KOMMENTARSKABELON. Ændring: Der findes i alt 3 klasser af bygningsdele i

Transkript

1 KOMMENTARSKABELON Dato Dokument 22. marts 2012 ccs_hoeringsrapport_klassifikation _af_bygningsdele_- _inkl_bilag_ docx_.pdf Udfyldt af: Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps Navn på person er figur CPC ADJ Side 3 Redaktionel Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Der findes i alt 3 klasser af bygningsdele i CCS CPC ADJ Side 3 Redaktionel Citat. CCS klassifikation af bygningsdele er baseret på rådata fra DBK(2006), der er renset for tilhørsforhold CPC ADJ Side 6 Redaktionel Kravspecifikationen nævner ikke input til krav der er affødt af projekt CPC ADJ Afsnit 6 Redaktionel Afsnittet forklarer kun overfladisk hvilke krav CCS Identifikation vil stille til CCS Klassifikation og hvordan klassifikationekravene fra hvert bygningsdels ID addresseres. Der findes i alt 3 hovedklasser af bygningsdele i CCS Gør det tydeligt hvilke rådata der er tale om. Er det udelukkende klassifikationstabne er der indgået andet materiale? Hvad vil det sige at rådata er renset fra tilhørsforhold? -> omformuler Gør det klart hvorvidt anbefalinger fra projekt udgør krav for klassifikationsprojektet. Opsummer de krav anbefalinger der er affødt af projekt og beskriv eksplicit hvordan de addresseres for hvert ID i den udarbejdede klassifikation, og ikke blot ved eksempler. Tilføj en beskrivelse af de forskellige ID der er udarbejdet af projektgruppen.

2 er figur CPC ADJ Side 7 Teknisk Det står ikke helt klart på hvilken baggrund der er defineret tre kategorier: Hovedsystem, Delsystem og Komponent. Udover at det forklares at der nu anvendes en systemtankegang ved betragtningen af byggeriets objekter, bør det uddybes på hvilken baggrund der er defineret tre kategorier (og ikke 4, 5, 6 etc.). CPC ADJ Side 8 Redaktionel Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Uddyb forklaringen af hvordan definitionen af de tre kategorier er opstået f.eks. at opddelingen er foretaget ud fra en observering af hvilke elementer der behandles i byggebranchen virke og hvordan disse er relateret kompositionelt. Uddyb forklaringen. CPC ADJ Side 7 Redaktionel Citat: Ved traditionel klassifikation ændres klassifikationen af et objekt henover tid, efterhånden som objektet tilddeles stadig flere egenskaber (se Figur 1), hvilket resulterer i ændringer i klassifikationskodem og begrebet for objektet. CCS koden for klassen er udformet således, at den umiddelbart kan genkendes af mennesker og tillige håndteres af IT. Endvidere virker klassifikati-onen som en sorteringsnøgle, der anvendes til at gruppere ens objekter. CPC ADJ Side 9 Redaktionel Citat: Ved traditionel klassifikation baseres klassifikationen af objektet på egenskabsdata der enten er foranderlige tilskrives løbende igennem objektets livscyklus (se figur 1). Som konsekvens forandres objektets klassifikation efterhånden som egenskabsdata forandres og klassifikationskoden bliver ustabil. CCS koden for klassifikationen er udformet så den kan håndteres af både IT-systemer og mennesker. Egenskaber, der potentielt kan resultere i en ændring af klassifikationskoden hen over tid, tildeles i CCS i stedet udelukkende som egenskabsdata for objektet og indgår ikke længere i koden for klassifikationen. De enkelte egenskabsdata kan efterfølgende klassificeres separat (fx brandklasser, materialeklasser etc.). Egenskaber, der potentielt kan resultere i en ændring af klassifikationskoden hen over tid, tildeles i CCS i stedet udelukkende som egenskabsdata for objektet og indgår ikke længere som grundlag for klassifikationen. De enkelte egenskabsdata kan efterfølgende klassificeres separat (fx brandklasser, materialeklasser etc.). Klassifikationen af egenskabsdata for objektet er separat fra objektklassifikationen og indgår ikke i objektklassifikationskoden. 2

3 er figur CPC ADJ Side 9 Redaktionel Citat: De enkelte egenskabsdata kan efterfølgende klassificeres separat (fx brandklasser, materialeklasser etc.). CPC ADJ Side 9 Redaktionel Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Inddelingskriteriet der opfylder disse krav er objekts tekniske egenfunktion, dvs. hvad objektets funktion er, isoleret set, uafhængig af hvad det rent faktisk anvendes til. Tilføj en note om hvor dette vil blive gjort. Referer f.eks. til det relevante projekt. Giv et eksempel. 3

4 er figur CPC ADJ Side 9 Teknisk Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Inddelingskriteriet der opfylder disse krav er objekts tekniske egenfunktion, dvs. hvad objektets funktion er, isoleret set, uafhængig af hvad det rent faktisk anvendes til. Gør det klart om objekternes anvendelse må indgå som grundlag for objektklassernes definitioner. Hvis det er tilfældet så uddyb forklaringen og ændr evt. teksten for inddelingskriteriet. Er dette i realiteten tilfældet? Ved gennemlæsning af de foreslåede klassifikationstab virker det tydeligt at der for flere klasser ikke er tale om en isoleret egenfunktion, som det formuleres. Der er flere klasser der defineres både ift. objektets tekniske egenfunktion og den tiltænkte anvendelsen. Eksempel: Klasse MLB (Dørlukker) er ikke blot defineret ved en isoleret funktionalitet. Funktionaliteten er defineret ift. en tiltænkt anvendelse: Åbning/lukning af = teknisk egenfunktion døre = tiltænkt anvendelse Der kan vel siges at være en forskel på anvendelsen (i hvilken funktionel kontekst bruges objektet), og objektets tekniske egenfunktion (hvad gør den). Bemærk dog, at en specifik anvendelse ikke dikterer hvilke strukturelle kontekster et objekt kan indgå i (som det var tilfældet i DBK2006). Inddelingskriteriet der opfylder disse krav er objektets tekniske egenfunktion, dvs. hvad objektets funktion er isoleret set, uafhængigt af den strukturelle kontekst objektet indgår i. Hvis ikke anvendelsen må indgå som grundlag for objektklassernes definitioner, så må flere af klasserne skulle ændres f.eks. MLB. Uanset om der vælges den ene anden mulighed, vil jeg foreslå at objektklasserne for Komponenter gennemgås, for at sikre at den indikerede anvendelse ikke er alt for specifik begrænsende. Det kan også bemærkes at klassifikationskriteriet i ISO/IEC er Intended purpose or task of object / Objektets formål opgave. Det lader til at der er forsøgt anvendt samme tilgang i den foreslåede klassifikation, men de definerede opgaver er for flere af objektklasserne mere specifikke end det er tilfældet i ISO/IEC

5 er figur CPC ADJ Side 11 Teknisk Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Valgmulighederne er et udtryk for, at der i branchen findes mange udtryk for det samme objekt, og at mange udtryk ofte dækker over mere end ét objekt (se fx eksemplet med dør herover). Dette har CCS BK styr på, og hjælper dermed med til at indsnævre valgmulighederne. Der er ikke blot tale om forskellige udtryk for det samme objekt. Der er også tale om forskellige afgrænsninger af objektet dvs. der er ikke samme opfattelse af hvad et objekt omfatter. Eller sagt på en anden måde, der er ikke nødvendigvis samme opfattelse af hvilke objekter der findes og hvor ét objekt stopper og et andet begynder. Gør det klart at der ikke kun er tale om forskel i udtryk, men at der er forskel på hvilke objekter byggeriets aktører ser i byggeriet. I definitionen af klasser laver man ikke blot en konsolidering af udtryk, der foretages også en konsolidering af opfattelsen af hvilke objekter der findes. Kan det tænkes at denne afgrænsning på sigt kan baseres på de egenskaber objekterne besidder, og ikke blot på en praktisk gennemgang af hvilke udtryk der bruges? CPC ADJ Side 12 Redaktionel Citat: CPC ADJ Side 12 Teknisk Citat: Der er valgt den teknisk mest præcise term som default begreb, der be-skriver klassen. Der er valgt den teknisk mest præcise term som default begreb, der be-skriver klassen. Som Default begreb til beskrivelserne af klasserne er valgt termer, der enten betragtes som værende de mest neutrale ift. byggeriets fag og livscyklus, termer hvorom det forventes at kunne skabes størst konsensus. Kunne det være relevant at basere de valgte termer på termer i IFD? 5

6 er figur CPC ADJ Side 14 Teknisk Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Såfremt den konkrete klassebetegnelse ikke er kendt, kan der anvendes et? i stedet. Hermed sikres, at et delsystem altid har to karakterer som klassebetegnelse. Såfremt den konkrete klassebetegnelse ikke er kendt, skal der anvendes et? i stedet. Hermed sikres, at et delsystem altid har to karakterer som klassebetegnelse. Reglen er formuleret som en mulighed, hvilket ikke vil kunne fungere i praksis. Det er defineret at Hovedsystemer, Delsystemer og Komponenter bruger hhv. 1,2 3 bogstaver. Hvis ikke klassifikationskoden for Delsystemer og Komponenter består af hhv. to tre karakterer, kan det ikke læses af koden om der er tale om klassifikation for Hovedsystemer, Delsystemer Komponenter. Klassifikationen må desuden ikke efterfølgende detaljeres dvs. ændres fra? ti den konkrete klassebetegnelse, da dette bryder med Stabilitetsprincippet og vil medføre problemer med sporing i projektets ation. CPC ADJ Side 14 Teknisk Citat: Såfremt den konkrete klassebetegnelse ikke er kendt, kan der anvendes et? i stedet. Hermed sikres, at et delsystem altid har to karakterer som klassebetegnelse. Slet reglen. Det er specificeret at klassifikation udtrukkes ved bogstaver; ikke ved tegn og bogstaver, og brugen af symboler vil unødigt komplicere implementeringen i branchen. Benyt i stedet A f.eks. HFA, HAA. Dette kan gøres ud fra to betragtninger: 1) Et objekt der ikke kan klassificeres helt, kan betragtes som potentielt havende alle underliggende klassifikationer. 2) Der er tale om en standard. Der er intet krav om at standardens klassifikation skal være 100% videnskabeligt teoretisk korrekt. Standarden er et aftalegrundlag i byggebranchen. 6

7 er CPC ADJ Side figur Teknisk Citat: til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret En CCS komponent defineres som: Bygningsdel med selvstændig egenfunktion som kan samles til større helheder Definitionen vil ikke gøre det muligt at skelne mellem komponenter og delsystemer idet det også er muligt for komponenter at indgå i komponenter. Hvis denne betragtning medtages er det tydeligt at definitionen for Delsystemer og Komponenter i realiteten er identisk. Definitionerne for de tre kategorier er baseret på den strukturelle relation dvs. hvorledes objekter fra de tre kategorier kan indgå i hinanden. Definitionerne fremstår som et forsøg på at sætte en objektiv definition på nogle bestemte systemniveauer/systeminddelinger som benyttes i byggebranchen. Drop forsøget på at skabe en objektiv teoretisk rigitg definition på systemniveauer som benyttes i branchen. Hvis der i branchen typisk havde været brugt 10 typiske systemniveauer, ville det have været nødvendigt at lave 10 kategorier af objekter med tilhørende definition. Lav definitionerne meget mere praktiske f.eks. Hovedsystemer: Beskriv at de er defineret ud fra en overordnet opdeling af byggeriet hvorom de fleste aktører kan blive enige. Delsystemer: De hyppigste undersamlinger i byggeriet. Komponenter: De dele af byggeriet der på laveste niveau typisk er brug for at identificere. CPC ADJ Afsnit Teknisk I hvilken udstrækning har IFD været brugt? 5.6 CPC ADJ Afsnit 7 Teknisk Er der ved de afholdte workshops udelukkende trukket på deltagernes viden, er der gennemgået konkrete byggerier (herunder ationen) for at definere inddelingskriterier? En sammenligning af ation og mod igennem livscyklus for konkrete byggerier kunne måske bidrage med identifikation af inddelingskriterier baseret på objektive eksempler frem for deltagernes subjektive opfattelse. Inddelingskriterierne skal i sidste ende være udtryk for en konsensus ikke blot på tværs af fag, men også på tværs af livsfaser og projekttyper. CPC ADJ Bilag A Teknisk Tilføj en definition for Teknisk egenfunktion 7

8 er figur CPC ADJ Bilag C Teknisk Formuleringen betragtet som en samlet helhed virker lidt klodset at skulle bruges i hver definition. Systemdefinitionerne beskriver allerede at der er tale om en samling af bygningsdele, der betragtes som en samlet helhed CPC ADJ Bilag C Teknisk Der benyttes cirkulære definitioner: AA-AF: Klasserne er defineret ved sig selv. Hvad er X? X er en samling af objekter der udgør X. Består en Væg f.eks. af andet end en Vægkonstruktion. CPC ADJ Bilag C Teknisk Klasse C til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Brug ordet system i stedet f.eks. A Terrænsystem: System af bygningsdele, der afslutter et bygværk nedadtil indgår i terræn Eller System der afslutter et bygværk nedadtil indgår i terræn Afgør om etager skal forklares yderligere Findes der en definition for etage CPC ADJ Bilag C Teknisk Bemærkninger og foreslåede ændringer af definitioner for Hovedsystemer F: Undlad at skelne mellem brugsvand, teknisk vand og væske. Brug i stedet der forsyner med væske. Overvej om klassen skal dække faststof, om det dækket af klasse N. F: Skal systemtypen inkludere faststof, er dette dækket under klasse N. G: der bortleder væske faststof H: der leverer strålings- termisk energi J: der forsyner bortleder luft og andre gasser. 8

9 er figur CPC ADJ Bilag C Teknisk Visse klasser lader til at være defineret, ikke ud fra deres isolerede tekniske egenfunktion, men i forhold til en specifik anvendelse hvilken konstruktion de kan indgå i a la DBK2006. Det anbefales at gennemgå alle klasserne. Hvis definitionen for en klasse gør brug af klassenavnet for en anden objektklasse bør det vurderes om klassens definition er gyldig ift. ønsket om at definere objektklassrne ud fra den isolerede tekniske egenfunktion. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Følgende klasser anbefales at tages op til vurdering: BA-BC KB FQC GFA, GFB PLA, PLC, PLD QQ? (er de OK) QT? (er de OK) ULD, ULP, ULQ, ULR, ULS, XDA XEB XLA XLB XLD, XLE Hvorfor skal de adskilles? XMA XMB XMC, XMD (en rørkobling er vel også reversibel) XSA 9

10 er figur CPC ADJ Bilag C Teknisk Bemærkninger og forslag til ændrede definitioner for Delsystemer til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret CA, CB: for transport af mennesker dyr. HC: der bortleder termisk energi HD: der tilfører termisk energi HE: der tilfører og/ bortleder friskluft HG: Fjern elektrisk JB: Væskefordelingsanlæg i stedet for vandforsyningsanlæg JE: Fjern forbudne JK: personer og/ dyr JL: Fjern pakker KA: Erstat solindfald med lysindfald KB: behøver det være automatisk? KC: behøver luften være i flow, kunne det ikke være filteret der bevæges? KE: der behandler væske vha. kemikalier KF: Fjern flow i væsker. Tilføj flow af væske. Kan det også være til omrøring f.eks. i et rensningsanlæg? LA: ved tilstedeværelse PE: ved hjælp af katodisk beskyttelse. RC: Intet forslag, men definitionen virker ikke så god. 10 QB: - til senere brug. Det kan også være permanent opbevaring.

11 er figur CPC ADJ Bilag C Teknisk Rumskabende delsystemer: Indgår beta i det tilladte tegnsæt? til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret Angiv hvilket tegnsæt der anvendes f.eks. i forhold til ISO

12 er figur ADJ-CPC Bilag C Teknisk Bemærkninger og forslag til ændrede definitioner for Komponenter til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist accepteret FQA: Angivelsen af fugle virker for specifik FQB: Angivelsen af sne virker for specifik FQD: mennesker, dyr ting GPA: Fjern transporterer, tilføj initierer et flow af materiale GQA: Fjern der ved hjælp af prop HPA, HPB: Erstat vand med væske HW?: Erstat miksning med blanding KZB: Fjern klassen. Hvis man kan anvende både skærm og fysisk tastatur som input, er det så en ny klasse? KZA:??? fjern klassen. MAC, MLA: Fjern kommandosignal PHD: tag et kig på den QBB: For specifik QQL: Hvad med væske passage? RLB: Er rotter ikke for specifikt RQB: planter i stedet for rødder RRC: bygningsdel som gør anden bygningsdel modstandsdygtig over for udefrakommende naturlige menneskabte påvirkninger ULB: partikellag der udjævner ujævnheder under belægning RQE, RQF,RQG, RRA, RRD, RRB: Beskriver løsninger ikke funktionen, beskriver løsningen for detaljeret. 12