CCS klassifikation af bygningsdele

Transkript

1 14. marts 2013 CCS klassifikation af bygningsdele cuneco projektnummer: Afklaring af klassifikationsniveau FORELØBIG UDGAVE TIL OFFENTLIG HØRING 1. UDGAVE

2 cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet CCS klassifikation af bygningsdele Redaktion Søren Spile, cuneco Gunnar Friborg, bips Morten Høgsbro Holm, Helsingør Kommune Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen ApS cuneco en del af bips bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

3 1 Resumé Forudsætninger og nuværende resultat. Denne rapport beskriver forudsætningerne og resultatet af cuneco projektet Klassifikation af bygningsdele. CCS bygningsdelsklassifikation anvendes til at inddele bygningsdele i klasser af ensartede objekter. Det har været en forudsætning for arbejdet, at det valgte inddelingskriterie skulle være stabilt set over den samlede livscyklus for en bygningsdel, dvs. at klassifikationskoden skal forblive uændret gennem livscyklus. Dette er løst ved at anvende bygningsdelenes egenfunktion (dvs. hvad et objekt gør i sig selv ) som inddelingskriterie. Dette betyder, at en bygningsdel kun kan tildeles én klasse (kode) i CCS. Øvrige informationer der tilskrives et objekt gennem livscyklus, fx materialevalg og brandklasse, håndteres som egenskaber der knyttes til objektet. Der findes i alt 3 klasser af bygningsdele i CCS: hovedsystemer, delsystemer og komponenter. Klasserne kan efterfølgende kombineres i forskellige kompositioner, der afspejler det konkrete projekt. CCS klassifikation af bygningsdele er baseret på rådata fra DBK (2006), der er renset for tilhørsforhold, og efterfølgende klassificeret. Som en indledende kvalitetssikring har der været afholdt 10 workshops med indbudte teknikere fra branchen, udvalgt efter faglig orientering og evt. relation til foreningen bips faglige områder. Resultatet af arbejdet er en høringsudgave, der omfatter i alt 475 klasser af bygningsdele. Høringsudgaven har endvidere medtaget udvalgte rumskabende delsystemer (karnapparti, altanparti, etc.) som rumlige objekter, men ikke kodet disse, da der er en række principielle spørgsmål der skal afklares i forbindelse hermed. Endvidere mangler der klasser af komponenter til inventar og udstyr, hvilket ikke skønnes at ændre markant på antallet af klasser. Alt i alt er klassifikation af bygningsdele i CCS udført på en sådan måde, at det er et stabilt og simpelt koncept, der er velegnet til menneskelig genkendelse (analogt) og håndtering i forskellige it værktøjer (digitalt). CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

4 2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indholdsfortegnelse Introduktion Kravspecifikation Klassificering Generelt Stabilitetsprincippet CCS klassifikationsprincippet Opbygning af CCS bygningsdelsklassifikation (type-af) Generelt Hovedsystem Delsystem Komponent Anvendelse af bogstaver som koder for klasse Definition af klasser Uafklarede punkter CCS identifikation Generelt Eksempler på identificerende koder OmniClass, BSAB, Uniformat m.fl Kvalitetssikring Adgang til CCS klassifikation Bilag A - Termer og definitioner Bilag B - Fagligt review Bilag C - Klassifikationstabeller CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

5 3 Introduktion Denne rapport beskriver resultatet af cuneco projekt Afklaring af klassifikationsniveau for bygningsdele. Arbejdet med at udvikle et cuneco klassifikationssystem for bygningsdele (herefter betegnet CCS BK som forkortelse i denne rapport) er påbegyndt januar 2012 og er afsluttet februar De fremlagte klassifikationstabeller betegnes som 90 % færdige, idet afprøvningsprojektet Gødstrup samt den offentlige høring af klassifikationsprojektet forventes at bidrage med de resterende ændringer og tilføjelser, inden arbejdet kan afsluttes endeligt. Det har været en central forudsætning for udviklingen af CCS BK, at klasserne og dermed de relaterede koder er stabile, set over den samlede livscyklus for en bygningsdel. Dette stabilitetsprincip i klassifikationen er opnået ved at anvende bygningsdelenes tekniske egenfunktion (dvs. hvad en bygningsdel gør i sig selv ) som inddelingskriterie for klassifikationen. Hermed har CCS kunnet opnå en forholdsvis simpel klassifikation med en begrænset mængde af klasser, som har den ønskede stabilitet. I modsætning hertil ses andre landes klassifikationssystemer, der fokuserer på anvendelsesfunktionen for bygningsdelene, ofte sammenblandet med forskellige egenskaber, hvilket giver et markant større antal kombinationsmuligheder og tilsvarende ustabilitet. Fx har OminClass (US) ca. 241 varianter af en dør, Uniformat (UK) har 27 varianter af en dør, mens CCS BK kun har 1 mulighed, som kan tilføjes egenskaber efter behov. CCS BK er opdelt i 3 klasser: Hovedsystemer (i alt 14 klasser) Del-systemer (i alt 64 klasser) Komponenter (i alt 397 klasser) Der mangler ved udgivelsen klasser af komponenter til inventar og udstyr, og ændringer kan derfor forekomme ved udgivelsen af den færdige revision. CCS BK er udgivet som PDF fil, vedlagt som bilag C til denne rapport. Det anbefales at søge online i bygningsdele på cunecos server: - se afsnit 8. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

6 4 Kravspecifikation Krav til udformning af klasser for bygningsdele. Arbejdsgruppens opgave er defineret af cunecos styregruppe i dokumentet Projektbeskrivelse - Afklaring af klassifikationsniveau 4. udgave. De indledende arbejder i projektgruppen resulterede i dokumentet Forudsætningsnotat version , der beskriver forudsætninger og retningslinjer for datagrundlag samt krav, som den færdige klassifikation skal opfylde. I korte træk er kravene til klassifikationen følgende: 1. Det færdige resultat skal være i overensstemmelse med ISO (ny 2013 udgave). 2. Objektets klassebetegnelse fra vugge til grav skal være stabilt. Med stabilt menes, at en ændring af en given egenskab (fx materialevalg) ikke må betyde, at klassifikationskoden ændres. 3. Rådata tages fra eksisterende DBK tabeller (officielle udgaver). 4. I det omfang det er hensigtsmæssigt, skal inddelingskriterierne for klasserne for komponenter være i overensstemmelse med ISO/IEC Hermed sikres en international platform for fremtidig udbredelse af CCS. 5. Klassifikationen skal kunne anvendes både som ren klassifikation (dvs. stå alene ) og som en del af en identificerende kode. 6. Klasser skal betegnes med bogstaver af hensyn til anvendelsen i den identificerende kode. 7. Der udarbejdes ét fælles klassifikationssystem, der gælder for alle fag, og som er neutralt i forhold til enhver aktør og faserne i en bygningsdels livscyklus. 8. Der skal defineres en klar skillelinje til egenskabsdata. 9. Hver klasse skal defineres entydigt og være distinkt fra andre klasser. De tekniske regler for udarbejdelse af klassifikation i type-af relationer er detaljeret beskrevet i ISO (2013 CD version), hvilket følges af CCS BK. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

7 5 Klassificering 5.1 Generelt Formålet med at klassificere er at skelne mellem forskellige objekter i en given samling, baseret på de egenskaber som har interesse. CCS koden for klassen er udformet således, at den umiddelbart kan genkendes af mennesker og tillige håndteres af IT. Endvidere virker klassifikationen som en sorteringsnøgle, der anvendes til at gruppere ens objekter. Ved udarbejdelsen af CCS BK er der taget udgangspunkt i rådata fra DBK tabel 25, 25a og 26 a. Rådata er skilt ad fra de DBK eksisterende tabeller og samlet i én pulje uden DBK-numre til efterfølgende klassificering. Derudover er der indsamlet materiale fra andre klassifikationssystemer og fra faglitteratur og projektmateriale DBK introducerede i 2006 system-begrebet, og lagde dermed grundstenen til, at opfatte bygningsdele som systemer. I forbindelse med revisionen af ISO , som cuneco deltager aktivt i, er dette koncept blevet accepteret generelt, og dette anføres nu direkte i ISO (CD version 2013). Dvs. at enhver bygningsdel kan betragtes som et system iht. international standard. Som en konsekvens af denne forståelse viste det sig i projektforløbet at give mening at inddele rådata i tre kategorier, der efterfølgende er benævnt: Hovedsystem Delsystem Komponent Se Bilag A - Termer og definitioner samt afsnit 5.4 for yderligere information. 5.2 Stabilitetsprincippet For at klassifikationskoden skal være stabil (uændret) gennem livscyklus, anses stabilitetsprincippet for klassifikationen for helt centralt. Stabilitetsprincippet for klassifikation i CCS indebærer, at inddelingskriterierne i CCS er uafhængige af projektspecifikke egenskabsdata, dvs. egenskabsdata der typisk tilføjes, ændres eller fjernes gennem objektets livscyklus. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

8 Pga. stabiliteten, vil det være muligt at prækode objekter i IT systemernes objektbiblioteker, og generelt set vil det være nemmere at huske klassifikationen for mennesker, dvs. ved analog brug. Ved traditionel klassifikation ændres klassifikationen af et objekt henover tid, efterhånden som objektet tildeles stadig flere egenskaber (se Figur 1), hvilket resulterer i ændringer i klassifikationskoden og begrebet for objektet. Information om et objekt Traditionel klassifikation Egenskaber Egenskabsdata Objektklasse (klassifikation) Programmering Projektering Udførsel Drift Tid Figur 1 - Traditionel klassifikation: Ændring henover tid I CCS anlægges stabilitetsprincippet, idet der ønskes en stabil (uændret) klassifikation set over livscyklus for et objekt. Kriteriet for dybden af klassifikation bliver således, at der skal klassificeres ud fra de egenskaber, der ikke vil bevirke en ændring af objektets klassifikation gennem objektets livscyklus (se Figur 2). Information om et objekt CCS Egenskaber Egenskabsdata Objektklasse (klassifikation) Programmering Projektering Udførsel Drift Tid CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

9 Figur 2 - CCS klassifikation: Statisk klassifikation henover tid Egenskaber, der potentielt kan resultere i en ændring af klassifikationskoden hen over tid, tildeles i CCS i stedet udelukkende som egenskabsdata for objektet og indgår ikke længere i koden for klassifikationen. De enkelte egenskabsdata kan efterfølgende klassificeres separat (fx brandklasser, materialeklasser etc.). 5.3 CCS klassifikationsprincippet Foruden stabilitetsprincippet beskrevet i afsnit 5.2, har det været ønsket at skabe et system af klasser, som er ens for alle, uanset fag, proces, byggeteknik, tidspunkt og som kan anvendes af alle parter og på tværs af processerne i byggeri og drift - dvs. den samlede livscyklus. Inddelingskriteriet der opfylder disse krav er objekts tekniske egenfunktion, dvs. hvad objektets funktion er, isoleret set, uafhængig af hvad det rent faktisk anvendes til. Figur 3 - Symbol for egenfunktion af en bygningsdel Det er naturligt, at der kan være en 1:1 sammenhæng mellem egenfunktionen og den anvendte funktion, men egenfunktionen anses, i modsætning til anvendelsesfunktionen, for at være 100% stabil set over livscyklus. Kun hvis objektet omdannes til et helt nyt objekt med en anden egenfunktion, bliver der tale om at udskifte klassifikationskoden. Det valgte CCS klassifikationsprincip har en række indbyggede fordele, bl.a.: Et simpelt og overskueligt klassifikationsprincip. Stærkt begrænset antal af klasser totalt set. Korte koder, der er lette at huske og genkende (max. 3 bogstaver). Prækodning af objektbiblioteker i IT værktøjer. Ingen ændring af kode for klasser i den samlede livscyklus. Det er vigtigt at bemærke, at CCS klassifikationsprincippet (især med hensyn til komponenter), ikke er relateret til fag eller klassisk inddeling (fx vinduer i én klasse, døre i en anden klasse etc.), men er sammensat i ét CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

10 fælles klassifikationssystem, baseret på egenfunktion, der til gengæld er stabilt og relativt simpelt. Dette betyder, at alle komponenter der har egenfunktionen at åbne eller lukke - herunder fx døre, vinduer, afspærringsventiler, kontaktorer findes i samme hovedklasse (Q), men successivt er inddelt efter øvrige yderligere afgrænsende egenskaber (fx komponenter der aflukker, komponenter der kobler etc.). I praksis vil det derfor kræve nogen tilvænning at søge efter bestemte bygningsdele efter hvad de kan i sig selv (dvs. efter egenfunktionen), såfremt det sker ved tabelopslag - dvs. med den mest abstrakte klasse som første indgangsnøgle. Det anbefales derfor at søge digitalt efter bygningsdele og deres klassifikationskoder (se næste side samt afsnit 8). EKSEMPEL: Der skal søges efter dør i CCS BK. Søgning vha. tabelopslag i trin 1.) 2.) og 3): 1.) Klasse Q?? bygningsdel der åbner eller lukker 2.) Klasse QQ? bygningsdel der lukker for en åbning 3.) Klasse QQC bygningsdel der åbner og lukker for personers adgang gennem et hul DØR (default term) CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

11 eller Digital søgning, fx på cunecos server i trin 1.) 2.) og 3): 1.) Indtast dør 2.) Søgeresultat: Søgning dør giver flere valgmuligheder. Det kan fx være relevant at vælge mellem: BB Dørparti QQC Dør QQD Dørblad 3.) Vælg klassen Fx QQC - Dør (som komponent) Eller BB - Dørparti (som indbygget) Fordelen ved at søge digitalt er, at man kan søge på synonymer og andre udtryk som man er bekendt med fra hverdagen, og typisk vil få en række muligheder i CCS BK at vælge imellem. Valgmulighederne er et udtryk for, at der i branchen findes mange udtryk for det samme objekt, og at mange udtryk ofte dækker over mere end ét objekt (se fx eksemplet med dør herover). Dette har CCS BK styr på, og hjælper dermed med til at indsnævre valgmulighederne. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

12 CCS BK har sikret, at der er konsistens i definitioner og tilsvarende anvendelse af synonymer, og at brugeren guides til at anvende den teknisk korrekte term. 5.4 Opbygning af CCS bygningsdelsklassifikation (type-af) Generelt En klasse er defineret med ord, der beskriver og afgrænser objektets tekniske egenfunktion. Fremtidige objekter, der passer med definitionen, kan uden videre indplaceres i den aktuelle klasse. Der er valgt den teknisk mest præcise term som default begreb, der beskriver klassen. Til hver klasse kan der knyttes synonymer, der typisk kan være termer om samme emne, der stammer fra forskellige faglige grupper eller andre former for kaldenavne. Der er i princippet ingen begrænsning for anvendelsen af synonymer. EKSEMPEL: CCS kode: Definition af klasse *) : Default term: Synonym(er) ULE konstruktiv bygningsdel i form af et aflangt element som primært overfører aksiallast Søjle Pæl, stolpe, pille, sule, træk- og trykstang, hanebånd, skråbånd *) Definition af bygningsdelens egenfunktion. Se afs Det samme synonym kan anvendes som synonym til flere forskellige klasser. Såfremt et opslag via synonymer giver flere valgmuligheder, bestemmes klassen ud fra den default teknisk præcise terms tilhørende definition, som er knyttet til objektklassen/begrebet. Der kan søges på alle ord i CCS BK, herunder også synonymer. Via de valgte default termer og begrebsdefinitioner bestemmes hvilken klasse, der er mest præcis. Se eksempel i afsnit 8. Alle koder, klasser, termer og definitioner oversættes til engelsk Hovedsystem Et CCS hovedsystem defineres som: bygningsdel med selvstændig egenfunktion betragtet som en samlet helhed af delsystemer og/eller komponenter CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

13 Se Bilag A - Termer og definitioner for yderligere præciseringer. Hovedsystemer udgør det øverste abstraktionsniveau af CCS BK, og klassificerer fx bygningsdele som terrænsystem, vægsystem, vand- og væskesystem og el-system. X Der anvendes ét bogstav som klassebetegnelse for et hovedsystem. EKSEMPLER: Vægsystem (klasse B) Ventilationssystem (klasse J) Delsystem Et CCS delsystem defineres som: en bygningsdel med en selvstændig egenfunktion som udgøres af en komponenter og eventuelle andre delsystemer Se Bilag A - Termer og definitioner for yderligere præciseringer. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

14 Delsystemer udgør det mellemste abstraktionsniveau af CCS BK, og klassificerer fx bygningsdele som vægkonstruktion, dækkonstruktion, parti, forsyningsanlæg og behandlingsanlæg. YY Der anvendes to bogstaver som klassebetegnelse for et delsystem. Y? Såfremt den konkrete klassebetegnelse ikke er kendt, kan der anvendes et? i stedet. Hermed sikres, at et delsystem altid har to karakterer som klassebetegnelse. EKSEMPLER: Vægkonstruktion (klasse AB) Filteranlæg (klasse KC) Komponent En CCS komponent defineres som: CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

15 bygningsdel med selvstændig egenfunktion som kan samles til større helheder Se Bilag A - Termer og definitioner for yderligere præciseringer. Komponenter udgør det laveste abstraktionsniveau af CCS BK, og klassificere fx bygningsdele som håndliste, værn, vindue, rude, dør, søjle, bjælke, kontaktor, motor, kabel, rør, pumpe, kalorifere og tank. ZZZ ZZ? Z?? Der anvendes tre bogstaver som klassebetegnelse for en komponent. Såfremt den nærmeste klassebetegnelse ikke er kendt, kan der anvendes et? i stedet. Hermed sikres, at en komponent altid har tre karakterer som klassebetegnelse. EKSEMPLER: Vindue (klasse QQA) Fastgørelsesbeslag (klasse UPA) Afspærringsventil (klasse QMA) CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

16 Elektromotor (klasse MAA) 5.5 Anvendelse af bogstaver som koder for klasse CCS BK anvender de latinske bogstaver i form af versaler som koder for klasser, undtagen bogstaverne I og O da de kan forveksles med tallene 1 (et) og 0 (nul). Endvidere anvendes der ikke danske karakterer Æ, Ø og Å. De anvendte bogstaver repræsenterer klasser og underklasser, og er uden mnemoteknisk eller forkortelsesmæssig betydning. Hovedsystemer anvender 1 bogstav, delsystemer anvender 2 bogstaver og komponenter anvender 3 bogstaver som klassebetegnelse. VIGTIG NOTE: Det er vigtigt at bemærke, at de anvendte bogstaver repræsenterer helt forskellige betydninger inden for hver kategori. Dvs. at A for et hovedsystem ikke har samme betydning som A? for et delsystem, som igen ikke har samme betydning som A?? for en komponent. 5.6 Definition af klasser Samtlige klasser af bygningsdele i CCS er defineret ud fra den tekniske egenfunktion. Som kilde og/eller inspirationskilde til definitioner er følgende anvendt: Andre ord: Bolius Byggeordbog ( Bygge- og anlægsteknisk ordbog (IFF Ordbøger) Bygge-ordbog af Ruth Bredsdorff Danske bygningsudtryk (Kreditforeningen Danmark) Den danske ordbog ( Den store danske encyklopædi ( Forvaltningsklassifikation - Begrebskatalog Gyldendals røde ordbøger (Teknisk dansk/engelsk og engelsk/dansk) Illustreret byggeordbog ( ISO online browsing platform (lukket forum) L&H Teknisk Engelsk/Dansk Dansk/Engelsk ordbog Oxford Advanced Learner s dictonary Semantic Concepts ( (Holland) CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

17 Vej- og Trafikteknisk ordbog Websters On-line dictonary ( Wikipedia (dansk) Wikipedia (engelsk) 5.7 Uafklarede punkter Det er skønnet at høringsudgaven udgør en 90% færdig løsning. De resterende 10% der mangler til endelig færdiggørelse, skal baseres på de kommentarer der indkommer til denne høringsudgave samt cunecos afprøvningsprojekter. I høringsudgaven er der indsat et par eksempler (i delsystemer) på rumskabende delsystemer - fx karnappartier, altanpartier etc. Disse er mærket med β? i tabellerne. Hvorledes rumskabende delsystemer håndteres i klassifikationsmæssig sammenhæng er endnu ikke afklaret. Endvidere mangler der klasser af komponenter for inventar og udstyr, der tidsmæssigt ikke har kunnet medtages i høringsudgaven. Alle øvrige klasser anses for komplette ved udgivelsen af høringsudgaven og omfatter bl.a. landskab, arkitektur, konstruktion, mekanik, el og it. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

18 6 CCS identifikation 6.1 Generelt Sammenhængen mellem klassificerende kode og identificerende kode Det har været en vigtig forudsætning for udviklingen af CCS BK, at klassebetegnelsen for en bygningsdel skulle have samme betegnelse, uanset hvilken sammenhæng en bygningsdel efterfølgende indgik i. Dette betyder fx at et vindue skal have samme klassifikationskode, uanset hvilken sammenhæng det anvendes i. I modsætning hertil var DBK udarbejdet således, at et vindue fik forskellige koder, afhængigt om det indgik i et vægsystem ( ) eller i et tagsystem ( ). Generelt kan relationer mellem objekter udarbejdes på flere måder, hvoraf de to der anvendes til strukturering i CCS er type-af relation og del-af relation (øvrige relationer er fx associative relationer og temporale relationer). Type-af relationer anvendes til CCS BK, dvs. inddeling af objekter i klasser, med det formål at kunne skelne dem fra hinanden - fx skelne en dør fra et vindue. Type-af relationer kaldes også for et klassifikationshierarki. Type-af relationer er altid baseret på et veldefineret inddelingskriterie, baseret på egenskaber for objektet. Hos CCS BK er egenskaben (og dermed inddelingskriteriet) objektets egenfunktion. Populært sagt giver klassifikationen en idé om hvilket objekt der er tale om, men uden at kunne identificere objektet specifikt. Del-af relationer anvendes bl.a. til at håndtere helheder, frem for enkeltdele. Del-af relationer kaldes også for et kompositionelt hierarki. Del-af relationer er, i modsætning til type-af, ofte lettere at forstå og sammensætte efter behov, da reglerne for sammensætning af objekter er meget simple. Del-af relationer vil repræsentere en model af et konkret projekt, og anvendes i CCS bl.a. til at skabe en stabil identificerende kode med forskellig betydning. Identifikationen anvendes bl.a. til at skelne mellem ens objekter, fx Dør nr. 1, Dør nr. 2, Dør nr. 3 etc. Relationen mellem type-af og del-af strukturer i CCS er vist i Figur 4. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

19 Klassifikations hierarki (type-af) Kompositionelt hierarki (del-af) Klasse QQ? Komponent der aflukker RQ? Komponent der begrænser Helhed B1 Vægsystem 1 J1 Ventilationssystem 1 Typer QQA Vindue QQB Rude QQC Dør RQA Isolering RQB Membran Del QQC1 Dør1 QQC2 Dør2 RQA1 Isolering1 GQA2 RQA1 Ventilator2 Isolering1... Figur 4 - Relation mellem type-af og del-af struktur Note: Illustrationerne i Figur 4 følger anvisningerne i ISO 1087, A.1. For at skabe en identificerende kode, der kan forstås af mennesker og som kan tolkes og behandles af IT systemer, anvendes klassifikationskoden (type-af) som en del af den identificerende kode. Der er fem varianter af identificerende koder for bygningsdele i CCS: De to første varianter anvender ikke del-af princippet, men er blot en simpel kode der omfatter en bogstavkode for klassen og et løbenummer. Se % og # eksempler herunder. De tre andre varianter anvender del-af princippet til at strukturerer større komplekse sammenhænge. Se -, + og = eksempler herunder. Fælles for dem alle er, at de anvender præfikstegn og de klassificerende koder (bogstaver) og et løbenummer, således at man kan skelne alle bygningsdelene fra hinanden. I praksis vil en typisk bruger højst anvende én eller to af de identificerende koder, da anvendelsen i høj grad er styret af forskellige behov. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

20 6.2 Eksempler på identificerende koder Herunder angives eksempler på CCS identificerende koder, der anvender præfikstegn (%, #, -, +, =), bogstavkoder for klasser (én, to eller tre bogstaver) samt et løbenummer. For komplet reference henvises til CCS rapporten CCS kodningsregler. % TYPE-ID Kode eksempel %QQA1 %QQA2 Betydning Vinduestype 1. (fx sidehængte vinduer) Vinduestype 2. (fx tophængte vinduer) # PRODUKT-ID Kode eksempel Betydning #QQA1 Vindue nr. 1 #QQA316 Vindue nr SAMMENSAT PRODUKT-ID Kode eksempel Betydning -B1.BA1.QQA1 Vægsystem 1. Vinduesparti 1. Vindue 1 -B12.QQA316 Vægstsystem 12. Vindue 316 NOTE: Se også Figur 4 for principiel illustration af relation mellem type-af og del-af. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

21 + PLACERINGS-ID Kode eksempel Betydning +B1.AB2.QTM3 Vægsystem 1. Vægkonstruktion 2. Bekældningsplade 3 = FUNKTIONS-ID Kode eksempel Betydning =J1.KF2.RMA3 Ventilationssystem 1. Pumpeanlæg 2. Kontraventil 3 CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

22 Ved at kombinere klassebetegnelsen fra type-af med del-af metoden, tillades mange former for kombinationer af forskellige bygningsdele, der kan sammensættes i enhver ønskelig kombination (i rækkefølgen hovedsystem - delsystem - komponent), fx: Hovedsystem Hovedsystem Delsystem Komponent Delsystem Komponent Delsystem Komponent Hovedsystem Hovedsystem Delsystem Delsystem Delsystem Komponent Hovedsystem Hovedsystem Delsystem Delsystem Delsystem Komponent Komponent Komponent etc. Figur 5 - Vejledende eksempler på forskellige kombinationer af CCS BK klasser CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

23 Der henvises til rapporten CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter. cuneco projekt for yderligere information og regler herfor. 6.3 OmniClass, BSAB, Uniformat m.fl. CCS BK og relation til andre landes klassifikationsstandarder. Fælles for fx OmniClass (USA), BSAB (Sverige) og Uniformat (Storbritannien) m.fl. er, at deres systemer er udviklet ud fra et andet princip end CCS og til et andet formål, fx til organisering af beskrivelsestekster. Typisk medtager disse systemer diverse egenskaber for de forskellige objekttyper, der inddrages som successivt inddelingskriterie for objekterne. Konsekvensen er, at disse klassifikationssystemer bliver endog særdeles omfattende når de sammenlignes med CCS. Se også Figur 1 i denne rapport, der illustrerer princippet. CCS har valgt et stabilitetsprincip, der bevirker at klassen og koden for denne er stabil for bygningsdelsobjektet set i dets livscyklus, bl.a. med det formål at kunne identificere objektet. I modsætning til de her nævnte systemer, knyttes egenskaber i CCS separat til et objekt, der er identificeret ved sammensætning af et præfiks, en bogstavkode for (stabil) klasse og et løbenummer. Som eksempel på forskellen kan nævnes en væg, der i Uniformat kan klassificeres på ca. 72 forskellige måder (baseret på tillagte egenskaber, herunder opbygning, materialevalg, anvendelsesområde etc.), mens samme væg kun kan klassificeres på 1 måde i CCS, og øvrige informationer alle behandles som egenskaber og tilknyttes objektet som egenskabsdata. Såfremt de øvrige landes klassifikationssystem, i lighed med CCS, følger anvisningerne i ISO , kan der mappes mellem CCS og andre klassifikationer, evt. med mellemkomst af bsdd (buildingsmart Data Dictionary). Det skal bemærkes, at de her nævnte klassifikationssystemer ikke opfylder stabilitetsprincippet, som CCS anser for helt centralt. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

24 7 Kvalitetssikring Kvalitetssikring og fagligt review af de indledende arbejder Efter de indledende arbejder med opdeling af klasser i hovedsystem, delsystem og komponent (inklusive synonymer og definitioner) var introduceret, har der som en indledende faglig kvalitetssikring været afholdt i alt 10 workshops i perioden oktober - december 2012 med indbudte faglige profiler. Der henvises til Bilag B - Fagligt review for komplet deltagerliste. Formålet med de indbudte workshops var at afklare: 1. Om princippet med inddeling i hovedsystem - delsystem - komponent var umiddelbart forståeligt. 2. Om der, set med faglige briller, manglede bygningsdele i tabellerne. 3. Vurdere om synonymer var anvendt korrekt. 4. Om definitionerne var forståelige og teknisk præcise. 5. Om der kunne opnås ensartet forståelse på tværs af faggrupperne. 6. Bidrage med egenskabstyper som eksempler. Resultaterne af de faglige diskussioner og input er indarbejdet i høringsudgaven af CCS BK og har medvirket positivt til kvaliteten og omfanget af den vedlagte høringsudgave. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

25 8 Adgang til CCS klassifikation CCS BK er udgivet i PDF format, der vedlægges denne rapport som Bilag C - Klassifikationstabeller. Det anbefales at søge on-line i bygningsdele på cunecos server: Oprettelse som bruger m.v. fremgår af instruktionerne på hjemmesiden. cuneco udgiver også en APP med alle klassifikationstabeller til SmartPhones (ios og Android), så man kan søge direkte i tabellerne. I eksemplet herunder er der søgt på vindue, hvilket giver 6 forskellige muligheder for klasser. Afhængigt af projektet, vælges derefter den korrekte klasse. NOTE: Termen vindue har flere betydninger og giver derfor flere søgeresultater i CCS BK. Figur 6 - Eksempel på søgning efter vindue i bygningsdele på cunecos server CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

26 9 Bilag A - Termer og definitioner Definitioner af anvendte termer - input til CCS begrebskatalog. Følgende centrale termer anvendes i denne rapport. [Reference til kilde er indsat i firkantet parentes]. objekt (byggeobjekt) en fysisk bestanddel eller tænkt fysisk bestanddel - af en bygning med alle dens iboende egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrig relateret information. [DBK2006] / [ISO :2001, 2.2 modificeret] element construction entity part which, in itself or in combination with other such parts, fulfils a predominating function of the construction entity [ISO :2001, 2.7] Dansk oversættelse: bygningsdel en del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen. NOTE: I forbindelse med revisionen af ISO , ændres definitionen af bygningsdel der ændre navn til construction element. Ind til videre beholdes den danske oversættelse og betegnelse. egenfunktion et objekts iboende tekniske funktion. [CCS definition version ] CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

27 construction system interacting construction objects organized to achieve one or more stated purposes Dansk oversættelse: (byggeri) system samvirkende (byggeri) objekter, organiseret til at opnå et eller flere angivne formål [ISO , 3.3 (CD version 2013)] hovedsystem bygningsdel med selvstændig egenfunktion betragtet som en samlet helhed af delsystemer og/eller komponenter. NOTE 1: Ved betragtet som forstås sæt af bygningsdele, der ikke behøver at være fysisk sammensatte. NOTE 2: Hovedsystemer ses som de systemer, en bygning sammensættes af. En bygning vil typisk sammensættes af ét eller flere hovedsystemer af samme type (fx ét eller flere vægsystemer, ét eller flere ventilationssystemer etc.). [CCS definition version ] del-system ygningsdel med en selvstændig egenfunktion som udgøres af en samling af indbyrdes tilpassede komponenter og eventuelle andre delsystemer. NOTE: Ved indbyrdes tilpassede forstås bygningsdele der tænkt eller fysisk er bygget sammen, bygget ind i, fastgjort til, eller er tildannet til bygværket, og som dermed opnår en selvstændig egenfunktion, som den enkelte komponent ikke har i sig selv. [CCS definition version ] komponent bygningsdel med selvstændig egenfunktion som kan samles til større helheder. NOTE: Ved større helheder forstås andre komponenter, delsystemer eller hovedsystemer. [CCS definition version ] CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

28 10 Bilag B - Fagligt review Følgende personer har deltaget i det indledende faglige review af CCS BK: 1. Martin Uhre Mandrup, COWI A/S (Konstruktioner - træ) 2. Kenneth Asbech, NIRAS A/S (Konstruktioner - stål) 3. Lars Z. Hansen, Alectia A/S (Konstruktioner - beton og murværk) 4. Jakob Alfast, JAKON A/S (Konstruktioner & Arkitektur) 5. Bent Feddersen, Rambøll Danmark A/S (Konstruktioner generelt) 6. Ole Bruun Pedersen, KHR A/S (Arkitektur) 7. Peter Lindberg Christensen, Arkitema A/S (Arkitektur) 8. Ole Andersen, Ole Andersen Arkitektfirma (Arkitektur) 9. Morten Høgsbro Holm, Helsingør Kommune (Arkitektur) 10. Gunnar Friborg, bips (Arkitektur) 11. Poul Børge Pedersen, PB Landskab (Landskabsarkitektur) 12. Martin Birch, GHB Landskabsarkitekter (Landskabsarkitektur) 13. Rasmus Grandelag, Schønherr (Landskabsarkitektur) 14. Michael Blom Søefeldt, Alectia A/S (Mekanik) 15. Elo Godsk Hansen, YIT A/S (Mekanik) 16. Niels Treldal, Rambøll Danmark A/S (Mekanik) 17. Christian Lundstrøm, Grontmij A/S (Mekanik) 18. Jan Wigelsen Holsøe, Balslev A/S (Mekanik) 19. Brian Pelby, Balslev A/S (Elektroteknik) 20. Bo Olsen, Balslev A/S (Elektroteknik) 21. Michael Søgaard Rasmussen, Spangenberg & Madsen A/S (Elektroteknik) 22. Michael Lindqvist, Spangenberg & Madsen A/S (Elektroteknik) 23. Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen ApS (Elektroteknik) 24. Christian Ruelykke, Alectia A/S (IT og signalanlæg) 25. Henrik Scheldermann, Alectia A/S (CTS og svagsgtrøm) 26. Christian Hansen, Grontmij A/S (CTS og Svagstrøm) 27. Leon Øxenhave, Rambøll Danmark A/S (CTS og Svagstrøm) 28. Jesper Bergenhammer Jensen, Grue & Hornstrup A/S (CTS og Svagstrøm) Personer anført i kursiv udgør projektgruppen for klassifikation af bygningsdele. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

29 11 Bilag C - Klassifikationstabeller CCS klassifikationstabeller for Hovedsystemer Delsystemer Komponenter NOTE: Det anbefales at søge digitalt i tabellerne for bygningsdele. Se afsnit 5.3 og afsnit 8 for yderligere instruktioner. CCS klassifikation af bygningsdele - udgave til offentlig høring cuneco

30 Cuneco Classification System Hovedsystemer Revision 1 HOVEDSYSTEMER - HØRINGSUDGAVE Hovedbegreb Engelsk hovedbegreb Synonymer Egenskabstyper (Synonym i parentes) Bygningsdel definition A Terrænsystem Terrain system Terræn samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed der afslutter et bygværk nedadtil eller indgår i terræn B Vægsystem Wall system Væg, facade, facadesystem C Dæksystem Slab system Dæk, terrændæk, tagdæk samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed der danner og adskiller rum samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed der danner og adskiller etager D Tagsystem Roof system Tag, tagdæk samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed der afslutter et bygværk opadtil E Gas- og luftsystem Gas- and air system Anlæg for Gas og luft, gas, luft samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der forsyner med tekniske gasser eller teknisk luft F Vand- og væskesystem Water- and fluid system Vand, væske samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der forsyner med brugsvand, teknisk vand eller væske G Afløb- og affaldssystem Drainage- and waste system Afløb, affald samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der bortleder urent vand eller bortskaffer affald H Køle- og varmesystem Cooling- and heating system Varme, køling samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der forsyner med kulde, varme og damp J Ventilationssystem Ventilation system Ventilation samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der forsyner med luftskifte K El-system Electrical system El-produktionsanlæg, elforsyningsanlæg, elanlæg L Automationsystem Automation system Automationsanlæg, overvågningsanlæg, alarmanlæg, IBI-anlæg, BMS-anlæg, SMSanlæg M IT- og kommunikationssystem IT- and communication system Kommunikationsanlæg, IT-systemer, IT-anlæg samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der forsyner med elektrisk energi samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der styrer, regulerer og overvåger tekniske systemer i en sammenhæng samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der etablerer kommunikation mellem personer eller tekniske systemer Ark: Hovedsystemer Side 1 af 2

31 Cuneco Classification System Hovedsystemer Revision 1 N Transportsystem Transportation system Transportanlæg samling af bygningsdele, betragtet som en samlet helhed der transporterer gods eller personer P Indretningssystem Arrangement system Rumindretning, indretningsløsning Q Reserveret Reserved R Reserveret Reserved S Reserveret Reserved T Reserveret Reserved U Reserveret Reserved V Reserveret Reserved W Reserveret Reserved X Reserveret Reserved Y Reserveret Reserved Z Reserveret Reserved samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed af inventar og udstyr der indretter bygværket og dets rum til anvendelse Ark: Hovedsystemer Side 2 af 2

32 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 DEL-SYSTEMER - HØRINGSUDGAVE Niv.1Overklasse Niv.2 Hovedbegreb Engelsk hovedbegreb Synonymer Egenskabstyper (Synonym Bygningsdel definition i parentes) A? Strukturerende delsystem AA Fundamentkonstruktion Foundation structure Fundament, Understøbning Piloteringspæl Linjefundament, punktfundament AB Vægkonstruktion Wall structure Væg Formur, skalmur, bagmur, vægelement, skeletkonstruktion, gitterkonstruktion, bindingsværk, søjler, søjlerække, foldevæg, rumgitter, støttemur, havemur, kampestensmur, teglmur, bolværk, gabion, stengabion bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der tilsammen opbygger del af et bygværks struktur bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af et fundament bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af en væg AC Dækkonstruktion Slab structure Dæk Etagedæk, terrændæk, parkeringsdæk, gitterkonstruktion, skeletkonstruktion, rumgitter, kælderdæk, krybekælderdæk, etagedæk, loftsdæk, tagdæk, brodæk, udsigtsplatform bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af et dæk AD Gulvkonstruktion Floor structure Gulv bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af et gulv AE Loftkonstruktion Cealing structure Loft bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af et loft Ark: Delsystemer Side 1 af 10

33 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 AF Tagkonstruktion Roof structure Tag gitterkonstruktion, skeletkonstruktion, saddeltag, mansardtag, gitterspærfag, hanebåndsspær, trempelspærfag, kassespærfag, gavlspærfag, valmspærfag, saksespær, rumgitter bygningsdele der danner den konstruktive opbygning af et tag AG Terrænkonstruktion Terrain structure Planum, terrænbasis bygningsdele som danner et reguleret volumen af jord eller bjergart som underlag for bygværk eller landskabselement AH Befæstelse Pavement structure bygningsdele som danner opbygning af arealer til færdsel B? Aflukkende delsystem bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der tilsammen lukker for en åbning i et bygværk BA Vinduesparti Window lot Vindue bygningsdele der dannes af et eller flere vinduer og disses sammenbygning og indbygning BB Dørparti Door lot Dør Karruseldør, automatisk dør bygningsdele der dannes af en eller flere døre og disses sammenbygning og indbygning BC Portparti Gate lot Port bygningsdele der dannes af en eller flere porte og disses sammenbygning og indbygning BD Adgangsanlæg Access control Speedgate Sluse, speedlane, bomanlæg, betalingsanlæg, pullertanlæg bygningsdele der fysisk adskiller personflow Ark: Delsystemer Side 2 af 10

34 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 C? Forbindelsesskabende delsystem bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der tilsammen skaber forbindelse mellem to eller flere niveauer CA Trappekonstruktion Stairway structure Trappe Betontrappe, ståltrappe, trætrappe, spindeltrappe, ligeløbstrappe, kvartsvingstrappe. halvsvingstrappe, terræntrappe, trampe, naturstenstrappe, teglstenstrappe, betontrappe bygningsdele der skaber trinmæssig forbindelse mellem to eller flere niveauer CB Rampekonstruktion Ramp structure Rampe Kørestolsrampe, læsserampe, kørerampe, terrænrampe, motorvejsrampe CC Gangbroskonstruktion Gangway structure Gangbro, bro Gangbro, bådebro (lille), badebro (lille) bygningsdele der skaber trinfri forbindelse mellem to eller flere niveauer bygningsdele der spænder frit mellem to bygninger eller over en åbning i en etageadskillelse D? Reserveret Reserved E? Reserveret Reserved F? Reserveret Reserved G? Reserveret Reserved H? Forsynende delsystem HA Gas- og luftforsyningsanlæg Gas- and air supply system Gasanlæg, luftanlæg Gasstik (offentlig forsyning), trykluftanlæg, vakuumanlæg HB Vandforsyningsanlæg Water supply system Vandanlæg Vandstik (offentlig forsyning), grundvandsindvindingsanlæg, regnvandsindvindingsanlæg HC Køleforsyningsanlæg Cooling supply system Køleproduktionsanlæg, køleveksleranlæg Kølestik (offentlig forsyning) Grundvandskølingsanlæg, kondensatorkøleanlæg, fjernkøleanlæg, havkøling, absorptionskøling bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der forsyner bygningsdele der forsyner med gas eller teknisk luft bygningsdele der forsyner med vand bygningsdele der forsyner med kulde Ark: Delsystemer Side 3 af 10

35 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 HD Varmeforsyningsanlæg Heating supply system Varmeproduktionsanlæg, varmeveksleranlæg, blandeanlæg HE Ventilationsanlæg Ventilation plant Ventilationsaggregat, røgudsugningsanlæg, brandventilation HF El-forsyningsanlæg Power supply system El-anlæg, nødforsyningsanlæg, reserveforsyningsanlæg HG Belysningsanlæg Lighting system Sikkerhedsbelysning, reservebelysningsanlæg, rengøringsbelysning HH Signalforsyningsanlæg Signal supply system Monopolskillepunkt, datanetværk, bookingsystem Varmestik (offentlig forsyning) Fjernvarmeanlæg, brændselsfyranlæg (gas, olie, træpiller, flis), dampanlæg (fjern- eller lokal damp), geotermisk varmeanlæg, varmepumpeanlæg, jordvarmeanlæg, elvarmeanlæg, el-tracing anlæg Kombinerede ind- og udsugningsanlæg, indblæsningsanlæg, udsugningsanlæg El-stik (offentlig forsyning), generatoranlæg, solcelleanlæg, vindmølleanlæg, UPS-anlæg (batterianlæg), vandkraftanlæg Almen belysning, nødbelysningsanlæg, flugtvejsbelysning, panikbelysning, effektbelysning, skiltebelysning, servicebelysning, vejbelysningsanlæg, udendørs belysningsanlæg, perronbelysning, baneterrænbelysning, idrætsanlægsbelysning, ADSL, MPLS, ISDN, TV-signal, telefonanlæg, personsøgeanlæg, teleslyngeanlæg, radioanlæg, nødkaldeanlæg bygningsdele der forsyner med varme bygningsdele der genererer et mekanisk flow af friskluft bygningsdele der forsyner med elektrisk energi bygningsdele der forsyner med elektrisk lys bygningsdele der forsyner med signaler J? Transporterende delsystem bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der transporterer JA Gasfordelingsanlæg Gas distribution system Gasfordeling bygningsdele der transporterer gas til forbrug JB Vandfordelingsanlæg Water distribution system Vandfordeling, vandingsanlæg Koldt brugsvand, varmt brugsvand, teknisk vand, brandvand, stigrøranlæg, sprinklervandingsanlæg, drypvandingsanlæg, overrislingsanlæg, bygningsdele der transporterer vand til forbrug JC Kemikaliefordelingsanlæg Chemical distribution system Spritanlæg bygningsdele der transporterer brandbare væsker eller andre kemikalier til forbrug Ark: Delsystemer Side 4 af 10

36 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 JD JE Bortledningsanlæg Affaldsanlæg Outflow system Garbage system Spildevandsopsamling Spildevand, regnvand, kloak, solvent, regnvandsanlæg, nedsivningsanlæg, fordampningsanlæg, rodzoneanlæg Skraldesug, affaldslager, komposteringsanlæg bygningsdele der transporterer spildevand og -væsker og forbudne bygningsdele der transporterer affald JF Varme- og kølefordeningsanlæg Heat- and cooling distribution system Kølefordeling, varmefordeling, kombinerede anlæg bygningsdele der transporterer kulde eller varme JG Luftfordelingsanlæg Air distribution system Luftanlæg, friskluftanlæg bygningsdele der transporterer luft JH El-fordelingsanlæg Power distribution system Elektrisk distributionsanlæg, el-anlæg, el-forsyningsanlæg JK Persontransportanlæg Human transportation system Elevator, rulletrappe (escalator), handicaplift (lift), rullefortorv (travalator) JL Godstransportanlæg Goods transportation system Godselevator, vareelevator, byggelevator, transportbånd, kran, sengetransportanlæg, rørpostanlæg, lift bygningsdele der transporterer elektrisk energi til forbrug JJ Signalfordelingsanlæg Signal distribution system Datadistributionsanlæg IT-anlæg (Campus Distributor (CD, HX), Building Distributor (BD, UX), Floor Distributor (FD, UX)), TV-anlæg, telefonianlæg, sikringsanlæg, AVsamling af indbyrdes tilpassede og forbudne bygningsdele der transporterer signaler bygningsdele der transporterer personer bygningsdele der transporterer fast gods eller pakker bygningsdele og disses sammenbygning K? Behandlende delsystem og indbygning der behandler KA Afskærmningsanlæg Shield system Solafskærmning, mørklægning bygningsdele der begrænser eller lukker for KB Dør- og vinduesoplukkeanlæg Door- and window opening system Røgventilation, røgudluftning Komfortventilation, brandventilation, naturlig ventilation solindfald i en bygning bygningsdele der automatisk åbner og lukker dører og vinduer Ark: Delsystemer Side 5 af 10

37 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 KC Filteranlæg Filtration system Manganopsamling bygningsdele der adskiller faste partikler fra væske eller luft i flow KD Udskilleranlæg Seperator system Olieudskilleranlæg. fedtudskiller, benzindskiller, saltudskiller, gipsudskiller KE Vandbehandlingsanlæg Water treatment system Kemikalieanlæg Syre-lud anlæg, omvendt osmose anlæg (ROW-anlæg), blødgøringsanlæg, afklaklingsanlæg, Water-For- Injection-anlæg, syreneutraliseringsanlæg, dialysevand KF Pumpeanlæg Pump system Pumpebrønd Grundvandspumpeanlæg, trykforøgeranlæg, drænpumpeanlæg, afløbspumpeanlæg, vandpumpeanlæg KG Trykholde- og ekspansionsanlæg Pressurizer and expansion system Trykholdeanlæg, ekspansionsanlæg KH Omformeranlæg Converter system Transformeranlæg, inverteranlæg bygningsdele der adskiller to substanser bygningsdele der håndterer kemikalier til væske bygningsdele der genererer et flow i væsker bygningsdele der stabiliserer tryk og volumen i en væske eller i en luftstrøm bygningsdele der omformer elektrisk energi KJ Antenneanlæg Antenna system bygningsdele der omformer radiobølger til elektriske signaler KK Vejrstationsanlæg Weather station system Vejranlæg bygningsdele der omformer vejrtekniske informationer til elektriske signaler bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der bearbejder L? Informationsbearbejdende delsystem informationer LA Gasalarmanlæg Gas alarm system Aspirationsanlæg bygningsdele der overvåger og alarmgiver ved tilstande af farlige gasser LB Brandalarmanlæg Fire alarm system ABA-anlæg bygningsdele der overvåger og alarmgiver LC Automationsanlæg Automation plant IBI-anlæg, CTS-anlæg, BMS-anlæg Lysstyring, klimastyring om røg eller brand bygningsdele der automatiserer processer i bygnings- og procestekniske anlæg i en central enhed Ark: Delsystemer Side 6 af 10

38 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 LD Adgangskontrolanlæg Access control system ADK-anlæg, perimetersikring Automatisk dørkontrolanlæg, porttelefonanlæg, kombinerede bygningsdele der sikrer autoriseret adgang anlæg, for personer til et område eller bygning LE Alarmanlæg Alarm system Tyverisikringsanlæg, AIAanlæg, perimetersikring LF Overvågningsanlæg CCTV system TVO-anlæg, ITV-anlæg, CCTV-anlæg, perimetersikring Tyverisikringsanlæg, AIAanlæg, indbrudsalarmanlæg, bygningsdele der overvåger og alarmgiver overfaldsalarmanlæg om farlige eller uønskede tilstande bygningsdele der fjernovervåger hændelser visuelt bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der præsenterer M? Informationspræsenterende delsystem information MA Varslingsanlæg Warning system AVA-anlæg Tonevarsling, talevarsling bygningsdele der frembringer fast lyd eller MB Audio-Video anlæg Audio-Video system PA-anlæg, AIS-anlæg, AVanlæg TV-anlæg, højttaleranlæg, mikrofonanlæg, kaldeanlæg MC Trafikanlæg Traffic control system Trafiklys, trafikinformationstavler N? Reserveret Reserved tale til varsling af farlige tilstande bygningsdele der frembringer billed og/eller lyd bygningsdele der regulerer trafik bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der selvvirkende beskytter mod fare eller uønskede tilstande P? Beskyttende delsystem PA Brandbeskyttelsesanlæg Fire protection system ABDL-anlæg Automatisk branddørslukning anlæg, anlæg for brand- og røgspjæld selvvirkende bygningsdele der beskytter brugsrum ved åbning/lukning af døre og vinduer ved melding om brand PB Brandslukningsanlæg Firefighting system Slukningsanlæg, ARS-anlæg Inertgasanlæg, sprinkleranlæg, vandtågeanlæg selvvirkende bygningsdele der beskytter mod brand ved hjælp af slukning PC Jordingsanlæg Earthing system Halvledende gulv selvvirkende bygningsdele der beskytter mod farlige elektriske strømme ved jording af elektriske systemer Ark: Delsystemer Side 7 af 10

39 Cuneco Classification System Del-systemer Revision 1 PD Lynbeskyttelsesanlæg Lightning protection system Lynanlæg selvvirkende bygningsdele der beskytter mod elektriske lyn ved jording af elektriske systemer PE Katodisk beskyttelsesanlæg Cathodic protection system selvvirkende bygningsdele der beskytter metalkonstruktioner mod korrision ved hjælp af korrosionsbeskyttelse bygningsdele og disses sammenbygning Q? Oplagrende delsystem og indbygning der lagrer QA Måleranlæg Meter system Målerarrangement, måler Gasmåleranlæg, kemikaliemåleranlæg, vandmåleranlælg, bygningsdele der lagrer måletekniske forbrugsinformationer væskemåleranlæg, varmemåleranlæg, varmtvandsmåleranlæg, kølemåleranlæg, elmåleranlæg, smartgrid QB Gas- og luftartlageranlæg Gas- and air storage system Gaslager Flaskeanlæg, gastankanlæg bygningsdele der lagrer gas og luftarter QC Væskelageranlæg Liquid storage system Bufferanlæg, tankanlæg, opsamlingsanlæg Kemikalietankanlæg, vandtankanlæg, olietankanlæg bygningsdele der lagrer væsker til senere forbrug R? Indrettende delsystem Arrange bygningsdele og disses sammenbygning og indbygning der indretter rum RA Beplantningssystem Planting Plantning bygningsdele som danner areal med vegetation Ark: Delsystemer Side 8 af 10