Referat af netværksdialogmøde den 7. september 2011 mellem jobcenternetværk 6 og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 12. september 2011 Jnr Referat af netværksdialogmøde den 7. september 2011 mellem jobcenternetværk 6 og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Deltagere: Jobcenter: Faxe Greve Køge Lejre Ringsted Roskilde Solrød Stevns Repræsenteret ved: Omsorgs- og Arbejdsmarkedschef Kasper Sonne Jobcenterchef Vibeke Dyhr Jobcenterchef Nadia Buchard Jobcenterchef Gorm Hjelm Andersen Centerleder Flemming Udbjørg Udviklingschef Jens Boe Rasmussen Jobcenterchef Susanne Frydenlund Afsnitsleder Lisbeth Jerritslev Jobcenterchef Anne Haarløv Sygedagpengeafsnitsleder Dorthe Mieritz Jobcenterchef Carsten Schultz Jobcenterchef Lotte Nielsen UTA-koordinator Rami Zouzou Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Kontorchef Marianne Sumborg mødeleder Specialkonsulent Birger Wamberg Fuldmægtig Peter Damsgaard Fuldmægtig Kristine Juul Pedersen Fuldmægtig Ann Kosecki Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Matchkategorisering efter indførelse af ny match-model 3. Unge og uddannelse 4. Erfaringer fra TTA-projektet 5. Afrunding og eventuelt 1. Velkomst og indledning 1/6

2 Beskæftigelsesregionen bød velkommen og præsenterede dagsorden for mødet og det udsendte materiale. Der var ikke yderligere punkter til dagsordenen. 2. Matchkategorisering efter indførelse af ny match-model Christina Hedlund fra Marselisborg indledte drøftelsen med et oplæg om matchkategorisering på baggrund af erfaringer fra en sagsgennemgang i Sorø, herunder årsager til den store stigning generelt i Østdanmark af personer i match 3. Christina Hedlund fremhævede, at sagerne samlet set er matchkategoriseret korrekt i halvdelen af sagerne i 70 % af matchgruppe 1-sagerne vurderes borgeren, at være korrekt matchkategoriseret, mens 30 % af sagerne kendetegnes ved, at der er tvivl, om borger er jobklar, dvs. bør matches som 2 er i 62 % af matchgruppe 3-sagerne er borgeren ikke matchkategoriseret korrekt. En fejlmatch kan, udover problemer ift. retssikkerheden, betyde at beskæftigelsesindsatsen ikke er tilstrækkelig effektiv og evt. forlænger ledighedsperioden (match 1), fordi der ikke bliver givet de rette tilbud. Ligesom der ikke sker tilstrækkelig progression i de langvarige sager ved passivgørelse af borgere (match 3). Erfaringer med den ny matchkategorisering hos jobcentrene i netværket Der er mindre forskelle ml. jobcentrene i netværket ift. fordelingen på matchkategorier herunder andelen af match 3 ere. Der var på mødet flg. meldinger fra jobcentrene og drøftelser herom: LAB-tilbuddene til svage ledige opleves ikke som tilstrækkelige, og derfor er det nogen gange nødvendigt at matche 3, imens der ydes andre sociale indsatser. Meldingen fra flere jobcentre var også, at kategoriseringen som 3 er ikke er ensbetydende med, at man ikke får tilbudt en indsats der gives således en intensiv indsats med andre tilbud end LAB-tilbud. Nogle jobcentre mente, at matchmodellen i praksis er vanskelig at håndtere entydigt, idet mange komplekse forhold har betydning, når man skal placere den ledige i én af de tre matchkategorier. Sagsbehandlerne er igennem en længere periode blevet vejledt til at matche positivt, dvs. fokusere på de lediges muligheder frem for barrierer, hvilket har stor indflydelse på fordelingen imellem match 1 og 2. En del ledige kan således kategoriseres som match 1½, men kun hvis der matches 2 kan de modtage de rigtige tilbud. Det er ikke nok at flytte borgere mellem matchkategorier der er brug for at måle progression for borgerne. Behov for øget fokus på at matchningen skal være mere dynamisk og mindre stationær. Der er behov for at styrke parallelindsatsen for borgere i match 3. Mange sagsbehandlere føler sig afmægtige ift. borgere med psykiske problemer, og 2/6

3 sagsbehandlerne mangler redskaber. Omfanget af match 3 skal ses i sammenhæng med, at jobcentrene har reduceret antallet af førtidspensionister. Målingerne siger intet om, hvorvidt man som match 2 er går direkte i job. Opsamling på drøftelsen Beskæftigelsesregionen vil i efteråret starte en undersøgelse af, hvilken indsats borgere i match 3 modtager. I den forbindelse vil Beskæftigelsesregionen kontakte nogle jobcentre for at høre, om der er interesse for at deltage i undersøgelsen. BRHS anbefalede: at jobcentrene reflekterer over Sorø-sagsgennemgangens resultater og overvejer disse i f.t. situationen m.m. i eget jobcenter. at jobcentrene henvender sig til BRHS for at få udleveret undervisningscases, hvis der er behov for yderligere kvalificering af matchkategorisering i jobcentrene. 3. Unge og uddannelse Marianne Sumborg indledte med en gennemgang af den aktuelle udvikling for unge ydelsesmodtagere i Østdanmark. For alle unge ydelsesmodtagere har der været en stigning på 1 % fra juli 2010 til juli Det dækker over en stigning på ca. 3 % for såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere samlet set. Stigningen har været størst for indsatsklare og passive kontanthjælpsmodtagere med en udvikling på hhv. 15 og 18 %. Særlige kendetegn ved udviklingen: Stor stigning for AC-dimittender (8 %). Som noget nyt er ledigheden for dimittender for faglærte nu oppe på samme niveau Ledigheden for kvinder stiger (9 %), medens ledigheden for mænd falder (-2 %). Det er modsat udviklingen tidligere 18 % af de unge hverken har eller er i gang med en uddannelse. Det gælder for 38 % af mænd med ikke-vestlig baggrund. På trods af den stigende dimittendledighed er det vigtigt at fremhæve, at beskæftigelsesfrekvensen er langt højere for unge med en uddannelse end unge uden en uddannelse. Der er således mange gode argumenter for at fastholde fokus på unge uden uddannelse. Beskæftigelsesregionen holdt herefter et oplæg om unges bevægelser mellem uddannelse, job og offentlig forsørgelse i Østdanmark fra oktober 2009 til april Oplægget var baseret på en analyse, der omfatter unge under 30 år, der pr. 1. oktober 2009 modtog a-dagpenge, kontant- og starthjælp (dvs. alle tre matchgrupper) i Østdanmark, i alt personer. I analysen ses på unge med 10. klasse som højeste fuldførte uddannelse og på unge med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Hovedpointerne i analysen er: 3/6

4 Meget høj andel af unge er i offentlig forsørgelse hele perioden (omkring 50 pct. for alle kommuner). Efter de 1½ år er samlet 66,2 pct. i offentlig forsørgelse. Kun lige omkring 10 pct. er i april 2011 i gang med i SU-uddannelse. Omkring 40 pct. går i selvforsørgelse men heraf kommer ca. halvdelen tilbage til offentlig forsørgelse. Samlet set er 23,5 pct. selvforsørgende efter 1½ år. Gruppen af selvforsørgede tæller også unge, der er i gang med en uddannelse med løn. Analysen peger hermed på, at der for unge uden uddannelse, som er på offentlig forsørgelse, er store udfordringer med at få dem i gang med en uddannelse og fastholdt heri. Der er behov for en markant og sammenhængende indsats mellem sektorer (beskæftigelsesindsats, social indsats, uddannelsesindsats m.m.) for at få flere i denne gruppe gennem en uddannelse. Den samlede analyse vedr. ovenstående forventes færdig i oktober Drøftelse af analysen og udfordringerne, der tegner sig på baggrund heraf Følgende emner blev berørt: Politisk opbakning Politisk opbakning er vigtig, når jobcentret henvender sig til forskellige samarbejdspartnere, fx virksomheder, a-kasser og udannelsessteder. Endvidere kan økonomisk tilskud fra bl.a. LBR være med til at muliggøre metodeudviklingsprojekter. Tilbudsviften/kortlægge aktører Greve Jobcenter har nedsat et ungeteam med henblik på at styrke ungeindsatsen. Der lægges vægt på at tilpasse tilbudsviften, så den matcher de unges behov. I Køge opfordres sagsbehandlerne løbende til at indberette behov for nye typer af tilbud, såfremt de eksisterende tilbud ikke matcher behovene hos de unge. I Stevns kortlægges aktørerne i ungeindsatsen, hvem kan der trækkes på inden for kommunens grænser hhv. uden for kommunen. Generelt er der stor opmærksomhed på at tilpasse tilbudsviften. Generel enighed blandt jobcentrene om vigtigheden af at få kortlagt alle aktører på ungeområdet og dermed afdækket alle snitflader, og medvirke til - hurtigst muligt at fange op på flest mulige i ungemålgruppen. Forretningsgange/organisering af indsatsen Mange jobcentre har etableret særlige ungeteam enten i jobcenterregi eller som Ringsted en ungeenhed på tværs af kommunens forvaltninger. En organisering med teams eller enheder, hvor de relevante aktører er placeret, bidrager til en bedre koordinering af indsatsen. Organiseringen af indsatsen kan således være afgørende for, at de unge bliver visiteret til de rigtige tilbud, herunder at tilbuddene afspejler de unges behov. Samtidig er det vigtigt, at forretningsgangene medvirker til at sikre, at de unge bliver samlet op, hvis de vender tilbage fra hhv. job og uddannelse (frafaldsproblematikken). Anvendelsen af mentorer Generelt lægger jobcentrene vægt på at anvende mentorer. Eksempelvis har Roskilde opbygget et korps på 150 mentorer. Hovedvægten af mentorernes opgaver ligger i beskæftigelsesindsatsen, men der kan også være behov for mentorer for at fastholde borgeren i job eller uddannelse eller sociale mentorer til en social indsats forud eller sideløbende med beskæftigelsesindsatsen. Det blev pointeret, at det er vigtigt at klæde mentorerne på til op- 4/6

5 gaven, at give dem de rigtige redskaber, således at der hele tiden er fokus på job og uddannelse. Forebyggende indsats for unge under 18 år I Solrød er indsatsen for de unge under 18 år organiseret i en tværgående matrix med nøglepersoner fra jobcentret og relevante forvaltninger. Her vil der være fokus på at implementere ungepakke 2. Generelt er der enighed om, at en tidlig og forebyggende indsats kan bidrage til, at de unge ikke havner på permanent forsørgelse. Psykiske lidelser 68 % af de unge har psykiske lidelser, hvordan håndteres denne problemstilling bedst? Der blev peget på vigtigheden af et godt samarbejde med sundheds-/behandlersystemet. Flere jobcentre pegede på inddragelse af ungdomspsykiatrien med henblik på at afdække de unges problemer. Samspillet mellem jobcentret og UU/uddannelsesinstitutioner De fleste jobcentre har etableret et samarbejdet med UU for de unge uden uddannelse. Både UU og uddannelsesinstitutioner anvender mentorer i indsatsen, for at fastholde de unge i uddannelse eller for at sikre hurtig indsats ved frafald. Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til mere systematisk at oplyse UU/jobcentrene om frafald fra uddannelserne. Opfølgning på drøftelsen Beskæftigelsesregionen bemærkede, at analysen om de unges bevægelser mellem job, uddannelse og offentlig forsørgelse vil blive fulgt op af et seminar for sagsbehandlere på ungeområdet med en præsentation og drøftelse af Marselisborgs anbefalingsnotat om ungeindsatsen. Jobcentrene udtrykte interesse for, at Jobcenter Ringsted præsenterer de foreløbige erfaringer fra ungeenheden i Ringsted på det kommende seminar. Beskæftigelsesregionen opfordrede desuden jobcentrene til at anvende regionens anbefalingsnotat om ungeindsatsen udarbejdet af Marselisborg (kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside). 4. Erfaringer fra TTA-projektet Sygedagpengeafsnitleder Dorthe Mieritz fra Roskilde Jobcenter holdt et oplæg om Jobcenter Roskildes erfaringer fra TTA-projektet. TTA-projektet er et to-årigt projektet (fra april 2010 til april 2012), der handler om at nedbringe langtidssygefraværet og muliggøre en hurtigere og varig tilbagevenden til arbejdet for borgere på sygedagpenge, der bliver visiteret til matchkategori 2 ved 8. uges opfølgningssamtale. Det særlige ved TTA-indsatsen er, en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats, hvor der koordineres mellem de forskellige indsatser, som har med den sygemeldte at gøre (arbejdspladsen, sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder). Projektet indebærer, at jobcentrene opretter et tværfagligt TTA-team og en klinisk enhed, og at udvalgte sagsbehandlere (TTA-koordinatorer) og TTA-teamet gennemgår en tre ugers 5/6

6 TTA-uddannelse, mens medlemmerne af den kliniske enhed deltager i dele af denne uddannelse. Roskilde Jobcenter pegede på følgende foreløbige erfaringer fra projektet: Pr. 1. juni 2011 har der været 541 sager igennem projektet og 66 % er blevet raskmeldt. Projektet har betydet en hurtigere afklaring af sagerne (hurtigere afdækning af borgerens problem). Projektet har medført en tættere dialog med sundhedssektoren og nedbrydning af sprogbarrierer pga. mere samarbejde direkte mellem læger Internt har projektet budt på en række udfordringer i forhold til ressourcetræk men også en række positive afledte effekter som fx. systematisk vidensdeling og kompetenceudvikling. Der foreligger endnu ikke tal for, hvorvidt TTA-indsatsen har en effekt på de sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejde (det kommer med i en analyse, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø offentliggør ultimo 2012). De første foreløbige analyser, der er foretaget af forsøget peger på, at borgere og sagsbehandlere er positive i deres vurdering af TTA-indsatsen. 5. Afrunding og eventuelt Det blev aftalt, at præsentationen af Ringsteds ungeindsats afholdes på et særskilt seminar for alle interesserede jobcentre og dermed ikke som tidligere foreslået - på næste netværksmøde. Det blev fremhævet, at netværksmødet havde været interessant, og at lokalet var velegnet til formålet. Næste runde af dialogmøder er aftalt som individuelle møder med det enkelte jobcenter, og starter i slutningen af oktober /6