Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

Transkript

1 Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr ) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr ) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003

2 Forord Forord Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i forbindelse med afgangsprojekt efteråret Projektet er udført i samarbejde med Lilleheden Advance A/S, ved BYG DTU og Ørsted DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport: Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt for os at lave dette projekt. Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG DTU har fungeret som vejleder på projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning. Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os. Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted DTU har fungeret som medvejleder på projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning. Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af materialer. Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser. Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige assistance i forbindelse med forsøgene. Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.

3 Forord Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer. Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG DTU og hans fantastiske håndværkersjak for god assistance. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 10. januar 2003 Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen Stud. Ing. Louise Eriksen

4 Resumé Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas. Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale, som også byggemæssigt har mange fordele. Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet. Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m 2. På hvert dæk er der lavet en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra Hz. Hvorved det, udover at vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, også er muligt at klassificere dem efter DS 490. Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser, opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner. Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i frekvenser fra Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele måleområdet.

5 Resumé Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé Indledning Baggrund Formål Struktur Teori Lyd Lyd i rum Lydisolation Luftlydisolation Trinlydniveau Standarder Luftlydisolation Trinlydniveau Lydklassificering Massivtræ som byggemateriale Massive Træelementer Spændvidde Konstruktionsdetaljer Forsøgsgennemgang Beskrivelse af målerum Usikkerhed fra flanketransmission Målemetoder Forsøgsopstilling Resultatbehandling Bærende konstruktion Svømmende gulv Grundkonstruktion Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner Lokalt og resonant reagerende gulve...41

7 Indholdsfortegnelse Resonant reagerende gulve Lokalt reagerende gulve Dæk Ekstra masse Betonfliser og sand Betonfliser Sand Gips i øverste dæklag Resultattabeller over dæk med ekstra masse Nedhængt loft mm nedhængt gipsloft Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm mm nedhængt gipsloft Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm Trinlyddæmpning med parket Parketgulv Resultattabel over dæk med parketgulv Datablade Konklusion Generelt Svømmende gulv Nedhængt gipsloft Parket Supplerende målinger Efterskrift Litteraturhenvisning Supplerende Litteratur Web-litteratur...97

8 Indledning Side 7 1 Indledning 1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er, at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur, harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som er simpelt at konstruere. Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun blive behandlet overfladisk i denne rapport. For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber. Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri kombineres med beton.

9 Indledning Side Formål Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i henhold til de danske standarder. 1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger: Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet. Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten. Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske standarder, der refereres til i rapporten. Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt. Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb. Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene. Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene. Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger. Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst. Kap 10, Litteraturhenvisning.

10 Teori Side 9 2 Teori Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende. 2.1 Lyd Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum, hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd. Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer, lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks. bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af disse.

11 Teori Side 10 Tværbølger Bøjningsbølger Længdebølger Forskydningsbølger Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger Quasilongitudinalbølger Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2]. I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne c B er frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne c s er konstant i et givet medie.

12 Teori Side 11 B c 2 4 B = πf (m/s) ( 2.1) m Gh c s = (m/s) ( 2.2) m hvor c B er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m 2, c s er forskydningsbølgernes hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m. Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen f s, som er defineret ved den frekvens, hvor c B = c s. f s 2 cs m = (Hz) ( 2.3) 2π B Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3 oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved f s /2 [3]. Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien ~ p, som er kvadratroden af middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root mean square (RMS): ~ p 1 T2 2 = p dt (Pa) T T ( 2.4) T1 2 1 hvor T 1 og T 2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4]. Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet L p, som er niveauet i decibel (), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi over kvadratet på en standard referenceværdi p 0 :

13 Teori Side 12 ~ 2 p ~ p L p = 10 log = 20 log ( re 20 µ Pa) 2 p p [5] ( 2.5) 0 0 Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte. Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer Lyd i rum Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige, kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt. Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 fra energitilførslen afbrydes. Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen. Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine s formel: 0,16V T = (s) ( 2.6) A hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m 3 og A er det ækvivalente absorptionsareal [6].

14 Teori Side Lydisolation I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation. Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet, mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter Luftlydisolation Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele, flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt flanketransmission, angives, R, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission, hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som: S R = L1 L2 + 10log () ( 2.7) A hvor R er reduktionstallet i, L 1 og L 2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m 2 af prøvelegemet og A er det ækvivalente absorptionsareal i m 2 [7]. Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd, disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige

15 Teori Side 14 konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende frekvensområde. For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO indtegnes reduktionstallene for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra Hz i et diagram, sammen med en standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 ved 500 Hz, se figur 2.2. Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 i nogle af frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes R w. 60 R () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R vurderingskurve for R Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som DS/EN ISO I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet frekvensområde fra Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C , bruges ved lydklasserne A og B, mens DS/EN ISO stadig er gældende ved lydklasserne C og D. C = L p, A Rw () ( 2.8)

16 Teori Side 15 hvor C er den spektrale korrektion for luftlyd, L p,a er den midlede A-vægtede difference mellem senderrum og modtagerrum, og R w er det samlede vægtede reduktionstal ifølge DS/EN ISO [8] Trinlydniveau Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine. Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på m h = 500 g. Hamrene leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en slagfrekvens f s = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som L n. Trinlydsniveauet, L n, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres som: A2 2 10log L n = L + () ( 2.9) A0 hvor L n er trinlydniveauet i, L 2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i, A 2 er modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A 0 =10m 2 er et referenceareal [9]. Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation, trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i henhold til DS/EN ISO en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog ordinatværdien 60 ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8. Det vægtede trinlydniveau betegnes L n,w.

17 Teori Side L n () Frekvens (Hz) Trinlydniveau, L n Vurderingskurve for L n Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet, men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes. C 2500 = Ln, sum Ln, w 15 () ( 2.10) 50 hvor C er den spektrale korrektion for trinlyd, L n,sum er summen af de målte lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra Hz og L n,w er er det samlede vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil det være bidraget fra de øverste 10 der dominerer C-vægtningen.

18 Standarder Side 17 3 Standarder Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig. De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11]. 3.1 Luftlydisolation Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende reduktionstal, R' w eller R' w +C Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer Land Klasse A Klasse B Klasse C R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Klasse D R' w Danmark, DS / - 55 Sverige / Norge / - 55 Finland 55 / -

19 Standarder Side 18 Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S 98 vertikalt 53/- horisontalt 52/- R' w Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / - Tabel 3.3 Mellem rækkehuse Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C R' w Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / -

20 Standarder Side Trinlydniveau Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede trinlydniveauer, L' n,w og L' n,w +C i, Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 38 - / / - 53 Sverige 50 / / / Norge - / 38 - / / - 53 Finland 53 / - Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / -

21 Standarder Side 20 Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 48 - / / - 63 Sverige 56 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 63 / - Tabel 3.7 I rækkehuse Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / Lydklassificering Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger: Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis forstyrres af lyd eller støj. Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj.

22 Standarder Side 21 Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R w +C , på 48 og et trinlydniveau, L n,w +C i, , på 63 vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang lydisolationen forbedres med 5, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller tilfredsstillende [12]. Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør 100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet. Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.

23 Massivtræ som byggemateriale Side 22 4 Massivtræ som byggemateriale Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark. Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på. Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark By Type Antal etager Byggeår Århus Administration 2 etager 1998 Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999 Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000 Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001 Estrup Åbne stalde 1 etage 2001 Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002 Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002 Århus Ældreboliger 2 etager 2002 En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet. I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig løsning trods de dyrere materialer. Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.

24 Massivtræ som byggemateriale Side 23 Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december 1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere. Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav. En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton, gips og sand for at opfylde kravene. Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold. Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale, hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger. Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en given konstruktion. I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,