemeter Skoven. Der er Kreatur- og Fårefold samt ponyudlejning. Ved siden af ligger Himmelhøj, et sted for småbørnsfamilier og børneinstitutioner, der består af 4 baser med hver deres tema. Området byder også på et godt net af både asfalterede og grusbelagte stier, som kan benyttes til både gå-, løbe- og cykelture. Kalvebod Fælled er dog nok mest kendt for dets favnende dyre- og fugleliv, og har sågar et vildtreservat, hvor ænder, gæs og vadefugle har et fristed. Alt i alt rummer det ca. 200 hektar store område et væld af oplevelser og muligheder. Men på trods af mange oplevelser og muligheder er Kalvebod Fælled ringe præsenteret rent webmæssigt. Man kan læse om området på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor der henvises til en pdf af den vandretursfolder, som Naturstyrelsen har udgivet omkring området: Også gennem Ørestadens hjemmeside kan man finde enkelte oplysninger omkring området samt finde den samme folder, som Naturstyrelsen har på deres hjemmeside: Det er efter vores opfattelse ikke en rækkende webbaseret dækning af området, og vi ønsker i vores opgave at designe et website for Kalvebod Fælled. Det er vores mål, at sitet skal målrettes mod områdets eksisterende brugere men også mod dets mange potentielle brugere, og samlet set skal sitet bidrage til at forbedre deres kendskab til Kalvebod Fælled og dets store udbud af oplevelser og muligheder. Vi ønsker samtidig, at designet af sitet skal indeholde forskellige applikationer, som kan benyttes i forskellige situationer i brugen af området, eksempel vis en løbeturs-applikation, der viser motionsløberen en rute på det ønskede antal kilometre. For at kunne designe en brugervenlig site med god funktionalitet og relevans vil vi lave både kvalitative og kvantitative interview med både eksisterende og potentielle brugere samt inddrage brugeres feedback i udvikling af hjemmesiden for at få et klart billede af den kommende brugers ønsker og behov. Vores problemformulering er derfor følgende: Vi ønsker gennem udvikling og design af et nyt website for Kalvebod Fælled at øge kendskabet og derigennem brugen af dette naturområde på Vestamager. Vi ønsker at skabe et site med høj brugervenlighed og en klar kommunikation af Kalvebod Fælleds mange oplevelsesmuligheder. Metodisk tilgang For at kunne afdække brugerens reelle behov og ønsker vil vi gennemføre en målgruppeundersøgelse gennem en kvantitativ undersøgelse ved brug af spørgeskemaer, som

3 har fokus på kendskab til Kalvebod Fælled og dets muligheder. Dertil ønsker vi at lave kvalitative interview med potentielle brugere, eksempelvis ved at kontakte en løbeklub, en børnefamilie eller børneinstitution beliggende/boende i rimelig afstand til Kalvebod Fælled. I selve design-/udviklingsprocessen af sitet ønsker vi at inddrage potentielle brugere, så vi arbejder iterativt og konstant udvikler siden ud fra feedback fra brugerne. Overvejelser om brugerinddragelse (hvorfor og hvordan) Hvis vi skal finde ud af, hvordan sitet gøres mest venligt for brugeren vil det være fornuftigt med en evaluering af brugbarheden, evt. i form af en test, hvor potentielle brugere kan vurdere kvaliteten af websitet. Da vores website indeholder mange forskelligartede aktiviteter vil brugeren af sitet have gavn af, at de informationer, han eller hun leder efter, er nemt tilgængelige, og at man ikke præsenteres for noget, som ikke har relevans. For at sikre en god kvalitet af hjemmesiden er vi derfor nødt til at overveje 3 grundlæggende ting i forhold til Usability. (Jf. Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen) Funktionalitet: Hvilke brugere besøger vores website, og hvordan gør vi vores site nemt at bruge, så en besøgende ikke opgiver og går væk fra siden, fordi den ikke opfylder den besøgendes behov. Effektivitet: Hvordan kan en handling udføres bekvemt og hurtigt på vores hjemmeside, så brugeren bliver og vender tilbage med et indtryk af en effektiv hjemmeside. Tilfredshed: Hvordan får vi den besøgende til at føle sig godt tilpas på siden. Hvordan skal designet være i forhold til brugeren, så det føles lækkert, eller hvilken stemning skal sitet angive, så brugeren føler sig godt tilpas. Når man designer, skal designet løbende evalueres og justeres i forhold til brugeren, så der er en forbindelse imellem de to. Selvom der findes forskellige retningslinjer for brugervenligt design, må man altid overveje den konkrete brugssituation. Når vi vælger, hvad vores site skal indeholde i startfasen, kan vi enten gøre det ved at kontakte nogle af de brugertyper, som er vores målgruppe, eller støtte os til bestemte designerstandarder eller guidelines, som man som designer kan anvende. Vi kan evt. se om, der foreligger undersøgelser i forhold til disse målgrupper. Som sagt er vores bruger ikke en bestemt type, men individer med forskellige interesser i området Kalvebod fælled. Vi forestiller os som sagt, at det kan være familier, faunainteresserede, skoleklasser, virksomheder eller motionister, som kunne have interesse i websitet. Her kunne det være brugbart at interviewe en potentiel brugertype fra hver gruppe i startfasen, hvor vi evt. præsenterede denne for de muligheder, vi selv havde arbejdet med eller gav brugeren mulighed for selv at komme med forslag. Derudover kunne det være gavnligt at få potentielle brugertyper til at teste prototypen, når den er designet og klar til at kunne bruges. Valg af litteratur og andre kilder Den valgte litteratur vil vi bruge som det metodiske og teoretiske grundlag for vores opgave. Litteraturen vi bruger omhandler følgende emner: målgruppeanalyse, informationsarkitektur, motiverende design, usability. Derudover vil vi analysere og hente inspiration fra andre websites inden for samme genre som

4 vores, såsom Jægersborg Dyrehave og Mølleådalen. Foreløbig litteratur: - Gregersen, Ole et al: Usability. - Lynch, Patrick J. & Horton, Sarah: Web Style Guide Basic Design Principles for Creating Web Sites. - Hansen, Jens H.: Motiverende design. - Fogg, BJ: (2003) Persuasive Technology - Using Computers to Change What we think and Do. - Jacobsen, Jan Krag: 25 spørgsmål - en moderne retorik til planlægning af kommunikation. Projektorganisering For at sikre et succesfuldt resultat af projektet har vi sat os nogle mål angående projektarbejdsformen. En overholdelse af disse vil være en vigtig del af vores opgave, da den: er tidsbegrænset, har et minimumskrav på omfang, forskellige brugergrupper at tage hensyn til samt ikke mindst et team af fire gruppemedlemmer med vidt forskellig baggrund. Koordination, kommunikation, ansvar og kompetencer, projektets faser, udviklingsmodel samt projektplan er blot nogle af de principper og mål, vi derfor har overvejet. For at udnytte tidsrammen optimalt vil opgaven primært blive løst som et distribueret projekt. Dette gør, at vi kan arbejde på de tidspunkter, der passer bedst ind i vores hverdag/arbejdsdag. Vi har tænkt os at anvende en iterativ projektmodel, da projektet ikke er helt gennemskueligt og forudsigeligt For at få et overblik over opgaven, vil den være opdelt i forskellige faser, som dog ikke er ensbetydende med, at de er fastlåste og ikke kan ændres efter behov. Denne nedbrydning af projektet i mindre enheder vil også hjælpe gruppen med at uddelegere arbejdet samt blive i stand til at udforme realistiske milepæle, dvs. hvilke delresultater skal frembringes på vej mod målet. Assembla, Dropbox, Google Docs samt mail er valgt som passende teknologier til organisation af projektarbejdet. Ved brug af Assembla har vi mulighed for at samle alle relevante dokumenter et sted samt sætte en tidsline for projektet, inklusiv definerede deadlines. For hver fase vil der være udformet deciderede tickets som indeholder oplysninger i form af: Opgave Navne på ansvarlige for opgaven. Estimering af antal timer det vil tage at udføre opgaven. Dette vil skabe gennemsigtighed af projektets status samt grundlag for god kommunikation. Google Docs giver os muligheden for at dele ideer samt udkast med hinanden, hvor alle gruppemedlemmer har samtidig adgang til at læse og redigere i dokumenterne. Gruppen vil mødes fast en gang om ugen på IT-Universitetet og udover dette efter behov. Tilgængelige ressourcer De mest detaljerede informationer og kort over Kalvebod Fælled er at finde på naturstyrelsens hjemmeside ( Siden indeholder et link til en pdf folder ( ) udgivet af

5 naturstyrelsen, men i det hele taget er der mangel på interaktiv og overskuelige oplysninger om området. Af andre hjemmesider der indeholder oplysninger om området eller diverse aktiviteter i nærheden kan nævnes: Familien Frederiksens Isheste: Kalvebod Naturskole: PLUG N PLAY,: Royal Golf Center A/S: Tidsplan Unique Id Activity Task Duration Start Date End Date Percent completed dependency 1 Deadline for delaflevering Udarbejde spørgeskemaer Sende spørgeskemaer Analysere data fra spørgeskemaer Analyse af brugergrupper Analyse af tilgængelig information Design - roughboard Design - Wireframes Design - interface Implementering Test Rapport Udskrive rapport WBS Disposition (foreløbig) 1. Indledning 2. Problemfelt og problemformulering 3. Valg af Metode og Teori 4. Analyse 4.1. Analyse af eksisterende informationsmateriale Naturstyrelsens hjemmeside Ørestadens hjemmeside Vandretursfolder fra Naturstyrelsen Lignende hjemmesider 4.2. Målgruppeanalyse Kvantitative interview Kvalitative interview

6 5. Design af hjemmeside 5.1. Struktur 5.2. Genre & Stil 5.3. Usability 5.4. Motiverende design 6. Konklusion 7. Perspektivering Vores første resultater og refeksioner: Målgruppe Vores opfattelse af målgruppen er, at der findes mange brugere af Kalvebod Fælled, og derfor vil hjemmesidens målgruppe være forholdsvis bred. Den opfattelse bygger vi på, hvorledes Naturstyrelsen vælger at præsentere såvel Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager på deres hjemmeside og gennem vandretursfolderen. Således har Ørestadens hjemmeside også de samme fokuspunkter, som vi vælger at beskrive som følgende: Natur, Leg, Frirum, Dyr Vi kan derfor opstille følgende primære målgrupper: Børnefamiler Børneinstitutioner Motionister Fauna interesserede Dyreinteresserede Virksomheder Motiverende/persuasive strategi En computer bruges i stigende grad som et værktøj til at overtale eller motivere brugeren til at gøre noget bestemt. Man designer for at få brugeren til at skifte holdning eller opførsel ved at gøre noget nemmere. I denne proces kan man bruge flere forskellige redskaber, (Jf. Fogg, BJ: Computers as Persuasive Tools), hvor vi reflekterer over følgende muligheder: Vi vil i sitet fokusere på at gøre det mere simpelt at klikke hen på de seværdigheder eller aktiviteter, som kunne være interessante for en bestemt brugertype. Hvis man er familie og ønsker at deltage i et arrangement som ponyridning, skal det være muligt at finde med få klik. Det samme for naturinteresserede, som ønsker et kort over området, eller en virksomhed, som selv har planlagte akitiveter. Det vil motivere den besøgende til at tage hen til Kalvebod Fælled oftere. (Reduction strategy) Ved hjælp af websiden skal den besøgende præsenteres for oplevelser, som man kun kan blive præsenteret for på netop vores webside. Websiden skal introducere til noget spændende og noget, som brugeren endnu ikke var bevidst om. (Tunneling) Det kunne være relevant at skræddersy bestemte produkter i forhold til bestemte brugeres behov, personlighed og interesser. Derfor kunne der også indgå små elementer, som motiverer forskellige grupper. Evt. forslag til løberute for løbere, quiz eller spil for børn. (Tailoring)

7 Det er nødvendigt at finde det mest hensigtsmæssige tidspunkt at præsentere budskabet. Eksempelvis fokus på noget bestemt i børnenes skoleferie.(suggestion) Hjemmesiden bliver mest spændende, hvis man giver brugerne en mulighed for at overvåge sig selv, ved f.eks. at gøre noget data tilgængeligt, hvor de kan måle deres status eller aktivitet. Løbere kunne eksempelvis sammenligne løberuter og taste ind, hvor meget de havde løbet. (Self-monitoring) Hvis man giver brugerne mulighed for at observere andres aktivitet/er øger det muligheden for, at man kan se sig eller gøre noget i forhold til denne. (Surveillance) Vi kan overveje en form for positiv forstærkning eller belønning til den besøgende på hjemmesiden, som kan man øge besøgerens brug eller gøre det til en vane, at man eksempelvis bruger Kalvebod Fælled. (Conditioning). Skattejagt. Men inden disse ting kan iværksættes, er vi nødt til at gøre det helt klart, hvad formålet med hjemmesiden er. Hvis vi skal finde ud af, hvad vores hjemmeside skal indeholde, er det også hensigtsmæssigt at tænke over, hvad andre hjemmesider, som præsenterer naturområdet, mangler. Hvad kan motivere brugeren til at gå hen på vores i stedet for deres? Vores formål er først og fremmest at få fokus på Kalvebod Fælled, som er forholdsvist ukendt. Men derudover er det meningen, at de informationer om aktiviteter, som tilbydes på stedet, skal gøres nemmere tilgængelige, så der er et samlet sted, hvor oplysningen om Kalvebod Fælled foregår. Derfor kunne det også være relevant at lægge et link til vores side ind på en kommunal hjemmeside eller en af de eksisterende hjemmesider, f.eks på Ørestadens hjemmeside eller et turistbureau, som nævner forskellige aktiviteter i Danmark. Det vil motivere brugeren, hvis man henvises til dette sted af andre pålidelige hjemmesider, som oplyser om familieudflugter/-aktiviteter eller naturoplevelser. Sitet skal på den ene side signalere, at der foregår nogle spændende og sjove ting for børn, men på den anden side skal natur- og kunstinteresserede føle sig tiltrukket af de muligheder, som tilbydes for dem, såsom udstillinger og naturskole. Disse to ting er i sig selv ikke nødvendigvis modstridige, men kan måske godt give problemer, hvis vi forsøger at imødekomme den ene eller den anden af målgrupperne. Vi ønsker at hjælpe begge brugertyper til at træffe beslutningen om at besøge Kalvebod Fælled og tilbyde dem forskellige muligheder. Siden kan indeholde mindre motiverende elementer for at opnå et overordnet formål. Hvert lille element (tekstudformning, billedbrug, strukturering) motiverer til handling på et niveau, som tjener til det overordnede formål. (Jf. Hansen, Jens H.: Motiverende design, Frydenlund). Når vi designer, kan vi lade os inspirere af bestemte motivationsstrategier, som er afprøvet i mange forskellige situationer og har vist sig at fungere. Vi har tre former for virkemidler, som skal tilfredsstille tre forskellige behov hos brugerne (Jf. Hansen, Jens H.: Motiverende design, Frydenlund). Vi kan altså indrette vores design efter denne model. Vores virkemidler er, hvordan vi grafisk, sprogligt og strukturelt indretter hjemmesiden. Disse ting skal indrettes efter en brugers behov for at hjemmesiden er funktionel, at stoffet er relevant for den besøgende, og at man kan identificere sig følelsesmæssigt, emotionelt, så man føler sig tilpas og kommer igen. Informationsarkitektur Med sitets informationsarkitektur vil vi søge at skabe sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Dette for at gøre informationerne på vores site så lettilgængelige og letforståelige som muligt for brugerne.

8 Sitet skal være mindre tekst tungt og gerne bestå af en række grafik/billeder på de enkelte sider. Det visuelle fokus skal give lyst og inspiration til at besøge Kalvebod Fælled. Teksterne skal være skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog. Information og design skal laves så der samtidig ikke gås på kompromis med funktionaliteten. Strukturen i sitet vil være en simpel hierarkisk opbygning med et navigationsområde og faner til de enkelte menupunkter på hver underside. Herved opnås, at brugeren kan browse imellem de forskellige menupunkter uden at skulle gå tilbage til indekssiden eller foregående sider. Dette for at sikre, at informationerne, som brugeren måtte søge, er så tilgængelige som muligt. Det er vigtigt at vi prøver at forstå hvilken logik, vores brugere har, når de skal navigere sitet. Derved kan vi organisere informationerne på en sådan måde, at de er så letforståelige for dem som muligt. Det skal forhåbentlig være med til at skabe succes for vores site.

9

10 Bilag 2 - Koncept diagram