Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?"

Transkript

1 Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave i hoveduddannelsen til Almen Medicin Oktober 2008 Vejleder - Morten Bondo Christensen

2 Indledning Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt Prostatacancer (PC) er kendt som en sygdom man dør med og ikke nødvendigvis en sygdom, man dør af (1). Sygdommen har en stigende incidens på op mod 60 % indenfor de sidste 10år. Dette kan skyldes dels bedre diagnosticering og øget aktivitet fra sundhedssystemets side, samt øget bevågenhed fra interesse grupper såsom patientforeninger m.h.p. pres på systemet med krav om undersøgelse. Der foreligger dog også undersøgelser, der antyder, at der er en reel øget forekomst af sygdommen i befolkningen(2). PC er en udbredt cancerlidelse og er den næst hyppigste cancerform forekommende i EU hos mandlige patienter. PC er i Danmark den trejde hyppigste cancerlidelse blandt mænd. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser nye tilfælde i 2003 og 2033 anmeldte tilfælde i Dødeligheden har næsten været konstant med ca dødsfald af sygdommen årlig i DK (3). I år 2000 forelå 1080 dødsfald, hvilket svarer til en mortalitetsincidensrate på ca. 50 %. Udviklingen af PC har ingen klar ætiologi. Sygdommen antages at være multifaktoriel. Undersøgelser har vist at flytter man fra lavrisiko områder til højrisikoområder, så stiger risikoen for udvikling af klinisk manifest PC. Der ses fx. en 15 gange så stor forekomst af PC i USA i forhold til fx. Japan(4). Figur 1: Alders standardiserede incidens og mortalitetsrater i forskellige lande. (4) Incidensen af PC er stærkt stigende med alderen om end klinisk sygdom er sjældent før 50 års alderen. Man ved i dag at alder er den ætiologiske faktor der spiller mest ind på udvikling af PC. Arvelighed spiller også en rolle, hvis man har en slægtning i første direkte led med PC, så stiger risikoen for udvikling af sygdommen med en faktor 2 (1). Findes der 2 eller flere med PC af første grads slægtninge, vil dette medføre en faktor 5-11 for udvikling af PC(1) i forhold til baggrundsbefolkningen. Carter el. al fandt, at 9 % af PC, er hos familiære disponerede(5). 1

3 Race spiller også ind, da det viser sig såfremt man er af afrikansk afstamning ses her en øget risiko for udvikling af PC. En undersøgelse viser en øget forekomst af PSA over 4 ng/ml hos sorte mænd (36-60 %) end hos hvide mænd (25-30 %) (6). Hvilket har resulteret i at nogle forslår screening hos sorte mænd fra 40 års alderen. Figur 2: Incidens- og mortalitetsrater for hvide og sorte mænd fordelt på alder. Sorte kasser er sorte mænd, og hvide kasser er hvide mænd(6). Potentiel kurabilitet for PC er i dag mulig, når det gælder tidlig lokal PC. Efter radikal prostatektomi vil 60 % opnå recidivfri overlevelse på 10 år eller mere(2). For mere dissemineret PC er prognosen væsentlig dårligere, her findes en gennemsnitlig overlevelse på tre år. Prostata cancer er en meget langsomt voksende cancerform modsat så mange andre kræft former. Oftest tager det flere dekader for sygdommen manifesterer sig klinisk. Ca. 75 % af tilfældene ses canceren voksende i den perifere zone af kirtlen som transformeret epithel celler. Den perifere del er den del, der er tilgængelig for digital rectaleksploration (DRE). På den anden side er den også den del, der ligger væk fra urinvejene, hvorfor tidlige symptomer ikke inkluderer hæmaturi etc. Histologisk set er PC den mest prævalente forekomne cancerform i verden. 1/3 af alle mænd over 50 år vil have histologisk forandringer i deres prostata. 42 % vil udvikle PC i histologi, kun ca. 3 % vil dø af det(1). Det er klart at der findes en meget stor del af mænd med histologiske PC, der aldrig vil nå at udvikle klinisk manifest PC. Det interessante er, at kunne finde de mænd, der netop vil udvikle den kliniske PC og behandle disse. Prostata cancer, kan i lighed med andre cancerer opdeles efter TNM systemet alt efter deres malignitetsgrad, dvs. jo lavere differentieret histologien er, jo større spredning der er i form af spredning til lymfeglandler og egentlig fjern metastasering jo mere malign er canceren. Prostata canceren har imidlertid også sin egen inddeling, Gleason scoren, der er særlig for sygdommen, idet den inddeles i ti graderinger, hvor man ser øget malignitet jo højere gradering, med niveau 8-10 som de høje maligne former(7). I dag forgår udredningen af PC i Danmark, på baggrund af, de af Dansk Urologisk Selskabs rekommandationer. 2

4 Dansk Urologisk Selskab har for nyligt i år udtalt til Sundhedsstyrelsen at asymptomatiske mænd ikke bør screenes. Hos mænd med symptomer på PC, anbefales undersøgelse med såvel prostata specifikt antigen (PSA) som rektaleksploration (DRE). Ved forhøjet PSA (> 4,0 ng/ml) eller suspekt palpationsfund rekommanderes yderligere udredning med TRUS med mulighed for prostatabiopsier. Endvidere anbefales årlig PSA måling hos mænd med mindst to 1.leds slægtninge med PC som konsekvens af den massivt forøgede risiko hos sådanne familiært disponerede individer(8). Men kan mortaliteten bringes ned for denne ikke ubetydelige kræftsygdom, hvis man, som nogen argumenterer for, indfører en generel screening af asymptomatiske mænd over en hvis alder og måske med øvrige modifikationer i henhold til sygdommens natur? Formål Formålet med denne opgave er, på baggrund af en litteratursøgning og en gennemgang af den fundne litteratur, at belyse om Prostataspecifikt Antigen (PSA) og digital rektal eksploration (DRE) som screeningsværktøjer til diagnosticering af prostatakræft hos asymptomatiske mænd i almen praksis, kan nedbringe mortaliteten af samme?. Det er naturligvis også interessant at vurdere andre forhold, der er relevante ved en vurdering af, om man skal indføre et screeningsprogram for PC (ex. overdiagnosticering med den medfølgende risiko for komplikationer ved biopsitagningen og den medfølgende overbehandling) - men det falder udenfor formålet med denne opgave. Metode Nærværende opgave er en oversigtsartikel baseret på et litteraturstudium af tilgængelige artikler på de amerikanske databaser Pubmed (www.pubmed.gov) og Cochrane database of Systematic Reviews; samt søgning på hjemmesiderne for henholdsvis den danske sundhedsstyrelse (www.sst.dk), ugeskrift for læger (www.laeger.dk) og dansk urologisk selskab (www.urologi.dk). Endvidere er der håndsøgt i de artikler der er fundet ved søgning i de elektroniske databaser. Der er i PubMed søgt med brug termerne: PSA, DRE, ERSPC, PLCO og prostate cancer. Derudover er der søgt på forskellige forfatternavne. Kun engelsk og dansk sproget litteratur blev anvendt. Vi har i fællesskab udvalgt artiklerne ud fra kriterierne: 1. relevans for emnet, i første omgang på baggrund af overskrifter og abstracts; og siden på baggrund af gennemlæsning. 2. højest mulig evidens, i følgende rangorden: metaanalyser, randomiserede undersøgelser, case-kontrol og kohorte undersøgelser og endelig leder artikler og guidelines. I forbindelse med beskrivelsen af case-kontrol undersøgelser opgøres OR således at intervallet 0,0 1,0 viser en gavnlig effekt af screening, dvs. ratioen for at dø af prostata cancer sammenlignet mellem grupperne screenet og ikke screenet. 3

5 Sikkerhedsintervaller opgivet i opgaven i parentes vil alle være med 95% sikkerhedsgrænser, medmindre andet er anført. Ved usikkerhed om oversættelsen af engelske termer anføres disse ligeledes i parentes. Resultater Der er i dag tre etablerede metoder til mulig påvisning og diagnosticering af PC, før biopsi er påkrævet. Disse er DRE, transrectal ultralydsscanning (TRUS) og måling af PSA. DRE er en hurtig, nem og billig metode. Den er stort set uden gener for patienten. Metoden har dog væsentlige begrænsninger idet en cancer med lille volumen og centralt beliggenhed ikke nås. TRUS analyserer kirtlens ekkomønster med beregning af volumenstørrelsen. Metoden er i forhold til DRE og PSA mere pålidelig, men også betydelig mere krævende og økonomisk tungere end DRE. Patienten må påregne mulig forbigående smerte, rectalblødning, hæmospermi samt evt. hæmaturi. PSA er et glykoprotein produceret i prostata. Det er et vævs specifikt og ikke et tumorspecifikt protein. Det er påvist, at der findes PSA i kvinder om end produceret i nærmest ikke eksisterende størrelse. Man ved i dag at sandsynligheden for at have en PC stiger jo højere PSA er. Der findes dog faktorer, der kan give en forhøjet PSA uden det betyder, at man har en PC. Disse faktorer er Benign prostata hypertrofi(bph), akut eller kronisk prostatitis, prostata massage, kirurgi i området, TRUS, urinretention, alder og cystitis(9). Blandt mænd med BPH vil mellem 21%-47% have en PSA højere end 4,0 ng/ml. PSA måles i serum som ng/ml. Det er indtil videre normalt accepteret at der foreligger en normal PSA hvis værdien er under 4.0 ng/ml. Denne cutoff værdi blev fastlagt i 1986 på baggrund af et studie inkluderende 6630 mænd i alderen år. Efterfølgende studier har dog påvist at man kan have en PC med en PSA under 4 ng/ml. Fx påviste Prostate Cancer Prevention Trail(PCPT), at 15 % af mænd med en serum værdi under 4.0 ng/ml havde en PC. Ud af disse havde 25 % en PC med en Gleason score på 7 og over(10). I betænkningen om prostatacancer fra juni 2005 nævner forfatterne, at sensitiviteten og specificiteten for PC af en forhøjet PSA over 4,0 ng/ml, ligger i intervallet 89%-98% for sensitiviteten og 33%-47% for specificiteten.(11). Forskellige måder er forsøgt for at hæve specificiteten og sensitiviteten PSA som metode for påvisning af PC. En del studier har forsøgt at belyse PSA som diagnostisk metode fra andre vinkler ved fx opdeling af aldersspecifikke niveauer, PSA i relation til prostatas volumen. En anden måde er PSA-Velocity, hvor man måler PSA som funktion af tiden. Carter el al. fandt stigning på over 0,75 ng/ml pr. år som signifikant associeret med PC. Det viser sig dog, at foreløbige resultater fra det igangværende store europæiske randomiseret studie, ERSPC, viser ikke at kunne genfinde disse resultater(12)(13). 4

6 Da PSA findes i både frit(fpsa) og complexbundet(cpsa) form, har dette også givet mulighed for studier der undersøger om en fpsa/total PSA (tpsa) ratio ændring kunne være associeret til PC. Nogle studier har vist at det er brugbart til at differentiere mellem PC og BPH. Man ser at fpsa/tpsa ratioen er lavere ved PC og højere ved BPH.(14), dog er det svært at differentierer mellem prostatitis og BPH ved denne test. Litteraturen vedr. screening for prostatakræft med DRE og PSA er righoldig. PSA som screeningsværktøj har eksisteret i mere end 20 år, DRE endnu længere og c. prostata er som det er nævnt i indledningen en udbredt og betydelig kræftsygdom. Dette har givet mulighed for mange kohorte opgørelser af case-kontrol typen (15). I disse studier opgøres forskellen i niveauet af screening mellem syge og matchede kontroller. Der findes ikke samlede opgørelser over disse studier, men i vores gennemgang synes de nyeste case-kontrol studier at pege mest i retning af en gavnlig effekt af screening på den c. prostata specifikke mortalitet; også når man korrigerer for confounderer. Således fandt man i et studie fra Canada (16) en OR på 0,65 (0,45-0,93). Her havde man i et område ved Ontario sammenlignet 236 cases med 462 kontroller af samme alder og med samme geografi. Man indsamlede journaldata og data fra et spørgeskema. 24,6 % i case gruppen og 27,3 % i kontrol gruppen blev PSA screenet. Odds ratioen blev udelukkende beregnet ud fra niveauet af PSA screening, idet man ikke fandt signifikante forskelle i DRE screeningsniveauet de to grupper imellem. Af øvrige mulige confounderer fandt man ingen signifikante forskelle i socioøkonomisk status, etnicitet, kost indtag, erhvervsvalg og BPH niveau. I et amerikansk studie fra 2007 (17), opgjorde man journalerne fra 74 cases og 192 kontroller per case fundet som levende mænd i samme geografiske område, uanset om de havde prostata cancer eller ej. Man registrerede DRE og PSA screeninger foretaget fra 0-5 år før diagnose datoen. Her fandtes en OR på 0,35 (0,17-0,71), efter at man havde korrigeret for confounderer i form af uddannelses niveau, alder og hvor lang tid de var blevet fulgt. Men der findes også nyere case-kontrol studier der peger i en anden retning. Ligeledes i 2007 opgjorde man i New Jersey (18) screeningsniveauet af PSA hos 380 personer der døde af c. prostata i årene 1989 til 1999 og matchede dem 1:1 med kontroller af samme alder, race, uddannelsesniveau og mulighed for at få udført screeningen (time of avalilability of exposure to PSA screening). Der var ingen opgørelse af DRE screeningen af patienterne og kontrollerne. I New Jersey blev henholdsvis 23,2 (case) og 21,8 % (kontrol) screenet. OR 1,09 (0,76-1,6) og således fandtes ingen signifikant virkning af screening for c. prostata; men altså heller ingen signifikant forøgelse af prostata cancer mortaliteten pga. screening. Endelig fandt man i en undersøgelse på 10 Veterans Affairs medical centre i New England (19) blandt 501 patienter med adenocarcinom i prostata og tilsvarende antal kontroller, matchet for alder og hospital (medical center), en OR på 1,13 (0,63-2,06). I den endelige analyse tog man desuden hensyn til race og comorbiditet. Men også her var der en relativ lille andel af både kontroller og cases der var blevet screenet. 5

7 Det samlede billede af case-kontrol studierne er således modstridende; og pga. den øgede risiko for confounding og for underestimeringen af den sande RR for død pga. c. prostata ved screening med DRE og PSA (20), må man lede videre og forsøge at afgøre spørgsmålet ved egentlige randomiserede undersøgelser. I en Cochrane analyse fra 2006 (21) gennemgås de tilgængelige randomiserede undersøgelser i en metaanalyse. I metaanalysen blev medtaget alle randomiserede undersøgelser der involverede screening ved PSA, DRE og TRUS. Der var ingen begrænsninger på sprog og der blev søgt i en lang række forskellige databaser. Udvælgelsen blev foretaget uafhængigt af flere af forfatterne til analysen og den skete ud fra kriterierne om randomisering, allokering, blinding, komplet opfølgning og om der var analyseret efter intention to screen princippet i artiklerne. Endelig vurderedes undersøgelserne ud fra deltagernes sammensætning og hvilke screeningsmetoder der blev brugt. Ud af 99 artikler, der blev nærmere gennemgået, fandtes kun to undersøgelser der opfyldte kriterierne, og det kun delvist, et canadisk fra staten Quebec (22) og et svensk (23). I begge studier udførtes en DRE og PSA. Ved en PSA over henholdsvis 3,0 og 4,0 ng/ml udførtes en TRUS. Studiet fra Quebec blev beskrevet som havende høj bias pga. en ublindet opgørelse, mange der skiftede randomiserings gruppe undervejs (cross over) og manglende analyse efter intention to screen, idet patienterne blev opgjort efter den konkrete screening de gennemgik og efter randomiseringsgruppe. Resultatet viste en RR for død af c. prostata på 0,39 (0,19-0,65, med 95 % sikkerhedsinterval) for de screenede. Men i Cochrane analysen udførtes en opgørelse efter intention to screen, og her fandtes en RR på 1,1 (0,76-1,33) og således ingen signifikant forskel. Det svenske studie blev også beskrevet som havende en høj bias pga. en semi randomisering, manglende binding både af deltagere og ved opgørelsen, og manglende beskrivelse af evt. cross over. Resultaterne blev dog her analyseret efter intention to screen princippet. Der fandtes en RR for død af c. prostata hos screenede på 1,04 (0,64-1,68). Ved en metaanalyse af de to studier fandt man en RR for død af c. prostata for screenede på 1,01 med et sikkerhedsinterval på (0,80-1,29); og der skulle således ligefrem være en cancer specifik overdødelighed blandt screenede, men altså ikke et signifikant resultat. 6

8 Figur 3: Norrköping og Quebec studierne opgjort som meta-analyse (21). I Cochrane analysen fandt man ved data opsamlingen flere igangværende randomiserede undersøgelser hvorfra der er blevet offentliggjort foreløbige tal efter follow up perioder på ca. 5 år. Disse undersøgelser er et led i henholdsvis PLCO, et amerikansk undersøgelsesprogram, og ERSPC, et europæisk, der begge tager sigte på at undersøge screeningen og behandlingen af en række kræftsygdomme. De endelige resultater afventes med spænding både af Cochrane analysens forfattere og i flere oversigts og status artikler (24-26). PLCO er et multicenter studie hvor man undersøge værdien af screening for flere kræftsygdomme (prostata, lunge, colon og ovarie cancer). Grupper af mænd er randomiseret til henholdsvis kontrol og screening, dvs. kontrollerne følger de retningslinier der i øvrigt gælder for screening af c. prostata i Amerika (27). Processen er foregået over 8 år og sluttede i juni 2001 med en planlagt follow-up periode på 13 år, dvs. med en endelig slutdato i Det var mænd i aldersgruppen der blev inkluderet. De måtte desuden ikke være i behandling for cancer sygdom (fraset hudcancer udover malignt melanom), de måtte ikke tidligere have fået bortopereret prostata, de måtte ikke samtidigt deltage i et andet screeningsprogram eller være i behandling med Finasterid. Forsøgspersonerne skulle selv angive alder, race, civilstand, uddannelsesniveau, familiær disposition, tidl. sygdomme, rygning og screening for cancer indenfor de sidste 3 år (28). Man foretog baseline undersøgelser med PSA måling (centraliseret for alle 10 undersøgelsessteder) og DRE. Ved PSA niveau over 4 ng/ml eller en asymmetrisk, knudret eller øm prostata ved DRE henvistes patienten til egen læge m.h.p. biopsi iflg. vanlig klinisk standard; dvs. at det ligesom for kontrollerne også blev et spørgsmål om de gældende standarder i Amerika (28). Den samlede studiepopulation viste en overvægt af hvide, yngre og veluddannede. Compliance var høj, ca. 89 %. Resultater opgjort efter det første år i follow-up perioden har vist et forventet niveau af positive PSA (7,9 %) og DRE (7,5 %) fund. Man fandt en forventet sammenhæng mellem positive screeningsresultater og senere diagnosticeret cancer. Der sås en forventet sammenhæng mellem alder og positive fund og cancer (28). Imidlertid har de foreløbige opgørelser vist en noget lavere biopsi rate (31,6 %) og en dermed lavere samlet cancer detektionsrate (1,6 %) i forhold til f.eks. ERSPC (hhv. ca. 80% og ca. 5%) (29). Forfatterne forklarer dette med at biopsitagning ikke var en del af deres protokol, at 7

9 patienterne tit blev re-testet af deres egen læge og at opgørelsen kun dækker et år efter studiets start. De anser det for en mere realistisk/klinisk måde at teste c. prostata screeningens gyldighed (28). Der blev også fundet en højere samlet Gleason score og dermed mere fremskredne former end i ERSPC. Gleason scoren 7-10 fandtes f.eks. i 47 % af cancer tilfældene i modsætning til 36 % i det europæiske studie (28). Men endnu er der ikke fremkommet nogen foreløbige resultater fra PLCO hvad angår en eventuel reduktion af c. prostata specifik mortalitet i screeningsgruppen eller ændring af stadieinddelingen af fundne cancere i de efterfølgende screeningsrunder. ERSPC (European Randomized Screening for Prostata Cancer) er et fælles studie mellem centre i 8 europæiske lande. Her undersøges kun for prostata cancer, men i samme aldersgruppe mellem år. I alt deltager mænd, heraf i screeningsgruppen. Opsamlingen af forsøgsdeltagere har stået på fra 1993 til Screeningen er bygget op med 4 års faste intervaller (med undtagelse af den svenske arm, med 2 års intervaller og den belgiske med 7 års intervaller) (29). Det er ikke lykkedes at opklare hvilke inklusions og eksklusionskriterier der er brugt i studiet, men det er oplyst fra forfatterne i forbindelse med en delopgørelse (30), at der er en fælles følgegruppe for det amerikanske og europæiske studie og at der planlægges fælles opgørelser hvorfor vi må antage at der foreligger stort set samme kriterier for de to studier. Initialt blev deltagerne i screeningsgruppen undersøgt med PSA og DRE. Indikationen for biopsi var enten en PSA måling > 4,0, eller for en PSA måling < 4,0, en patologisk DRE. I et studie fra den hollandske del af ERSPC undersøgte man imidlertid forskellen i effektiviteten af ovenstående sammenlignet med screening med PSA alene, men med en lavere biopsi tærskel på 3,0, idet man sammenlignede hver screeningsmetode med et prædikativt index (predictive index) over hvor mange cancere man ville have forventet at finde hvis alle screenede var blevet biopteret uanset prøvesvar. Her fandt man at PPV (her som udtryk for antal cancerer/antal biopsier) steg fra 18,2 til 24,3 og at der var en uændret cancer detektionsrate på ca. 5 %. Da man samtidigt reducerede biopsi raten fra 28 til 19 % af alle screenede ved den lave cut-off og samtidig fravælgelse af DRE; og da man tidligere havde set at cancere fundet ved lave PSA værdier (og hvor der blev biopteret pga. en patologisk DRE) var højt differentierede og ikke metastaserende, valgte man fra screeningsrunde to at gå over til screening udelukkende med PSA og med den nye biopsigrænseværdi.(30,31). 8

10 Tabel 1: Data fra sammenligning af to screeningsregimer brugt i ERSPC. (31). Heller ikke fra ERSPC er der endnu fremkommet endelige opgørelser vedr. prostata cancer specifik mortalitet, selvom et indledende randomiseret pilot studie til ERSCP blandt 2367 viste en forskel i c. prostata specifik mortalitet på 3/1163 blandt screenede mod 12/1204 blandt ikke screenede (32). Men der er dog visse resultater, udover den ændrede grænseværdi beskrevet ovenfor, der allerede nu kan have klinisk interesse. Man fandt ved anden runde screening en reduktion i Gleason scorerne, primært med en øgning af gruppe 6 på bekostning af gruppe 7, men også for Gleason gruppe 8-10 sås et mindre fald, dog ikke i den Belgiske opgørelse hvor der blev screenet med 7 års interval (33). I en yderligere sammenligning af screeningsintervallerne opgjorde man i et studie forskellen i interval cancerer (cancerer fundet i mellem screeningsrunderne) herunder aggressive interval cancerer mellem det svenske og det hollandske (Rotterdam) program. Man fandt her ingen forskel mellem et 2 årigt og 4 årligt screeningsprogram (34). Ved yderligere sammenligning mellem første, anden og også treide runde screeninger i et 4 års interval program (Rotterdam studiet), fandt man kun 4,8 %, der steg til PSA niveauer over 3,0 ng/ml og således over biopsi grænsen hos screenede med en PSA værdi under 2,0 mellem 1. og 2. runde (35); og efter 8 år var der blandt mænd med PSA værdier under 1,0 ng/ml kun 3,3 %, der var steget til værdier over 3,0 og med en samlet cancer forekomst på 0,49 % (36). 9

11 Diskussion Kan et screeningsprogram af asymptomatiske mænd bestående af PSA og DRE så reducere den specifikke mortalitet af prostata cancer? Det korte svar på baggrund af vores litteraturstudie er, at det findes der endnu ikke valide data nok til at afgøre. En vurdering af dette spørgsmål vanskeliggøres af sygdommes natur med mange små og potentielt ufarlige cancere, af den lange lead time (30), den allerede udbredte brug af screeningsredskaberne der gør kontamineringen af kontrol grupperne stor, af usikkerheden af undersøgelsesmetoden (DRE), af den nogen gange manglende vilje til at få mistanken endelig afgjort ved en biopsi, og af usikkerheden om den mest velegnede behandlingsstrategi. De fleste case-kontrol studier vi fandt og pilot studierne til ERSPC tyder på at der er en gavnlig virkning på mortaliteten. Imod taler de få randomiserede studier, der er på området samt det faktum at den mortalitets nedgang, der er set de seneste år både er fundet i lande med udbredt og begrænset screening (37). Resultaterne af de to store randomiserede undersøgelser PLCO og ERSPC afventes derfor med spænding. Disse studier er overbevisende både i deres størrelse og i deres design, selvom PLCO dog lider af den manglende tilslutning til biopteringen og selvom det ikke var muligt for os at fastslå andre inklusionskriterier end alder i ERSPC studiet. Man har for ERSPC udregnet en forventet svar tid, som det ses af nedenstående figur. Man ønsker at opnå en statistisk power på 0,8. Som det ses vil der gå længere tid inden man opnår den nødvendige statistiske power jo lavere mortalitetsreduktionen, hvis overhovedet nogen, der er. I figuren har man ikke taget højde for ca. en 1-2 års forsinkelse der er i indsamlingen af de endelige data fra dødsårsagsregistrene (30). Figur 4: Visende mortalitets rater som funktion af tiden og statistisk power. (30). 10

12 Ud fra de foreløbige resultater der er publiceret ses en gavnlig effekt på stadieinddelingen af tumorer mellem screeningsrunde 1 og 2. For praksis er det derudover relevant at notere sig, at man i screeningssammenhæng kan nøjes med en PSA måling, når blot man bruger biopsi grænseværdien 3,0 ng/ml, at man kan undlade at kalde patienter ind med PSA niveauer under 1,0 igen, og formentlig også for værdier under 2,0, efter 4 år; og at et passende screeningsinterval ellers kan være 4 år for PSA niveauer mellem 2,0 og 3,0. I vurderingen af et screeningsprogram indgår mange elementer. WHO har defineret en standard for et godt screeningsprogram (38). Om et screeningsprogram vil blive indført, selvom det viser sig at der er et mortalitetsfald er langt fra sikkert. Alene spørgsmålet om den betydelige overdiagnosticering og de medfølgende komplikationer i forbindelse med biopsitagningen kan sagtens vise sig at lægge afgørende hindringer i vejen; men det første spørgsmål, om det overhovedet hjælper på dødeligheden, er endnu uvist. 11

13 Referenceliste 1. Scardino, P. Natural history and treatment of early stage prostate cancer. Transactions of the American clinical and climatological association, vol : Brasso K., Iversen P. Screening for prostatacancer. Ugeskriftet for læger 2002, 164(02): Sengeløv L et al. Behandling af hormonrefraktær metastatisk prostatacancer. Ugeskriftet for læger. Maj 2007: Brasso K., Iversen P. Prostatacancer Status og nye udfordringer. Ugeskrift for læger. Marts 2006: Carter BS et al. Mendelian inheritance of familial prostate cancer. Proc Nat. Acad Sci. 1992: ). 6. Bunting P et al. Screening for prostate cancer with prostate-specific antigen: Beware the biases. Clinica Chimica Acta. vol : Bunting P et al. Prostate-specific Antigen (PSA) Screening in Asymptomatic Men. Institue for Clinical Evaluative Sciences. March 2002: Screening for prostatacancer - hvad siger evidensen og Dansk Urologi Selskab hertil?. Brev til SST fra Dansk Urologisk Selskab Jønler M et al. Diagnose, udredning og opfølgning af patienter med prostatacancer. Ugeskriftet for læger. Maj 2007: Shahrohk S et al. Screening for prostate cancer in 2007: The psa era and its challenges are not over. European Urology. vol : Mommsen S et al. Prostatabetænkningen Dansk Urologisk Selskab. 12. Postma R., Schröder F.H. Screening for prostate cancer. European Journal of Cancer vol 41, 2005: Wolters T., Schröder F.H. Is prostate-specific antigen velocity selective for clinically significant prostate cancer in screening? European Randomized Study of Screening for Prostate Cancer(Rotterdam). European Urology. Marts Nash A.F. et Al. The role of prostate specific antigen measurement in the detection and management of prostate cancer. Endocrine-Related Cancer vol. 2000: Ilic D., O Connor D., Green S. et Al. Screening for prostate cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, issue 3, oversigt over ekskluderede studier. 16. Kopec JA, Goel V et al.. Screening with prostatic specific antigen and metastatic prostate cancer risk: a population based case-control study. J. Urology 2005 Aug;174(2): Population-based case-control study of PSA and DRE screening on prostate cancer mortality. Urology, 2007 nov;70(5): Marcella SW, Rhoads GG et al.. Prostate-Specific Antigen Screening and Mortality from Prostate Cancer. Jour. of General Medicine mar. vol. 23. num. 3, pp Concato J et al.. The effectiveness of Screening for Prostate Cancer. Arch. of Internal Medicine. 2006;166: Svend Juul. Epidemiologi og evidens, Munksgaard. s Ilic D., O Connor D., Green S. et Al. Screening for prostate cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, issue Labrie F et al. Screening decreases prostate cancer mortality: 11 year follow-up of the 1988 Qubec prospective randomized controlled trial. Prostate 2004;59(3): Sandblom G et al. Clinical consequences of screening for prostate cancer: 15 year follow-up of a randomized controlled trial in Sweden. European urology 2004;46: Borre M, Iversen P, Screening af prostatacancer hvad siger evidensen. Ugeskrft. for 12

14 læger;2007, Sharifi N, Kramer BS, Am. J. of Med. (2007); 120, pp Wilson SS, Crawford ED. Urol. Clin. North Am Maj ;31(2), pp Prorok PC et al.. Design of the Prostate, Lung, Colorectal and Ovarian (PLCO) Cancer Screening Trial. Control Clin Trials Dec;21(6 suppl):273s-309s 28. Gerald L et al.. Prostata Cancer Screening in the PLCO Cancer Screening Trial : Findings From The Initial Screening Round of a Randomized Trial 29. Schröder FH. Detection of Prostate Cancer: the impact of the European Randomized Study of Screening for Prostate Cancer (ERSPC). 30.Schröder FH et al. The story of the European Randomized Study of Screening for Prostate Cancer BJU int. 92, suppl. pp Schröder FH et al..prostata-specific Antigen-Based Early Detection of Prostate Cancer Validation of Screening Without Rectal Examination. Urology 2001: 57(1); Shcröder FH. Rotterdam randomized pilot studies of screening for prostate cancer an overview after 10 years. J. Nat. Can. Inst. May (4);Vol 97 (9). 33. Van der Kwast et al.. Detection rates of high-grade prostate cancer during subsequent Screening visits. Results of the European randomized screening study for prostate cancer. Int. J Cancer May 15;118(10): Roobol MJ et al. Interval Cancers in prostate cancer screening: comparing 2- and 4-year Screening intervals in the European Randomized Study of Screening for Prostate Cancer, Gothenburg and Rotterdam. J. Natl. Cancer Inst Sep 5;99(17): Schröder FH et al.. 4-year prostate specific antigen progression and diagnosis of prostate cancer In the European Randomized Study of Screening for Prostate Cancer, section Rotterdam. J Urol Aug;174(2): Roobol MJ et al. Is additional testing necessary in men with prostate scecific antigen levels of 1,0 ng/ml or less in a population-based screening setting? (ERSPC, section Rotterdam). Urology 2005 Feb;65(2): Auvinen A. et al.. The rationale for the ERSPC trial: will it improve the knowledge base on prostate cancer screening?. BJU Int suppl. 2, pp Screening for fødselsdepression, forskningstræning, rapporter 2008, 13

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1 Program for Kursus 2 Mål: Kursisterne får kendskab til diverse redskaber, som er forberedende til deres egne projekter. Ansvarlige: Rikke Guldberg, AUH, delkursusleder og underviser Ulrik Schiøler Kesmodel,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere