BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1

2 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning Indledning Indvandrerne i almene boligområder Beboernes uddannelse Beboernes arbejdsmarkedstilknytning Litteraturliste

4 Forord Denne rapport handler om beboersammensætningen i den almene boligsektor helt tilbage fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret tages udgangspunkt i de største almene boligområder i Danmark. Analyserne er baseret på Danmarks Statistiks registerdata. Formålet med rapporten er at belyse dels, hvordan koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har udviklet sig i den almene boligsektor og dels hvordan beboerne i de almene boliger har klaret sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet i de seneste tre årtier. Arbejdet med rapporten blev påbegyndt i september 12 og er gennemført af tænketanken Kraka. Ledende arbejdsmarkedsøkonom, cand.polit. Andreas Højbjerre og forskningschef, cand.polit., ph.d. Esben Anton Schultz har udarbejdet nærværende rapport med bidrag fra studentermedhjælper, stud.polit. Andreas Orebo Hansen. Arbejdet er finansieret af Realdania. København, april 13. Esben Anton Schultz Andreas Højbjerre

5 Sammenfatning Siden begyndelsen af 198 erne er der i mange europæiske lande sket en øget social og etnisk opdeling på boligmarkedet, som har medført, at socialt udsatte og indvandrere fra ikke-vestlige lande i stigende grad er blevet koncentreret i bestemte boligområder, ofte i og omkring storbyerne (Andersen 5). I Danmark er det især den almene boligsektor, der har en stor andel beboere med økonomiske og sociale problemer. Denne rapport belyser beboersammensætningen i den almene sektor i Danmark fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret ses nærmere på udviklingen i koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, samt på arbejdsmarkedsdeltagelsen og uddannelsesniveauet for beboerne i den almene boligsektor. Analyserne er baseret på Danmarks Statstiks registerdata og fokuserer på de almene boligområder, som i havde mindst 8 beboere, hvoraf de fleste havde mere end 1. beboere. Øget koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere Over de seneste tre årtier er koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder er steget kraftigt. Således er andelen af ikke-vestlige indvandrere vokset fra ca. 4 pct. i 1981 til ca. 35 pct. i dag. I nogle områder er andelen steget med mere end pct.point. Stigningen var størst i gennem 199 erne. De seneste 5 år har omkring hvert femte af de større almene boligområder dog oplevet et fald i indvandrerandelen. Dette fald har især fundet sted i almene boligområder i og omkring de større byer, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere var højere end pct. i 7. Det drejer sig bl.a. om Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken. Sammensætningen af de ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder har ændret sig væsentligt blandt andet påvirket af indvandringsmønstrene. Fx er ca. 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder i dag fra Libanon, Somalia og Irak. I 1981 udgjorde de derimod mindre end 1 pct. af indvandrergruppen. Uddannelsesniveauet halter fortsat bagefter Beboere i almene boligområder er i gennemsnit dårligere uddannet end resten af befolkningen og uddannelsesefterslæbet er vokset de senere år. Det dækker over, at uddannelsesfremgangen i befolkningen som helhed har været større end blandt beboerne i de almene boligområder. Det hænger bl.a. sammen med, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannede, er vokset kraftigt i de almene boligområder. Andelen af de -årige, der voksede op almene boligområder, og som har fået en uddannelse, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring pct. de seneste år. I befolkningen som helhed er denne andel vokset fra 62 pct. i 1981 til 71 pct. i dag. De yngre grupper med indvandrerbaggrund og efterkommere har i modsætning til danske unge i de almene boligområder oplevet en uddannelsesfremgang de seneste år. 4

6 Efterkommere og især unge indvandrere får dog fortsat sjældnere en uddannelse end unge etniske danskere. Mange står uden for arbejdsmarkedet Beboere i almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. 57 pct. af beboerne er i dag aktive på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er tallet 74 pct. for befolkningen som helhed. De seneste år er der samlet set sket et fald i andelen af beboere i de almene boligområder, som er på arbejdsmarkedet. Andelen er konjunkturafhængig og steg under højkonjunkturen i 7 og 8, men er derefter faldet væsentligt som følge af den økonomiske afmatning. Fra 1991 til har den stigende indvandrerandel i de almene boligområder bidraget til, at den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning er faldet mere end for resten af befolkningen. Til gengæld har de ikke-vestlige indvandrere, som bor i de almene boligområder, i gennemsnit fået bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra 1998 til 8. Dette er ikke i samme grad sket for etniske danskere i områderne. I de almene boligområder har efterkommere fra ikke-vestlige lande større arbejdsmarkedstilknytning end deres forældre og de klarer sig næsten ligeså godt som etniske danske unge på arbejdsmarkedet. 5

7 1. Indledning I dag bor der godt 9. personer i en almen bolig i Danmark. Antallet af almene boliger i Danmark er steget kraftigt siden 19 erne og i dag er der mere end 5. almene boliger, hvilket svarer til ca. pct. af den samlede boligmasse i Danmark. Til sammenligning er tallet 5 pct. i Norge, 14 pct. i Sverige og 16 pct. i Finland (Andersen 12). Huslejen i almene boliger er generelt set lavere end i andre boliger, bl.a. fordi huslejen i de almene boliger ikke er markedsbestemt. Desuden har kommunerne mulighed for at anvise en del af de almene boliger til personer og familier, som ikke selv er i stand til at finde en bolig. Det drejer sig typisk om personer med få økonomiske og sociale ressourcer. På den baggrund har der været tendens til, at beboere i almene boligområder har haft flere økonomiske og sociale problemer end beboere i andre boliger. Der er relativt mange langtidsledige, og en relativt stor andel modtager indkomstoverførselsindkomster. Der er desuden mange enlige med børn og en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (Damm m.fl. 6). Denne rapport ser nærmere på beboersammensætningen i den almene boligsektor helt tilbage fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Konkret fokuseres på udviklingen i koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, samt på arbejdsmarkedsdeltagelsen og uddannelsesniveauet for beboerne i den almene boligsektor. Uddannelsesniveauet og tilknytningen til arbejdsmarkedet kan give et overordnet billede af de socialpolitiske problemstillinger og beboernes integration med det omgivende samfund. Analyserne tager udgangspunkt i de ca. større almene boligområder, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har defineret. Hvert af disse boligområder har mindst 8 beboere (de fleste mere end 1. beboere), og der bor i alt ca. 37. beboere i disse boligområder. De almene boligområder, der ofte optræder i medierne og i visse tilfælde betegnes som udsatte områder, er alle omfattet. I analyserne er beboerne i de større almene boligområder endvidere opdelt efter herkomst: ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og danskere. Opgørelsen følger Danmarks Statistiks definition, jf. boks 1. De ikke-vestlige lande omfatter således primært lande, som økonomisk er væsentligt dårligere stillet end Danmark. Hvis ikke andet er angivet omfatter ikke-vestlige indvandrere såvel indvandrere som efterkommere fra ikke-vestlige lande. 6

8 Boks 1. Definition af vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Vestlige lande: De 25 EU-lande, Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-Vestlige lande: Alle øvrige lande. Indvandrere: Personer født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er danske statsborgere født i Danmark. Indvandrere i Danmark 12, Danmark Statistik.

9 2. Indvandrerne i almene boligområder En stor del af beboerne i de almene boligområder har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med gruppens indkomstforhold, og at man typisk vil søge imod mennesker, man kender eller føler slægtsskab med (Andersen 6). I dette afsnit ses nærmere på gruppen af indvandrere og efterkommere i de større almene boligområder, og hvordan denne gruppe har udviklet sig over de seneste år. Centrale konklusioner: I. Koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er steget. Andelen af ikke-vestlige indvandrere er vokset fra 4 til 35 pct. i områderne de sidste år. I nogle områder er andelen steget mere end pct.point. II. De sidste 5 år har 1/5 af boligområderne oplevet et fald i indvandrerandelen. Det er især almene boligområder i de større byer, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere var højere end pct. i 7, bl.a. Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken. III. Sammensætningen af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder har ændret sig væsentligt blandt andet påvirket af indvandringsmønstrene. Fx udgør indvandrere fra Libanon, Somalia og Irak i dag omkring 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder. I 1981 udgjorde de under 1 pct. af indvandrergruppen. Øget koncentration af indvandrere i almene boligområder Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede i de almene boligområder. Således udgjorde de ikke-vestlige indvandrere knap 4 pct. af befolkningen i de større almene boligområder i 1981, mens de kun udgjorde godt 1 pct. af den samlede befolkning i Danmark, jf. figur 1. I de seneste år er andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder steget markant, og i dag udgør gruppen ca. 35 pct. af beboerne i de større almene boligområder. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder er således mere end nidoblet i løbet af de seneste 3 årtier. Denne udvikling afspejler til dels, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark som helhed er steget i perioden, fra godt 1 pct. i begyndelsen af 198 erne til godt 7 pct. i dag. Men samtidig er det en stigende andel af gruppen, som har bosat sig i de almene boligområder. Mens det var mindre end hver fjerde ikke-vestlige indvandrer, der i 1981 boede i et større alment boligområde, så bor ca. hver tredje ikke-vestlige indvandrer i dag i et større alment boligområde. 8

10 Figur 1. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i større almene boligområder og hele befolkningen Almene boligområder Befolkningen Indvandrerandelen er steget i alle boligområder over de seneste år Stigningen i indvandrerandelen har fundet sted i alle de større almene boligområder. Det fremgår af figur 2, som viser sammenhængen mellem indvandrerandelen i 1981 og indvandrerandelen i 12 for hvert enkelt boligområde. Det ses, at indvandrerandelen var tæt på nul i mange områder tilbage i 1981, og at andelen i løbet af de seneste 3 årtier er steget i alle de større almene boligområder. Figur 2. Sammenhæng mellem indvandrerandel i 1981 og indvandrerandel i 12 i de enkelte boligområder Indvandrerandel 1981, pct Indvandrerandel 12, pct. Anm.: De 15 større almene boligområder, der først er blevet opført efter 1981, er ikke medtaget i denne opgørelse. 9

11 Der er dog betydelig forskel på, hvor meget indvandrerandelen er steget i boligområderne. I hvert tiende område er indvandrerandelen steget med mere end pct.point fra begyndelsen af 198 erne og frem til i dag. Det drejer sig bl.a. om Gellerupparken, Vollsmose, Blågården og Tingbjerg/Utterslevhuse. Omvendt er indvandrerandelen steget med mindre end pct.point i mere end hvert tredje større almene boligområde. Ikke-vestlige indvandrere udgør mere end pct. af beboerne i knap halvdelen af de almene boligområder. De senere år er indvandrerandel faldet i hvert femte boligområde Andelen af ikke-vestlige indvandrere i de større almene boligområder steget i de senere år, fra 32,6 pct. i 7 til 34,8 pct. i 12. Stigningen er især sket i de områder, der havde en indvandrerandel på mellem - pct. i 7. Til gengæld har der været en tendens til, at indvandrerandelen er faldet i mange af de områder, som i forvejen havde den højeste indvandrerandel i 7., jf. figur 3. Det er ca. pct. af boligområderne, som har oplevet et fald i indvandrer-andelen. Det er især sket i områder i de større byer. Det drejer sig bl.a. om Mjølnerparken, Blågården og Gellerupparken, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere de seneste år er faldet med ca. 4 pct.point. Størst var faldet i Akacieparken i Valby, hvor indvandrerandelen faldt fra 77 pct. i 7 til 65 pct. i 12. Således er der tendens til en mere ligelig fordeling af ikke-vestlige indvandrere på tværs af boligområder de senere år. Figur 3. Sammenhæng mellem indvandrerandel i 7 og ændringen i indvandrerandel fra 7 til 12 i de enkelte boligområder Ændring indvandrerandel 7-12, pct.-point Indvandrerandel 7, pct. Betydelige ændringer i indvandrergruppens sammensætning Sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark er gradvist ændret i de sidste år, hvilket også har ændret beboersammensætningen i de almene boligområder. Udviklingen følger de generelle indvandringstendenser i perioden.

12 Den største ikke-vestlige indvandrergruppe i de almene boligområder er fra Tyrkiet. Knap 1/5 af de ikke-vestlige indvandrere stammer herfra. Tyrkere udgør en mindre andel af de ikke-vestlige indvandrere i dag end for år siden. Her udgjorde tyrkere 45 pct. af de ikke vestlige indvandrere, jf. tabel 1. Indvandringen i fra Libanon, Somalia og Irak steg op gennem 9 erne. Omkring 1/3 af de ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder kommer i dag fra disse lande. I 1981 udgjorde personer fra disse lande under 1 pct. af beboerne i de almene områder. Tabel 1. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almene boligområder fordelt efter oprindelsesland Ex. Jugoslavien 9,6 7,1 11,3,7 Sri Lanka,2 2,8 2,5 1,3 Libanon,3 7,9 12,1 11,4 Somalia,2,4 7,7 8,5 Irak,2 2,5 6,9,3 Iran,2 6,5 3,9 3, Vietnam 6,1 7,2 4,4 2,8 Afghanistan,,4 1,6 4,4 Pakistan 14,4, 6,3 5,3 Tyrkiet 45, 35, 25,8 21, Andre ikke-vestlige indvandrere 23,9,1 17,6 21,3 11

13 3. Beboernes uddannelse Almene boliger er relativt billige sammenlignet med fx ejerboliger, og er målrettet personer med indkomster i den lave ende af indkomstfordelingen. Desuden vil det være naturligt, at personer, der får en indkomstfremgang, fx fordi de får uddannelse, vil overveje at flytte væk fra almene boligområder. Det skyldes, at de dermed får råd til at forøge deres privatforbrug. Det trækker i retning af, at de personer, der bor i almene boligområder, i gennemsnit må forventes at have et relativt lavt uddannelsesniveau, og at fremgangen i uddannelsesniveauet kan være mindre end i resten af befolkningen. I dette afsnit ses på udviklingen i uddannelsesniveauet for de personer, der bor i de almene boligområder. Centrale konklusioner: I. Beboere i almene boligområder er i gennemsnit dårligere uddannet end resten af befolkningen og uddannelsesefterslæbet er vokset de seneste år. II. Når der - i modsætning til resten af befolkningen - ikke har været uddannelsesfremgang i de almene boligområder, hænger det blandt andet sammen med, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannede, er vokset ret kraftigt. III. Ser man specifikt på de -årige, som voksede op i de almene boligområder, og som har fået en uddannelse, så har andelen ligget nogenlunde konstant omkring pct. de sidste år. I befolkningen som helhed er denne andel vokset fra 62 pct. i 1981 til 71 pct. i 11. IV. De yngre grupper med indvandrerbaggrund og efterkommere har i modsætning til danske unge i boligområderne haft en uddannelsesfremgang i de seneste år. Efterkommere og især unge indvandrere får dog fortsat sjældnere en uddannelse end etnisk danske unge. Relativt mange har ingen uddannelse En større andel af beboerne i de store almene boligområder har ingen kompetencegivende uddannelse end i resten af befolkningen. Blandt beboerne i de almene boligområder er det således kun omkring 38 pct. af de -64 årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen i befolkningen som helhed er ca. dobbelt som høj, jf. figur 4. 12

14 Figur 4. Fordeling på højeste fuldførte uddannelse, 11, -64-årige Almene boligområder Hele befolkningen Grundskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Anm.: Grundskole omfatter også personer med uoplyst uddannelse. Uddannelsesefterslæbet er vokset Uddannelsesefterslæbet er vokset de sidste år. I 1981 var det omkring pct. af beboerne i de almene boligområder, som ikke havde nogen uddannelse. Dermed var der kun lidt flere uden uddannelse, end i befolkningen som helhed. Siden 1981 er andelen i de almene boligområder, som ikke har uddannelse, faldet til ca. pct. Men faldet i andelen uden uddannelse har været langt mindre end for befolkningen under ét, hvor den nærmest er halveret. Figur 5. Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse, -64-årige 7 Almene boligområder Hele befolkningen

15 I de almene boligområder faldt andelen af beboere uden uddannelse i løbet af 8 erne og 9 erne, ligesom i resten af befolkningen. Men den udvikling er stoppet op de seneste år. Der har således ikke været en fremgang i andelen med uddannelse i de almene boligområder de sidste år i modsætning til resten af befolkningen, jf. figur 5. Uddannelsessammensætningen i de almene boligområder er påvirket af flere forhold. Blandt andet vil ændringer i alderssammensætningen og uddannelsesbaggrunden hos tilog fraflyttere have en betydning. Således har den stigende andel af ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannet end etniske danskere, medvirket til at trække uddannelsesniveauet i områderne ned. Derudover spiller det ind i hvor høj grad, at unge, som vokser op i områderne, får en uddannelse. Unge i almene boligområder halter bagefter i uddannelsessystemet Der er således en tendens til, at unge, som vokser op i almene boligområder, i mindre grad får uddannelse end andre unge. Ca. halvdelen af de -årige, som voksede op i et alment boligområde (boede der som 15- årige), har fået en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 6. Andelen har været ret konstant de seneste år. For de -årige i befolkningen som helhed er det ca. 7 pct. som har uddannelse, og andelen har været stigende gennem årene. Udviklingen er især drevet af, at ikke-vestlige indvandrere, som generelt er dårligere uddannet end resten af befolkningen, udgør en stigende andel af beboerne i de almene boligområder. Korrigeres for den stigende indvandrerandel, er andelen af unge, som får en uddannelse, steget i samme grad, som for resten af befolkningen. Figur 6. Andel -årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Hele befolkningen Almene boligområder (korrigeret) Almene boligområder (faktisk udvikling) Anm.: Almene boligområder dækker over -årige, som 15 år tidligere boede i almene boligområder. I den korrigerede serie er der antaget uændret beboer sammensætning på baggrund af etnicitet (1991-fordelingen). 14

16 Uddannelsesfremgang for efterkommere Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i almene boligområder har haft en uddannelsesfremgang de seneste år, jf. figur 7. I 5 var det ca. pct. af de -årige efterkommere i almene boligområder, som havde en kompetencegivende uddannelse. I 12 er andelen steget til 46 pct. Uddannelsesniveauet ligger dog fortsat lavere end for etnisk danske unge i områderne, hvor ca. 57 pct. af de -årige har en uddannelse. Andelen af etnisk danske -årige i de almene boligområder, som får en uddannelse, har i modsætning til de unge efterkommere været nogenlunde konstant de sidste år. Selv om uddannelsesniveauet i almindelighed er styrket for indvandrere og efterkommere, har andelen af alle unge i de almene områder, der får en uddannelse, som nævnt været nogenlunde konstant de seneste tre årtier. Det hænger sammen med, at indvandrere og efterkommere fylder mere i beboersammensætningen og dermed trækker det gennemsnitlige uddannelsesniveau ned, idet de i gennemsnit har mindre uddannelse end etniske danske unge. Figur 7. Andel -årige i almene boligområder med en erhvervskompetencegivende uddannelse 7 Etniske danskere 7 Efterkommere Indvandrere Anm.: Almene boligområder dækker over -årige, som 15 år tidligere boede i almene boligområder. 15

17 4. Beboernes arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelse spiller en afgørende rolle for hvilken indkomst man har, og hvilken bolig man har råd til. Samtidig har beskæftigelse stor betydning for det personlige netværk og integrationen i Danmark. For de almene boligområder kan det være en udfordring, at personer med beskæftigelse ofte får råd til at investere i en højere boligstandard og dermed søger væk fra området. I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i de almene boligområder. Centrale konklusioner: I. Beboere i almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Lidt over halvdelen af beboerne er aktive på arbejdsmarkedet. II. De sidste år er der samlet set sket et vist fald i den andel af beboerne, som er på arbejdsmarkedet. Andelen er konjunkturafhængig og steg under højkonjunkturen i 7 og 8, men er derefter faldet som følge af den økonomiske afmatning. III. Fra 1991 til har den stigende indvandrerandel i de almene boligområder bidraget til, at den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning er faldet mere end for resten af befolkningen. IV. Til gengæld har de ikke-vestlige indvandrere, som bor i de almene boligområder, i gennemsnit fået bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra 1998 til 8. Dette er ikke i samme grad sket for etniske danskere i områderne. V. I de almene boligområder har efterkommere fra ikke-vestlige lande en større arbejdsmarkedstilknytning end deres forældre og de klarer sig næsten ligeså godt som etniske danske. VI. Unge dvs. både indvandrere og efterkommere - i de almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet end unge i resten af befolkningen. Relativ mange er ikke på arbejdsmarkedet Beboere i de store almene boligområder står oftere uden for arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Det er således omkring 57 pct. af beboerne mellem 16 og 64 år, som i dag deltager på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), jf. figur 8. For hele befolkningen er erhvervsfrekvensen ca. 74 pct. Denne forskel i erhvervsdeltagelsen ser ud til at være steget med ca. 5 pct.point siden starten af 199 erne. Under den seneste økonomiske højkonjunktur kom flere beboere i de almene boligområder ind på arbejdsmarkedet. Forskellen i forhold til resten af befolkningen blev således indsnævret en smule i perioden. Det seneste økonomiske tilbageslag ser imidlertid ud til at have øget forskellen mellem de to grupper igen. Udviklingen i den gennemsnitlige erhvervsfrekvens er ikke voldsomt påvirket af ændringen i beboersammensætningen i retning af flere med indvandrerbaggrund og flere efterkommere. 16

18 Figur 8. Erhvervsfrekvens, årige 85 8 Hele befolkningen Almene boligområder (korrigeret) Almene boligområder Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks definition af erhvervsfrekvensen. Det vil sige beskæftigede og ledige som andel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder. I den korrigerede serie er antaget, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er uændret på 1991-niveau. Arbejdsmarkedstilknytningen er lavere for alle aldersgrupper Alle aldersgrupper i de almene boligområder har en lavere erhvervsfrekvens end befolkningen som helhed, jf. figur 9. Erhvervsfrekvensen er desuden faldet for alle aldersgrupper i de almene boligområder de sidste år, undtagen for personer over 55 år. Figur 9. Erhvervsfrekvens fordelt på alder Hele befolkningen Almene boligområder Alder

19 Blandt de årige har andelen, som deltager på arbejdsmarkedet, været stort set uændret og for over -årige er den steget en smule. Samme billede gør sig gældende for befolkningen som helhed. Her er tendensen, at erhvervsfrekvensen er steget for alle aldersgrupper over år. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Flere indvandrere er kommet ind på arbejdsmarkedet Ikke-vestlige indvandrere udgør som tidligere beskrevet mere end 1/3 af beboerne i de større almene boligområder. Ikke-vestlige indvandrere har en lavere erhvervsfrekvens end resten af befolkningen, jf. figur. Således er erhvervsfrekvensen ca. 53 pct. for ikke-vestlige indvandrere mod ca. 74 pct. for befolkningen som helhed. Det afspejler bl.a. et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau. Hertil kommer, at relativt mange indvandrere arbejder i jobs, de formelt set er overkvalificerede til (KORA 12). Den relativt høje koncentration af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder er derfor med til at forklare, hvorfor erhvervsfrekvensen er lav i disse områder. Etniske danskere i de almene boligområder har imidlertid også en lavere erhvervsdeltagelse end resten af befolkningen. Omkring 61 pct. er på arbejdsmarkedet mod ca. 75 pct. i befolkningen generelt. Under den seneste højkonjunktur er mange ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder kommet ind på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen for gruppen er således steget fra 45 ti 56 pct. i perioden I modsætning hertil har erhvervsfrekvensen for etniske danskere i boligområderne været stort set uændret i perioden. Figur. Erhvervsfrekvens fordelt efter etnicitet Etniske danskere, alle Etniske danskere, almene boligområder Ikke vestlige indvandrere, alle Ikke vestlige indvandrere, almene boligområder Anm.: Etniske danskere omfatter også vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere omfatter også efterkommere. 18

20 Efterkommerne klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end deres forældre Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige indvandrere, som kom til landet i løbet af 9 erne, træder i disse år ind på arbejdsmarkedet. Der er relativt få efterkommere, som er ældre end 35 år. I det følgende ses derfor kun på personer i alderen -35 år. Der er ca. 5. efterkommere efter ikke ikke-vestlige indvandrere i Danmark i alderen -35 år. Heraf bor ca. ¼ i almene boligområder. Erhvervsfrekvensen for disse personer er næsten lige så høj som for etnisk danske -35- årige i de almene boligområder, jf. tabel 2. Ca. 65 pct. af de -35-årige efterkommere er på arbejdsmarkedet. Blandt etniske danskere i samme aldersgruppe er ca. 68 pct. på arbejdsmarkedet. Antallet af efterkommere i de almene boligområder vokser over tid. Det bidrager isoleret set til at øge den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i disse boligområder. Ikke-vestlige indvandrere står oftere uden for arbejdsmarkedet end både efterkommere og etniske danskere i almene boligområder. Det gælder både, når der ses på de -35- årige og alle aldersgrupper under ét, hvor ca. 47 pct. er på arbejdsmarkedet. Tabel 2. Erhvervsfrekvenser og indvandrere og efterkommere Almene boligområder år, pct. - Etniske danskere Indvandrere ikke-vestlige lande Efterkommere ikke-vestlige lande Alle, pct. - Etniske danskere Indvandrere ikke-vestlige lande Alle Unge i almene boligområder er oftere inaktive Antallet af unge, som deltager på arbejdsmarkedet, vil afhænge af hvor mange, som uddanner sig. En lav erhvervsfrekvens er derfor ikke nødvendigvis et problem i de yngste aldersgrupper. Andelen af en aldersgruppe, som hverken er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, giver derfor et bedre billede af aktiviteten blandt unge. 1 Gruppen omfatter således unge, der ikke er i beskæftigelse, ledige eller i gang med uddannelse og som dermed modtager anden offentlig forsørgelse eller er selvforsørgende. I de almene boligområder er det omkring pct. af de årige, som hverken er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. 11. I befolkningen som helhed er det omkring 14 pct. 1 Svarer til begrebet NEET s (not in employment, education or training) som blandt andet bruges af OECD. 19

21 Blandt de 25--årige i de almene boligområder er det næsten 1/3, som ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. I befolkningen som helhed er det ca. 1/5. Figur 11. Andel af unge som hverken er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet, årige årige årige årige årige Almene boligområder Hele befolkningen Anm.: Andel som ikke er i arbejdsstyrken eller under uddannelse i ultimo i året.

22 5. Litteraturliste Andersen, H.S. (5): Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, H.S. (6): Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, H.S. (12): Housing Policy in the Nordic countries and its implication for the housing of immigrants. Rapport, Statens Byggeforskningsinstitut. Damm, A.P., M.L. Schultz-Nielsen og T. Tranæs (6): En befolkning deler sig op. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kleif, H.B., J. Ladenburg, N.C. Mateu og C.P. Nielsen (12): Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune En kvantitativ og kvalitativ kortlægning. Rapport, KORA. 21

23 Kraka Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007 Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk Redegørelsen kan findes på: www.kk.dk Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober Ansatte i Københavns Kommune

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Notat Side 1 af 5 Til Liberal Alliance Til Orientering Kopi til Byrådets medlemmer Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Liberal Alliance har d. 4. september 2014 stillet

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere