Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer"

Transkript

1 Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr ) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr ) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003

2 Forord Forord Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i forbindelse med afgangsprojekt efteråret Projektet er udført i samarbejde med Lilleheden Advance A/S, ved BYG DTU og Ørsted DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport: Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt for os at lave dette projekt. Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG DTU har fungeret som vejleder på projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning. Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os. Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted DTU har fungeret som medvejleder på projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning. Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af materialer. Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser. Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige assistance i forbindelse med forsøgene. Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.

3 Forord Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer. Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG DTU og hans fantastiske håndværkersjak for god assistance. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 10. januar 2003 Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen Stud. Ing. Louise Eriksen

4 Resumé Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas. Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale, som også byggemæssigt har mange fordele. Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet. Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m 2. På hvert dæk er der lavet en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra Hz. Hvorved det, udover at vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, også er muligt at klassificere dem efter DS 490. Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser, opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner. Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i frekvenser fra Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele måleområdet.

5 Resumé Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé Indledning Baggrund Formål Struktur Teori Lyd Lyd i rum Lydisolation Luftlydisolation Trinlydniveau Standarder Luftlydisolation Trinlydniveau Lydklassificering Massivtræ som byggemateriale Massive Træelementer Spændvidde Konstruktionsdetaljer Forsøgsgennemgang Beskrivelse af målerum Usikkerhed fra flanketransmission Målemetoder Forsøgsopstilling Resultatbehandling Bærende konstruktion Svømmende gulv Grundkonstruktion Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner Lokalt og resonant reagerende gulve...41

7 Indholdsfortegnelse Resonant reagerende gulve Lokalt reagerende gulve Dæk Ekstra masse Betonfliser og sand Betonfliser Sand Gips i øverste dæklag Resultattabeller over dæk med ekstra masse Nedhængt loft mm nedhængt gipsloft Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm mm nedhængt gipsloft Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm Trinlyddæmpning med parket Parketgulv Resultattabel over dæk med parketgulv Datablade Konklusion Generelt Svømmende gulv Nedhængt gipsloft Parket Supplerende målinger Efterskrift Litteraturhenvisning Supplerende Litteratur Web-litteratur...97

8 Indledning Side 7 1 Indledning 1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er, at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur, harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som er simpelt at konstruere. Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun blive behandlet overfladisk i denne rapport. For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber. Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri kombineres med beton.

9 Indledning Side Formål Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i henhold til de danske standarder. 1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger: Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet. Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten. Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske standarder, der refereres til i rapporten. Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt. Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb. Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene. Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene. Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger. Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst. Kap 10, Litteraturhenvisning.

10 Teori Side 9 2 Teori Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende. 2.1 Lyd Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum, hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd. Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer, lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks. bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af disse.

11 Teori Side 10 Tværbølger Bøjningsbølger Længdebølger Forskydningsbølger Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger Quasilongitudinalbølger Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2]. I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne c B er frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne c s er konstant i et givet medie.

12 Teori Side 11 B c 2 4 B = πf (m/s) ( 2.1) m Gh c s = (m/s) ( 2.2) m hvor c B er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m 2, c s er forskydningsbølgernes hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m. Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen f s, som er defineret ved den frekvens, hvor c B = c s. f s 2 cs m = (Hz) ( 2.3) 2π B Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3 oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved f s /2 [3]. Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien ~ p, som er kvadratroden af middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root mean square (RMS): ~ p 1 T2 2 = p dt (Pa) T T ( 2.4) T1 2 1 hvor T 1 og T 2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4]. Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet L p, som er niveauet i decibel (), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi over kvadratet på en standard referenceværdi p 0 :

13 Teori Side 12 ~ 2 p ~ p L p = 10 log = 20 log ( re 20 µ Pa) 2 p p [5] ( 2.5) 0 0 Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte. Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer Lyd i rum Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige, kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt. Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 fra energitilførslen afbrydes. Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen. Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine s formel: 0,16V T = (s) ( 2.6) A hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m 3 og A er det ækvivalente absorptionsareal [6].

14 Teori Side Lydisolation I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation. Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet, mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter Luftlydisolation Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele, flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt flanketransmission, angives, R, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission, hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som: S R = L1 L2 + 10log () ( 2.7) A hvor R er reduktionstallet i, L 1 og L 2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m 2 af prøvelegemet og A er det ækvivalente absorptionsareal i m 2 [7]. Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd, disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige

15 Teori Side 14 konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende frekvensområde. For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO indtegnes reduktionstallene for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra Hz i et diagram, sammen med en standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 ved 500 Hz, se figur 2.2. Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 i nogle af frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes R w. 60 R () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R vurderingskurve for R Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som DS/EN ISO I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet frekvensområde fra Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C , bruges ved lydklasserne A og B, mens DS/EN ISO stadig er gældende ved lydklasserne C og D. C = L p, A Rw () ( 2.8)

16 Teori Side 15 hvor C er den spektrale korrektion for luftlyd, L p,a er den midlede A-vægtede difference mellem senderrum og modtagerrum, og R w er det samlede vægtede reduktionstal ifølge DS/EN ISO [8] Trinlydniveau Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine. Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på m h = 500 g. Hamrene leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en slagfrekvens f s = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som L n. Trinlydsniveauet, L n, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres som: A2 2 10log L n = L + () ( 2.9) A0 hvor L n er trinlydniveauet i, L 2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i, A 2 er modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A 0 =10m 2 er et referenceareal [9]. Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation, trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i henhold til DS/EN ISO en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog ordinatværdien 60 ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8. Det vægtede trinlydniveau betegnes L n,w.

17 Teori Side L n () Frekvens (Hz) Trinlydniveau, L n Vurderingskurve for L n Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet, men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes. C 2500 = Ln, sum Ln, w 15 () ( 2.10) 50 hvor C er den spektrale korrektion for trinlyd, L n,sum er summen af de målte lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra Hz og L n,w er er det samlede vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil det være bidraget fra de øverste 10 der dominerer C-vægtningen.

18 Standarder Side 17 3 Standarder Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig. De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11]. 3.1 Luftlydisolation Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende reduktionstal, R' w eller R' w +C Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer Land Klasse A Klasse B Klasse C R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Klasse D R' w Danmark, DS / - 55 Sverige / Norge / - 55 Finland 55 / -

19 Standarder Side 18 Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S 98 vertikalt 53/- horisontalt 52/- R' w Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / - Tabel 3.3 Mellem rækkehuse Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C R' w Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / -

20 Standarder Side Trinlydniveau Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede trinlydniveauer, L' n,w og L' n,w +C i, Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 38 - / / - 53 Sverige 50 / / / Norge - / 38 - / / - 53 Finland 53 / - Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / -

21 Standarder Side 20 Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 48 - / / - 63 Sverige 56 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 63 / - Tabel 3.7 I rækkehuse Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / Lydklassificering Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger: Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis forstyrres af lyd eller støj. Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj.

22 Standarder Side 21 Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R w +C , på 48 og et trinlydniveau, L n,w +C i, , på 63 vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang lydisolationen forbedres med 5, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller tilfredsstillende [12]. Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør 100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet. Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.

23 Massivtræ som byggemateriale Side 22 4 Massivtræ som byggemateriale Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark. Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på. Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark By Type Antal etager Byggeår Århus Administration 2 etager 1998 Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999 Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000 Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001 Estrup Åbne stalde 1 etage 2001 Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002 Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002 Århus Ældreboliger 2 etager 2002 En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet. I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig løsning trods de dyrere materialer. Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.

24 Massivtræ som byggemateriale Side 23 Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december 1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere. Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav. En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton, gips og sand for at opfylde kravene. Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold. Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale, hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger. Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en given konstruktion. I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,

Lydisolering DEL 2. -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer. Af Louise Eriksen Christine V.J. Ejlersen

Lydisolering DEL 2. -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer. Af Louise Eriksen Christine V.J. Ejlersen Lydisolering DEL 2 -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer Af Christine V.J. Ejlersen Forskningprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU Forår 3 Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Gulve og akustik Juli 2013

Gulve og akustik Juli 2013 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015 fermacell Juni 2015 38 Information Koncerthuset i DR Byen, København, Danmark Bygherre Arkitekt Akustiker Ingeniør Entreprenør projektering Danmarks Radio (DR) Jean Nouvel, Paris, VLA Vilhelm Lauritzen,

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC-100272 Sagsnr.: T204138 Side 1 af 36 9. september 2013. DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER

BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 3 Konklusion 5 Projektbeskrivelse 8 Projektorganisation 9 Resultater 10 - beskrivelse

Læs mere

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Forord Denne vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen indeholder en række anbefalinger og vejledende projekteringsværdier for lydforhold

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

Lyd i tekniske installationer

Lyd i tekniske installationer Lyd i tekniske installationer Kompetencebrochure Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Lydmæssige forhold i tekniske installationer 5 2 Lydniveau fra installationer med Geberit systemer 19 3 Geberit

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

GLUNZ SCANDINAVIA A/S

GLUNZ SCANDINAVIA A/S Produktbeskrivelse CEMSPÅN er cementbundne spånplader, et pladeprodukt til brug i byggeindustrien. Pladerne fremstilles ved presning af træspåner med tilsætning af Portland cement - og kemiske tilsætningsstoffer.

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS MÅLEUDSTYR HOS DE GODKENDTE LABORATORIER Orientering nr. 3 Ole F. Carlsen/Torben Holm Pedersen 2-7-19 OVERSIGT OVER MÅLEUDSTYR LYDTRYKMÅLING FFT-ANALYSE BÅNDOPTAGELSE OKTAVANALYSE

Læs mere

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring. Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.dk Nye forsøg har vist hvordan man billigt og enkelt opnår den bedste

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR. 2008. Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR. 2008. Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Helvægge og dæk af letbeton Lydisolering HÆFTE NR. APR. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Referencer.... Lydbestemmelser... -5. Boliger

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk

Læs mere

Isokorb referencer WE KNOWHOW

Isokorb referencer WE KNOWHOW Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2 Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld www.air2trust.com Primære egenskaber Nye testede brandsikringsprodukter WH25 seriens runde brandspjæld giver maksimal beskyttelse ved at forhindre brand i at sprede

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læggevejledning P A R K E T

Læggevejledning P A R K E T Læggevejledning P A R K E T For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O G

Læs mere

Montagevejledning. wedi Fundo gulvelementer med indbygget fald og afløb DKNYHED

Montagevejledning. wedi Fundo gulvelementer med indbygget fald og afløb DKNYHED Montagevejledning wedi Fundo gulvelementer med indbygget fald og afløb DKNYHED Fordele med wedi gulvløsninger wedi produkter er 100 % vandtætte og du opnår dermed ingen former for fugt og ingen skimmelsvamp

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere

Værdien af god akustik i bygninger

Værdien af god akustik i bygninger DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Bruksanvisning Golvvärmekit Lattialämmityssarjan käyttöohjeet Manual Floor Heating Kit Brugsanvisning Gulvvarmekit

Bruksanvisning Golvvärmekit Lattialämmityssarjan käyttöohjeet Manual Floor Heating Kit Brugsanvisning Gulvvarmekit DVK-00094-001 DANSK VARMEKABEL A/S Bruksanvisning Golvvärmekit Lattialämmityssarjan käyttöohjeet Manual Floor Heating Kit Brugsanvisning Gulvvarmekit S HandyKit 10 komplet HandyKit 10 Standard Brugsanvisning

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri

Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri Side 1 af 33 Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration Rekvirent: By- og Boligministeriet September 1999 Side 2 af 33

Læs mere