Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

Transkript

1 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 1 figur 4 bakker op om intentionen med at skabe ét fælles sprog for byggebranchen og om projektets formål: - - at få klassificeret bebyggelser, bygninger og rum. Resultatet skal bl.a. kunne anvendes til at klassificere objekterne, så der bliver en klarere kommunikation i forhold til rumprogrammer, bygherrebeslutninger, myndighedsbehandling, data til drift, facility management etc. har særligt fokus på redskaber, der understøtter en effektiv byg- og driftsherreorganisation, og det er i det lys vi har forholdt os til høringsmaterialet vedr. klassifikation af bygværker. (, ikke cuneco er glad for opbakningen til intentionen bag projektet men naturligvis ikke så begejstret om udsagnet om mangel på logik og konsekvens. Hvor meget vægt, der er bag dette udsagn vil vi forholde os til i det følgende. Det er derfor skuffende, at forslaget til klassifikation af rum og bygværker kun omfatter en mindre del af området, og at strategien for klassifikationen er ulogisk og inkonsekvent - set i forhold til Bygherrens og Driftsherrens behov. 2 Kontekst - Hvordan skaber klassifikationen værdi? I s høringssvar vedr. CCS klassifikation af brugsrum efterlyses en klar kontekst, hvor det belyses, hvordan oplægget tænkes at understøtte byg- og driftherrers behov for at klassificere en bygningsportefølje ud fra dens bygningsfysiske karakterristika og dens bygningsfysiske ydeevne, samt at kunne klassificere menneskelige aktiviteter og gruppere dem i RUM, og ENHEDSTYPER/INSTITUTIONSTYPER. Dette gør sig også gældende i klassifikation af bygværker. cuneco har både i forbindelse med udviklingen og implementeringen af klassifikationerne af rum- og bygværksanvendelse haft kontakt med en række byg- og driftsherrer uden én eneste gang at støde på nogen, der har efterlyst muligheden for at kunne klassificere efter bygningsfysiske karakteristika og bygningsfysisk ydeevne. På den baggrund har vi ikke prioriteret dette og i stedet koncentreret os om anvendelse, som der er blevet udtrykt ønske om og behov for. Hvordan forestiller Cuneco sig, at den foreslåede klassifikation kan skabe værdi for byg- og driftsherrer og FM området? 05/jun Grundlag og sammenhæng med bl.a. CCS klassifikation af brugsrum Det er meget positivt, at der tages udgangspunkt i eksisterende standarder, og at Cuneco deltager i uviklingen af disse. Det er dog i denne sammenhæng uhensigtsmæssigt, at Cuneco udelukkende har baseret både klassifikation for brugsrum og bygværker på funktion/anvendelse. Se svaret på kommentar 2. En ejendoms klasse vil således ændre sig når anvendelsen skifter, og i en dynamisk virkelighed vil optimering og udnyttelse af bygningsmassen være et væsentligt element i udnyttelsen af de tilgængelige ressourcer. Dette fordrer, at vi i stigende grad anvender vores bygninger mere kreativt og på tværs af mange forskellige funktioner. 3 Hvorfor har Cuneco valgt at basere hele klassifikationen på funktion/anvendelse og ikke på bygningsfysiske karakterristika? Bygherren og Driftsherren har to overordnere fokusområder: - det bygningsfysiske, og - menneskelige aktiviteter Det bygningsfysiske område har seks karakteristiske objekttyper: - Bebyggelse - Bygning/Bygværk - Etage/Plan - Område/Enhed/Institutionstype - Rum - Bygningsdel Byg- og Driftsherrens håndtering af de bygningsfysiske objekter stiller krav om, at alle objekttyper er repræsenteret og kan behandles ensartet. Hver objekttype har sit karakteristiske sæt af egenskaber, som beskriver YDEEVNEN for det pågældende bygningsfysiske objekt. Bygherren har behov for en klassifikation af disse seks objekttyper udfra bygningsfysiske inddelingskriterier. Disse kunne f.eks. være bebyggelsesstruktur Side 1 af 5

2 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur Området menneskelige aktiviteter og funktioner har en lang række objekttyper, som hér summeres til: - Menneskelige aktiviteter - Funktioner - Funktionsgrupper (som oftest vil være dem der konstituerer brugsrum) - Funktionsklynger/- enheder (som oftest vil være dem der konstituerer enheder som boliger, kontorer, undervisningsrum mv) (, ikke Den skitserede proces er muligvis rigtigt set.vi har blot ikke mødt nogen, der har givet udtryk for, at de i praksis arbejder - påtænker at arbejde - på denne måde. Da cunecos udvikling tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker, har vi koncentreret os om at udvikle det, som de rent faktisk har efterspurgt. 3 - Institutionel- /organisatorisk- / funktionel enhed (skole, almen bolig, sportsanlæg) Hver objekttype har sit karakteristiske sæt af egenskaber, som repræsenterer et samlet sæt af BRUGSKRAV for det pågældende objekt. Bygherren har behov for en klassifikation af disse seks objekttyper udfra aktivitetstype og funktionelle inddelingskriterier. Bygherren arbejder selvstændigt med disse to, overordnede begreber (det bygningsfysiske og de menneskelige aktiviteter) som hver for sig bestemmer bygningernes ydeevne og aktiviteternes brugskrav og Driftsherrens aktiviteter består i løbende at sikre at hans bygningsportefølje og dens ydeevne modsvarer brugernes brugskrav. 4 (Se venligst vedhæftede bilag) Den foreslåede klassifikation dækker ikke ovenstående behov idet der mangler væsentlige objekttyper på begge områder. Konkret har følgende indvendinger: Vi finder det ulogisk at klassifikationen af bygværker (og rum) - altså af det bygningsfysiske - ikke tager udgangspunkt i bygningsfysiske karakteristika, som på et overordnet plan kan repræsentere bygningsfysiske forhold og BYGNINGSFYSISK YDEEVNE. Reelt er der tale om en klassifikation af menneskelige aktiviteter og funktioner, som man jvf. ovenstående typisk vil have behov for at udfolde og benytte i håndteringen af menneskelige aktiviteter mhp. at formulere BRUGERKRAV. Det gør, at tabne virker ulogiske, inkonsekvente og rodede. Til gengæld vil vi gerne kvittere for bestræbelserne på at basere klassebetegnelserne på definitioner og ikke på mere mindre tilfældige handelsbetegnelser. Det kan blot ærgre os, at Cuneco ikke har benyttet den en bedre metode til at definere og udfolde bygningsfysiske karakteristika. Der findes i BBR, det tidligere KMS og Boligministerium flere bidrag herpå, som man kunne lade sig inspirere af. Se svaret på kommentar 2 hvad angår spørgsmålet om, at tage udgangspunkt i bygningsfysiske forhold. Mht. kaldenavne er der ifølge cunecos opfattelse en adskillelse mellem et rums kaldenavn og den kode for anvendelse, som rummet tildeles. Et rums - s et bygværks - kaldenavn vil som det er beskrevet i kommentaren ganske rigtigt ofte tage udgangspunkt i den kontekst, som rummet forekommer i, og bære præg af fx typen af organisatin, der anvender rummet bygværket. Formålet med kaldenavnet vil primært være, at adskille rummet bygværket fra andre rum bygværker i en operationel sammenhæng, og det er ud fra dette, at kaldenavnet vil være defineret. Dette er ikke det primære formål med anvendelsesklassifikationen. Anvendelsesklassifikationen bruges til at finde rum bygværker, der har en bestemt anvendelse på tværs af fx bygningsporteføljer uanset hvilket kaldenavn de enkelte rum bygværker har. Vi finder det uhensigtsmæssigt ikke at anerkende, at såvel rumbenævnelser som benævnelser af funktionsklynger enheder bestemmes af den funktionelle organisatoriske institutionelle kontekst, hvori de indgår. Det vil være disse forhold der bestemmer kaldenavnet. Med den valgte løsning bringer man sig i den situation, at udnævne rum- og bygværkstyper som synonymer som absolut ikke er det. Eksempler herpå er særlig udtalte i forslaget til rumklassifikation, men der er også eksempler herpå i tabellen for bygværker. 5 De bygningsfysiske forhold Under egenskaber nævnes form, der beskriver en række bygningsfysiske karakteristika, der ligesom konstruktion og materiale tager udgangspunkt i de bygningsfysiske forhold. Netop de bygningsfysiske forhold giver et mere stabilt billede af selve ejendommen, og suppleret med de indeholdte funktioner/anvendelser som egenskaber (i nævner selv både oprindelig Der bør i stedet tages udgangspunkt i de bygningsfysiske forhold. vedhæfter et oplæg til en forståelsesramme, der bedre støtter op om en byg- og driftsherres virkelighed. Her tages der udgangspunkt i et anvendelse og nuværende) vil man få et bedre grundlag for at kategorisere sin ejendom (bygværk). bygværks ydeevne, der bør relatere sig til brugskrav. cuneco har haft dialog med en række betydende bygherrer, der alle giver udtryk for, at de ikke har noget at bruge det foreslåede inddelingsprincip til. 6 Side 4 Tilgængelig viden IT værktøjer der understøtter brugen og udbredelsen af klassifikationen vil være et væsentligt element i implementeringen. Det er imidlertid vigtigt, at en fælles klassifikation er tilgængelig for alle interesserede. Når klassifikationen er på plads bør den gøres tilgængelig for alle og det bør ikke være nødvendigt med login, når man skal orientere sig i klassifikationen. Klassifikationen er - mindst - lige så tilgængelig, som andre klassifikationer (Forvaltningsklassifikation, DBK, SfB, OmniClass, UniClass etc.). At man yderligere kan anvende klassifikationen digitalt gennem opslag er en supplerende funktionalitet, som CCS stiller til rådighed. Login anvendes i den forbindelse for at gøre det muligt for systemet, at hæve værdien af den ydelse, som brugeren tilbydes - fx at systemt vil kunne huske, hvilken version ad CCS, der anvendes på et givet projekt. Side 2 af 5

3 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 7 figur Afsnit 4.4 Arealer og opmålingsregler Som der nævnes er der en naturlig sammenhæng mellem bygværker og objekternes arealer, det er derfor vigtigt at sikre sammenhæng. Hvordan forholder denne klassifikation af bygværker sig til de nævnte opmålingsregler og arealbetegnelser? (, ikke Som anført i rapporten henvises der til DS Afsnit 4.5 Bebyggelse Bygværk / Bygning Begrebet bebyggelse behandles som et centralt element i rapporten, dog uden at rapporten forholder sig til begrebet i forhold til begrebet bygværk. Det er umiddelbart forvirrende, hvordan Cuneco bruger de forskellige begreber. Klarhed over begreberne og hvordan begreberne forholder sig til hinanden. Som anført i rapporten udgøres bebyggelser (construction complexes) af en samling af bygværker(construction entities). Bebyggelser klassificeres ikke i CCS. 8 Hvordan tænkes en klassifikation af bebyggelser at hænge sammen med de klassificerede bygværker? Hvordan tænkes klassifikation af rum (og enheder og etager og områder) at hænge sammen med bygninger/bygværker? Kommer der en klassifikation af bebyggelser? Kommer der en klassifikation af Etage/Plan samt Område/ Enhed/- Institutionstype? Bygværker klassificeres ikke med CCS. Bygværker tildeles en kode, der siger noget om bygværkets tiltænkte aktuelle anvendelse - ligesom en væg kan tildeles en kode, der siger noget om væggens brandmodstandsevne. Rum klassificeres på linje med bygværker ikke i CCS. Der påtænkes ikke at lave en klassifikation af bebyggelser. Der er ikke nogle fungerende byg- driftsherrer, der har efterlyst en sådan klassifikation. Der er ikke planlagt udarbejdelse af klassifikation af områder, enheder og institutionstyper, da disse - som tidligere anført - ofte er defineret med udgangspunkt i konkrete organisatoriske, institutionsmæssige og funktionelle sammenhænge. 9 Hovedklasser Rapporten beskriver ikke hvordan de fem hovedklasser defineres særligt de 2 første klasser er ikke entydige. Hvorfor ligger fx omsorgsbygning under virke og ikke under menneskeligt behov? Hvordan spiller disse disse hovedklasser sammen med hovedklasserne i brugsrum? Nye entydige hovedklasser baseret på mere stationære karakteristika. I forbindelse med CCS identifikation beskrives det hvordan man kan identificere og referere til bebyggelser, bygværker, etager, afsnit samt fysiske rum og brugsrum med henblik på at specificere sammenhængene mellem disse entiteter. I første officielle versioner adskillelsen mellem bygværker til menneskelige behov og bygværker til menneskeligt virke ophævet. 10 Bilag Udpluk af til tab/excel bilag Excel bilaget virker som udgangspunkt ufærdigt, særligt det 3. faneblad, der understreger begrebsforvirringen. Giver det mening at klassificere strand, sø, eng, vådområde etc. i denne kontekst? Hvordan skal vi forholde os til bruttolisten for bygningskompleks? Hele 5 ord for galeanstalt - humor!? Regnearket med den første officielle version af klassifikation af bygværksanvendelse indeholder kun den første fane med selve klassifikationen samt synonymer og egenskabstyper. Dette indhold svarer til hvad man kan finde på cunecoclassification.dk 11 vedhæfter et oplæg til en forståelsesramme, der bedre støtter op om en byg- Den vil cuneco studere med stor interesse. og driftsherres virkelighed. 12 stiller sig til rådighed for fortsat dialog. cuneco takker for dette og vi ser frem til det fortsatte samarbejde. 13 Jan Karlshøj 5.2 Tabel Uheldig brug af ordet Egenskabstyper, da det vil kunne forveksles med typer af egenskaber Det er vel snarere Bygværktyper. cuneco er enige i denne betragtning. relateret til egenskabsprojektet og egenskber i almindelighed 14 Jan Karlshøj Bilag 1 Redaktionel Mange Egenskabstyper afsluttes med et komma. Fjern kommaer. Dette er gjort i den første officielle version 15 Jan Karlshøj 4.5 Bebyggelse defineres tidligt, men benyttes ikke yderligere. Bygværk defineres først senere. Fjern afsnit, man har h ikke defineret rum og bygningsdele i rapporten. 16 Jan Karlshøj Bilag 1 Redaktionel Hvorfor er nogle tekster, fx gartneri, blå Lav tekst sort lav aktive links. Dette er gjort i den første officielle version cuneco er enige i, at det ikke giver mening at definere begreber, der ikke skal bruges.rapporten vil dog ikke blive genudgivet i sin nuværende form, men derimod erstattet af et produktblad, der giver praktisk indsigt i anvendelse af klassifikationen af bygværksanvendelse. Side 3 af 5

4 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur (, ikke 17 Jan Karlshøj Bilag 1 Redaktionel Hvorfor er nogle tekster på niveau 2 med fed skrift? Fjern fed skrift Det er korrekt, at anvendelsen af fed skrift er noget lemfældig i høringsversionen. I første officielle version (R0) er der anvendt det princip, at koder, termer og definitioner for klasser på 1. og 2. niveau er skrevet med fed for overskuelighedens skyld. 18 Jan Karlshøj Bilag 1 Redaktionel Man bør kunne genfinde niveau 1,2 og 3 i bilag 1 Overskrift nævner niveau 1 og 2 men ikke 3. Er niveau 2 i virkeligheden 3? 19 Jan Karlshøj Findes der ation for Afklaring af behov for ændringer i forhold til bygværker? af- bygv%c3%a6rker- og- brugsrum#1 Det er korrekt, at det ser lidt rodet ud. Det er der rettet op på i R0. Publicer behovsafdækning Behovsanalysen er publiceret på: 20 BIM7AA Side 4 CCS promoverer egne værktøjer. Klasssifikatioenen bør kunne stå for sig selv som rene tab. CCS kan betragtes som en helhedsmodel og derfor beskrives elementerne i sammenhæng med hinanden. Dette forhindrer dog ikke, at fx klassifikationen af anvendelse af bygværker implementeres uafhængigt af de øvrige elementer i CCS. 21 BIM7AA 4.1 Teknisk Ternimologi Anvendelse af begrebet metada er misvisende, da begrebet i CCS terminologi anvendes i relation til datahåndtering 22 BIM7AA 4.1 Dårligt sprog. et fællessprog der kan anvendes af alle Der er ikke tale om sprog, men klassfikation. Noget, der er fælles, kan indlysende bruges af alle/andre Erstattes af egenskaber cuneco er enige i, at begrebet egenskaber er mere rigtigt i denne sammenhæng. At klassifikation i denne forbindelse betegnes som et sprog er ikke cunecos opfindelse, og er ofte set før. Om det er korrekt ikke korrekt fører det for vidt at redegøre for her. 23 BIM7AA 4.3 Teknisk Ufærdigt hørings materiale; Det er bekymrende, at det udsendte høringsmateriale ikke redegør for sin egen identifikationssystematik. I praksis kan der ikke skelnes mellem kodning af bygningsdele og bygværker uden anvendelse af identifikations præfiks # +. Jf. nedenstående BFA væskeflovmeter BFA sommerhus Det bemærkes, at der er et meget omfattende sammenfald i bogstavskoder. Er dette i overenstemmelse med ISO generelle anvisning for udarbejdelse af klassifikationstab? ISO forholder sig ikke til, hvordan klassifikationskoder opbygges hvordan klassifikationstab adskilles fra hinanden. cuneco har i forbindelse med CCS identifikation redegjort for anvendelsen af topnoder, der gør det muligt at skelne koder fra hinanden i sammenhænge, hvor sammenfald kan forekomme. I det konkrete eksempel vil Væskeflowmeter have koden [L]BFA og kode for aktuel anvendelse af et bygværk som Sommerhus [E](AAAB:BFA) - synonymt med at objektet er et bygværk med værdien af egenskaben CCSActualUseClassCode lig med BFA. 24 BIM7AA 4.3 Teknisk Hvordan kan man vide, om koden kan forvksles med andre identifikationskoder. O det kræver også, at læseren skal kende denne regel 25 BIM7AA 4.3 Dårligt sprog; Der er ofte en naturlig sammenhæng mellem bygværker Og deres areal, og derfor sammenblandes arealbetegnelser ofte med navne på bygværker.?? 26 BIM7AA 4.4 Teknisk Ufærdigt CCS projekt Opmålingsregler; Hvorfor henvises der ikke til CCS opmålingsregler? Dette udgør et fordyrende element i praktisk BIM- projektering. Hvorfor anbefaler Cuneco anvendelse af dobbelte standarder? Det er korrekt, at man skal kende reglen for at kunne forstå koden. Fordelen ved CCS er, at reglerne er entydige og erede på tværs af alle klasser af objekter. Kommentaren refererer til det forkerte afsnit, og der er ikke citeret korrekt. CCS måleregler beskæftiger sig med opmåling af mængder for bygningsdele og ikke opgørelse af arealer for bygværker og rum. Derfor henvises der i denne sammenhæng til den standard, der beskæftiger sig med dette emne. 27 BIM7AA 5.1 Manglende information; Hvorfor er identifikationsdelen af CCS ikke omtalt i dette afsnit? Det udgør vel en central del for, hvordan den praktiske kodning tænkes gennemført i praksis? Afsnittet beskæftiger sig med klassifikation og ikke identifikation, der hver især er selvstændige elementer i CCS. CCS klassifikation af bygværksanvendelse vil typisk blive anvendt i forbindelse med Type- ID og Funktions- ID mens man i forbindelse med de øvrige former for identifikation af bygværker vil referere til forekomster uden at inddrage klassifikationen af anvendelsen af bygværket. Dette er mere indgående beskrevet i produktbladet om CCS Identifikation. Side 4 af 5

5 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 28 figur BIM7AA 5.2 Uklare indelingskriterier; Sondring mellem bygninger til menneskligt behov og menneskeligt virke er ikke baseret på funktion i første niveau, hovedklasse?? Resultatet er, at der ingen logik findes for, hvordan bygninger klassifiseres i subklasse 2 og 3. F.eks. burde en omsorgsbygning (hvad end det er?) være klassifiseret under menneskeligt behov. Det er umuligt at forstå, hvorfor at forkomster, der i 99,9 % af de tilfælde, hvor de forekommer i fysisk byggeri, optræder som rum andet, er klassifiseret som bygningsværker. f.eks. saunabygning, boldbane mm. Hvordan forklares nedarvingsprincippet jf. ovenstående eksempel. Synonymer; Hvordan anvendes synonymer i praksis? Hvad er den korrekte anvendelse af klassifikation, som facetsystem? Samlet hver for sig? AA? Eller Beboelsesbygning? Egenskabstyper Beskrivelse og formål er uforståelige. Citat At sikre at kendte termer er medtaget som typer?? Inddelingskriterier er h ikke udarbejdet. Hvordan skal man forholde sig til så ringe kvalitet i høringsmaterialet? (, ikke Sondringen mellem menneskelige behov og menneskeligt virke er fjernet i første officielle version (R0). Mht. at det er muligt at klassificere anvendelsen af et bygværk som en saunabygning kan jo anvendes, hvis behovet opstår og hs genererer klassen ikke nogen. Søger man Sauna på cunecoclassification.dk vil man se, at der både findes anvendelsklasser for dette for rum og bygværker, og så kan man vælge, hvad der er relevant i det konkrete tilfælde. Spørgsmålet om nedarvningsprincippet er uforståeligt - ligesom det meste af det efterfølgende i kommentaren. Mht. hensigten om anvendelse af kendte termer som søgeord hænger dette sammen med et generalt princip i CCS klassifikation, der går ud på, at vi ikke har udvalgt bestemte termer, og givet dem præference frem for andre. I stedet refererer klassifikationskoder til definitioner, der så kan have en række tilknyttede termer, der enten kan være synonymer egenskabstyper (undertyper). 29 BIM7AA 5.4 Teknisk Diverse klasser: Der er identifiseret alvorlige mangler for klassifikation af sundhedsbyggeri. Hvordan skal dette håndteres i praksis? 30 BIM7AA 5.5 Definition af klasser Hvordan defineres nedenstående sondring i klassisk klassifikations teori? A?? Bygning til menneskelige behov B?? Bygning til menneskeligt virke 31 BIM7AA Der tegner sig et billede af et ufærdigt projekt. Kommer der en høringsrunde igen, når projektet er færdigt? På nærværende grundlag kan vi kun kommentere på principperne. Vi har ingen change for at vurdere, om det færdige projekt bliver brugbart og værdiskabender for branchens aktører. cuneco hører meget gerne en nærmere redegørelse for disse mangler og indgår gerne i en dialog om at få afhjulpet dette. Denne sondring er ophævet i første officielle version. Der kommer ikke en senere høringsrunde i cunecos projektperiode. cuneco er indstillede på, at der på baggrund af indhøstede erfaringer vil blive gennemført en flere revisionsrunder i samarbejde med brugere i branchen - bl.a. som anført ovenfor i forbindelse med de mangler, der er påpeget i kommentar Jørn Jensen, Dansk Byggeri 33 Hans Erik Lund Dansk Byggeri har ikke til høringen Tak for meldingen. Forslag til egenskabstyper synonymer for bygværker: Herregård (AAA, BB?) Seminarium (BDA) Konferencecenter (BDC) Hospice (BEC) Domkirke / Katedral (BJD) P- hus / P- kælder (BKB) Tak for forslagene. De vil blive inddraget i det videre arbejde. Side 5 af 5