Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer"

Transkript

1 Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr ) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr ) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003

2 Forord Forord Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i forbindelse med afgangsprojekt efteråret Projektet er udført i samarbejde med Lilleheden Advance A/S, ved BYG DTU og Ørsted DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport: Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt for os at lave dette projekt. Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG DTU har fungeret som vejleder på projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning. Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os. Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted DTU har fungeret som medvejleder på projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning. Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af materialer. Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser. Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige assistance i forbindelse med forsøgene. Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.

3 Forord Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer. Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG DTU og hans fantastiske håndværkersjak for god assistance. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 10. januar 2003 Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen Stud. Ing. Louise Eriksen

4 Resumé Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas. Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale, som også byggemæssigt har mange fordele. Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet. Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m 2. På hvert dæk er der lavet en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra Hz. Hvorved det, udover at vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, også er muligt at klassificere dem efter DS 490. Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser, opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner. Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i frekvenser fra Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele måleområdet.

5 Resumé Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé Indledning Baggrund Formål Struktur Teori Lyd Lyd i rum Lydisolation Luftlydisolation Trinlydniveau Standarder Luftlydisolation Trinlydniveau Lydklassificering Massivtræ som byggemateriale Massive Træelementer Spændvidde Konstruktionsdetaljer Forsøgsgennemgang Beskrivelse af målerum Usikkerhed fra flanketransmission Målemetoder Forsøgsopstilling Resultatbehandling Bærende konstruktion Svømmende gulv Grundkonstruktion Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner Lokalt og resonant reagerende gulve...41

7 Indholdsfortegnelse Resonant reagerende gulve Lokalt reagerende gulve Dæk Ekstra masse Betonfliser og sand Betonfliser Sand Gips i øverste dæklag Resultattabeller over dæk med ekstra masse Nedhængt loft mm nedhængt gipsloft Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm mm nedhængt gipsloft Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm Trinlyddæmpning med parket Parketgulv Resultattabel over dæk med parketgulv Datablade Konklusion Generelt Svømmende gulv Nedhængt gipsloft Parket Supplerende målinger Efterskrift Litteraturhenvisning Supplerende Litteratur Web-litteratur...97

8 Indledning Side 7 1 Indledning 1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er, at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur, harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som er simpelt at konstruere. Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun blive behandlet overfladisk i denne rapport. For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber. Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri kombineres med beton.

9 Indledning Side Formål Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i henhold til de danske standarder. 1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger: Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet. Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten. Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske standarder, der refereres til i rapporten. Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt. Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb. Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene. Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene. Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger. Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst. Kap 10, Litteraturhenvisning.

10 Teori Side 9 2 Teori Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende. 2.1 Lyd Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum, hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd. Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer, lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks. bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af disse.

11 Teori Side 10 Tværbølger Bøjningsbølger Længdebølger Forskydningsbølger Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger Quasilongitudinalbølger Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2]. I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne c B er frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne c s er konstant i et givet medie.

12 Teori Side 11 B c 2 4 B = πf (m/s) ( 2.1) m Gh c s = (m/s) ( 2.2) m hvor c B er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m 2, c s er forskydningsbølgernes hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m. Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen f s, som er defineret ved den frekvens, hvor c B = c s. f s 2 cs m = (Hz) ( 2.3) 2π B Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3 oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved f s /2 [3]. Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien ~ p, som er kvadratroden af middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root mean square (RMS): ~ p 1 T2 2 = p dt (Pa) T T ( 2.4) T1 2 1 hvor T 1 og T 2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4]. Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet L p, som er niveauet i decibel (), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi over kvadratet på en standard referenceværdi p 0 :

13 Teori Side 12 ~ 2 p ~ p L p = 10 log = 20 log ( re 20 µ Pa) 2 p p [5] ( 2.5) 0 0 Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte. Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer Lyd i rum Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige, kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt. Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 fra energitilførslen afbrydes. Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen. Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine s formel: 0,16V T = (s) ( 2.6) A hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m 3 og A er det ækvivalente absorptionsareal [6].

14 Teori Side Lydisolation I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation. Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet, mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter Luftlydisolation Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele, flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt flanketransmission, angives, R, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission, hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som: S R = L1 L2 + 10log () ( 2.7) A hvor R er reduktionstallet i, L 1 og L 2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m 2 af prøvelegemet og A er det ækvivalente absorptionsareal i m 2 [7]. Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd, disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige

15 Teori Side 14 konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende frekvensområde. For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO indtegnes reduktionstallene for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra Hz i et diagram, sammen med en standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 ved 500 Hz, se figur 2.2. Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 i nogle af frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes R w. 60 R () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R vurderingskurve for R Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som DS/EN ISO I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet frekvensområde fra Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C , bruges ved lydklasserne A og B, mens DS/EN ISO stadig er gældende ved lydklasserne C og D. C = L p, A Rw () ( 2.8)

16 Teori Side 15 hvor C er den spektrale korrektion for luftlyd, L p,a er den midlede A-vægtede difference mellem senderrum og modtagerrum, og R w er det samlede vægtede reduktionstal ifølge DS/EN ISO [8] Trinlydniveau Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine. Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på m h = 500 g. Hamrene leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en slagfrekvens f s = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som L n. Trinlydsniveauet, L n, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres som: A2 2 10log L n = L + () ( 2.9) A0 hvor L n er trinlydniveauet i, L 2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i, A 2 er modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A 0 =10m 2 er et referenceareal [9]. Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation, trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i henhold til DS/EN ISO en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog ordinatværdien 60 ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8. Det vægtede trinlydniveau betegnes L n,w.

17 Teori Side L n () Frekvens (Hz) Trinlydniveau, L n Vurderingskurve for L n Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet, men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes. C 2500 = Ln, sum Ln, w 15 () ( 2.10) 50 hvor C er den spektrale korrektion for trinlyd, L n,sum er summen af de målte lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra Hz og L n,w er er det samlede vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil det være bidraget fra de øverste 10 der dominerer C-vægtningen.

18 Standarder Side 17 3 Standarder Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig. De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11]. 3.1 Luftlydisolation Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende reduktionstal, R' w eller R' w +C Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer Land Klasse A Klasse B Klasse C R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Klasse D R' w Danmark, DS / - 55 Sverige / Norge / - 55 Finland 55 / -

19 Standarder Side 18 Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S 98 vertikalt 53/- horisontalt 52/- R' w Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / - Tabel 3.3 Mellem rækkehuse Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C R' w Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / -

20 Standarder Side Trinlydniveau Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede trinlydniveauer, L' n,w og L' n,w +C i, Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 38 - / / - 53 Sverige 50 / / / Norge - / 38 - / / - 53 Finland 53 / - Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / -

21 Standarder Side 20 Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 48 - / / - 63 Sverige 56 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 63 / - Tabel 3.7 I rækkehuse Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / Lydklassificering Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger: Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis forstyrres af lyd eller støj. Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj.

22 Standarder Side 21 Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R w +C , på 48 og et trinlydniveau, L n,w +C i, , på 63 vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang lydisolationen forbedres med 5, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller tilfredsstillende [12]. Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør 100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet. Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.

23 Massivtræ som byggemateriale Side 22 4 Massivtræ som byggemateriale Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark. Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på. Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark By Type Antal etager Byggeår Århus Administration 2 etager 1998 Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999 Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000 Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001 Estrup Åbne stalde 1 etage 2001 Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002 Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002 Århus Ældreboliger 2 etager 2002 En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet. I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig løsning trods de dyrere materialer. Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.

24 Massivtræ som byggemateriale Side 23 Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december 1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere. Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav. En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton, gips og sand for at opfylde kravene. Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold. Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale, hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger. Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en given konstruktion. I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Lydisolering DEL 2. -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer. Af Louise Eriksen Christine V.J. Ejlersen

Lydisolering DEL 2. -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer. Af Louise Eriksen Christine V.J. Ejlersen Lydisolering DEL 2 -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer Af Christine V.J. Ejlersen Forskningprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU Forår 3 Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført

Læs mere

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed. Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af

Læs mere

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygningsakustisk målerapport

Bygningsakustisk målerapport Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Trinlydniveau med Knudsen lydbrik og Zylomer. Dato 27. august 2012 Målested Rekvirent Skejbygårdsvej 19-21, Bygning C, 8240 Risskov Tore Brøcker, Sahl Arkitekter,

Læs mere

Gulve og akustik Juli 2013

Gulve og akustik Juli 2013 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering

Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering Rapport Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering Udført for SBi, Statens Byggeforskningsinstitut Sagsnr.: A581529 Side 1 af 37 3. juli 2015 DELTA Venlighedsvej 4

Læs mere

Rymarksvej 23, Hellerup - Trinlydmåling

Rymarksvej 23, Hellerup - Trinlydmåling ÅF-Ingemansson Rathsacksvej 1, DK-1862 Frederiksberg C, Denmark Telefon +45 3555 7017 Fax +45 3555 7018 www.ingemansson.com Rapport Udført af et akkrediteret laboratorium Projekt: 545821 Rapport: 545821

Læs mere

Bygningsakustisk målerapport

Bygningsakustisk målerapport Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Udarbejdet: Niels Uhre Christensen Ringdams Kobbel 50 7100 Vejle nuc@iot.dk Side 2/10 lndholdsfortegnelse

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Rekvirent: L1 318 (Knudsens kiler) db 53 db 53+1=54 db ja L2 318 (Harpun kiler + lydbrik) db 53 db 53+1=54 db ja

Rekvirent: L1 318 (Knudsens kiler) db 53 db 53+1=54 db ja L2 318 (Harpun kiler + lydbrik) db 53 db 53+1=54 db ja PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Tekst skrevet med kursiv ligger uden for den akkrediterede tekniske prøvning. Reg.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 MÅLEOBJEKT 3 3 MÅLEMETODE MM. 3. 3.1 Anvendte målemetoder 3. 3.2 Anvendt måleudstyr 3. 3.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 MÅLEOBJEKT 3 3 MÅLEMETODE MM. 3. 3.1 Anvendte målemetoder 3. 3.2 Anvendt måleudstyr 3. 3. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Tekst skrevet med kursiv ligger uden for den akkrediterede tekniske prøvning. Reg.

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj Sådan dæmper du støj 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. 20 % af beboere er generet af støj Nabostøj i etageejendomme Mange oplever nabostøj i etageejendomme som et stort

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

Rekvirent: α w 1 Fraster 5 mm filt Direkte monteret - 11,02 0,15 E (H)

Rekvirent: α w 1 Fraster 5 mm filt Direkte monteret - 11,02 0,15 E (H) PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Fraster Side 1 af 10 sider Rapport nr.: P2.036.12 Glostrup den 24. juli 2012 Sag: 35.3457.03

Læs mere

GI medvirker til at bekæmpe problemet i samarbejdet www.stojpartner.dk SIDE 3 AF 32

GI medvirker til at bekæmpe problemet i samarbejdet www.stojpartner.dk SIDE 3 AF 32 Nabostøj 32 Indhold Nedhængte lofter... 4 Væg... 6 Bærende gulve... 8 Stålbeslag (Hatteprofiler)... 8 Vibrationsdæmpere... 11 Gulvstrøer på tværs af bjælker... 13 Svømmende gulve... 15 Træfiberunderlag

Læs mere

klik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist

klik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist klik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist Monter loftet i en fart med Gyproc GK systemet Gyproc GK er et bæresystem af stål til nedhængte

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler Udført for Fraster ApS DANAK 100/1871 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Bygningsakustisk målerapport

Bygningsakustisk målerapport Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Trinlydniveau fra etageadskillelse med i DAFA Silence WB20 Dato 28. september 2009 Målested Rekvirent Prøvebolig Tranbjerg G3 mockup opstillet på Lupinvej 18

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash Udført for Fraster ApS DANAK 100/1870 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Lydkrav for lette konstruktioner

Lydkrav for lette konstruktioner Side 1 af 20 Lydkrav for lette konstruktioner Rapport udarbejdet af Dan Brøsted Pedersen DELTA Akustik & Vibration Rekvirent: By- og Boligministeriet September 1999 Side 2 af 20 Forord I forbindelse med

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade Rekvirent: SkanDek Tagelementfabrik A/S AV 1182/09

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979

Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979 7 S,B/1'A'P/' Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979 I Bygningers lydisolering JØRGEN KRISTENSEN HENRIK NISSEN ERIK WIUFF (J{) rff'tj? STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT.ey:.

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning 243 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014 Titel Lydisolering mellem boliger eksisterende

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015 fermacell Juni 2015 38 Information Koncerthuset i DR Byen, København, Danmark Bygherre Arkitekt Akustiker Ingeniør Entreprenør projektering Danmarks Radio (DR) Jean Nouvel, Paris, VLA Vilhelm Lauritzen,

Læs mere

Gyptone akustikvægsløsninger

Gyptone akustikvægsløsninger Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Gyptone akustikvægløsninger

Gyptone akustikvægløsninger Gyptone akustikvægløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutterekko og bedre taleforståelighed Akustisk regulering af nye og eksisterende rum. Gyptone akustikvægløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling

Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 1 Juli 2012 Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling Udarbejdet af BC Lydforhold ApS v. Bent Christensen i samarbejde med

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

LENTO ------------------------------------------------------

LENTO ------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------ Vinkellyddæmper til rektangulære kanaler ---------------------------------------------------------------------- GENERELT er meget anvendelig både

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Boliger... 7 2.1 Lydisolation... 8 2.2 Støj

Læs mere

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen

Rapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

3.4 Etagedæk og Lofter

3.4 Etagedæk og Lofter Projektering / Etagedæk og Lofter 3. Etagedæk og Lofter Projektering 3. Gyproc Håndbog 9 271 Projektering / Etagedæk og Lofter 3. Etagedæk og Lofter Indhold 3..0 Indledning... 273 Dimensionering... 27

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

LARGO -----------------------------------------------------

LARGO ----------------------------------------------------- ----------------------------------------------------- Vinkellyddæmper med indsnævret tilslutning til rektangulære kanaler ---------------------------------------------------------------------- GENERELT

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

FireFree B780 Brandpakning

FireFree B780 Brandpakning Vare nr. Navn / Type Opt. rør dimension EAN nr. 10201 FireFree B780 55 mm < Ø55 mm 5705673001402 10205 FireFree B780 75 mm Ø55-75 mm 5705673001426 10227 FireFree B780 82 mm Ø76-82 mm 5705673001433 10209

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere